4 Personale og organisation
4.1 Organisationsstruktur for Byggedirektoratet
I forbindelse med ressortændringen i 1998 blev Byggedirektoratet en selvstændig styrelse i Forskningsmin isteriet.
For at tilpasse Byggedirektoratets organisation til de nye opgaver og sikre kvalitetsudvikling i opgaveløsningen, blev der i den første del af 1999 gennemført en organisationsændring, jfr. nedenstående model.
Byggedirektoratet ledes af en direktør med et tilhørende ledelsessekretariat samt en personale- og en budgetenhed.
Byggedirektoratets øvrige opgaver varetages af tre kontorer:
Ejendomskontoret varetager ejendomsforvaltning for en portefølje af ejendomme. Varetagelse af køb og salg samt ejerbeføjelser. Rådgivning af Undervisningsministeriet vedrørende byggeri m.v.
Planlægnings - og udviklingskontoret varetager planlægning, herunder fysisk planlægning og byggepr ogrammer, udvikling og forsøgsvirksomhed, overordnet tilsyn og tilrettelæggelse af bygningsdrift for Fors kningsministeriets institutioner.
Byggekontoret varetager bygherrevirksomhed for Forskningsministeriet samt bygherrerådgivning for andre styrelser m.v. efter aftale.
Byggedirektoratets organisation i 1999 fremgår af diagrammet.
Bygherrevirksomheden gennemføres i projektgrupper med deltagelse af forskellige kompetencer.
En projektgruppe nedsættes med henblik på gennemførelse af en konkret byggesag, og bemandes typisk med en teknisk (arkitekt, ingeniør), juridisk og regnskabsmæssig medarbejder samt med s ekretærbistand.
Som led i regeringens beslutning om at ændre statens ejendomsforvaltning ved indførelse af en l ejeordning, vil Byggedirektoratet i sidste halvår af 2000 være nødsaget til en fornyet organisation sændring, for at kunne tilgodese en række opgaver, som nyordningen medf ører.
Organisationsændringen og de nye opgaver vil blive behandlet indgående i regnskabet for 2000.
4.2 Årsværksforbrug for Byggedirektoratet
Personaleforbruget har været svagt faldende, dels på grund af en mindre omsætning i den indtægt sdækkede virksomhed og dels på grund af tilbageholdenhed ved genbesættelse af ledige stillinger, jfr. bemærkningerne i virksomhedsregnskabet for 1998.
Note: Årsværksforbru get er opgjort på baggrund af de faktiske udbetalte lønninger og er inkl. regnskabselever, midlertidige ansatte, ansatte under særlige vilkår, medarbejdere ansat på den selvstændige finanslov skonto, Ejendomsadministrationen, og timelønnet personale.
Med hensyn til oplysningerne for 1996 - 1998 indgår årsværksforbruget for de medarbe jdere, der i 1996 til og med 1. kvartal af 1998 var aflønnet af Undervisningsministeriets fællespulje med den af Undervisning sministeriet udmeldte gennemsnitsløn.
4.2.1 Årsværksforbrug for elever og ansatte under særlige vilkår
Byggedirektoratet har siden 1984 haft elever til oplæring i direktoratets regnskabsafdeling.
Som følge af arbejdsmarkedsreformen i 1994, og lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik har Byggedirektoratet haft fast tilknyttet hjælp i form af ansatte under puljejobordning eller individuel jobtræning.
For de medarbejdere, der i 1996 til og med 1. kvartal af 1998 var aflønnet af Undervisningsministeriets fællespulje er årsværksforbruget fastsat på baggrund af den af Undervisningsministeriet udmeldte gennemsni tsløn.
4.3 Tilgang og afgang af personale
Note: Antallet af medarbejdere er inkl. regnskabselever, midlertidigt ansatte, ansatte under særlige vilkår samt medarbejdere ansat på den selvstændige finanslovskonto, Ejendomsadministrationen - uanset om medarbejderne er på hel- eller deltid - og ekskl. timelønnet personale.
Nedgangen i antallet af medarbejdere fra 1997 til 1998 skyldes bl.a. , at der i forbindelse med ressortomlægningen og den dermed ændrede opgavevaretagelse blev overført årsværk til Forskning sministeriet svarende til 3½ medarbejder. Samtidig er et antal ledige stillinger efter fratrådte medarbejdere ikke genbesat i 1998, jf. den i virksomhedsregnskabet for 1998 omtalte tilbageholdenhed hermed.
Den fortsatte tilbageholdenhed i 1999 med genbesættelsen af ledige stillinger skyldes usikkerheder omkring opgavevaretagelsen i forbindelse med de forventede ændringer af den statslige ejendom sforvaltning, der først blev afklaret i regeringens Økonomiudvalg e fterår 1999.
4.4 Udbetalt over- og merarbejde
Note: Beløbene i 1997 og 1998 indeholder ikke 40%-afgiften på over- og merarbejde Nedgangen i over-/ merarbejdsudbetalingen i 1997 skyldes primært det forhold, at man har forsøgt at begrænse over -/ merarbejde i forbindelse med indførelsen af 40%.afgiften.
Stigningen i over-/ merarbejdsudbetalingen i 1999 skyldes bl.a. en oparbejdet merarbejdspukkel på grund af den omfattende af- og tilgang i personalestaben i årene 1998 og 1999.
4.5 Sygefravær
Nedenstående tabel er en oversigt over sygefraværet for det faktiske antal medarbejdere der er ansat i By ggedirektoratet pr. 31. december i de enkelte år.
Note: Antallet af medarbejdere er inkl. regnskabselever, midlertidigt ansatte, ansatte under særlige vilkår samt medarbejdere ansat på den selvstændige finanslovskonto, Ejendomsadministrationen, og ekskl. tim elønnet personale.
Stigningen i antallet af sygedage pr. medarbejder i 1997 skyldes, at der dette år var 3 medarbejdere der havde en længerevarende sygefraværsperiode pga. alvorlig sygdom.
I ovennævnte opgørelse over sygefravær indgår fraværet for graviditetsbetinget sygdom før orlov (37 dg.). I ovennævnte opgørelse over sygefravær indgår ikke fraværet for barns 1. sygedag.