5. Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov

Det er regeringens målsætning, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. Søgning, optag og fastholdelse er centrale parametre i forhold til at opnå denne målsætning. Gennemførsel, studieeffektivitet mv. kan også være relevante parametre. De er beskrevet i afsnit 3.3 om uddannelse ovenfor. Optaget på videregående uddannelser sommeren 2010 var det højeste nogensinde. Der var samtidig fortsat mange afviste ansøgere, hvilket har ført til en offentlig debat om flere studiepladser. Videnskabsministeren har i dialog med universiteterne udformet et forståelsespapir om et øget optag til universiteternes uddannelser i 2011. Dialogen er gennemført med henblik på at opfylde 50 procent målsætningen, herunder særligt i forhold til øget optag på uddannelser med gode beskæftigelsesperspektiver. Regeringens vækstdagsorden har samtidig sat fokus på, at stærke uddannelser skal drive væksten i samfundet. Stærke uddannelser skal sikre, at dimittenderne har et højt kompetenceniveau, der matcher virksomhedernes efterspørgsel, ligesom de skal sikre det størst mulige afkast af de offentlige investeringer i uddannelse. Det peger samlet på et større behov for at undersøge, om der er match mellem uddannelsesudbuddet og arbejdsmarkedets behov.

5.1 Studieaktivitet

5.1.1 Søgning og optag

I 2010 var der det højeste antal 1. prioritetsansøgere og optagne på Syddansk Univer- sitet i perioden 2007-2010. Samme tendens ses for universiteterne samlet set. På Syd- dansk Universitet er den procentuelle vækst i 1. prioritetsansøgninger fra 2007 til 2010 dog mindre end gennemsnittet for alle universiteterne, hvilket også er tilfældet for den procentuelle vækst i optaget på Syddansk Universitet, jf. tabel 5.1.1.1 og 5.1.1.2.

Tabel 5.1.1.1: 1. prioritetsansøgninger gennem KOT til universitetsuddannelser, 2007-2010, antal

		2007	2008	2009	2010
Syddansk Universitet
	Humaniora	877	627	738	747
	Naturvidenskab	326	260	294	283
	Samfundsvidenskab	1.201	905	1.109	1.534
	Sundhedsvidenskab	705	511	568	774
	Teknisk videnskab	100	102	115	175
	Teologi	0	0	0	0
	I alt	3.209	2.405	2.824	3.513
	Indeks	100	75	88	109
	Videregående uddannelser på Syddansk Universitet, der ikke er under VTU	288	354	363	321
Alle universiteter
	Humaniora	7.654	6.296	7.876	8.823
	Naturvidenskab	3.422	2.934	3.519	4.174
	Samfundsvidenskab	10.397	9.168	11.902	12.631
	Sundhedsvidenskab	4.072	2707	4.285	4.786
	Teknisk videnskab	1.627	1.667	1.792	1.983
	Teologi	123	102	133	128
	I alt	27.295	22.874	29.507	32.525
	Indeks	100	84	108	119

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Tallene er opgjort pr. 5. juli det pågældende år.

Tabel 5.1.1.2: Tilbudt optag på universitetsuddannelser den 30. juli gennem KOT, 2007-2010, antal

		2007	2008	2009	2010
Syddansk Universitet
	Humaniora	909	592	700	844
	Naturvidenskab	339	265	333	341
	Samfundsvidenskab	1.097	795	978	1.188
	Sundhedsvidenskab	366	330	405	482
	Teknisk videnskab	85	95	108	161
	Teologi	0	0	0	0
	I alt	2.796	2.077	2.524	3.016
	Indeks	100	74	90	108
	Videregående uddannelser på Syddansk Universitet, der ikke er under VTU	288	349	305	309
Alle universiteter
	Humaniora	6.370	5.242	5.963	6.645
	Naturvidenskab	3.096	2.547	3.100	3.652
	Samfundsvidenskab	7.785	6.952	7.544	8.607
	Sundhedsvidenskab	1.748	1.666	1.960	2.113
	Teknisk videnskab	1.504	1.589	1.662	1.863
	Teologi	146	97	147	150
	I alt	20.649	18.093	20.376	23.030
	Indeks	100	83	99	112

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding.
Anm: Opgørelsen er lavet eksklusiv standby.

Hvert år er der en gruppe studerende, som har søgt en bacheloruddannelse, som ikke bliver optaget. Denne gruppe kan opdeles i to. Den ene gruppe består af ansøgere, som af forskellige årsager ikke opfylder adgangskravene for optagelse. Den anden gruppe er ansøgere, som opfylder adgangskravene, men som afvises på grund af stor søgning til de pågældende uddannelser og dermed høje adgangskvotienter. Syddansk Universitet afviste i 2010 528 kvalificerede ansøgere, hvilket er 67 procent flere end i 2009. I modsætning hertil faldt det samlede antal afviste kvalificerede ansøgere på alle universiteter med 4 procent svarende 175 personer fra 2009 til 2010. Fordelt på hovedområder er langt den største gruppe af afviste kvalificerede ansøgere fra Syddansk Universitet fra sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab, jf. tabel 5.1.1.3.

Tabel 5.1.1.3: Afviste kvalificerede ansøgere på Syddansk Universitet fordelt på hovedområder, 2007-2010, antal og pct.

		2007	2008	2009	2010	Ændring 2009-2010
						Antal	Pct.
Syddansk Universitet
	Humaniora	93	198	46	48	2	4
	Naturvidenskab	24	31	5	5	0	0
	Samfundsvidenskab	76	177	101	220	119	118
	Sundhedsvidenskab	268	85	165	255	90	55
	Teknisk videnskab	4	7	0	0	0	0
	I alt	465	498	317	528	211	67
	Videregående uddannelser på Syddansk Universitet, der ikke er under VTU	5	32	3	5	2	67
Alle universiteter
	Humaniora	1.141	439	1.193	1.346	153	13
	Naturvidenskab	341	107	276	331	55	20
	Samfundsvidenskab	1.344	831	2.219	1.699	-520	-23
	Sundhedsvidenskab	1.397	290	1.188	1.369	181	15
	Teknisk videnskab	47	39	108	66	-42	-39
	Teologi	2	2	2	0	-2	-100
	I alt	4.272	1.708	4.986	4.811	-175	-4

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding.

Tabel 5.1.1.4: Optagne pr. 1/10 på Syddansk Universitet fordelt på hovedområder, 2007- 2010, antal og procent (optagelsens 2. runde)

		2007	2008	2009	2010	Ændring 2009-2010
						Antal	Pct.
Syddansk Universitet
	Humaniora	1.062	593	969	1.046	77	8
	Naturvidenskab	348	253	355	355	0	0
	Samfundsvidenskab	1.187	793	1.097	1.304	207	19
	Sundhedsvidenskab	369	318	385	494	109	28
	Teknisk videnskab	85	89	112	171	59	53
	I alt	3.051	2.046	2.918	3.370	452	15
	Videregående uddannelser på Syddansk Universitet, der ikke er under VTU	289	333	323	334	11	3
Alle universiteter
	Humaniora	6.491	5.311	6.389	6.915	526	8
	Naturvidenskab	3.104	2.550	3.335	3.815	480	14
	Samfundsvidenskab	7.819	6.904	7.855	8.773	918	12
	Sundhedsvidenskab	1.717	1.641	1.925	2.125	200	10
	Teknisk videnskab	1.491	1.573	1.732	1.887	155	9
	Teologi	180	106	170	189	19	11
	I alt	20.802	18.085	21.406	23.704	2.298	11

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding.
Anm: Opgørelsen er lavet eksklusiv standby.

Det fremgår af tabel 5.1.1.4, at Syddansk Universitet fra 2009 til 2010 har haft en vækst i antal optagne pr. 1/10 på 452 personer svarende til 15 procent. Det er 4 procentpoint højere end væksten på universiteterne set under et.

Ved at sammenligne optagelsestallene i tabel 5.1.1.2 ovenfor (tilbudt optag pr. 30/7) og optagelsestallet pr. 1/10 efter optagelsens 2. runde (tabel 5.1.1.4 ovenfor) fremgår det, at Syddansk Universitets 2. runde optagelsestal er højere end det antal studerende, der tilbydes optag pr. 30/7. Dette svarer til situationen for universiteterne samlet set, hvor optagelsestallet pr. 1/10 (efter 2. runde) de senere år også har været højere end optaget efter 1. runde (tilbudt optag).

5.1.2 Fuldførte

I 2009 fuldførte 1.246 studerende en kandidatuddannelse på Syddansk Universitet. Dette er en stigning på syv procent i forhold til 2007. I perioden 2007 til 2009 steg antallet af nyuddannede kandidater fra universiteterne samlet set med 1 procent, jf. tabel 5.1.2.1 nedenfor.

Tabel 5.1.2.1: Fuldførte kandidater på Syddansk Universitet fordelt på hovedområder, 2007-2009, antal

	2007	2008	2009
Humaniora	302	325	361
Naturvidenskab	215	182	160
Samfundsvidenskab	291	283	355
Sundhedsvidenskab	254	283	299
Teknisk videnskab	99	106	71
I alt	1.161	1.179	1.246
Indeks	100	102	107
Alle universiteter	12.898	12.341	13.018
Indeks	100	96	101

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Fuldførte er fra 1. oktober året før til 30. september det pågældende år. Tallene omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

5.2 Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen

Udviklingen i forhold til 50 procent målsætningen vurderes via Undervisningsministeriets profilmodel, der beregner det uddannelsesniveau, som en ungdomsårgang forventes at opnå i løbet af deres uddannelseskarriere (der estimeres i 25 år). Beregningerne antager, at uddannelsessystemet de kommende 25 år vil blive ved med at fungere som på beregningstidspunktet. Beregningerne er baseret på data fra Danmarks Statistik, og de er baseret på et gennemsnit af aktiviteten i to år. Grundlaget er de nyeste profilresultater for 2009, som er baseret på 2008 og 2009 data. Derfor slår et meget højt eller lavt optag i et enkelt år ikke fuldt igennem i profilberegningerne.

Antal optagne på de videregående uddannelser er én af flere faktorer, der påvirker 50 procent målsætningen. Alt andet lige vil flere optagne føre til, at flere også forventes at fuldføre en videregående uddannelse. Men optaget er langt fra den eneste betydende faktor. Hvis en højere andel af de unge påbegynder en ungdomsuddannelse, eller fuldførelsesprocenterne stiger, vil det også alt andet lige føre til flere fuldførte.

For at kunne vurdere det fremtidige optag på universiteterne har Universitets- og Bygningsstyrelsen estimeret hvilket optag, der skal til på universiteterne i 2015, hvis 50 procent målsætningen skal opfyldes, og frafaldet ikke reduceres fra det nuværende niveau. Det er optagelsestallet pr. 1/10 eksklusive standby opgjort af den Koordinerede Tilmelding, der anvendes i beregningerne. Der er altså tale om optagelsestallet efter optagelsens 2. runde. Universiteternes optag på uddannelser, der ikke hører under Videnskabsministeriet, er også indregnet i måltallet for optaget.

Dette optagelsestal påvirkes naturligvis betydeligt af, at antallet af unge mellem 19 og 25 år ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose forventes at stige med 14 procent i perioden fra 2010 til 2015. Antallet af unge vil i øvrigt stige til og med 2018, hvorefter det begynder at falde igen.

Beregningerne viser, at hvis universiteterne i 2015 skal fylde lige så meget i forhold til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, som de gør i 2010, skal optaget på universiteterne i 2015 være ca. 26.202. Det er ca. 1.200 flere end 2010-optaget, svarende til en stigning på ca. fem procent.

Det meget høje optag i 2010 har, såfremt dette niveau fastholdes i de kommende år, reduceret den nødvendige optagelsesvækst ganske betydeligt. Således var udfordringen efter 2009-optaget en vækst i optaget på universiteterne frem til 2015 på ca. 3.200, svarende til en stigning på ca. 15 procent.

Hvis Syddansk Universitet skal fastholde sin andel af universitetsoptaget, skal niveauet i 2010 ikke blot fastholdes, men optaget i 2015 skal være ca. fem procent højere end optaget i 2010. Det svarer til en optagelsesvækst på Syddansk Universitet på 173 studerende fra 2011 til 2015, svarende til et 2015-optag på 3.877 studerende. De 173 studerende svarer til, at Syddansk Universitet skal øge optaget med 35 studerende hvert år frem mod 2015.

Profilmodellen fra 2009 viser, at 57,6 procent af en ungdomsårgang optages på en videregående uddannelse. 49,4 procent ender med at færdiggøre en videregående uddannelse, heraf forventes 20,7 procent at fuldføre en kandidatuddannelse. Det betyder, at 86 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse i Danmark, også senere fuldfører en videregående uddannelse.

Hvis det ikke lykkes at øge optaget i de kommende år, således at optaget i 2015 ikke vil være større end optaget i 2010, så vil det – som følge af de voksende ungdomsårgange i perioden – betyde, at optaget i 2015 kun vil være på ca. 56 procent af den estimerede ungdomsårgang. Det betyder samtidig, at ca. 90 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse, senere skal fuldføre, hvis 50 procent målsætningen skal nås uden et øget optag i forhold til 2010 optaget.

5.2.1 Mål for optag i udviklingskontrakten

Syddansk Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 samt i sin udviklingskontrakt for 2011 opstillet mål for universitetets optag på bacheloruddannelsen. Universitetet levede i 2009 og 2010 op til målet i udviklingskontrakten, jf. tabel 5.2.1.1.

Tabel 5.2.1.1: Syddansk Universitets mål for optag på bacheloruddannelserne, antal studerende

	2008	2009	2010	2011
Mål	2.839	2.896	2.954	3.763
Resultat	2.519	3.216	3.728	-

Kilde: Syddansk Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010 og Syddansk Universitets årsrapport 2008 og 2009.

Syddansk Universitet indsats for et øget optag

Syddansk Universitet optager gerne flere studerende, også gerne flere end de 173 frem mod 2015. Det vil Syddansk Universitet blandt andet gøre gennem kontakt til de unge i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner på alle niveauer. Syddansk Universitets markedsføring foregår særligt med fokus på de medier, hvor de unge er til stede, dvs. de sociale medier og hjemmesider.

Det er en integreret del i en række af Syddansk Universitets generelle rekrutterings- og markedsføringstiltag, at universitetet henvender sig til målgrupper af studerende (og forældre) i den syddanske region, der traditionelt går efter kortere uddannelser. Syddansk Universitet ønsker i videst muligt omfang at sikre, at alle gymnasieelever i den syddanske region også har en universitetsuddannelse inde i deres overvejelser.

Syddansk Universitet har en rekrutteringsstrategi, der fremhæver, at mødet med universitetet bedst sker ved et personligt møde mellem en nuværende studerende og den potentielle mønsterbryder. Syddansk Universitet har mange forskellige tilbud til kommende studerende, f.eks. at man kan blive ”studerende for en dag”, Åbent Hus, studiepraktik med studenterbroen i uge 43 for gymnasieelever og erhvervspraktik for grundskoleelever i uge 44. Humaniora har udviklet begrebet Base Camp, der er et tilbud om, over en weekend, at deltage i crash courses i f.eks. tysk arrangeret af studerende. Samfundsvidenskab har opbygget et koncept ”lån en studerende”, hvor en studerende kommer ud i gymnasiet. Syddansk Universitet har desuden et samarbejde med undervisningsministeriet samt arbejde med institutioner fra alle tre gymnasieretninger stx, htx og hhx.

Fastholdelse

Syddansk Universitet gør en ihærdig indsats for at fastholde de studerende, samt for at sikre, at de studerende træffer kvalificerede valg undervejs i uddannelsen. Kvalificeringen af de studerendes valg undervejs i uddannelsen handler bl.a. om grundig information om mulighederne (f.eks. DIVA),,men også om den individuelle og kollektive vejledning vedrørende den personlige afklaring.

Syddansk Universitets VejledningsCenter er oprettet til det formål at støtte de studerende i at gennemføre deres uddannelse. Fokus er studietvivl og motivation, grundlæggende studiekompetencer og personlige forhindringer. I 2010 vejledte centret omtrent 2.000 studerende.

Der pågår et omfattende arbejde med at uddanne administrative medarbejdere, med kontakt til studerende, i kommunikation og service (jf. EVA Rapport fra 2005), ligesom studievejlederne har fået kompetencer, der er markant bedre end tidligere (V ejledningsStrategierne).

Syddansk Universitet vil i den kommende periode have et særligt fokus på, hvordan frafaldet blandt mønsterbryderne kan mindskes.

5.2.2 Opfølgning på sidste møderundes rapport

Syddansk Universitet oplyste ved sidste års tilsynsmøde, at det er en væsentlig udfordring for både universitetet og regionen at få flere unge fra ”universitetsfremmede” miljøer i gang med en universitetsuddannelse. Syddansk Universitet peger på, at denne opgave kun kan løftes, hvis overgangsfrekvensen fra grundskole til de gymnasiale, adgangsgivende uddannelser hæves. Herudover skal overgangsfrekvensen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse hæves.

Der er et stort vækstpotentiale i den syddanske region, som Syddansk Universitet forsøger at realisere i tæt samarbejde med en række andre aktører (ungdomsuddannelserne, erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, regionerne og kommunerne, Studievalg med flere).

5.3 Uddannelser der matcher samfundets behov

Universiteterne har i dag det primære ansvar for, at de kandidater, der uddannes, har kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, samt at der ikke uddannes flere, end der er akademiske jobs til. De uddannede kandidater skal altså så vidt muligt matche arbejdsmarkedets efterspørgsel. Samtidig har universiteterne også ansvar for at sikre, at antallet af uddannelsespladser tilpasses den kapacitet, der er på den enkelte uddannelse, så kvaliteten ikke svækkes. Antallet af nye studerende skal passe til undervisnings- og bygningsressourcerne, så de kan tilbydes forsvarlig forskningsbaseret undervisning.

Ved at sammenligne optagelsessandsynligheden – det vil sige antallet af pladser i forhold til antallet af ansøgere – med de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens får man et billede af, hvor godt matchet er mellem antallet af studiepladser og arbejdsmarkedets aktuelle efterspørgsel efter kandidater fra de enkelte uddannelser.

5.3.1 Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Syddansk Universitet

Figur 5.3.1.1 viser det samlede billede af optagelsessandsynligheden og beskæftigelsesfrekvensen for hver af Syddansk Universitets kandidatuddannelser. Syddansk Universitets uddannelser er placeret i diagrammet for optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens.

Diagrammet viser, at Syddansk Universitet har 7 uddannelser, der både har høj beskæftigelsesfrekvens for de nyuddannede og en høj optagelsessandsynlighed. De er placeret i det grønne felt. Skillelinjen mellem felterne udgøres af landsgennemsnittet for hhv. optagelsessandsynligheden og beskæftigelsesfrekvensen. De sorte pile i diagrammet illustrerer, hvilke bevægelser, der kan styrke matchet mellem kapaciteten på uddannelserne og arbejdsmarkedets efterspørgsel.

De ”orange” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor de nyuddannede har en relativt lav beskæftigelsesfrekvens. Syddansk Universitet har på nuværende tidspunkt fem røde og to orange uddannelser. Det kan give anledning til at overveje, om og hvordan disse uddannelser kan sikre de studerende kompetencer, som matcher arbejdsmarkedets behov bedre, og derved forbedre beskæftigelsen for dimittenderne. Det vil kunne bevæge dem opad i figuren, så de bliver grønne eller gule.

De ”gule” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden ikke matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. De røde uddannelser (hvor beskæftigelsen er lav) optager for mange, mens de gule uddannelser (hvor beskæftigelsen er høj) optager for få. Der er tre gule uddannelser og fem røde uddannelser. Det kan give anledning til at overveje, hvordan universiteterne kan få større fokus på og bedre viden om, hvad samfundet efterspørger, når de tilrettelægger uddannelsernes kapacitet.

Et bedre match vil kunne bevæge uddannelserne horisontalt i figuren. De gule uddannelser kunne blive grønne og de røde kunne blive orange. De grønne uddannelser er uddannelser, hvor både beskæftigelsesfrekvensen og optagelsessandsynligheden er høj.

Syddansk Universitets uddannelser er således på nuværende tidspunkt placeret i alle fire felter. Nogle af uddannelserne i det grønne felt har en optagelsessandsynlighed på 1, hvilket vil sige, at alle 1. prioritetsansøgerne blev optaget. Da samfundet har brug for flere kandidater fra denne uddannelse, mens der ikke er nok ansøgere, giver denne situation anledning til at genoverveje, om man kan øge søgningen til disse uddannelser.

Figur 5.3.1.1: Placering af uddannelserne på Syddansk Universitet (2009)

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding.
Anm. Der kan godt ligge flere uddannelser i ét punkt.

5.3.2 Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov

Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra Syddansk Universitet er højere end gennemsnittet for alle universiteterne. Beskæftigelsesfrekvensen for hovedområderne samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab er ligeledes højere end landsgennemsnittet for de respektive hovedområder, jf. tabel 5.3.2.1.

Syddansk Universitet har generelt en højere optagelsessandsynlighed end universiteterne samlet set. Det er kun på humaniora, at ansøgere til Syddansk Universitet har en lavere optagelsessandsynlighed end landsgennemsnittet.

Af tabel 5.3.2.2 fremgår det endvidere, at 7 af 17 kandidatuddannelser på Syddansk Universitet er uddannelser, hvor beskæftigelsen er høj, og hvor en meget stor del af eller alle ansøgerne optages (dvs. grønne uddannelser). Konkret havde 34 procent af dimittenderne fra Syddansk Universitet læst på en grøn uddannelse, mod en landstotal på 18 procent, jf. tabel 5.3.2.1.

Tabel 5.3.2.1: Optagelsessandsynlighed og de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens opgjort på hovedområde, antal og procent

Hovedområde	2008				2009 Optagelsessandsynlighed		Procent nyuddannede					Procent nyuddannede
	Nyuddannede		Beskæftigelsesfrekvens				Grøn	Gul	Orange	Rød	I alt	Grøn	Gul	Orange	Rød		I alt
	SDU	Alle uni	SDU	Alle uni	SDU	Alle uni	Syddansk Universitet					Alle universiteter
Hum	211	2.818	83,9	84,3	80,3	89,7	19	0	34	47	100	11	5	25	59	100
Nat	101	1.541	89	90,3	100,0	91,6	56	0	31	13	100	43	11	1	46	100
Samf	274	4.409	94,9	93,2	93,4	77,1	58	5	0	38	100	15	75	2	9	100
Sund	231	1.295	99,6	97,5	72,1	71,4	0	100	0	0	100	16	84	0	0	100
Tek	36	308	97,2	90,6	100,0	96,0	100	0	0	0	100	29	0	71	0	100
I alt	853	10.371	92,8	90,8	90,3	85,0	34	29	12	25	100	18	45	10	27	100

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding.
Anm. Beskæftigelsesfrekvensen, optagelsessandsynligheden og antallet af nyuddannede fordelt på hovedområde er beregnet for alle uddannelser, mens antallet af uddannelser og procent studerende kun er beregnet for uddannelser med flere end 9 uddannede. Bemærk, at ikke alle fuldførte ingeniører pt. kan opdeles på uddannelse/specialisering, derfor angives alene totalen af nyuddannede på hovedområde. Tallene dækker over uddannelser, der hører under Videnskabsministeriets ressort.

Tabel 5.3.2.2: Antal uddannelser i de fire kvadranter opgjort på hovedområde

	Grøn	Gul	Orange	Rød	alt	Grøn	Gul	Orange	Rød	alt
Hovedområde	Syddansk Universitet					Alle universiteter
Hum	1	0	1	3	5	6	3	8	24	41
Nat	2	0	1	1	4	11	2	1	9	23
Samf	3	1	0	1	5	6	6	3	5	20
Sund	0	2	0	0	2	2	5	0	0	7
Tek	1	0	0	0	1	7	1	1	0	9
I alt	7	3	2	5	17	32	17	13	38	100

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding.
Anm.: For uddannelser med færre end 10 uddannede er det ikke beregnet, hvilke kvadrant uddannelsen bør ligge i for at sikre valid statistik. Tallene dækker over kandidatuddannelser, som hører under Videnskabsministeriets ressort.

I nedenstående tabel ses, hvilke uddannelser der befinder sig i de fire kvadranter i ON- indikatoren.

Tabel 5.3.2.3: Uddannelser på Syddansk Universitet fordelt på optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens

Hovedområde	Uddannelse	Antal nyuddannede	Beskæftigelsesfrekvens	Optagelsessandsynlighed	Farve
Hum	Engelsk, c.negot.	38	0,92	1,00	Grøn
Nat	Biokemi	13	0,92	1,00	Grøn
Nat	Idræt	44	1,00	1,00	Grøn
Samf	Økonomi	31	0,97	1,00	Grøn
Samf	Samfundsvidenskab	36	1,00	1,00	Grøn
Samf	Revisor	83	0,98	1,00	Grøn
Tek	Datateknik, civ. ing.	36	0,97	1,00	Grøn
Samf	Jura	12	1,00	0,52	Gul
Sund	Biomekanik	31	1,00	0,74	Gul
Sund	Lægevidenskab	200	1,00	0,72	Gul
Hum	Informatik	69	0,83	0,72	Orange
Nat	Biologi	31	0,81	0,85	Orange
Hum	Historie	32	0,75	1,00	Rød
Hum	Dansk	29	0,83	1,00	Rød
Hum	Historie	32	0,75	1,00	Rød
Hum	Engelsk	35	0,83	1,00	Rød
Nat	Molekylær biologi	13	0,69	1,00	Rød
Samf	Cand.merc.	98	0,90	1,00	Rød

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding.
Anm.: For uddannelser med færre end 10 uddannede er det for at sikre valid statistik ikke beregnet, hvilken kvadrant uddannelsen bør ligge i. Tallene dækker over kandidatuddannelser, som hører under Videnskabsministeriets ressort. Uddannelserne er de kandidatuddannelser med tilgang i 2009, som Syddansk Universitet har indberettet til Danmark Statistik.

Syddansk Universitet mener, man skal være varsom med alene at konkludere noget om samfundets behov for uddannelserne ud fra ON-indikatoren. Syddansk Universitet vurderer løbende, om de udbudte uddannelser er relevante, og om de opfylder arbejdsmarkedets behov. Aktuelt er der iværksat en proces på Det Humanistiske Fakultet. Endvidere er der i vejledningsindsatsen fokus på, at de studerende vælger tilvalgsfag, som gør uddannelsen mere relevant i forhold til det, der efterspørges.

Tabel 5.3.2.4 angiver beskæftigelsesfrekvensen for alle 16-66-årige uddannet på Syddansk Universitet og de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens. 27 af uddannelserne på Syddansk Universitet har en beskæftigelsesfrekvens, der ligger over gennemsnittet for alle uddannelserne på landsplan, som er 92 procent. I alt er der beregnet beskæftigelsesfrekvens for 53 uddannelser.

Tabel 5.3.2.4: Generel beskæftigelsesfrekvens og de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens for uddannelser på Syddansk Universitet

Hovedområde	Uddannelse	Beskæftigelsesfrekvens	De nyuddannedes Beskæftigelsesfrekvens
Humaniora
	Arabisk, c.negot.	88	-
	Dansk	88	82,8
	Engelsk	86	82,9
	Engelsk, c.ling.merc.	100	-
	Engelsk, c.negot.	95	92,1
	Filosofi	78	-
	Fransk	88	-
	Fransk, c.negot.	95	-
	Historie	88	75,0
	Informatik	80	82,6
	Klassisk filologi	86	-
	Kulturformidling	91	-
	Litteraturvidenskab	86	-
	Multimedia arts	93	-
	Religionsvidenskab	80	-
	Slavisk	90	-
	Spansk	96	-
	Spansk, c.negot.	83	-
	Spr.inform., c.li.merc.	92	-
	Tysk	92	-
	Tysk, c.negot.	95	-
Naturvidenskab
	Biokemi	85	92,3
	Biologi	93	80,6
	Datalogi	95	-
	Fysik	95	-
	IT	90	-
	IT tværfaglig informationsteknologi	94	-
	IT-software	73	-
	Idræt	97	100,00
	Kemi	94	-
	Legemsøvelser	98	-
	Matematik	96	-
	Matematik-økonomi	95	-
	Matmatisk-fysisk faggruppe	95	-
	Molekylær biologi	85	69,2
	Naturvidenskab u.n.a.	97	-
Samfundsvidenskab
	Cand.merc.	95	89,8
	Erhvervsret,c.merc.	73	-
	Journalistik	89	-
	Jura	100	100,0
	Revisor	98	97,6
	Samf.forvalt.stats.	92	-
	Samfundsvidenskab	96	100,0
	Socialvidenskab	91	-
	Økonomi	96	96,8
Naturvidenskab
	Biomekanik	97	100,0
	Folkesundhed	91	-
	Lægevidenskab	96	99,5
	Sundhedsfaglig	91	-
Teknisk videnskab
	Civiling., civ.ing.	85	-
	Civilingeniør u.n.a.	84	-
	Datateknik, civ.ing.	96	97,2
	Kemi, civ.ing.	82	-

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding.
Note: Ingen udfyldning i 3. kolonne angiver, at beskæftigelsesfrekvensen er over 92 procent, som er gennemsnittet for alle uddannelser på landsplan. Grå udfyldning angiver, at beskæftigelsesfrekvensen er under 92 procent.

5.4 Konklusion

Syddansk Universitet oplyser, at universitetet gerne vil optage flere studerende. Også gerne flere end de 173 studerende, som udgør den vækst i optaget, Syddansk Universitet skal have, for at Syddansk Universitet har leveret sit forholdsmæssige bidrag til at nå 50 procentmålsætningen i 2015.

Syddansk Universitet arbejder for at øge optaget blandt andet gennem kontakt til de unge i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner på alle niveauer. Syddansk Universitets markedsføring foregår særligt med fokus på de medier, hvor de unge er til stede, dvs. de sociale medier og hjemmesider.

En høj andel af Syddansk Universitets studerende (34 procent) læser på en uddannelse, der er kategoriseret som ’grøn’. Grønne uddannelser har en høj beskæftigelsesfrekvens og en høj andel optagne ansøgere. På universiteterne samlet set læser 18 procent af de studerende på ‘grønne’ uddannelser.

Syddansk Universitet vurderer løbende, om de udbudte uddannelser er relevante, og om de opfylder arbejdsmarkedets behov. Aktuelt er der iværksat en proces på Det Humanistiske Fakultet. Endvidere er der i vejledningsindsatsen fokus på, at de studerende vælger tilvalgsfag, som gør uddannelsen mere relevant i forhold til det, der efterspørges.

Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Syddansk Universitets tilkendegivelse om at øge optaget frem mod 2015. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser ligeledes positivt på Syddansk Universitets initiativer til at styrke rekrutteringen af studerende og øge optaget af studerende i regionen, der traditionelt går efter kortere uddannelser. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på, at der er en stor del af Syddansk Universitets uddannelser, der har en høj beskæftigelsesfrekvens for dimittender. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge de forventeligt positive resultater af Syddansk Universitets iværksatte proces på Det Humanistiske Fakultet og arbejdet med at vejlede de studerende angående tilvalgsfag.

Denne side er kapitel 5 af 12 til publikationen "Rapport om Syddansk Universitet - Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011".

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2010.
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.