Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings logo. Klik for at komme til forsiden af vtu.dk.

2 Målsætning for energieffektivitet

UBST krav er at opnå byggerier, som er mindst 25 % mere energieffektive end tilsvarende byggeri opført eller renoveret efter de nugældende mindstekrav i Bygningsreglementet. Byggerierne skal således som minimum opfylde energikravene, der forventes at komme til at gælde for alt byggeri fra 2010. For nybyggeri svarer det til Lavenergibyggeri klasse 2 i de nuværende energibestemmelser i Bygningsreglementet.

Kravet om mindst 25 % bedre energieffektivitet gælder for alt byggeri - det vil sige både ved nybyggeri og større tilbygninger, ved større ombygninger og renoveringer samt ved mindre tilbygninger, ombygninger eller renoveringer. Kravet om mindst 25 % bedre energieffektivitet gælder også for de installationer, der er i bygningen og for det apparatur, der anvendes i bygningen, også selv om det ikke er omfattet af Bygningsreglementets energibestemmelser.

Kravet om mindst 25 % bedre energieffektivitet er ensbetydende med at UBST's krav til energieffektivitet skærpes, hvis det kan eftervises at være totaløkonomisk neutralt at opnå en bedre energieffektivitet i det konkrete byggeri under hensyn til både bygge- og driftsomkostninger. Ved vurdering af totaløkonomi benyttes en forenklet metode baseret på rentabilitetsfaktoren, se næste afsnit.

Det energieffektive byggeri skal primært opnås ved integreret projektering, hvor energieffektiv design af bygning, klimatiserings- og forsyningssystemer kombineres med energieffektive løsninger for de enkelte bygningsdele og installationer samt valg af energieffektivt apparatur.

Ved energieffektiv design af bygninger og systemer kan der ofte opnås markant reduktion af energibehovet uden ekstra byggeomkostninger eller i visse tilfælde endda med reducerede byggeomkostninger til følge. Eksempler på løsninger, hvor der både opnås en reduktion af energibehov og byggeomkostninger, er:

De enkelte bygningsdele og installationer skal opnå størst mulig energieffektivitet under hensyn til opnåelse af god totaløkonomi eller ultimativt neutral totaløkonomi. I den forbindelse er det væsentligt at vælge løsninger, hvor høj energieffektivitet kan opnås med mindst mulige omkostninger.

I kapitel 3 er det nærmere beskrevet, hvad der indgår i god integreret projektering af energieffektivt bygger.

I kapitel 4 er der angivet pejlemærker for energieffektive løsninger. Pejlemærkerne er udgangspunktet ved valg af energieffektive løsninger for de enkelte bygningsdele og installationer samt ved valg af energieffektivt apparatur.

Uanset hvad der måtte stå i denne vejledning forudsættes Bygningsreglementets krav altid opfyldt. Det er således ikke tilladt at gå på kompromis med andre krav i bygningsreglementet fx vedrørende indeklima, sundhed, styrke, holdbarhed eller fugtforhold.

2.1 Rentabilitetsfaktor

Ved bestemmelse af totaløkonomien anvendes rentabilitetsfaktoren svarende til den forenklede metode beskrevet i Bygningsreglementet og Energimærkningsordningen. Metoden anvendes som beskrevet i Bygningsreglementet og Energimærkningsordningen inklusive de der definerede levetider for forskellige kategorier af energibesparende tiltag. Tiltagene på de enkelte bygningsdele og installationer prioriteres ud fra rentabilitetsfaktoren. Tiltag med en rentabilitetsfaktor på 1,0 anses for at være totaløkonomisk neutrale, og tiltag med en rentabilitetsfaktor højere end 1,0 anses for at være totaløkonomisk gunstige. Tiltag med en rentabilitetsfaktor på 1,0 eller højere skal gennemføres. Tiltag med lavere rentabilitetsfaktor end 1,0 skal kun gennemføres i den udstrækning, det er nødvendigt for at opnå mindst 25 % bedre energieffektivitet end for tilsvarende byggeri opført eller renoveret efter de gældende mindstekrav i Bygningsreglementet.

Ved beregning af rentabilitetsfaktoren anvendes aktuelle energipriser og anerkendte byggeomkostninger fra prisbøger, andet tilsvarende UBST byggeri og lignende. Det er kun marginal omkostningerne ved at gennemføre tiltaget, som indgår i beregningen af rentabilitetsfaktoren. Hvis tiltaget fx består af mere isolering på en ydervæg, er det således kun omkostningerne ved den mere isolering, som skal indgå i beregningen af rentabilitetsfaktoren - ikke omkostningerne til selve klimaskærmen.

I konkrete byggerier kan der anvendes lavere rentabilitetsfaktorer, fx hvis der er forventning om stigende energipriser eller ekstra lang levetid for byggeriet og løsningerne i det. Kravet til rentabilitetsfaktor kan fx sættes til 0,8 i stedet for 1,0 i relation til totaløkonomisk neutrale løsninger. Eventuelle beslutninger om skærpelse af kravene til rentabilitetsfaktor skal foretages af bygherren, se afsnit 3.1: Programfasen.

Rentabilitetsfaktoren skal dokumenteres for alle løsningsvarianter både dem der anvendes i byggeriet slutligt, for pejlemærkerne og for alle relevante alternativer.

2.2 Udspecificering af krav

I det følgende udspecificeres UBST's krav om mindst 25 % bedre energieffektivitet end tilsvarende byggeri opført eller renoveret efter de nugældende mindstekrav i Bygningsreglementet i forhold til anvendelse af kravet i forskellige situationer.

2.2.1 Nybyggeri og større tilbygninger

UBST's krav ved nybyggeri og ved større tilbygninger er de samme. Ved større tilbygninger forstås tilbygninger på 100 m² eller mere. Større tilbygninger opføres altid i henhold til Bygningsreglementets energirammekrav. Der skal således altid udføres energibehovsberegning i henhold til SBianvisning 213 - også selv om Bygningsreglementet åbner for andre muligheder.

For nybyggeri og større tilbygninger gælder følgende krav fra UBST:

Kravene til nybyggeri gælder også ved ændret anvendelse af en bygning, helt svarende til Bygningsreglementets krav til nybyggeri også gælder ved ændret anvendelse af en bygning, fx hvor en fabriksbygning indrettes til undervisning. Kravet til varmeisolering kan dog fraviges for bygningsdele, som ikke ændres, eller som kun kan ændres i begrænset omfang, fx hvor en facade skal bevares.

2.2.2 Større ombygninger og renoveringer

Ved større ombygninger og renoveringer forstås ombygninger og renoveringer, som er omfattet af reglen i Bygningsreglementet (Kapitel 8.4, stk. 1. i BR95 og kapitel 7.4.2 i BR 08) om ændring af 25 % af klimaskærmens areal eller 25 % omkostning i forhold til bygningens værdi. Omfanget af relevante tiltag udvides dog til at omfatte alle energisparetiltag, der er totaløkonomisk neutrale eller har gunstig totaløkonomi. Ved vurdering af totaløkonomien anvendes rentabilitetsfaktoren, som tidligere beskrevet. Der skal altid udføres energibehovsberegning i henhold til SBi-anvisning 213 for større ombygninger og renoveringer - også selv om Bygningsreglementet åbner for andre muligheder.

For større ombygninger og renoveringer gælder følgende krav fra UBST:

Hvor større ombygninger og renoveringer kombineres med større tilbygninger skal de enkelte områder hver for sig opfylde de stillede krav.

2.2.3 Mindre tilbygninger, ombygninger eller renoveringer

Ved mindre tilbygninger, ombygninger eller renoveringer forstås tilbygninger, ombygninger eller renoveringer, som ikke falder ind under kravene til større tilbygninger, ombygninger og renoveringer i den vejlednings afsnit 2.2.1 og 2.2.2.

Ved start af mindre ombygninger eller renoveringer skal det altid analyseres, om det vil være mere hensigtsmæssigt at gennemføre en større renovering frem for fx at gennemføre flere mindre ombygninger og renoveringer over en periode. Hvis analysen viser, at det er mere energieffektivt at gennemføre en større renovering, bør en sådanne i stedet igangsættes.

For mindre tilbygninger, ombygninger eller renoveringer gælder følgende krav fra UBST:

2.2.4 Andre installationer og apparatur

For installationer og apparatur, som Bygningsreglementet ikke stiller energikrav til, gælder kravet om mindst 25 % bedre energieffektivitet i forhold til typisk, gennemsnitlige installationer og apparatur af tilsvarende type. Energikravene fremgår under pejlemærkerne for den pågældende installation eller det pågældende apparatur. Installationer og apparatur, som Bygningsreglementet ikke stiller energikrav til, er fx elevatorer, udebelysning, servere og pc’er.

Reglerne om rentabilitet gælder også for installationer og apparatur.

2.3 Bestemmelse af energibehov

Energibehovet bestemmes i alle tilfælde i henhold til SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov.

Ved bestemmelse af energibehovet forudsættes anvendelse af energieffektive installationer og apparatur også på områder, hvor Bygningsreglementet ikke stiller energikrav.

Denne side er kapitel 2 af 5 til publikationen "UBST-Energivejledning: Planlægning af energieffektivt byggeri".


© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2009. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.