11. Forskningsbaseret myndighedsbetjening
De fleste sektorforskningsinstitutioner blev i forbindelse med universitetssammenlægningerne sammenlagt med universiteter. Siden sammenlægningerne har universiteterne leveret forskningsbaseret myndighedsbetjening til fagministerierne på baggrund af fireårsaftaler, hvor parterne fastsætter ydelser og priser.
Den forskningsbaserede myndighedsbetjening udføres af Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet.
Handelshøjskolen i København, Roskilde Universitet og IT-Universitetet udfører p.t. ikke forskningsbaseret myndighedsbetjening. Bevillingerne til forskningsbaseret myndighedsbetjening ligger som hidtil hos fagministerierne.
11.1 Forskningsbaseret myndighedsbetjening på Aarhus Universitet
Tabel 11.1.1 viser bevillingsudviklingen i totale tal, hvor 2008 er sat til indeks 100. Tabellen viser, at de samlede bevillinger er stigende fra 2008 til 2009 og derefter faldende.
| 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| AU | 454,5 | 503,9 | 476,4 | 468,0 | 460,0 | 454,0 | 454,0 |
| Indeks | 100 | 111 | 105 | 103 | 101 | 100 | 100 |
Aarhus Universitet udfører forskningsbaseret myndighedsbetjening for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedrørende opgaver i relation til jordbrugsvidenskabelig rådgivning (svarende til 318,2 mio. kr. i 2011) og Miljøministeriet vedrørende rådgivning om miljø (svarende til 144,5 mio. kr. i 2011), jf. figur 11.1.2.
Det kan tilføjes, at Aarhus Universitet også leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening udover de anførte kontrakter. Der kan bl.a. peges på de retsmedicinske opgaver, som løses for Justitsministeriet og de opgaver, der løses for Råstofdirektoratet på Grønland. Desuden løses der udredningsopgaver mv. for andre ministerier.
Figur 11.1.2: Tilskudsbevillinger til AU til forskningsbaseret myndighedsbetjening fordelt på fagministerier (mio. kr.), 2008-2014
Kilde: FFL2011.
11.2. Præsentation og drøftelse af uddybning af retningslinjer for forskningsbaseret myndighedsbetjening
De retningslinjer om forskningsbaseret myndighedsbetjening, som blev udarbejdet i samarbejde mellem ministerierne og under inddragelse af universiteterne, og som er dateret 18. december 2006 og med tilhørende bilagsnotater, har været anvendt aktivt af parterne i det daglige arbejde.
Videnskabsministeriet er blevet gjort bekendt med nogle områder af retningslinjerne, som med fordel kunne uddybes og udfoldes for derved at undgå misforståelser mellem parterne. Videnskabsministeriet har udarbejdet en uddybning af afsnit 5, 6, 9 og 10 i et notat om aftaler mellem universiteter og ministerier om myndighedsbetjening. Uddybningerne vedrører primært følgende fem problemstillinger:
- Fireårsaftaleprincippet
- Anvendelsen af varsler
- Proceduren for valg af ny leverandør
- Overflytning af bevillinger til andre myndighedsbetjeningsaktiviteter
- Konkurrenceudsættelse og overflytning af bevillinger i løbet af aftaleperioden
Der er afholdt møder om de uddybende retningslinjer med universiteterne og fagministerierne. Retningslinjerne er efterfølgende sendt i høring hos parterne. Der er ikke væsentlige uenigheder om indholdet. De endelige retningslinjer er offentliggjort den 1. april 2011.
Samarbejdet er for Aarhus Universitet kendetegnet ved, at der bruges mange kræfter på at sikre en overholdelse af de indgåede retningslinjer. Ikke mindst bruges der mange kræfter i relation til ministeriers hjemtegning af opgaver og konkurrenceudsættelse af opgaver. Derudover oplever Aarhus Universitet en tendens til, at ministerierne presser på for at få flest mulige leverancer med i aftalen, hvilket sætter opbygningen af den nødvendige forskningsbase under pres.
Aarhus Universitet bemærker, at retningslinjerne ikke er af bindende karakter - men bl.a. er under forudsætning af de årlige bevillinger over Finansloven. Aarhus Universitet mener desuden, at det er et problem, at der ikke er afsat basismidler til finansiering af den forskning, som ligger til grund for myndighedsbetjeningen. Derudover er det vigtigt at sikre, at konkurrenceudsættelse af opgaver og ministeriers hjemtagning af opgaver sker i henhold til de aftalte retningslinjer.
11.3 Drøftelse af status for fireårsaftaler med fagministerier
Aarhus Universitet har forhandlet aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening for 2011-2014 i løbet af efteråret 2010. Kontrakterne for 2011-2014 er på plads både i forhold til Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Rigsrevisionen har i sin beretning om revisionen af statsregnskabet for 2009 vurderet, at aftalerne mellem fagministerier og universiteter generelt administreres betryggende.
111.4 Udviklingskontrakt 2008-2010
I Aarhus Universitets udviklingskontrakt 2008-2010 har Aarhus Universitet sat to mål for området forskningsbaseret myndighedsbetjening. Den første indikator under mål for forskningsbaseret myndighedsbetjening er tildelte ph.d.-grader. Målet er ikke opfyldt, jf. tabel 11.4.1. Universitets- og Bygningsstyrelsen finder Aarhus Universitets redegørelse herfor tilfredsstillende.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 44 | 53 | 60 |
| Resultat | 30 | 29 | 22* |
Den anden indikator under mål for forskningsbaseret myndighedsbetjening er indtægter. Målet er opfyldt for både 2008 og 2009, jf. tabel 11.4.2.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 476 | 502 | 517 |
| Resultat | 585 | 593 | 578 |
11.5 Opfølgning på tilsynsrapporten for 2010 vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening
Aarhus Universitet havde i maj 2010 underskrevet en ny kontrakt med Miljøministeriet. Universitetet fremhævde, at der var gode toner i samarbejdet og dialogen mellem fagministerierne og universitetet. Universitetet havde etableret et udvalg for den forskningsbaserede myndighedsbetjening med repræsentanter fra alle hovedområder. Der var desuden blevet nedsat et arbejdsudvalg vedrørende myndighedsbetjening på tværs af hovedområderne i forbindelse med arbejdet om den faglige forandringsproces. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening var ligeledes en del af prorektors opgaveportefølje, hvilket skulle sikre, at indgåede kontrakter med fagministerierne havde en stærk ledelsesmæssig bevågenhed. Den løbende opfølgning i forhold til ministerierne skulle ske i form af regelmæssige statusmøder på hovedområdeniveau.
Aarhus Universitet oplyser i forbindelse med dette års tilsynsmøde, at kontakterne til ministerierne har været en vigtig del af opgaveporteføljen for prorektor, som også har bidraget aktivt i FFM (Forum for Forskningsbaseret Myndighedsbetjening) under Danske Universiteter. Derved har opgaverne fået stor ledelsesmæssig bevågenhed på universitetet. Aarhus Universitets udvalg for forskningsbaseret myndighedsbetjening har holdt regelmæssige møder, men Aarhus Universitet oplyser, at de forventes omstruktureret som konsekvens af den faglige udviklingsproces. Som led i den administrative forandringsproces har der desuden været nedsat et særskilt arbejdsudvalg på tværs af hovedområderne Dette udvalg udarbejdede et oplæg om den fremtidige administrative forankring af den forskningsbaserede myndighedsbetjening som bidrag til det samlede beslutningsgrundlag.
11.6 Konklusion
Aarhus Universitet udfører forskningsbaseret myndighedsbetjening for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedrørende opgaver i relation til jordbrugsvidenskabelig rådgivning (svarende til 318,2 mio. kr. i 2011) og Miljøministeriet vedrørende rådgivning om miljø (svarende til 144,5 mio. kr. i 2011). Kontrakterne for 2011-2014 er på plads både i forhold til Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. De samlede bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening på Aarhus Universitet er stigende indtil 2009 og derefter faldende.
Samarbejdet med fagministerierne er for Aarhus Universitet kendetegnet ved, at der bruges mange kræfter på at sikre en overholdelse af de indgåede retningslinjer. Aarhus Universitet bemærker, at de indgåede retningslinjer ikke er af bindende karakter, men bl.a. er under forudsætning af de årlige bevillinger over Finansloven. Aarhus Universitet har to mål i udviklingskontrakten for forskningsbaseret myndighedsbetjening. Det ene mål, tildelte ph.d.-grader inden for myndighedsbetjening, er ikke opfyldt for hverken 2008 eller 2009. Universitets- og Bygningsstyrelsen finder Aarhus Universitets redegørelse herfor tilfredsstillende. Det andet mål, indtægter ved forskningsbaseret myndighedsbetjening, er opfyldt for både 2008 og 2009.