Universiteternes forskning
I dette kapitel beskrives universitetsforskningen set fra både input- og output-siden; hvor meget bliver der afsat til forskning, og til hvilke områder? Og hvordan bliver pengene anvendt, og hvad bliver der forsket i?
I afsnittet om input-delen opridses indledningsvist de helt overordnede linjer i det samlede offentlige forskningsbudget, herefter ses der på bevillingerne til universiteterne. Forskningsbevillinger kan forenklet set deles op i henholdsvis basismidler og konkurrenceudsatte midler, og i den første del af kapitlet beskrives de to forskellige typer af forskningsmidler set i forhold til universiteterne.
I output-delen stilles skarpt på de anvendte forskningsårsværk, herunder fordelingen mellem grundforskning og anvendt forskning, samt hvilke sektorer, hovedområder og udvalgte strategiområder, der har flest anvendte forskningsårsværk. I forlængelse heraf beskrives anvendelsen af forskningen set ud fra de resultater, der kommercialiseres. Afslutningsvist beskrives de danske universiteters placering på den internationale universitetsrangliste THES, samt to indikatorer for forskningskvalitet.
Input: Midler til forskning
Det offentlige har siden 2004 bevilget et stadigt større beløb til forskning og udvikling. Som tabel 6 viser, blev der i 2008 bevilget 15,7 mia. kr., hvilket er en forøgelse på 778 mio. kr. eller 5,2 procent i forhold til 2007. Størstedelen af stigningen tilfalder universitetssektoren. Det offentlige forskningsbudget udgjorde 0,89 procent af BNP i 2008, hvilket var lidt højere end i 2007.
Størstedelen af det samlede offentlige forskningsbudget udgøres af bevillinger på finansloven. Andre væsentlige poster er kommunale og regionale midler, midler til Danmarks Grundforskningsfond, samt de internationale bevillinger. I forhold til Regeringens målsætning om at tiltrække flere EU-bevillinger, er det interessant at bemærke, at EU-bevillingerne er steget fra 695 mio. kr. i 2002 til 864 mio. kr. i 2008. Det svarer til en stigning på 24 procent.
| Tabel 6: Offentligt forskningsbudget efter udvalgte bevillingstyper 2002-2008. Mio. kr. i 2008-prise | |||||||
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Finanslovsbevillinger | 10.578 |
10.510 |
10.562 |
10.949 |
11.447 |
12.765 |
13.396 |
| Internationale bevillinger i alt | 768 |
734 |
717 |
703 |
723 |
872 |
930 |
| Heraf EU-bevillinger | 695 |
663 |
649 |
637 |
657 |
806 |
864 |
| Kommunale og regionale midler | 768 |
783 |
787 |
757 |
907 |
1.083 |
1.099 |
| Danmarks Grundforskningsfond | 323 |
287 |
191 |
206 |
177 |
211 |
285 |
| Det offentlige forskningsbudget i alt | 10.578 |
12.313 |
12.256 |
12.614 |
13.254 |
14.931 |
15.709 |
| Kilde: Danmarks Statistik 2009. | |||||||
| Anm: Da tabellen kun viser udvalgte poster, summerer de enkelte poster ikke til det offentlige forskningsbudget i alt. | |||||||
Figur 1: Offentligt forskningsbudget i procent af BNP. 2008-priser
Kilde: Danmarks Statistik 2009.
I figur 2 sammenlignes Danmark med de øvrige OECD-lande i forhold til de samlede offentlige og private udgifter til forskning og udvikling (FoU). I opgørelsen indgår altså også de private forskningsudgifter.
I 2006 udgjorde Danmarks samlede FoU-udgifter 2,4 procent af BNP, hvilket placerer Danmark sammen med lande som USA, Tyskland og Østrig, et stykke over OECD-gennemsnittet på 1,8 procent af BNP. Der er stadig et stykke vej før Danmark når op på Barcelona-erklæringens anbefalede 3 procent af BNP, som kun henholdsvis Sverige, Finland, Japan og Korea levede op til i 2006. At et land som eksempelvis Finland lever op til målsætningen, mens Danmark ikke gør, skyldes i høj grad at de private udgifter i 2006 udgjorde 2,4 procent af BNP i Finland, mens de i Danmark kun udgjorde 1,7 procent af BNP.
Figur 2: Samlede offentlige og private bruttoudgifter til forskning og udvikling som pct. af BNP, 2006.
Kilde: OECD Science, Technology and Industry Outlook 2008/1
Anm: Referenceår er 2006 med undtagelse af Australien (2004), Island (2005), Italien (2005), Mexico (2005), New Zealand (2005), Schweiz (2004)
Konkurrenceudsatte midler
De konkurrenceudsatte bevillinger til forskning kan opdeles i henholdsvis frie forskningsmidler og strategiske forskningsmidler. Mens de frie midler kan søges til al slags forskning, er de strategiske forskningsmidler afsat til særlige, politisk prioriterede forskningsformål eller områder. De to primære organer er her Det Frie Forskningsråd (DFF) og Det Strategiske Forskningsråd (DSF), som blev oprettet den 1. januar 2004. Den eksisterende rådsstruktur er fastlagt i ”lov om forskningsrådgivning” fra 2003, og det er videnskabsministeren, der udpeger medlemmerne af rådene.
I ”Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen” fra 2. november 2006 er der i alt afsat 1.400 mio. kr. (2007- priser) i perioden 2007 til 2010 til finansiering af strategisk forskning fordelt på seks temaer, samt et syvende initiativ, der skal give et bedre grundlag for prioritering af den strategiske forskningsindsats.
Inden for de seks strategiske forskningstemaer; Vedvarende energi, miljø og transport, Fødevarer, sundhed og miljø, Uddannelsesområdet, Brugerdreven innovation, Nano-, bio- og IKT-teknologi samt Kulturforståelse, blev der samlet indgivet 626 ansøgninger og ansøgt for 5.112,9 mio. kr. Det resulterede i 45 bevillinger til strategiske forskningsprojekter, der i alt fik 563,1 mio. kr. Succesraten for de opnåede bevillinger (bevilget beløb/ansøgt beløb) er 17,1 pct., mens succesraten for de opnåede tilsagn (antal bevillinger/antal ansøgninger) er 14,9 pct.
Tabel 7, der omfatter alle bevillingsmodtagere, viser, hvordan de strategiske bevillinger fordeler sig på forskellige typer af institutioner.
| Tabel 7: Strategiske forskningsbevillinger fordelt på forskellige typer af institutioner. | |
| Type institution | Fordeling i pct |
| Danske universiteter | 55,1 |
| Danske sektorforskningsinstitutioner | 2,8 |
| Andre danske offentlige institutioner | 1,1 |
| Danske hospitaler | 9,0 |
| Danske GTS-institutter | 1,7 |
| Danske SMV’er | 8,6 |
| Danske store virksomheder | 12,5 |
| Danske organisationer | 1,9 |
| Udenlandske SMV'er | 0,1 |
| Udenlandske forskningsenheder inkl. universiteter | 3,8 |
| Fonde mv. | 3,5 |
| I alt | 100,0 |
| Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen. | |
| Anm: GTS står for godkendt teknologisk service. SMV står for små og mellemstore virksomheder | |
Universiteterne tegner sig for godt halvdelen (55,1 procent) af bevillingerne. Private virksomheder modtager også betydelige midler, idet i alt 21,1 procent af bevillingerne er udmøntet til private virksomheder fordelt på henholdsvis 12,5 procent til store virksomheder og 8,6 procent til små og mellemstore virksomheder (SMV). Den tredje største modtager af bevillinger er danske hospitaler, der tegner sig for ni procent.
Fælles for bevillingerne er, at de enkelte bevillinger typisk er givet til flere forskellige typer institutioner, så der kan skabes synergi mellem videnbehov og ekspertiseområder. Derimod kan der være relativt store forskelle på fordelingen mellem bevillingerne og ikke mindst på fordelingen mellem de seks strategiske temaer.
Basismidler til universiteterne
De rene basismidler er penge som universiteterne selv kan råde over og som ikke skal hentes i konkurrence med andre universiteter. Universiteternes basismidler til forskning er steget fra ca. 5,9 mia. kr. i 2005 til ca. 6,9 mia. kr. i 2009, svarende til en stigning på ca. 1 mia. kr. eller i alt 17 procent siden 2005. Tillægges puljemidler, som udmøntes i løbet af 2009 til universiteterne, er stigningen i alt 19 procent.
De øgede basismidler til forskning er for delt til alle universiteterne. På Københavns Universitet er basismidlerne til forskning steget fra ca. 2 mia. kr. i 2005 til ca. 2,4 mia. kr. i 2009. Danmark Tekniske Universitet har også oplevet en væsentlig forøgelse i basismidlerne – fra ca. 1,1 mia. kr. i 2005 til 1,3 mia. kr. i 2009. Det mindste universitet – IT-universitetet i København – har primært en stigning i bevillingerne fra 2008 til 2009.
| Tabel 8: Udvikling i universiteternes basismidler til forskning, mio. kr. i 2009-priser | |||||
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
|
|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | 2.015 |
2.055 |
2.200 |
2.283 |
2.358 |
| Aarhus Universitet | 1.265 |
1.253 |
1.330 |
1.434 |
1.479 |
| Syddansk Universitet | 548 |
547 |
577 |
612 |
649 |
| Roskilde Universitet | 207 |
203 |
209 |
212 |
219 |
| Aalborg Universitet | 464 |
462 |
493 |
534 |
573 |
| Handelshøjskolen i København | 225 |
213 |
202 |
214 |
227 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 1.071 |
1.078 |
1.131 |
1.223 |
1.276 |
| IT-Universitetet | 78 |
80 |
73 |
75 |
89 |
| I alt | 5.873 |
5.891 |
6.215 |
6.587 |
6.870 |
| Indeks | 100 |
100 |
106 |
112 |
117 |
| Puljer | 94 |
||||
| Forskning i alt | 5.873 |
5.891 |
6.215 |
6.587 |
6.964 |
| Indeks i alt | 100 |
100 |
106 |
112 |
119 |
| Kilde: FL 2009 og TB 2008, inklusiv basismidler til Forskningscenteret Risø og Danmarks Rumcenter, som nu er sammenlagt med DTU. Oversigten er eksklusiv forskningsmidler til IT-Vest på § 19.22.49. Indeks 2005= 100. | |||||
De øgede basismidler til forskning er fordelt til alle universiteterne. På Københavns Universitet er basismidlerne til forskning steget fra ca. 2 mia. kr. i 2005 til ca. 2,4 mia. kr. i 2009. Danmark Tekniske Universitet har også oplevet en væsentlig forøgelse i basismidlerne – fra ca. 1,1 mia. kr. i 2005 til 1,3 mia. kr. i 2009. Det mindste universitet – IT-universitetet i København – har primært en stigning i bevillingerne fra 2008 til 2009.
Den markante stigning i basismidlerne til forskning er især et resultat af globaliseringsaftalerne fra 2006 og 2008, hvor et bredt flertal af de politiske partier herved bakkede op om væsentlige investeringer for fremtiden.
Eksterne midler til universiteterne
Universiteterne får også eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed.
Tabel 9: Eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed, 2007. |
||||||||
Danske offentlige
kilder |
Danske private
kilder |
EU-midler | Øvrige midler
fra udlandet |
I alt | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | 602.618 |
274.043 |
115.171 |
53.226 |
1.045.057 |
|||
| Aarhus Universitet | 619.794 |
264.568 |
100.176 |
92.058 |
1.076.596 |
|||
| Syddansk Universitet | 145.092 |
101.524 |
38.976 |
15.964 |
301.556 |
|||
| Roskilde Universitet | 63.351 |
5.558 |
8.571 |
3.137 |
80.617 |
|||
| Aalborg Universitet | 121.558 |
46.683 |
43.584 |
9.504 |
221.329 |
|||
| Danmarks Tekniske Universitet | 509.713 |
123.847 |
152.175 |
77.706 |
863.441 |
|||
| Handelshøjskolen i København | 39.683 |
23.395 |
8.701 |
685 |
72.464 |
|||
| IT-Universitetet | 6.754 |
3.159 |
748 |
0 |
10.661 |
|||
| Universiteterne i alt | 2.108.562 |
842.778 |
468.102 |
252.280 |
3.671.722 |
|||
| Kilde: Danske Universiteter | ||||||||
Aarhus Universitet og Københavns Universiteter får flest eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed, men Danmarks Tekniske Universitet får næsten lige så mange som de to store universiteter. IT-Universitetet, Handelshøjskolen i København og Roskilde Universitet er de universiteter, som får færrest eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed.
Output: Omfang, kvalitet og kommercialisering
Vendes blikket mod output-siden, viser tabel 10 fordelingen af FoU-personalet samt universiteternes faktiske udgifter til forskning og udvikling. Samlet set anvendte universiteterne 9.180 FoU-årsværk i 2006. Det fremgår af tabellen, at Københavns Universitet anvendte omkring 1.600 flere FoU-årsværk end Aarhus Universitet, som har det næsthøjeste antal årsværk.
| Tabel 10: FoU-personale, FoU-årsværk og FoU-udgifter for institutioner under universitetsloven. FoU-ansatte ultimo 2006, antal årsværk og mio. kr. 2006. | |||||
FoU-årsværk |
FoU-personale |
Udgifter i alt |
Heraf eksternt |
finansieret |
|
|---|---|---|---|---|---|
Antal |
Antal |
Mio. kr. (2006) |
Udgifter |
Procent |
|
| Københavns Universitet | 3.612 |
5.419 |
3.091 |
920 |
30% |
| Aarhus Universitet | 1.992 |
4.188 |
2.094 |
571 |
27% |
| Danmarks Tekniske Universitet | 1.265 |
2.070 |
1.075 |
473 |
44% |
| Aalborg Universitet | 897 |
1665 |
863 |
189 |
22% |
| Syddansk Universitet | 841 |
1320 |
859 |
213 |
25% |
| Handelshøjskolen i København | 280 |
763 |
196 |
47 |
24% |
| Roskilde Universitet | 231 |
475 |
405 |
76 |
19% |
| IT-Universitetet | 61 |
97 |
51 |
13 |
25% |
| I alt | 9.180 |
15.997 |
8.633 |
2.502 |
29% |
| Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse. Forskningsstatistikken 2006, tabel 21a. | |||||
Hvad forskes der i?
Tabel 11 viser fordelingen mellem de forskellige hovedområder. I modsætning til tabel 10 inkluderer tabel 11 også universitetshospitalerne. Betragtes alle hovedområder under ét, viser tabel 11, at 53 procent af årsværkene anvendes til grundforskning, 35 procent til anvendt forskning (strategisk forskning), og 12 procent til udviklingsarbejde. Det fremgår også tydeligt, at sundhedsvidenskab med sine 4.156 årsværk er klart det største forskningsområde, med over 1000 flere årsværk end naturvidenskab med 3.124 årsværk, og ca. fire gange så stort som humaniora, der har 1.164 årsværk. Betragtes hovedområderne hver for sig, ses der store forskelle i balancen mellem grundforskning og anvendt forskning. Hvor henholdsvis 78 og 74 procent af forskningen inden for
naturvidenskab og humaniora kan karakteriseres som grundforskning, er det samme tal kun 29 procent inden for teknisk videnskab.
Tabel 11: Antal FoU-årsværk på højere læreanstalter fordelt på hovedområde og forskningsart. 2006. |
|||||||
Grund |
I pct. af samlet |
Anvendt |
I pct. af samlet |
Udviklings. |
I pct. af samlet |
||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
forskning
i kr. |
forskning |
forskning i kr. |
forskning |
arbejdei kr. |
forskning |
I alt |
|
| Sundhedsvidenskab | 1.925 |
46% |
1.608 |
39% |
623 |
15% |
4.156 |
| Naturvidenskab | 2.256 |
72% |
714 |
23% |
153 |
5% |
3.124 |
| Samfundsvidenskab | 920 |
47% |
718 |
37% |
301 |
16% |
1.939 |
| Teknisk videnskab | 494 |
29% |
958 |
56% |
245 |
14% |
1.697 |
| Humaniora | 860 |
74% |
189 |
16% |
115 |
10% |
1.164 |
| I alt | 6.454 |
53% |
4.187 |
35% |
1.439 |
12% |
12.080 |
| Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse. Forskningsstatistikken 2006, tabel 22. | |||||||
Kommercialisering af forskning
Den årlige kommercialiseringsstatistik belyser de offentlige forskningsinstitutioners indsats og resultater med teknologioverførsel. Den indgår hermed som ét blandt flere initiativer til en styrket monitorering og dokumentation af den nationale indsats for videnspredning.
Stilles skarpt på universiteterne fremgår det, at Danmarks Tekniske Universitet både har de største udgifter og indtægter fra kommercialisering. Samtidigt har universitetet flest indberettede personale-årsværk ansat til teknologioverførsel. Københavns Universitet har flest indberettede opfindelser (74), mens Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og til dels Syddansk Universitet også tæller godt med i statistikken. De to mindre universiteter, Roskilde Universitet og IT-Universitetet figurerer stort set ikke i kommercialiseringsstatistikken. Det skal dog ses i lyset af dels de to universiteters relative beskedne antal FoU-årsværk, samt at universiteterne primært bedriver forskning inden for områder, der sjældent giver anledning til patentering.
Tabel 12: Universiteternes kommercialisering 2008 |
|||||||||
Indberet- tede opfindel- ser |
Patentansøg- ninger indgivet |
Udstedte patenter |
Licens-, salgs- og optionsaf- taler (inkl. software) |
Samlet licens portfølje (excl. Software) |
Spinout virksom- heder etableret |
Personale til teknologi- ove rførsel (årsværk) |
Udgifter til kommer- cialisering (i 1000 kr.) |
Indtægter fra kommer- cialisering (i 1000 kr.) |
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| AAU | 42 |
8 |
1 |
18 |
6 |
1 |
4,0 |
1.947 |
1.682 |
| AU | 41 |
23 |
0 |
15 |
17 |
2 |
7,7 |
7.989 |
3.391 |
| DTU | 67 |
39 |
6 |
20 |
6 |
0 |
13,5 |
11.809 |
21.062 |
| ITU | 2 |
1 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0,8 |
175 |
0 |
| KU | 74 |
21 |
0 |
19 |
43 |
3 |
8,0 |
5.700 |
4.310 |
| RUC | 0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0,25 |
430 |
0 |
| SDU | 14 |
7 |
0 |
5 |
4 |
2 |
4,0 |
1.858 |
2.060 |
| I alt | 240 |
99 |
7 |
77 |
76 |
8 |
38,25 |
29.908 |
32.505 |
| Kilde: ”Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2008”, Forsknings- og Innovationsstyrelsen. | |||||||||
| Anm: Forsknings- og Innovationsstyrelsens årlige kommercialiseringsstatisik indeholder data for patentaktive offentlige forskningsinstitutioner. Det vil sige institutioner, som er omfattet af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, og som i praksis udfører aktiviteter efter denne lov. Institutioner, som alene driver forskning inden for humaniora eller samfundsvidenskab, er hermed ikke omfattet af statistikken. Derfor er Handelshøjskolen i København ikke medtaget i tabellen. | |||||||||
International rangering af universiteter
TIMES Higher Educational Supplement (THES) får hvert år udarbejdet en rangliste over verdens universiteter. Listen udarbejdes af firmaet QS og indeholder 500 universiteter. THES´ liste konstrueres på baggrund af fem forskellige indikatorer, der vægter forskelligt ind på den samlede rangering.
| Tabel 13: De danske universiteters placering på THES’ universitetsliste 2006-2008 | |||
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | 54 | 93 | 48 |
| Aarhus Universitet | 126 | 114 | 81 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 194 | 130 | 133 |
| Syddansk Universitet | 317 | 295 | |
| Kilde: THES 2006-2008 http://www.topuniversities.com/ | |||
Det skal bemærkes, at det kun er fire af de danske universiteter, der optræder på listen – Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet. Det ses, at deres placering på listen har svinget noget i de tre år. Mens Københavns Universitet i 2006 var placeret som nr. 54 på listen, faldt deres placering i 2007 til nr. 93 for så igen at rykke op til nr. 48 i 2008.
For Aarhus Universitet har der også været relative store udsving i placeringen. Fra en placering som nr. 126 i 2006 steg universitets placering i 2007 til nr. 114 og igen i 2008 til nr. 81. Danmarks Tekniske Universitet har først og fremmest ændret placering fra 2006 til 2007, hvor de steg fra at være placeret som nr. 194 til af være placeret som nr. 130. Dog er der ikke sket store udsving derefter, da universitetet i 2008 ligger som nr. 133 på listen – og altså blot 3 placeringer under i forhold til året før. Syddansk Universitet er med som nummer 295. Syddansk Universitet var nummer 317 i 2007. Handelshøjskolen i København, Roskilde Universitetscenter, Aalborg Universitet og IT-Universitetet indgår ikke i THES’ rangliste.
Der er en væsentlig usikkerhed forbundet med en sådan rangering, hvilket udsvingene i de tre universiteters forskellige placeringer i de pågældende år også indikerer.
Forskningskvalitet
Der findes ikke én entydig internationalt accepteret standard for måling af kvaliteten af den offentlige forskning. En ofte anvendt indikator er antallet af videnskabelige publikationer per indbygger. I Danmark er der sket en positiv udvikling, idet antallet af videnskabelige publikationer per mio. indbyggere i perioden 2001-2005 til 2002- 2006 er steget med 2,3 procent. Danmark overgås blandt OECD-landene kun af Schweiz og Sverige, som figur 3 viser.
Figur 3: Top ti over videnskabelige publikationer per mio. indbyggere, 2003-2007
Kilde: National Science Indicators (NSI), Deluxe Version 2007 og OECD 2007 (indbyggertal). Beregninger foretaget af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
En anden indikator for forskningskvalitet er, hvor ofte danske forskeres videnskabelige publikationer citeres af andre forskere. De danske publikationer blev i perioden 2002-2006 citeret 6,6 gange i gennemsnit per publikation. Det er en lille stigning i forhold til perioden 2001-2005. I international sammenligning er det blandt OECDlandene kun Schweiz, som overgår Danmarks hyppighed af citationer per publikation i perioden 2002-2006, som figur 4 viser.
Figur 4: Top ti over videnskabelige citationer per publikation, 2003-2007
Kilde: National Science Indicators (NSI), Deluxe Version 2007. Beregninger foretaget af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.