Resumé
I rapporten "Virksomhedsregnskab 1999" beskriver og vurderer det tidligere Byggedirektorat den faglige opgaveløsning i relation til primært eksternt fastsatte mål, ligesom der redegøres for de regnskabsmæssige resultater.
Indhold
5 Ejendomsadministration (§ 19.31.03. og § 19. 31.04)
Bilag 1 Igangværende anlægsprojekter, der administreres af Byggedirektoratet
Bilag 2 Afsluttede anlægsprojekter, der administreres af Byggedirektoratet
Bilag 3 Status for anlægsaktiver
Bilag 4 Supplerende oversigter vedrørende indtægtsdækket virksomhed
Bilag 5 Supplerende oversigt andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Kolofon
Hele publikationen som PDF 739 kB]
Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Tlf: 3395 1200
Fax: 3395 1300
ubst@ubst.dk
http://www.ubst.dk
Byggedirektoratet er en styrelse under Forskningsministeriets departement, og er organisatorisk placeret med reference til departementets universitetssøjle.
Det er Byggedirektoratets opgave selvstændigt at varetage administrationen af Forskningsministeriets bygherrevirksomhed og ejendomsforvaltning.
Byggedirektoratet er i henhold til Lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed en af statens særlige byggeadministrationer og varetager de hermed forbundne opgaver.
Byggedirektoratet yder i henhold til ovennævnte lov om statens byggevirksomhed som særlig byggeadministration konsultativ bistand til styrelser uden særlig byggeadministration. Endvidere kan Byggedirektoratet udføre bygherrerådgivning for andre styrelser vedrørende byggeri for offentlig forskning, undervisning og kultur.
På mødet i regeringens Økonomiudvalg den 13. september 1999 blev det besluttet at indføre en lejeordning for den statslige ejendomsforvaltning. Dette har medført, at Byggedirektoratet i den sidste del af året har iværksat en lang række initiativer til implementering af denne ordning pr. 1. januar 2001. Som led heri blev der i 1999 iværksat og udført følgende opgaver:
I resultatkontrakten sammenfattes de overordnede mål for Byggedirektoratets virksomhed således:
Byggedirektoratets strategi for at opfylde de overordnede mål er
at sikre universiteternes og forskningsinstitutionernes langsigtede udbygningsmuligheder,
at forøge produktiviteten i byggerierne og sikre bedre udgiftsstyring i byggeprocessen baseret på fastholdelse af det opnåede bygningstekniske og æstetiske kvalitetsniveau,
at sikre en optimering af udnyttelsen af ministeriets lokalemasse for at begrænse res sourcer til drift og anlæg, at sikre tilfredshed med Byggedirektoratets opgavevaretagelse hos bestillere, brugere og samfund.
Denne strategi medfører større fokus på Forskningsministeriets lokaleforsyning som helhed og en nedprioritering af bygherrerådgivning til eksterne brugere.
De iværksatte byggerier er stort set gennemført efter planerne. Væsentlige udbygninger af Syddansk Unive rsitet i Odense, Roskilde Universitetscenter og Handelshøjskolen i København er ibrugtaget - disse nye lokaler omfatter i alt 40.000 m². Der er igangsat enkelte nye projekter - især 1. etape af udbygningen af Købe nhavns Universitets Humanistiske Fakultet på Amager med en samlet ramme på 600 mio. kr. Dette betydelige byggeri på 42.000 m² markerer starten på udviklingen af Ørestaden.
Der har været en betydelig stigning i bygherrevirksomheden for Forskningsministeriet, hvor o msætningen til byggeri ved universiteterne mv. er øget med 15% til 772,6 mio. kr.
Gennemførelsen af de i resultatkontrakten fastsatte resultatmål er for de fleste forløbet planmæssigt til trods for, at det i den sidste halvdel af året har været nødvendigt at foretage en betydelig omdisponering af re ssourcerne til implementering af lejeordningen. Gennemførelsen af enkelte resultatmål er dog standset på grund af opgaveændringen.
Det er især værd at bemærke, at arbejdet med en kvalitetssikring af den byggeadministrative vir ksomhed er godt i gang. En egentlig kvalitetsudvikling på dette felt er ganske ny, og Byggedirektoratet har store forventninger til indførelse af et kvalitetssikringssystem for denne del af virksomheden. Udbyttet ved indførelse af et KS-system er bl.a., at det synliggør, at sagsbehandlingen fungerer efter ensartede nedskrevne retningslinier, som er gennemskuelige for andre og, at målopfyldelsen er dokumenterbar. Endvidere sikres en løbende kritisk vurdering af samarbejdsforholdene og en udvikling af metoder og værktøjer.
Regeringens beslutning om en reorganisering af den statslige ejendomsforvaltning ved indførelse af en lejeordning har givet en voldsom ændring af Byggedirektoratets fokus i den sidste halvdel af 1999. Det er fas tlagt, at ordningen er driftsklar pr. 1. januar 2001. Forskningsministeriet har peget på, at dette er meget vanskeligt at gennemføre, og at den stramme tidsplan vil skabe betydelige vanskeligheder for de dele af ministeriet, som skal iværksætte ordningen samt de institutioner, der skal indgå heri. Som grundlag for lejefastsæ ttelsen lykkedes i løbet af november og december 1999 at gennemføre et EU-udbud af konsulentydelser på området. Grundlaget for dette udbud var indsamling og digital systematisering af et omfattende tegnings- og beskrivelsesmateriale for de 700 lejeenheder på i alt ca. 1,6 mio. m², som omfatter de statslige forsknings- og uddannelsesbygninger.
Der er iværksat en aktivitetsbegrænsning af det indtægtsdækkede område. Således er anlægsaktiv iteten på området reduceret med 1/3 til 230 mio. kr. Ressourceforbruget er reduceret, men ikke i tilsvarende omfang, da afslutning af byggesagerne kræver betydelig administrativ indsats.
Byggedirektoratet har som led i de udviklings- og forsøgsaktiviteter, direktoratet skal opfylde i henhold til statsbyggeloven udarbejdet "Vejledning om procesventilation på universiteter og højere læreanstalter", som har fået en bred og stor opmærksomhed hos laboratoriebrugerne i såvel den o ffentlige som private sektor. Byggedirektoratet arbejder med udviklingsopgaver vedrørende bl.a. non-destruktiv-betonprøvning samt naturlig ventilation. Resultaterne heraf vil løbende blive publiceret. Endelig har Byggedirektoratet udarbejdet en politik og vejledning for miljørigtig projektering af sine byggerier "Byggedirektoratets krav til miljørigtigt byggeri".
I 1999 havde Byggedirektoratet 25 års jubilæum. Dette blev markeret v ed en publikation om "Byggedirektoratet i 25 år" og ved, at ministeren på jubilæumsdagen udskrev en prisopgave om fremtidens krav til unive rsitetsbyggeri - opgavebesvarelsen var især rettet mod unge.
I starten af 1999 gennemførte Byggedirektoratet en strukturændring, der især skulle sikre en effe ktivisering af bygherrevirksomheden. Strukturændringen fungerer tilfredsstillende, og det har især vist sig hensigtsmæ ssigt at samle det byggeadministrative arbejde i én enhed - et forhold der også har været nødvendigt for at iværksætte en egentlig kvalitet sudvikling af disse opgaver.
Med de omfattende ændringer i Byggedirektoratets opgaver, der sker som led i indførelsen af lej eordningen, kan denne struktur dog ikke bevares, og arbejdet med en fornøden tilpasning hertil blev iværksat sidst i 1999, og det kan konstateres, at det mere produktorienterede og aftagerorienterede sigte i den nye struktur også kan danne grundlag for den kommende virksomhed.
Der er udarbejdet såvel en personalepolitik som en lønpolitik. Medarbejderne har deltaget meget aktivt i dette arbejde, og disse redskaber vil være et naturligt grundlag for Byggedirektoratets fre mtidige virksomhed uafhængig af den ændrede opgaveportefølje.
Den samlede omsætning på helårsbasis har været lidt større end i 1998. Hvis man ser bort fra de regnskab smæssige korrektioner for visse fondstilskud til byggeri af et dansk institut i Damaskus, er Byggedirektoratets samlede omsætning i 1999 27,2 mio. kr. i fo rhold til en omsætning på 26,4 mio. kr. i 1998 på trods af et fald i omsætningen i den indtægtsdækkede virksomhed. Omsætningsforøgelsen er finansieret af forbrug af By ggedirektoratets videreførselsmidler.
Regnskabet for 1999 viser, at der var et underskud før fondsafregningen på 1,1 mio. kr. på driftsregnskabet. Tillægges en manglende udgift vedrørende en for sent opkrævet regning for EDB -ydelser, er det egentlige underskud i 1999 på 2,3 mio. kr. Dette modsvarer opsparingen fra 1998. Af virksomhedsregnskabet for 1998 fremgår, at man udskød istandsætte lser af kontorerne mv. til 1999. Hertil kommer et forbrug af opsparingen til en tidlig opstart af implementering af lejeordningen. På baggrund heraf er Byggedirektoratets regnskabsresultat for 1999 tilfredsstillende.
Omsætningen i den indtægtsdækkede virksomhed er faldet i forhold til budgettet. Den indtægt sdækkede virksomhed har givet et overskud på 0,4 mio. kr. I forhold til omsætningen i 1998 er den reelle omsætning ligeledes faldet.
Rammen for Byggedirektoratets virksomhed i 2000 er den indgåede resultatkontrakt, men under hensyn til indførelse af huslejeordningen vil der ske en justering af resultatkontrakten. En række af de igangværende mål vil blive videreført. Kvalitetsstyring af det byggeadministrative område vil blive idriftsat i overensstemmelse med resultatkontrakten. Nogle få mål vil blive opgivet eller æn dret.
Omlægning af Byggedirektoratets virksomhed efter de principper, der ligger i ændri ngen af den statslige ejendomsforvaltning, vil i højeste grad præge virksomheden i år 2000.
Byggedirektoratet er blevet statsvirksomhed pr. 1. januar 2000, og driftsbevillingen er øget med 10 mio. kr. til dækning af udgifter til konsulentbistand, især tek niske og økonomiske vurderinger af ejendomsmassen og øget bemanding.
Aktiviteterne vil som nævnt medføre en ændret organisation, men også en mindre udvidelse af medarbejde rstaben på økonomiområdet og på området for lokaleforsyning for at kunne løse styringsopgaverne i forbindelse hermed. Selve udlejningsvirksomheden vil i videst muligt omfang blive automatiseret og udliciteret, således at Byggedirektoratets sigte om at være en management -virksomhed uden egentlig produktion kan fastholdes. Udlicitering af ejendomsforvaltning og betalingsflow er nye områder for udlicitering. Derfor kan det blive vanskeligt at vurdere de udgifter, som dette medfører.
Som led i gennemførelse af ordningen vil man søge at fremrykke Byggedirektoratets overgang til Navision Stat. Dette sker især, fordi de styrings - og regnskabssystemer, som Finansministeriet har opbygget herfor, er baseret på dette system. Overgangen søges gennemført uafhængig af tidsplanen for den generelle overgang for Forskningsministeriet og uafhængig af univer siteternes overgang til systemet.
I forbindelse hermed kan det være nødvendigt at ændre den nuværende leverandøraftale med he nsyn til edbforsyning, herunder foretage indkøb af systemer og hardware til den nye situation. Disse indkøb vil i givet fald ske inden for Byggedirektoratets videreførselsbeholdning og udsvingsramme.
Da det må forudses, at en række medarbejdere får nye opgaver, og at der sker væsentlige ændringer i nogle arbejdsfunktioner, vil der blive et betydeligt behov for kompetenceudvikling og understøttelse af gennemførelsen heraf (fx vikarbistand). Udgifterne hertil forventes afholdt som nævnt ove nfor.
Organisationsændringen søges gennemført pr. 1. august 2000. Dette betyder, at Byggedirektoratets virkso mhedsområder vil blive ændret fra det te tidspunkt. Aflæggelse af vir ksomhedsregnskab for 2000 vil derfor blive baseret på forskellige opgørelser af opgaverne, der sker i løbet af året, og virksomhedsregnskabet for de nye virksomhedsområder, der først starter i 2001, vil have karakter af opgørelse af implementeringsudgifter.
En række større indtægtsdækkede opgaver afsluttes i 2000, og da man under hensyn til de øvrige ændringer
af arbejdsopgaverne ikke aktivt har søgt efter nye opgaver, må indtægterne forventes at blive reduceret til ca. 2,0 mio. kr. med tilsvarende nedgang i ressourceforbrug.
Med hensyn til byggeaktiviteten påregnes aktivitetsniveauet ikke at ændre sig væsentligt i forhold til de sen ere år, ligesom man forventer, at dette aktivitetsniveau vil være stabilt med en omsætning på omkring 700
mio. kr. om året.
Lejeordningen og dermed det øgede fokus på omkostningsbevidstheden for universiteterne med hensyn til udgifter til lokaleforbrug kan ændre dette forhold, men næppe i de førs te år. De allerede iværksatte aktivit eter ved Syddansk Universitet, udbygning til Københavns Universitet og IT-Højskolen samt Det Bioteknologiske Center er så omfattende opgaver, at gennemførelsen heraf vil fastholde den høje byggeaktivitet.
I 1999 gennemførtes en undersøgelse af udnyttelsen af undervisningslokalerne på universiteterne. Det er besluttet at lade denne undersøgelses resultater indgå i en budgetanalyse om lokalebehovet ved universiteterne, der skal afsluttes i år 2000 1.
Byggedirektoratet er som statslig bygherre stærkt involveret i Boligministeriets Projekt Hus og vil i år 2000 stille byggeprojekter til rådighed for dette generelle projekt om at forbedre dansk byggeris produktivitet.
1 Se afsnit 3.3.2 afrapportering af resultatmål 2.
I 1999 identificeredes de systemer, der kunne give problemer i forbindelse med år 2000-skiftet. Byggedirektoratet tilrettelagde i samarbejde med eksterne leverandør de nødvendige tests, og arbejdet blev rapporteret kvartalsvis til Forskningsministeriet. Endvidere indgik Byggedirektoratet i systemleverandørens (DAKUVM) år 2000-forberedelse. Ved årsskiftet blev det konstateret, at ovennævnte tiltag havde været hensigt smæssige, idet By ggedirektoratet ikke har konstateret problemer i forbindelse med årtusindskiftet. Endvidere havde arbejdet givet en række systemforbedringer. U dgifterne til ekstern konsulentbistand kan opgøres til
65.625 kr.
I forbindelse med ressortomlægningen i marts 1998 blev Byggedirektoratets drifts bevillinger udskilt fra § 20.11.01. Undervisningsministeriets departement og overført til § 19.13.01. Byggedirektoratet. Fra 1999 er hovedkontoen ændret til § 19.31.01.
Som nærmere beskrevet i Byggedirektoratets Virksomhedsregnskab for 1998 blev budgettet og regnskabet for de forskellige konti delt med hver deres skæringsdatoer. I forbindelse med udarbejdelsen af Virkso mhedsregnskabet for 1998 blev der udarbejdet et tilnærmet helårsregnskab for 1998. Dette medfører en række usikkerheder, idet nogle udgifter fra tiden under Undervisningsministeriets departement ikke har kunnet fordeles eksakt mellem Byggedirektoratet og det øvrige departement.
Under udarbejdelsen af Virksomhedsregnskabet for 1998 stod det i foråret 1999 klart, at Byggedirektoratets interne kontering ikke var hensigtsmæssig set i forhold til, at det skulle danne grundlag for udarbejdelsen af et virksomhedsregnskab fordelt på de enkelte virksomhedsområder, generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner. Det var derfor nødvendigt for 1998-regnskabet at foretage en række skøn i forbindelse med opgørelserne af de enkelte områder. Hvor der i dette virksomhedsregnskab for 1999 optræder tal og sammenligninger med 1998, skal det derfor erindres, at regnskabet for 1998 dels er et tilnærmet helårsreg nskab, hvor ikke alle udgifter for Byggedirektoratets vedkommende har kunnet opgøres eksakt, og dels indeholdt en vis usikkerhed med hensyn til fordelingen af udgifterne mellem den enkelte områder.
Byggedirektoratet har derfor ændret den interne opdeling af regnskaberne og efterfølgende omko nteret alle tidligere afholdte udgifter, således at hele 1999 følger samme opsplitning. Det har dog ikke været muligt at gennemføre den tilsvarende omkontering i Byggedirektoratets timeregistreringssystem, hvorfor dette først følger regnskabsopdelingen fra 1. juli 1999.
Af opgørelsen over øvrige driftsudgifter fremgår, at der i april 1999 var budgetteret med udgifter ekskl. lønsum på 6,5 mio. kr. for den almindelige virksomhed og indtægtsdækkede virksomhed. Regnskabet for 1999 viser, at de øvrige driftsudgifter udgjorde 9,7 mio. kr. På grund af en for sent fremsendt regning fra leverandøren vedrørende Byggedirektoratets forbrug af EDB-ydelser på 1,2 mio. kr. indgår denne ikke i regnskabet for 1999. Tillægges udgifterne for EDB -ydelserne, udgør de samlede øvrige driftsudgifter for 1999 10,9 mio. kr.
Regnskabet for 1999 viser, at der var et underskud før fondsafregningen på 1,1 mio. kr. på driftsregnskabet. Tillægges de manglende udgifter vedrørende EDB -ydelser, er det egentlige underskud i 1999 på 2,3 mio. kr., der modsvarer opsparingen fra 1998. Underskuddet var forventet dels som følge af de i virksomhedsregnskabet for 1998 omtalte udskudte istandsættelser af kontorerne mv., dels på grund af den nødvendige tidlige opstart af omlægningerne til huslejeordningen. På baggrund af det før nævnte må Byggedirektoratets reg nskabsresultat for 1999 anses for tilfredsstillende.
Af det udgiftsbaserede driftsregnskab fremgår endvidere, at der er et merforbrug i 1999 vedrørende den fondsfinansierede byggesag på 2,1 mio. kr. Dette merforbrug udlignes af den videreførte opsparing fra 1998 på 1,9 mio. kr. samt en primokorrektion på 0,2 mio. kr., der vedrører en manglende overførsel af den videreførte opsparing fra 1997, som ved en fejl forblev i Undervisningsministeriet ved ressortændringen .
Som tidligere anført udviser driftsregnskabet et merforbrug i 1999 på 1,1 mio. kr. og den fondsfinansierede byggesag et merforbrug i 1999 på 2,1 mio. kr. Det samlede forbrug i 1999 af de videreførte beholdninger udgør hermed 3,2 mio. kr., hvorfor Overskud efter fondsafregning/Årets overskud viser -3,2 mio. kr.
I budgettet for år 2000 indgår Ejendomsadministrationen i Byggedirektoratets bevillinger. I 1999 var Ejendomsadministrationen udskilt med egen hovedkonto § 19.31.03.
Ad disponeringsmæssige omflytninger: Der er omflyttet 1,4 mio. kr. uforbrugte lønmidler til øvrig drift. Ad øvrig drift: I regnskabstallet indgår ikke udgiften på 1,2 mio. kr. for edb-ydelser i 1999.
Årets overskud
Af resultatopgørelsen fremgår, at årets overskud på lønsummen udgør 1,5 mio. kr. og for øvrig drift - 4,7 mio. kr., i alt -3,2 mio. kr.
Mindreforbruget på lønsummen skyldes den fortsatte tilbageholdenhed med genbesættelse af sti llinger, jf. de regnskabsmæssige forklaringer.
Underskuddet på den øvrige drift er sammensat af et merforbrug på almindelig virksomhed på 3,0 mio. kr., et overskud fra den indtægtsdækkede virksomhed på 0,4 mio. kr. og et merforbrug vedrørende den fondsfina nsierede sag (tilskudsfinansieret aktivitet) på 2,1 mio. kr.
Merforbruget vedrørende den almindelige virksomhed skyldes istandsættelser af lokaler og påbegyndt ko nsulentbistand til kvalitetssikring og opstart af huslejeordningen. Merforbruget er finansieret af opsparede driftsmidler fra tidligere år.
Omsætningen vedrørende de indtægtsdækkede aktiviteter er faldende i forhold til 1998, når der ses bort fra udlægget på de 1,6 mio. kr. vedrørende forsøgsprojektet for ikke-destruktiv betonrenovering. Imidlertid udviser den indtægtsdækkede virksomhed i 1999 et mindre overskud på 0,4 mio. kr.
Merforbruget vedrørende fondssagen (tilskudsfinansieret aktivitet) skyldes forsinkelser, som udlignes ved opsparing fra 1998 og primobeholdningen på 0,2 mio. kr. fra Undervisningsministeriet.
Regnskabsmæssige forklaringer
| §19.31.01.Byggedirektoratet | Afvigelse tabel 10095(="årets overskud") | Primo 1999 saldo(Bevil.afr. pkt. 13) | Korrektion ved bevillings- afregningen | RFKorrektion(hele kroner) | Ny ultimo 1999 saldo(mio. kr.med 1 dec.) |
|---|---|---|---|---|---|
| 10. Alm.virksomhed, lønsum | 1,5 | 0,7 | -1,4 | 0 | 0,8 |
| 10. Alm.virksomhed, øvrig drift | -3,0 | 1,6 | 1,4 | 0 | 0,0 |
| 90. Øvrig drift | 0,4 | 6,2 | 0,0 | 0 | 6,5 |
| 97. Øvrig drift | -2,1 | 2,1 | 0,0 | 0 | 0,0 |
| I alt | -3,2 |
10,6 | 0,0 | 0 | 7,4 |
Note: Summen af den enkelte underkonto og summen af underkonti kan afvige som følge af afrunding
Ad 10. Almindelig virksomhed, lønsum
Afvigelsen skyldes tilbageholdenhed med genbesættelse af stillinger, da man endn u ikke kender konsekvenserne af omfattende ændringer i Byggedirektoratet. Det bevillingsmæssige overskud er korrigeret på bevi llingsafregningen til dækning af det bevillingsmæssige underskud på øvrig drift.
Ad 10. Almindelig virksomhed, øvrig drift
Afvigelsen skyldes istandsættelse af kontorer og påbegyndt konsulentbistand til kvalitetssikring, samt arbe jdet med indførelse af huslejeordningen. Det bevillingsmæssige underskud er dækket af den på kontoen v ærende videreførselsbeholdning samt ved overførsel af et bevillingsmæssigt ove rskud på lønninger.
Ad 97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Afvigelsen skyldes, at årets forbrug er forudsat finansieret af videreførte beholdninger.
Som det fremgår af opgørelsen, har Byggedirektoratet en ultimosaldo på 7,4 mio. kr. Tages der hensyn til den manglende betaling på 1,2 mio. kr. vedrørende EDB-ydelserne, er den egentlige videreførelsesbeholdning på 6,2 mio. kr.
Dette overskud skal bruges til kompetenceudvikling af personale, lokalemæssige ændri nger og IT-anskaffelser i forbindelse med overgang til huslejeordningen. Det skal i forbindelse med de to sidstnævnte aktiviteter bemærkes, at Byggedirektoratet søger mere velegnede lokaler og en mere selvstændig IT -forsyning. Behovet for IT-investering vil formentlig først blive afklaret i 2001 i forbindelse med implementering af Navision Stat. Flytning vil først blive gennemført, når den nye organisation er på plads, og de lokalemæssige behov kan afklares - formentlig først i 2001-2002.
Forskningsministeriet har truffet aftale med Økonomistyrelsen om, at opretningen af status for universiteternes anlægsaktiver tager udgangspunkt i den offentlige vurdering af universiteternes eje ndomme pr. 1. januar 1999.
Universitet/ Primosaldo
19991)
Primosaldo grund-
Primosaldo bygn.-
Lineær afskri vning Saldo bygnings-
Ejend.adm. (off.Ejd.Vurd.) værdi 1999 værdi 1999 2,5% værdi ultimo
1999
I alt 2) 11.628.156.903 2.136.915.572 9.491.241.331 237.281.033 9.698.850.098
Note 1). Vurderingerne er suppleret med værditilskrivning af ejendomme, der ikke er omfattet af de offentlige vurderinger, med bygningernes bogførte anskaffelsesværdi.
Note 2). Der er sket en mindre fejl i indberetningen af statuskonti. Tallene er korrigeret herfor. Der henvises til bilag 3.
Afskrivningen er fastsat til 2,5% årlig. Dette svarer til Byggedirektoratets erfaringer med bygningsmassens tekniske og funktionelle forældelse og nedslidning ved en lineær afskrivningsperiode på 40 år for bygninge rne. Primosaldoens værdiangivelse er derfor pr. ultimo 1999 for bygningerne afskrevet med 2,5 %.
Der er foretaget justeringer i statsregnskabets statuskonti i henhold til ovenstående fremgangsmåde.
Der foreligger specificeret opgørelse for de enkelte universiteters anlægsaktiver opdelt på bygnings - og grundværdier, jf. bilag 3. Indberetningerne til status er sket på institutio nsniveau og er gennemført efter aftale med Økonomistyrelsen.
I 1999 kan der aflægges regnskab for Byggedirektoratets samlede virksomhed i Forskningsminist eriet under driftskonto § 19.31.01. I forbindelse med resultatkontrakten er Byggedirektoratets virksomhed opdelt i 4 hovedområder:
1. Planlægning og udviklingsvirksomhed.
2. Bygherrevirksomhed for Forskningsministeriet og bygherrerådgivning for andre statsinstitutioner mv.
3. Overordnet tilsyn med universiteternes bygningsdrift, herunder vedligehold.
4. Ejendomsforvaltning.
Da resultatkontrakten først blev godkendt i sensommeren 1999, var det først muligt på dette tidspunkt at tilrettelægge tidsregistrering af ressourceforbruget. Man har derfor fas tholdt en samlet regnskabsaflæggelse for virksomhedsområderne planlægning og udvikling og overordnet tilsyn med bygningsdrift. Denne opd eling af virksomhedsregnskabet vil blive anvendt, indtil strukturændringen i forbindelse med overgang til huslejeordningen gennemføres - medio 2000.
Fastholdelse af denne opdeling af regnskabet giver også mulighed for at foretage sammenligninger med regnskabet for 1998. Det skal dog bemærkes, at der som led i en strukturændring er foretaget mindre ændri nger i organisationen, herunder især en samling af personalefunktio nen under generel ledelse og administration, som medfører visse forskydninger i omsætningen. Hertil kommer, at opgaverne i forbindelse med husl ejeordningens implementering er udskilt særskilt for at muliggøre en regnskabsaflæggelse herfor. En væsen tlig del af ressourcerne hertil er hentet fra virksomhedsområdet Overordnet tilsyn med universiteternes bygningsdrift.
De samlede indtægter er steget med 0,8 mio. kr. fra ca. 26,4 mio. kr. i 1998 til 27,2 mio. kr. i 1999.
Udgifterne er steget med 4,2 mio. kr. fra 24,1 mio. kr. til 28,3 mio. kr. (Som nævnt ovenfor afholdes unde rskuddet på 1,1 mio. kr. af Byggedirektoratets videreførselsbeholdning).
Udgifterne til virksomhedsområderne 1-4 samt huslejeordningen er faldet fra ca. 19,2 mio. kr. i 1998 til 18,7 mio. kr. i 1999 - et fald på 0,5 mio. kr. Udgifterne til hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration er øget med ca. 2,9 mio. kr. fra 6,8 mio. kr. i 1998 til 9,7 mio. kr. i 1999.
Baggrunden herfor er, at der ved udarbejdelse af virksomhedsregnskabet for 1999 er sket en timekontering i overensstemmelse med den nye opdeling af regnskab fra 1. juli 1999, og at det på baggrund heraf har været muligt at omfordele driftsudgifter i overensstemmelse med resultatkontrakten. Herved har man kunnet henføre de direkte sagsrelaterede udgifter (timeforbrug, udlæg, rejser og øvrige udgifter) til virksomhedsområde rne, mens udgifter til den generelle drift (generalomkostninger, husleje, bygningsdriftsudgifter, reception, bibliotek, edb, journal, arkiv, personaleadministration, kontorhold, repræsentation, v ikaradministration og generel ledelse) har kunnet henføres til konti for hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration. Denne opdeling af udgifterne giver mulighed for på sigt at sammenligne virksomhedens udgifter og "produktion" med anden management- eller rådgivningsvirksomhed. En generalomkostningsprocent på ca. 50% for 1999 er i god overensstemmelse hermed, uanset de særlige krav der stilles til en offentlig virksomhed.
Driftsindtægterne under virksomhedsområderne, i alt 5,0 mio. kr., hidrører fra indtægtsdækket vir ksomhed.
Ved udarbejdelsen af budgettet i april 1998 var der taget udgangspunkt i en forventet omsætning på 5,6 mio. kr. Efterfølgende er der som nævnt i virksomhedsregnskabet for 1998 ændret fokus o g omsætningen for de indtægtsdækkede aktiviteter er reduceret i overensstemmelse med resultatkontra kten.
At omsætningen i 1999 på 5,0 mio. kr. på trods af ønsket om reduktion er større end i 1998 skyldes, at der i indtægten indgår 1,6 mio. kr., som er et udlæg til et forsøgsprojekt vedrørende ikke -destruktiv betonrenovering, der finansieres af Erhvervsfremmestyrelsen. Ser man bort fra dette udlæg, udgør de egentlige driftsin dtægter fra den indtægtsdækkede virksomhed 3,4 mio. kr. Samme nlignes disse indtægte r med regnskabet fra 1998, er der tale om et fald på Byggedirektoratets indtægtsdækkede aktiviteter på 0,7 mio. kr. Tilsvarende gør sig gældende for øvrige driftsudgifter. De tte svarer til den reduktion, der er sket i årsværksforbruget fra 7,3 i 1998 til 5,7 i 1999.
I bilag 4 er medtaget oversigter over henholdsvis; en omkostningsbaseret resultatopgørelse, en akkumuleret driftsopgørelse og en opgørelse for driftssitutationen af den indtægtsdækkede virksomhed.
I driftsregnskabet skal også medtages de bevæg elser, der har været i forbindelse med fondsbetali ngerne ved opførelse af det danske institut i Damaskus. I virksomhedsregnskabet for 1998 er redegjort for, at der er akkumuleret et overskud for denne finansiering på 2,1 mio. kr., der modsvarer underskuddet i 1999. I de kommende virksomhedsregnskaber tilstræbes det, at disse fondsafregninger nulstilles ved regnskabsårets afslutning, så de ikke kommer til at indgå i virksomhedens driftsresultat.
Udgifterne, der vedrører såvel løn som drift, omfatter udover direktionen også ansatte i personaleadministration, kontorernes tidsforbrug til personalefunktion og tidsregistrering og intern budgettering og regnskabsførelse. Men i modsætning til 1998 har det dog været muligt at samle alle udgifter i forbindelse med personal e-administration og tidsregistrering under denne post. Dette har betydet en ændring på ca. 0,7 mi o. kr. og medført et tilsvarende fald på udgifterne under de øvrige virksomhedsområder. Herudover har der under denne hovedkonto været afregnet udgifter til jubilæet og omkostninger ved gennemførelse af resultatmålene 10 og 12, i alt 0,5 mio. kr., hvilket er baggrund for den samlede stigning på 1,2 mio. kr. på denne aktivitet.
Resultatmålet, der omfatter gennemførelse af organisationsændringer og udarbejdelse af virksomhedsreg nskab, er gennemført fuldt ud. Virksomhedsregnskabet er, som beskrevet i forordet, en prøve på den fremtidige regnskabsaflæggelse. Det samme gælder kompetenceafklaring som led i den nye organisation. Derimod har man udsat udarbejdelse af stillingsbeskrivelser for en række stilli nger, der skal justeres i forbindelse med ændring af organisationen. Dette udgør en beskede del af det samlede resultatmål (75 timer), hvorfor målo pfyldelsen er beregnet til 95%.
Resultatmålet er gennemført fuldt ud. Byggedirektoratet har udarbejdet såvel en personalepolitik som en lønpolitik. Disse har fået tilslutning fra det samlede personale på et fællesmøde i december 1999. Det b emærkes, at det samlede personale har deltaget i orienterings - og fællesmøder i forbindelse med ordningens indførelse. Disse timer er ikke medtaget i tidsforbruget.
Virksomhedsområdet omfatter investeringsplanlægning, budgetarbejde og forsøgs - og udviklingsarbejde.
Planlægningsarbejdet er omfattet af de løbende planlægningsarbejder vedrørende udbygningen af universiteterne suppleret med resultatmål 1 (supplerende arealsikring), mens udviklingsarbejdet i vidt omfang berøres af resultatmålene 2, 7 og 8 (udvikling af erfaringsdatabase og udvikling af model for overvågning og styring af universiteternes bygningsdrift).
1) Aktiviteterne i 1998 var ikke fordelt på virksomhedsområderne men opført samlet under Bygherrevirksomhed og bygherrerådgivningen (Hovedformål 2).
Med et overskud på 48.000 kr. i forhold til en omsætning på ca. 5 mio. kr. ses, at regnskabet for virkso mhedsområdet er i balance. I forhold til 1998 kan der konstateres en nedgang i omsætning på ca. 1,7 mio. kr., hvilket kan henføres til en omflytning af ressourcer til forberedelse af den kommende huslejeordning.
Universiteternes udbygning
Den langsigtede strategiplan for udbygning af universiteternes undervisnings- og forskningsfaciliteter med rullende 10-årige investeringsplaner er videreført efter princippet om at dække de mest akutte behov.
Der er i 1999 givet væsentlige bevillinger til den fortsatte udbygning af Det Humanistiske Fakultet ved K øbenhavns Universitet på Amager (KUA), udbygningen af Roskilde Universitetscenter (RUC) og Syddansk Universitet (SDU) samt nybyggeri af auditorium og større renoveringsarbejder ved Aarhus Universitet (AU). I forbindelse hermed er udarbejdet byggeprogrammer og foretaget prioritering af behov i dialog med universiteternes brugere.
Forsøgs- og udviklingsprojekter
Der er igangsat udviklingsprojekter af arealdatabaser mm. på flere niveauer. Dette omfatter bl.a. system for automatisk indberetning af bruttoarealdata (BBR-data) til et centralt arealregister i By- og Boligministeriet (SE-systemet).
Dernæst arbejdes med planer om udvikling af system for fælles dataudveksling på detailniveau mellem By ggedirektoratet og Forskningsministeriets institutioner (i første omgang universiteterne).
I forbindelse med etableringen af 1. etape af udbygningen af Københavns Universitet på Amager (KUA) gennemføres et forsøg med effektiv udnyttelse af naturlig ventilation. Projektet gennemføres som et energiforskningsprojekt med støtte fra Energistyrelsen.
Byggedirektoratet udarbejdede i 1995 en handlingsplan for renovering af procesventilationsanlæggene på de danske universiteter. I forbindelse med handlingsplanens gennemførelse er der udført generel forsøgs- og udviklingsvirksomhed. Byggedirektoratet har stillet de indhøstede erfaringer til rådighed for de berørte institutioner og offentligheden, der har udvist stor interesse for det publicerede materiale om procesventilation.
Byggedirektoratet har fortsat samarbejdet med Undervisningsministeriet om de tre konkurrencer vedrørende forsøgsbyggeri inden for Folkeskoleområdet, der blev afviklet i løbet af foråret 1999.
Endvidere deltager Byggedirektoratet i en række udviklingsarbejder under By - og Boligministeriet, bl.a. Projekt Hus, modeller for totaløkonomi, skimmelsvampe i skolebygninger og sammen med Erhvervsfremmestyrelsen i et projekt om ikke-destruktiv betonrenovering.
I forbindelse med Byggedirektoratets 25- års jubilæum blev der udskrevet en idékonku rrence om fremtidens undervisningsbyggeri med et primært sigte på IT -udviklingen og det deraf følgende uddannelses- og formidlingsbehov, som færdiggøres i 2000.
Arealsikring, kapacitetsundersøgelse og overordnet tilsyn med universiteternes lokaler
Nettoarealdatabasen er videreført, og BBR-data for 1999 er indberettet til SE. Den øvrige indsats er beskrevet under afrapportering af resultatmål.
Målet for 1999 har været at tage initiativer over for Århus og København kommuner, hvor der er et særligt behov i forbindelse med en række aktuelle projekter og for at sikre universiteterne fremtidige udviklingsm uligheder. Dette er gennemført fuldt ud vedrørende den videre udbygning af Universitets- og Vennelystparken i Århus, samt for en lokalplan for Universitetsparken i København, hvor Det Bioteknologiske Center skal placeres. Der har også været indledende drøftelser om placering af IT -Højskolen og den videre udbygning af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet i Ørestaden. Det sidstnævnte arbejde er blevet lidt forsinket, hvorfor resultatmålet ikke er fuldt gennemført i 1999.
Der er leveret en opdateret arealdatabase vedrørende bruttoetagearealer til Statens Ejendomsinformationssy-stem (SE) under By- og Boligministeriet i december 1999.
I samarbejde med Finansministeriet og Forskningsministeriet er der i 1999 iværksat en kapacitet sanalyse af lokaleudnyttelsen på universiteterne. De empiriske grundlag er tilvejebragt, men udarbejdelsen af den endelige rapport er udsat til år 2000, da rapporten er udsendt til høring på universiteterne. Dette arbejde er således halvt gennemført. Analysen færdiggøres i 2000.
De kommende års udgifter til bygningsdrift, herunder vedligehold, forventes at blive meget byrdefulde for institutionerne. Derfor har Forskningsministeriet anmodet Byggedirektoratet om at varetage det overordnede tilsyn med vedligehold og drift af ministeriets lokalemasse, herunder en løbende gennemgang med hensyn til den effektive udnyttelse af bygningsmassen.
Indførelse af huslejeordningen har ændret opgav ens omfang, idet arbejdet umiddelbart efter igangsættelsen blev stillet i bero.
Der er gennemført et omfattende arbejde med henblik på en analyse af behov for modernisering af DTU. Rapporten var første led i opstilling af effektivitetsrapporter for universiteterne. På grund af drøftelsen om DTU's fremtidige status er rapportens endelige udformning stillet i bero. Arbejdet hermed er kun gennemført med 80%. Arbejdet med effektivisering af lokalebenyttelse på øvrige universiteter er ligeledes stillet i bero i forbindelse med indførelse af lejemodeller, der er baseret på en efterspørgselsmodel i forbindelse med betaling af lokaleforbrug. Samlet er resultatmålet opfyldt med 50%.
Arbejdet videreføres som led i arbejdet med indførelse af huslejemodel, og ressourcerne er overført til dette arbejde.
Der er nedsat en arbejdsgruppe for bygningsdrift "Driftsforum" med repræsentanter for instituti onernes driftsforvaltninger og Byggedirektoratet. Arbejdet heri er iværksat, hvorved målet for 1999 er opfyldt.
Den store stigning i indtægter kan henføres til den betydelige forøgelse af byggeaktiviteten på Forskning sministeriets område.
Underskuddet på det bevillingsfinansierede område skyldes hovedsagelig indsatsen for at udvikle et kvalitetsstyringssystem, se i øvrigt bemærkninger herom i forbindelse med Aktivitetsoversigt for Bygherrerådgivning.
Med hensyn til driftsregnskabet for det markedsstyrede område var alle udgifter og indtægter i 1998 medtaget under dette område, da det ikke var muligt at foretage en fordeling mellem de forskellige virksomhedsområder. Fra 1999 har en sådan fordeling fundet sted, hvorfor driftsregnskabet udviser en markant forskel i forhold til 1998.
Aktivitetsoversigt for Bygherrevirksomhed
Bygherrrevirksomheden omfatter især styring, herunder styring af budgetoverholdelse, og aflæggelse af by ggeregnskab for statslige byggerier under Forskningsministeriet.
Byggekontoret har gennemført i alt 4 EU-udbud vedrørende teknisk rådgivning med forskellige formål. Udbudene omfatter rammeaftaler med henblik på bygningsvedligeholdelse, projektkonkurrencer og konkurrencer om rådgivning. Der er endvidere gennemført 141 licitationer vedrørende Forskningsministeriets byggerier og 40 licitationer vedrørende Undervisningsministeriets byggerier.
De ni afsluttede større byggerier er gennemført inden for de afstukne bevillingsrammer, der fremgår af bilag 2 med et samlet mindreforbrug på 3,5 mio. kr.
Generelt om byggeriets situation kan oplyses, at prisudviklingen har været rolig, og der har ikke været tendenser til overophedning i 1999.
Rådgiversituationen i forbindelse med Byggedirektoratets sager bliver i stadig større grad præget af tjenest eydelsesdirektivet, som har medført, at rådgiverne på grund af tilbudssituationen i stigende grad afleverer projekter, der er ringere gennemarbejdet end tidligere, ligesom området for funktionsudbudene, hvor de enkelte entreprenører selv skal foretage projektering, i betydeligt omfang er stigende. På hele rådgivningsområdet er antallet af projektfejl og mangler et stadig større problem, som medfører, at de reserver, fx uforudsete udgifter, som er indlagt i sagens budgetter, bliver udhulet helt urimeligt. Dette kan vanskeliggøre bevillingsoverholdelse.
Aktivitetsoversigt for Bygherrerådgivning (indtægtsdækket virksomhed)
Bygherrerådgivningens opgave er at yde bistand til ministerier og styrelser uden egen byggeadministration, eksempelvis Undervisnings- og Kulturministeriet, selvejende uddannelses- og forskningsinstitutioner og fonde mv., således at disse får et tilstrækkeligt grun dlag til at træffe de nødvendige beslutninger i forbindelse med planlægning og gennemf ørelse af byggerier, herunder fastlæggelse af den økonomiske ramme.
Omsætningen har været faldende, hvilket er et udtryk for en be vidst planlagt strategi for byggekontorets indtægtsdækkede virksomhed, idet det har været nødvendigt at allokere maksimale ressourcer til ordinær virksomhed for at muliggøre gennemførelsen af de nye initiativer.
Den indtægtsdækkede virksomhed har beskæfti get sig med byggesagerne for Det Kongelige Bibliotek på Havnefronten ("Den Sorte Diamant" ) og på Amager. Endvidere har man bistået med programmering og forslagsstillelse mv. vedrørende Statens arkiver. Denne bistand afsluttes i begyndelsen af 2000, hvor bygherrerådgivningen over projektering og udførelse er overdraget til et privat firma. Byggedirektoratet bistår med planlægning, programmering og forberedelse af et nyt skuespilhus på "Turbinegrunden" samt en række mi ndre sager.
Det øgede ressourceforbrug i 1999 skyldes, at en række store byggerier i dette år befandt sig i afslutningsf asen, hvor ressourceforbruget sammenholdt med bevillingsafløbet ikke kan siges at være "parallelle" samt en række større retskonflikter og voldgiftssager. Byggeaktiviteterne og ressourceforbruget vil altid være fo rskudt, afhængigt af sagernes ko mpleksitet og organisation.
Kvalitetssikring af Bygherrevirksomhed
Udover kontorets to hovedformål har der været anvendt ressourcer i forbindelse med opbygningen af kval itetsstyringssystem. Kvalitetsstyringssystemet er nærmere beskrevet i Resultatmål 3.
Procedure- og systembeskrivelserne er som forudsat i 1999 foran tidsplanen, og målopfyldelsen er derfor mere end opfyldt. Arbejdsgrupperne har afsluttet 4 procesprocedurer og 2 systemprocedurer inden årsskiftet. Målopfyldelsen dokumenteres løbende af de ansatte eksterne kvalitetskonsulenter ved de såkaldte "fremdriftsskemaer".
Miljørigtig projektering
Siden april 1999 har Byggedirektoratets vejledning i Miljørigtig projektering været i anve ndelse, og samtlige direktoratets byggerier har siden denne dato været underlagt Miljøst yringssystemet.
Delmålet opgøres til 100%, idet vejledningen i Miljørigtig Projektering er udarbejdet og indgår som en del af rådgivernes kontraktmateriale.
Nye samarbejdsformer mellem byggeerhvervene
Nye samarbejdsformer mellem byggeerhvervene er under udarbejdelse, og vil blive afprøvet i forbindelse med to byggerier i 2000. De to byggerier - Ålborg Universitet, Langagervej og IT-Højskolen i Ørestaden, er udpeget til såkaldte udviklingsbyggerier, og vil i samarbejde med By - og Boligministeriets PROJEKT HUS løbende blive evalueret indtil byggeriernes afslutning. Af hensyn til By- og Boligministeriets projekt er dette delmål rykket frem i forhold til resultatkontrakten.
Delmålet vedrørende ydelsesbeskrivelser blev kun opfyldt 60%, bl.a. på grund af at den nedsatte arbejdsgruppe var nødt til først at udvikle ovennævnte to modeller for nye samarbejdsformer.
Strategi for bygherrerådgivningen
Udkast til strategi for bygherrerådgivningen - Byggedirektoratets indtægtsdække de virksomhed - er udarbejdet, men indtil videre sat i bero på grund af den kommende organisationsændring pr. august 2000. Målopfy ldelsen er kun 70%, idet strategien for bygherrerådgivningen kun foreligger i 2. udkast.
Note: Det angivne timeforbrug i tabellen vedrører kun formidlingsvirksomhed.
Sammen med Undervisningsministeriet er udarbejdet 4 pjecer om folkeskolebyggeri, og der er skrevet mange artikler om emnet i relation til den ændrede folkeskolelov.
Direktoratet har udarbejdet vejledninger om skærpet sikkerhed i laboratorier (Procesventilation), om milj ørigtig projektering og for Kulturministeriet om brandforhold i arkiver.
Elektroniske entreprenørudbud er gennemført i forsøg i to byggesager.
Direktoratet deltager i tre af ti projektgrupper i PROJEKT HUS med henblik på at medvirke til en udvikling af bygherrerollen, afprøvning af nye ideer, alt sammen med det formål at øge produktiviteten i dansk byggeri.
Målopfyldelsen sker ved udgivelsen af ovennævnte vejledninger, pjecer mv.
Medvirke til oprettelse af bygherreforening
Byggedirektoratet har været aktiv i forbindelse med oprettelse af organisering af bygherr einteresser. Den nye bygherreforening har taget navnet Bygherreforeningen i Danmark - BiD, der blev oprettet i maj 1999. Byggedirektoratet har plads i bestyrelsen.
Målopfyldelsen er sket ved den faktiske indmeldelse og medlemskab af "Bygherreforeningen i Danmark".
Der er indgået kontrakter for basissystemet i overensstemmelse med tidsplanen, og der er udarbejdet et første udkast til IT-politik for Byggedirektoratet, men det videre arbejde er indtil videre sat i bero på grund af den forestående organisationsændring. Årets målopfy ldelse er derfor kun 50%.
Virksomhedsområdet varetager ejerbeføjelser mv. for en særlig portefølje af ejendomme under Forskningsministeriet, samt køb og salg af fast ejendom mv.
Inden for Ejendomsforvaltningens område varetages opgaver vedrørende § 19.31.03 Ejendomsadministration. Uanset at § 19.31.03 Ejendomsadministration har en selvstændig hovedkonto, har denne virksomhed hidtil fungeret som en integreret del af Byggedirektoratet, Almindelig virksomhed. Generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner er derfor ikke hidtil blevet udskilt
1) Aktiviteterne i 1998 var ikke fordelt på virksomhedsområderne men opført samlet under Bygherrevirksomhed og bygherrerådgivningen (Hovedformål 2).
Den stigende omsætning har bag grund i erhvervelse af arealer for etableringen af bl.a. IT-Højskolen, Bioteknologisk Center på Militærhospitalets arealer og øvrige arealreservationer for de fremtidige udbygningsakt iviteter ved universiteterne samt i forhandlinger vedrørende forskerparker.
Derimod er pilotprojektet for at udvikle en strategi og fastlægge standardmodeller for lejekontrakter og lejebetaling i 1999 blevet en del af etablering af en huslejeordning.
Ejendomsforvaltningen har også i 1999 som indtægtsdækket virksomhed varetage t administrationen af Undervisningsministeriets portefølje af statsejendomme. I forbindelse med beslutningen om ændring af statens ejendomsforvaltning har der været en stigning i salg af enkelte ejendomme til de selvejende undervisningsi nstitutioner, der hidtil har været lejer/bruger af ejendommen. Denne te ndens vil fortsætte også i 2000.
Årets overskud har baggrund i øgede indtægter i forbindelse med bistand til Undervisningsministeriet. Sti gningen i omsætningen har baggrund i den ovenfor beskrevne stigni ng i købs-, leje- og salgsaktiviteterne.
Med udgangen af 1999 foreligger et edb-baseret ejendomsadministrativt system indeholdende skærmbilleder med stamoplysninger for de enkelte ejendomme mv. Der er udarbejdet både en teknisk dokumentation og brugermanual. For dette delmål er der en 100% målopfyldelse.
Endvidere har Ejendomsforvaltningen iværksat udarbejdelse af lan gsigtet plan for vedligeholdelse og genopretning. Denne del af resultatmålet er først forudsat opstartet i 2000.
Efter regeringsbeslutningen om at iværksætte en ændring af den statslige ejendomsfo rvaltning ved indførelse af en huslejeordning blev de forberedende skridt til at gennemføre denne ordning ivær ksat.
Som overordnet organisation for denne opgave nedsatte Finansudvalget et huslejeudvalg med repræsentanter for Finansministeriet, Boligministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Forskningsministeriet og Byggedirektoratet. Under Forskningsministeriet blev nedsat to underudvalg - dels om selve huslejeudformningen og dels om udformningen af en bevillingsmodel. Disse udvalg skulle referere til et forum af Forskningsministeriet, Rektorkollegiet og Byggedirektoratet. Byggedirektoratet oprettede en særlig enhed under direktørens ledelse til at forestå implementeringen af opgaven.
Arbejdet følger tidsplanen.
Det er afgørende for ordningens gennemførelse, at der foretages økonomiske og tekniske vurderinger. Konsulentopgaven skulle udbydes i et EU-udbud. Det samlede tegnings- og dokumentationsmateriale vedrører en ejendomsmasse på i alt 1,6 mio. m².
Det lykkedes i løbet af november og december at indsamle materialet og definere ca. 700 lejeenheder. Med ekstern bistand lykkedes det at systematisere og indscanne (elektronisk) i en digital form, der kunne udsendes på 12 CD-rom'er omfattende 2,7 GB, således at udbudsmaterialet kunne udsendes lige før jul.
En håndtering af et så omfattende materiale kan ikke gennemføres på en traditionel måde, og muligheden for at de eksterne leverandører kunne byde og bearbejde materialet kunne kun tænkes gennemført inden for den korte vurderingsperiode, hvis de pågældende leverandører kunne håndtere materialet og vurderingerne digitalt.
Det mest presserende var at gennemføre et udbud af konsulentbistand dels for en værdisætning og dels for en teknisk registrering og udgiftsvurdering af vedligehold og genopretning. Udbudene blev gennemført i samarbejde med Finansministeriet.
Det Danske institut i Damaskus, er en institution under Forskningsministeriet. Aftalen om etablering af instituttet blev i sin indgået af undervisningsministeren med de syriske myndigheder, og omfattede bl.a., at Byggedirektoratet stillede sin ekspertise til rådighed i forbindelse med instituttets domesilering, herunder ombygning og restaurering af lokalerne. Byggeprojektet er overdraget staten ved en gave. Byggeriet, som er ca. 4 måneder forsinket, vil blive afsluttet i efteråret 2000, se i øvrigt bilag 5.
I forbindelse med ressortændringen i 1998 blev Byggedirektoratet en selvstændig styrelse i Forskningsmin isteriet.
For at tilpasse Byggedirektoratets organisation til de nye opgaver og sikre kvalitetsudvikling i opgaveløsningen, blev der i den første del af 1999 gennemført en organisationsændring, jfr. nedenstående model.
Byggedirektoratet ledes af en direktør med et tilhørende ledelsessekretariat samt en personale- og en budgetenhed.
Byggedirektoratets øvrige opgaver varetages af tre kontorer:
Ejendomskontoret varetager ejendomsforvaltning for en portefølje af ejendomme. Varetagelse af køb og salg samt ejerbeføjelser. Rådgivning af Undervisningsministeriet vedrørende byggeri m.v.
Planlægnings - og udviklingskontoret varetager planlægning, herunder fysisk planlægning og byggepr ogrammer, udvikling og forsøgsvirksomhed, overordnet tilsyn og tilrettelæggelse af bygningsdrift for Fors kningsministeriets institutioner.
Byggekontoret varetager bygherrevirksomhed for Forskningsministeriet samt bygherrerådgivning for andre styrelser m.v. efter aftale.
Byggedirektoratets organisation i 1999 fremgår af diagrammet.
Bygherrevirksomheden gennemføres i projektgrupper med deltagelse af forskellige kompetencer.
En projektgruppe nedsættes med henblik på gennemførelse af en konkret byggesag, og bemandes typisk med en teknisk (arkitekt, ingeniør), juridisk og regnskabsmæssig medarbejder samt med s ekretærbistand.
Som led i regeringens beslutning om at ændre statens ejendomsforvaltning ved indførelse af en l ejeordning, vil Byggedirektoratet i sidste halvår af 2000 være nødsaget til en fornyet organisation sændring, for at kunne tilgodese en række opgaver, som nyordningen medf ører.
Organisationsændringen og de nye opgaver vil blive behandlet indgående i regnskabet for 2000.
Personaleforbruget har været svagt faldende, dels på grund af en mindre omsætning i den indtægt sdækkede virksomhed og dels på grund af tilbageholdenhed ved genbesættelse af ledige stillinger, jfr. bemærkningerne i virksomhedsregnskabet for 1998.
Note: Årsværksforbru get er opgjort på baggrund af de faktiske udbetalte lønninger og er inkl. regnskabselever, midlertidige ansatte, ansatte under særlige vilkår, medarbejdere ansat på den selvstændige finanslov skonto, Ejendomsadministrationen, og timelønnet personale.
Med hensyn til oplysningerne for 1996 - 1998 indgår årsværksforbruget for de medarbe jdere, der i 1996 til og med 1. kvartal af 1998 var aflønnet af Undervisningsministeriets fællespulje med den af Undervisning sministeriet udmeldte gennemsnitsløn.
Byggedirektoratet har siden 1984 haft elever til oplæring i direktoratets regnskabsafdeling.
Som følge af arbejdsmarkedsreformen i 1994, og lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik har Byggedirektoratet haft fast tilknyttet hjælp i form af ansatte under puljejobordning eller individuel jobtræning.
For de medarbejdere, der i 1996 til og med 1. kvartal af 1998 var aflønnet af Undervisningsministeriets fællespulje er årsværksforbruget fastsat på baggrund af den af Undervisningsministeriet udmeldte gennemsni tsløn.
Note: Antallet af medarbejdere er inkl. regnskabselever, midlertidigt ansatte, ansatte under særlige vilkår samt medarbejdere ansat på den selvstændige finanslovskonto, Ejendomsadministrationen - uanset om medarbejderne er på hel- eller deltid - og ekskl. timelønnet personale.
Nedgangen i antallet af medarbejdere fra 1997 til 1998 skyldes bl.a. , at der i forbindelse med ressortomlægningen og den dermed ændrede opgavevaretagelse blev overført årsværk til Forskning sministeriet svarende til 3½ medarbejder. Samtidig er et antal ledige stillinger efter fratrådte medarbejdere ikke genbesat i 1998, jf. den i virksomhedsregnskabet for 1998 omtalte tilbageholdenhed hermed.
Den fortsatte tilbageholdenhed i 1999 med genbesættelsen af ledige stillinger skyldes usikkerheder omkring opgavevaretagelsen i forbindelse med de forventede ændringer af den statslige ejendom sforvaltning, der først blev afklaret i regeringens Økonomiudvalg e fterår 1999.
Note: Beløbene i 1997 og 1998 indeholder ikke 40%-afgiften på over- og merarbejde Nedgangen i over-/ merarbejdsudbetalingen i 1997 skyldes primært det forhold, at man har forsøgt at begrænse over -/ merarbejde i forbindelse med indførelsen af 40%.afgiften.
Stigningen i over-/ merarbejdsudbetalingen i 1999 skyldes bl.a. en oparbejdet merarbejdspukkel på grund af den omfattende af- og tilgang i personalestaben i årene 1998 og 1999.
Nedenstående tabel er en oversigt over sygefraværet for det faktiske antal medarbejdere der er ansat i By ggedirektoratet pr. 31. december i de enkelte år.
Note: Antallet af medarbejdere er inkl. regnskabselever, midlertidigt ansatte, ansatte under særlige vilkår samt medarbejdere ansat på den selvstændige finanslovskonto, Ejendomsadministrationen, og ekskl. tim elønnet personale.
Stigningen i antallet af sygedage pr. medarbejder i 1997 skyldes, at der dette år var 3 medarbejdere der havde en længerevarende sygefraværsperiode pga. alvorlig sygdom.
I ovennævnte opgørelse over sygefravær indgår fraværet for graviditetsbetinget sygdom før orlov (37 dg.). I ovennævnte opgørelse over sygefravær indgår ikke fraværet for barns 1. sygedag.
Ejendomsadministrationen har i 1999 haft en selvstændig hovedkonto på Finansloven. For 2000 hvor By ggedirektoratet er overgået til statsvirksomhed, er Ejendomsadministrationen blevet en integreret del af Byggedirektoratets samlede budget og har nu underkonto § 19.31.01.20 Ejendomsadministration.
Ejendomsadministrationen administrerer en række statsejendomme dels ledigblevne ejendomme til forsknings- og undervisningsformål, dels ejendomme opkøbt for at sikre udbygningsmuligheder for universiteterne. På den måde er der hidtil blevet opnået en bedre udnyttelse af arealer, der måtte blive helt eller delvist ledige på grund af omlægning af forskning og uddannelse. Yderligere stat sejendomme kan henlægges til Ejendomsadministrationen og der kan i årets løb også ske frasalg af ejendomme, der ikke længere skønnes nødvendige til statslige undervisnings- og forskningsformål.
Sammen med Forskningsministeriets ejendomme administrerer Ejendomsadministrationen også statsejendomme til undervisningsformål for Undervisningsministeriet
I 1999 administrerede Ejendomsadministrationen 19 ejendomme for Forskningsministeriet og 17 ejendomme for Undervisningsministeriet. Forskningsministeriets ejendomme har et samlet bruttoetageareal på knap 57.000 m² og et samlet grundareal på knap 287.000 m² (for de ikke selvstændigt matrikulerede ejendomme er grundarealet beregnet forholdsmæssigt) Ejendommene er vurderet til godt 215 mio. kr. heraf beregnet grundværdi på knap 85 mio. kr.
I 1999 er der i lighed med de øvrige ejendomme indenfor Forskningsministeriets område gennemført en ajourført værdiregulering til brug for statsregnskabet, der tager udgangspunkt i ejendom svurderingen for 1999. Der er ikke i 1999 gennemført arbejder, der er værdiforøgende for de enkelte ejendomme.
5.2 Ejendomsadministrationens ejendomsportefølje
Den samlede værdi af bygningerne, der indgår i Forskningsministeriets ejendomsporteføljen, er med udga ngen af 1999 på godt 146 mio. kr. Ejendomsadministrationen har i 1999 frasolgt 1 ejendom.
Sammen med Forskningsministeriets ejendomme administrerede Ejendomsforvaltningen som indtægtsdæ kket virksomhed i 1999 17 statsejendomme for Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriets ejendomme havde et samlet bruttoetageareal på godt 71.000 m² og et samlet grundareal på godt 154.000 m². Ejendommene var vurderet til godt 262 mio. kr. heraf grundværdi knap 95 mio. kr. Bygningernes værdi er med udgangen af 1999 nedskrevet med 2,5 % af 1999 ejendomsvurderingen og indgår i statsregnskabet med en bogført værdi af bygningerne på godt 163 mio. kr. Ejendomsadministrationen har i 1999 frasolgt 2 ejendomme for Undervisningsministeriet.
Note: Opgørelsen inden for Forskningsministeriets område er inklusive 106 mio. kr. i bygningsværdi ultimo 1999, der er indberettet som andele under Forskningsministeriets øvrige institutioners statuskonti, jf. bilag 3 og punkt 5.8.
Hovedparten af administrationen for 1999 er i lighed med 1998 sket ved personale aflønnet af Byggedirektoratets ordinære bevilling samt som indtægtsdækket virksomhed for så vidt angår administrationen af Unde rvisningsministeriets ejendomsportefølje.
Ejendomsadministrationens lønudgifter 0,3 mio. kr. er medgået dels til en medarbejder ansat direkte i Ejendomsadministrationen dels til delvis dækning af lønudgifterne til en HK -fuldmægtig.
De samlede lønudgifter til ejendomsadministrationen incl. øvrige udgifter udgjorde i 1999 0,4 mio. kr., hvilket svarer til 2,4% af de samlede lejeindtægter for Forskningsministeriets ejendomsportefølje.
Det er målsætningen at sikre muligheder for ministeriets fremtidige lokaliseringsbehov ved unive rsiteterne m.v. og sikre, at ejendommene udnyttes bedst muligt respektive sælges, såfremt der ikke længere er behov for at ligge inde med ejendommene.
Der var i 1999 en fuld udnyttelse af Forskningsministeriets ejendomme. I en af ejendommene har Forskerparken CAT i 1999 i takt med Niels Bohr Instituttets fraflytning udvidet sit lejemål med henblik på at kunne stille faciliteter til rådighed i forskningsøjemed. I administrationen lægges vægt på at ejendommene vedlig eholdes forsvarligt og ressourceøkonomisk. Orkanen i december øvede også skader på Ejendomsadministrationens ejendomme, skader der kun for en dels vedkommende er nået at blive udbedret og afregnet i 1999 regnskabet.
I forbindelse med bygningssynene for 1999 er der foretaget en overordnet vurdering af de enkelte ejendommes handicapvenlighed/tilgængelighed.
Driftsindtægterne omfatte r leje. Driftsudgifterne omfatter bl.a. skatter, afgifter og vedligeholdelse m.v. Den store forskel på budgettet og regnskabet for driftsindtægterne for 1999 er udtryk for, at der ikke er sket en tilbageføring til Undervisningsministeriet af en vis del af lejeindtægterne fra statsinstitutioner under Undervisningsministeriet. jfr. nedenfor under skema 3.
Årets nettooverskud er i 1999 større end for 1998 og skyldes hovedsagelig, at der er sket en forøgelse af lejeprovenuet, mens en større forventet udgift til renovering af en af ejendommenes ventilationsanlæg først bliver aktiveret i 2000. Den mindre udgiftsforøgelse i driftsudgifterne er forøgede udgifter til løbende reparationer.
Note: ved afrundingen i mio. kr. med en decimal opstår en afrundingsdifference på 0,1 i Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo indeværende år .
Regnskabsmæssige forklaringer
| § 19.31.03. Ejendomsadministration | Afvigelse tabel 10095(="årets overskud") | Primo 1999 saldo(Bevil.afr.pkt. 13) |
Korrektionved bevillings- afregningen | RFKorrektion(hele kroner) | Ny ultimo 1999 saldo(mio. kr.med 1 dec.) |
|---|---|---|---|---|---|
| 10. Alm.virksomhed, lønsum |
0,0 | 0,5 | 0,0 | 0 | 0,5 |
| 10. Alm.virksomhed, øvrig drift |
7,6 | 8,3 | 0,0 | 0 | 15,9 |
| I alt | 7,6 | 8,8 | 0,0 | 0 | 16,5 |
Note: Summen af den enkelte underkonto og summen af underkonti kan afvige som følge af afrunding
Ad 10. Almindelig virksomhed, øvrig drift
Afvigelsen skyldes et mindreforbrug, idet en forventet igangsætning af hovedistandsættelse af Munkebjer gvænge, jf. bemærkninger vedr. Akkumuleret resultat.
Opgørelsen for årene 1996 og 1997 er beregnet som en forholdsmæssig andel på 1/3 af den samlede saldo på Undervisningsministeriet § 20.16.11. Ejendomsadministrationen for disse år, idet der er anvendt den samme fordelingsnøgle som ved delingen i forbindelse med ressortomlægningen i 1998. jfr. Virksomhedsregnskabet for 1998.
I lighed med hvad der var forudsætningen for budgetteringen for 1998 er der ved budgett eringen for 1999 indgået en forudsætning om, at dele af lejein dtægten fra statsinstitutioner under Undervisningsministeriet skulle medgå til større renoveringer m.v. på de ejendomme, hvor Undervisningsministeriets institutioner er lejere primært til fornyelsen af tag og facader på ejendommen Munk ebjergvænget, Odense. Den oprindelige plan om at påbegynde den samlede fornyelse i 1999 er blevet udskudt med henblik på idriftsættelse af den nye eje/lejeordning for alle statsejendomme pr årsskiftet 2000/2001.
Regnskabsmæssige forklaringer
Siden ressortomlægningen i 1998 har der på Ejendomsadministrationens anlægsbevilling henstået en videreført beholdning på 4,8 mio. kr., med henblik på anvendelse til renovering af Munkebjergvænge, jf. bemærkninger vedr. Akkumuleret resultat for driftsbevilling.
Den fortsatte videreførsel på 4,8 mio. kr. skyldes, at den oprindelige plan om renoveringen er blevet udskudt til efter årsskiftet 2000/2001.
Ændringer på statuskonti for bygninger og grunde
Forskningsministeriet har truffet aftale med Økonomistyrelsen om, at opretningen af status for a nlægsaktiver for så vidt angår bygninger og grunde tager udgangspunkt i den offentlige vurdering af ejendomme pr. 1. januar 1999.
Denne vurdering er suppleret med en række værdiforøgende anlægsaktiviteter i de for egående år, som enten endnu ikke er tilendebragt eller ikke ses at være indgået i de offen tlige vurderinger. De offentlige vurderinger suppleret med de nævnte værditilskrivninger udgør herefter primosaldo for 1999.
På baggrund af Byggedirektoratets erfaringer med bygningsmassens tekniske og funktionelle forældelse og nedslidning er det besluttet at benytte en lineær afskrivningsperiode på 40 år for bygni ngerne. Primosaldoens værdiangivelse er derfor pr. ultimo 1999 for bygni ngerne afskrevet med 2,5%.
På baggrund af årets anlægsaktiviteter er der foretaget en vurdering af, om de enkelte aktiviteter er værdifo røgende eller ej. Ultimosaldoen er således tillagt de værdiforøgende a ktiviteter.
En del af Ejendomsadministrationens ejendomme (8 stk.) er værdisat og indberettet som en andel af øvrige institutioner under Forskningsministeriet. Primo- og ultimosaldoen for de resterende ejendomme (11 stk.) er ansat til grundværdien 39,9 mio. kr. det efterfølgende skema. Den bygning smæssige tilstand er så ringe, at disse bygningers bygningsværdi er værdisat til 0 kr.
Der foreligger specificeret opgørelse for ejendommene opdelt på bygnings- og grundværdier, mens indberetningerne til status er sket på institutionsniveau.
Dette afsnit omhandler forbrug af energi (varme, varmt vand og el), vand og papirforbrug i forbindelse med Byggedirektoratets administrative virksomhed, her betegnet som kontorvirksomhed. Det grønne regnskab omfatte således ikke virksomhed i forbindelse med rådgiveres og entreprenørers aktiviteter i forbindelse med gennemførelse af byggerier. Byggedirektoratet har til miljøsikring til denne del af virksomheden i 1999 udarbejdet krav til Miljørigtig Projektering.
Byggedirektoratet personale på 52,8 årsværk er lokalemæssigt samlet i den privatejede ejendom Nørre Vol dgade 16, hvor Byggedirektoratet gennem Slots- og Ejendomsstyrelsen lejer i alt 2396 m² af ejendommens 2640 m². Den øvrige del af ejendommen er udlejet til privat boligformål.
Bygningen er opført i 1833 med kælder, 5 normaletager samt udnyttet tagetage. Bygningen har massive m urede uisolerede ydervægge, og er forsynet med traditionelle 1-lags vinduer og forsatsvinduer. Opvarmningen sker med fjernvarme som damp til ældre varmeveksler i bygningens kæ lder.
Ressource- og miljøparametre
1999 er første år hvor det grønne regnskab indgår i Virksomhedsregnskabet. Byggedirektoratet har valgt at lade regnskabet omhandle forbruget af varme, el, vand samt papir, der er de områder hvor forbruget af ressourcer og vand har størst indvirkning på miljøet.
Miljøpolitik
Byggedirektoratet har ikke formuleret en vedtaget miljøpolitik, men vil i 2000 udarbejde en miljøpolitik for driftsvirksomheden.
Miljømål for energi, vand og resurseforbrug vil blive udarbejdet for 2001 og fremefter.
Byggedirektoratet vil i 2000 blive medlem af Elsparefondens A-klub.
I de efterfølgende skemaer er ELO-nøgletallene oplyst i kategorier som udtryk for status over ejendommens energi- og vandforbrug, vurderet efter den samlede miljøbelastning. Nøgletallet er udtrykt efter en klassificering på en skala fra A=lavt forbrug til M=højt forbrug.
Varmeforbrug
På varmeområdet er der i december 1999 foretaget en tiltrængt tætning af ejendommens vinduer. I 1999 har 190 m² ikke været anvendt til kontorbrug og derfor kun delvist været opv armet.
Elforbrug:
Belysningskilder er gennem årene op til 1999 i stor udstrækning udskiftet til energispar epærer. Der er i 1998/1999 indkøbt nyt og mindre elforbrugende edb-udstyr. I 1999 har 190 m² ikke været anvendt til ko ntorbrug og har derfor kun i meget begrænset omfang anvendt el til belysning
Vandforbrug:
Varmtvandsforsyningen er i 1998 blevet forbedret, således at der spares vand. Kantinen, der anvender forholdsvis meget vand, har i en periode på ca. 1 måned været lukket.
Papirforbrug
Al papir til fotokopiering og printere er genbrugspapir. Det forøgede papirforbrug i 1999 skyldes indføring af nyt logo og layout til brevpapir mv.
Øvrige miljøtiltag
Virksomhedsregnskabet for 1999 er udarbejdet i henhold til regelsættet om virksomhedsregnskaber, som er givet i Akt 82 4/12 1996, hvortil kommer enkelte bestemmelser i Budgetvejledningen 1996.
For Byggedirektoratet
Den maj 2000 _____ ________________________________
Direktør Lars Ole Hansen
For Forskningsministeriets departement
Den maj 2000 _____ ________________________________
Direktør Rudolf Straarup
Igangværende anlægsprojekter, der administreres af Byggedirektoratet
| Igangværende anlægsprojekter mio. kr. | Seneste hjemmel |
Byggestart | Forventet afslutnings- tidspunkt | Totaludgift (indeks 156) | Statsudgift (indeks 156) | Årets udgift | Forventet restudgift (indeks 156) |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 19.22.02. Københavns Universitet | |||||||
| KUA udbygning | Akt 212 1999 | 1996 | 2004 | - |
998,1 | 31,7 | 928,3 |
| Geocenter | FL 1999 | 1996 | 2003 | 180,5 | 19,0 | 148,2 | |
| Nørre Campus | Akt 302 1996 | 1996 | 2001 | - | 69,4 | 6,5 | 8,5 |
| Idrætshal (DHL) | Akt 160 1996 | 1996 | 2000 | - | 43,6 | 14,2 | 0,9 |
| Renovering af Østervoldkomplekset | FL 1999 | 1999 | 2002 | - | 40,3 | 9,9 | 30,3 |
| Renovering af procesventilation | Akt 173 1999 |
1996 | 2001 | - | 27,7 | 2,3 | 10,2 |
| (del af Renovering og hovedistandsættelse) | |||||||
| Renovering og hovedistandsættelse (ekskl. procesvent.) | Finansloven | - |
11,3 | 1,6 | 0,0 | ||
| Kunstnerisk udsmykning | Finansloven | - |
0,6 | 0,1 | 0,3 | ||
| Mindre byggearbejder | Finansloven | 1999 | 2000 | - |
0,8 | 0,3 | 0,5 |
| Afdrag på prioritetsgæld | Finansloven | - |
- | 0,2 | 0,0 | ||
| 19.22.06. Aarhus Universitet | |||||||
| Auditorium til samfundsfag | Akt 352 1995 | 1994 | 2001 | - | 53,2 | 16,4 | 30,4 |
| Ombygning af Langelandsgades kaserne | Akt 109 1997 | 1994 | 2000 | - |
78,3 | 0,3 | 0,5 |
| Universitets- og Vennelystparken | Akt 263 1997 | 1996 | 2001 | - |
67,3 | 18,4 | 9,6 |
| Ortopædisk Hospital | Akt 268 1998 | 1996 | 2001 | - | 81,7 | 50,3 | 23,5 |
| Biologisk Institut | Akt 305 1996 | 1996 | 2000 | - | 2,2 | 0,0 | 2,2 |
| Geologisk Institut | Akt 305 1996 | 1996 | 2000 | - | 2,2 | 0,0 | 1,8 |
| Retsmedicinsk Institut | Akt 266 1998 | 1998 | 2002 | - | 53,4 | 0,0 | 53,4 |
| Omlægning af vej i Universitetsparken | FL 1998 | 1998 | 2001 | - | 3,0 | 1,3 | 1,5 |
| Renovering og ombygning af Randersvej 1A | Akt 188 1999 | 1999 | 2001 | - | 9,1 | 0,8 | 8,2 |
| Renovering af procesventilation | Akt 173 1999 | 1996 | 2000 | - | 59,5 | 16,5 | 0,5 |
| Mindre byggearbejder | Finansloven | 1996 | 2001 | - |
5,2 | 1,1 | 2,7 |
| Renovering og hovedistandsættelse | Finansloven | 1998 | 2000 | - |
1,0 | 0,0 | 0,0 |
| Kunstnerisk udsmykning | Finansloven | 2000 | - | 1,6 | 0,3 | 1,3 | |
| 19.22.12. Syddansk Universitet | |||||||
| Winsløw parken | Akt 301 1996 | 1995 | 2000 | - | 67,8 | 10,6 | 0,5 |
| Udbygning, Campus | Akt 87 1997 | 1996 | 2002 | - | 203,0 | 63,6 | 21,0 |
| Tilbygning på Campus til Humaniora og samfundsvidenskab | Akt 48 1996 | 1996 | 2000 | - | 55,3 | 10,5 | - |
| Nybyggeri til Naturvidenskabeligt Fakultet (Fondsgave) | Akt 173 1997 | 1997 | 2000 | 50,0 | - | 30,0 | 0,5 |
| Udvidelse af administrationsbygning | Akt 20 1998 | 1998 | 2000 | - | 9,1 | 8,8 | 0,2 |
| Kunstnerisk udsmykning | Finansloven | 2001 | - |
2,9 | 0,8 | 1,9 | |
| Projektering | Finansloven | 2000 | - |
1,4 | 0,5 | 1,0 | |
| 19.22.14. Roskilde Universitetscenter | |||||||
| Udbygningsplan 1. etape | Akt 29 1996 | 1995 | 2000 | - | 132,8 | 46,1 | 6,0 |
| Udbygningsplan 2. etape | Akt 137 1999 | 1999 | 2002 | - | 89,3 | 5,4 | 83,9 |
| Mindre byggearbejder | Finansloven | 1999 | 2000 | - | 3,7 | 0,0 | 3,7 |
| Kunstnerisk udsmykning | Finansloven | 1999 | 2000 | - | 1,5 | 0,6 | 0,9 |
| 19.22.18. Aalborg Universitet | |||||||
| Sdr. Tranders Sohngårdsholmsvej | Akt 162 1992 | 1991 | 2000 | - | 91,8 | 0,0 | 0,0 |
| Undervisnings- og forskningslokaler | Akt 390 1994 | 1994 | 2000 | - | 72,0 | 0,1 | 0,2 |
| Humanistisk Fakultet, 2. etape | Akt 140 1997 | 1996 | 2000 | - | 71,9 | 33,3 | 3,0 |
| Afdrag på prioritetsgæld | Finansloven | - |
- | 0,5 | 0,0 | ||
| Udvikling og forsøgsbyggeri | Finansloven | 1999 | 2000 | - | 1,0 | 0,0 | 1,0 |
| 19.23.02. Handelshøjskolen i København | |||||||
| Nybyggeri | Akt 333 1995 | 1994 | 2000 | 557,0 | 110,2 | 217,2 | 37,5 |
| Kunstnerisk udsmykning | Finansloven | 1998 | 2000 | - | 1,0 | 0,0 | 1,0 |
| 19.23.12. Handelshøjskolen i Århus | |||||||
| 19.24.02. Danmarks Tekniske Universitet | |||||||
| Etablering af levnedsmiddeluddannelse | Akt 424 1995 | 1994 | 2000 | - | 50,7 | 0,9 | 2,2 |
| Ombygning af hal | Akt 210 1999 | 1999 | 2001 | 14,9 | 9,9 | 7,8 | 7,1 |
| Renovering af procesventilation | Akt 173 1999 | 1996 | 2001 | - | 73,5 | 5,1 | 14,2 |
| Ombygning til Dansk Polymercenter | Akt 76 1999 | 1999 | 2001 | - | 14,2 | 0,0 | 14,2 |
| Afdrag på prioritetsgæld | Finansloven | - |
- | 0,3 | 0,0 | ||
| Projektering | Finansloven | 1996 | 2000 | - |
1,6 | 0,3 | 0,2 |
| 19.24.06. Danmarks Farmaceutiske Højskole | |||||||
| Nybyggeri |
Akt 153 1998 | 1996 | 2000 | - | 96,6 | 65,9 | 3,4 |
| Renovering af procesventilation | Akt 173 1999 | 1998 | 2002 | - | 33,8 | 4,7 | 25,9 |
| Mindre byggearbejder | Finansloven | 1999 | 2000 | - | 2,9 | 2,2 | 0,7 |
| Kunstnerisk udsmykning | Finansloven | 1998 | 2000 | - | 0,7 | 0,7 | 0,1 |
| 19.24.10. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole | |||||||
| Modernisering | Akt 208 1998 | 1992 | 2002 | - | 613,1 | 39,3 | 137,6 |
| Omlægning fra damp til fjernvarmevand | Akt 211 1999 | 1999 | 2001 | - | 12,1 | 2,0 | 10,1 |
| Renovering af procesventilation | Akt 173 1999 | 1996 | 2000 | - |
15,6 | 1,6 | 0,0 |
| Afdrag på prioritetsgæld | Finansloven | - |
- | 0,0 | 0,0 | ||
| Mindre byggearbejder | Finansloven | 1999 | 2000 | - | 9,6 | 0,6 | 9,0 |
| 19.24.14. IT-Højskolen | |||||||
| Nybyggeri |
Akt 138 1999 | 1999 | 2000 | - | 5,0 | 0,2 | 4,9 |
| 19.25.10. Danske institutter i udlandet | |||||||
Bilag 2,
Afsluttede anlægsprojekter, der administreres af Byggedirektoratet
Afsluttede anlægsprojekter mio. kr. |
Seneste hjemmel | Byggestart | Forventet afslutningstidspunkt |
Totaludgift (indeks 156) |
Statsudgift (indeks 156) |
Årets udgift |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 19.22.02. Københavns Universitet | ||||||
| KUA ombygning | ||||||
| Totaludgift iflg. Akt, indeks 140 | Akt 340 | 1996 | 1999 | 8,0 | ||
| 1996 | ||||||
| - Indeksregulering | 0,3 | |||||
| - Projektændring | -0,2 | |||||
| Revideret totaludgift, indeks 156 | 8,1 | 0,1 | ||||
| Køb af areal til Niels Bohr Instituttet | ||||||
| Totaludgift iflg. Akt, indeks 156 | Akt 75 1999 | 1999 | 1999 | 2,7 | ||
| - Indeksregulering | 0,0 | |||||
| - Projektændring | 0,0 | |||||
| Revideret totaludgift, indeks 156 | 2,7 | 2,7 | ||||
| Fra rådighedspuljer Kunstnerisk udsmykning |
Finansloven | 0,3 | 0,2 | |||
| 19.22.06. Århus Universitet | ||||||
| Biologisk Institut. Bygning 220 | ||||||
| Totaludgift iflg. Akt, indeks 156 | FL 1997 | 1997 | 1999 | 2,0 | ||
| - Indeksregulering | 0,0 | |||||
| - Projektændring | 6,1 | |||||
| Revideret totaludgift, indeks 156 | 8,1 | 0,1 | ||||
| Køb af Randersvej 1A, Århus N. | ||||||
| Totaludgift iflg. Akt, indeks 156 | Akt 227 1998 | 1998 | 1999 | 7,0 | ||
| - Indeksregulering | 0,0 | |||||
| - Projektændring | 0,0 | |||||
| Revideret totaludgift, indeks 156 | 7,0 | 7,0 | ||||
| Fra rådighedspuljer Mindre byggearbjder |
Finansloven | 6,7 | 0,0 | |||
| 19.22.12. Syddansk Universitet | ||||||
| Tilbygning til klinikbygningen ved Odense | ||||||
| Universitet | ||||||
| Totaludgift iflg. Akt, indeks 142 | FL 1996 | 1996 | 1999 | 9,0 | ||
| - Indeksregulering | 0,5 | |||||
| - Projektændring | 0,2 | |||||
| Revideret totaludgift, indeks 156 | 9,7 | 0,2 | ||||
| Renovering af procesventilation | ||||||
| Totaludgift iflg. Akt, indeks 156 | Akt 264 | 1996 | 1999 | 29,0 | ||
| 1997 | ||||||
| - Indeksregulering | 0,0 | |||||
| - Projektændring | -0,6 | |||||
| Revideret totaludgift, indeks 156 | 28,4 | 5,1 | ||||
| Fra rådighedspuljer: | ||||||
| Mindre byggearbejder | Finansloven | 1998 | 1999 | 1,1 | 0,0 | |
| 19.22.16. Roskilde Universitetscenter | ||||||
| Renovering af procesventilation | ||||||
| Totaludgift iflg. Akt, indeks 146 | Akt 264 1997 | 1996 | 1999 | 14,6 | ||
| - Indeksregulering | 0,3 | |||||
| - Projektændring | -1,1 | |||||
| Revideret totaludgift, indeks 156 | 13,8 | 0,1 | ||||
| Fra rådighedspuljer Mindre byggearbejder |
Finansloven | 1999 | 6,5 | 3,0 | ||
| Projektering | Finansloven | 1998 | 1999 | 2,0 | 0,2 | |
| 19.22.18. Aalborg Universitet | ||||||
| Fra rådighedspuljer Kunstnerisk udsmykning |
Finansloven | 1997 | 1999 | 0,5 | 0,3 | |
| Udvikling og forsøgsbyggeri | Finansloven | 1999 | 1999 | 0,5 | 0,5 | |
| 19.23.02. Handelshøjskolen i København | ||||||
| Fra rådighedspuljer: Mindre byggearbejder |
Finansloven | 1999 | 1999 | 0,8 | 0,8 | |
| 19.23.12. Handelshøjskolen i Århus | ||||||
| 19.24.02. Danmarks Tekniske Universitet | ||||||
| Højrumslaboratorium til levnedsmiddeluddannelsen | ||||||
| Totaludgift iflg. Akt, indeks 137 | Akt 334 | 1995 | 1999 | 13,2 | ||
| 1995 | ||||||
| - Indeksregulering | 0,6 | |||||
| - Projektændring | -0,8 | |||||
| Revideret totaludgift, indeks 156 | 13,0 | 0,1 | ||||
| Ombygning til Master in Management of | ||||||
| Technology | ||||||
| Totaludgift iflg. Akt, indeks 146 | Akt 111 | 1997 | 1999 | 6,6 | ||
| 1997 | ||||||
| - Indeksregulering | 0,2 | |||||
| - Projektændring | -1,0 | |||||
| Revideret totaludgift, indeks 156 | 5,8 | 0,2 | ||||
| Ombygning af kantine | ||||||
| Totaludgift iflg. Akt, indeks 150 | Akt 19 1998 1998 |
1999 | 15,5 | |||
| - Indeksregulering | 0,6 | |||||
| - Projektændring | -14,5 | |||||
| Revideret totaludgift, indeks 156 | 1,6 | 0,0 | ||||
| 19.24.06. Danmarks Farmaceutiske Højskole | ||||||
| 19.24.10. Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole | ||||||
| 19.24.14. IT-Højskolen | ||||||
| 19.25.10. Danske Institutter i udlandet | ||||||
| Fra rådighedspuljer | ||||||
| Renovering og hovedistandsættelse | Finansloven | 1999 | 1999 | 0,4 | 0,4 | |
Herudover administrerer Ejendomsadministrationen en ejendomsportefølje på 106 mio. kr. i bygningsværdi ultimo 1999. I dette skema indgår disse ejendomme forholdsmæssigt under Fors kningsministeriets øvrige institutioner.
For Ejendomsadministrationens primo- og ultimosaldo for bygningsværdien, henvises til forklaringerne u nder punkt 5.8.
Byggedirektoratet afholdte i 1999 indirekte fællesomkostninger svarende til en fast pris på 100.000 kr. pr. årsværk, der anvendtes på indtægtsdækket virksomhed. Årsværksforbruget på indtægtsdæ kket virksomhed er opgjort til 5,71 årsværk. Virksomhedens indirekte fællesomkostninger er derfor fastsat til 571.000 kr.
Omkostningsforøgelsen skyldes et forsøgsprojekt vedrørende ikke-destruktiv betonrenovering, der finansieres af Erhvervsfremmestyrelsen. Såvel indtægter som udgifte r er derfor forøget med 1,6 mio. kr.
Byggedirektoratet administrerer tilskud fra en privat fond, der finansierer en ejendom i Damaskus, Syrien, til brug for humanistisk og samfundsfaglig forskning, se i øvrigt afsnit 3.7 vedr. den fondsfinansierede byggesag.
Begrebet "virksomhedens driftssituation" omfatter summen af de tre års driftsresultater.
Titel:
Virksomhedsregnskab 1999
Undertitel:
Byggedirektoratet
Emneord:
Bygningsdrift, regnskab
Resumé:
I rapporten "Virksomhedsregnskab 1999" beskriver og vurderer det tidligere Byggedirektorat den faglige opgaveløsning i relation til primært eksternt fastsatte mål, ligesom der redegøres for de regnskabsmæssige resultater.
Udgiver:
Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ansvarlig institution:
Universitets- og Bygningsstyrelsen
Copyright:
Universitets- og Bygningsstyrelsen
Forfatter:
Universitets- og Bygningsstyrelsen
Anden bidragyder:
Schultz Grafisk (web)
Sprog:
dan
URL:
http://www.ubst.dk/
Version:
1.0
Versionsdato:
2008-08-08
Publikationsstandard nr.:
2.0
Formater:
html, gif, pdf, css
Udgiverkategori:
Statslig
Denne side er hele publikationen i HTML til publikationen "Virksomhedsregnskab 1999 – Byggedirektoratet".
Version nr. 1.0 af 08-08-2008
© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2008. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.