• Forside
• Indhold
• << Forrige
• Næste >>
• Bund

Danmark - Kina

1. Danmark-Kina – partnerskab til fælles gavn

Danske repræsentationer i Kina

Danmarks samarbejde med Kina vil være præget af gensidighed og respekt. Kina og Danmark står overfor en række globale udfordringer, som fordrer et styrket samarbejde til fælles gavn.

En fremtidssikring af vores velfærd kræver, at Danmark klarer sig godt i globaliseringen og udnytter de muligheder, som vækst og udvikling i Asien giver.

I udmøntning af Asien-strategien har regeringen besluttet at lave en handlingsplan for en forstærket og fokuseret indsats i Kina.

Handlingsplanen for Kina angiver prioriteter og konkrete indsatser, som skal placere Danmark bedre i Kina og bidrage til at sikre danske interesser i samarbejdet med Kina, også omkring de store udfordringer, som Kina står overfor.

Handlingsplanen er ikke et katalog over alt eksisterende dansk samarbejde med Kina, men har fokus på områder og indsatser, som vil blive særligt prioriteret i de kommende år.

1.1 Kina i dag

Kina fejrer i 2008 tredive-året for beslutningen om at åbne sig mod omverden. Kina har i den periode løbende gennemført markedsøkonomiske reformer indenfor landbrug, industri og handelsforhold og har haft en imponerende vækst på gennemsnitligt næsten 10 procent om året. Den rivende økonomiske udvikling forventes at fortsætte. Kina er i dag verdens næststørste økonomi opgjort i købekraftsparitet kun overgået af USA, og forudses at blive verdens største senest i løbet af 10-20 år. Ifølge WTO var Kina i 2007 verdens næststørste vareeksportør og tredjestørste vareimportør. Kina har i dag verdens største valutareserver og må ventes i stigende omfang at bruge af overskuddet til at investere i udlandet.

Konsekvenserne af udviklingen i Kina mærkes i dag over hele verden, og Kinas position i det internationale samfund er under forandring i takt hermed. Dette stiller såvel Kina som det internationale samfund, EU og Danmark overfor nye udfordringer, men også nye muligheder.

Udenrigspolitisk omsættes Kinas hastige økonomiske udvikling i disse år til en mere selvbevidst, engageret og aktiv udenrigspolitisk profil. Stabilitet i Kina, i regionen og internationalt er en prioritet for Kina, da det giver de bedste rammebetingelser for sikring af fortsat økonomisk vækst og indenrigspolitisk stabilitet. Kinas udenrigspolitiske tilgang er samtidig under forandring. Kina prioriterer i dag multilateralt samarbejde og engagement betydeligt højere og deltager aktivt heri – også som instrument til sikring af kinesiske positioner. I forbindelse med sekspartsforhandlingerne om Nordkoreas atomvåbenprogram har Kina spillet en konstruktiv rolle som vært og mægler og været medvirkende til fremskridt i forhandlingerne. Kinas traditionelle ikke-indblandingsprincip er imidlertid fortsat den udenrigspolitiske doktrin.

Den nye udenrigspolitiske profil har medført, at Kina står i et dilemma mellem på den ene side internationale forventninger om, at Kina skal agere som en ansvarlig stormagt i internationale konfliktsituationer og tage aktivt ansvar, og på den anden side det traditionelle kinesiske ikke-indblandingsprincip samt ønske om ikke at være toneangivende på den internationale politiske scene. Dette er en udfordring for Kina, men er også en udfordring for det internationale samfund, herunder Danmark.

Økonomisk er Kina på vej opad i den globale værdikæde. Den kinesiske ledelse og store dele af den kinesiske befolkning er i stigende grad opmærksom på de muligheder og udfordringer en globaliseret verden tilbyder, og de krav det stiller til konkurrencedygtighed, kreativitet, teknologisk udvikling og omstillingsparathed.

Kina befinder sig i en transitionsfase fra ”made in China” til ”created in China”. Dette afspejles i et stigende og strategisk fokus på forskning og uddannelse. Kinas samlede investeringer indenfor forskning og uddannelse er i perioden 1997 til 2005 steget fra 31,2 til 153,8 mia. kr. En stigning fra 0,64 pct. af bruttonationalproduktet til 1,34 pct. Antallet af indskrevne universitetsstuderende er i samme periode øget fra 3,2 mio. til 15,6 mio. I takt hermed er antallet af patentansøgninger steget fra 114.208 til 476.264, mens antallet af videnskabelige publikationer er steget fra 35.311 til 153.374. Det er en prioritering i god tråd med det antikke Kinas fokus på innovation, der bragte verden de fire store opfindelser: kompasset, krudtet, papiret og trykkekunsten.

Kina har en kraftigt voksende middelklasse, der i 2015 ventes at udgøre mere end 300 mio. mennesker og et deraf følgende stigende indenlandsk forbrug. Dette suppleres med stigende asiatisk regional handel. For Danmarks vedkommende betyder det stigende konkurrence og udfordringer også indenfor videnstunge områder, samtidig med at Kinas komparative fordele på arbejdskraftintensive områder ikke svækkes grundlæggende. Dette er vigtige muligheder og udfordringer, som Danmark skal drage fordel af.

Fortsat økonomisk vækst er hovedprioriteten for den kinesiske ledelse. På trods af den mangeårige høje vækst er der fortsat et stort behov for økonomisk udvikling i Kina, hvor mere
end 100 millioner mennesker stadig lever under fattigdomsgrænsen. Fortsat økonomisk vækst er imidlertid også vigtig af hensyn til den indenrigspolitiske stabilitet og dermed for styrets legitimitet i befolkningen. Politisk og ledelsesmæssig kontinuitet er kendetegnende for det Kina, vi ser i dag, hvilket understreges af relativt gnidningsløse ændringer i den politiske topledelse.

Korruption er fortsat et problem. Internt i Kinas Kommunistparti anses korruption for en af de største potentielle trusler mod partiets legitimitet i befolkningen på linje med den voksende sociale ulighed.

Håndteringen af den stigende ulighed er en af de største indenrigspolitiske udfordringer i Kina i dag. Det gælder en stigende ulighed, såvel mellem landområder og byområder som mellem de enkelte provinser i Kina. Det gælder også fortsatte reformer af sundheds-, skole- og pensionssystemet med henblik på ensartet dækning af basale behov. Kina lancerede i 2000 udviklingsstrategien ”Go West”, med henblik på at sikre en mere gunstig udvikling af det centrale og vestlige Kina.

Det store antal demonstrationer og sociale uroligheder, der har været rapporteret de senere år, bl.a. affødt af korruption, stigende social ulighed og miljøforurening, har imidlertid ikke svækket den centrale ledelses styring af landet.

Den kraftige økonomiske vækst har skabt et omfattende energi- og råstofbehov i Kina. Sikring af adgang til stabil energiforsyning er derfor også blevet en vigtig udenrigspolitisk prioritet for Kina. I dag er Kina verdens næststørste forbruger af energi, men forventes i 2010 at indtage pladsen som verdens største forbruger. Ifølge Det Internationale Energi Agentur forventes Kinas andel af verdens samlede primære energiforbrug at stige fra 10 pct. i 2000 til ca. 22 pct. i 2030. 2/3 af Kinas energiforbrug kommer fra kul. Da Kinas energibehov kun forventes at vokse, øges nødvendigheden af vedvarende, miljøvenlige og energibesparende løsninger, hvilket også prioriteres af den kinesiske ledelse.

Samtidig har den høje økonomiske vækst haft alvorlige miljøog klimamæssige konsekvenser. Anvendelsen af primært kul som energikilde, der i mange områder udnyttes ineffektivt og uden hensyn til miljøet, har medvirket til, at Kina i 2007 overtog pladsen som verdens største udleder af CO2. Den kinesiske ledelse er opmærksom på de miljømæssige udfordringer og investerer i øget omfang i miljøforbedringer såvel nationalt som på provins- og lokalniveau.

Udviklingen i Kina er ligeledes kendetegnet ved en urbanisering, der ikke har set sin lige i historien. Der er tale om verdens største folkevandring fra land til by og fremvæksten af en lang række byer og megabyer, der sætter infrastrukturen og den sociale struktur under pres.

Foto: Colourbox

I 2025 forventes mere end 2/3 af Kinas befolkning at bo i storbyer, og der forventes at være mere end 220 byer med mere end 1 mio. mennesker. Den kraftige urbanisering kombineret med stigende velstand og energiforbrug blandt kinesere har også store konsekvenser for belastningen af miljøet i byerne. Særligt håndteringen af affald er et voksende problem i mange kinesiske byer.

Det enkelte menneskes individuelle muligheder er blevet markant forbedret på det økonomiske og sociale område gennem de seneste 30 år.

Retssamfundet er blevet styrket særligt igennem revideringer af straffe- og retsplejeloven. Endvidere er ejendomsrettigheder indskrevet i den kinesiske forfatning. Dette giver nye muligheder for den enkelte borger til at gøre sin ret gældende.

Den politiske frihed for den enkelte borger er imidlertid fortsat stærkt begrænset. Det samme gør sig gældende for ytrings- og pressefriheden og der er udpræget statslig kontrol med medier i Kina.

Beskyttelse af menneskerettighederne er blevet indført i forfatningen i 2004, men den konkrete gennemførelse heraf halter fortsat, herunder på lokalt niveau og ved manglende uafhængig kontrol af bl.a. politiets virke.

Kina vedtog i juni 2007 en lov om arbejdskontrakter, der har til formål at sikre bedre forhold for arbejdstagere. Den konkrete gennemførelse er imidlertid også her mangelfuld. Det er endvidere fortsat ikke muligt at danne uafhængige fagforeninger.

På trods af en generel større åbenhed over for religionsudøvelse, bliver der fortsat slået hårdt ned på uautoriserede religiøse bevægelser – især hvis bevægelserne ses som værende i opposition til Kommunistpartiet.

Brugen af dødsstraf og administrative tilbageholdelser udgør ligeledes fortsatte menneskerettighedsproblemer i Kina.

Samlet set har Kina over de seneste 30 år håndteret enorme politiske, økonomiske og sociale forandringer og udfordringer.

Og der er ingen tvivl om, at Kina også i de kommende år vil konfrontere meget store udfordringer og håndteringen af disse vil have stor betydning ikke blot for Kina selv, men også for Asien og verden som helhed.

1.2 Kinas udvikling, og hvad Danmark vil

Danmark skal styrke det bilaterale samarbejde med Kina og være engageret og involveret i udviklingen i Kina og drage fordel af den udvikling, vi ser i Kina og samtidig bidrage til Kinas håndtering af de store sociale og samfundsøkonomiske udfordringer, som Kina står overfor indenrigspolitisk. Dette var baggrunden for, at Udenrigsministeriet i 2007 styrkede både den politiske og den handelsmæssige kompetence på ambassaden i Beijing, åbnede et innovationscenter i Shanghai i 2007 og i 2005 oprettede et handelskontor i Chongqing i det centrale Kina. Også i København har Udenrigsministeriet styrket prioriteringen af Kina bl.a. ved øgede ressourcer til kinesisk sprogtræning. På en lang række områder er der allerede indgået samarbejder mellem ministerier og institutioner i Danmark og i Kina, men samarbejdet kan og bør styrkes.

Hvordan Kina håndterer sine indenrigspolitiske og udenrigspolitiske udfordringer har stor betydning for hele verden og også for Danmark. Danmark skal derfor være en aktiv partner og konstruktiv aktør i Kinas udvikling og forandringsproces.

Danmark skal på den ene side være en medspiller i Kinas fortsatte udvikling og drage fordel af denne udvikling, og på den anden side søge at påvirke udviklingen med henblik på at fremme global sikkerhed, stabilitet, klima, demokrati og menneskerettigheder. Danmark vil medvirke til at skabe rammerne for et positivt engagement af Kina i løsningen af globale udfordringer og konflikter.

I det følgende gennemgås de hovedområder, Danmark vil fokusere på i styrkelsen af samarbejdet med Kina.

• Forside
• Indhold
• << Forrige
• Næste >>
• Top

Denne side er 1 af 2 til publikationen "Danmark - Kina".
Version nr. 1.0 af 27-12-2010
 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2010. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.