• Forside
• Indhold
• << Forrige
• Bund

Danmark - Kina

2. Prioriteter for et styrket dansk-kinesisk samarbejde

Partnerskabet bliver fokuseret på følgende hovedområder:

• Politisk dialog og samarbejde
• Klima-, energi- og miljøsamarbejde
• Forskning, innovation og uddannelse
• Kommercielle relationer herunder handel og investeringer
• Tiltrækning af arbejdskraft
• Kultur og turisme

2.1 Politisk dialog og samarbejde

Danmark ønsker at udvikle et omfattende partnerskab med Kina, som skal udmønte sig i regelmæssig og øget besøgsudveksling på højt niveau samt styrke og bidrage til koordineringen af samarbejdet indenfor den brede vifte af områder, hvor Kina og Danmark har fælles interesser.

Udenrigspolitisk ønsker Danmark at understøtte Kinas udvikling som en konstruktiv og ansvarlig stormagt i det internationale samfund. Indenfor global sikkerhed er det en afgørende forudsætning for et effektivt multilateralt samarbejde. Kina spiller en stigende rolle i en lang række internationale sammenhænge såvel politisk som økonomisk, og det er derfor vigtigt, at Kina på konstruktiv vis integreres i et internationalt forpligtende samarbejde. Kina har styrket sit engagement i regionale asiatiske samarbejdsorganisationer og er også aktiv i ASEM samarbejdet. Danmark skal bidrage til, at denne udvikling fortsættes.

Kina er i dag en toneangivende aktør indenfor investeringer og bistand, særligt i Afrika. Det er i den sammenhæng vigtigt at engagere Kina i samarbejde med andre donorer for i videst muligt omfang at fremme international donorkoordination. Danmark har i den forbindelse tilbudt at dele ud af erfaringerne fra årtiers dansk udviklingsbistand især i Afrika. Kina har udsendt ca. 1400 styrker til FN’s fredsbevarende missioner og er således ved at udvikle sig til en stor international troppebidragsyder. Danmark har mange års erfaring fra deltagelse i fredsbevarende, internationale operationer og vil drøfte disse erfaringer med Kina.

Danmark samarbejder også med Kina igennem EU. EU og Kina besluttede i 2004 at indgå et strategisk samarbejde, der siden løbende er udbygget. Som udløber af det strategiske samarbejde påbegyndtes i 2007 forhandlinger om indgåelse af en bred partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Kina.

Danmarks og EU’s kritiske dialog med Kina om menneskerettigheder udgør en central del af Danmarks Kina-politik. Den kritiske dialog vil blive fortsat og løbende søgt styrket. Der er tale om en langsigtet påvirkningsproces.

Menneskerettighedssituationen i Kina er blevet forbedret i takt med den politiske og økonomiske udvikling i Kina. Men der er stadig lang vej at gå, og ofte er det implementeringen af rettigheder, der halter bagefter.

Derfor støtter Danmark også en række konkrete menneskerettighedsprojekter, der fokuserer på at forbedre menneskerettighedssituationen i Kina indenfor straffelovgivning og arbejdstagerrettigheder, herunder migrantarbejderes rettigheder. Danmark vil prioritere igangsættelse af nye projekter i Kina indenfor ytringsfrihed og i forhold til miljørettighedsNGO’er og -aktivister.

I forhold til Tibet opfordrer Danmark, inden for rammerne af den danske ét-Kinapolitik, til styrket dialog med henblik på en løsning, der sikrer tibetanernes menneskerettigheder, kultur og religion. Danmark støtter også projekter i Tibet, herunder indenfor uddannelse.

Indenrigspolitisk arbejder den kinesiske ledelse efter en overordnet målsætning om et ”harmonisk samfund”, og viser i den forbindelse interesse i indretningen af det danske samfund.
En række delegationer fra Kina har gennem de senere år været på besøg i Danmark med henblik på at studere den danske model og den danske offentlige administration. Det vil være i Danmarks langsigtede interesse at bidrage til udviklingen af et mere harmonisk kinesisk samfund, og derfor at styrke synliggørelsen af på hvilke områder den danske model kan inspirere til reformer af Kinas arbejdsmarked, sociale sikringssystem og offentlige administration.

I dialogen og samarbejdet med Kina er det vigtigt at have Kinas størrelse og forskellighed for øje. Kina består af provinser, hvoraf flere er større end de største europæiske lande
og med en købekraft, der varierer fra europæisk niveau som Shanghai til udviklingslandsniveau som Guizhou. Kendskab til Kinas provinser og forståelse for betydningen af provinserne er derfor central. De enkelte kinesiske provinser har selvstændige interesser i at etablere internationale forbindelser og samarbejder, og Danmark bør udnytte dette på såvel regionalt som kommunalt plan. Flere regioner og kommuner i Danmark har allerede etableret bilateralt samarbejde og aftaler med provinser og byer i Kina.

2.2 Klima, energi og miljø

Klima- og energimæssigt og på miljøområdet står Kina overfor store udfordringer. Der er et stort potentiale for Danmark i udbygning af samarbejdet med Kina på dette område.

På alle myndighedsniveauer i Kina er der stigende prestige i og incitament i at engagere sig i klima-, miljø- og energi effektivitetsspørgsmål. Tørkerne i efteråret 2007, snestormene i januar 2008 samt de årlige oversvømmelser senest i juni 2008 har medført en stigende bevidsthed i befolkningen om klimaforandringer. I juni 2007 vedtog Kina landets første klimastrategi. Ifølge strategien og den nuværende 5-års plan skal energiudnyttelsen forbedres således, at energiforbruget pr. bruttonationalproduktenhed er 20 pct. lavere i 2010 sammenlignet med 2006. Samtidig skal den vedvarende energis andel af energiforbruget øges fra 7½ pct. til 10 pct. i 2010. De langsigtede mål omfatter en generel styrkelse af brugen af vedvarende energi (15 pct. i 2020), herunder nye brintteknologier samt en øget anvendelse af atomkraft. Kul vil dog fortsat være den væsentligste energikilde til Kinas fortsatte økonomiske vækst, og der er stort fokus på mere effektiv udnyttelse af kul. Ikke desto mindre er man fra kinesisk side meget interesseret i den energiteknologiske udvikling, særligt indenfor vedvarende energi. Teknologioverførsel er et af Kinas hovedkrav i forbindelse med COP15 i 2009.

Et styrket dansk samarbejde med Kina indenfor klima, energi og miljø vil således være bredspektret og gå på tværs af en række af de øvrige fokusområder. Klima, energi og miljø vil blive yderligere integreret i den politiske dialog, i de kommercielle relationer samt i forskning og innovation.

Der er et stort økonomisk potentiale for danske virksomheder i Kina, hvis kompetence indenfor energi, miljø og klima er på et meget højt niveau. Kommercielt har Danmarks Eksportråd udviklet Green China konceptet for på bedst mulig måde at bistå danske virksomheder i forbindelse med at udnytte det kommercielle potentiale indenfor energi og miljø. Green China konceptet består af tre elementer, der tilsammen skal åbne det svære, men meget vigtige kinesiske marked for danske energi- og miljøvirksomheder:

• Skabelse af overblik over eksisterende lovgivning. Særligt fokus på den konkrete implementering af lovgivningen og dermed det, der reelt driver markedet.
• Skabelse af en branding-platform, der sikrer kendskab til, hvordan Kinas massive udfordringer kan løses med anvendelse af dansk teknologi og løsninger. Der kommunikeres i målsætninger og løsninger, som er relevante for de kinesiske beslutningstagere, hvilket ofte er politikere og embedsmænd.
• Skabelse og vedligeholdelse af vigtigt netværk blandt beslutningstagere i seks udvalgte provinser: Chongqing, Hebei, Liaoning, Shandong, Tianjin og Zhejiang – samt Beijing med den nationale regering. Provinserne er udvalgt, da de generelt er foregangsprovinser på energi- og miljøområdet og samtidig besidder reel købekraft.

Teknologisk og uddannelsesmæssigt er Danmark indenfor vedvarende energi ligeledes en attraktiv partner for Kina grundet et styrket kinesisk fokus på såvel forskning og uddannelse som på miljø og klima.

Danmark yder gennem Blandet Kredit programmet støtte til en række energi- og miljørelaterede projekter i Kina, herunder spildevand og fjernvarme. Støtten gives i form af rentefrie lån til finansiering af moderne teknologi og knowhow; til projekter der ikke ville kunne opnå finansiering på markedsvilkår. Dansk erhvervsliv har store spidskompetencer på disse områder, og projekterne har medført betydelige miljøgevinster og besparelser i energiforbruget.

I 2008 lanceredes Business-to-Business (B2B) Miljøprogrammet, som støtter etableringen af langsigtede kommercielt bæredygtige samarbejder mellem kinesiske og danske miljøvirksomheder i de mindre udviklede områder af Kina. B2B Programmet kan yde støtte til feasibility studier, pilotprojekter og egentlige projekter, i hvilke der overføres dansk knowhow og miljøteknologi til Kina. For danske virksomheder betyder programmet, at disse får mulighed for at udnytte et kommercielt potentiale, der kan realiseres som ’first mover’ i disse mindre udviklede dele af landet, samtidig med at virksomhederne bidrager til miljø- og teknologiløft af de kinesiske virksomheder.

Foto: Flickr 2825281634 - CC

Miljø

På miljøområdet underskrev den danske og den kinesiske miljøminister i september 2007 en ny samarbejdsaftale, der skal styrke samarbejdet mellem danske og kinesiske aktører. Indsatsen for et bedre samspil mellem danske og kinesiske aktører på miljøområdet indgår også i regeringens handlingsplan for miljøeffektiv teknologi fra sommeren 2007. Her er særligt fokus på et kommercielt baseret samspil inkl. danske virksomheders salg af miljøteknologi på det kinesiske marked.

Miljøområdet er omfattet af en række miljøkonventioner. Relevansen af at samarbejde med Kina om implementeringen af disse, skal bl.a. ses i lyset af, at de økonomiske aktiviteter i Kina har nået et omfang, så Kinas implementering af miljøkonventionerne er afgørende for effekten af disse. F.eks. er de kinesiske kulfyrede kraftværker en væsentlig bidragsyder til kviksølvsforureningen i det arktiske område.

Endelig er Kina som storleverandør af varer og produkter til det europæiske marked også med til at påvirke miljøet i EU og skal derfor leve op til EUs nye kemikalielovgivning. Mange danske virksomheder har baseret deres ”forretningskoncept” på kinesiske underleverandører og er derfor i særlig høj grad afhængig af, at denne udfordring løses tilfredsstillende. Danske virksomheders erfaring med at forberede sig på EUs nye kemikalielovgivning (REACH) kan blive en væsentlig inspiration for kinesiske eksportvirksomheder med EU som marked.

I takt med den kraftige urbanisering i Kina vil danske kompetencer indenfor bæredygtig byudvikling – økobyer - i stigende grad blive interessante for Kina. Økobyer er baseret på et gennemgående koncept om miljømæssig bæredygtighed og energieffektivitet. Økobyerne i Kina er endnu et stykke fra at blive realiserede, men kan ses som demonstrationsprojekter, der kan øge opmærksomheden og interessen for miljø i Kina, og anvendes som platform for udenlandsk samarbejde og teknologiudveksling. Danmark vandt i 2006 den prestigefyldte Gyldne Løve ved arkitekturbiennalen i Venedig for et projekt om bæredygtig byudvikling i Kina.

Den danske ekspertise indenfor energi, miljø og klima er således omfattende og inkluderer bl.a. vedvarende energi, energibesparende løsninger, miljøbeskyttelse, affaldshåndtering, spildevandshåndtering, og bioteknologi. Man er fra kinesisk side meget opmærksom på danske kompetencer indenfor klima, energi og miljø.

2.3 Forskning, innovation, uddannelse

Kina stiller sig ikke længere tilfreds med at være verdens fabrik, men satser i disse år målrettet på at udvikle sig til et førende videnssamfund. Der investeres derfor massivt i viden og uddannelse, og Kina gør sig i stigende grad gældende også på det teknologiske område.

Siden 1999 er Kinas udgifter til forskning og udvikling vokset med over 20 pct. om året, og i december 2006 opnåede Kina en position som det land i verden, der næst efter USA investerer mest i viden og innovation. Kina har i dag næsten lige så mange studerende på de videregående uddannelser som de 27 EU-lande tilsammen. Kinesiske studerende gennemfører i stigende grad en del af deres uddannelse i udlandet. Uddannelse bliver en af de største salgsvarer i Kina i fremtiden, og den danske uddannelsestradition kan i den forbindelse komme til at spille en betydelig rolle, hvis vi handler nu.

I takt med at Kina udvikler sig som en toneangivende vidensøkonomi, er det derfor vigtigt, at Danmark er repræsenteret med aktive og fremadrettede tiltag inden for uddannelse, forskning og innovation. Målet er, at Danmark og Kina i de kommende år udvikler sig til at være tætte partnere på vidensområdet til gavn for begge lande.

Danmark og Kina har allerede taget vigtige første skridt møntet på at styrke samarbejdet på vidensområdet. Den 25. september 2007 underskrev undervisningsministeren og videnskabsministeren to aftaler om uddannelse med den kinesiske undervisningsminister. Samme dag indgik videnskabsministeren en aftale om et styrket bilateralt forskningssamarbejde med sin kinesiske kollega. Med aftalerne er der skabt et solidt fundament for det fremtidige dansk-kinesiske samarbejde om viden og talent.

Den 26. september 2007 blev det danske innovationscenter indviet i Shanghai. Centrets formål er at markedsføre dansk forsknings- og erhvervslivs spidskompetencer blandt andet med henblik på at tiltrække videnstunge investeringer til Danmark. Centret bistår desuden danske virksomheder i identifikation af partnere eller teknologiske løsninger og afdækker danske virksomheders kunde- og brugerbehov på det lokale marked. Centret bistår ligeledes danske forskere med kontakt og netværk til førende forsknings- og innovationsmiljøer.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU) udgav i februar 2008 en strategi for vidensamarbejde mellem Danmark og Kina. Strategien udstikker pejlemærker og søsætter nye initiativer for et styrket samarbejde inden for forskning, innovation og universitetsuddannelse. Blandt de forventede resultater af strategien er øget dansk-kinesisk forskningssamarbejde, lettere adgang til at rekruttere talentfulde kinesiske forskere og større mobilitet af studerende mellem Danmark og Kina.

Som led i et styrket bilateralt samarbejde inden for forskning og uddannelse arbejdes der på allerede i 2009 at oprette et dansk universitetscenter i Beijing. Hensigten er at opbygge centret på et kinesisk eliteuniversitet. Det vil udgøre rammen om fælles forskningssatsninger mellem Danmark og Kina og udbud af uddannelser på kandidat og ph.d.-niveau til danske og kinesiske studerende. Målet er, at Danmark og danske universiteter får en synlig platform i Kina, der muliggør opbygning af stærke relationer på forskningsområdet, udsendelse af danske studerende til Kina under velkendte forhold samt rekruttering af dygtige kinesiske studerende og forskere til danske vidensmiljøer og virksomheder.

I maj 2008 enedes undervisningsministeren og den kinesiske viceundervisningsminister om at styrke det bilaterale samarbejde inden for erhvervsuddannelse og livslang læring. Der var også enighed om at støtte bestræbelserne på at placere uddannelse højere på dagsordnen i ASEM og styrke samarbejdet i det etablerede netværk for uddannelse og forskning inden for livslang læring: ’The ASEM Education and Research Hub for Lifelong Learning’.

Undervisningsministeriet vil udarbejde lovforslag, som skal sikre ét hjemmelsgrundlag for udbud og akkreditering af dansk godkendte uddannelser i udlandet. De institutionsmæssige rammer for udbud af sådanne uddannelser vil indgå i lovforslaget. Derudover vil der blive arbejdet for, at der etableres et pilotprojekt inden for de erhvervsrettede uddannelser, i samarbejde med kinesiske partnere med henblik på at afdække, hvorledes efter- og videreuddannelse kan integreres i danske virksomheders program for socialt ansvar (CSR) i Kina. Samtidig forventes det belyst, hvorledes e-læring kan udvikles som en læringsplatform for voksne i Danmark og Kina. Undervisningsministeriet vil endvidere igangsætte et udredningsarbejde om etablering af et dansk center for erhvervsrettede uddannelser i Kina. Centret skal understøtte realiseringen af den aftale, som undervisningsministeren indgik med sin kinesiske kollega den 25. september 2007. Undervisningsministeriet vil endvidere arbejde for, at danske erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner kommer til at figurere på det kinesiske undervisningsministeriums liste over anerkendte uddannelsesinstitutioner i Danmark.

Markedsføring af danske videregående uddannelser i Kina vil blive styrket og indgår som en prioritet i styrelsen for internationaliserings (CIRIUS) udmøntning af den nationale strategi for markedsføring af Danmark som uddannelsesland.

2.4 Kommercielle relationer, herunder handel og investeringer

Kina er ikke blot verdens vigtigste produktionsmarked.
Det er også det hurtigst voksende forbrugermarked og i stigende grad stedet, hvor danske virksomheders fremtidige globale konkurrenter fødes. Det er derfor af afgørende betydning for Danmark, at danske virksomheder står stærkt i Kina inden for alle værdikædens led. Samtidig er det kinesiske marked stort og fragmenteret, hvilket fordrer indgående kendskab. Den danske eksport til Kina blev fordoblet fra 2003 til 2007, og alene i 2008 er den vokset med 40 pct., så Kina i dag er Danmarks 14. største eksportmarked. Medregnes også Hong Kong og salget af tjenesteydelser (primært skibsfart), er Kina allerede Danmarks 6. vigtigste eksportmarked. Hertil kommer de konkurrenceevneforbedringer danske virksomheder opnår ved at producere i Kina (der i nogen grad kan aflæses af den betydelige import, som i 2007 var på knap 30 mia. kr.), samt værdien af danske virksomheders produktion i Kina, som sælges direkte på markedet eller eksporteres til tredjelande.

Dansk skibsfart hører til blandt de væsentligste eksporterhverv. Dansk skibsfarts valutaindsejling mellem Kina (inkl. Hong Kong) og destinationer verden over er større end Danmarks samlede vareeksport til Kina. Mere end 15 pct. af den danske handelsflådes samlede valutaindsejling indsejles på Kina, dvs. mere end 20 mia. i 2007. Omkring 25 pct. af Kinas udenrigshandel transporteres på skibe, der er ejet af danske rederier.

Til trods for de allerede betydelige og hastigt voksende kommercielle relationer, er potentialet for danske virksomheder i Kina fortsat meget stort.

Det gælder på stort set alle områder, men bl.a. inden for energi- og miljøområdet, inden for mode, møbler og design, og på sundhedsområdet skal danske virksomheders stærke kompetencer i de kommende år udnyttes endnu bedre.

Kina er også et særdeles vigtigt land for danske virksomheders internationalisering, ikke mindst i forbindelse med sourcing og outsourcingaktiviteter, men også som investeringsland og på det seneste også som samarbejdspartner på forsknings- og innovationsområdet. Dette er også baggrunden for, at Danmark har valgt at placere et innovationscenter i Shanghai, der blev åbnet i forbindelse med videnskabsministerens besøg i Kina i september 2007. Over 350 danske virksomheder er etableret i Kina med over 550 permanente forretningsadresser i form af datterselskaber, joint ventures eller repræsentationskontorer.

Danmark har syv repræsentationer i Kina; ambassaden i Beijing, generalkonsulaterne i Hongkong, Guangzhou og Shanghai, handelskontorerne i Chongqing og Taipei, og endelig innovationscentret i Shanghai, som alle arbejder tæt sammen på det kommercielle område. Dette netværk er et stærkt redskab til at hjælpe danske virksomheder på det kinesiske marked. Danmark er således godt rustet til at udnytte de muligheder og imødese de udfordringer, som venter virksomheder på det kinesiske marked.

Den dansk-kinesiske blandede komité, som har været inaktiv i en årrække, blev genoplivet i 2007. Det er hensigten, at komitéen, der mødes en gang om året med deltagelse af såvel embedsmænd som organisationsrepræsentanter fra begge lande, målrettet skal udnyttes til fremme af kommercielle interesser, nedbringelse af handelsbarrierer samt løsning af konkrete virksomhedsproblemer, udover at tjene som et nyttigt forum for den bilaterale dialog om kommercielle, økonomiske og tekniske spørgsmål.

Politisk følger Danmark en offensiv handelspolitisk strategi, der sigter på i videst muligt omfang at fjerne begrænsninger for den frie handel. Indenfor EU’s rammer arbejder Danmark for, at samhandlen med Kina følger så handelsliberale vilkår som muligt. Handelspolitikken skal samtidig bidrage til at fremme en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling. Fra dansk side vil man arbejde aktivt for at fremme dialogen for at præge samarbejdet mellem danske virksomheder og deres kinesiske samarbejdspartere i retning af øget social og miljømæssig ansvarlighed (Corporate Social Responsibility, CSR).

Derudover er en hovedprioritet i forhold til Kina at styrke kapaciteten for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

I maj 2006 undertegnede udenrigsministeren en samarbejdsaftale vedr. styrkelse af samarbejdet mellem danske og kinesiske små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Formålet med aftalen er at lette kontakt mellem virksomhederne fra Kina og Danmark for at fremme produktion, handel, innovation og investeringer og dermed udvikle bedre økonomiske relationer mellem Kina og Danmark.

Fødevarer

Som følge af stigende realindkomster og en kraftig urbanisering, der fører til ændringer i fødevareforbruget, er der grundlag for øget dansk afsætning af ikke mindst animalske produkter og forarbejdede fødevarer på det kinesiske marked. Særligt er der på fødevareområdet et eksportpotentiale indenfor højtforædlede produkter i luksussegmenterne. Også sourcing af fødevareingredienser i Kina er oplagt som fokusområde for dansk og kinesisk fødevareindustri.

Samtidig står Kina overfor store udfordringer m.h.t. at modernisere og effektivisere såvel landets landbrugssektor som fødevareproduktion. Det er især ønsket om højere kvalitet og fødevaresikkerhed, der er dynamo og årsag til, at dansk know how og udstyr er relevant og har et vist potentiale.

Den markant anderledes madkultur og de anderledes fødevarer i de store segmenter gør det dog nødvendigt for de støre fødevare-producenter at investere i produktudvikling og etablering i Kina for at få adgang til den viden, der er nødvendig for at betjene markedet.

Design, mode og arkitektur

Det kinesiske forbrugermarked er hastigt ved at udvikle sig til verdens største aftager af luksusprodukter. Dette er især gældende for mode- og designprodukter. Det kinesiske marked rummer et særlig stort markeds-potentiale for danske mode-, møbel- og designproducenter, da væksten i salget indenfor disse varegrupper ligger i top med 30 – 40 pct. vækst i 2008. De danske producenter af mode og design flytter desuden i stigende omfang deres produktion til Kina. Denne tendens skyldes en øget kvalitetsbevidsthed i den kinesiske produktion samt øget fokus på miljø og social ansvarlighed i produktionen.

Foto: EES

På denne baggrund er Kina en vigtig spiller for den danske mode og design industri. På den baggrund har Danmarks Eksportråd i samarbejde med Danish Fashion Institute indledt en dialog med de kinesiske producenter af tekstil, design og møbler. Denne dialog har fokus på øget ansvarlighed i produktionen, både hvad angår social ansvarlighed og miljøansvarlighed (CSR).

Den danske indsats forventes ikke blot at resultere i et forbedret samarbejde mellem den danske og kinesiske mode- og designindustri, men også i en væsentlig forbedring af den danske mode- og designindustris konkurrenceevne globalt. Markedsføringen af dansk design og mode som værende særlig ansvarlig vil øge konkurrenceevnen såvel på det kinesiske marked som globalt.

Som globalt og konkurrencestærkt erhverv udgør dansk arkitektur et oplagt satsningsområde på det kinesiske marked i overensstemmelse med regeringens arkitekturpolitik.

Tiltrækning af investeringer fra Kina

Kina investerer i stigende grad i udlandet. Hidtil har Kina hovedsageligt været kendt som modtager af udenlandske investeringer, men indenfor de seneste år er Kinas investeringer i udlandet også øget betydeligt.

Der er en kraftig stigning i investeringer indenfor mere videnstunge områder som elektronik, telekommunikation, IT, Life Sciences og energi. Dette harmonerer med den kinesiske udvikling på vej væk fra ”made in China” og over imod ”created in China”. Dette rummer oplagte muligheder for danske virksomheder.

Danmark vil derfor i 2008-2010 styrke investeringsfremmeindsatsen i Kina for at få del i de stigende (videnstunge) kinesiske investeringer i udlandet. Investerings-fremmeindsatsen vil især have fokus på investeringer indenfor IT, Life Sciences og energiområdet. Det opsøgende arbejde foretages af Udenrigsministeriets repræsentationer i Kina med Invest in Denmark (IDK) som den drivende kraft. IDK, som er en del af Danmarks Eksportråd, har et omfattende regionalt netværk blandt virksomheder, universiteter og forskerparker i Danmark.

Danmarks Eksportråd underskrev i september 2007 en hensigtserklæring om gensidig investeringsfremmesamarbejde med det kinesiske handelsministeriums investeringsfremmeorganisation.

Intellektuelle ejendomsrettigheder

Beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder er væsentlig i forhold til kommercielt og videnssamarbejde med Kina. Den kinesiske lovgivning er af dækkende international standard, men den faktiske håndhævelse heraf er stadigvæk svingende. Der er derfor brug for et fortsat fokus på intellektuelle ejendomsrettigheder i handelsdialogen med Kina og igennem EU.

På den baggrund arbejder Danmark med EU indenfor EU-China IPR2 projektet, hvis formål er at forbedre Kinas regelstruktur indenfor alle områder, der vedrører beskyttelsen af IP-rettigheder, herunder indenfor det strafferetslige, civilretslige og administrative område, ligesom beskyttelsen af patenter, varemærker, ophavsrettigheder og geografiske oprindelsesbetegnelser skal højnes. Desuden vedrører aktiviteterne opbygning af kapacitet indenfor alle institutioner, der arbejder med beskyttelsen af IP-rettigheder, forbedret adgang til information, håndhævelse og støtte til rettighedshavere generelt.

2.5 Tiltrækning af arbejdskraft

Manglen på højt kvalificeret arbejdskraft vil være en af de største udfordringer for dansk økonomi i de kommende år. Rekruttering og tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft vil derfor være en væsentlig samfundsopgave, som regeringen lægger stor vægt på i overensstemmelse med regeringens jobplan af 28. februar 2008, som blandt andet indeholder en række initiativer, der skal gøre det lettere at få adgang til at arbejde i Danmark. Fra dansk side arbejdes på at sikre balancen mellem hurtig og effektiv visumudstedelse og risikoen for misbrug.

Tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft vil være tæt forbundet med et styrket samarbejde indenfor særligt uddannelsesområdet.

Kina byder på et stort potentiale for en dansk rekrutteringsindsats i kraft af et stort antal ny- og veluddannede personer, der taler engelsk. Målgrupperne for en dansk indsats skal primært findes indenfor IT- og ingeniørområdet. Det er indenfor disse jobsektorer, at manglen/behovet er størst i Danmark.

2.6 Kultur og turisme

Kulturelt er Danmark relativt velkendt i Kina. Dette skyldes bl.a. kendskabet til H.C. Andersen, som hovedparten af Kinas befolkning er bekendt med, da H.C. Andersen læses i skolen.

I september 2005 etableredes Det Danske Kulturinstitut i Beijing. Hermed fik dansk kunst og kultur en blivende platform at operere ud fra. Et af formålene med Kulturinstituttet er at skabe en synergi med danske virksomheder, som kan forstærke billedet af Danmark som en innovativ og kreativ nation, hvor erhvervsliv og kulturelle aktører er i stand til at berige hinanden både økonomisk og indholdsmæssigt.

Kina har etableret Konfucius Institutter i en lang række lande med henblik på at udbrede kendskabet til kinesisk kultur og sprog. Der er i Danmark oprettet et institut med tilknytning til Copenhagen Business School - Copenhagen Business Confucius Institute. Her tilbydes undervisning i kinesisk sprog og kultur.

Som led i styrkelsen af det dansk-kinesiske kultursamarbejde vil der blive arbejdet for yderligere at tiltrække turister til Danmark fra Kina. Fra dansk side arbejdes målrettet med en styrkelse af Danmarks position som turistland også igennem invitationer til journalister og opinionsdannere til besøg i Danmark med møder med relevante myndigheder, kulturinstitutioner og andre relevante fokuspunkter.

Det allerede eksisterende samarbejde mellem Udenrigstjenesten, Udlændingeservice og VisitDenmark vil fortsætte bestræbelserne på at smidiggøre sagsbehandlingen under hensynstagen til risikoen for misbrug i forbindelse med visumansøgninger fra godkendte kinesiske rejsebureauer, der samarbejder med godkendte danske rejsebureauer, og som ansøger på vegne af grupper af turister. Denne ordning er på en 1-årig forsøgsbasis udvidet til også at gælde individuelle turister med henblik på eventuel videreførelse.

Det fortsatte arbejde med procedurerne for sagsbehandling af ansøgninger vedrørende opholds- og arbejdstilladelser er også en vigtig faktor for tiltrækning af arbejdskraft og kinesiske studerende til Danmark.

Kilder til mere information:

Den danske ambassade i Beijing:
bjsamb@um.dk
www.ambbeijing.um.dk

Det danske generalkonsulat i Shanghai:
shagkl@um.dk
www.gkshanghai.um.dk

Det danske generalkonsulat i Guangzhou:
cangkl@um.dk
www.gkguangzhou.um.dk

Det danske generalkonsulat i Hongkong:
hkggkl@um.dk
www.gkhongkong.um.dk

Innovationscenteret i Shanghai:
http://www.innovationcenterdenmark.cn/

Det danske konsulat og handelskontor i Chongqing:
chongqing@dtcchina.dk
www.dtcchina.um.dk

Handelskontoret i Taipei
mail@taipei.tcdnet.dk
www.dtctaipei.um.dk

Kulturinstituttet i Beijing:
http://www.danishculture.cn/

Udenrigsministeriets Asien hjemmeside:
http://www.asien.um.dk

Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://www.um.dk

Videnskabsministeriets Kina-strategi:
http://videnskabsministeriet.dk/site/forside/nyheder/Aktuelletemaer/vidensamarbejde-mellem-danmark-og-kina

• Forside
• Indhold
• << Forrige
• Top

Denne side er 2 af 2 til publikationen "Danmark - Kina".
Version nr. 1.0 af 27-12-2010
 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2010. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.