Byggedirektoratet

Årsrapport og virksomhedsregnskab 2001

| Forside | | Bund |

Resumé

I rapporten "Virksomhedsregnskab 2001" beskriver og vurderer det tidligere Byggedirektorat den faglige opgaveløsning i relation til primært eksternt fastsatte mål, ligesom der redegøres for de regnskabsmæssige resultater.

Indhold

Forord

Beretning

• Resultat
• Udlejningsvirksomhed
• Køb og salg
• Tab og nedskrivning
• Byggevirksomhed
• Økonomiforvaltning
• Interne ressourcer
• Myndighedsenheden
• Fremtid

Audio ergo sum

Syddansk Universitet

Roskilde Universitetsbibliotek, RUC

Auditoriehuset, Århus Universitet

Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole

Virksomhedsregnskab

• Resultatanalyse
• 1. Ejendomsforvaltningen
• 2. Bygherrevirksomheden
• 3. Myndighedsenheden
• 4. Hjælpefunktioner
• 5. Generel ledelse og administration
• Kapitalregnskab
• Personale og organisation
• Grønt regnskab
• Påtegning
• Bilag

Kolofon
Hele publikationen som PDF [1.119 kB]

Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Tlf: 3395 1200
Fax: 3395 1300
ubst@ubst.dk
http://www.ubst.dk

FORORD

Byggedirektoratet aflægger hermed sit regnskab for 2001. Da statsvirksomhedens opgaver er blevet væsentligt ændret, har man uddybet beretningen om virksomheden og fundet det naturligt at supplere den med en række billeder af årets nybygninger samt en lille beskrivelse af forfatteren Nils Schous dialog med en af disse nybygninger.

Med venlig hilsen

Lars Ole Hansen

BERETNING

2001 blev et år med store ændringer for Byggedirektoratet, idet det var året for indførelsen af en huslejeordning for de statslige forsknings- og uddannelsesinstitutioner og ressortændringer, hvor Byggedirektoratet den
21. december 2000 blev overført til Undervisningsministeriet og senere ved regeringsskiftet den 27. november 2001 blev overført til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Huslejeordningen betyder, at Byggedirektoratet har overtaget ejerskabet af universiteternes bygninger og fremover skal leje dem ud. Institutionerne har frit leverandørvalg og kan prioritere deres bevillinger mellem forskning, undervisning og husleje. Byggedirektoratet skal derfor forberede sig på opsigelse af lejemål, og den strategiske planlægning af den fremtidige portefølje vil således komme til at spille en stigende rolle. Ordningen vil derfor stille store krav til Byggedirektoratets omstillingsparathed og evne til at tilpasse sig markedsvilkår.

Indførelsen af lejeordningen betyder et fokusskift for Byggedirektoratet. Udover at fungere som bygherre for staten skal Byggedirektoratet fremover tillige varetage administrationen af en stor del af statens ejendomme, herunder vedligeholdelse.

I forbindelse med ordningen er der optaget gæld (det stående lån) i Byggedirektoratets bygninger, der udgør en værdi af ca. 13 mia. kr. Al byggeaktivitet finansieres af en byggekredit, idet totaludgiften – inklusiv forrentning i byggeperioden – først fra ibrugtagningstidspunktet finansieres af det stående lån. Huslejeindtægterne fra institutionerne er beregnet, så der er et bidrag til forrentning og afdrag af gælden og et bidrag til vedligeholdelse og administration.

Resultat for statsvirksomheden

Årets økonomiske resultat er tilfredsstillende, uanset det opgøres til et mindre underskud på 6 mio. kr., idet det har været muligt at foretage væsentlige afskrivninger i ejendomsporteføljen (52,3 mio. kr.) og foretage betydelige ekstraordinære henlæggelser på 130,0 mio. kr. til at imødegå de forventede opsigelser af lejemål, som konsekvens af effektiviseringen af universiteternes drift.

Udlejningsvirksomhed

Uanset den bevillingsmæssige afklaring, jf. FL 2001, har der været betydelige vanskeligheder med at udforme den bevillingsmodel, der skulle kompensere institutionerne for lejebetalingen. Forhandlingerne, der blev forestået af departementernes bevillingsansvarlige, afsluttedes i foråret 2001 og blev godkendt ved Akt 233 31/5 2001. Byggedirektoratet, der teknisk havde bistået Forskningsministeriets departement i modelarbejdet, blev efter ressortskiftet direkte inddraget i Undervisningsministeriets departements videreførsel af modellen. I maj 2001 blev arbejdet afsluttet med Byggedirektoratets udtræden af bevillingsarbejdet.

Mens der blev skabt den nødvendige afklaring af ordningens økonomiske forudsætninger for universiteterne, kunne der ikke gennemføres kontraktforhandlinger med Byggedirektoratets lejere. Kontraktforhandlingerne blev derfor først påbegyndt i forsommeren. De første kontrakter blev underskrevet i juni måned. I løbet af sommeren og efteråret er der indgået kontrakter for den resterende bygningsmasse, idet der dog alene er indgået en samlet rammekontrakt med Københavns Universitet om deres lejemål. Byggedirektoratet har i årets løb indgået kontrakter for den samlede ejendomsmasse på omkring 1,5 mio. m², hvilket modsvarer en årlig lejebetaling på ca. 1,2 mia. kr.

Kontraktforhandlingerne har desuden omfattet en række særlige ejendomme, hvor personer og fonde m.v. har doneret midler eller bygninger til lejerne. For at fastholde muligheden for donationsforhold vil benyttelsen af disse ejendomme ske vederlagsfrit. Forhandlingerne er under afslutning, og med bistand af Kammeradvokaten vil der blive tilrettelagt kontraktmæssige rammer for fremtidige donationer. Hovedvægten af de særlige ejendomme er placeret på Københavns Universitet, men også andre større universiteter såsom Aarhus Universitet og Syddansk Universitet benytter et antal ejendomme, hvor særlige forhold er gældende.

Sideløbende med kontraktforhandlingerne har Byggedirektoratet foretaget en indledende vurdering af vedligeholdelsesbehovet for den samlede ejendomsmasse. På baggrund heraf har Byggedirektoratet i samarbejde med lejerne prioriteret de nødvendige vedligeholdelsesarbejder i 2001.

Udmøntningen af vedligeholdelsen er i 2001 i høj grad foretaget efter institutionernes ønsker. I alt er prioriteret vedligeholdelsesarbejder for 85 mio. kr. til ejers vedligeholdelsesforpligtigelse samt et tilskud til lejers vedligeholdelsesforpligtigelse på 75 mio. kr. Alle prioriterede arbejder er ikke afsluttet, idet udmeldingerne først kunne ske efter indgåelse af huslejekontrakter. Det samlede anvendte beløb har i 2001 udgjort omkring ca. 67 mio. kr., og det resterende beløb forventes anvendt i 2002. Med cirkulære af 12. december 2001 fra Finansministeriet blev der indført udgiftsstop, hvilket betød, at Byggedirektoratet med øjeblikkelig virkning stoppede al vedligeholdelsesaktivitet. Dette har betydet en yderligere forsinkelse i vedligeholdelsesarbejderne.

Byggedirektoratet har som led i udlicitering af ydelser i 2001 afholdt et udbud for bygningssyn. Bygningssynet, der gennemføres årligt, vil give overblik over vedligeholdelsesbehovet på tværs af Byggedirektoratets ejendomsmasse og vil danne grundlag for de årlige udmeldinger af vedligeholdelsesarbejder. I december 2001 er der indgået kontrakt med de rådgivere, der i fremtiden vil forestå disse bygningssyn.

Byggedirektoratet er forsøgsvis undtaget for ordningen om statens selvforsikring og har derfor i 2001 haft et udbud vedrørende bygningsforsikring. Byggedirektoratet indgik samarbejde med en privat forsikringsmæglervirksomhed, der i efteråret 2001 på Byggedirektoratets vegne har forhandlet en forsikringsaftale på plads med Købstædernes Forsikring. Forsikringsaftalen løber indtil videre til udgangen af 2002 og skal herefter genforhandles eller genudbydes.

For at effektivisere administrationen af forsikringsordningen er der indgået en samarbejdsaftale med en privat forsikringsmæglervirksomhed, der skal varetage skadesanmeldelsesfunktionen for institutionerne.

Køb og salg

Af finansloven for 2001 fremgår det, at Byggedirektoratet  over de kommende 4 år skal afhænde ledige grunde for i alt 125 mio. kr. Byggedirektoratet har i 2001 solgt et areal i Århus til Ejendomsselskabet FEAS for i alt 10,0 mio. kr. og et areal ved Tagensvej i København til Erhvervsministeriet for i alt 25 mio. kr. Der pågår salgsforhandlinger vedrørende arealer i Titangadeområdet ved Nørre Fælled. Afklaring heraf beror på ændring af områdets lokalplanbestemmelser. Det skal i den forbindelse bemærkes, at salgene vanskeliggøres af, at kommunerne skal acceptere ændring af de nuværende lokalplanbestemmelser, der begrænser arealernes anvendelse til universitets- eller offentlige formål. Byggedirektoratet er derfor i forhandling med de relevante kommuner for salgsmodning af ledige arealer. Afhændelse af grunde omfatter også anvendelse af grunde til universitetsformål, idet disse grundværdier aktiveres ved lån, der forrentes og afdrages efter huslejeordningens principper.

I forbindelse med gennemførelse af en ny IT-højskole i Ørestaden har Byggedirektoratet købt en grund til i alt 54,9 mio. kr. Derudover er købt en ejendom i Titangade 6, København for i alt 16 mio. kr. Ejendommen er et led i en strategisk investering i Nørre Fælledområdet for dels at sikre udbygningsmulighederne for de nærliggende universitetsfunktioner, især i tilknytning til det bioteknologiske center, dels for at dele af arealet kan indgå i en samlet ejendom, der afhændes til et sundheds CVU. I første omgang anvendes en del af bygningen af Danmarks Jordemoderskole. Endelig har Byggedirektoratet af Esbjerg Kommune købt en grund for 1,3 mio. kr. til udbygning af Syddansk Universitets aktiviteter i Esbjerg.

Tab og nedskrivning

Et lejemål på Langagervej 4, Aalborg, som primært anvendtes af Biblioteksskolen og Aalborg Universitet, blev i september 2001 lukket, fordi Bedriftssundhedslægen og Arbejdstilsynet havde påpeget, at et angreb af den toksiske svamp Stachybotrys Chartarium kunne medføre en sundhedsrisiko for de ansatte i bygningen. Byggedirektoratet har derfor på regnskabet realiseret et tab på 37,3 mio. kr., svarende til værdien af bygningen. Byggedirektoratet arbejder med forskellige planer for afhændelse, der kan begrænse tabet. Ved udflytning til det nye bibliotek på Roskilde Universitetscenter blev der indgået kontrakt med universitetet om ombygning af det gamle bibliotek til anvendelse for administrationen på i alt 32,5 mio. kr. I den forbindelse har Byggedirektoratet nedskrevet bygningens værdi med 15 mio. kr. som følge af funktionel forældelse.

Byggedirektoratet har i 2001 forestået afvikling af en række af Undervisningsministeriets statsejendomme, der ikke indgår i huslejeordningen. Disse er søgt solgt til selvejende uddannelsesinstitutioner.

Lejeordningen har medført nye muligheder for institutionernes lokalestrategi. Flere byggerier er således igangsat i det forløbne år som en direkte konsekvens heraf. Institutionerne har fået frit leverandørvalg i deres lokaleforsyning, hvilket betyder, at flere institutioner har varslet, at de vil opsige lejemål i Byggedirektoratets ejendomme. For at imødegå tab i forbindelse hermed er der ekstraordinært hensat 130,0 mio. kr.

Byggevirksomhed

Byggedirektoratets omsætning for byggevirksomheden udgør ca. 615 mio. kr. i 2001.

Ved huslejeordningens indførelse var der givet bevilling til en række planlagte og iværksatte byggerier. Disse byggerier overførtes til huslejeordningen, og der blev givet et samlet løft af institutionernes bevillinger til indfasning af huslejen i takt med, at bygningerne tages i brug.

Som konsekvens af at prioriteringen af lokaleforbrug er overgået til institutionerne, har der været afprøvet forskellige styremodeller for byggesagerne. Afgørende for at opnå den ønskede funktionalitet af de ofte højt specialiserede bygninger er at fastholde og udbygge en bred brugerinddragelse i planlægnings- og byggeprocessen. Som led heri vil der fremover indgå brugertilfredshedsundersøgelser.

I 2001 er afsluttet følgende større byggesager (se skema s.11):

Da bygningsanlæg for væsentlige samfundsaktiviteter som forskning og uddannelse generelt benyttes over meget lange perioder, er det væsentligt for det omgivende samfund, at de får et nutidigt og værdifuldt arkitektonisk udtryk. Alle ovenstående nybygninger har fået en meget positiv omtale i arkitekturanmeldelser i dagbladene.

De igangværende byggerier omfatter bl.a. udbygning af Københavns Universitet på Amager, et Bioteknologisk center på Tagensvej samt et Geocenter i bygningerne på Øster Voldgade 10.

I forbindelse med indretningen af Geocentret er en budgetoverskridelse konstateret på et så sent tidspunkt i byggeprocessen, at det ikke har været muligt at gennemføre kompenserende besparelser. Som konsekvens heraf har Byggedirektoratet indført en rutinemæssig intern budgetkontrol i alle sager. Desuden er der for fremtidige projekter indført et kvalitetssikringssystem med forholdsregler som sikrer, at der kun kan indgås entreprisekontrakter, såfremt bevillingsrammen er overholdt.

På Syddansk Universitet i Odense etableres et nyt afsnit til det sundhedsvidenskabelige område i Winsløwsparken, der anvendes sammen med Odense Universitetshospital. Derudover bygges et nyt afsnit på campus til brug for det samfundsvidenskabelige fakultet.

På Aalborg Universitet etableres lokaler til bioteknologi, og der planlægges funktioner til musikvidenskab og planlægning sammen med Det Nordjyske Musikkonservatorium i et offentligt - privat samarbejdsprojekt ”Ålborg Musikhus”. I projektet samarbejder amt, kommune og en privat fond med Byggedirektoratet.

Ved Roskilde Universitetscenter gennemføres ombygning af tidligere bibliotekslokaler til administration og projektering af 3./4. nybygningsafsnit.

På Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole forventes sidste fase af udbygningsplanen fra 1991 gennemført ved færdiggørelse af renoveringen af højhuset.

Byggedirektorats byggeadministrative virksomhed blev certificeret efter ISO 2001. Certificering er sket som en udvikling af det tidligere iværksatte arbejde med udvikling af et kvalitetssikringssystem.

Økonomiforvaltning

Indførelsen af lejeordningen betød nye opgaver for Byggedirektoratets økonomikontor. I Forskningsministeriet havde man i 2000 igangsat arbejdet med en bevillingsmodel, der udfra de enkelte universiteters aktivitetsniveau skulle fordele huslejekompensationen mellem universiteterne. Ved ressortændringen i december 2000, hvor universiteterne blev overflyttet til Undervisningsministeriet, blev arbejdet med modellen overdraget Byggedirektoratet. Den udarbejdede model tager udgangspunkt i henholdsvis en aktivitetsbaseret del og en ikke aktivitetsbaseret del. Byggedirektoratet har gennemført forhandlinger såvel på institutionsniveau som med Rektorkollegiet, og i maj måned blev den endelige model tiltrådt.

Med overtagelse af ejerskabet kunne betalingerne vedrørende de enkelte byggerier ikke længere varetages af de respektive universiteter, og Byggedirektoratet, som aldrig tidligere havde haft udbetalingsfunktionen, fik en ny opgave. For at imødegå dette nye behov har en central opgave i det forgangne år været at implementere et nyt økonomisystem. Pr. 1. juli 2001 er Byggedirektoratet overgået til Navision Stat efter en implementeringsperiode på 6 måneder. Samtidig etableredes Statens Koncern Bank (SBK), der via Jyske Bank varetager alle økonomiske transaktioner.

Et af målene med Navision Stat har været at sikre en praktisk og hensigtsmæssig tilrettelæggelse af de økonomiske flow i Byggedirektoratets virksomhed. Navision Stat (via SBK) har i den sammenhæng kunnet forenkle fremsendelse af regninger vedr. benyttelse af Byggedirektoratets ejendomme samt gennemføre betalinger for igangværende byggesager. Det er tanken, at der i de kommende år skal ske en udvidet udnyttelse af Navision Stat, idet en hovedopgave i 2002 vil blive udvikling af et ledelsesinformationssystem til hurtig afrapportering af den aktuelle økonomiske situation.

Byggedirektoratets nye status har endvidere haft stor betydning for regnskabsaflæggelsen. Byggedirektoratets nye ejerrolle og dermed nye finansieringsmulighed for byggevirksomheden gennem lånoptagelse har resulteret i øgede krav til regnskab, kapitalforvaltning samt afskrivningsforudsætninger for Byggedirektoratets ejendomsmasse.

Der har derudover været rettet stor opmærksomhed omkring rentebelastningen af Byggedirektoratets kreditter. Et større fokus er rettet mod likviditetsstyring af de enkelte byggesager, og det har derfor været nødvendigt at afkræve rådgiverne mere detaljerede likviditetsoversigter over de enkelte byggesager.

Interne ressourcer

For at imødegå de nye krav gennemførtes med udgangen af 2000 en strukturændring i Byggedirektoratet. Det betød bl.a. oprettelsen af et nyt kontor, lokaleservicekontoret, der skal varetage Byggedirektoratets nye opgaver indenfor ejendomsadministration.

For at kunne varetage Byggedirektoratets nye opgaver er der sket en mindre udvikling i antallet af ansatte med en nettotilgang på 6 medarbejdere. Endvidere har det været nødvendigt at anvende mange ressourcer på kompetenceudvikling i det forgangne år. Medarbejderne har lagt en stor arbejdsindsats i gennemførelsen af kurser i Byggedirektoratets nye økonomistyringssystem Navision Stat samt i at højne deres generelle kendskab til IT-baserede værktøjer i opgavevaretagelsen, herunder en stor kursusaktivitet indenfor PC-kørekort.

Byggedirektoratets omstillingsproces har været hovedemnet på en personalekonference, hvor der blev afdækket synspunkter og problemer i forbindelse med den nye opgavevaretagelse, især en større markedsorientering i opgavevaretagelsen over for kunder og brugere samt et mere helhedsorienteret syn på opgaver og funktion i virksomheden. Personalekonferencens drøftelser og forslag er efterfølgende behandlet af Byggedirektoratets ledelse med henblik på at iværksætte den nødvendige organisatoriske opfølgning i 2002.

Med udgangen af 2001 udløb Byggedirektoratets journalperiode, og der er derfor i efteråret 2001 ofret mange ressourcer på at udarbejde ny journal-vejledning/-plan. Med den nye journalperiode blev det desuden muligt at opdatere kontorsystemet til en nyere version af journal-/arkivsystemet og samtidig udskifte Lotus-produkterne med Microsoft-produkter.

Myndighedsenheden

Udover betjening af minister og departement, herunder bevillingsarbejde, omfatter området især forsøgsog udviklingsvirksomhed. På dette område har man etableret projektet Rum, Form og Funktion, der skal udvikle fysiske rammer for den pædagogiske udvikling. Projektet udføres i samarbejde med Undervisningsministeriet, By og Byg samt repræsentanter for Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen. Endvidere har man arbejdet med forskellige forsøg i forbindelse med byggerier, bl.a. et projekt om anvendelse af grundvand til køling af procesanlæg, der skulle kunne give væsentlige ressourcebesparelser.

Fremtid

De nye opgaver betyder derudover, at Byggedirektoratet fra 1. januar 2002 har skiftet navn til ”Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger”.

2002 bliver det første år, hvor huslejeordningen er i normal drift. Det giver mulighed for at justere og formalisere de processer, der er sat i gang.

I forlængelse af certificeringen af den byggeadministrative virksomhed vil virksomhedens øvrige funktioner derfor blive indlagt i kvalitetsstyringssystemet.

Det vil også være nødvendigt at tilrettelægge evalueringsprocedurer for de udliciterede områder. Selv om man er kommet meget langt i udlicitering af driftsfunktioner, bør man sikre, at der opnås tilstrækkelig effektivisering ved disse tiltag, ligesom man vil være opmærksom på effektivisering af virksomhedens egne funktioner, der nu især vedrører styring og projektledelse.

Markedsorientering af virksomheden vil stille nye krav til holdingen til vores kunder, det vil sige egentlig kundepleje, udformning og arbejde hermed bliver et af de helt store indsatsområder i det kommende år.

For så vidt angår lejemålene, vil man formentlig opleve en betydelig række opsigelser. Disse skal også ses i sammenhæng med finanslovskravet om salg af jord. Der vil derfor være behov for en særdeles aktiv salgsindsats i det kommende år og behov for, at der hurtigt bliver udformet en salgspolitik.

Den interne drift står ligeledes over for en række krav. Der skal tages endelig stilling til IT- og informationspolitik, ligesom myndighedsområdet skal redefineres i samarbejde med det nye ministerium.

Tilsvarende vil det nye journalsystem samt overgangen til nyt kontorsystem stille betydelige krav til den vigtige del af huset, der sørger for, at det daglige maskineri kører tilfredsstillende.

AUDIO ERGO SUM

“Gentlemen Foretrækker Blondiner” hed Marilyn Monroes gennembrudsfilm. Hvis blonde kvinder også var smukke, havde de ry for at være dumme. Tiderne har  ændret sig. Gentlemen findes der forhåbentlig stadig, men de kaldes noget andet i dag. Da de fleste danske kvinder formentlig er blonde, vil det være absurd at påstå, at de dermed er mindre begavede.

Det nye auditoriehus i universitetsparken i Århus er en smuk blondine. Hun virker skræmmende intelligent. Alene fordi hun indeholder fem auditorier. Hun befolkes dagligt af noget, der må anses for at være toppen af den danske intelligensmasse. Hun ligger centralt placeret i parken. Hun ligger med udsigt til søen. Der er noget aristokratisk, næsten majestætisk over hende. Det er ikke Marilyn Monroe, man kommer til at tænke på, når man ser hende. Det er mere Grace Kelly, Hitchcocks yndlingsskuespillerinde, den kølige, aristokratiske skønhed, der kom fra en velhavende familie. Bag det kontrollerede ydre anes en lidenskab, som hun kun slipper løs i særligt udvalgt selskab.

Auditoriehuset er klart en ny stjerne på den akademiske himmel. Jeg tog til Århus for at interviewe hende. Hun tog godt imod mig, venligt og lidt reserveret. Hun siger at hun er forbeholden, fordi hun ikke er vant til at blive interviewet.

Jeg lægger ud med at spørge hende:
- Din adresse er Vennelyst Boulevard?
- Du har ikke forberedt dig ordentligt,

københavner. Min adresse er Bartholins Allé.
- Det må du undskylde. Jeg troede…
- Man skal ikke tro, man skal vide.
- Hvem er Bartholin?
- Hvis du ellers havde forberedt dig ordentligt hjemme i København, ville du vel selv vide det?
- Ka’ du ikke li’ københavnere?
- Vi århusianere mærker altid en lille smule nedladenhed fra jer københavneres side.
- Jeg er selv halvt århusianer.
- Du siger det, som om det er en skjult sygdom.
- Hvad har du imod københavnere?
- Mine bygherrer er alle københavnere.
- Men arkitekterne er jo her fra Århus.
- Ja, men de skulle hele tiden stå til regnskab for københavnerne.

- Kan det berolige dig lidt, at jeg synes du er utrolig smuk?
- I københavnere er altid fulde af falsk smiger, hvis det tjener jeres fordel.
- Nu synes jeg du lever op til alle de Århushistorier jeg har hørt.
- Træk det tilbage!
- Okay, okay, det var heller ikke sådan ment.
- Jo, det var netop præcis sådan ment!
- Jeg trækker alt tilbage. Kan vi så begynde forfra?
- Okay, så lad os begrave stridsøksen.
- Ja, lad os begynde med det aller mest vigtige. Dit udseende. Hvorfor ser du ud som du gør?
- Endnu et perfidt spørgsmål, du helkøbenhavner!
- Hvorfor ser du så smuk ud som du gør?
- Det var bedre. Som du forhåbentlig ved, hvis du ellers har lavet dit arbejde ordentligt, er jeg det sidste skud på en familie, der slog sig ned her i 1933.

Vores arkitekt hed C.F. Møller. Møller byggede i et utal af år, han blev meget gammel, op i halvfemserne. Han overså det hele og sørgede for kontinuitet i familien. Nu er det hans søn Mads, der holder øje med os. Vi lægger stor vægt på tradition og familiefølelse. Jeg er stolt af at ligne mine bedsteforældre. Fornyelse inden for traditionens rammer er vores motto.
- Du kalder dig selv Auditoriehuset?
- Tak, jeg ved godt hvad jeg selv hedder!
- Er det ikke et lidt upersonligt navn?
- Jeg hedder nøjagtigt det jeg er, og det er jeg stolt af.
- Hvad er du?
- Lader du som om du er dum, eller er du det virkelig?
- Jeg vil bare gerne høre dig selv sige det.
- Jeg er hjem for fem splinternye auditorier, alle udstyret med den mest moderne teknik.
- Én bygning udelukkende med auditorier, det er vist ikke set mange steder før?

- Hvad er det du antyder? At jeg mangler noget? At jeg udgiver mig for noget jeg ikke er?
- Jeg siger bare, at du er enestående.
- Ja, også internationalt er jeg på et absolut topplan.
- Du er udsmykket med et gigantisk stort maleri af Per Kirkeby?
- Tak, jeg ved godt selv hvem jeg er udsmykket af!
- Folk kommer dragende langvejs fra for at se Kirkeby.
- Folk kommer dragende langvejs fra for at se mig! Kirkeby er en del af mig. Det er mig, der er hovedpersonen!
- Undskyld.
- Du skal ikke undskyld, du skal lytte! Det er det, man gør i et auditorium. Et auditorium betyder et rum, hvori man lytter.
- Selvfølgelig.
- Vidste du det? - Øh…
- Så lad mig lære dig lidt, du københavnske interviewer. At lytte er kernen i at lære. Denne kerne ligger her hos mig i rigt mål. Jeg er et eksklusivt sted, hvor man kommer for at lytte.
- Skal man så bare sidde stille og holde kæft og lytte?
- Afbryd mig ikke, din ignorant! Nøgleordet er dialog. Den sokratiske dialog er vores kulturs vugge. Du ved vel sikkert ikke engang hvad en dialog er. Det er to mennesker, der taler. Men for at talen skal blive frugtbar, kræves det at begge to er i stand til at lytte. Er du med så langt?
- Jeg lytter, jeg lytter.
- Når jeg er fyldt med studerende, er her 850 mennesker. Det kribler og det krabler over det hele på mig. Jeg føler mig som Gulliver og dværgene. Men studenterne skal lære at tie stille, at sidde stille, og lade lærernes ord glide ind i deres ører og deres hjerner og måske også deres hjerter. Den situation kræver også noget af mig.

- Den kræver vel at også du tier stille?
- Idiot! Fladpandede københavnersnude!
- Mange tak!
- Forstår du ikke, at også jeg skal indgå i en dialog med dem der kommer her? De skal føle sig velkomne. Jeg skal være den optimale ramme for at de kan lære noget.
- Nu tror jeg godt…
- Lad være med at afbryde mig! Ellers slutter interviewet lige her og nu!
- Undskyld.
- Er det det eneste du kan? At være københavnsk brovtende og bagefter be’ om undskyld?
- Jeg…øh…
- Ti stille og hør efter for én gangs skyld. Her hos mig kommer unge fra alle faggrupper. Lige nu, i det store auditorium, er der forelæsning i folkeret for jurister og statskundskabsstuderende. Om folkerettens betydning i den nuværende verdenssituation.

Blandt de studerende er der mange fremtidige ministre og måske en fremtidig statsminister. Det er cremen af Danmarks akademiske ungdom. Det er vigtigt hvad der foregår her hos mig, forstår du det?
- Ja. Men det jeg ikke forstår, det er at du, der er så slående smuk, så velindrettet, så veludsmykket, at du har brug for at gøre så meget reklame for dig selv.
- Fedter du for mig, eller er du bare uforskammet?
- Nej, jeg beundrer din skønhed.
- Tak. Dens skønhed, jeg er så stolt af at repræsentere, er den danske skønhed, de danske værdier, en afklaret orden, et samfund der fungerer, et afslappet demokrati. Jeg virker måske meget aristokratisk på dig, fordi hver detalje af mig er så velgennemtænkt. Men basalt er jeg åben og fordomsfri overfor alle.
- Så længe de bare er åbne overfor en dialog?

- At være åben overfor en dialog er tegn på den alle højeste intelligens.
- Mig kan du godt virke lidt streng på. Asketisk og krævende.
- Jeg er ikke de studerendes mor eller støttepædagog! Jeg er hverken et kontaktbureau eller et bordel! Det må de alt sammen ordne andre steder. Jeg er bare toppen af den akademiske tradition. Jeg er streng. Hvis du ikke kan åbne dine ører og dit sind, har du ikke noget at gøre her!
- Hvad laver du om aftenen, når alle er gået hjem?
- Ikke nogen snagen i privatlivet, tak!
- Mig virker du lidt knibsk på. Klassens alt for artige pige.
- Nu bliver jeg snart vred på dig!
- Du nærmest oser af selvtilfredshed.
- Tro ikke at du kan tirre mig med den slags barnagtigheder!
- Du er på grænsen til det højrøvede.
- Dit ordvalg er af en primitivitet, jeg aldrig ville drømme om at synke ned på.

- Du er af så gennemført god smag. Alt ved dig er kostbart. Får du aldrig lyst til at blive et faldefærdigt kolonihavehus med røvbaldegardiner?
- Jeg ved ikke engang hvad du taler om!
- Du er en isdronning, helt kold i røven.
- Jeg ved udmærket hvad du er ude på.
- Hvad er det?
- At bringe mig ud af fatning.
- Ja, for at få en dialog.
- En dialog kræver at du lyttter, københavner.
- Nu lytter jeg.
- Sikker?
- Ja.
- Så hør hvad jeg har at sige. Ligesom du har lavet dine forhåndsundersøgelser af mig, så har jeg gjort det samme om dig. Det viser sig, at du har studeret jura her i Århus. At du elsker universitetet her, og synes det er den smukkeste campus i verden. At du synes her er dejligt og indbydende. At du engang efter en fest oppe i hovedbygningen kastede dig ud i søen her og tog dig en dukkert. Ikke helt appelsinfri, hvis du forstår hvad jeg mener. Hvad var det hun hed, hende du gerne ville imponere? Ingrid?
- Tak, så slutter vi her!
- Jeg troede det var en dialog, du ville have?
- Nu skal jeg ikke stjæle mere af din tid.
- Lille københavner, du blev sentimental og bevæget, da du kom ind og og så Per Kirkeby!
- Tak for interviewet.

Syddansk Universitet

Campusvej 55,
5230 Odense M.

Opførelsesår: 2001.

Indbudt konkurrence 1997.

1. etape: Ny hovedindgang, fællesfaciliteter og undervisningslokaler på
12.929 m².

Årlig leje:1276 kr./m²

Arkitekt: CUBO Arkitekter A/S

Ingeniør: Lemming & Eriksen A/S

Landskabsarkitekt: Landskab Århus

Kunstnerisk udsmykning: Jørn Larsen

1. etape af den indbudte arkitektkonkurrence i 1997 indeholder en ny hovedindgang med fællesfaciliteter og fakulteter for Institut for Samfundsvidenskab og Institut for Sundhedsvidenskab.

2. etape, der er under opførelse, skal huse journalistuddannelsen. Campustorvet med den nye hovedindgang er en forlængelse af den karakteristiske centralgade.

Omkring torvet findes konferencefaciliteter, studiekontorer, boghandel og, ophængt på glasbroer ud over torverummet, restaurant og læsesal.

På hver side af hovedbygningen ligger de 2 bygningsenheder med undervisnings- og forskningsmiljøer til sam-funds- og sundhedsvidenskab. Hver bygningsenhed samler sig om dobbelthøje rum indpasset mellem grønne gårde, som sikrer fællesarealerne gode dagslysforhold.

En 100 m lang gade binder bygningsenhederne sammen med Campus-torvet og Centralgaden.

Roskilde Universitetsbibliotek, RUC.

Opførelsesår: 2000-2001.

Indbudt konkurrence 1996.

2. etape: Nyt universitetsbibliotek på
7.545 m²

Årlig leje: 901 kr./m²

Arkitekt: Henning Larsens Tegnestue A/S.

Ingeniør: Carl Bro AS.

Landskabsarkitekt: Torben Schønherr.

Kunstnerisk udsmykning: Anita Jørgensen (forpladsen)

Det nye bibliotek ved Roskilde Universitetscenter (RUC) er første del af et vinkelformet bygningsanlæg i universitetets sydlige del, som om få år vil fuldende udbygningsplanen fra konkurrencen i 1996.

Biblioteksbyggeriet består af en lukket længebygning med administrations- og undervisningslokaler og et stort, åbent biblioteksrum, der mødes i et åbent rumforløb mellem stueplanen og byggeriets øverste etage.

Fra biblioteksrummets vestlige, åbne opholdsareal er der tillige adgang til den nederste etages læsesal og åbne magasiner.

Rummet er møbleret med specieldesignede reoler med indbyggede belysningsarmaturer, læsepladser langs facaderne ud mod bibliotekshaven, siddegrupper samt specieldesignede vejleder- og udlånsskranker.

Auditoriehuset Århus Universitet

Bartholins Allé.

3.100 m²
Opførelsesår: 1999-2009.

Årlig leje:1.452 kr./m²

Arkitekt: C.F.Møllers Tegnestue.

Ingeniør: Rambøll.

Landskabsarkitekt: C.F.Møllers Tegnestue.

Kunstnerisk udsmykning: Torbjørn Lautsteen (forpladsen).

Den nye auditoriebygning henvender sig til næsten alle universitetets brugere og ligger centralt i forhold til parkens nye hovedindkørsel fra Vennelyst Boulevard.

Bygningen har en H-formet planløsning med foyeren, der i fire etager binder huset sammen med det store auditorium og de fire mindre auditorier. Udformningen af auditorierne er sket ved bl.a. at arbejde med forskellige dagslysindtag, farveholdninger mv.

Det store trappeparti, der forbinder nederste foyer med de øvrige etager, understreges af det svagt buede loft, der er affødt af det store auditoriums amfiteatralske opbygning.

Bagvæggen ud mod foyeren er udsmykket af Per Kirkebys ca. 600 m² store maleri.

Byggedirektoratet · Årsrapport og virksomhedsregnskab 2001

Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole

- nyt auditorium

Opførelsesår: 2001

Sektionsbygning til patobiologi mv. på
1.535 m²

Årlig leje: 2.018 kr./m²

Arkitekt: Erik Møllers Tegnestue A/S

Ingeniør: Moe & Brødsgaard

Den ny sektionsbygning huser forsknings- og undervisningsfaciliteter for patobiologi og histologi. Bygningen indeholder bl.a. et patoanatomiskteater, et avanceret histologilaboratorium, genteknologiske laboratorier og kontorer.

Bærende konstruktioner er udført i beton og stål. Facader er beklædt med gule teglsten og tagflader med zink, der understreger  sammenhængen med de øvrige bygninger på KVL.

Funktionen er tydeliggjort i byggeriet. Den halvcylindriske bygningsvolumen mod nord-vest, der indeholder auditoriet, markerer hovedindgangen samt det anatomiske teater.

VIRKSOMHEDSREGNSKAB

RESULTATANALYSE

Note: ovenstående er ekskl. myndighedsenheden

Byggedirektoratet har i resultatkontrakten for 2001-2004 tre overordnede mål:

1. en effektiv forvaltning af statslige forsknings- og uddannelsesejendomme,
2. en kompetent bygherrevirksomhed vedrørende nye eller ændrede lokalebehov på det statslige forsknings- og uddannelsesområde,
3. en aktiv og effektiv myndighedsfunktion som markant statslig ejendomsbesidder og bygherre.

I overensstemmelse hermed kan Byggedirektoratets virksomhed opdeles i 3 hovedområder
1. Ejendomsforvaltning
2. Bygherrevirksomhed
3. Myndighedsenhed

Hertil kommer tværgående funktioner som
4. Hjælpefunktioner
5. Generel ledelse og administration

Myndighedsfunktionen er i modsætning til de øvrige områder finansieret ved en bevilling på finansloven.

I det følgende gennemgås årets resultatmål i henhold til resultatkontrakten for 2001-2004. Denne kontrakt var foreløbig, da det var forudsat i resultatkontakten, at der i løbet af 2001 skulle ske visse justeringer af resultatmålene, når der er indhøstet erfaringer med den nye huslejeordning. Som følge af ressortændringen i november 2001 er der endnu ikke indgået en ny resultatkontrakt med departementet, men dette forventes at ske i løbet af 2002 med virkning for perioden 2002-2005.

1. Ejendomsforvaltningen

Hovedopgaverne for ejendomsforvaltningen har i 2001 været at indgå lejekontrakter med samtlige lejere og igangsætte en ordning, der sikrer en fornuftig løbende vedligeholdelse af bygningerne. Der er således i 2001 indgået lejekontrakter og udmeldt vedligeholdelsesbevillinger til de enkelte lejere for i alt 95 mio. kr. Derudover er der ved udbud fundet en ordning, således at der fremover gennemføres årlige bygningssyn, der skal prioritere vedligeholdelsesbehovet.

Driftsregnskab

Driftsregnskabet for ejendomsadministrationen udviser et overskud på 19,3 mio. kr. Overskuddet skyldes især at områderne bygherrevirksomhed, hjælpefunktioner og ledelse stort set ikke har indtægter, og at Byggedirektoratets administration derfor fortrinsvis finansieres af ejendomsforvaltningens indtægter.

Anvendt på ejers vedligeholdelse i 2001

Byggedirektoratet har i 2001 anvendt i alt 8,4 mio. kr. på vedligeholdelse. Mindreforbruget i forhold til bevillingen på 95,9 mio. kr. skyldes primært at institutionerne fik udmeldingerne meget sent på grund af indkøring af huslejeordningen samt Finansministeriets udgiftsstop, og derfor ikke har kunnet nå at anvende pengene. Det forventes, at dette indhentes i 1. halvdel af 2002, således at alle de udmeldte arbejder fra 2001 er gennemført med udgangen af 2002.

Udover ejers vedligeholdelse er der udbetalt ca. 57 mio. kr. som tilskud til universiteternes vedligeholdelsesforpligtelse. Der er således anvendt i alt ca. 65 mio. kr. til vedligeholdelse i 2001.

Afrapportering af resultatmål

Resultatmål 1: Udarbejdelse af systembeskrivelser og servicemål for Byggedirektoratets ejendomsforvaltning

 For så vidt angår vedligeholdelsesstyringen er der udarbejdet retningslinier for Byggedirektoratets vedligeholdelsessyn. Retningslinierne vurderes at være 100 % opfyldt. For så vidt angår systembeskrivelse af vedligeholdelsesstyringen vurderes dette med en opfyldelsesgrad på 50 %.

Udarbejdelse af retningslinier og mål for kontraktforvaltning er ikke udarbejdet i en samlet og struktureret form, men der er udarbejdet notater og forskellige dokumenter indenfor området, som på sigt kan indgå i en mere struktureret form i Kvalitetstyringsregi. Målopfyldelsesgrad vurderes til 30 %.

På resultatkontrakten for 2001 var det forventet, at der i alt skulle bruges 220 timer, og at arbejdet skulle afsluttes i efteråret 2001. Vi må efterfølgende konstatere, at opgaven var klart undervurderet, men forventer, at arbejdet vil være afsluttet i foråret 2002. Resultatmålet vil ikke være medtaget i den nye reviderede resultatkontrakt.

Resultatmål 4: Aktiv porteføljestrategi – herunder markedsføring- og udbygningsstrategi ved statslige uddannelsesinstitutioner

Der er udarbejdet en afhændelsesoversigt indeholdende oplysninger om Byggedirektoratets ledige eller evt. kommende ledige bygninger og salgbare grundarealer.

Oversigten indeholder oplysninger om ejendommenes forventede salgspris, restgæld samt forventede kontante provenu ved salg. Målopfyldelse vurderes til 60 %.

Der er kun delvist udarbejdet oversigt samt strategi for areal- og udbygningsudvidelser. Målopfyldelse vurderes til 10 %.

Resultatmålet vil blive videreført i den reviderede resultatkontrakt i justeret form.

2. Bygherrevirksomheden

En af Byggedirektoratets hovedopgaver er at forsyne forsknings- og uddannelsessektoren med bygninger, der løser de nuværende og fremtidige brugeres lokalebehov, og som også opfylder samfundets krav til statslige ejendomsinvesteringer, statsbyggeloven, mv.

Ved indførelse af huslejeordningen var der en række anlægsprojekter, som var godkendt af Folketinget, og som Finansministeriet garanterede huslejekompensation. Efterhånden som disse byggerier færdiggøres, vil den fulde effekt af huslejeordningen kunne måles, idet nybyggerier herefter alene besluttes ved en overordnet prioritering på de enkelte forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Eftersom lejerne har frit leverandørvalg vil brugertilfredshed være afgørende for Byggedirektoratets bygherrevirksomhed, i 2001 er der startet brugertilfredshedsundersøgelser der i 2002 bliver en integreret del af projekterne.

Driftsregnskab for bygherrevirksomheden

Note: som følge af omorganisering, og dermed omflytning mellem hovedområder kan der ikke ske sammenligning over årene.

Bygherrevirksomheden viser et underskud på 7,1 mio. kr. i 2001. Byggedirektoratets statsvirksomhed finansieres ved at lejerne betaler et administrationsbidrag via huslejen. For rådgivning af institutioner og ministerier udenfor huslejeordningen opkræves honorar enten efter byggeudgifter eller efter medgået tid. Der er således ikke for byggesager under huslejeordningen et bidrag til bygherrefunktionen før der opkræves husleje. Derved vil bygherrevirksomheden altid have underskud.

Aktivitetsoversigt for bygherrevirksomheden

Der er i 2001 afsluttet 8 større byggerier med en samlet udgift på 442,6 mio. kr. og et merforbrug på 1,8 mio. kr. Derudover er der afsluttet en række mindre opgaver bla. vedrørende renovering af procesventilation.

Bygherrevirksomheden har desuden udført en række opgaver for andre statslige og private institutioner, bl.a. afholdelse af konkurrencerne til Det Kgl. Teaters nye skuespilhus på Kvæsthusbroen og en udbygning af Ordrupgaardmuseet samt 2. etape af udbygningen af Handelshøjskolen i København. Endvidere har man iværksat forberedelse af et fælles nordatlandisk kulturcenter på Christianshavn for Færøerne, Island, Grønland og Danmark (Den Nordatlandiske Brygge).

Afrapportering af resultatmål

Resultatmål 5. Etablering og opfyldelse af succeskriterier for Byggedirektoratet´s bygherrevirksomhed

 Byggedirektoratet har i 2001 i to større nybygningssager fastlagt succeskriterierne, nemlig IT- Højskolen og Det Bioteknologiske center på Tagensvej.

På IT-højskolen er kriterierne kvalitet og tid overholdt, medens det endnu ikke kan afklares, om de to resterende kriterier kan overholdes, idet byggeriet først forventes ibrugtaget i 2003.

Der er gennemført 2 ud af 3 evalueringer af et eksternt firma.

I forbindelse med Det Bioteknologiske center på Tagensvej er de 4 succeskriterier ligeledes fastlagt, men da sagen endnu er i den indledende fase – dispositionsforslaget – er det for tidligt at evaluere.

På baggrund af erfaringer vil succeskriterier blive iværksat på de øvrige byggesager. Der søges tilvejebragt målemetoder, der gør det muligt hurtigere at evaluere opfyldelsen af succeskriterierne.

Målopfyldelse i 2001 vurderes til 80 %.

Der er ikke anvendt særlig mange timer direkte på resultatmålet, idet hovedparten af ressourceforbruget indgår som en del af den almindelige opgavevaretagelse i bygherrevirksomheden. Resultatmålet videreføres i resultatkontraktperioden 2002-2005.

Resultatmål 6: Udvikling af bygherrerollen

 Udvikling af bygherrerollen foregår løbende i kontoret bl.a. ved de såkaldte ”torsdagsmøder”, som afholdes hver 14. dag. På hvert møde drøftes et i forvejen udvalgt tema, som belyses særligt indgående gennem en dialog mellem projektgruppernes medarbejdere. Resultatet af drøftelserne fastholdes enten gennem udarbejdelse af notater eller forbedringsforslag, som vurderes af kvalitetsstyringsudvalget og eventuelt indarbejdes i kontorets kvalitetsstyringssystem.

Der har været afholdt i alt 16 temamøder i løbet af året.

Byggedirektoratet vil arbejde videre inden for:

1. Tidlig udbud i stor- eller hovedentreprise
Konkret har man ikke endnu færdigudviklet en procedure til tidlige udbud, idet der ikke i 2001 har været konkrete byggerier, som var velegnede. Procedure vedrørende tidligt udbud på projektforslag/forprojekt har været under forberedelse i efteråret, og kontoret forventer en procedurebeskrivelse herfor medio 2002. Flere sager forventes udbudt tidligt i 2002.

2. OPS-offentligt/privat samarbejde
er under forberedelse i forbindelse med IT-højskolen, hvor det er hensigten at lave en parkeringskælder i samarbejde med de øvrige naboer i området.

De øvrige udbudsmuligheder er endnu ikke afprøvet, idet man endnu ikke har haft en sag, som skønnes velegnet til afprøvning. I 2004 forventes afprøvet 2 projekter

Målopfyldelse vurderes til 60%

Resultatmålet videreføres i resultatkontraktperioden.

Resultatmål 7: Justering, implementering og certificering af kvalitetsstyringssystem i Byggekontoret samt udbygning til at omfatte hele Byggedirektoratet

 Første del af resultatmålet er opfyldt, idet Byggekontoret af Dansk Standard den 10. maj 2001 blev certificeret i henhold til ISO 9001 / 2000. Kvalitetsstyringssystemet er således indført som en integreret del af Byggekontorets opgaveløsninger.

Dansk Standard auditerer kontoret to gange årligt, hvilket skete første gang efter certificeringen den 24. oktober 2001. Auditbesøget resulterede i en forlængelse af certifikatet, og kontorets indsats vurderedes i auditrapporten således:

- at systemet stadig overholder kravdokumentationen.
- at systemdokumentationen stadig er implementeret i tilfredsstillende omfang.
- at systemet fortsat generelt virker egnet og effektivt i forhold til virksomhedens forhold og anvendte processer.

Målopfyldelse i 2001 vurderes til 100%

Erfaringerne fra Byggekontoret indgår ved videreudvikling af systemet til at gælde Byggedirektoratets opgaveområder som et hele – herunder opgavefordeling og koordination.

3. Myndighedsenheden

Driftsregnskab

Myndighedsenheden, som er et bevillingsfinansieret område med en bevilling i 2001 på 5,1 mio. kr., har i 2001 haft et mindreforbrug på 0,2 mio. kr.

Afrapportering af resultatmål

Resultatmål 8: Forsøg og udvikling i øvrigt

Der er etableret en tilgængelighedsguide i samarbejde med Undervisningsministeriet.

Der er etableret et kortgrundlag med grafisk visning af adgangsforhold i terræn for handicappede til to konkrete bygninger ved henholdsvis Aarhus Universitet og Roskilde Universitetscenter.

En webløsningen forventes implementeret primo 2002, således at projektet kan være afsluttet inden udgangen af 1. kvartal 2002 - i overensstemmelse med tidsplanen.

Projektet ”Rum, Form og Funktion” er igangsat. Opgaven er at videreføre og formidle projekter vedr. tilpasning af de fysiske rammer til nye pædagogiske principper indledt med tre konkurrencer om folkeskolebyggerier i Roskilde, Odense og Svendborg. Der er truffet aftale med Undervisningsministeriet om videreførelse af arbejdet efter ressortændringen.

Der planlægges desuden igangsat et projekt vedr. undervisningsarealers indretning ved Aalborg Universitet.

Der er opstillet strateginotat for Byggedirektoratets Udviklings- og Forsøgsvirksomhed. Heri indgår en plan for iværksættelse af forsøg vedr. bl.a. miljø- og energibesparende projekter.

I forbindelse med udbygningen af Københavns Universitet på Amager (KUA) etableres et avanceret ventilationsanlæg baseret på naturlig/hybrid ventilation. Projektet vil blive evalueret i en efterfølgende driftsfase mhp. videreudvikling inden for andre universiteter og efterfølgende udbygningsetaper ved Københavns Universitet.

Der er iværksat indledende arbejder vedr. forsøg med etablering af anlæg for grundvandskøling, og taget initiativ til opstilling af procedure for igangsætning og vurdering af potentielle udviklingsprojekter vedr. alternative energiformer ved universiteterne.

Eftersom de opstillede handlingsplaner for de enkelte delprojekter er opfyldt vurderes resultatmålet til at være opfyldt 100%. Resultatmålet forventes videreført i den reviderede resultatkontrakt.

4. Hjælpefunktioner

Hjælpefunktioner omfatter økonomi- og regnskabsfunktion, personaleadministration, betjentfunktion, lokaleudgifter, journal og lignende interne funktioner.

Driftsregnskab

Note: som følge af omorganisering, og dermed omflytning mellem hovedområder kan der ikke ske sammenligning over årene.

Udgifterne til hjælpefunktioner er i 2001 på 16,4 mio. kr. Heraf udgør udgifter til IT-drift og udvikling samt Byggedirektoratets lokaleudgifter knap halvdelen. Stigningen i forhold til 2000 skyldes, at Byggedirektoratet, som omtalt, med huslejeordningen har fået en række nye opgaver; udbetalingsfunktion, huslejeopkrævning, nyt kontorsystem – herunder omlægning af journalen. Derudover er der i hjælpefunktioner i 2001 indregnet udgifter til eksempelvis personale- og lønadministration, bibliotek samt de fællesudgifter, som i 2000 var fordelt til indtægtsdækket virksomhed og ejendomsadministrationen.

Afrapportering af resultatmål

Resultatmål 2: Udarbejdelse af økonomistyringssystem (likviditetsstyring, FL-bidrag, regnskabsaflæggelse, finansiering mv.)

Der er løbende gennem 2001 gennemført de nødvendige tilpasninger til Byggedirektoratets ændrede behov vedr. økonomistyring som følge af indførelse af huslejeordningen. Bl.a. er der i efteråret 2001 ibrugtaget et nyt redskab til likviditetsstyring, som fremover forventes anvendt i alle byggesager.

I resultatkontrakten for 2001 var der et forventet timeforbrug på i alt 8.500 timer fordelt over tre år, som også indeholdt tid til nødvendig kompetenceudvikling. Det vurderes, at målet er opfyldt 100% for 2001, men at arbejdet med tilpasningen fortsat vil pågå i de kommende år, bl.a. i form af to nye resultatmål vedr. ledelsesinformation og udarbejdelse af et likviditetsstyringssystem.

Resultatmål 3: Implementering af Navision – automatiske huslejeindbetalinger via PBS/SKB

Byggedirektoratet overgik som planlagt til Navision Stat den 1. juli 2001. Samtidig blev vi koblet på Jyske-NetBank, således at stort set alle betalinger foregår herfra.

Idet institutionerne endnu ikke har tilsluttet sig JyskeNetBank (eller lign.) har det ikke været muligt at etablere automatiske opkrævninger i 2001. Det er planen, at institutioner skal opkobles i løbet af 2002, således at de automatiske opkrævninger kan indføres i 2002.

Implementeringen har krævet betydelige ressourcer, bl.a. i form af ændrede arbejdsprocedurer, ny regnskabsinstruks og kontoplan, udarbejdelse af åbningsbalance etc. Derudover har samtlige regnskabsmedarbejdere gennemgået et omfattende kursusforløb, således er der udover de 1.314 er timer anvendt 1.374 timer til kompetenceudvikling i NavisionStat. Resultatmålet vil ikke blive videreført i 2002.

5. Generel ledelse og administration

Generel ledelse og administration vedrører direktionen eksklusiv personaleadministration, og eksklusiv direktørens timeforbrug på myndighedsfunktionen.

Driftsregnskab

Udgifterne til generel ledelse og administration er faldet med 1,2 mio. kr. fra 2000 til 2001. Faldet skyldes primært, at der i forhold til 2000 er udgifter, der er flyttet fra generel ledelse og administration til hjælpefunktioner, fx løn- og personaleadministration. Derudover var der i 2000 indregnet udgifter til nye kontorchefer. Disse udgifter er i 2001 indregnet under de enkelte kontorer. Derimod er der i 2001 indregnet udgifter til en ledelsessekretær, som blev ansat med udgangen af 2000.

KAPITALREGNSKAB

- Primosaldo dækker ejendomme under huslejeordningen med udgangspunkt i ejendomsvurderingerne foretaget af Ejendomsmæglerselskabet Gaarde A/S primo 2001.

- Byggelån optages i forbindelse med byggeri på en særlig byggekredit i Jyske Bank via Statens Koncern Bank. Efter byggeriets afslutning overføres byggelånet til hovedlånet

- Byggedirektoratet kan som udlejningsvirksomhed foretage ejendomskøb og salg. For eksempel: køb af grund i Ørestaden i forbindelse med opførelse af IT-højskolen samt salg af grund til Erhvervsministeriet. Der er solgt jord til Erhvervsministeriet i Universitetsparken i København og ved Århus Universitet til anvendelse til forskerpark. Aktivering ved belåning af statsgrunde (modsvarer salg) ved anvendelse til bebyggelse er ikke medtaget.

- Værdiforøgende investeringer angår investeringer i ejendomsporteføljen på grund af om-, ny- og tilbygninger.
- Tabet skyldes lukning af bygning i Aalborg som følge af svampeangreb samt funktionel forældelse af bibliotek i Roskilde.

- I Bygningsværdien indgår en jordværdi på i alt 2.030 mio. kr.
- Den rentebærende gæld består af:
- Et hovedlån (st. lån) til finansiering af den initiale ejendomsportefølje og kan forøges til finansiering af investeringer mod forøget huslejeindtjening ved køb og salg af ejendomme samt færdiggjorte ny- om- og tilbygninger. Hovedlånet indekseres med finanslovens PL-opregning og forrentes med 5 pct. p.a. og afdrages med 2 pct. p.a.
- Et byggelån optaget i forbindelse med byggerier. Hvor lånerenten er diskontoen + 2,5 pct. + en evt. tillægsrente (pt. 0 pct.).
- En kassekredit til almindelig drift, der forrentes med diskontoen + 3,5 pct. + en evt. tillægsrente (pt. 0 pct.)

Evt. overskydende likviditet kan placeres til en rente svarende til diskontoen.

PERSONALE OG ORGANISATION

Organisationsstruktur for Byggedirektoratet

På baggrund af de nye opgaver, som Byggedirektoratet skulle varetage fra 1.januar 2001, blev Byggedirektoratet omorganiseret, bl.a. blev der oprettet et nyt kontor, Kontoret for Lokaleservice.

Enhederne i organisationen omfatter følgende:

Direktør, ledelsessekretariat og myndighedsenhed

Direktøren er ansvarlig for statsvirksomhedens samlede drift og for overordnet personaleledelse.

Ledelsessekretariatet betjener Byggedirektoratets ledelse.

Sekretariatet registrerer opgaver for minister og departement, forestår intern kommunikation og koordinerer og følger op på ledelsesbeslutninger og opgaver mellem kontorerne.

Sekretariatet udarbejder strategiske udviklingsplaner og har ansvar for resultatkontrakten.

Endvidere forestår sekretariatet rekruttering af medarbejdere samt tilrettelægger politik og overordnede rammer for personaleudvikling.

Myndighedsenheden varetager Undervisningsministeriets repræsentation i SEF og andre statslige fora for lokaleforvaltning og byggeri. Myndighedsenheden sørger for udvikling af og erfaringsopsamling vedrørende lokaler til uddannelse, Byggedirektoratets deltagelse i generel forsøgsvirksomhed i byggeriet og formidling heraf.

Endelig varetager myndighedsenheden generelle opgaver vedrørende arbejdsmiljø -herunder tilgængelighed, opgaver vedrørende energi og ydre miljø i relation til de fysiske rammer samt dokumentations-, biblioteks- og arkivfunktion og IT-funktion for myndighedsenhedens opgaver.

Kontor for Lokaleservice

Lokaleservice indgår aftaler om leje af eksisterende og eller nye lokaler. Udarbejder tilbud på lejeløsninger og markedsfører Byggedirektoratets muligheder for at imødekomme lokalebehov.

Kontoret forestår den direkte kontakt til lejere, administration af lejekontrakter og ejendomsadministration i bred forstand.

Har det overordnede ansvar for prioritering og anvendelse af midler til bygningsvedligeholdelse herunder udbud af og opfølgning på bygningssyn, langsigtet budgetteringsstrategi og udnyttelse af erfaringsopsamling.

Varetager forhold i relation til bygningsforsikring.

Forhandler og indgår aftaler vedrørende køb og salg af grunde og ejendomme - ejendomsmæglerfunktion.

Afdækker løbende behov for udbud og udlicitering af driftsforhold mv.

Indsamler og vedligeholder samt operationaliserer driftsrelaterede informationer om Byggedirektoratets ejendomsmasse. Kontoret er ansvarlig for Byggedirektoratets interne brugerservice – herunder indkøb og reception og IT-funktion for kontorets opgaver.

Byggekontor.

Byggekontoret er ansvarlig for Byggedirektoratets bygherrevirksomhed, udvikling af bygherrerollen og erfaringsformidling herom.

Afdækker areal- og udbygningsmuligheder.

Sørger for udvikling og bistand i forbindelse med beskrivelse, programmering og konsekvensberegninger af byggeprojekter. Varetager byggerelaterede udbud - herunder EU-udbud. Erfaringsopsamling samt generel formidling herom.

Udvikler, implementerer og sørger for certificering af Byggedirektoratets kvalitetssikringssystem.

Varetager bygherrerådgivning og IT-funktion for kontorets opgaver.

Økonomikontoret.

Har ansvaret for udarbejdelse af bevillingslove og budgetter.

Sørger for ekstern og intern regnskabsaflæggelse og afrapportering.

Udvikler økonomistyringssystemer og controllerfunktion og varetager byggeregnskab samt udbetalingsfunktion.

Opgør og ajourfører kapitalarkiv/status.

Varetager tingsretlig sikring og dokumentation af Byggedirektoratets ejerforhold.

Kontoret er ansvarlig for personaleadministration - herunder lønbudget og -forhandlinger.

Varetager Byggedirektoratets journalfunktion og IT-funktion for kontorets opgaver samt koordinering af den samlede IT-anvendelse i Byggedirektoratet.

Årsværksforbruget for Byggedirektoratet

Personaleforbruget har været stigende i 2001, idet Byggedirektoratet har fået besat de i 2000 ledigblevne stillinger samtidig med, at der er gennemført rekruttering af nye medarbejdere til de nye opgaver.

Note: Årsværksforbruget er opgjort på baggrund af de faktiske udbetalte lønninger og er inkl. regnskabselever, midlertidige ansatte, ansatte under særlige vilkår og timelønnet personale.

Med hensyn til årsværksforbruget i 1998 indgår årsværksforbruget for de medarbejdere, der i 1997 til og med 1. kvartal 1998 var aflønnet af Undervisningsministeriets fællespulje med den af Undervisningsministeriet udmeldte gennemsnitsløn.

Myndighedsenhedens selvstændige årsværksregnskab i dette års virksomhedsregnskab, skyldes dens selvstændige område på finansloven 2001. Fraværet af tal fra tidligere års virksomhedsregnskaber skyldes da også myndighedsenhedens korte tidsmæssige virke.

Byggedirektoratet har siden 1984 haft elever til oplæring i Byggedirektoratets økonomiske kontor.

Note: Pr. 1. september 2001 er der ansat to regnskabselever i økonomikontoret én i budgetenheden og én i regnskabsenheden.

Som følge af arbejdsmarkedsreformen i 1994, og lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik har Byggedirektoratet haft fast tilknyttet hjælp i form af ansatte under puljejobordninger og/eller individuel jobtræning.

Note: For de medarbejdere, der i 1998 til og med 1. kvartal af 1998 var aflønnet af Undervisningsministeriets fællespulje er årsværksforbruget fastsat på baggrund af den af Undervisningsministeriet udmeldte gennemsnitsløn.

Afgang og tilgang af medarbejdere

Note: Antallet af medarbejdere er inkl. regnskabselever, midlertidigt ansatte, ansatte under særlige vilkår, men ekskl. timelønnet personale.

Udbetalt over- og merarbejde

Note: Beløbene i 1998 indeholder ikke, den i årene 1997-1998, 40%-afgift på over- og merarbejde.

Det markante fald i over-/merarbejdsudbetalingen i 2001 kan bla. tilskrives den øgede tilgang og ansættelse af medarbejdere i de ledige stillinger. Den positive tilgang af medarbejdere har frigivet arbejdsressourcer, og dermed har det været muligt at nedbringe over-/merarbejdsudbetalingen i Byggedirektoratet i 2001.

Sygefravær

Note: Det gennemsnitlige antal sygedage er inklusive medarbejdere fra myndighedsenheden.

Note: Antallet af medarbejdere er inkl. regnskabselever, midlertidigt ansatte, ansatte under særlige vilkår, men ekskl. timelønnet personale. I ovennævnte opgørelse over sygefravær indgår ikke fraværet for barns 1. sygedag.

Der er således sket et fald i de gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder fra 2000 til 2001.

Note: Sygefraværsprofilen er inklusiv myndighedsenheden, således at tabellen er et billede af det samlede sygefravær i Byggedirektoratet 2001.

Som det fremgår af ovenstående tabel er der 5 personer med over 20 sygedage, svarende til ca. 10%. Der vil blive afholdt en samtale med disse 5 personer.

Kompetenceudvikling

Byggedirektoratet har i 2001 anvendt 3.646,5 timer på kompetenceudvikling, svarende til ca. 59 timer pr. medarbejder. Der er i alt anvendt 474.531 kr. til kompetenceudvikling.

Kompetenceudviklingen har primært været rettet mod to områder; PC-kørekort og NavisionStat, således er der i alt anvendt 276.468 kr. og 1.374 timer til NavisionStat, fordelt på i alt 18 personer.

Antal medarbejdere med PC-kørekort 2001

Derudover er tre personer tilmeldt MPA/MBA forløb, hvoraf den ene har forventet studieafslutning januar 2003, mens de to andre har forventet studiestart sommeren 2002.

GRØNT REGNSKAB

Ejendomsmassen skal løbende vedligeholdes og fornyes, så den til enhver tid kan leve op til brugernes forventninger. Tilsvarende skal nybyggeriet være på forkant med udviklingen og over en lang periode leve op til forsknings- og uddannelsesmæssige funktionskrav.

Disse overordnede målsætninger bør løses med udgangspunkt i en hensyntagen til miljøet. Begrebet miljø skal forstås bredt, og omfatter både det eksterne og det interne miljø.

Som led heri er der afsat midler til udviklings- og forsøgsvirksomhed på disse områder.

Strategien for minimering af miljøbelastningen omfatter dels nybygnings- og dels vedligeholdelsestiltag, som det søges at gøre målbare. Derimod omfatter miljøindsatsen og regnskabet ikke driften af bygninger, der varetages af lejerne.

Nybyggeri - Miljørigtig projektering

For at sikre inddragelsen af miljøhensynet har Byggedirektoratet formuleret særlige miljøkrav, der skal opfyldes i forbindelse med gennemførelse af byggeprojekterne.

Kravene er angivet i ”Byggedirektoratets krav til miljørigtig projektering”, der indgår i kontraktforholdet i de enkelte byggeprojekter. I alle byggeprojekter skal rådgiverne gennemføre en miljøvurdering, der omfatter hele byggeriets livscyklus fra planlægning over byggeprocessen via driften til destruktionen.

Som led i kvalitetssikringen af Byggedirektoratets ydelser vil kravene blive justeret, og der vil blive indført simple evalueringsmodeller af denne generelle miljøindsats.

Særlige indsatsområder

Udover de ovennævnte generelle miljøhensyn vil Byggedirektoratet for hvert større byggeprojekt udvælge et miljøområde med henblik på en særlig indsats. Der er fokuseret på følgende forhold:

1. Det eksterne miljø

- reduktion af energi- og materialeforbrug
- inddragelse af alternative ressourcer og teknologier i forbindelse med etablering og drift af bygningerne, fx:

1. Hybrid ventilation

Der er iværksat forsøg med hybrid ventilation (naturlig og mekanisk ventilation i kombination) ved universiteterne i København og Roskilde. Projekterne bliver efterfølgende evalueret med henblik på erfaringsopsamling og videreførelse i kommende byggerier.

2. Grundvandskøling

Ved Syddansk Universitet er iværksat indledende undersøgelser med henblik på etablering af grundvandskøling i forbindelse med klimatisering af installationstunge lokaler med stor varmeudvikling. Dette projekt forventes at danne grundlag for gennemførelse/afprøvning af lignende projekter vedrørende alternative energiformer ved de øvrige institutioner under Byggedirektoratet.

2. Det interne miljø

- miljøfaktorernes indflydelse på arbejds- og undervisningsmiljøet, herunder handicappedes tilgængelighedsforhold, fx:

1. Procesventilationsanlæg

Byggedirektoratet har i 2001 afsluttet et omfattende miljøprojekt, der vedrører renovering af procesventilationsanlæg i laboratorier ved samtlige landets universiteter - ekskl. anlæg ved Danmarks Tekniske Universitet samt mindre færdiggørelsesarbejder ved Københavns Universitet.

I forbindelse med projektet er der udarbejdet en vejledning om ”Procesventilation på universiteter og højere læreanstalter”, der oprindelig var tænkt som gode råd og anbefalinger til institutionernes brugerne – studerende, lærere og forskere. Vejledningen er desuden blevet meget efterspurgt inden for både offentlige og private laboratorievirksomheder, og er nu udsendt i et oplag på over 2.000.

2. Handicappedes tilgængelighed

2.1 Tilgængelighedsguide – Tgu
I løbet af 2001 har Byggedirektoratet gennemført registreringer af tilgængelighedsforholdene for handicappede ved alle institutioner under huslejeordningen. Resultatet er bearbejdet og lagt ud på internettet under betegnelsen Tilgængeligheds-guide – (tgu.dk), der er oprettet af Undervisningsministeriet. Siden rummer registrering af alle undervisningsinstitutioner under Undervisningsministeriet samt forsknings- og undervisningsbygninger under Byggedirektoratet.

Via en internetopkobling kan studerende over hele landet på tgu.dk søge oplysninger om tilgængelighedsforholdene ved de enkelte studier.

2.2 Geografisk informationssystem – GIS

I forbindelse med gennemførelsen af tgu-projektet er det besluttet at udføre et pilotprojekt, der har til formål at illustrere adgangsvejene til institutionernes bygninger via internettet og ved brug af digitale kort suppleret med luftfotografier.

Pilotprojektet er begrænset til bygninger ved Aarhus Universitet og Roskilde Universitetscenter.

Evaluering

De enkelte projekter vil blive evalueret med henblik på opstilling af en samlet plan for en effektiv miljøindsats inden for hele Byggedirektoratets ejendomsportefølje.

PÅTEGNING

Virksomhedsregnskabet giver et samlet, dækkende og pålideligt billede af virksomhedens økonomi og faglige resultater, jf. § 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 (regnskabsbekendtgørelsen). F.s.v. angår de dele af virksomhedsregnskabet, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsens § 39 opfyldt.

Den 2. april 2002

Direktør Lars Ole Hansen

Byggedirektoratet

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling’s påtegning af virksomhedsregnskabet for 2001 sker i overensstemmelse med ovennævnte fremlæggelse.

Den 2. april 2002

Niels R. Korsby

BILAG 1

Bevillingsafregning og regnskabsmæssige forklaringer

Bevillingsafregning, statsvirksomhed

Byggedirektoratets statsvirksomhed omfatter al drift vedrørende huslejeordningen blandt andet administration, huslejeindtægter.

Byggedirektoratet har i 2001 haft et merforbrug på 6,6 mio. kr. Merforbruget er en del af et ekstraordinært afdrag på det stående lån på 130,0 mio. kr.

Regnskabsmæssige forklaringer 2001 for § 20.11.21. Byggedirektoratet (Statsvirksomhed)

Note: Summen af den enkelte underkonto og summen af underkonti kan afvige som følge af afrunding

ad. 10. Alm. virksomhed
Afvigelsen på 105,7 mio. kr. skyldes primært et mindreforbrug vedrørende vedligeholdelse af Byggedirektoratets ejendomsportefølje på 97,2 mio. kr. Mindreforbruget vedrører både udvendig vedligeholdelse og manglende udbetaling af vedligeholdelsesbidrag til lejers vedligeholdelsesforpligtelse. Derudover har vi haft et merforbrug på ca. 5,3 mio. kr. til konsulentydelser og indkøb af IT-udstyr. Endelig har vi haft en uventet renteindtægt på 12,0 mio. kr. og en mindre huslejeindtægt på 7,0 mio. kr.

ad. 40. Finansiering
Afvigelsen på 98,3 mio. kr. skyldes det ekstraordinære afdrag på det stående lån på 130,0 mio. kr. Derudover er Byggedirektoratets stående lån mindre en forudsat som følge af nogle enkelte justeringer af værdierne samt at der på FL2001 var indregnet bygninger, der rettelig tilhørte Undervisningsministeriet. Derved bliver renter og afdrag mindre end forudsat med ca. 30,0 mio. kr.

ad. 70. Resultat
Afvigelsen 13,9 mio. kr. skyldes et større tab en forudsat. Tabet vedrørende to bygninger ved Aalborg Universitet med svampeangreb på 37,3 mio. kr. og funktionel forældelse af det tidligere bibliotek ved Roskilde Universitetscenter på 15,0 mio. kr.

Bevillingsafregning, anlæg

Regnskabsmæssige forklaringer 2001 for § 20.11.22. Byggedirektoratet (Anlægsbev.)

Note: Summen af den enkelte underkonto og summen af underkonti kan afvige som følge af afrunding

Ad 10. Anlægsregulering
Den anførte korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af indførelsen af huslejeordningen.

Ad 14. Projektering og igangsætning af nye arbejder
Den anførte korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af indførelsen af huslejeordningen.

Ad 20. Investeringer
Afvigelsen på 173,9 mio. kr. på udgifter skyldes, at byggeaktiviteten har været mindre end forudsat. Dette skyldes primært forsinkelse i betalingerne vedrørende KUA udbygning og IT-højskolen. Afvigelsen på 99,9 mio. kr. vedrørende indtægter skyldes, at der alene er solgt areal for 35 mio. kr. Byggedirektoratet forventer at sælge for de resterende knap 100,0 mio. kr. i de kommende år.

Ad 30. Låntagning
Ved ibrugtagning af de enkelte byggerier flyttes lånet fra byggekreditten til det stående lån. Som følge af at de sidste betalinger falder efter ibrugtagning, er der ikke i 2001 sket udbetaling af byggekreditten med det stående lån.

Ad 40. Medfinansiering af institutioner
Københavns Universitet, KUA udbygning
På FL 2001 indgik en bevilling på 27,9 mio. kr. for KU`s medfinansiering. På TB 2001 blev årets medfinansiering på 27,9 mio. kr. tilbageført til Københavens Universitets driftsbevilling jf. Akt. 232 30/5. 2001.

Forbruget i 2001 på 26,0 mio. kr. er finansieret af den videreførte beholdning på 41,8 mio. kr.

Danmarks Tekniske Universitet, renovering af procesventilation
På FL 2001 indgik en bevilling på 12,1 mio. kr. for DTU`s medfinansiering. Der var en primobeholdning på 12,1 mio. kr. I forbindelse med opgørelsen af den under Danmarks Tekniske Universitet beskrevne mellemregning med Staten, vil der blive taget stilling til om bevillingen skal udbetales eller bortfalde som følge af DTU`s overgang til selveje.

Syddansk Universitet, tilbygning i Esbjerg
På TB 2001 blev der overført 13,5 mio. kr. fra SDU`s driftsbevilling vedrørende Esbjerg Kommune og Ribe Amts tilskud jf. Akt 231 30/5 2001.

Af bevillingen blev der i 2001 anvendt 2,2 mio. kr. og 11,3 mio. kr. videreføres til 2002.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, modernisering (højhuset)

Forbruget i 2001 på 13,5 mio. kr. er finansieret af den videreførte beholdning. Medfinansieringen er hermed forbrugt fuldt ud.

Ad 50. Afdrag på prioritetsgæld
Den anførte korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af indførelsen af huslejeordningen

Ad 52. Renovering af bygninger
Den anførte korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af indførelsen af huslejeordningen.

Bevillingsafregning, myndigheds- og forvaltningsopgaver

Byggedirektoratet varetager for ministeriet en række myndighedsopgaver, hvortil der i 2001 blev givet en bevilling på 5,1 mio. kr. Aktiviteterne er opført på en særskilt konto i finansloven. Der har i 2001 været en mindreforbrug på 0,2 mio. kr.

Bevillingsafregning, statslige anlægsforpligtelser

Som statslig bygherre har Byggedirektoratet en række forpligtelser med hensyn til forsøgs- og udviklingsbyggeri og kunstnerisk udsmykning. Bevillingen på 10,0 mio. kr. årligt er opført på en særskilt anlægskonto i finansloven.

Der er for 2001 et akkumuleret mindreforbrug på 19,8 mio.kr. Mindreforbruget fordeler sig med 10,1 mio. kr. til kunstnerisk udsmykning og 9,6 mio. kr. til forsøgs- og udviklingsbyggeri.

Ultimobeholdningen på kunstnerisk udsmykning skyldes, at huslejeordningen medførte et behov for at redefinere administrationen af bevillingerne. Som en følge heraf blev igangsætningen af nye projekter i forbindelse med Byggedirektoratets anlægsaktiviteter udskudt til 2002. Derudover vedrører 3,5 mio. kr. kunstnerisk udsmykning vedrørende KUA-udbygningen, idet beløbet udmeldes samlet mens projektets gennemførelse forløber over en årrække.

Med hensyn til ultimobeholdningen på udviklings- og forsøgsbyggeri skyldes den et behov for at redefinere strategi- og målsætning for anvendelse af bevillingerne. Derfor er der relativt sent i 2001 meldt bevillinger ud til projekter, der desuden ofte forløber over en årrække.

BILAG 2

Igangværende anlægsprojekter, der administreres af Byggedirektoratet

* Note: I forbindelse med indførelsen af huslejeordningen bortfalder bevillingerne til projektet under institutionens anlægskonto, hvorfor restudgiften vedr. 1 årseftersyn og lign. i 2002 afholdes under § 19.11.05. Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger (Statsvirksomhed)

BILAG 3

Afsluttede anlægsprojekter, der administreres af Byggedirektoratet

BILAG 4

Oversigt over Byggedirektoratets ejendomsværdier/låneforhold pr. 1. januar 2001

Værdien er fastsat efter aftale med Finansministeriet efter en vurdering foretaget af ejendomsmæglerfirmaet Gaarde A/S

* Anden gæld vedrører hovedsageligt statslån

Kolofon

Titel:
Byggedirektoratet – Årsrapport og virksomhedsregnskab 2001

Undertitel:
Byggedirektoratet – Årsrapport og virksomhedsregnskab 2001

Emneord:
Bygnignsdrift, regnskab

Resumé:
I rapporten "Virksomhedsregnskab 2001" beskriver og vurderer det tidligere Byggedirektorat den faglige opgaveløsning i relation til primært eksternt fastsatte mål, ligesom der redegøres for de regnskabsmæssige resultater.

Udgiver:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Ansvarlig institution:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Copyright:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Forfatter:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Anden bidragyder:
Schultz Grafisk (web)
Poul Pedersen, Ole Hein Pedersen (Syddansk Universitet)
Jens Lindhe (Roskilde Universitetsbibliotek)
Torben Eskerod, Julian Weyer (Århus)
John Krøll (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole)
Mikael Olrik (Foto)
Eckardt I/S (Layout)
Brdr. Plæhn (Tryk)
Rasmus Eckardt og Mikael Olrik (Redaktion)

Sprog:
dan

URL:
http://www.ubst.dk/

ISBN nr. Elektronisk version:
87-90797-16-7

ISBN nr. Trykt version:
87-90797-15-9

Version:
1.0

Versionsdato:
2008-08-06

Publikationsstandard nr.:
2.0

Formater:
html, gif, jpg, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig

| Forside | | Top |

Denne side er hele publikationen i HTML til publikationen "Byggedirektoratet – Årsrapport og virksomhedsregnskab 2001".
Version nr. 1.0 af 06-08-2008
 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2008. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.