4. Opfølgning på 50 % -målsætningen
4.1 Indledning
Det er regeringens mål, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en videregående uddannelse. Formålet er at sikre Danmarks vækst og velstand. Universiteterne, herunder IT-Universitetet, er centrale aktører i forhold til at opfylde 50 % -målsætningen.
Søgningen til og optaget på universitetsuddannelserne, de studerendes gennemførelse og universiteternes fastholdelse af de studerende på uddannelserne er centrale variable i forhold til at nå målsætningen. IT-Universitetets evne til at tiltrække nye studerende og få de studerende gennem studierne er afgørende for IT-Universitetets mulighed for at bidrage til at indfri 50 procentmålsætningen.
4.2 Studieaktiviteten på IT-Universitetet
4.2.1 Søgning og optag
Søgningen til IT-Universitetet er siden 2007, hvor der første gang blev udbudt en bacheloruddannelse, næsten tredoblet. Dette kan forklares med dels udbredt viden om uddannelsen, samt at der siden er blevet oprettet endnu en uddannelse. Landsgennemsnittet for 1. prioritetsansøgninger gennem Den koordinerede tilmelding (KOT) til universitetsuddannelser er generelt steget med 8 procent i perioden fra 2007 til 2009.
Antal studerende, der er tilbudt optag på IT-Universitetet, er også næsten tredoblet.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| IT-Universitetet | ||||
| Naturvidenskab | 57 | 82 | 169 | |
| I alt | 57 | 82 | 169 | |
| Indeks | 100 | 144 | 296 | |
| Alle universiteter | ||||
| Naturvidenskab | 3.422 | 2.934 | 3.519 | |
| I alt alle hovedområder | 27.295 | 22.874 | 29.507 | |
| Indeks | 100 | 84 | 108 |
Kilde: Universitets-og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Tallene omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Anm. Tallene er opgjort pr. 5. juli det pågældende år.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| IT-Universitetet | ||||
| Naturvidenskab | 44 | 49 | 127 | |
| I alt | 44 | 49 | 127 | |
| Indeks | 100 | 111 | 289 | |
| Alle universiteter | ||||
| Naturvidenskab | 3.096 | 2.547 | 3.101 | |
| I alt alle hovedområder | 20.649 | 18.093 | 20.263 | |
| Indeks | 100 | 88 | 98 |
Kilde: Universitets-og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Tallene omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
4.2.2 Tilgangen
IT-Universitetet optog første gang bachelorstuderende i 2007. I perioden fra 2007 til 2008 er tilgangen til bacheloruddannelsen på IT-Universitetet faldet fra 37 til 32 studerede. På landsniveau har den generelle tendens ligeledes været et fald.
| 2007 | 2008 | |
|---|---|---|
| Naturvidenskab | 37 | 32 |
| I alt | 37 | 32 |
| Indeks | 100 | 86 |
| Alle Universiteter | 18.997 | 16.718 |
| Indeks | 100 | 88 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Tallene viser antal studerende, der er blevet indskrevet på uddannelsen mellem 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år, som fremgår af tabellen.
IT-Universitetet oplyser, at universitetet i 2007 indskrev 42 nye bachelorstuderende (opgjort 1. oktober 2007). Pr. 1. oktober 2008 var dette tal vokset til 46 nye bachelorstuderende.
I perioden fra 2006 til 2008 er tilgangen til kandidatuddannelsen på IT-Universitetet faldet med 71 personer fra 305 i 2006 til 234 i 2008. I samme periode er tilgangen af studerende på naturvidenskabelige kandidatuddannelser på landsniveau steget med 92 personer.
| 2006 | 2007 | 2008 | ||
|---|---|---|---|---|
| IT-Universitetet | ||||
| Naturvidenskab | 305 | 264 | 234 | |
| I alt | 305 | 264 | 234 | |
| Indeks | 100 | 87 | 77 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Naturvidenskab kand. delte | ||||
| Alle Universiteter | 1.863 | 1.891 | 1.955 | |
| Indeks | 100 | 102 | 105 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Tallene viser antal studerende, der er blevet indskrevet på uddannelsen mellem 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år, som fremgår af tabellen.
IT-Universitetet oplyser, at universitetets opgørelse af optag til kandidatuddannelsen i årene 2006-2008 afviger lidt fra tallene i tabel 4.2.5. Tallene viser et svagere fald i 2008, men ellers er tendensen den samme. IT-Universitetet oplyser, at optaget i 2009 steg til 335 nye kandidatstuderende, svarende til indeks 106 ved sammenligning med optaget i 2006.
4.2.3 Frafald og gennemførsel
I 2009 faldt 17 procent af de bachelorstuderende fra på første år af deres bachelorstudie. Det gennemsnitlige niveau for alle universiteter var en anelse lavere på 16 procent. Frafaldet på første år er faldet i perioden 2008 til 2009 på IT-Universitetet, ligesom det også er sket på landsplan. IT-Universitetet har reduceret faldet kraftigere end gennemsnittet med i alt 14 procentpoint.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| IT-Universitetet | ||||
| Natur-og teknisk videnskab | . | 31 % | 17 % | |
| I alt | . | 31 % | 17 % | |
| Alle universiteter | ||||
| Natur-og teknisk videnskab | 18 % | 16 % | 15 % | |
| I alt alle hovedområder | 19 % | 17 % | 16 % |
Kilde: Universitets-og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter.
På kandidatdelen ligger IT-Universitetet over gennemsnittet for alle hovedområder på alle universiteter med hensyn til gennemførelse på normeret tid plus et år. Inden for hovedområdet naturvidenskab ligger IT-Universitetet dog lidt under gennemsnittet for alle universiteter. Andelen, som gennemfører på normeret tid plus et år på kandidatdelen, er steget med 11 procentpoint fra 2006 til 2009, til sammenligning er landsgennemsnittet steget med 17 procentpoint.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| IT-Universitetet | |||||
| Natur-og teknisk videnskab | 50 % | 62 % | 65 % | 61 % | |
| I alt | 50 % | 62 % | 65 % | 61 % | |
| Alle universiteter | |||||
| Naturvidenskab | 52 % | 63 % | 63 % | 63 % | |
| I alt alle hovedområder | 41 % | 51 % | 51 % | 58 % |
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter.
4.2.4 Fuldførte
I 2008 fuldførte 240 studerende en kandidatuddannelse på IT-Universitetet. Antallet af dimittender fra IT-Universitetet er mellem 2006 og 2008 steget med 15 procent, mens antallet af dimittender på landsplan kun steg med én procent i samme periode.
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| Naturvidenskab | 208 | 297 | 240 |
| I alt | 208 | 297 | 240 |
| Indeks | 100 | 143 | 115 |
| Alle universiteter | 11.983 | 12.889 | 12.051 |
| Indeks | 100 | 108 | 101 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Fuldførte er fra 1. oktober til 30. september det pågældende år. Tallene omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Det samlede antal fuldførte kandidater har i 2006 og 2008 været lavere end måltallene i udviklingskontrakten 2006, dog var tallet i 2007 højere end målet.
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 260 | 270 | 270 |
| Realiseret | 208 | 297 | 240 |
Kilde: IT-Universitetets årsrapport.
4.2.5 Fuldførelsesalder
I 2008 var fuldførelsesmedianalderen for kandidater på IT-Universitetet 29,3 år, hvilket er højere end medianalderen for kandidater fra alle universiteter, som er på 28,2 år.
| (år) | 2006 | 2007 | 2008 |
|---|---|---|---|
| Naturvidenskab | 29,5 | 29,0 | 29,3 |
| I alt | 29,5 | 29,0 | 29,3 |
| Alle universiteter | 28,3 | 28,2 | 28,2 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
4.2.6 Studietid og studieeffektivitet
Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2008 5,9 år på IT-Universitetet, mens den var 6,5 år for alle universiteterne. Studietiden er faldet en smule mellem 2006 og 2008. Den samlede studietid er beregnet ved på individniveau at lægge studietiden på bacheloruddannelsen sammen med studietiden på kandidatuddannelsen. Da IT-Universitetet først har fået bacheloruddannelser i 2007, kommer de studerende på IT-Universitetet, som studietiden her er beregnet på, med en bachelor fra et andet universitet. Det er derfor ikke hele universitetsforløbet, som er foregået på IT-Universitetet.
| (år) | 2006 | 2007 | 2008 |
|---|---|---|---|
| Naturvidenskab | 6,1 | 5,6 | 5,9 |
| I alt | 6,1 | 5,6 | 5,9 |
| Alle universiteter | 6,6 | 6,5 | 6,5 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Man kan få et billede af studieeffektiviteten, ved at se på hvor mange ECTS-point de studerende udløser om året. IT-Universitetet har haft et fald mellem 2008 og 2009 fra 35,7 ECTS-point i 2008 til 34,9 ECTS-point i 2009. Niveauet på IT-Universitetet er lavere end for alle universiteterne samlet set, idet gennemsnittet for alle universiteter samlet set er 42,0 ECTS-point.
IT-Universitetet har en forholdsvis lille andel bachelorstuderende. De første bachelorer blev optaget i 2007 og i 2008 havde universitetet 76 indskrevne bachelorstuderende mod 914 kandidatstuderende. Tallene i nedenstående tabel kan være påvirket af fordelingen af bachelor og kandidatstuderende.
Tallene for det gennemsnitlige antal ECTS-point per ressourceudløsende studerende er generelt lave. Det skyldes, at en studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året. De kan derfor ikke nå at optjene 60 ECTS-point, hvis vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan gennemsnitlig antal ECTS-point pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle de studerende følger deres studier på normeret tid.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| IT-Universitetet | 32,1 | 32,1 | 35,7 | 34,9 |
| Alle universiteter | 41,7 | 41,7 | 40,4 | 42,0 |
Kilde: Universitets-og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter.
4.2.7 Social arv
Børn af forældre med en lang eller mellemlang videregående uddannelse har større tilbøjelighed til at påbegynde en universitetsuddannelse end andre børn. Børn af forældre med en grundskoleuddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse har en mindre tilbøjelighed til at påbegynde en universitetsuddannelse.
Generelt adskiller IT-Universitetet sig ikke fra gennemsnittet for alle universiteter, hvad angår fordelingen af de studerendes forældres uddannelse.
| 2006 | 2007 | 2008 | ||
|---|---|---|---|---|
| IT-Universitetet | ||||
| Grundskole | 0,7 | 0,6 | 0,6 | |
| Erhvervsfaglig | 0,3 | 0,2 | 0,2 | |
| Kort videregående | 1,1 | 1,0 | 1,1 | |
| Mellemlang videregående | 3,5 | 3,8 | 3,6 | |
| Lang videregående | 2,1 | 2,2 | 2,1 | |
| I alt for alle universiteter | ||||
| Grundskole | 0,7 | 0,7 | 0,7 | |
| Erhvervsfaglig | 0,3 | 0,2 | 0,3 | |
| Gymnasial | 1,3 | 1,3 | 1,3 | |
| Mellemlang videregående | 3,5 | 3,4 | 3,4 | |
| Lang videregående | 2,0 | 2,0 | 2,0 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Tilgangen er opgjort pr. 1. oktober. Tallene omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og derfor ikke diplomingeniøruddannelserne.
Tabellen ovenfor viser tendensen til, at børn af forældre med henholdsvis grundskole, erhvervsfaglig, gymnasial, kort -, mellemlang -eller lang videregående uddannelse påbegynder en universitetsuddannelse.
Tabellens tal viser forholdet (ratio) mellem fordelingen af uddannelsesniveauet for forældre til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse og fordelingen af de 5060-åriges uddannelsesniveau (forældregenerationen). Ratioen for grundskole er f.eks. beregnet på følgende måde:
Ratio = procent af tilgangen til universiteterne, som har forældre med højest grundskole
procent af de 50-60-årige i Danmark, som har højest grundskole
I 2008 begyndte 810 personer på universiteterne, som havde forældre, hvis højeste uddannelse var grundskole. Det svarer til 5,5 procent af tilgangen til universiteterne. Samme år var der 231.103 blandt de 50-60-årige i befolkningen, hvis højeste uddannelse var grundskole. Det svarer til 29,1 procent af de 50-60-årige. Ratioen beregnes ved at dele 5,5 med 29,1. Resultatet er 0,2. Det viser, at der var en mindre andel af forældre til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse, der har en grundskoleuddannelse, end andelen med en grundskoleuddannelse blandt de 50-60årige (forældregenerationen). En ratio på 1 ville være udtryk for en ligevægt.
Samtidigt begyndte 3.794 personer på universiteterne, som havde forældre med en lang videregående uddannelse. Det svarer til 25,6 procent af tilgangen til universiteterne. Samme år var der 58.943 personer blandt de 50-60-årige i befolkningen, som havde en lang videregående uddannelse. Det svarer til 7,4 procent af de 50-60-årige. Ratioen beregnes ved at dele 25,6 med 7,4. Resultatet er 3,5. Det viser, at andelen af forældrene til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse, der også selv har en lang videregående uddannelse, er større end andelen med en lang videregående uddannelse blandt de 50-60-årige (forældregenerationen).
4.3 IT-Universitetets bidrag til opnåelse af 50 %-målsætningen
De seneste beregninger, foretaget af Universitets-og Bygningsstyrelsen, viser, at optaget på de videregående uddannelser skal øges med 19 procent i 2015 i forhold til 2009, hvis 50 %-målsætningen skal nås udelukkende ved at øge optaget. En anden vigtig variabel er at mindske frafaldet. 50 %-målsætningen kan ikke nås udelukkende ved at mindske frafaldet. Der bliver tale om et samspil mellem øget optag og mindre frafald.
Hvis frafaldet kan reduceres sådan, at 90 procent af de, der påbegynder en videregående uddannelse senere fuldfører den, vil 50 % -målsætningen kunne nås hvis optaget i 2015 stiger med ca. 12 procent i modsætning til de 19 procent, der er kravet uden reduceret frafald. I dag fuldfører ca. 85 procent af de der påbegynder en videregående uddannelse, senere en videregående uddannelse.
Hvis IT-Universitetet skal fastholde sin andel af studerende på de videregående uddannelser alene ved at øge optaget, skal optaget øges med 19 procent i 2015 i forhold til optaget i 2009.
4.4 Konklusion
IT-Universitetet oplyser, at universitetet har bidraget til opnåelse af 50 % målsætningen gennem oprettelsen af tre nye bacheloruddannelser i årene 2007 til 2010 med et forventet optag på 180 nye studerende om året i overensstemmelse med universitetets udviklingskontrakt. Når de tre uddannelser er fuldt indfaset, vil det betyde, at universitetets STÅ-produktion er øget med 82 procent i perioden.
IT-Universitetet vil hvert år optage i alt 180 bachelorstuderende. Fordelt på de tre uddannelser ser måltallene således ud:
- Bacheloruddannelse i softwareudvikling: 40 studerende
- Bacheloruddannelsen i digitale medier og design: 80 studerende
- Bacheloruddannelsen i Global Business Informatics: 60 studerende
Den primære nøgle til at øge antallet af dimitterede kandidater på IT-Universitetet er optaget. IT-Universitetets optag på kandidatuddannelsen har fire vigtige kilder: Universitetets egne bachelorstuderende, bachelorer fra andre danske universiteter, udenlandske bachelorer og professionsbachelorer.
IT-Universitetets optag af professionsbachelorer på kandidatuddannelsen i IT betyder, at professionsbachelorer får mulighed for at erhverve sig en kandidatgrad. Dette kan ses som et bidrag til arbejdet med at bryde den sociale arv. For at sikre en god sammenhæng mellem professionsbacheloruddannelserne og fortsat uddannelse på IT-Universitetet, har universitetet en tæt dialog med relevante professionsbacheloruddannelser.
Dialogen bidrager til, at bachelorer fra professionsbacheloruddannelser med en faglighed, som matcher godt med IT-Universitetets uddannelser, har gode faglige forudsætninger for at søge ind på kandidatuddannelsen i IT. Ligeledes foregår der en løbende tilpasning af IT-Universitetets kursusudbud, så det både matcher efterspørgslen blandt professsions-og universitetsbachelorer. Universitets-og Bygningsstyrelsen vil følge kandidatuddannelsernes udvikling på IT-Universitetet, idet de bidrager til at øge uddannelsesniveauet i Danmark.
Et andet eksempel på IT-Universitetets arbejde med at bryde den sociale arv og højne uddannelsesniveauet i it-branchen, er universitetets diplomuddannelse i it. Her har universitetet etableret en særlig ordning, hvor studerende uden en adgangsgivende uddannelse kan optages på diplomuddannelsen i it gennem et individuelt vurderingsforløb. Ca. 20 studerende påbegynder årligt det særlige vurderingsforløb med henblik på at erhverve sig en diplomgrad.
IT-Universitetet overvåger og støtter aktivt de studerendes gennemførelse af uddannelserne gennem forskellige aktiviteter. Hvert semester modtager alle kandidatstuderende et fremdriftsbrev fra rektor. Brevet gør rede for, hvor langt den studerende er kommet i sit studie i forhold til normeringen. Mange af de studerende, der er kommet bagud, giver via et elektronisk spørgeskema feedback om årsagen hertil. Feedback modtages og besvares af rektor, og den indsamlede viden anvendes efterfølgende i universitetets tilpasning af forholdene omkring uddannelserne.
Gennemførelsen ved IT-Universitetet overvåges nøje. IT-Universitetet søger at støtte de studerendes gennemførsel gennem etablering af en struktur, der på én gang gør det attraktivt for studerende at gennemføre på normeret tid, men omvendt ikke sinker de studerende, der kommer bagud. Således har IT-universitetet i sin struktur gjort en del for at sikre, at det ikke sinker gennemførelsestiden unødigt, hvis den studerende må gå et kursus om.
IT-Universitetet har specialeskrivning som et særligt fokusområde. Der følges op på specialeskrivningen gennem en systematisk arbejdsproces, som involverer en prognose for, hvilke specifikke studerende der ifølge studieplanen er parate til at starte på speciale, opfølgning på den enkeltes specialestart, specialestøttende aktiviteter og hurtig opfølgning, hvis der ikke afleveres til tiden.
IT-Universitetet kan konstatere, at universitetets tiltag for at sikre fastholdelse af de bachelorstuderende har båret frugt. Det høje frafald i 2008 har universitetet dog ikke en entydig forklaring på, men universitetet konstaterer, at frafaldet fra 2008 til 2009 er faldet med 14 procentpoint. Universitetets støtte til et godt studiemiljø og fokus på vejledning og uddannelseskoordination er fastholdt fra 2007 til 2009, og universitetet udvikler indsatsen løbende.
Universitetet fremhæver, at de studerende, som ikke er faldet fra i løbet af bacheloruddannelsens første år, har en meget høj produktivitet. Pr. 1. oktober 2009 havde de studerende på 2007-årgangen i snit bestået 1,9 STÅ, og de studerende på 2008-årgangen havde i snit bestået 0,9 STÅ.
Antallet af studerende på IT-Universitetet faldt mellem 2006 og 2008. Fra 2005 til 2006 og igen til 2007 oplevede IT-Universitetet et markant fald i ansøgningen til kandidatuddannelsen. Dette førte til et lavere optag end de foregående år. Fra 2008 til 2009 er antallet af ansøgere steget fra 442 ansøgere i 2008 til 587 ansøgere i 2009, svarende til en stigning på 39 procent. Antallet af optagne på kandidatuddannelsen er steget fra 267 i 2008 til 335 i 2009, svarende til en stigning på 25 procent. Pr. 1. oktober 2009 er der næsten lige så mange indskrevne fuldtidsstuderende på IT-Universitetet som pr. 1. oktober 2006.
Universitets-og Bygningsstyrelsen ser positivt på IT-Universitetets bidrag til opfyldelse af 50 % -målsætningen ved oprettelse af tre bacheloruddannelser. Universitets-og Bygningsstyrelsen forventer, at IT-Universitetet vil opretholde og styrke sine initiativer for at støtte de studerendes fastholdelse og gennemførelse, for at universitetet derigennem kan bidrage yderligere til opfyldelsen af 50 %-målsætningen.