Bilag 1 -4
Bilag 1 - Opfølgning på universitetets årsrapport IT-Universitetet
Opfølgning på universitetets årsrapport for 2008
I overensstemmelse Videnskabsministeriets tilsynsforpligtelse i henhold til universitetsloven har Universitets- og Bygningsstyrelsen gennemgået årsrapporten for 2008 og institutionsrevisors protokollat, samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 3. april 2009.
Styrelsen har ved gennemgangen af årsrapporten lagt vægt på bestyrelsens vurderinger af økonomien og planerne for den fremtidige udvikling.
Udviklingskontrakterne er sammen med målrapporteringen og finanslovens aktivitetsoversigter udgangspunkt for Videnskabsministeriets dialog og tilsyn med universiteterne.
1. Opfølgning på målrapporteringen i årsrapporten
Universitets- og Bygningsstyrelsen har gennemgået målrapporteringen i årsrapporten. Målrapporteringen relaterer sig til udviklingskontrakten og derigennem til ITU s strategiske mål, midler og indsatsområder, centreret om de fire kerneopgaver, jf. universitetslovens § 2, forskning, uddannelse, videnspredning og forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Målrapporteringen afspejler, at udviklingskontrakten indeholder både kvalitative og kvantitative mål for universitetets aktiviteter inden for rammerne af universitetets overordnede strategiske forsknings- og uddannelsesplaner.
I vedhæftede bilag har styrelsen til orientering udarbejdet diagrammer, som muliggør en tværgående sammenligning mellem universiteterne på de områder, hvor der er opstillet kvantitative mål i universiteternes udviklingskontrakter.
ITU's rapportering omfatter såvel en skematisk gennemgang af udviklingen for samtlige mål som en mere uddybende rapportering af de mål, der ikke blev opfyldt i 2008.
Målopfyldelsen
I udviklingskontrakten har ITU opstillet i alt 19 mål, som ITU forventer at opfylde i kontraktperioden 2006-08, hvor 2008 således er slutåret for udviklingskontrakten.
| Status for målopfyldelsen for 2008 | Antal mål |
|---|---|
| Opfyldt | 13 |
| Delvis opfyldt | 2 |
| Ikke opfyldt | 4 |
Universitets- og Bygningsstyrelsen finder, at der er et behov for en supplerende redegørelse for nogle af de ikke opfyldte mål, som anført nedenfor, jf. udviklingskontrakten.
Mål nr. 1: Kandidatuddannelser
Indikator
Der måles på det årlige antal dimitterede kandidater.
Mål og målopfyldelse
| Antal dimitterede kandidater | ||
|---|---|---|
| Mål | Realiseret | |
| 2006 | 260 | 208 |
| 2007 | 270 | 295 |
| 2008 | 270 | 237 |
Med 237 uddannede kandidater i 2008 blev målet ikke nået. For hele udviklingskontraktperioden dimitterede ITU i alt 740 kandidater, hvor målet var i alt 800.
Styrelsen anmoder venligst om en redegørelse for de konkrete initiativer, ITU har iværksat for at nå de aftalte mål i de kommende år, jf. de lavere mål på 200 dimitterede kandidater årligt i udviklingskontrakten for 2009-10.
Mål nr. 10: Den eksterne finansiering af forskningen
Indikator
Tiltrækning af nationale og internationale forskningsbevillinger og donationer.
Mål og målopfyldelse
| Eksterne forskningsmidler, mio. kr. | ||
|---|---|---|
| 2006 | 17 | 17,1 |
| 2007 | 18 | 11,7 |
| 2008 | 19 | 15 |
ITU har i 2008 tiltrukket 15 mio. kr. fra eksterne kilder. Det er godt 10 % lavere end i 2006. I årsrapporten forklares udviklingen med, at ITU har satset for bredt på tiltrækning af midler til relativt små projekter. I hele kontraktperioden har ITU tiltrukket i alt 43,8 mio. kr., hvor målet var 54 mio. kr.
Styrelsen vil derfor venligst anmode om en uddybende redegørelse for de konkrete initiativer, ITU har iværksat for at vende den negative udvikling og nå de aftalte mål i de kommende år, jf. de lavere mål på 15 mio. kr. årligt i udviklingskontrakten for 2009-10.
Mål nr. 14: Antal ph.d.-studerende, optaget og fuldførende
Indikator
Som indikator anvendes antal ph.d.-studerende, der er blevet indskrevet og antallet af ph.d.-forsvar.
| Antal ph.d. studerende optaget | Antal ph.d.- studerende, som har fuldført | |||
|---|---|---|---|---|
| Mål | Realiseret | Mål | Realiseret | |
| 2006 | 15 | 5 | 10 | 12 |
| 2007 | 20 | 11 | 10 | 8 |
| 2008 | 25 | 15 | 10 | 9 |
I 2008 er optaget 15 ph.d.-studerende og 9 ph.d.-studerende har forsvaret deres afhandling i hele perioden. ITU anfører, at årsagen til den utilstrækkelige målopfyldelse er en utilstrækkelig medfinansiering fra VTU.
Styrelsen har noteret sig, at ITU har sat nye, reducerede mål for optaget på 22 i udviklingskontrakten for 2009-10.
Mål nr. 18: Undervisningstræning for adjunkter, postdoc er og ph.d. studerende
Indikator
Som indikator anvendes antal tilmeldte til pædagogikum på CBS.
Mål og målopfyldelse
Alle adjunkter, postdoc er og ph.d.-studerende skal modtage formel undervisningstræning senest samtidig med, at de afholder undervisning.
Der savnes konkrete oplysninger om målopfyldelsen i kontraktperioden. ITU anfører, at 7 var tilmeldt forløbet i 2008.
Styrelsen har noteret sig, at målet ikke er opfyldt, men at ITU har udarbejdet en aftale med Handelshøjskolen i København på området.
Mål nr. 7: Bacheloruddannelser
Mål og målopfyldelse
I udviklingskontrakten er det aftalt, at ITU under forudsætning af tilstrækkelige bevillinger vil starte tre bacheloruddannelser i kontraktperioden. ITU har kun startet to.
Det fremgår af ITU s årsrapporter for udviklingskontraktperioden, at ITU i hvert af de seneste år har haft et overskud af en størrelsesorden, som kunne have muliggjort start af alle tre bacheloruddannelser. Styrelsen er derfor ikke enig med ITU om, at målet er opfyldt ved udgangen af 2008 og anmoder derfor ITU om en redegørelse for status og planer for en realisering af målet jf. aftalen herom i udviklingskontrakten for 2009-10.
2. Opfølgning på revisionen
Vi skal bede universitetet om at redegøre for, om de af Rigsrevisionen påpegede forhold er afklaret, og hvad man har gjort for at sikre, at der ikke fremover opstår problemer med disse forhold.
Rigsrevisionen har drøftet revisionsprotokollatet med institutionsrevisor. Rigsrevisionen er enig i revisionsprotokollatets konklusioner og fremhæver særligt følgende:
Ørestad Nord Gruppen
- Ørestad Nord Gruppen (ØNG) er en organistation, der vil fremme opmærksomheden for Ørestaden Nord. Da ITU er beliggende i Ørestaden, har universitetet i lighed med DR, KUA og Tietgenkollegiet valgt at yde administrativ bistand til ØNG. ITU s bistand består i at bogføre for ØNG, herunder betale regninger m.v. ITU modtager til brug for betaling af regninger m.v. forudbetalinger aconto fra ØNG, således at universitetet ikke har en økonomisk risiko, såfremt ØNG får økonomiske problemer. Da ITU som en del af Navision Stat ikke har mulighed for at oprette nye bogførings-kredse, foretages bogføringen i universitetets egen bogføring registreret med en særlig kode, således at det er muligt at udskrive råbalancer, kontokort m.v. for henholdsvis universitetet og ØNG. Det øger risikoen for fejl i afstemninger, beregning af feriepengeforpligtelse m.v., at ØNG indgår i samme bogføringskreds som universitetet.
3. Særligt om It-sikkerheden
Den stigende anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi har skabt et afhængighedsforhold. It er blevet en så integreret del af vores daglige gøremål, at opgaverne reelt ikke kan løses uden. Dermed bliver sikring af informationers/datas integritet, fortrolighed og tilgængelighed i stigende grad helt centralt i hverdagen.
I den offentlige sektor har det siden 2007 været obligatorisk at følge den danske standard for informationssikkerhed, DS 484.
Informationssikkerhed skal skabe:
- Tilgængelighed: Interne brugere og eksterne kunder skal have adgang til
de informationer, som de har behov for på et givent tidspunkt - Integritet: Informationerne skal være korrekte og fuldstændige
- Fortrolighed: Følsomme informationer skal beskyttes mod uvedkommendes adgang.
It-sikkerhed, herunder efterlevelse af DS484, er ikke afgrænset til udvalgte systemer, men er gældende for alt lige fra fysisk sikring af bygninger til retningslinjer for håndtering af mobile enheder. Det er vigtigt, at It-sikkerhed ikke alene tænkes som tekniske sikringsforanstaltninger, men i lige så høj grad er repræsenteret ved et passende niveau af forståelse i hele organisationen.
It-styringen og It-anvendelsen på universiteterne bør i tilstrækkeligt omfang fokusere på at understøtte universiteternes målopfyldelse på såvel forskningsmæssige som administrative områder, så det er passende for universiteternes behov på kort og lang sigt.
På http://www.itst.dk/it-sikkerhed/ds-484 findes vejledninger og best practise eksempler til at understøtte det videre arbejde med DS484. Særligt henledes opmærksomheden på http://www.itst.dk/it-sikkerhed/ds-484/rollebaseret- indgang/systemforvaltere-og-dataforvaltere-skal-passe-paa-deres-aktiver, hvori den enkelte system- eller dataforvalters ansvar er beskrevet.
Med venlig hilsen
Jens Peter Jacobsen
Direktør
Cc. Rigsrevisionen
Bilag 2 - Svar fra IT-Universitetet
Direktionen
Email: Georgds@itu.dkJournalnr.: 2009-132-0003
Universitets-og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Att.: Direktør Jens Peter Jacobsen
16. november 2009
Opfølgning på IT-Universitetets årsrapport for 2008
Kære Jens Peter Jacobsen
Tak for dit brev vedrørende årsrapporten 2008, hvor du beder om supplerende redegørelser for universitetets målrapportering og Rigsrevisionens bemærkninger til revisionsprotokollatet.
1. Målrapportering
Mål 1. Kandidatuddannelser
IT-Universitetets rektor udsender i maj og oktober måned breve til hver enkelt kandidatstuderende om den studerendes fremdrift i studiet.
Derudover sker der en overvggning af hvor mange studerende, der har indgået kontrakt vedrørende specialet samt fremdrift i specialeperioden. Der følges blandt andet op fra vores Analyseafdeling og Studieadministration i form af lede 1sesrapportering til direktionen vedrørende fremdriften af specialeaflevering og den forventede færdiggørelse. Såfremt rapporteringen giver anledning til bekymring, iværksætter direktionen tiltag, for at sikre den størst mulige sikkerhed for, at universitetet når målet.
Endelig har IT-Universitetet sat øget fokus på rekruttering af nye studerende samt iværksat forskellige initiativer, der kan gøre det lettere at gennemføre universitetets studier på normeret tid.
Til din orientering har IT-Universitetet uddannet 205 kandidater i 2009.
Mål 7. Bacheloruddannelser
Ansøgning om godkendelse og akkreditering af IT-Universitetets tredje bacheloruddannelse i Global Business Informatics med start i 2010 er sendt til ACE Denmark den 2. juni 2009.
Universitetet har modtaget positiv akkreditering fra Akkrediteringsrådet den b. november 2009 og afventer nu Videnskabsministeriets afgorelse vedrørende legalitetsforholdet.
IT-Universitetet har desuden indgået en aftale med Videnskabsministeriet om tildelingen af basismidler til de tre bacheloruddannelser, jr. vedlagte notat fra Videnskabsministeriet af 22. oktober 2009. IT-Universitetet iværksætter derfor sin tredie bacheloruddannelse i 2010 oq vil gøre sig umage med at optage de 180 bachelorstuderende, som der er indgået aftale om med Videnskabsministeriet.
Mål 10. Ekstern finansiering af forskning
IT-Universitetets eksternt finansierede forskning blev i 2007 reduceret som følge af, at en forskningsgruppe forlod IT-Universitetet i 2006. I 2008 har der været en stigning i tiltrækning og forbrug af eksterne forskningsmidler i forhold til 2007. Dette var imidlertid ikke nok til at nå målet i 2008.
Fra 2006 har der været stor fokus på at tiltrække eksterne midler:
- Interne seminarer om funding muligheder I EU og Danmark.
- Kvalitetsudvikling af ansøgninger (for at øge succesrate).
- Styrkelse af den administrative støtte til både at udarbejde ansøgninger og gennemfore projekter.
Resultatet har været meget positivt, f.eks. er succesraten aget markant, og der er sket en stor stigning i den eksterne finansiering fra 2007 til 2008. Denne stigning er fortsat i 2009.
Mål 14. Antal ph.d.-studerende, optaget og fuldførende
Du skriver under dette mål, at IT-Universitetet har sat nye reducerede mål for optaget på 22 ph.d.-studerende i udviklingskontrakten. Hertil vil jeg gerne påpege, at IT-Universitetet i forbindelse med udarbejdelse af udviklingskontrakten for 2009 og 2010 indgik en aftale med Videnskabsministeriet om at fordoble optaget af ph.d. -studerende fra 11 til 22 ph.d.-studerende I årene 2009 og 22 yderligere i 2010. Der er således tale om markant højnede og ikke reducerede mål.
Jeg kan endelig oplyse om, at målet med at optage 22 ph.d.-studerende i 2009 i skrivende stund er nået, godt og vel, endda, hvilket vil fremgår af universitetets årsrapport for 2009.
2. Opfølgning på revisionen
IT-Universitetet er enig i Rigsrevisionens bemærkninger angående Ørestad Nord Gruppen (0NG). Som Rigsrevisionen påpeger, er der ikke nogen økonomisk risiko forbundet med denne administrative bistand til 0NG. IT-Universitetet er opmærksom på og enig i, at der er forøget risiko for fejl i bogføring mv. Dette er der taget højde for i forbindelse med de løbende kontroller, der foretages i bogholderiet. Forholdet er endvidere drøftet med IT-Universitetet institutionsrevisor (KPMG), der er enige i IT-Universitetet har iværksat tilstrækkelige kontroller for at sikre et retvisende regnskab.
Med venlig hilsen
Georg Dam Steffensen
Administrationschef
IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
E-mail: Georgds@itu.dk
Direkte telefon: 72 185193
Fax: 72185001
Bilag til IT-U's brev om opfølgning på årsrapporten 2008
Notat
Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling
22. oktober 2009
IT-Universitetets basismidler til forskning
IT-Universitetet (IT-U) fik i forbindelse med globaliserillgsaftalen fra 2006 tildelt særskilte basismidler i 2007-2009 under den forudsætning, at der blev etableret i alt tre nye it-bachelomddannelser. Initiativet er videreføl1 i globaliseringsaftalen fra 2008.
| Mio. kr. | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 |
|---|---|---|---|---|---|---|
| GLO-puljen november 2006 | 10 | 10 | 20 | - | - | - |
| GLO-puljen november 2008 | 10 | - | - |
IT-U har indtil videre oprettet to bacheloruddannelser med studiestart i henholdsvis 2007 og 2009 med et samlet optag på 120 studerende årligt. Den tredje bacheloruddannelse forventes igangsat i 2010 med et årligt optag på 60 studerende. Herved forventes det samlede årlige optag at blive 180 studerende på bacheloruddannelserne.
Med globaliseringsaftalen for 2006 var antagelsen, at IT-U's basisforskningsmidler skal udgøre ca. 28 pct. af universitetets samlede omsætning, svarende til den gennemsnitlige forskningsprocent for universitetssektoren under et1. IT-U og Videnskabsministeriet er enige om, at denne forudsætning også skal gælde fremover.
Ved et samlet årligt optag på ca. 180 sntderende på bacheloruddannelser og øgede basismidler på 20 mio. kr. årligt, vil IT-U's forskningsprocent udgøre ca. 28 pct. (i ligevægt), som forudsat med globaliseringsaftalen fra 2006.
Som følge heraf er der enighed om. at videnskabsministeren til næste års globaliseringsforhandlinger vil søge at opnå tilslutning til, at IT-U tilføres 10 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 som ye basisforskningsmidler. Såfremt IT-U starter den tredje bacheloruddannelse i 2010 og opnår et samlet optag på bacheloruddannelserne på ca. 180 uddannelserne, vil videnskabsministeren søge at opnå tilslutning til en forøgelse på ekstra 10 mio.kr., således at den samlede stigning i basisforskningsmidlerne bliver i alt 20 mio. kr. årligt i 2011 og 2012. Fra 2013 søges bevillingen gjort permanent.
I 2010 er IT-U's forskningsprocent højere end 28 pct., hvormed Videnskabsministeriet og IT-U er enige om, at der ikke i 2010 er behov for særskilte basisforskningsmidler. Derfor indgår basismidler til IT-U ikke i regeringens udspil til udmøntning af forskningsmidler i globaliseringsreserven (jf. bilag 21). Emnet vil i stedet blive taget op i forbindelse med næste års globaliseringsforhandlinger.
1Jf. notat "Basismidler til IT-Universitetet" fra 23. oktober 2006.
Bilag 3 - Status fra IT-Universitetet
[Bilaget er udarbejdet af ITU]
Direktionen
Journalnr.: 2009-012-0001
30. juni 2010
Generel status for IT-Universitetet i København
IT-Universitetet har i forbindelse med udarbejdelsen af sit høringssvar på universitetsevalueringsrapporten haft lejlighed til at gøre status på sine aktiviteter. Vi vil gerne benytte lejligheden til at gentage nogle vigtige elementer fra denne status.
Først og fremmest vil vi gerne tage udgangspunkt i det, som IT-Universitetet anser som sin vigtigste opgave nemlig gennem it-forskning og uddannelse at bidrage til at styrke Danmarks muligheder for at klare sig godt i en globaliseret verden.
Efter IT-Universitetets opfattelse er betydningen af it i dag endnu større, end den var for ti år siden da universitetet blev startet. Vigtige sektorer som finans, sundhed og energi bliver dagligt mere afhængige af adgangen til udvikling af avancerede ittjenester. Efter vores opfattelse hæmmes den danske konkurrenceevne og vækst bl.a. af mangel på højt uddannet it-arbejdskraft og it-forskning. For eksempel er det usandsynligt, at Danmark kan forblive førende inden for udvikling af grøn teknologi, hvis vi ikke har it-kompetencer på et tilstrækkeligt højt niveau til rådighed i Danmark. Lande, der ønsker at klare sig godt i den internationale konkurrence, prioriterer it meget højt. Det gælder på europæisk plan, hvor it er meget højt prioriteret i EU's forskningsprogrammer. Også BRIC-landene opruster kraftigt inden for it.
Efter IT-Universitetets opfattelse kan ovenstående sammenfattes i to centrale udfordringer:
Under fastholdelse af den høje faglige kvalitet, som i øjeblikket kendetegner dansk itforskning, at øge kvantiteten i de offentlige og private it-forskningsmiljøer i Danmark.
Med "kvantitet" tænkes her primært på kvantiteten af forskningsoutput (målt i forskningsresultateter, forskningssamarbejder mellem universiteter og erhvervslivet o.s.v.), men givet at de danske it-forskere allerede er meget produktive, målt per forskningsårsværk, vil en markant forøgelse af output kræve flere it-forskere i de danske it-forskningsmiljøer.
Der er de sidste 10 år sket en markant forøgelse af antallet af it-kandidater, der uddannes i Danmark. Ikke desto mindre efterspørges der stedse flere højtuddannede itdimittender. Danmark har fortsat følgende udfordring inden for it-uddannelse:
Under bevarelse af den nuværende positive tendens til at sikre sammenhæng mellem de uddannelsessøgendes interesser, uddannelsernes indhold og aftagernes behov at fortsætte væksten i antallet af højtuddannede inden for it.
Selvom uddannelse og forskning er de primære resultater fra IT-Universitetet, vil vi gerne understrege, at den faktor, der efter IT-Universitetets egen opfattelse har været mest afgørende for universitetets udvikling igennem de første 10 år (og som også vil være afgørende fremover), er den innovation som IT-Universitetet repræsenterer.
Det innovative IT-Universitet
IT-Universitetets opfattelse af, hvad it er, var utraditionel i 1999, og det er den stadig på mange universiteter. På IT-Universitetet betragtes det derfor som en stor anerkendelse, at andre universiteter (både i og uden for Danmark) nu er gået samme vej som IT-Universitetet.
IT-Universitetets har siden 2005 været satset på en globaliseringsstrategi, der i sin grundtanke og i sin konsekvens er mindst lige så vidtrækkende som den faglige nytænkning, IT-Universitetet igangsatte i 1999.
Det er en del af denne strategi at indgå tætte alliancer med universiteter i ind-og udland i tilfælde, hvor det giver mening at forene kompetencer fra IT-Universitetet med kompetencer, der findes på de pågældende universiteter. I så henseende følger IT-Universitetet en mega-trend, som kendetegner alle virksomheder, der vil arbejde globalt. Medarbejdere og studerende skal arbejde tæt sammen i netværk, der går på tværs af institutionelle og nationale grænser.
IT-Universitetet er derfor i fuld gang med at indarbejde global interaktion både som emne og som arbejdsform i al sin virksomhed. Der er spændende muligheder for at udvide de eksisterende samarbejder med bl.a. Georgia Tech., Singapore Management Universitet og Peking Universitet. For eksempel vil Peking Universitet gerne sende kinesiske bachelorstuderende til Danmark - fuldt betalt fra Kina - for at studere på IT-Universitetet sammen med danske studerende på en uddannelse, som tilrettelægges af IT-Universitetet og Peking Universitet i fælleskab.
Global interaktion er indarbejdet som obligatoriske dele af samtlige af IT-Universitetets bacheloruddannelser, og global interaktion er efter et par års pilotprojekter gradvist ved at blive indført i de eksisterende kandidatuddannelser, startende med Software Development and Technology.
It-forskning
Hvad angår dansk it-forsknings kvalitet, så fremgår det af Forskningsbarometer 2009, at datalogi er landets stærkeste forskningområde, målt i citationer pr. publikation (2 s. 71) figur 2.22.
Det fremgår imidlertid også af Forskningsbarometer 2009, at det samlede output målt i antal it-forskningsartikler er ca. 25 % lavere for danske it-forskere end gennemsnittet for it-forskere i de 30 OECD-lande, der indgår i sammenligningen (2 s. 70) figur 2.21. Dette er konsistent med, at der i Danmark investeres relativt mindre i offentlige TEK/NAT-forskningsårsværk i forhold til andre OECD-lande (2 s. 66) figur 2.13.
Det fremføres undertiden, at der er et betydeligt uudnyttet potentiale for danske virksomheder og forskere inden for IKT-området i EU-rammeprogrammerne. Det fremgår imidlertid af Forsknings og Innovationsstyrelsens undersøgelse (4 s. 27), at med hensyn til at hjemtage EU-midler, så klarer it-området sig bedre end universitetetssektoren set under et og ligeledes bedre end sundhedsområdet. Dette er bemærkelsesværdigt, fordi sundhedsområdet er det højst prioriterede forskningsområde rent bevillingsmæssigt i dansk offentlig forskning med ca. 1,75 gange så høje offentlige FoU-udgifter som de andre OECD-lande, der indgik i FI s sammenligning (2 s. 58) figur 2.3. Opfattelsen af det uudnyttede potentiale inden for it-området skyldes måske, at området i de europæiske programmer er prioriteret meget højt i den forstand, at der er meget store summer afsat til disse programmer samtidig med, at Danmarks it-miljøer samlet set (både de offentlige og de private) indtil videre mangler det volumen, der er nødvendig for at hjemtage større absolutte beløb fra EU. Opfattelsen af et uudnyttet potentiale inden for it-området kan således tolkes som bundende i, at vi i Danmark i vores interne prioritering ikke har fulgt med prioriteringen i EU.
IT-Universitetet har gennem årene deltaget med stort udbytte i flere EU-projekter (også som koordinator). IT-Universitetet har i sin udviklingskonktrakt med Videnskabsministeriet forpligtet sig til at indgive seks EU-ansøgninger i løbet af de to år 2009-2010 og har alene i 2009 indgivet ni EU-ansøgninger, hvoraf en er bevilget og flere andre er under forhandling om en kontrakt.
Der ligger en meget stor udfordring i at tiltrække yderligere EU-forskningsmidler fra it-programmerne (herunder IKT-programmerne i FP7) til Danmark. Denne udfordring skal nødvendigvis løses sammen med erhvervslivet, idet FP7 primært henvender sig til virksomheder. IT-Universitetet har derfor engageret sig i at skabe EU-projekter sammen med bl.a. ITEK.
Ph.d.-uddannelse
IT-Universitetet har indtil udgangen af 2009 uddannet i alt 62 ph.d.-er, som er blevet ansat i private virksomheder (Edlund, Grundfos og Danske Bank), ved danske og udenlandske universiteteter (DTU og Queen Mary University, London), offentlige institutioner (Finansministeriet og Nationalbanken), i egne nystartede virksomheder (ConfigIt) og i forskningsbaserede danske virksomheder (CCBR).
Ifølge Forskningsbarometer 2009 blev der i 2006 uddannet i alt 910 ph.d.-er i Danmark, hvilket placerede Danmark på en 16. plads blandt 29 OECD-lande (2 s. 30). Af de 910 ph.d.-er, kom de 12 fra IT-Universitetet (3 s. 12). Med andre ord uddannede IT-Universitetet i 2006 1,3 % af de danske ph.d.-er, hvilket svarer meget godt til IT-Universitetets andel af universiteternes samlede omsætning.
IT-Universitetet har frem til 2009 optaget i gennemsnit 11 ph.d. studerende om året, som det fremgår af ovenstående, er det en markant investering, når den ses i forhold til universitetets størrelse. Alligevel har IT-Universitetet forpligtet sig til at fordoble sit optag i forhold til 22 ph.d.-studerende om året i 2009 og 2010. For at illustrere hvor markant en forøgelse det er, relativt til IT-Universitetets størrelse, bemærkes, at hvis alle danske universiteter leverede en procentvis lige så stor forøgelse af deres ph.d.optag inden for alle deres hovedområder, ville Danmark rykke fra 16. pladsen til 5.pladsen i den internationale sammenligning af samlet antal ph.d.-er (2 s. 30).
IT-Universitetet ligger således, relativt set, helt i front med hensyn til at løse den nationale opgave, der ligger i at øge antallet af ph.d.-er, der uddannes på danske universiteter. IT-Universitetet ønsker at fastholde et højt optag også efter 2010, hvis der kan skabes økonomisk mulighed for det. IT-Universitetet oplever en meget stor søgning til sine ph.d. opslag, og er derfor også i stand til at øge sit optag yderligere, hvis der skabes økonomisk grundlag derfor.
Kilder
- Ministry of Science Technology and Innovation. The University Evaluation 2009 Evaluation Report. Copenhagen : The Danish University and Property Agency, 2009. ISBN 87-90797-43-4.
- Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling. Forskningsbarometer 2009. København : s.n., 2009.
- IT-Universitetet i København. Årsrapport 2008. s.l. : IT-Universitetet i København, 2008.
- Forsknings-og Innovationsstyrelsen. IKT -En undersøgelse af offentlig dansk forskning. 2008. ISBN: 978-87-923-7224-6.
Bilag 4 - IT-U's opgørelse af udgifter til generel ledelse og administration
[Bilaget er udarbejdet af ITU]
