9. Ph.d.-optaget

9.1. Fordobling af antal ph.d.-stipendier

I Globaliseringsstrategien fremlagde regeringen en samlet strategi for at fremtidssikre Danmark. Strategien indeholder i alt 350 konkrete initiativer, som tilsammen indebærer omfattende reformer af uddannelse og forskning og ændringer af rammerne for vækst og fornyelse overalt i samfundet. På forskningsområdet beskriver Globaliseringsstrategien væsentligheden af, at det årlige optag af ph.d.-studerende og ErhvervsPhD'er skal fordobles, samt at væksten skal finde sted på det naturvidenskabelige, det teknisk videnskabelige og sundhedsvidenskabelige område.

Det er regeringens mål, at ph.d.-optaget skal fordobles fra 1.200 i 2003 til 2.400 i 2010. Formålet er at sikre Danmarks vækst og velstand.

9.2 Beskrivelse af ph.d.-området i IT-Universitetets udviklingskontrakt

IT-Universitetets mål for ph.d.-optaget er gengivet i tabellen nedenfor.

Tabel 9.2.1: Mål og målopfyldelse - antal optagne ph.d. studerende
Mål Realiseret Difference
2006 11 6 -5
2007 11 11 0
2008 11 15 +4
2009 22 24* +2
2010 22

Kilde: IT-U's årsrapporter, ITU's udviklingskontrakt 2009-2010.
* ITU s høringssvar til Universitetsevalueringen 2009 af 15. januar 2010.

I brev af 23. september 2009 har Universitets-og Bygningsstyrelsen fulgt op på IT-Universitetets årsrapport og bedt IT-Universitetet om en uddybende analyse.

Universitets-og Bygningsstyrelsen har ikke anmodet IT-Universitetet om en uddybende redegørelse for ph.d.-optaget, men blot konstateret, at der er indgået en ny kontrakt med IT-Universitetet for perioden 2009-2010.

9.3 Udviklingen i ph.d.-studerende

I det følgende bruges tal fra Danmarks Statistik. De nedenstående tal fra Danmarks Statistik er opgjort for perioden 1. oktober -30. september i det pågældende år. Der kan derfor være en mindre afvigelse fra de tal, der fremgår af IT-Universitetets årsrapport. I det følgende benyttes tallene fra Danmarks Statistik, da de giver mulighed for at beskrive området mere detaljeret.

Tilgangen til ph.d.-uddannelsen på IT-Universitetet er mellem 2006 og 2008 steget med 100 procent. Samlet set på alle universiteterne er ph.d.-tilgangen steget med 33 procent og den generelle tilgang på naturvidenskab har været på knap 30 procent.

Tabel 9.3.1: Tilgangen til ph.d.-uddannelsen
2006 2007 2008
IT-Universitetet
Naturvidenskab 8 11 16
I alt 8 11 16
Alle universiteter
Naturvidenskab 384 501 495
I alt alle hovedområder 1.460 1.800 1.937

Kilde: Beregninger foretaget af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.registeret).

Bestanden af ph.d.-studerende på IT-Universitetet er steget med 15 procent i perioden 2006-2008. Samlet set er antallet af ph.d.-studerende steget med 20 procent.

Tabel 9.3.2: Antal ph.d.-studerende
2006 2007 2008
IT-Universitetet
Naturvidenskab 35 42 46
Samfundsvidenskab 4 * *
Humaniora * . .
I alt 41 443 47
Alle universiteter
Naturvidenskab 1.540 1.760 1.927
Samfundsvidenskab 985 1.043 1.114
Humaniora 829 878 1.924
I alt alle hovedområder 6.202 6.814 7.461

Kilde: Beregninger foretaget af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.registeret).
* mindre end tre ph.d.-studerende.

Antallet af tildelte ph.d.-grader på IT-Universitetet steg fra 2006 til 2008 fra 8 til 9 personer svarende til 13 procent.

Tabel 9.3.3: Tildelte ph.d.-grader
2006 2007 2008
IT-Universitet
Humaniora * * .
Naturvidenskab * * 9
Samfundsvidenskab 5 3 .
* mindre end tre studerende 8 7 9
Alle universiteter
Humaniora 98 120 136
Naturvidenskab 219 243 301
Samfundsvidenskab 140 138 126
I alt alle hovedområder 896 1.006 1.120

Kilde: Beregninger foretaget af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.registeret).
* mindre end tre ph.d.-studerende.

Antallet af internationale studerende på hele ph.d.-uddannelser på IT-Universitetet er steget fra 5 til 8 studerende i perioden mellem 2006 og 2008 svarende til 60 procent. Generelt på alle universiteter er antallet steget med 83 procent mellem 2006 og 2008.

Tabel 9.3.4: Internationale studerende på hele ph.d.-uddannelser i Danmark
2006 2007 2008
IT-Universitetet
Humaniora * * *
Naturvidenskab 4 3 8
I alt 5 3 8
Alle universiteter
Humaniora
Naturvidenskab
I alt alle hovedområder
21
109
337
17
143
419
23
208
616

Kilde: Universitets-og Bygningsstyrelsens beregninger på indberetninger til Danmarks Statistik.
Anm.: Tallene omfatter udlændinge, som er kommet til Danmark for at studere, og inkluderer derfor ikke udenlandske statsborgere, som har boet fast i Danmark forud for deres optag på universitetet.
* mindre end tre studerende

9.4 Konklusion

IT-Universitetet har opfyldt måltallene for ph.d-optag i 2006-2009, hvis man for årene 2006-2008 tager udgangspunkt i de justerede måltal for ph.d.-optag.

Siden 2008 er rekrutteringsprocessen på IT-Universitetet for nye ph.d-er blevet ændret markant både med hensyn til annoncering, udvælgelse og indslusning. Det har medført, at der nu er over 300 ansøgere til hvert af de halvårlige optag. Langt størstedelen af disse ansøgere er kvalificerede, og IT-Universitetet må i hver ansøgningsrunde afvise mange meget højtkvalificerede ansøgere.

Konkurrencen om ph.d.-pladserne på IT-Universitetet er meget hård. I hver runde kommer også nogle af universitetets egne kandidater igennem nåleøjet. IT-Universitetet ser det ikke som et mål at optage egne kandidater men derimod de bedst kvalificerede.

IT-Universitetet tiltrækker allerede i dag et meget stort antal internationale ph.d. studerende. Størstedelen af de godt 300 ansøgninger, der kommer til hver ansøgningsrunde, er fra udlandet. Ved sidste optælling kom ansøgerne fra 61 forskellige lande.

IT-Universitetet fremhæver, at universitetet har gode erfaringer med ph.d.-skolerne og har siden 2002 stået i spidsen for forskerskolen FIRST, der samler alle de datalogiske forskningsmiljøer i Københavnsområdet. Der er et meget tæt samarbejde mellem de deltagende forskere, som også har en del projektsamarbejde.

Denne side er kapitel 9 af 12 til publikationen "Rapport om IT-Universitetet - Dialogmøde 25. marts 2010".


© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2010.
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.