Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings logo. Klik for at komme til forsiden af vtu.dk.

2 Driftsregnskab

I forbindelse med ressortomlægningen i marts 1998 blev Byggedirektoratets drifts bevillinger udskilt fra § 20.11.01. Undervisningsministeriets departement og overført til § 19.13.01. Byggedirektoratet. Fra 1999 er hovedkontoen ændret til § 19.31.01.

2.1 Byggedirektoratet

Som nærmere beskrevet i Byggedirektoratets Virksomhedsregnskab for 1998 blev budgettet og regnskabet for de forskellige konti delt med hver deres skæringsdatoer. I forbindelse med udarbejdelsen af Virkso mhedsregnskabet for 1998 blev der udarbejdet et tilnærmet helårsregnskab for 1998. Dette medfører en række usikkerheder, idet nogle udgifter fra tiden under Undervisningsministeriets departement ikke har kunnet fordeles eksakt mellem Byggedirektoratet og det øvrige departement.

Under udarbejdelsen af Virksomhedsregnskabet for 1998 stod det i foråret 1999 klart, at Byggedirektoratets interne kontering ikke var hensigtsmæssig set i forhold til, at det skulle danne grundlag for udarbejdelsen af et virksomhedsregnskab fordelt på de enkelte virksomhedsområder, generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner. Det var derfor nødvendigt for 1998-regnskabet at foretage en række skøn i forbindelse med opgørelserne af de enkelte områder. Hvor der i dette virksomhedsregnskab for 1999 optræder tal og sammenligninger med 1998, skal det derfor erindres, at regnskabet for 1998 dels er et tilnærmet helårsreg nskab, hvor ikke alle udgifter for Byggedirektoratets vedkommende har kunnet opgøres eksakt, og dels indeholdt en vis usikkerhed med hensyn til fordelingen af udgifterne mellem den enkelte områder.

Byggedirektoratet har derfor ændret den interne opdeling af regnskaberne og efterfølgende omko nteret alle tidligere afholdte udgifter, således at hele 1999 følger samme opsplitning. Det har dog ikke været muligt at gennemføre den tilsvarende omkontering i Byggedirektoratets timeregistreringssystem, hvorfor dette først følger regnskabsopdelingen fra 1. juli 1999.

2.1.1 Udgiftsbaseret driftsregnskab for § 19.31.01. Byggedirektoratet

tabel

Af opgørelsen over øvrige driftsudgifter fremgår, at der i april 1999 var budgetteret med udgifter ekskl. lønsum på 6,5 mio. kr. for den almindelige virksomhed og indtægtsdækkede virksomhed. Regnskabet for 1999 viser, at de øvrige driftsudgifter udgjorde 9,7 mio. kr. På grund af en for sent fremsendt regning fra leverandøren vedrørende Byggedirektoratets forbrug af EDB-ydelser på 1,2 mio. kr. indgår denne ikke i regnskabet for 1999. Tillægges udgifterne for EDB -ydelserne, udgør de samlede øvrige driftsudgifter for 1999 10,9 mio. kr.

Regnskabet for 1999 viser, at der var et underskud før fondsafregningen på 1,1 mio. kr. på driftsregnskabet. Tillægges de manglende udgifter vedrørende EDB -ydelser, er det egentlige underskud i 1999 på 2,3 mio. kr., der modsvarer opsparingen fra 1998. Underskuddet var forventet dels som følge af de i virksomhedsregnskabet for 1998 omtalte udskudte istandsættelser af kontorerne mv., dels på grund af den nødvendige tidlige opstart af omlægningerne til huslejeordningen. På baggrund af det før nævnte må Byggedirektoratets reg nskabsresultat for 1999 anses for tilfredsstillende.

Af det udgiftsbaserede driftsregnskab fremgår endvidere, at der er et merforbrug i 1999 vedrørende den fondsfinansierede byggesag på 2,1 mio. kr. Dette merforbrug udlignes af den videreførte opsparing fra 1998 på 1,9 mio. kr. samt en primokorrektion på 0,2 mio. kr., der vedrører en manglende overførsel af den videreførte opsparing fra 1997, som ved en fejl forblev i Undervisningsministeriet ved ressortændringen .

Som tidligere anført udviser driftsregnskabet et merforbrug i 1999 på 1,1 mio. kr. og den fondsfinansierede byggesag et merforbrug i 1999 på 2,1 mio. kr. Det samlede forbrug i 1999 af de videreførte beholdninger udgør hermed 3,2 mio. kr., hvorfor Overskud efter fondsafregning/Årets overskud viser -3,2 mio. kr.

I budgettet for år 2000 indgår Ejendomsadministrationen i Byggedirektoratets bevillinger. I 1999 var Ejendomsadministrationen udskilt med egen hovedkonto § 19.31.03.

2.1.2 Bevillingsafregning for driftsbevilling § 19.31.01. Byggedirektoratet

tabel

Ad disponeringsmæssige omflytninger: Der er omflyttet 1,4 mio. kr. uforbrugte lønmidler til øvrig drift. Ad øvrig drift: I regnskabstallet indgår ikke udgiften på 1,2 mio. kr. for edb-ydelser i 1999.

Årets overskud

Af resultatopgørelsen fremgår, at årets overskud på lønsummen udgør 1,5 mio. kr. og for øvrig drift - 4,7 mio. kr., i alt -3,2 mio. kr.

Mindreforbruget på lønsummen skyldes den fortsatte tilbageholdenhed med genbesættelse af sti llinger, jf. de regnskabsmæssige forklaringer.

Underskuddet på den øvrige drift er sammensat af et merforbrug på almindelig virksomhed på 3,0 mio. kr., et overskud fra den indtægtsdækkede virksomhed på 0,4 mio. kr. og et merforbrug vedrørende den fondsfina nsierede sag (tilskudsfinansieret aktivitet) på 2,1 mio. kr.

Merforbruget vedrørende den almindelige virksomhed skyldes istandsættelser af lokaler og påbegyndt ko nsulentbistand til kvalitetssikring og opstart af huslejeordningen. Merforbruget er finansieret af opsparede driftsmidler fra tidligere år.

Omsætningen vedrørende de indtægtsdækkede aktiviteter er faldende i forhold til 1998, når der ses bort fra udlægget på de 1,6 mio. kr. vedrørende forsøgsprojektet for ikke-destruktiv betonrenovering. Imidlertid udviser den indtægtsdækkede virksomhed i 1999 et mindre overskud på 0,4 mio. kr.

Merforbruget vedrørende fondssagen (tilskudsfinansieret aktivitet) skyldes forsinkelser, som udlignes ved opsparing fra 1998 og primobeholdningen på 0,2 mio. kr. fra Undervisningsministeriet.

Regnskabsmæssige forklaringer

§19.31.01.Byggedirektoratet Afvigelse tabel 10095(="årets overskud") Primo 1999 saldo(Bevil.afr. pkt. 13) Korrektion ved bevillings- afregningen RFKorrektion(hele kroner) Ny ultimo 1999 saldo(mio. kr.med 1 dec.)
10. Alm.virksomhed, lønsum 1,5 0,7 -1,4 0 0,8
10. Alm.virksomhed, øvrig drift -3,0 1,6 1,4 0 0,0
90. Øvrig drift 0,4 6,2 0,0 0 6,5
97. Øvrig drift -2,1 2,1 0,0 0 0,0
I alt -3,2
10,6 0,0 0 7,4

Note: Summen af den enkelte underkonto og summen af underkonti kan afvige som følge af afrunding

Ad 10. Almindelig virksomhed, lønsum

Afvigelsen skyldes tilbageholdenhed med genbesættelse af stillinger, da man endn u ikke kender konsekvenserne af omfattende ændringer i Byggedirektoratet. Det bevillingsmæssige overskud er korrigeret på bevi llingsafregningen til dækning af det bevillingsmæssige underskud på øvrig drift.

Ad 10. Almindelig virksomhed, øvrig drift

Afvigelsen skyldes istandsættelse af kontorer og påbegyndt konsulentbistand til kvalitetssikring, samt arbe jdet med indførelse af huslejeordningen. Det bevillingsmæssige underskud er dækket af den på kontoen v ærende videreførselsbeholdning samt ved overførsel af et bevillingsmæssigt ove rskud på lønninger.

Ad 97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter

Afvigelsen skyldes, at årets forbrug er forudsat finansieret af videreførte beholdninger.

2.1.3 Akkumuleret resultat

tabel

Som det fremgår af opgørelsen, har Byggedirektoratet en ultimosaldo på 7,4 mio. kr. Tages der hensyn til den manglende betaling på 1,2 mio. kr. vedrørende EDB-ydelserne, er den egentlige videreførelsesbeholdning på 6,2 mio. kr.

Dette overskud skal bruges til kompetenceudvikling af personale, lokalemæssige ændri nger og IT-anskaffelser i forbindelse med overgang til huslejeordningen. Det skal i forbindelse med de to sidstnævnte aktiviteter bemærkes, at Byggedirektoratet søger mere velegnede lokaler og en mere selvstændig IT -forsyning. Behovet for IT-investering vil formentlig først blive afklaret i 2001 i forbindelse med implementering af Navision Stat. Flytning vil først blive gennemført, når den nye organisation er på plads, og de lokalemæssige behov kan afklares - formentlig først i 2001-2002.

2.2 Værdiregulering af statens status af bygninger og grund.

Forskningsministeriet har truffet aftale med Økonomistyrelsen om, at opretningen af status for universiteternes anlægsaktiver tager udgangspunkt i den offentlige vurdering af universiteternes eje ndomme pr. 1. januar 1999.

Universitet/ Primosaldo

19991)

Primosaldo grund-

Primosaldo bygn.-

Lineær afskri vning Saldo bygnings-

Ejend.adm. (off.Ejd.Vurd.) værdi 1999 værdi 1999 2,5% værdi ultimo

1999

I alt 2) 11.628.156.903 2.136.915.572 9.491.241.331 237.281.033 9.698.850.098

Note 1). Vurderingerne er suppleret med værditilskrivning af ejendomme, der ikke er omfattet af de offentlige vurderinger, med bygningernes bogførte anskaffelsesværdi.

Note 2). Der er sket en mindre fejl i indberetningen af statuskonti. Tallene er korrigeret herfor. Der henvises til bilag 3.

Afskrivningen er fastsat til 2,5% årlig. Dette svarer til Byggedirektoratets erfaringer med bygningsmassens tekniske og funktionelle forældelse og nedslidning ved en lineær afskrivningsperiode på 40 år for bygninge rne. Primosaldoens værdiangivelse er derfor pr. ultimo 1999 for bygningerne afskrevet med 2,5 %.

Der er foretaget justeringer i statsregnskabets statuskonti i henhold til ovenstående fremgangsmåde.

Der foreligger specificeret opgørelse for de enkelte universiteters anlægsaktiver opdelt på bygnings - og grundværdier, jf. bilag 3. Indberetningerne til status er sket på institutio nsniveau og er gennemført efter aftale med Økonomistyrelsen.

Denne side er kapitel 2 af 12 til publikationen "Virksomhedsregnskab 1999 – Byggedirektoratet".
Version nr. 1.0 af 08-08-2008
 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2008. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.