3 Resultatanalyse
I 1999 kan der aflægges regnskab for Byggedirektoratets samlede virksomhed i Forskningsminist eriet under driftskonto § 19.31.01. I forbindelse med resultatkontrakten er Byggedirektoratets virksomhed opdelt i 4 hovedområder:
1. Planlægning og udviklingsvirksomhed.
2. Bygherrevirksomhed for Forskningsministeriet og bygherrerådgivning for andre statsinstitutioner mv.
3. Overordnet tilsyn med universiteternes bygningsdrift, herunder vedligehold.
4. Ejendomsforvaltning.
Da resultatkontrakten først blev godkendt i sensommeren 1999, var det først muligt på dette tidspunkt at tilrettelægge tidsregistrering af ressourceforbruget. Man har derfor fas tholdt en samlet regnskabsaflæggelse for virksomhedsområderne planlægning og udvikling og overordnet tilsyn med bygningsdrift. Denne opd eling af virksomhedsregnskabet vil blive anvendt, indtil strukturændringen i forbindelse med overgang til huslejeordningen gennemføres - medio 2000.
Fastholdelse af denne opdeling af regnskabet giver også mulighed for at foretage sammenligninger med regnskabet for 1998. Det skal dog bemærkes, at der som led i en strukturændring er foretaget mindre ændri nger i organisationen, herunder især en samling af personalefunktio nen under generel ledelse og administration, som medfører visse forskydninger i omsætningen. Hertil kommer, at opgaverne i forbindelse med husl ejeordningens implementering er udskilt særskilt for at muliggøre en regnskabsaflæggelse herfor. En væsen tlig del af ressourcerne hertil er hentet fra virksomhedsområdet Overordnet tilsyn med universiteternes bygningsdrift.
3.1 Driftsregnskab fordelt på hovedformål
De samlede indtægter er steget med 0,8 mio. kr. fra ca. 26,4 mio. kr. i 1998 til 27,2 mio. kr. i 1999.
Udgifterne er steget med 4,2 mio. kr. fra 24,1 mio. kr. til 28,3 mio. kr. (Som nævnt ovenfor afholdes unde rskuddet på 1,1 mio. kr. af Byggedirektoratets videreførselsbeholdning).
Udgifterne til virksomhedsområderne 1-4 samt huslejeordningen er faldet fra ca. 19,2 mio. kr. i 1998 til 18,7 mio. kr. i 1999 - et fald på 0,5 mio. kr. Udgifterne til hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration er øget med ca. 2,9 mio. kr. fra 6,8 mio. kr. i 1998 til 9,7 mio. kr. i 1999.
Baggrunden herfor er, at der ved udarbejdelse af virksomhedsregnskabet for 1999 er sket en timekontering i overensstemmelse med den nye opdeling af regnskab fra 1. juli 1999, og at det på baggrund heraf har været muligt at omfordele driftsudgifter i overensstemmelse med resultatkontrakten. Herved har man kunnet henføre de direkte sagsrelaterede udgifter (timeforbrug, udlæg, rejser og øvrige udgifter) til virksomhedsområde rne, mens udgifter til den generelle drift (generalomkostninger, husleje, bygningsdriftsudgifter, reception, bibliotek, edb, journal, arkiv, personaleadministration, kontorhold, repræsentation, v ikaradministration og generel ledelse) har kunnet henføres til konti for hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration. Denne opdeling af udgifterne giver mulighed for på sigt at sammenligne virksomhedens udgifter og "produktion" med anden management- eller rådgivningsvirksomhed. En generalomkostningsprocent på ca. 50% for 1999 er i god overensstemmelse hermed, uanset de særlige krav der stilles til en offentlig virksomhed.
Driftsindtægterne under virksomhedsområderne, i alt 5,0 mio. kr., hidrører fra indtægtsdækket vir ksomhed.
Ved udarbejdelsen af budgettet i april 1998 var der taget udgangspunkt i en forventet omsætning på 5,6 mio. kr. Efterfølgende er der som nævnt i virksomhedsregnskabet for 1998 ændret fokus o g omsætningen for de indtægtsdækkede aktiviteter er reduceret i overensstemmelse med resultatkontra kten.
At omsætningen i 1999 på 5,0 mio. kr. på trods af ønsket om reduktion er større end i 1998 skyldes, at der i indtægten indgår 1,6 mio. kr., som er et udlæg til et forsøgsprojekt vedrørende ikke -destruktiv betonrenovering, der finansieres af Erhvervsfremmestyrelsen. Ser man bort fra dette udlæg, udgør de egentlige driftsin dtægter fra den indtægtsdækkede virksomhed 3,4 mio. kr. Samme nlignes disse indtægte r med regnskabet fra 1998, er der tale om et fald på Byggedirektoratets indtægtsdækkede aktiviteter på 0,7 mio. kr. Tilsvarende gør sig gældende for øvrige driftsudgifter. De tte svarer til den reduktion, der er sket i årsværksforbruget fra 7,3 i 1998 til 5,7 i 1999.
I bilag 4 er medtaget oversigter over henholdsvis; en omkostningsbaseret resultatopgørelse, en akkumuleret driftsopgørelse og en opgørelse for driftssitutationen af den indtægtsdækkede virksomhed.
I driftsregnskabet skal også medtages de bevæg elser, der har været i forbindelse med fondsbetali ngerne ved opførelse af det danske institut i Damaskus. I virksomhedsregnskabet for 1998 er redegjort for, at der er akkumuleret et overskud for denne finansiering på 2,1 mio. kr., der modsvarer underskuddet i 1999. I de kommende virksomhedsregnskaber tilstræbes det, at disse fondsafregninger nulstilles ved regnskabsårets afslutning, så de ikke kommer til at indgå i virksomhedens driftsresultat.
3.2 Opgørelse af generel ledelse og administration
Udgifterne, der vedrører såvel løn som drift, omfatter udover direktionen også ansatte i personaleadministration, kontorernes tidsforbrug til personalefunktion og tidsregistrering og intern budgettering og regnskabsførelse. Men i modsætning til 1998 har det dog været muligt at samle alle udgifter i forbindelse med personal e-administration og tidsregistrering under denne post. Dette har betydet en ændring på ca. 0,7 mi o. kr. og medført et tilsvarende fald på udgifterne under de øvrige virksomhedsområder. Herudover har der under denne hovedkonto været afregnet udgifter til jubilæet og omkostninger ved gennemførelse af resultatmålene 10 og 12, i alt 0,5 mio. kr., hvilket er baggrund for den samlede stigning på 1,2 mio. kr. på denne aktivitet.
3.2.1 Afrapportering af Resultatmål.
Resultatmålet, der omfatter gennemførelse af organisationsændringer og udarbejdelse af virksomhedsreg nskab, er gennemført fuldt ud. Virksomhedsregnskabet er, som beskrevet i forordet, en prøve på den fremtidige regnskabsaflæggelse. Det samme gælder kompetenceafklaring som led i den nye organisation. Derimod har man udsat udarbejdelse af stillingsbeskrivelser for en række stilli nger, der skal justeres i forbindelse med ændring af organisationen. Dette udgør en beskede del af det samlede resultatmål (75 timer), hvorfor målo pfyldelsen er beregnet til 95%.
Resultatmålet er gennemført fuldt ud. Byggedirektoratet har udarbejdet såvel en personalepolitik som en lønpolitik. Disse har fået tilslutning fra det samlede personale på et fællesmøde i december 1999. Det b emærkes, at det samlede personale har deltaget i orienterings - og fællesmøder i forbindelse med ordningens indførelse. Disse timer er ikke medtaget i tidsforbruget.
3.3 Planlægning og udviklingsvirksomhed (hovedformål 1 og 3)
Virksomhedsområdet omfatter investeringsplanlægning, budgetarbejde og forsøgs - og udviklingsarbejde.
Planlægningsarbejdet er omfattet af de løbende planlægningsarbejder vedrørende udbygningen af universiteterne suppleret med resultatmål 1 (supplerende arealsikring), mens udviklingsarbejdet i vidt omfang berøres af resultatmålene 2, 7 og 8 (udvikling af erfaringsdatabase og udvikling af model for overvågning og styring af universiteternes bygningsdrift).
3.3.1 Driftsregnskab for Planlægning og udvikling
1) Aktiviteterne i 1998 var ikke fordelt på virksomhedsområderne men opført samlet under Bygherrevirksomhed og bygherrerådgivningen (Hovedformål 2).
Med et overskud på 48.000 kr. i forhold til en omsætning på ca. 5 mio. kr. ses, at regnskabet for virkso mhedsområdet er i balance. I forhold til 1998 kan der konstateres en nedgang i omsætning på ca. 1,7 mio. kr., hvilket kan henføres til en omflytning af ressourcer til forberedelse af den kommende huslejeordning.
Universiteternes udbygning
Den langsigtede strategiplan for udbygning af universiteternes undervisnings- og forskningsfaciliteter med rullende 10-årige investeringsplaner er videreført efter princippet om at dække de mest akutte behov.
Der er i 1999 givet væsentlige bevillinger til den fortsatte udbygning af Det Humanistiske Fakultet ved K øbenhavns Universitet på Amager (KUA), udbygningen af Roskilde Universitetscenter (RUC) og Syddansk Universitet (SDU) samt nybyggeri af auditorium og større renoveringsarbejder ved Aarhus Universitet (AU). I forbindelse hermed er udarbejdet byggeprogrammer og foretaget prioritering af behov i dialog med universiteternes brugere.
Forsøgs- og udviklingsprojekter
Der er igangsat udviklingsprojekter af arealdatabaser mm. på flere niveauer. Dette omfatter bl.a. system for automatisk indberetning af bruttoarealdata (BBR-data) til et centralt arealregister i By- og Boligministeriet (SE-systemet).
Dernæst arbejdes med planer om udvikling af system for fælles dataudveksling på detailniveau mellem By ggedirektoratet og Forskningsministeriets institutioner (i første omgang universiteterne).
I forbindelse med etableringen af 1. etape af udbygningen af Københavns Universitet på Amager (KUA) gennemføres et forsøg med effektiv udnyttelse af naturlig ventilation. Projektet gennemføres som et energiforskningsprojekt med støtte fra Energistyrelsen.
Byggedirektoratet udarbejdede i 1995 en handlingsplan for renovering af procesventilationsanlæggene på de danske universiteter. I forbindelse med handlingsplanens gennemførelse er der udført generel forsøgs- og udviklingsvirksomhed. Byggedirektoratet har stillet de indhøstede erfaringer til rådighed for de berørte institutioner og offentligheden, der har udvist stor interesse for det publicerede materiale om procesventilation.
Byggedirektoratet har fortsat samarbejdet med Undervisningsministeriet om de tre konkurrencer vedrørende forsøgsbyggeri inden for Folkeskoleområdet, der blev afviklet i løbet af foråret 1999.
Endvidere deltager Byggedirektoratet i en række udviklingsarbejder under By - og Boligministeriet, bl.a. Projekt Hus, modeller for totaløkonomi, skimmelsvampe i skolebygninger og sammen med Erhvervsfremmestyrelsen i et projekt om ikke-destruktiv betonrenovering.
I forbindelse med Byggedirektoratets 25- års jubilæum blev der udskrevet en idékonku rrence om fremtidens undervisningsbyggeri med et primært sigte på IT -udviklingen og det deraf følgende uddannelses- og formidlingsbehov, som færdiggøres i 2000.
Arealsikring, kapacitetsundersøgelse og overordnet tilsyn med universiteternes lokaler
Nettoarealdatabasen er videreført, og BBR-data for 1999 er indberettet til SE. Den øvrige indsats er beskrevet under afrapportering af resultatmål.
3.3.2 Afrapportering af Resultatmål
Målet for 1999 har været at tage initiativer over for Århus og København kommuner, hvor der er et særligt behov i forbindelse med en række aktuelle projekter og for at sikre universiteterne fremtidige udviklingsm uligheder. Dette er gennemført fuldt ud vedrørende den videre udbygning af Universitets- og Vennelystparken i Århus, samt for en lokalplan for Universitetsparken i København, hvor Det Bioteknologiske Center skal placeres. Der har også været indledende drøftelser om placering af IT -Højskolen og den videre udbygning af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet i Ørestaden. Det sidstnævnte arbejde er blevet lidt forsinket, hvorfor resultatmålet ikke er fuldt gennemført i 1999.
Der er leveret en opdateret arealdatabase vedrørende bruttoetagearealer til Statens Ejendomsinformationssy-stem (SE) under By- og Boligministeriet i december 1999.
I samarbejde med Finansministeriet og Forskningsministeriet er der i 1999 iværksat en kapacitet sanalyse af lokaleudnyttelsen på universiteterne. De empiriske grundlag er tilvejebragt, men udarbejdelsen af den endelige rapport er udsat til år 2000, da rapporten er udsendt til høring på universiteterne. Dette arbejde er således halvt gennemført. Analysen færdiggøres i 2000.
De kommende års udgifter til bygningsdrift, herunder vedligehold, forventes at blive meget byrdefulde for institutionerne. Derfor har Forskningsministeriet anmodet Byggedirektoratet om at varetage det overordnede tilsyn med vedligehold og drift af ministeriets lokalemasse, herunder en løbende gennemgang med hensyn til den effektive udnyttelse af bygningsmassen.
Indførelse af huslejeordningen har ændret opgav ens omfang, idet arbejdet umiddelbart efter igangsættelsen blev stillet i bero.
Der er gennemført et omfattende arbejde med henblik på en analyse af behov for modernisering af DTU. Rapporten var første led i opstilling af effektivitetsrapporter for universiteterne. På grund af drøftelsen om DTU's fremtidige status er rapportens endelige udformning stillet i bero. Arbejdet hermed er kun gennemført med 80%. Arbejdet med effektivisering af lokalebenyttelse på øvrige universiteter er ligeledes stillet i bero i forbindelse med indførelse af lejemodeller, der er baseret på en efterspørgselsmodel i forbindelse med betaling af lokaleforbrug. Samlet er resultatmålet opfyldt med 50%.
Arbejdet videreføres som led i arbejdet med indførelse af huslejemodel, og ressourcerne er overført til dette arbejde.
Der er nedsat en arbejdsgruppe for bygningsdrift "Driftsforum" med repræsentanter for instituti onernes driftsforvaltninger og Byggedirektoratet. Arbejdet heri er iværksat, hvorved målet for 1999 er opfyldt.
3.4 Bygherrevirksomhed og bygherrerådgivning (Hovedformål 2)
3.4.1 Driftsregnskab for Bygherrevirksomhed og bygherrerådgivning
Den store stigning i indtægter kan henføres til den betydelige forøgelse af byggeaktiviteten på Forskning sministeriets område.
Underskuddet på det bevillingsfinansierede område skyldes hovedsagelig indsatsen for at udvikle et kvalitetsstyringssystem, se i øvrigt bemærkninger herom i forbindelse med Aktivitetsoversigt for Bygherrerådgivning.
Med hensyn til driftsregnskabet for det markedsstyrede område var alle udgifter og indtægter i 1998 medtaget under dette område, da det ikke var muligt at foretage en fordeling mellem de forskellige virksomhedsområder. Fra 1999 har en sådan fordeling fundet sted, hvorfor driftsregnskabet udviser en markant forskel i forhold til 1998.
Aktivitetsoversigt for Bygherrevirksomhed
Bygherrrevirksomheden omfatter især styring, herunder styring af budgetoverholdelse, og aflæggelse af by ggeregnskab for statslige byggerier under Forskningsministeriet.
Byggekontoret har gennemført i alt 4 EU-udbud vedrørende teknisk rådgivning med forskellige formål. Udbudene omfatter rammeaftaler med henblik på bygningsvedligeholdelse, projektkonkurrencer og konkurrencer om rådgivning. Der er endvidere gennemført 141 licitationer vedrørende Forskningsministeriets byggerier og 40 licitationer vedrørende Undervisningsministeriets byggerier.
De ni afsluttede større byggerier er gennemført inden for de afstukne bevillingsrammer, der fremgår af bilag 2 med et samlet mindreforbrug på 3,5 mio. kr.
Generelt om byggeriets situation kan oplyses, at prisudviklingen har været rolig, og der har ikke været tendenser til overophedning i 1999.
Rådgiversituationen i forbindelse med Byggedirektoratets sager bliver i stadig større grad præget af tjenest eydelsesdirektivet, som har medført, at rådgiverne på grund af tilbudssituationen i stigende grad afleverer projekter, der er ringere gennemarbejdet end tidligere, ligesom området for funktionsudbudene, hvor de enkelte entreprenører selv skal foretage projektering, i betydeligt omfang er stigende. På hele rådgivningsområdet er antallet af projektfejl og mangler et stadig større problem, som medfører, at de reserver, fx uforudsete udgifter, som er indlagt i sagens budgetter, bliver udhulet helt urimeligt. Dette kan vanskeliggøre bevillingsoverholdelse.
Aktivitetsoversigt for Bygherrerådgivning (indtægtsdækket virksomhed)
Bygherrerådgivningens opgave er at yde bistand til ministerier og styrelser uden egen byggeadministration, eksempelvis Undervisnings- og Kulturministeriet, selvejende uddannelses- og forskningsinstitutioner og fonde mv., således at disse får et tilstrækkeligt grun dlag til at træffe de nødvendige beslutninger i forbindelse med planlægning og gennemf ørelse af byggerier, herunder fastlæggelse af den økonomiske ramme.
Omsætningen har været faldende, hvilket er et udtryk for en be vidst planlagt strategi for byggekontorets indtægtsdækkede virksomhed, idet det har været nødvendigt at allokere maksimale ressourcer til ordinær virksomhed for at muliggøre gennemførelsen af de nye initiativer.
Den indtægtsdækkede virksomhed har beskæfti get sig med byggesagerne for Det Kongelige Bibliotek på Havnefronten ("Den Sorte Diamant" ) og på Amager. Endvidere har man bistået med programmering og forslagsstillelse mv. vedrørende Statens arkiver. Denne bistand afsluttes i begyndelsen af 2000, hvor bygherrerådgivningen over projektering og udførelse er overdraget til et privat firma. Byggedirektoratet bistår med planlægning, programmering og forberedelse af et nyt skuespilhus på "Turbinegrunden" samt en række mi ndre sager.
Det øgede ressourceforbrug i 1999 skyldes, at en række store byggerier i dette år befandt sig i afslutningsf asen, hvor ressourceforbruget sammenholdt med bevillingsafløbet ikke kan siges at være "parallelle" samt en række større retskonflikter og voldgiftssager. Byggeaktiviteterne og ressourceforbruget vil altid være fo rskudt, afhængigt af sagernes ko mpleksitet og organisation.
Kvalitetssikring af Bygherrevirksomhed
Udover kontorets to hovedformål har der været anvendt ressourcer i forbindelse med opbygningen af kval itetsstyringssystem. Kvalitetsstyringssystemet er nærmere beskrevet i Resultatmål 3.
3.4.2 Afrapportering af Resultatmål
Procedure- og systembeskrivelserne er som forudsat i 1999 foran tidsplanen, og målopfyldelsen er derfor mere end opfyldt. Arbejdsgrupperne har afsluttet 4 procesprocedurer og 2 systemprocedurer inden årsskiftet. Målopfyldelsen dokumenteres løbende af de ansatte eksterne kvalitetskonsulenter ved de såkaldte "fremdriftsskemaer".
Miljørigtig projektering
Siden april 1999 har Byggedirektoratets vejledning i Miljørigtig projektering været i anve ndelse, og samtlige direktoratets byggerier har siden denne dato været underlagt Miljøst yringssystemet.
Delmålet opgøres til 100%, idet vejledningen i Miljørigtig Projektering er udarbejdet og indgår som en del af rådgivernes kontraktmateriale.
Nye samarbejdsformer mellem byggeerhvervene
Nye samarbejdsformer mellem byggeerhvervene er under udarbejdelse, og vil blive afprøvet i forbindelse med to byggerier i 2000. De to byggerier - Ålborg Universitet, Langagervej og IT-Højskolen i Ørestaden, er udpeget til såkaldte udviklingsbyggerier, og vil i samarbejde med By - og Boligministeriets PROJEKT HUS løbende blive evalueret indtil byggeriernes afslutning. Af hensyn til By- og Boligministeriets projekt er dette delmål rykket frem i forhold til resultatkontrakten.
Delmålet vedrørende ydelsesbeskrivelser blev kun opfyldt 60%, bl.a. på grund af at den nedsatte arbejdsgruppe var nødt til først at udvikle ovennævnte to modeller for nye samarbejdsformer.
Strategi for bygherrerådgivningen
Udkast til strategi for bygherrerådgivningen - Byggedirektoratets indtægtsdække de virksomhed - er udarbejdet, men indtil videre sat i bero på grund af den kommende organisationsændring pr. august 2000. Målopfy ldelsen er kun 70%, idet strategien for bygherrerådgivningen kun foreligger i 2. udkast.
Note: Det angivne timeforbrug i tabellen vedrører kun formidlingsvirksomhed.
Sammen med Undervisningsministeriet er udarbejdet 4 pjecer om folkeskolebyggeri, og der er skrevet mange artikler om emnet i relation til den ændrede folkeskolelov.
Direktoratet har udarbejdet vejledninger om skærpet sikkerhed i laboratorier (Procesventilation), om milj ørigtig projektering og for Kulturministeriet om brandforhold i arkiver.
Elektroniske entreprenørudbud er gennemført i forsøg i to byggesager.
Direktoratet deltager i tre af ti projektgrupper i PROJEKT HUS med henblik på at medvirke til en udvikling af bygherrerollen, afprøvning af nye ideer, alt sammen med det formål at øge produktiviteten i dansk byggeri.
Målopfyldelsen sker ved udgivelsen af ovennævnte vejledninger, pjecer mv.
Medvirke til oprettelse af bygherreforening
Byggedirektoratet har været aktiv i forbindelse med oprettelse af organisering af bygherr einteresser. Den nye bygherreforening har taget navnet Bygherreforeningen i Danmark - BiD, der blev oprettet i maj 1999. Byggedirektoratet har plads i bestyrelsen.
Målopfyldelsen er sket ved den faktiske indmeldelse og medlemskab af "Bygherreforeningen i Danmark".
Der er indgået kontrakter for basissystemet i overensstemmelse med tidsplanen, og der er udarbejdet et første udkast til IT-politik for Byggedirektoratet, men det videre arbejde er indtil videre sat i bero på grund af den forestående organisationsændring. Årets målopfy ldelse er derfor kun 50%.
3.5 Ejendomsforvaltning ( hovedformål 4)
Virksomhedsområdet varetager ejerbeføjelser mv. for en særlig portefølje af ejendomme under Forskningsministeriet, samt køb og salg af fast ejendom mv.
Inden for Ejendomsforvaltningens område varetages opgaver vedrørende § 19.31.03 Ejendomsadministration. Uanset at § 19.31.03 Ejendomsadministration har en selvstændig hovedkonto, har denne virksomhed hidtil fungeret som en integreret del af Byggedirektoratet, Almindelig virksomhed. Generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner er derfor ikke hidtil blevet udskilt
3.5.1 Driftsregnskab for Ejendomsforvaltning
1) Aktiviteterne i 1998 var ikke fordelt på virksomhedsområderne men opført samlet under Bygherrevirksomhed og bygherrerådgivningen (Hovedformål 2).
Den stigende omsætning har bag grund i erhvervelse af arealer for etableringen af bl.a. IT-Højskolen, Bioteknologisk Center på Militærhospitalets arealer og øvrige arealreservationer for de fremtidige udbygningsakt iviteter ved universiteterne samt i forhandlinger vedrørende forskerparker.
Derimod er pilotprojektet for at udvikle en strategi og fastlægge standardmodeller for lejekontrakter og lejebetaling i 1999 blevet en del af etablering af en huslejeordning.
Ejendomsforvaltningen har også i 1999 som indtægtsdækket virksomhed varetage t administrationen af Undervisningsministeriets portefølje af statsejendomme. I forbindelse med beslutningen om ændring af statens ejendomsforvaltning har der været en stigning i salg af enkelte ejendomme til de selvejende undervisningsi nstitutioner, der hidtil har været lejer/bruger af ejendommen. Denne te ndens vil fortsætte også i 2000.
Årets overskud har baggrund i øgede indtægter i forbindelse med bistand til Undervisningsministeriet. Sti gningen i omsætningen har baggrund i den ovenfor beskrevne stigni ng i købs-, leje- og salgsaktiviteterne.
3.5.2 Afrapportering af Resultatmål
Med udgangen af 1999 foreligger et edb-baseret ejendomsadministrativt system indeholdende skærmbilleder med stamoplysninger for de enkelte ejendomme mv. Der er udarbejdet både en teknisk dokumentation og brugermanual. For dette delmål er der en 100% målopfyldelse.
Endvidere har Ejendomsforvaltningen iværksat udarbejdelse af lan gsigtet plan for vedligeholdelse og genopretning. Denne del af resultatmålet er først forudsat opstartet i 2000.
3.6 Indførelse af huslejeordning
Efter regeringsbeslutningen om at iværksætte en ændring af den statslige ejendomsfo rvaltning ved indførelse af en huslejeordning blev de forberedende skridt til at gennemføre denne ordning ivær ksat.
Som overordnet organisation for denne opgave nedsatte Finansudvalget et huslejeudvalg med repræsentanter for Finansministeriet, Boligministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Forskningsministeriet og Byggedirektoratet. Under Forskningsministeriet blev nedsat to underudvalg - dels om selve huslejeudformningen og dels om udformningen af en bevillingsmodel. Disse udvalg skulle referere til et forum af Forskningsministeriet, Rektorkollegiet og Byggedirektoratet. Byggedirektoratet oprettede en særlig enhed under direktørens ledelse til at forestå implementeringen af opgaven.
Arbejdet følger tidsplanen.
3.6.1 Driftsregnskab for Indførelse af huslejeordning
Det er afgørende for ordningens gennemførelse, at der foretages økonomiske og tekniske vurderinger. Konsulentopgaven skulle udbydes i et EU-udbud. Det samlede tegnings- og dokumentationsmateriale vedrører en ejendomsmasse på i alt 1,6 mio. m².
Det lykkedes i løbet af november og december at indsamle materialet og definere ca. 700 lejeenheder. Med ekstern bistand lykkedes det at systematisere og indscanne (elektronisk) i en digital form, der kunne udsendes på 12 CD-rom'er omfattende 2,7 GB, således at udbudsmaterialet kunne udsendes lige før jul.
En håndtering af et så omfattende materiale kan ikke gennemføres på en traditionel måde, og muligheden for at de eksterne leverandører kunne byde og bearbejde materialet kunne kun tænkes gennemført inden for den korte vurderingsperiode, hvis de pågældende leverandører kunne håndtere materialet og vurderingerne digitalt.
Det mest presserende var at gennemføre et udbud af konsulentbistand dels for en værdisætning og dels for en teknisk registrering og udgiftsvurdering af vedligehold og genopretning. Udbudene blev gennemført i samarbejde med Finansministeriet.
3.7 Fondsfinansieret byggesag vedr. Det Danske Institut i Damaskus
Det Danske institut i Damaskus, er en institution under Forskningsministeriet. Aftalen om etablering af instituttet blev i sin indgået af undervisningsministeren med de syriske myndigheder, og omfattede bl.a., at Byggedirektoratet stillede sin ekspertise til rådighed i forbindelse med instituttets domesilering, herunder ombygning og restaurering af lokalerne. Byggeprojektet er overdraget staten ved en gave. Byggeriet, som er ca. 4 måneder forsinket, vil blive afsluttet i efteråret 2000, se i øvrigt bilag 5.
3.7.1 Driftsregnskab for byggesag vedr. Det Danske Institut i Damaskus
