3. Status for IT-Universitetet
3.1 Universitetets økonomi
| (mio. kr.) | 2006 | 2007 | 2008 |
|---|---|---|---|
| Indtægter i alt | 145,2 | 155,4 | 162,6 |
| Årets resultat | 7,4 | 17,7 | 8,7 |
| Resultatets andel af indtægter i alt | 5% | 10% | 5% |
| Egenkapital pr. 31/12 | 30,6 | 46,3 | 55,0 |
| Soliditetsgrad pr. 31/12 | 44 % | 49 % | 53 % |
| Likviditetsbeholdning pr. 31/12 | 58,7 | 81,8 | 93,0 |
| Likviditetsgrad pr. 31/12 | 1,6 | 1,9 | 2,1 |
Kilde: IT-Universitetets årsrapporter 2006, 2007 og 2008.
| (mio. kr.) | KU | AU | SDU | RUC | AAU | HHK | DTU | ITU | I ALT |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Indtægter i alt | 6.413 | 4.770 | 2.059 | 654 | 1.685 | 995 | 3.500 | 163 | 20.239 |
| Andel af samlede indtægter i sektoren | 32 % | 24 % | 10 % | 3 % | 8 % | 5 % | 17 % | 1 % | 100 % |
Kilde: Universiteternes årsrapporter 2008.
IT-Universitetet havde i 2008 et resultat på 8,7 mio. kr., svarende til 5 procent af omsætningen.
IT-Universitetets egenkapital pr. 31/12 2008 udgjorde 55,0 mio. kr., og bestod primært af akkumuleret overført overskud. Soliditetsgraden udgjorde 53 procent, hvilket er udtryk for, at IT-Universitetet i løbet af de sidste år haft positive regnskabsresultater og har opsparet en ikke uvæsentlig del af de tildelte midler med henblik på at anvende midlerne på etablering af nye uddannelser i de kommende år.
IT-Universitetet havde likvide beholdninger på ca. 93,0 mio. kr. pr. 31/12 2008. Likviditetsgraden udgjorde 2,1 hvilket betyder, at universitetets omsætningsaktiver pr. 31/12 2008 svarede til 210 procent af de kortfristede gældsforpligtelser. Der var således ikke umiddelbart risiko for, at universitetet ikke ville kunne indfri sine forpligtelser.
IT-Universitetet anførte i årsrapporten for 2008, at universitetet forventede et underskud på 8,2 mio. kr. i 2009 som følge af implementering af ekspansionsplaner. IT-Universitetet havde i 2009 et underskud på 2,1 mio. kr., svarende til ca. en procent af omsætningen. IT-Universitetet anfører i årsrapporten for 2009, at afvigelsen mellem det realiserede og budgetterede resultat primært skyldes flere udannelsesindtægter end budgetteret, iværksættelsen af en række strategiske initiativer og flere lønomkostninger end budgetteret. IT-Universitetet havde i 2009 indtægter for i alt 190,1 mio. kr. Egenkapitalen faldt en anelse til 52,9 mio. kr. i 2009 og likviditetsbeholdningen faldt en anelse til 87,7 mio. kr. i 2009.
På baggrund af Universitets-og Bygningsstyrelsens gennemgang af IT-Universitetets årsrapport for 2008, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 3. april 2009, har Universitets-og Bygningsstyrelsen den 23. september 2009 sendt et brev til IT-Universitetet som opfølgning på universitetets årsrapport 2008.
3.1.1 Opfølgning på universitets årsrapport og udviklingskontrakt
En del af grundlaget for at drøfte dette punkt om økonomi og personale er brev af 23. september 2009 om opfølgning på universitets årsrapport for 2008. Samt IT-Universitetets svarbrev af 16. november 2009. De to breve er vedlagt som bilag 1 og 2 i rapporten.
3.1.2 Nøgletal for IT-Universitetet
| (mio. kr.) | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 |
|---|---|---|---|---|---|
| Uddannelsestilskud i alt | 45 | 44 | 64 | 63 | 64 |
| Forskning m.v | 84 | 85 | 64 | 77 | 92 |
| I alt institutionsbevilling fra UBST | 129 | 129 | 139 | 140 | 156 |
| Indeks institutionsbevilling fra UBST | 100 | 100 | 108 | 109 | 121 |
| Tilskudsfinansieret forskning | 17 | 17 | 12 | 16 | 14 |
| Indeks tilskudsfinansieret forskning | 100 | 100 | 71 | 94 | 82 |
Kilde: FL 2010 og TB 2009. For den tilskudsfinansierede forskning er opgørelse i 2009 og 2010 baseret på budgettal.
| (mio. kr.) | KU | AU | SDU | RUC | AAU | HHK | DTU | ITU | I ALT |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Uddannelsestilskud i alt | 1.634 | 1.200 | 606 | 288 | 673 | 495 | 512 | 64 | 5.472 |
| Forskning m.v. | 3.117 | 1.774 | 840 | 276 | 698 | 315 | 1.449 | 92 | 8.561 |
| I alt institutionsbevilling fra UBST | 4.751 | 2.974 | 1.446 | 564 | 1.371 | 810 | 1.961 | 156 | 14.033 |
| Andel af samlet institutionsbevilling fra UBST | 34% | 21% | 10% | 4% | 10% | 6% | 14% | 1% | 100% |
| Tilskudsfinansieret forskning* | 1.425 | 1.372 | 448 | 72 | 316 | 97 | 1.010 | 17 | 4.757 |
| Andel af samlet tilskudsfinansieret forskning | 30% | 29% | 9% | 2% | 7% | 2% | 21% | 0% | 100% |
Kilde: FL2010 og TB09: Oplysningerne til og med 2009 er baseret på regnskabstal. De øvrige er budgettal.
* Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU m.fl.
IT-Universitetets samlede tilskud fra Universitets-og Bygningsstyrelsen er siden 2005 steget væsentligt, svarende til i alt 21 procent fra 2005 til 2009
IT-Universitetet gør opmærksom på, at hvis man tager udgangspunkt i universitetets seneste opgørelser, som er indtægtsbaserede, er udviklingen således, at universitetet i 2005 og 2006 fik 15 mio. kr., i 2007 fik 11 mio. kr., i 2008 fik 15 mio. kr. og i 2009 fik 17 mio. kr. Tallene viser således et fald fra 2006 til 2007 og en stigning fra 2007 til 2009.
I forbindelse med globaliseringsforhandlingerne i 2009 blev der mellem videnskabsministeren og IT-Universitetet opnået enighed om, at videnskabsministeren til næste globaliseringsforhandlinger vil søge at opnå tilslutning til, at IT-Universitetet tilføres 10 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 som nye basisforskningsmidler. Såfremt IT-Universitetet starter den tredje bacheloruddannelse i 2010 og opnår et samlet optag på de tre bacheloruddannelser på 180 studerende, vil videnskabsministeren søge at opnå tilslutning til en forøgelse på ekstra 10 mio. kr.
3.1.3 Videnskabeligt personale
| 2008 | 2009 | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| Årsværk | Andel | Årsværk | Andel | ||
| IT-Universitetet | Stillinger under adjunktniveau, pånær ph.d. | 10,6 | 22,3 % | 10,0 | 16,4 % |
| heraf videnskabelige assistenter | 3,1 | 0,6 | |||
| heraf undervisningsassistenter | 0,6 | 0,5 | |||
| heraf eksterne lektorer | 6,9 | 8,9 | |||
| Adjunktniveau* | 10,8 | 22,7 % | 19,3 | 31,7 % | |
| Lektorniveau | 23,0 | 48,4 % | 26,0 | 42,7 % | |
| Professorniveau | 3,1 | 6,5 % | 5,6 | 9,2 % | |
| heraf professor MSO | 0,0 | 0,0 | |||
| Særlige stillinger | 0,0 | 0,0 % | 0,0 | 0,0 % | |
| heraf studielektorer | 0,0 | 0,0 | |||
| I alt | 47,5 | 100 % | 60,9 | 100 % | |
| Alle universiteter | Stillinger under adjunktniveau, pånær ph.d. | 1.583,8 | 16,7 % | 1.627,9 | 16,3% |
| heraf videnskabelige assistenter | 788,4 | 877,8 | |||
| heraf undervisningsassistenter | 265,8 | 258,1 | |||
| heraf eksterne lektorer | 454,5 | 468,6 | |||
| Adjunktniveau | 2.082,2 | 21,9 % | 2.343,5 | 23,5 % | |
| Lektorniveau | 4.135,4 | 43,6 % | 4.220,6 | 42,4 % | |
| Professorniveau | 1.353,6 | 14,6 % | 1.435,9 | 14,4 % | |
| heraf professor MSO | 211,4 | 272,0 | |||
| Særlige stillinger | 340,9 | 3,6 % | 329,8 | 3,3 % | |
| heraf studielektorer | 73,7 | 77,4 | |||
| I alt | 9.495,9 | 100 % | 9.957,7 | 100 % | |
Kilde: Universitets-og Bygningsstyrelsen ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA).
*: Adjunktniveauet er opgjort i overensstemmelse med stillingsstrukturen. Dvs. adjunktniveauet omfatter adjunktstillinger, post docs og forskningsstillinger på adjunktniveau.
Der er en mindre andel af professorer ved IT-Universitetet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Antallet af adjunkter ved IT-Universitetet er steget fra 10,8 til 19,3 mellem 2008 og 2009 og udgør nu 31,7 procent af det videnskabelige personale. Det er højere end gennemsnittet på alle universiteterne, som er på 23,5 procent. Andelen af lektorer er sammenligneligt med gennemsnittet for universiteterne.
| Mænd | Kvinder | I alt | Andel af kvinder | ||
|---|---|---|---|---|---|
| IT-Universitetet | |||||
| Adjunktniveau | 16,3 | 3,0 | 19,3 | 15,6 % | |
| Lektorniveau | 18,9 | 7,1 | 26,0 | 27,3 % | |
| Professorniveau | 4,6 | 1,0 | 5,6 | 17,9 % | |
| Alle universiteter | |||||
| Adjunktniveau | 1.474,2 | 871,3 | 2.345,5 | 37,1 % | |
| Lektorniveau | 3.066,3 | 1.193,7 | 4.259,9 | 28,0 % | |
| Professorniveau | 1.229,4 | 206,5 | 1.435,9 | 14,4 % |
Kilde: Universitets-og Bygningsstyrelsen ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA).
Der er en lavere andel af kvinder på adjunktniveau ved IT-Universitetet i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne.
3.1.4 Konklusion
Universitets-og Bygningsstyrelsen vurderer, at IT-Universitet har en sund økonomi. Universitetet har endvidere haft mulighed for at opbygge en egenkapital, der skal benyttes i forbindelse med universitetets ekspansionsplaner for de kommende år.
IT-Universitetet har i løbet af de sidste år haft positive regnskabsresultater og har opsparet en ikke uvæsentlig del af de tildelte midler med henblik på at anvende midlerne på etablering af nye uddannelser i de kommende år.
I 2008 var IT-Universitetet's resultat 8,7 mio. kr. IT-Universitetet har den målsætning, at egenkapitalen bør ligge mellem 10 og 20 procent af omsætningen. IT-Universitetet forventer med sine ekspansionsplaner at komme til at ligge på det niveau.
IT-Universitetets resultat i 2009 var et underskud på 2,1 mio. kr. Samtidig er der sket en væsentlig vækst i omsætningen. Blandt andet har universitetet startet den anden bacheloruddannelse, og universitetet har investeret i forberedelsen af den tredje, samt fordoblet ph.d.-optaget. IT-Universitetet igangsætter i 2010 en tredje bacheloruddannelse. Der er udsigt til øget ekspansion. IT-Universitetet finansierer flere ph.d.-er i 2009 og 2010, samt ansætter flere lektorer og adjunkter. IT-Universitetet forventer i 2010 et underskud på 17 mio. kr.
Der er en mindre andel af professorer ved IT-Universitetet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Procentdelen af adjunkter ved IT-Universitetet er højere end gennemsnittet på alle universiteterne. Andelen af lektorer er sammenligneligt med gennemsnittet for universiteterne.
IT-Universitetet anfører, at der er ansat mange nye videnskabelige medarbejdere, her af er en stor del på seniorniveau. Man forventer, at mange nye ansatte vil være på seniorniveau i de kommende år. IT-Universitetet har ikke oplevet udfordringer i forbindelse med at tiltrække professorer eller andre kategorier af videnskabelige medarbejdere. Der har ved hvert opslag været mange kvalificerede ansøgere og en god blanding af danske og udenlandske ansøgere. Universitetet forventer, at dette vil fortsætte. Samme billede tegner sig ved universitetets opslag af lektorstillinger.
Der er en lavere andel af kvinder på adjunktniveau ved IT-Universitetet i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. IT-Universitetet fremhæver, at universitetet ikke ligger lavere med andelen af kvinder i forhold til andre it-miljøer. IT-universitetet fremhæver desuden, at universitetet er kommet langt i forhold til at opnå en kønsmæssig balance blandt de videnskabelige medarbejdere. F.eks. var 4 ud af 14 nyansatte i 2009 i adjunkt-, lektor-og professorstillinger kvinder. Dette skyldes blandt andet en personalepolitik, der giver gode muligheder for at få arbejds-og privatliv til at hænge sammen. IT-Universitetet er opsat på at komme længere og helst opnå en fuldstændig balance, blandt andet vil universitetet lære af gode erfaringer fra andre uddannelses-og forskningsinstitutioner.
3.2 Uddannelse
3.2.1 Antal studerende
Der var i 2008 957 studerende på IT-Universitetet, hvilket svarer til 1 procent af alle studerende på de uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. IT-Universitetet har naturvidenskabelige uddannelser. Antallet af studerende er faldet både mellem 2006 og 2007 og igen yderligere mellem 2007 og 2008. Til sammenligning har landsgennemsnittet for alle uddannelser generelt været stigende.
IT-Universitetet oplyser, at universitetets egen opgørelse afviger en anelse fra tallene opgjort på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Tallene fra IT-Universitetet viser et lidt svagere fald i 2008, men tegner ellers et billede tilsvarende tabellen nedenfor. IT-Universitetet oplyser, at antallet af studerende i 2009 steg til 1068, og at der forventes yderligere vækst i de kommende år, efterhånden som bacheloruddannelserne kommer op i fuld volumen. Danmarks Statistik kan endnu ikke oplyse tal for 2009.
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| Naturvidenskab | 1.098 | 1.037 | 957 |
| I alt | 1.098 | 1.037 | 957 |
| Indeks | 100 | 94 | 87 |
| Alle universiteter | 109.073 | 111.361 | 111.529 |
| Indeks | 100 | 102 | 102 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Tallene omfatter heltidsuddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
| AAU | AU | DTU | HHK | ITU | KU | RUC | SDU | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal studerende 2008 | 9.756 | 28.963 | 4.290 | 12.256 | 957 | 35.765 | 7.478 | 12.064 | 111.529 |
| Andel af universitetsstuderende | 9 % | 26 % | 4 % | 11 % | 1 % | 32 % | 7 % | 11 % | 100 % |
Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Bestanden er pr. 1. oktober. Tallene omfatter heltidsuddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
3.2.2 Internationale studerende
I 2008 var der 79 internationale studerende på en hel bachelor-eller kandidatuddannelse på IT-Universitetet. Det er et fald på 40 procent siden 2006, hvor der var 131 internationale studerende på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse. Faldet er større end den generelle tendens, som er et fald på 8 procent.
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| Naturvidenskab | 131 | 120 | 79 |
| I alt | 131 | 120 | 79 |
| Alle universiteter | 5.157 | 5.037 | 4.732 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Tallene dækker over udlændinge, som er kommet til Danmark for at studere, og inkluderer derfor ikke udenlandske statsborgere, som har boet fast i Danmark forud for deres optag på universitetet.
Fem studerende fra IT-Universitetet tog på studieophold i udlandet i studieåret 2007/08. Det er under en procent af danske universitetsstuderende på studieophold i udlandet. Samtidig modtog IT-Universitetet i 2007/2008 10 studerende på studieophold. Det er ligeledes under en procent af de studerende på studieophold, som universiteterne modtog.
| Udgående | Indgående | |||
|---|---|---|---|---|
| Antal | Procent | Antal | Procent | |
| Københavns Universitet | 984 | 27 % | 1.471 | 29 % |
| Handelshøjskolen i København | 920 | 25 % | 1.036 | 21 % |
| Aarhus Universitet | 790 | 21 % | 950 | 19 % |
| Aalborg Universitet | 353 | 10 % | 500 | 10 % |
| Syddansk Universitet | 293 | 8 % | 304 | 6 % |
| Roskilde Universitet | 171 | 5 % | 182 | 4 % |
| Danmarks Tekniske Universitet | 162 | 4 % | 560 | 11 % |
| IT-Universitetet | 5 | 0 % | 10 | 0 % |
| I alt | 3.678 | 100 % | 5.013 | 100 % |
Kilde: Styrelsen for International Uddannelse.
3.2.3 Klagesager
Universitets-og Bygningsstyrelsen modtog i 2009 ingen klagesager fra studerende på IT-Universitetet.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| IT-Universitetet | 0 | 1 | 1 | 0 |
| Alle universiteter | 104 | 157 | 171 | 135 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af egne data for indkomne sager.
3.2.4 Konklusion
Afsnit 3.2 Uddannelse omhandler antal studerende og internationale studerende samt klagesager. I forbindelse med kapitel 4 om 50 % -målsætningen behandles uddannelsesområdet mere indgående.
IT-Universitetet anfører, at det lave antal udgående studerende skyldes, at langt størstedelen af IT-Universitetets studerende på heltidsuddannelser er kandidatstuderende. De kandidatstuderende har ved valg af kandidatuddannelse på IT-Universitetet allerede mindst én gang i deres uddannelsesforløb skiftet universitet. Dette skifte, mener IT-Universitetet, kan forventes at påvirke de kandidatstuderendes internationale mobilitet i negativ retning.
IT-Universitetet arbejder målrettet på at øge den ind-og udgående studentermobilitet, både gennem vejledning og gennem øget fokus på globalisering af uddannelserne, jf. universitetets globaliseringsstrategi for 2008-2012. IT-Universitetet forventer at øge den ind-og udgående mobilitet markant over de kommende år, jf. udviklingskontraktens mål for udgående mobilitet i 2010. Fra 2009 til 2010 skal IT-Universitetet ifølge udviklingskontrakten fordoble antallet af studerende, som optjener merit på udenlandske universiteter fra 7 til 15 studerende.
IT-Universitetet peger på, at faldet i antallet af internationale studerende fra 2006 til 2008 primært skyldes indførelsen af brugerbetaling for studerende uden for EU-og EØS-landene i sommeren 2006. Dette medførte optag af markant færre studerende fra lande uden for Europa. Faldet kan også ses i forlængelse af, at IT-Universitetet allerede i 2004 strammede adgangskravene for studerende uden for EU/EØS med indførelsen af krav om en bestået GRE-test (Graduate Record Examinations).
IT-Universitetet forventer dog, at antallet af internationale studerende vil stige, idet universitetet har iværksat følgende initiativer:
- Lancering af IT-Universitetets første engelsksprogede bacheloruddannelse i sommeren 2010
- Globalisering af uddannelserne, bl.a. gennem indgåelse af strategiske partnerskaber med udenlandske universiteter
- Fortsat udvikling af internationalt kontor og vejledning af de internationale studerende
- Øget fokus på international rekruttering
- Etablering af nye muligheder for internationalt samarbejde. F.eks. gennem udvidelse af IT-Universitetets uddannelsessamarbejde med Peking University.
IT-Universitetet forventer, at alle universitetets bachelor-og kandidatstuderende, herunder også danske studerende som gennemfører hele deres uddannelse i Danmark, fremover vil få erfaring med at arbejde sammen med udenlandske studerende i løbet af deres uddannelse. IT-Universitetet arbejder desuden løbende på at udvikle undervisningsforløb i samarbejde med udenlandske universiteter. Undervisningsforløb i samarbejde med udenlandske universiteter og globalt interaktivt samarbejde er tænkt ind i alle universitetets bacheloruddannelser og vil fremover også blive et obligatorisk element på kandidatuddannelsen.
3.3 Forskning
3.3.1 Midler til forskning
Basismidlerne til IT-Universitetet er mellem 2005 og 2009 steget med 15 procent. Basismidlerne til universiteterne er samlet set steget med 23 procent.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | 2.050 | 2.086 | 2.238 | 2.319 | 2.489 | 34 % |
| Aarhus Universitet | 1.312 | 1.295 | 1.375 | 1.456 | 1.617 | 22 % |
| Syddansk Universitet | 558 | 555 | 587 | 622 | 697 | 10 % |
| Roskilde Universitet | 211 | 206 | 213 | 215 | 232 | 3 % |
| Aalborg Universitet | 472 | 469 | 502 | 543 | 606 | 8 % |
| Handelshøjskolen i København | 229 | 217 | 205 | 217 | 237 | 3 % |
| Danmarks Tekniske Universitet | 1.056 | 1.101 | 1.155 | 1.243 | 1.349 | 18 % |
| IT -Universitetet | 80 | 81 | 74 | 77 | 92 | 1 % |
| I alt | 5.968 | 6.010 | 6.349 | 6.692 | 7.319 | 100 % |
| Indeks | 100 | 101 | 106 | 112 | 123 | |
Kilde: FL 2010 og TB09. For perioden 2005-2009 er bevillingerne de faktiske.
På de eksterne midler er IT-Universitetets andel af danske offentlige kilder set i forhold til universitetets andel af basismidlerne til forskning den højeste blandt universiteteterne. IT-universitetets eksterne midler fra danske offentlige kilder udgør 13.924.000 kr.
| Danske offentlige kilder |
Danske private kilder |
EU-midler | Øvrige midler fra udlandet |
I alt | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | 788.262 | 356.046 | 91.694 | 64.490 | 1.300.492 | 29 % |
| Aarhus Universitet | 816.216 | 295.700 | 80.944 | 90.538 | 1.283.398 | 29 % |
| Syddansk Universitet | 216.303 | 139.575 | 34.293 | 16.872 | 407.043 | 9 % |
| Roskilde Universitet | 76.331 | 7.290 | 9.719 | 2.110 | 95.450 | 2 % |
| Aalborg Universitet | 163.714 | 62.385 | 34.101 | 18.840 | 279.040 | 6 % |
| Handelshøjskolen i København | 56.888 | 27.551 | 7.686 | 616 | 92.741 | 2 % |
| Danmarks Tekniske Universitet | 448.051 | 231.815 | 180.868 | 88.873 | 949.607 | 21 % |
| IT-Universitetet | 13.924 | 783 | 338 | 49 | 15.094 | 0 % |
| Universiteterne i alt | 2.579.689 | 1.121.144 | 439.643 | 282.388 | 4.422.864 | 100 % |
Kilde: Danske Universiteter.
I alt udgør de eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed til IT-Universitetet 0,3 procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne. I alt har IT-Universitetet haft en forholdsvis stor stigning i de samlede eksterne midler i perioden på 42 procent, hvilket primært skyldes, at IT-Universitetet i 2008 har fået fordoblet midlerne fra danske offentlige kilder fra 2007 til 2008. IT-Universitetets midler fra danske private kilder og EU er faldet fra 2007 til 2008.
| 2006 | 2007 | 2008 | Ændring 2007-2008 |
||
|---|---|---|---|---|---|
| IT-Universitetet | |||||
| Danske offentlige kilder | 7.461 | 6.754 | 13.924 | 106 % | |
| Danske private kilder | 6.703 | 3.159 | 783 | -75 % | |
| EU | 766 | 748 | 338 | -55 % | |
| Øvrige udenlandske kilder | 0 | 0 | 49 | . | |
| I alt | 14.930 | 10.661 | 15.094 | 42 % | |
| Alle Universiteter | |||||
| Danske offentlige kilder | 1.454.426 | 2.108.562 | 2.579.689 | 22 % | |
| Danske private kilder | 715.645 | 842.778 | 1.121.144 | 33 % | |
| EU | 303.748 | 468.102 | 439.643 | -6 % | |
| Øvrige udenlandske kilder | 152.542 | 252.280 | 282.388 | 12 % | |
| I alt | 2.626.361 | 3.671.722 | 4.422.864 | 20 % |
Kilde: Danske Universiteter. Anm. For 2006 er de senere indfusionerede sektorforskningsinstitutioner ikke medtaget.
3.3.2 International rekruttering af personale
Ved 25 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på IT-Universitetet i 2004-2006 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 12 procent af ansættelserne.
| Professor | Lektor | Adjunkt | I alt | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Andel | Antal | Andel | Antal | Andel | Antal | Andel | |
| IT-Universitetet | 0 | 0 % | 2 | 25 % | 0 | 0 % | 2 | 25 % |
| Alle universiteter | 32 | 9 % | 90 | 12 % | 91 | 14 % | 213 | 12 % |
Kilde: Fornyelse i forskerstaben. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter 2004-2006, Bertel Ståhle, UNI-C.
3.3.3 Konklusion
IT-Universitetet har i sit budget for 2010 lagt en plan for at opnå en markant vækst i eksterne midler til forskning frem mod et måltal på 45 millioner i 2015. Dette vil universitetet blandt andet realisere via de mange nye videnskabelige medarbejdere på seniorniveau, der er ansat i de seneste år og vil blive ansat i de kommende år.
I alt har IT-Universitetet haft en forholdsvis stor stigning i de samlede eksterne midler i perioden på 42 procent, hvilket primært skyldes en stor stigning fra danske offentlige kilder fra 2007 til 2008.
Midlerne fra danske private kilder og EU er dog faldet fra 2007 til 2008. IT-Universitetet har i sin udviklingskontrakt for 2009-2010 forpligtet sig til at indsende i alt seks EU-ansøgninger. Der blev sendt 14 ansøgninger i 2009, og universitetet forventer at afsende mindst tre i 2010. IT-Universitetet fremhæver, at disse ansøgninger nu begynder at føre til kontrakter. Den første kontrakt blev indgået i starten af 2010, og flere er på vej. Dette resultat har universitetet opnået gennem en målrettet indsats over flere år, hvor universitetet har opbygget kompetencer til at søge og gennemføre store projekter, samt systematisk har arbejdet med at udvikle kvaliteten af universitetets ansøgninger. Arbejdet med at udvikle ansøgningsprocesserne vil IT-Universitetet fortsætte i de kommende år.
IT-Universitetet rekrutterer en stor del af det videnskabelige personale fra udlandet. Ved 25 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på IT-Universitetet i 2004-2006 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 12 procent af ansættelserne.
3.4 Status for videnspredning på IT-Universitetet
3.4.1 Åben- og deltidsuddannelse
IT-Universitetets aktiviteter i åben-og deltidsuddannelse bestod i 2008 af: 654 betalende studerende, 146 årsstuderende og 46 studerende, der havde afsluttet en master-eller diplomuddannelse.
I forhold til den samlede udvikling i universitetssektoren fra 2005 til 2008 har udviklingen på IT-Universitetet været mere positiv specielt for udviklingen i antal årsstuderende og antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom).
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | Udv. 2005-2008 |
||
|---|---|---|---|---|---|---|
| IT-Universitet | Antal betalende studerende | 511 | 600 | 625 | 654 | 28 % |
| Antal årsstuderende | 122 | 117 | 134 | 146 | 19 % | |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) | 29 | 18 | 25 | 46 | 59 % | |
| Alle universiteter | Antal betalende studerende | 18.276 | 21.048 | 22.420 | 23.724 | 30 % |
| Antal årsstuderende | 6.339 | 5.629 | 6.022 | 5.715 | -10 % | |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) | 2.426 | 2.420 | 2.501 | 2.690 | 11 % | |
Kilde: Danske Universiteters Statistiske Beredskab 2005-2008 -tabel F.6.1-F.6.3.
I IT-Universitetets udviklingskontrakt for 2006-2008 indgår volumen af Åben Universitet, som er antal årsstuderende i tabellen ovenfor. IT-Universitetets mål for perioden var 130 års studerende i 2006, 140 årsstuderende i 2007 og 150 årsstuderende i 2008. IT-Universitetet har altså gennem alle tre år haft vanskeligt ved at leve op til de aftalte mål.
IT-Universitetets andel af danske universiteters deltidsuddannelsesaktiviteter ligger med en andel på mellem 1,71 procent og 2,76 procent, hvilket er over IT-Universitetets andel af heltidsuddannelserne (bachelor og kandidat), som udgør ca. 1 procent af den samlede aktivitet på danske universiteter.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|---|
| Antal betalende studerende | 2,8 % | 2,9 % | 2,8 % | 2,8 % |
| Antal årsstuderende | 1,9 % | 2,1 % | 2,2 % | 2,6 % |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) | 1,2 % | 0,7 % | 1,0 % | 1,7 % |
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data i tabel 3.4.1.
3.4.2 Samarbejde med omverden
I tabellen nedenfor er der en række nøgletal for kommercialisering af universiteternes forskningsresultater. IT-Universitetet ligger på ca. 1 procent af aktiviteten på indberettede opfindelser, patentansøgninger indgivet, personale til teknologioverførsel og udgifter til kommercialisering. IT-Universitetet havde i 2008 ikke nogen indtægter fra kommercialiseringsaktiviteter.
|
Indbe- rettede opfind- elser |
Patent- ansøg- ninger indgivet |
Ud- stedte Pa- tenter |
Licens-, salgs- og options- aftaler (inkl. Soft- ware) |
Samlet licens- portfølje (excl. Soft- ware) |
Spinout virk- som- heder etab- leret |
Personale til teknologi- overførsel (fuldtids årsværk) |
Udgifter til kommer- ciali- sering (i 1000 kr.) |
Indtægt er fra kommer- ciali- sering (i 1000 kr.) |
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| AAU | 42 | 8 | 1 | 18 | 6 | 1 | 4,0 | 1.947 | 1.682 |
| AU | 41 | 23 | 0 | 15 | 17 | 2 | 7,7 | 7.989 | 3.391 |
| DTU | 67 | 39 | 6 | 20 | 6 | 0 | 13,5 | 11.809 | 21.062 |
| ITU | 2 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,8 | 175 | 0 |
| KU | 74 | 21 | 0 | 19 | 43 | 3 | 8,0 | 5.700 | 4.310 |
| RUC | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,25 | 430 | 0 |
| SDU | 14 | 7 | 0 | 5 | 4 | 2 | 4,0 | 1.858 | 2.060 |
| I alt | 240 | 99 | 7 | 77 | 76 | 8 | 38,25 | 29.908 | 32.505 |
Kilde:"Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2008", Forsknings-og Innovationsstyrelsen.
Anm: Forsknings-og Innovationsstyrelsens årlige kommercialiseringsstatisik indeholder data for patentaktive offentlige forskningsinstitutioner. Det vil sige institutioner, som er omfattet af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, og som i praksis udfører aktiviteter efter denne lov. Institutioner, som alene driver forskning inden for humaniora eller samfundsvidenskab, er hermed ikke omfattet af statistikken. Derfor er Handelshøjskolen i København ikke medtaget i tabellen.
3.4.3 Samarbejde med professionshøjskoler
IT-Universitetet har ikke som mange af de andre danske universiteter indgået mål for samarbejde med professionshøjskolerne i deres udviklingskontrakt. Men IT-Universitetet udbyder selv diplomuddannelsen Diploma in Information Technology (DIT), som er specielt tilrettelagt for erhvervsaktive. Uddannelsen giver mulighed for at inddrage viden og kompetencer fra praktisk erfaring i undervisningen.
3.4.4 Konklusion
Inden for åben-og deltidsuddannelse har udviklingen på IT-Universitetet været mere positiv, specielt for årsstuderende og færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom), sammenlignet med den samlede udvikling i universitetssektoren fra 2005 til 2008.
IT-Universitetets deltidsuddannelser var ifølge Danske Universiteters statistikberedskab i 2007 og 2008 den største videre-og efteruddannelsesaktivitet for noget dansk universitet for TEK/NAT-området, målt såvel i antal årselever som i antal betalende studerende. Universitetet har derfor ikke for de næste to år planer om forøget optag på deltid. IT-Universitetet forventer at nå målet i Udviklingskontrakten for 2009 og 2010 på 264 antal årselever.
IT-Universitetets samarbejde med professionshøjskolerne omfatter blandt andet, at IT-Universitetets studieleder sidder i Uddannelsesudvalget (aftagerpanelet) for Erhvervsakademiet og Handelsskolen København Nord. IT-Universitetet er i løbende kontakt med København Nord om, at deres bachelorer inden for software udvikling, web og en endnu ikke navngiven multimedia overbygning kan søge ind på IT-Universitetet.
IT-Universitetet havde i 2008 to indberettede opfindelser og en patentansøgning. Der findes en række open-source produkter fra IT-Universitetet, som er downloadet i tusindvis af kopier og benyttes over hele verden. Gennem ovenstående er der skabt betydelig værdi, selv om det endnu kun har givet relativt få direkte indtægter til universitetet. IT-Universitetet arbejder med en plan for også at omsætte forskningsresultater i direkte indtægter. Planen forventes iværksat i løbet af 2010.
IT-Universitetets strategi betoner vigtigheden af, at forskningen leverer synlige resultater til samfundet inklusiv resultater, der har kommerciel værdi. Dette har ført til, at omkring 10 tidligere medarbejdere har forladt universitetet for at starte nye virksomheder, hvoraf fire i dag er i stabil drift. De 10 medarbejdere svarer til ca. 20 procent af antallet af videnskabelige medarbejdere (på seniorniveau).
3.5 Bygninger
3.5.1 Eksisterende bygninger
IT-Universitetet har igennem hele perioden boet til leje i ejendommen Rued Langgaards Vej 7, som er ejet af Universitets-og Bygningsstyrelsen.
IT-Universitetet lejer 75 procent af bygningen, mens de resterende 25 procent udlejes til IT-væksthus A/S (5te). Lejekontrakten med 5te er tidsbegrænset og udløber den 31.december 2012.
Udover lejemålet hos Universitets-og Bygningsstyrelsen har IT-Universitetet på grund af stigende optag forhandlet om leje af 1.500 - 1.600 m2 kontorer i nabobygningen "Mikadohouse".
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| Lejet af UBST(m2) | 17.410 | 17.410 | 17.410 | 17.410 |
Kilde: UBST s tabsoversigt.
Tilstandskarakteren fra bygningssynet viser, at IT-Universitetets bygningsmasse er over middel.
| 1-God | 2-Over middel | 9-Ikke bedømt | |
|---|---|---|---|
| 2008 | 0 % | 100 % | 0 % |
| 2006 | 100 % | 0 % | 0 % |
| 2005 | 100 % | 0 % | 0 % |
Kilde: UBST's bygningssyn.
3.5.2 Status nybyggerier
IT-Universitetet mener, at stigningen i forsknings-og uddannelsesaktiviteterne vil medføre, at universitetet i 2013 vil have behov for flere arealer. Det vil være nærliggende at inddrage 5. salen til IT-Universitetets aktiviteter, men IT-Universitetet har et stærkt ønske om at bibeholde det bygningsfysiske nærvær til et IT-væksthus. IT-Universitetet foreslår derfor, at 5. salen fortsat udlejes til et IT-væksthus, mens IT-Universitetet i stedet udvider på det tilstødende grundareal, der er ejet af Universitetsog Bygningsstyrelsen.
Der er en byggeret på ca. 11.000 m2 på det tilstødende grundareal. IT-Universitetet vil imidlertid ikke have behov for at udnytte samtlige m2. IT-Universitetet ser derfor positivt på, at en del af bygningen benyttes af for eksempel Københavns Universitet eller til andet formål f. eks. til børneinstitution mv.
3.5.3 Konklusioner og perspektiver
IT-Universitetet står over for en vækst, der aktuelt og i de kommende år vil resultere i et stigende lokalebehov. Det forventes således, at IT-Universitetets bygningsmasse i den kommende årrække vil stige, og det kan blive aktuelt at udbygge på det tilstødende grundareal.
IT-Universitetet forventer at bruge al sin nuværende lokalekapacitet i efteråret 2010. IT-Universitetet lejer derfor kontorlokaler i Mikado House fra juni 2010. IT-Universitetet har aftalt med Universitets-og Bygningsstyrelsen, at der skal ske en afklaring af, om Væksthuset 5te skal fortsætte i IT-Universitetets bygning, om det er muligt at bygge på grunden ved siden af IT-Universitetet, og om der er mulige andre lejere, som kan være interesserede i at bo sammen med IT-Universitetet. Der er aftalt møde med IT-Universitetet og Universitets-og Bygningsstyrelsen i efteråret 2010 omkring de fremtidige lokalebehov og en eventuel udbygning af IT-Universitetet.