Rapport om Københavns Universitet - Dialogmøde den 10. februar 2010

| Forside | | Bund |

Resumé

Nærværende rapport indeholder baggrundsinformation om Københavns Universitet, samt opsamling og konklusioner, som blev foretaget på mødet.Rapporten er bygget op med en indledende status om Københavns Universitet samt et kapitel om hvert emne, der blev drøftet på mødet. Endelig har Københavns Universitet udarbejdet en generel status for universitetet, som findes i bilag 3.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Dagsorden

• 2.1 Dagsorden for dialogmøde mellem Københavns Universitet og Universitets- og Bygningsstyrelsen

3. Status for Københavns Universitet

• 3.1 Universitetets økonomi
  • 3.1.1 Opfølgning på universitets årsrapport og udviklingskontrakt
  • 3.1.2 Nøgletal for Københavns Universitet
  • 3.1.3 Videnskabeligt personale
  • 3.1.4 Konklusion
• 3.2 Uddannelse
  • 3.2.1 Antal studerende
  • 3.2.2 Internationale studerende
  • 3.2.3 Klagesager
  • 3.2.4 Konklusion
• 3.3 Forskning
  • 3.3.1 Midler til forskning
  • 3.3.2 International rekruttering af personale
  • 3.3.3 Konklusion
• 3.4 Videnspredning
  • 3.4.1 Åben- og deltidsuddannelse
  • 3.4.2 Samarbejde med omverden
  • 3.4.3 Samarbejde med professionshøjskolerne
  • 3.4.4 Forskningsbaseret myndighedsbetjening
  • 3.4.5 Konklusion
• 3.5 Bygninger
  • 3.5.1 Eksisterende bygninger
  • 3.5.2 Status nybyggerier
  • 3.5.3 Konklusioner og perspektiver

4. Opfølgning på 50 % - målsætningen

• 4.1 Indledning
• 4.2 Studieaktiviteten på Københavns Universitet
  • 4.2.1 Søgning og optag
  • 4.2.2 Tilgangen
  • 4.2.3 Frafald og gennemførsel
  • 4.2.4 Fuldførte
  • 4.2.5 Fuldførelsesalder
  • 4.2.6 Studietid og studieeffektivitet
  • 4.2.7 Social arv
• 4.3 Københavns Universitets bidrag til opnåelse af 50 %- målsætningen
• 4.4 Konklusion

5. Kvalitet i uddannelserne

• 5.1 Kvalitetsarbejdet på Københavns Universitet
• 5.2 Universitetspædagogiske initiativer på Københavns Universitet
  • 5.2.1 Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, CIP
  • 5.2.2 Certificering af undervisernes sprogkompetencer
  • 5.2.3 Belønningsstrukturer for undervisning
  • 5.2.4 Projekt om fremtidens undervisningsmiljø
  • 5.2.5 Udvikling af nye undervisningsformer
• 5.3 Opfyldelse af informationsforpligtelse i henhold til Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne
• 5.4 Udvikling af en kvalitetsorganisation på Københavns Universitet
  • 5.4.1 Kvalitetssikring af nye uddannelser
  • 5.4.2 Procedure for undervisningsevalueringer
• 5.5 Konklusion

6. Evaluering 2009

• 6.1 Københavns Universitets høringssvar
  • 6.1.1 Københavns Universitet og governance
  • 6.1.2 Københavns Universitet og sammenlægningerne
• 6.2 Konklusion

7. Opstart af byggesager

• 7.1 Byggesager
• 7.2 Kommende byggesager
• 7.3. Konklusion

8. Personalesager

• 8.1 Klagesager og sager om overenskomstspørgsmål
• 8.2 Sagsbehandling
• 8.3 Konklusion

9. Ph.d.-optag på Københavns Universitet

• 9.1 Baggrund
• 9.2 Beskrivelse af ph.d.-området i Københavns Universitets udviklingskontrakt
• 9.3 Mål for ph.d.-optaget
  • 9.3.1 Udvikling i ph.d.-studerende
• 9.4 Konklusion

10. Samlet strategi for efter- og videreuddannelse

11. Generelt - status fra universitetet

12. Konklusion

Bilag

• Bilag 1 - Brev fra Universitets- og Bygningsstyrelsen om opfølgning på universitetets årsrapport 2008
• Bilag 2 - Brev fra Københavns Universitet om opfølgning på universitetets årsrapport 2008
• Bilag 3 - Status fra Københavns Universitet

Kolofon
Hele publikationen som PDF [3.2 MB]

Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Tlf: 3395 1200
Fax: 3395 1300
ubst@ubst.dk
http://www.ubst.dk

1. Indledning

Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) har afholdt et dialogmøde med hvert af landets otte universiteter i perioden november 2009 til juni 2010.

Onsdag dem den 10. februar 2010 mødtes styrelsen med Københavns Universitet (KU). Denne rapport indeholder konklusionerne fra mødet og baggrundsinformation om universitetet, skrevet af Universitets-og Bygningsstyrelsen.

Rapporten er bygget op med en indledende status om Københavns Universitet. Herefter følger baggrund for syv udvalgte emner og en samlet konklusion. Bilag 3 indeholder en generel status om Københavns Universitet, (bilag 3), som er udarbejdet af universitetet selv.

Materialet er offentliggjort på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside ubst.dk.

Udgangspunktet for dialogmøderne er Universitets- og Bygningsstyrelsens tilsynsrapport fra efteråret 2008.

2. Dagsorden

2.1 Dagsorden for dialogmøde mellem Københavns Universitet og Universitets-og Bygningsstyrelsen

Tid: Onsdag den 10. februar 2010 kl. 10-14

Sted: Københavns Universitet

3. Status om Københavns Universitet

I dette afsnit redegøres for Københavns Universitets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og bygninger. Hensigten er at tegne et overordnet billede af Københavns Universitet.

Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets-og Bygningsstyrelsen, herunder Københavns Universitets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven og nøgletale fra Danske Universiteter.

3.1 Økonomiske resultater og personale

Kilde: Årsrapport 2006 for KU, KVL og DFU samt KU's årsrapport 2007 og 2008. Regnskabstal for 2006 omfatter det tidligere KVL og DFU, således regnskabstallene for 2006 er sammenlignelige med regnskabstallene for 2007 og 2008, hvor der blev aflagt en samlet årsrapport for det nye universitets aktiviteter.
*Anm: Det bemærkes, at statsforskrivningen udgør 290 mio. kr. kr af egenkapitalen i 2008.

Kilde: Universiteternes årsrapporter 2008

Efter et par år med positive resultater havde Københavns Universitet i 2008 et merforbrug på 22,3 mio. kr., det vil sige tilnærmelsesvis et balanceresultat. Københavns Universitet havde budgetteret med et merforbrug på 84,8 mio. kr. Afvigelsen fra budgettet skyldtes primært indtægtsførelsen af den obligatoriske opsparing på 42,2 mio. kr.

Københavns Universitets egenkapital pr. 31/12 2008 udgjorde 780,8 mio. kr., og bestod primært af akkumuleret overført overskud og en statsforskrivning (290 mio. kr.). Soliditetsgraden udgjorde 24 %.

Københavns Universitet havde likvide beholdninger på ca. 1.320 mio. kr. pr. 31/12 2008. Likviditetsgraden udgjorde 1,0, hvilket betyder, at universitetets omsætningsaktiver pr. 31/12 2008 kunne dække 100 % af de kortfristede gældsforpligtelser. Der er således ikke umiddelbart risiko for, at universitetet ikke kunne indfri sine forpligtelser.

Københavns Universitet anførte i årsrapporten for 2008, at universitetet forventer, at der i de kommende år fortsat bliver brug for en stram økonomistyring, da uddannelsesog forskningsindtægterne skal øges i en situation, hvor Københavns Universitet står over for fysiske, strukturelle og administrative forandringer og en stadig stigning i de markedsstyrede indtægter.

Universitets-og Bygningsstyrelsen har den 23. september 2009 sendt brev til Københavns Universitet som opfølgning på universitetets årsrapport 2008. Det er sket på baggrund af styrelsens gennemgang af Københavns Universitets årsrapport for 2008, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 6. april 2009.

3.1.1 Opfølgning på universitets årsrapport og udviklingskontrakt

En del af grundlaget for at drøfte dette punkt om økonomi og personale er brev af 23. september 2009 om opfølgning på universitets årsrapport for 2008 samt svarbrev af

21. oktober 2009 fra Københavns Universitet. Brevene indgår som bilag 1 og 2 i rapporten.

3.1.2 Nøgletal for Københavns Universitet

Kilde: FL2010, inkl. TB2009.

Kilde: FL 2010. Oplysningerne er baseret på regnskabstal.
* :tallet omfatter også øvrige formål.
** Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU m.fl.

Københavns Universitets samlede tilskud fra Universitets-og Bygningsstyrelsen er siden 2005 steget væsentligt dette både i forhold til forsknings-og uddannelsestilskuddet, svarende til i alt 10 procent fra 2005 til 2009.

Ændringen i forskningsbevillingerne skyldes primært, at en bevilling til forskerskoler falder bort i 2010. På TB 2010 (som ikke er indeholdt i oversigten) tildeles nye bevillinger til forskerskoler ligesom Handelshøjskolen i København også vil modtage en andel af præmieringspuljen, som er afsat med globaliseringsmidler med henblik på at fremme dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde.

3.1.3 Videnskabeligt personale

Kilde: Universitets-og Bygningsstyrelsen ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA).

Der er en mindre andel af lektorer ved Københavns Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af adjunkter er med 26,8 procent på Københavns Universitet over gennemsnittet på 23,5 procent. Professorniveauet er 2,5 procentpoint højere end gennemsnittet for universiteterne.

Kilde: Universitets-og Bygningsstyrelsen ud fra tal af Finansministeriet (ISOLA).

Der er en højere andel af kvinder i det videnskabelige personale ved Københavns Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne.

3.1.4 Konklusion

Efter et par år med positive resultater havde Københavns Universitet i 2008 et negativt resultat på ca. -22 mio. kr., hvilket var en del lavere end det budgetterede merforbrug på 84,8 mio.kr. I budgettet for 2009 ventede Københavns Universitet et underskud på

78 mio. kr., hvilket Københavns Universitet blandt andet tilskriver store it-udgifter samt tilpasningsbehov på enkelte fakulteter (SUND/NAT).

Årsregnskabet for 2009 viser et resultat nogenlunde på niveau med det forventede. Københavns Universitet oplyser, at universitetet forventer, at klare sig bedre end budgetteret i 2009 på uddannelsesområdet og på eksterne forskningsmidler.

Universitets-og Bygningsstyrelsen konstaterer, at Københavns Universitet med fokus på økonomistyring og den positive udvikling i 2009 i forhold til det budgetterede resultat er på vej i den rigtige retning.

Personale

Københavns Universitet har en højere andel af adjunkter og professorer end universiteterne har samlet set, mens andelen af lektorer er lidt lavere. Udsvingene udgør dog ikke mere end 2-3 procentpoint.

Ligestillingstiltag

Der er på Københavns Universitet en højere andel af kvinder blandt det videnskabelige personale i forhold til det samlede billede for universiteterne. Københavns Universitet arbejder målrettet på at fremme ligestillingen. I 2008 vedtog Københavns Universitet en handlingsplan, der skal skabe større mangfoldighed blandt forskere og ledere. Handlingsplanen løber fra 2008 til 2013 og har til formål at øge antallet af kvalificerede kvindelige ansøgere til forsker-og lederstillinger mærkbart.

Det øgede antal kvindelige ansøgere skal tilvejebringes ved at:
  - styrke ledelsernes motivation til at identificere og udvikle kvindelige talenter,
  - forbedre kvindernes internationaliseringsgrad og
  - øge kvindernes motivation til at søge såvel forsker-som lederstillinger.

Konkret er planen delt i tre:
1) økonomiske incitamenter, der belønner fakulteter/institutter, der ansætter kvindelige professorer.
2) uddeling af 16 internationaliseringsstipendier årligt fra 2009 til 2013 til yngre forskere af det underrepræsenterede køn (yngre forskere defineres som post.doc, adjunkter og lektorer med højst 3 års anciennitet). Stipendierne fordeles til områder, med en skæv kønssammensætning.
3) Talent-og lederudvikling

• tværgående mentorprogram for 44 kvindelige post doc/adjunkter.
• Lederudviklingsprogram, der sætter fokus på kvinder i forskning og ledelse i universitetsverdenen (forår 2010). Der har været så stor interesse blandt de kvindelige VIP-ere, at der ikke er plads til alle på første hold.
• Central udviklingspulje til projekter på fire fakulteter med fokus på talentudvikling for det underrepræsenterede køn:
  • udviklingslegater
  • afholdelse af en temadag om talentudvikling for kvinder på et fakultet
  • etablering af et talentlaboratorium for forskere på to fakulteter.

Handlingsplanen har fungeret i to år. Hvert fakultet har fulgt op på handlingsplanen. Fakulteterne har igangsat egne projekter, der tager fat på at fremme ligestilling/mangfoldigheden lokalt. Det er Københavns Universitets opfattelse, at den igangsatte handlingsplan fungerer, og at der ikke pt. er behov for yderligere tiltag.

Københavns Universitet har øget kvindernes andel af nyansatte professorer fra ca. 14 procent i 2006-2007 til 28 procent i 2008-2009. Det er i absolutte tal en vækst fra 21 kvinder ud af samlet 134 professoransættelser, til 47 ud af samlet 165 professoransættelser. Københavns Universitet vil se nærmere på, hvordan planen virker inden for de øvrige stillingskategorier, for at følge til fremtidige rekrutteringsgrundlag.

Aldersfordeling

Med ophævelsen af 70 års reglen kan Københavns Universitet ikke afvise, at gennemsnitsalderen vil stige. Det er Københavns Universitets holdning, at alder ikke i sig selv er en kvalificerende eller diskvalificerende egenskab og Københavns Universitet ønsker at være en attraktiv arbejdsplads - både for yngre og ældre medarbejdere.

Det er ikke Københavns Universitets oplevelse, at universitetet på nuværende tidspunkt har en alderspukkel. Dog kan det ikke afvises, at ophævelsen af 70-årsreglen kan medføre udfordringer, og det er vigtigt at udarbejde en strategi for generationsskiftet, der vil komme uanset 70-årsreglens ophævelse.

3.2 Uddannelse

3.2.1 Antal studerende

Københavns Universitet udbyder uddannelser inden for alle hovedområder. Universitetet udbyder to typer heltidsuddannelser:

• Bachelor-og kandidatuddannelser samt
• professionsbacheloruddannelser

Universitetet havde i 2008 36.067 heltidsstuderende, heraf 35.765 studerende på bachelor-og kandidatuddannelser. Antallet af studerende er steget lidt mere end landsgennemsnittet mellem 2006 og 2008. Københavns Universitet har 32 procent af de studerende på bachelor-og kandidatuddannelser og er dermed det universitet i Danmark, som har flest studerende. Det største hovedområde på Københavns Universitet er humaniora.

Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Antal er opgjort pr. 1. oktober.

Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm.: Antallet er opgjort pr. 1. oktober.

3.2.2 Internationale studerende

I 2008 var der 1.222 internationale studerende på en hel bachelor-eller kandidatuddannelse på Københavns Universitet. Det er en stigning på 9 procent siden 2006, hvor der var 1.116 internationale studerende på en hel bacheloruddannelse. Det er modsat den generelle tendens, som er et fald på 8 procent. Omkring 26 procent af de internationale studerende på en hel bachelor-eller kandidatuddannelse på de danske universiteter i 2008 studerer på Københavns Universitet. I 2006 var det 22 procent. Til sammenligning har Københavns Universitet 32 procent af de studerende.

Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Tallene dækker over udlændinge, som er kommet til Danmark for at studere, og inkluderer derfor ikke udenlandske statsborgere, som har boet fast i Danmark forud for deres optag på universitetet.

984 studerende fra Københavns Universitet tog på studieophold i udlandet i studieåret 2007/08. Det er omkring 27 procent af danske universitetsstuderende på studieophold i udlandet. Samtidig modtog Københavns Universitet i 2007/2008 1.471 studerende på studieophold. Det er omkring 29 procent af de studerende på studieophold, som universiteterne modtog.

Kilde: Styrelsen for International Uddannelse.

3.2.3 Antal klagesager

Universitets-og Bygningsstyrelsen modtog i 2009 59 klagesager fra studerende fra Københavns Universitet.

Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af egne data for indkomne sager.

Antallet af sager af uddannelsesjuridisk karakter på Københavns Universitet steg fra 2007 til 2008 fra 39 sager til 59 sager. Den procentuelle stigning i klagesager på Københavns Universitet i perioden 2006 -2009 var kraftigere end stigningen på universiteterne samlet set.

Over den målte periode udgør klagesagerne fra Københavns Universitet 44 procent af alle klagesager fra universitetsstuderende. De studerende på Københavns Universitet udgør 32 procent af de universitetsstuderende.

3.2.4 Konklusion

Afsnit 3.2 Uddannelse omhandler antal studerende og internationale studerende. I forbindelse med kapitel 4 om 50 % -målsætningen behandles uddannelsesområdet mere indgående.

I perioden 2006-2008 er antallet af studerende steget lidt mere på Københavns Universitet end på universiteterne samlet set.

Københavns Universitet har i samme periode oplevet en stigning på 9 procent i antal internationale studerende på en hel uddannelse, mens der på landsplan er tale om et fald på 8 procent.

Københavns Universitet forventer også i årene fremover en stigning i antallet af internationale studerende på en hel uddannelse.

Universitets-og Bygningsstyrelsen konstaterer, at der er en ubalance i antallet af udgående og indgående udvekslingsstuderende på Københavns Universitet. Universitetet modtager 50 procent flere studerende, end de sender ud.

Københavns Universitet mener, at ubalancen først og fremmest skyldes en ubalance i anvendelsen af Erasmusprogrammet. Således er ca. 60 procent (861 studerende) af de udvekslingsstuderende, universitetet modtager, Erasmusstuderende, mens kun 40 procent (374 studerende) af de udrejsende udveksles via Erasmusprogrammet.

Københavns Universitet fremfører, at den store forskel mellem indgående og udgående studerende generelt kan forklares i følgende forhold:
   - Begrænsninger i studieordninger og i familiære forhold
   - Nogle studerende fravælger udlandsophold for at undgå at studietiden forlænges, mens andre studerende fravælger studieophold, da de mener de får større udbytte af studiejob/projektorienterede forløb i Danmark.

Herudover findes der nogle yderligere årsager til, at Erasmusprogrammet ikke er så populært for de udgående studerende, nemlig at:    - mange af universiteterne i Europa har et meget begrænset udbud af kurser på engelsk - og altså forudsætter, at indkomne studerende kan klare sig på det nationale sprog.
   - den udbudte service til Erasmus studerende ved andre europæiske universiteter opleves ikke som tilfredsstillende af de studerende.
   - optagelsesprocedure/administration ved andre europæiske universiteter opleves som forvirrende for de studerende.
   - de studerende finder det mindre eksotisk at rejse til en europæisk destination end en oversøisk. UK samt metropolerne Paris og Berlin synes undtaget herfra.

Københavns Universitet peger på, at der i 2008/2009 har været en positiv udvikling i udrejsekurven, som ellers har været stagnerende de seneste år. Målt i forhold til 2007/08-tallene er der sket en stigning på 101 udrejsende studerede (ca. 10,5 procent). Samtidig forventes antallet af indrejsende udvekslingsstuderende at stagnere efter flere år med vækst.

Københavns Universitet har arbejdet målrettet med at vende den stagnerende kurve for udrejsende studerende de sidste par år, og den seneste stigning kan tilskrives flere årsager:

• Udlandsstipendieordningen er en stor hjælp for de selvarrangerede ophold
• Mere målrettet markedsføring overfor de studerende, herunder flere campus markedsdage
• Slankere ansøgningsprocedurer
• Flere ansøgningsfrister
• Flere generelle udvekslingsaftaler
• Bedre udvikling af samarbejdsaftaler
• Erasmus praktikordning

Københavns Universitet konstaterer, at de danske studerende er svære at få til at rejse ud. Universitetets undersøgelser i 2009 viste, at de studerende hyppigere vælger at tage ud i et semester frem for to semestre. Begrundelserne er ofte begrænsninger i studieordninger og familiære forhold. Det store udbud af aftaler i Europa giver mange muligheder, men da en stor del af disse lande samtidig ikke har et særligt stort kursusudbud på engelsk, stiller det krav til den studerendes sprogfærdigheder, og kan således udgøre en barriere i sig selv. Nogle studerende fravælger studieophold, for at undgå at studietiden forlænges, mens andre studerende fravælger studieophold, da de mener de får større udbytte af studiejob/projektorienterede forløb i Danmark.

Som et led i universitetets strategi for at tiltrække de bedste danske og internationale studerende, har universitetet lanceret COME (Copenhagen Master of Excellence) som flagskib. Der blev i 2009 udnævnt otte COME-uddannelser. Universitetet forventer på kort sigt at have ca. 15 COME-uddannelser.

Københavns Universitet har i forbindelse med COME oprettet en arbejdsgruppe, som løbende udvikler nye initiativer - med henblik på en eventuel senere udbredelse til hele kandidatområdet. Af konkrete initiativer kan nævnes:
   - Certificering af underviseres engelske sprogkompetencer hos COME-uddannelsernes kerneundervisere. Certificeringen foretages af CIP.
   - Samlet international annoncering af COME-uddanelserne.
   - Særlige sociale arrangementer for COME-studuerende.
   - Særlig fraktion for COME-studerende i KUs Alumneforening, KUBULUS.

Endvidere er initiativer under udvikling som i højere grad knytter sig til den faglige del af COME-uddannelserne. En række af COME-uddannelserne har også fået tildelt elitebonus fra Videnskabsministeriet.

Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd arbejder pt. med at kvalitetssikre universitetets mobilitetsaftaler. Dette arbejde skal munde ud i en prioritering og segmentering af aftalerne med henblik på bedre strategisk udnyttelse.

Universitetet oplyser, at i den kommende periode vil universitetet fokusere på mere målrettet og intensivt struktureret uddannelsessamarbejde samt rekruttering af studerende til en hel uddannelse.

Universitetet har oprettet et Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP), der er forankret på det humanistiske fakultet. CIP muliggør gennem sin forskning en langsigtet, vidensbaseret strategi for sproglig kompetenceudvikling af universitetets forskellige medarbejdergrupper. Gennem kurser med efterfølgende certificering sikrer CIP, at der kommunikeres på et professionelt niveau på både engelsk og dansk.

Fremtidige internationaliseringstilbud omfatter også mere fleksible tilbud som intensive (sommer)kurser, erhvervstilknytning, projektorienterede forløb samt kombinationer, hvor det er relevant med en engelsksproget uddannelse.

3.3 Forskning

3.3.1 Midler til forskning

Basismidlerne til Københavns Universitet er fra 2005 til 2009 steget med 18 procent. Basismidlerne for universiteterne i alt er steget med 18 procent.

Kilde: FL 2010 og TB09. For perioden 2005-2009 er bevillingerne de faktiske

De eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed til Københavns Universitet udgør 29 procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne. Københavns Universitet får 31 procent af de danske offentlige kilder og 32 procent af de danske private kilder.

Kilde: Danske Universiteter.

I 2007-2008 er der på Københavns Universitet sket en stigning på 31 procent i tilgangen af forskningsmidler fra offentlige danske kilder i forhold til en stigning på 22 procent for universiteterne samlet set. I samme periode ses også en stigning på Københavns Universitet for udenlandske kilder med 21 procent, hvilket er højere end den gennemsnitlige stigning på 12 procent for universiteterne samlet set.

Anderledes ser det ud for EU-midler, som er faldet med 20 procent på Københavns Universitet mellem 2007 og 2008, mens de for universiteterne samlet set faldt 6 procent.

Kilde: Danske Universiteter.
Anm: For 2006 er de senere indfusionerede sektorforskningsinstitutioner ikke medtaget.

3.3.2 International rekruttering af personale

Ved 11 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Københavns Universitet i 2004-2006 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 12 procent af ansættelserne. Københavns Universitet ligger altså lidt under gennemsnittet. Dog ligger Københavns Universitet over gennemsnittet ved adjunkterne.

Kilde: Fornyelse i forskerstaben. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter 2004-2006, Bertel Ståhle, UNI-C.

3.3.3 Konklusion

Københavns Universitet har oplevet betydelig fremgang på den eksternt finansierede forskningsvirksomhed i perioden 2006-2009. Resultatet for 2009 er ca. 1,5 mia. kr. svarende til en stigning på 54 procent i perioden. Københavns Universitet forventer, at de kommende år vil udvise fortsat stor vækst, selv om stigningstakten formentlig falder på grund af færre projektbevillinger som følge af den økonomiske krise. Herudover er der efter 2012 ikke afsat globaliseringsmidler til universiteterne som følge af globaliseringsaftalen.

I 2009 har Københavns Universitet hjemtaget nogle store projektbevillinger på tværs af forskningsfelter og fællesskaber. Blandt andet kan nævnes:

• To UNIK-projekter (UNiversitetsforskningens InvesteringsKapital) til tværvidenskabelige projekter mellem flere fakulteter.
• Fem centerbevillinger fra Danmarks Grundforskningsfond til Det Naturvidenskabelige Fakultet.
• 100 mio. kr. fra Nordea-fonden.
• 171 mio. kr. fra Højteknologifonden.
• Proteincentret (2008), 600 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden.
• Center for sund aldring (2008), 150 mio. kr. fra Nordea Fonden.
• 885 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden (2010).

EU-tilskud

Københavns Universitet har i perioden 2007-2008 oplevet et fald på 20 procent i EUtilskud, mens de for universiteterne samlet set faldt 6 procent. Københavns Universitet er i 2009 tilbage på 2007-niveau for EU-bevillinger. Det samlede tilskud til Københavns Universitets 138 projekter under 7. Rammeprogram udgør pr. 1. februar 2010 ca. 309 mio. kr. I forhold til samme tidspunkt i EU's 6. Rammeprogram (20022006) er der tale om en betydelig fremgang.

Københavns Universitet har taget en række tiltag for at understøtte hjemtag af eksterne midler, herunder EU-midler.

I 2008 etablerede Københavns Universitet afdelingen for Forskning & Innovation, der består af EU-Kontoret, TT-Kontoret og et Strategi-Kontor. Afdelingen ledes af en vice-direktør med direkte reference til rektor.

EU-Kontoret består af 5 personer, hvoraf én person med base i Bruxelles især understøtter forskere i forbindelse med EU-rammeprogrammer samt andre store forskningsansøgninger, herunder ansøgninger til National Institute of Health (NIH).

Herudover er der decentralt på de enkelte fakulteter administrativt personale, der understøtter forskningsansøgninger til mindre EU-programmer. Københavns Universitet har sammen med Danmarks Tekniske Universitet og Region Hovedstaden etableret et lobby-kontor i Bruxelles, Creo.dk, der har til opgave at formidle information om relevante EU-projekter, aktiviteter og tendenser.

Københavns Universitet har etableret en intern belønningspulje, hvor forskere, der opnår en EU-bevilling på mere end 150.000 Euro, modtager et ekstra tilskud fra Københavns Universitet på 500.000 kr. Denne ordning har bidraget til en øget interesse for at søge EU-bevillinger.

Københavns Universitet vil også fremover fokusere på bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Ved den seneste ERC indkaldelse i 2009 fik Danmark i alt tre projekter, heraf gik to til Københavns Universitet og et til Aarhus Universitet.

I 2010 vil der blive gjort en ekstra indsats for at fremme forskningsmiljøernes aktiviteter på området. Dels vil EU-Kontoret formidle information til fakulteterne om, hvilke programmer Kontoret anbefaler, at forskningsmiljøerne søger, og dels vil Københavns Universitet organisere et EU-efterår, hvor en særlig satsning vil blive sat ind for at øge indsatsen. EU-Kontoret vil ligeledes begynde at forberede miljøerne på 8. Rammeprogram.

Københavns Universitet forventer derfor i de kommende år at hente et stigende antal EU-bevillinger, både som koordinator og som partner. Københavns Universitet forventer desuden, at der vil ske en positiv udvikling i tilskudsfinansieret forskning.

3.4 Videnspredning

3.4.1 Åben- og deltidsuddannelse

Københavns Universitets aktiviteter i åben-og deltidsuddannelse bestod i 2008 af: 4.026 betalende studerende, 816 årselever og 170 studerende, der havde gjort en master-eller diplomuddannelse færdig.

I forhold til den samlede udvikling i universitetssektoren fra 2005 til 2008 har udviklingen på Københavns Universitet været forskellig fra sektoren som helhed. Det gælder for Københavns Universitet, at der er en stigning på 21 procent i antal betalende studerende mod en stigning på 30 procent i universitetssektoren som helhed, og et fald i antal årselever på 39 procent mod det generelle fald på 10 procent. I forhold til udviklingen i antal studerende, der har gjort en master-eller diplomuddannelse færdig, er der en stigning på 11 procent i sektoren som helhed. På Københavns Universitet er denne aktivitet steget med 21 procent.

Kilde: Danske Universiteters Statistiske Beredskab 2005-2008 -tabel F.6.1-F.6.3.

Københavns Universitets andel af danske universiteters deltidsuddannelsesaktiviteter ligger med en andel på mellem 6,3 procent og 17,0 procent, hvilket ligger betydeligt under Københavns Universitets andel af heltidsuddannelserne (bachelor og kandidat), som udgør 32 procent af den samlede uddannelsesaktiviteter på danske universiteter.

Kilde: Beregninger foretaget af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data i tabel 3.4.1.

3.4.2 Samarbejde med omverden

I tabellen nedenfor er en række nøgletal for kommercialisering af universiteterenes forskningsresultater. Københavns Universitet klarer sig godt på samlet licens-portfølje (excl. Software), hvor Københavns Universitets andel udgør 57 procent og på spin-out virksomheder, hvor Københavns Universitets andel udgør 38 procent af de etablerede virksomheder.

Kilde: Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2008, Forsknings-og Innovationsstyrelsen.
Anm: Forsknings-og Innovationsstyrelsens årlige kommercialiseringsstatisik indeholder data for patentaktive offentlige forskningsinstitutioner. Det vil sige institutioner, som er omfattet af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, og som i praksis udfører aktiviteter efter denne lov. Institutioner, som alene driver forskning inden for humaniora eller samfundsvidenskab, er hermed ikke omfattet af statistikken. Derfor er Handelshøjskolen i København ikke medtaget i tabellen.

3.4.3 Samarbejde med professionshøjskolerne

Københavns Universitet har indledt et samarbejde med Akademiet for grønne uddannelser (Roskilde Tekniske Skole) og udbyder to professionsbacheloruddannelser, have-og parkingeniør (fra september 2010) samt skov-og landskabsingeniør. Begge uddannelser foregår på Skovskolen i Nøddebo, på Roskilde Tekniske Skole og på Frederiksberg Campus.

Københavns Universitet udbyder også forskellige kandidatuddannelser (særligt på KU LIFE), hvor sundhedsfaglige professionsbachelorer har mulighed for at søge optagelse. Desuden findes kandidatuddannelse målrettet sundhedsfaglige professionsbachelorer (f.eks. sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, eller jordemoder). Et eksempel er den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, som er en tværfaglig uddannelse med fokus på sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, behandling og rehabilitering. Denne uddannelse kræver dog en suppleringsuddannelse på et semester med deltagerbetaling.

3.4.4 Forskningsbaseret myndighedsbetjening

I forbindelse med sammenlægningerne i 2007 blev Københavns Universitet ikke sammenlagt med sektorforskningsinstitutioner. Der er dog tidligere sket sammenlægninger med sektorforskningsinstitutioner.

For eksempel blev Fødevareøkonomisk Institut (FOI) oprettet den 1. januar 2004. FOI blev oprettet som en fusion mellem på den ene side det tidligere sektorforskningsinstitut af samme navn under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og på den anden side Sektion for Økonomi og Sektion for Læring og Bioetik under KVL.

Københavns Universitet har aktuelt både egentlige resultatkontrakter om myndighedsopgaver og 'ad hoc'-aftaler om myndighedsbetjening på en række institutter.

3.4.5 Konklusion

Åben-og deltidsuddannelse

Københavns Universitet har fra 2007-2008 oplevet et fald såvel i antal deltagere som antal årselever. Til gengæld er antallet af deltagere steget med 100 i 2009 til 4.127, mens antallet af årselever er fortsat faldende fra 816 i 2008 til 804 i 2009.

Universitetet ser i lighed med de fleste øvrige universiteter pt. en ændring i søgningsmønstret for efter- og videreuddannelse. Mens der tidligere var tale om, at en person tog en hel uddannelse (diplom/master), synes søgemønstret ændret til, at deltagerne i højere grad ønsker deltagelse i kortere forløb. Således har Københavns Universitet oplevet en stigning i antal deltagere over perioden, men de har taget færre kurser hver især. Dermed ser Københavns Universitet et faldende antal årselever. Særligt det humanistiske område har oplevet et fald. Antallet af årselever er næste halveret fra omkring 900 årselever i 2004/2005 til ca. 500 i 2008/2009.

Københavns Universitet peger på, at stigende deltagerbetaling kan have afholdt en del 'con amore-studerende' fra deltagelse i de fleksibelt tilrettelagte forløb, mens der har været en stigning i mere erhvervsrettede forløb (tompladser) og gymnasiesidefag i dagtimerne. Tompladserne er generelt billigere end de øvrige efter- og videreuddannelsestilbud.

Universitetet har i løbet af 2009 udviklet en ny to-ledet strategi for efter- og videreuddannelse. Det ene led vil bestå i en satsning på et samlet KUsommerskoletilbud, som skal tiltrække både erhvervsaktive og studerende deltagere fra ind-og udland. Det andet led indeholder fakulteternes egne strategier for videreudvikling af efter- og videreuddannelsestilbud.

Universitetet forventer en fortsat stigning i enkeltkurser (f.eks. sommerskolekurser) og et forsat svagt fald i længere forløb (primært masteruddannelser).

Samarbejde med professionshøjskolerne

Københavns Universitet arbejder med konkret implementering og opfyldelse af de aftaler, der allerede er indgået. Blandt andet planlægger universitetet at etablere modeller for meritaftaler knyttet til læreruddannelsen med professionshøjskolerne Metropol og UCC.

I løbet af 2009 har det teologiske fakultet været medaktør i den netop akkrediterede professionsbacheloruddannelse i Kristendom, kultur og kommunikation på UC Diakonisestiftelsens Sygeplejeskole. Endelig skal det nævnes, at universitetet pt. drøfter samarbejde om etablering af (erhvervs)ph.d.-forløb med Professionshøjskolen UCC (University College Capital). Ligeledes drøftes muligheden for at etablere fælles projekter og samarbejde om forskning, hvor professionshøjskolerne er rekvirenter.

Derudover overvejer universitetet pt. endnu et nyt tiltag i samarbejde med professionshøjskolerne Metropol og UCC samt DPU om et sammenhængende løft af matematik og natur, teknik-og sundhedsfagenes didaktik i uddannelsessystemet.

Københavns Universitets kommercialiseringsstrategi

Københavns Universitet har siden etablering af Tech Trans Kontoret i 2003 understøttet en robust udvikling inden for kommercialisering. I 2008 etablerede Københavns Universitet en Afdeling for Forskning & Innovation (bestående af TT Kontor, EU Kontor og Strategi Kontor) ledet af en vicedirektør med direkte reference til rektor. Således har området stærkt ledelsesmæssigt fokus og forankring.

Resultaterne for kommercialisering af forskningsresultater via licensaftaler og spin-outs har været støt stigende siden 2003. I 2009 indgik Københavns Universitet således 13 licensaftaler (baseret på patenterede opfindelser) og tjente ca. 6 millioner kroner på universitetets licensportefølje, der består af godt 50 kommercielle aftaler.

Erhvervssamarbejde og kommercialisering ses som naturlig del af Københavns Universitets aktiviteter

• Københavns Universitet vil fremadrettet arbejde for at
  • disse aktiviteter bliver naturlige komponenter i universitetets kerneopgaver, forskning og uddannelse,
  • aktiviteterne understøttes af samtlige ledelseslag decentralt på alle fakulteter.
• Alle fakulteter har indgået fakultetsaftaler med rektor. Disse aftaler indeholder mål for kommercialisering på linje med Københavns Universitets samlede udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet.
• I efteråret 2009 nedsatte rektor en taskforce for erhvervssamarbejde, der primo marts 2010 fremlægger et idékatalog til nye erhvervsfremmende aktiviteter på KU.

Licensaftaler og forskningssamarbejdsaftaler

Københavns Universitets overordnede mål er kontinuerlig vækst i antallet af aftaler med eksterne parter. Forskningssamarbejdsaftaler indgås dels af TT Kontoret, dels decentralt på fakulteterne. TT Kontoret har udarbejdet standardsamarbejdsaftaler til brug på de enkelte fakulteter. TT Kontoret bistår, hvis disse standarder skal afviges. TT har afholdt uddannelsesforløb for decentrale fakultetskontakter.

Rammer for spin-outs og entrepreneurship

Det er Københavns Universitets strategi, at universitetets spin-outs får licenser til udnyttelse af relevant(e) teknologi(er). Københavns Universitet tager som udgangspunkt ikke ejerandele i disse virksomheder, og sidder ikke i disse virksomheders bestyrelser. Denne strategi følges, idet Københavns Universitet ønsker at undgå interessekonflikter i forhold til indgåelse af aftaler med "egne" virksomheder sammenlignet med andre eksisterende virksomheder.

Københavns Universitet udlejer så vidt muligt, og hvis det ønskes, lokaler til spin-outs, der udspringer fra Københavns Universitets forskningsmiljøer og yder i øvrigt støtte til Københavns Universitets entreprenante forskere med hensyn til aftaler med Københavns Universitet og aftaler med eksterne investorer. Denne støtte ydes indtil det øjeblik en privat virksomhed er blevet etableret, hvorefter spin-out-virksomheden behandles som enhver anden ekstern virksomhed.

Uddannelse

På studentersiden er Københavns Universitets F&I-afdeling koordinator på satsningen, Next Generation, et fireårigt projekt på samlet 36 millioner kroner. Projektet er rettet mod entrepreneurship-aktiviteter for studerende og vil fokusere på opbygning af entrepreneurship-kompetencer i Region Hovedstaden.

Universitet har et velfungerede mentorprogram for kandidatstuderende. Her får hver studerende en personlig mentor fra private og offentlige institutioner. I 2010 er ca. 150 studerende blevet matchet med færdige kandidater. To gange om året afholdes karrierebørs, hvor der deltager ca. 20-30 virksomheder og mellem 450-600 studerende og færdige kandidater.

Universitet arbejder på at styrke relationen til de færdige kandidater gennem KU's alumneforening, som hvert år afholder et antal arrangementer, hvor såvel færdige kandidater som studerende inviteres.

Samarbejde med forskerparker og innovationsmiljøer

Københavns Universitet har gennem de seneste tre år opprioriteret samarbejdet med forskerparkerne Symbion A/S og Scion-DTU A/S og været aktiv i etableringen af innovationsmiljøet DTU-Symbion-Innovation A/S, så der i højere grad er skabt et stærkt innovationsmiljø i hovedstadsregionen, der er i stand til at tiltrække ekstern kapital (SEED).

Københavns Universitet samarbejder endvidere med Cobis A/S (Copenhagen Bio Science Park), som ligger på Nørre Campus.

3.5 Bygninger

Kilde: UBST's tabsoversigt, samt Campus-arbejdsgruppe

Københavns Universitet er ikke enig i Universitets- og Bygningsstyrelsens opgørelse af bygningsmasse lejet af Universitets-og Bygningsstyrelsen og bygningsmasse ejet af Københavns Universitet. Københavns Universitet oplyser følgende tal for de to kategorier samlet for 2006 625.059 m², for 2007 655.383 m², for 2008 655.050 m², for 2009 883.522 m² og for 2010 837.746 m².

3.5.1 Status på Københavns Universitets campusplan (akt 148 2006)

Ved udgangen af 2009 har Københavns Universitet fraflyttet 69.200 m² i forhold til måltallet om at fortætte 100.000 m².

Der er brugt 233 mio. kr. af de i alt 400 mio. kr., der i campusaktstykket er afsat til ombygninger af den eksisterende ejendomsmasse for at muliggøre fortætningen af primært Det sundhedsvidenskabelige fakultet og det humanistiske fakultet. I 2010 igangsættes fortætningsplan for det naturvidenskabelige fakultet.

Finansudvalget har december 2009 tiltrådt aktstykke om KUA 2 (38.600 m²), der sendes i udbud foråret 2010 og forventes færdiggjort ultimo 2012. Projekteringen af KUA 3 (28.000 m²) igangsættes i 2010.

Den løbende tilpasning af Campusplanen mv. har medført at geofagene tænkes flyttet til Nørre Campus, hvorved Øster Vold-komplekset frigøres.

Der er i 2009 afholdt idekonkurrence om Statens Naturhistoriske Museum. Idekonkurrencen skulle danne baggrund for det fortsatte arbejde med at realisere planerne for det ny museum, herunder finansieringen.

Den samlede konklusion er, at Københavns Universitets Campusplan følges med de nødvendige tilpasninger. Campusplan 2009 indeholder planer og initiativer for yderligere fortætning og samling af KU-enheder, som når disse er udført vil medføre, at yderligere arealer udgår af Københavns Universitets bygningsmasse og måltallet på 100.000 m² opnås.

3.5.2 Vedligehold

Københavns Universitet har i 2009 vedtaget en perspektiv-og investeringsplan for bygningsområdet. Planens hovedsigte er at tilvejebringe moderne forsknings-og uddannelsesfaciliteter, især på Nørre Campus, hvor bygningsmassen findes mest nedslidt og hvor hovedparten af Københavns Universitets laboratorier er beliggende, samt på KU LIFE.

Planen indebærer fire nybyggerier, hvoraf Ny Niels Bohr Science Park (45.000 m²) og Panum Ny Laboratoriebygning (30.000 m²) er under programmering og forventes færdige i 2014/primo 2015. Derudover planlægges nybyggeri ved KU FARMA 6.000 m² og på KU LIFE 6.500 m².

Kilde: UBST's bygningssyn

Kilde: UBST's laboratorieundersøgelse

Kilde: UBST's bygningssyn

Bygningsmassen vedligeholdes fornuftigt.

3.5.3 Laboratorieundersøgelsen

Universitets-og Bygningsstyrelsen har indgået aftale med Københavns Universitet om, at 1,8 mia. kr. af midlerne til fornyelse af laboratorielokaler kan anvendes til nybyggeri, til erstatning for eksisterende laboratorier, der anvendes/ombygges til mindre krævende laboratorieopgaver eller fraflyttes. Midlerne anvendes til ovennævnte fire nybyggerier.

Københavns Universitet har udarbejdet en investeringsplan for de resterende laboratorier, der nu gennemgår en kvalitetssikring i Universitets-og Bygningsstyrelsen med henblik på at udarbejde en endelig plan for renovering/opgradering.

Kilde: UBST's laboratorieundersøgelse

Midlerne afsat til fornyelse af laboratorielokaler vil medføre et løft af Københavns Universitets laboratoriemasse, ikke mindst set i lyset af de fire nybyggerier, der delvist finansieres af denne pulje.

Et væsentligt led i Københavns Universitets Campusplan er tilpasningen af Københavns Universitets forbrug af lokaler til SEA-ordningens bevillingsmæssige forudsætninger. Med Københavns Universitets Investerings-og Perspektivplan igangsættes en plan for opgradering af især de våde arealer på Nørre Campus og Frederiksberg Campus. En stor del af planen kan finansieres via midler til fornyelse af laboratorielokaler, jf. ovenfor.

Der igangsættes i 2010 et ESCO projekt på Panum Instituttet eller i anden egnet bygning.

4. Opfølgning på 50 %-målsætningen

4.1 Indledning

Det er regeringens mål, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en videregående uddannelse. Formålet er at sikre Danmarks vækst og velstand. Universiteterne, herunder Københavns Universitet, er centrale aktører i forhold til at opfylde 50 % -målsætningen.

Søgningen til og optaget på universitetsuddannelserne, de studerendes gennemførelse og universiteternes fastholdelse af de studerende på uddannelserne er centrale variable i forhold til at nå målsætningen. Københavns Universitets evne til at tiltrække nye studerende og få de studerende gennem studierne er afgørende for Københavns Universitets mulighed for at bidrage til at indfri 50 % -målsætningen.

4.2 Studieaktiviteten på Københavns Universitet

4.2.1 Søgning og optag

Søgningen til Københavns Universitet er mellem 2005 og 2009 steget med 12 procent svarende til landsgennemsnittet for universiteterne. Men optaget på Københavns Universitet er kun steget med 2 procent, mens det på universiteterne samlet set er steget med 5 procent. Københavns Universitet oplevede ikke den store stigning i søgningen mellem 2006 og 2007. Til gengæld steg søgningen til Københavns Universitet meget mellem 2008 og 2009, hvilket også resulterede i, at optaget på København Universitet steg med 18 procent, mens det samlet for alle universiteterne steg med 12 procent.

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Tallene for "alle universiteter" omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Anm. Tallene er opgjort pr. 5. juli det pågældende år.

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Tallene for "alle universiteter" omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Det realiserede optag på bacheloruddannelsen ligger både i 2008 og 2009 under målet i udviklingskontrakten for de pågældende år. I 2009 var Københavns Universitet dog tættere på målet end i 2008.

Kilde: KU's årsrapport 2008.

4.2.2 Tilgangen

Tilgangen til Københavns Universitet har i 2006 til 2008 fulgt den gennemsnitlige udvikling for alle universiteterne. Mellem 2006 og 2007 steg tilgangen med 3 procent, mens tilgangen mellem 2007 og 2008 faldt med 11 procent.

Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Tilgangen er opgjort mellem 1. oktober året før til 30. september i året, som fremgår af tabellen. Tallene for "Alle universiteter" omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
* omfatter tilgang til bachelor-og uddelte kandidatuddannelser på Københavns Universitet.

4.2.3 Frafald og gennemførsel

I 2008 var 18 procent af de bachelorstuderende på Københavns Universitet ophørt på første år af deres bachelorstudie. Det gennemsnitlige niveau for alle universiteter var lavere, nemlig 16 procent. Andelen har på Københavns Universitet været nogenlunde konstant mellem 2006 og 2008, mens den på alle universiteterne samlet er faldet. Frafaldet det første studieår på humaniora og samfundsvidenskab på Københavns Universitet ser dog ud til at være faldet mellem 2006 og 2008.

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter

Der var i 2008 50 procent af de studerende på Københavns Universitet, der gennemførte deres bacheloruddannelse inden for normeret tid plus et år. Det er under gennemsnittet for alle universiteter, som er 56 procent. Det er især på humaniora og teknisk/naturvidenskab, at færre studerende på Københavns Universitet gennemfører på normeret tid plus et år i forhold til landsgennemsnittet. Andelen, som gennemfører på normeret tid plus et år, er dog steget mellem 2006 og 2008 inden for de fleste hovedområder.

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter

På kandidatdelen ligger Københavns Universitet over gennemsnittet for alle universiteter med hensyn til gennemførelse på normeret tid plus et år. Det er inden for samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab, at Københavns Universitet ligger over gennemsnittet. Andelen, som gennemfører på normeret tid plus et år på kandidatdelen på Københavns Universitet, er steget kraftigt fra 35 procent i 2005 og til 56 procent i 2008.

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter

4.2.4 Fuldførte

I 2008 fuldførte 3.307 studerende en kandidatuddannelse på Københavns Universitet. Antallet af dimittender fra Københavns Universitet er mellem 2007 og 2008 faldet med 10 procent, mens det på landsplan er faldet med 7 procent. Samtidig steg antallet af dimittender fra Københavns Universitet ikke så meget som på landsplan mellem 2006 og 2007. I alt betyder det, at mens antallet af dimittender på landsplan er nogenlunde det samme i 2006 og 2008, er antallet af dimittender på Københavns Universitet faldet med 9 procent.

Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Fuldførte er fra 1. oktober til 30. september det pågældende år.
*: under 3 fuldførte kandidater.

4.2.5 Fuldførelsesalder

I 2008 var fuldførelsesmedianalderen for kandidater på Københavns Universitet 28,8 år. Det er højere end medianalderen for kandidater fra alle universiteter, som er på 28,2 år. Specielt er fuldførelsesalderen for kandidater fra humaniora høj.

Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

4.2.6 Studietid og studieeffektivitet

Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2008 7,2 år på Københavns Universitet, mens den var 6,5 år for alle universiteterne. Den gennemsnitlige studietid har været nogen lunde konstant mellem 2006 og 2008.

Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Ser man på, hvor mange ECTS-point de studerende udløser om året, har Københavns Universitet haft et fald fra 39,7 i 2006 til 36,3 i 2008.

En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS-point, selv om vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan gennemsnitlig antal ECTS-point pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selv om alle de studerende følger deres studier på normeret tid.

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter

4.2.7 Social arv

Tabellen nedenfor viser tendensen til, at børn af forældre med henholdsvis grundskole, erhvervsfaglig, gymnasial, kort -, mellemlang -eller lang videregående uddannelse påbegynder en universitetsuddannelse.

Generelt er der større tilbøjelighed til, at et barn af forældre med en lang eller mellemlang videregående uddannelse påbegynder en universitetsuddannelse end børn af forældre med en gennemsnitlig uddannelse.

For børn af forældre med en grundskole, erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse svarer billedet på Københavns Universitet til gennemsnittet for alle universiteter. Der er lidt lavere tilbøjelighed til, at børn af forældre med en kort eller mellemlang videregående uddannelse påbegynder en universitetsuddannelse på Københavns Universitet i forhold til samlet på alle universiteterne. Der er en tydelig tendens til, at børn af forældre med en lang videregående uddannelse oftere påbegynder en uddannelse på Københavns Universitet end gennemsnittet for alle universiteterne.

Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Tilgangen er opgjort pr. 1. oktober. Tallene omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og derfor ikke diplomingeniøruddannelserne.

Tabellens tal viser forholdet (ratio) mellem fordelingen af uddannelsesniveauet for forældre til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse og fordelingen af de 5060-åriges uddannelsesniveau (forældregenerationen). Ratioen for grundskole er f.eks. beregnet på følgende måde:

Ratio = procent af tilgangen til universiteterne, som har forældre med højest grundskole
             procent af de 50-60-årige i Danmark, som har højest grundskole

I 2008 begyndte 810 personer på universiteterne, som havde forældre, hvis højeste uddannelse var grundskole. Det svarer til 5,5 procent af tilgangen til universiteterne. Samme år var der 231.103 blandt de 50-60-årige i befolkningen, hvis højeste uddannelse var grundskole. Det svarer til 29,1 procent af de 50-60-årige. Ratioen beregnes ved at dele 5,5 med 29,1. Resultatet er 0,2. Det viser, at der var en mindre andel af forældre til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse, der har en grundskoleuddannelse, end andelen med en grundskoleuddannelse blandt de 50-60årige (forældregenerationen). En ratio på 1 ville være udtryk for en ligevægt.

Samtidig begyndte 3.794 personer på universiteterne, som havde forældre med en lang videregående uddannelse. Det svarer til 25,6 procent af tilgangen til universiteterne. Samme år var der 58.943 personer blandt de 50-60-årige i befolkningen, som havde en lang videregående uddannelse. Det svarer til 7,4 procent af de 50-60-årige. Ratioen beregnes ved at dele 25,6 med 7,4. Resultatet er 3,5. Det viser, at andelen af forældrene til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse, der også selv har en lang videregående uddannelse, er større end andelen med en lang videregående uddannelse blandt de 50-60-årige (forældregenerationen).

4.3 Københavns Universitets bidrag til opnåelse af 50 % målsætningen

De seneste beregninger, foretaget af Universitets-og Bygningsstyrelsen, viser, at optaget på de videregående uddannelser skal øges med 19 procent i 2015 i forhold til 2009, hvis 50 % -målsætningen skal nås udelukkende ved at øge optaget.

En anden vigtig variabel er at mindske frafaldet. 50 % -målsætningen kan ikke nås udelukkende ved at mindske frafaldet. Der bliver tale om et samspil mellem øget optag og mindre frafald. Hvis frafaldet kan reduceres sådan, at 90 procent af de, der påbegynder en videregående uddannelse, senere fuldfører den, vil 50 %-målsætningen kunne nås, hvis optaget i 2015 er øget med ca. 12 procent. Uden et reduceret frafald vil kravet være 19 procent. I dag fuldfører ca. 85 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse, senere en videregående uddannelse.

Hvis Københavns Universitet skal fastholde sin andel af studerende på de videregående uddannelser alene ved at øge optaget, skal optaget være 19 procent højere i 2015 i forhold til 2009.

4.4 Konklusion

Søgning og optag

Søgningen til Københavns Universitet steg med 12 procent mellem 2005 og 2009, hvilket svarer til det samlede billede for universiteterne. I samme periode steg optaget på Københavns Universitet med to procent, mens den samlede stigning for universiteterne var på 5 procent.

Tilgangen til Københavns Universitet har i perioden 2006-2008 fulgt udviklingen for alle universiteterne.

Hvor antallet af fuldførte kandidater på landsplan er nogenlunde det samme i 2006 og 2008, er antallet af fuldførte kandidater på Københavns Universitet faldet med 9 procent i perioden. Faldet i antallet af fuldførte kandidater fra 2007 til 2008 er konstateret på landsplan. Københavns Universitet peger på følgende forklaring på faldet på landsplan:

1. Overproduktion i 2007: Overgangen til ny karakterskala i september 2007 betød, at mange studerende ønskede at få bedømt specialet under den gamle skala. Dette medførte en større produktion i 2007 end forventet.
2. Lav arbejdsløshed: Det generelt gunstige arbejdsmarked kan have tilskyndet flere studerende til at tage job i stedet for at færdiggøre kandidatstudiet.

Københavns Universitet har i udviklingskontrakten forpligtet sig til at fastholde et optag svarende til den procentvise andel af en ungdomsårgang. Med stigende ungdomsårgange vil dette mål naturligvis medføre stigning i det absolutte optag af studerende. Københavns Universitet har i 2009 stort set indfriet dette mål.

Københavns Universitet finder det usikkert, om universitetet kan fastholde den øgede søgning, som universitetet oplevede i 2009. Ligeledes er det usikkert, om universitetet kan øge optaget yderligere. Det skyldes primært, at en del af den øgede søgning sker til områder, hvor der i forvejen er kapacitetsbegrænsninger.

Kapacitetsbegrænsningen skyldes dels aftaler med videnskabsministeriet ved dimensionerede uddannelser, hvor kapaciteten ikke kan øges af universitetet alene, og hvor videnskabsministeren fastsætter antallet af pladser. F.eks. er antallet af pladser på lægeuddannelsen i 2010 reduceret med 21 efter en ministerbeslutning. Kapacitetsbegrænsningen skyldes dels universitetets ønske om ikke at uddanne til ledighed samt universitetets bygnings-og undervisningskapacitet. Universitetet har primært ledig kapacitet inden for det naturvidenskabelige område, hvor lav søgning medfører, at ikke alle studiepladser udnyttes.

Frafald

Med henblik på fastholdelse oplever universitetet et fortsat fald i frafaldet på 1. år (I perioden 2006-2009 fra 18 til nu 13,2 procent). På baggrund af de nedenfor nævnte tiltag vurderer KU, at denne tendens fortsætter, mens det samlede frafald må forventes at stige kortvarigt som følge af en meget aktiv indsats for 'oprydning i spøgelsesstuderende'.

Langt det største frafald sker på 1. år. Det medfører bl.a. at universitetet har fokus på integrerende studiestartprogrammer fra 1.

3. semester samt tilpasning af studieordningerne bl.a. med prøver tidligt på 1. og 2. semester. Samtidig er det centralt at øge opmærksomheden på førsteårsstuderendes særlige behov, og at yde god vejledning ved potentiel/reel forsinkelse.

Universitetet har i de seneste år investeret betydelige midler i forbedring af studiemiljøet, herunder etablering af specialearbejdspladser, studiepladser, trådløst internet etc. Denne satsning fortsætter i 2010.

Fuldførelsesalder og studietid

Alderen for optagne på universitetet er faldende, fra 22 år i 2004 til 21,3 i 2009. Dette forventes at smitte af på kandidatalderen. Men kandidatalderen er også faldende for allerede indskrevne, fra 29,1 i 2004 til 28,5 i 2009. Københavns Universitet forventer, at denne tendens fortsætter, bl.a. på grund af nedenstående iværksatte tiltag.

Af konkrete initiativer, der forventes at have positiv indvirkning på studietiden nævner Københavns Universitet:

• Implementering af en gennemskuelig års-og skemastruktur for hele universitetet, og dermed bedre mulighed for, at den enkelte studerende kan bevæge sig på tværs af uddannelser/fakulteter uden risiko for studietidsforlængelse.
• Mere fælles administrativ praksis, herunder harmonisering af frister og orlovsregler på tværs af fakulteter vil øge gennemsigtigheden og fleksibilitet og dermed forbedre de studerendes muligheder for tilrettelæggelse af studiet.
• Etablering af en fælles kursusdatabase for hele universitetet, og dermed mere fleksibel studietilrettelæggelse for den enkelte studerende.
• Fleksibel meritpraksis, både hvad angår godkendelse af udlandsophold og studieelementer ved andre universiteter.
• Effektiv studietilrettelæggelse f.eks. blokstruktur og fremtidig udnyttelse af muligheden for enkeltkurser på kandidatuddannelsen, hvis kun en mindre del af bacheloruddannelsen mangler.
• Sommerkurser, som giver studerende mulighed for af afkorte studietiden og/eller indhente manglende elementer.
• Fortsat fokus og opfølgning på specialeforløbet, herunder på tidspunktet for indgåelse af specialekontrakt.

Gennemførelse

Københavns Universitet har over de seneste 4 år oplevet en stigning andelen af studerende, der gennemfører på normeret tid plus et år. På bachelorstudiet er andelen steget fra 45 procent i 2006 til 55 procent i 2009 og på kandidatuddannelserne er andelen steget fra 35 procent i 2005 til 58 procent i 2009. Københavns Universitet forventer, at den positive udvikling fortsætter. Universitetet har iværksat en række tiltag, som skal forbedre studieeffektiviteten. Københavns Universitet vurderer, at disse tiltag også bidrager til at indfri 50 %målsætningen:

• Universitetets fakulteter samarbejder om intensiv rekrutteringsindsats over for folkeskole og gymnasiale uddannelser, herunder 'studerende for en dag' , 'praktikophold' temakurser for elever og lærere.
• Universitetet anvender i høj grad moderne medier i informationen om universitetets uddannelsesmuligheder (sms, facebook, internet m.v.).
• Det sker en fortsat udvikling af integrerede studiestartprogrammer strækkende sig over 1. til 3. semester.
• Fortsat fokus på øget kvalitet i vejledningen på alle niveauer herunder professionalisering af vejledere (årlige handleplaner i relation til den vedtagne vejledningsstrategi).
• Opfølgning på implementering af faste tidsfrister for specialer alt efter fakultet og fag bl.a. for at sikre forventningsafstemning mellem vejleder og studerende.
• Bestræbelser for at minimere perioden fra 90 ECTS-point er aflagt og til indgåelse af specialekontrakt.

5. Kvalitet i uddannelserne

Universitets-og Bygningsstyrelsen har fokus på kvalitet i uddannelserne og har i november 2009 udsendt en rapport om universiteternes kvalitetsarbejde. Rapporten er udarbejdet efter drøftelser med en arbejdsgruppe nedsat af universiteterne. I rapporten præsenterer Universitets-og Bygningsstyrelsen de centrale regler for universiteternes kvalitetsarbejde, og de otte universiteter præsenterer deres kvalitetspolitikker, rammerne for deres interne kvalitetsarbejde og konkrete eksempler på kvalitetsinitiativer. Rapporten understøtter på denne måde universiteternes erfaringsudveksling i forhold til konkrete kvalitetsinitiativer. Set i dette perspektiv er det relevant at sætte fokus på, hvordan og i hvilket omfang universiteterne arbejder systematisk med at udvikle kvaliteten i uddannelserne.

Udviklingen af undervisningskvaliteten udgør en væsentlig parameter i forhold til at sikre kvaliteten af uddannelserne. Københavns Universitet har på linje med andre universiteter oprettet universitetspædagogiske centre, der skal være med til at udvikle undervisnings-og uddannelseskvaliteten.

5.1 Kvalitetsarbejdet på Københavns Universitet

Principperne og målene for Københavns Universitets kvalitetsarbejde er formelt fastlagt i universitetets strategi "Destination 2012", udviklingskontrakt 2008-2010 og den strategiske handleplan 2008-2012, hvor der er opstillet mål for at styrke kvaliteten i uddannelserne. Med henblik på at sikre en kontinuerlig udvikling af kvaliteten af universitetets fag og uddannelser er målet at udvikle overordnede kvalitetssikringsprincipper for uddannelsesområdet, der udfoldes i politikker fælles for hele universitetet.

Det understreges ligeledes, at Københavns Universitet vil udvikle et kvalitetssystem og oprette en innovationspulje, der kan motivere forskerne til at arbejde mere målrettet med udviklingen af deres undervisning, nye uddannelseselementer og uddannelser. Det fremgår ligeledes, at universitetet vil forsøge at udvikle en praksis, hvor kvalitetsløft inden for uddannelsesområdet i stigende grad monitoreres og belønnes.

I Københavns Universitets udviklingskontrakt opstilles følgende mål for kvaliteten i uddannelserne:

• Udvikle en samlet kvalitetssikringsmodel for uddannelsesområdet, der udfoldes i politikker og procedurer. Kvalitetssikringsmodellen vil integrere best practice fra internationale kvalitetssikringsmodeller på universitetsområdet, de nationale akkrediteringer og eksterne myndighedskrav
• Udvikle et koncept for offentliggørelse af undervisningsevalueringer og at offentliggøre alle undervisningsevalueringer
• Udarbejde en strategi for nye undervisningsformer og efteruddannelse af undervisere
• Oprette et parallelsprogcenter
• Udvikle en fælles webportal for studie-og erhvervsvejledning
• Alle frafaldstruede studerende, der er mere end 30 ECTS bagud, vil blive tilbudt målrettet vejledning
• Oprettelse af 1.600 læsepladser
• Adgang til trådløst net og printfaciliteter fra læsepladser og studenteropholdsområder

For at imødekomme disse strategiske kvalitetsmål har universitetet udviklet politikker og procedurer, som bygger på interne erfaringer, erfaringer fra internationale kvalitetsmodeller på universitetsområdet, nationale akkrediteringskriterier og eksterne myndighedskrav.

Københavns Universitets politik for kvalitetssikring af uddannelser tager udgangspunkt i målet om at udbyde forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale niveau. Kvalitetssikringssystemer skal derfor opfylde to centrale forhold:

1. Kvalitetssikringssystemet skal til stadighed kunne dokumentere kvaliteten og relevansen af universitetets uddannelser
2. Kvalitetssikringssystemet skal kunne understøtte den løbende kvalitetsudvikling af uddannelser

Der er derfor udarbejdet politikker for at sikre den ledelsesmæssige og organisatoriske struktur af kvalitetsarbejdet, det centrale kvalitetsarbejde for eksisterende uddannelser samt det centrale kvalitetsarbejde for nye uddannelser - det såkaldte årshjul.

5.2 Universitetspædagogiske initiativer på Københavns Universitet

Københavns Universitet har etableret en række universitetspædagogiske enheder, der er placeret decentralt på de enkelte fakulteter. De pædagogiske enheder har alle til formål at sikre den løbende kvalitetsudvikling af universitetets uddannelser.

Enhederne arbejder blandt andet med universitetspædagogisk udviklingsarbejde, herunder kurser for undervisere og vejledere, adjunktpædagogikum, konsulentvirksomhed ved uddannelsesvejledning og curriculumplanlægning, fagdidaktisk forskning, kurser og forskellige former for vejledning for bachelor-, kandidat-og ph.d.-studerende inden for læreprocesser og studieteknik samt generel pædagogisk kvalitetssikring, udvikling og evaluering.

Nedenstående eksempler giver et indblik i nogle af de universitetspædagogiske initiativer, som universitetet arbejder med.

5.2.1 Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, CIP

Københavns Universitet har i 2008 etableret et Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, CIP. Centeret fungerer både som forsknings-og kursuscenter, hvor de blandt andet gennemfører forskningsbaserede sprogkurser i engelsk og dansk, der er skræddersyede til de forskellige behov på universitetet. Sprogkurserne udbydes til undervisere, forskere, administrativt personale, ph.d.-studerende, og der tilbydes også en række sprogkurser til danske og internationale studerende samt en række andre services som for eksempel foredrag, gå-hjem-møder og studiegrupper. Herved sikres kvaliteten i den engelsksprogede undervisning, idet ansatte og studerende kan få hjælp til at blive endnu bedre til at håndtere sproglige udfordringer på et professionelt niveau.

5.2.2 Certificering af undervisernes sprogkompetencer

Københavns Universitet har ligeledes fokus på at introducere en professionel certificering af undervisernes sprogkompetencer for at kvalitetssikre den engelsksprogede undervisning. I 2008 oprettede universitetet efter bestyrelsesbeslutning Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP).

Kerneaktiviteten i CIP er at tilbyde forskningsbaserede sprogkurser i engelsk til underviserne. CIP tilbyder desuden certificering af underviseres sprogkompetence i engelsk. CIP har gennemført certificering af undervisere ved de engelsksprogede COME-uddannelser (Copenhagen Masters of Excellence-uddannelserne). Målet er inden 2012 at etablere 15-20 to-årige engelsksprogede kandidatuddannelser, der kan tiltrække dygtige danske og internationale studerende, som sammen kan skabe et internationalt studiemiljø i verdensklasse.

Universitetet har besluttet, at alle de forskere, der underviser på engelsksprogede uddannelser på Det Biovidenskabelige Fakultet skal have kvalitetssikret deres engelskkundskaber i løbet af de næste to år. Her vil ca. 250 undervisere gennemgå certificering.

CIP har selv udviklet den test, som forskere skal igennem for at få den sproglige certificering, fordi der ikke findes en standardtest, som kan tage højde for den højt specialiserede undervisning, universitetsforskere varetager.

5.2.3 Belønningsstrukturer for undervisning

Københavns Universitet har oprettet en innovationspulje, der har til formål at motivere universitetets forskere til at arbejde mere målrettet med udviklingen af deres undervisning samt udvikle nye uddannelseselementer og uddannelser. Universitetet vil på denne måde søge at udvikle en praksis, hvor kvalitetsløft inden for uddannelsesområdet i stigende grad monitoreres og belønnes. Af universitetets strategi "Destination 2012" fremgår det ligeledes, at de vil arbejde for, at der generelt lægges større vægt på de uddannelsesmæssige kompetencer i forbindelse med besættelse af akademiske stillinger.

5.2.4 Projekt om fremtidens undervisningsmiljø

Aktuelt arbejder Institut for Naturfagenes Didaktik på et projekt om fremtidens undervisningsmiljø på universitetet. Projektet har til formål at udarbejde en rapport, der med baggrund i didaktisk og pædagogisk forskning samt danske og internationale erfaringer med byggeri giver et overblik over, hvad der er afgørende for et godt undervisningsmiljø på universitet. Herunder, hvordan de fysiske rammer kan understøtte undervisningsmiljøet. Hensigten med projektet er, at visionerne fra rapporten konkretiseres med bud på mulige ombygninger af HCØ-komplekset, Universitetsparken 5.

5.2.5 Udvikling af nye undervisningsformer

På Det Biovidenskabelige Fakultet, LIFE, har man arbejdet på at udvikle nye fleksible undervisningsformer ved brug af IKT-støttet læring. Her har man blandt andet udviklet et tværfagligt online kursus med titlen "Climate Change Impacts, Adaptation and Mitigation", hvor målgruppen er studerende fra hele verden, der eksempelvis læser inden for fagområder som naturvidenskab, forvaltning eller økonomi.

I udviklingen af det nye kursusudbud har LIFE været inspireret af Gilly Salmon, der har udviklet en pædagogisk model for e-læring, der bygger på sociale læringsteorier, hvor der lægges vægt på, at de studerende er aktive undervejs i forløbet. Erfaringerne fra LIFE viser, at anvendelsen af IKT-støttet læring har stor betydning for undervisningskvaliteten. En analyse foretaget af LIFE fra december 2009 viser bl.a., at det pædagogiske potentiale i de IKT-støttede undervisningsforløb har resulteret i et karaktergennemsnit over middel, lavt frafald, høj aktivitet og stor tilfredshed blandt de studerende og derved en forøgelse af undervisningskvaliteten.

5.3 Opfyldelse af informationsforpligtelse i henhold til Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne

Universitets- og Bygningsstyrelsens tilsyn med Københavns Universitets implementering af Lov om gennemsigtighed og åbenhed følger op på det tilsyn, styrelsen gennemførte i 2007.

Ved statusopgørelsen i 2007 vurderede Universitets-og Bygningsstyrelsen, at der var et enkelt punkt, Københavns Universitet ikke havde opfyldt, mens to punkter delvist var opfyldt. De resterende punkter blev vurderet som opfyldt. Københavns Universitet har efterfølgende rettet op på det uopfyldte punkt, der drejede sig om evalueringer. De to delvist opfyldte punkter, der omhandlede værdigrundlag og karaktergivning, er dog stadig kun delvist opfyldt. Derudover er der ved status i 2010 to punkter yderligere, hvor Københavns Universitet kun opfylder kravene delvist. Det er områderne aktuelle uddannelser og gennemførsel.

Københavns Universitet har modtaget et notat fra Universitets-og Bygningsstyrelsen om tilsynet. Resultatet af tilsynet vil blive offentliggjort i en selvstændig rapport, når tilsynet er gennemført på alle otte universiteter.

5.4 Udvikling af en kvalitetsorganisation på Københavns Universitet

Af Universitets- og Bygningsstyrelsens rapport om universiteternes kvalitetsarbejde fra 2009 fremgår det, at Københavns Universitet har arbejdet med at udvikle en overordnet kvalitetsmodel samt en politik for kvalitetssikring af universitets uddannelser.

Københavns Universitets politik for kvalitetssikring af uddannelser fokuserer på at udvikle et kvalitetssikringssystem, der til stadighed skal dokumentere kvaliteten og relevansen af universitetets uddannelser og understøtte en kontinuerlig kvalitetsudvikling af uddannelserne.

Det overordnede ansvar for kvalitetssikringen af uddannelser er placeret decentralt på de enkelte fakulteter. Dekanerne er således ansvarlige for at sikre sammenhængen mellem uddannelse og forskning, kvaliteten af uddannelserne og undervisningen samt den tværgående kvalitetsudvikling af uddannelse og forskning. De enkelte studienævn har til opgave at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og følge op på uddannelses-og undervisningsevalueringerne.

For at sikre en fælles indsats og udveksling af "best practice" på tværs af universitets fakulteter har universitet etableret Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR), der ligeledes skal fungere som et rådgivende organ for universitetets ledelse. Universitetets centrale Uddannelsesservice sekretariatsbetjener KUUR, koordinerer kvalitetsarbejdet i forhold til ACE, sikrer videnspredningen og best practise og yder konsulentbistand til fakulteterne i deres arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne.

Der er blandt andet formuleret en kvalitetssikringspolitik for kvalitetsarbejdet, der løbende udvikles i tæt dialog med studerende, videnskabeligt personale og teknisk administrativt personale, samt et fælles grundlag for forskningsbaserede uddannelser.

Som følge af nye myndighedskrav (ny akkrediteringsvejledning) og universitetets fokus på øget kvalitet i uddannelser har Københavns Universitet igangsat en proces med udvikling af en revideret kvalitetssikringspolitik for universitetets uddannelser. Den forventes at være færdig ultimo 2010.

5.4.1 Kvalitetssikring af nye uddannelser

Københavns Universitet har udarbejdet en procedure for ansøgninger om nye uddannelser. Proceduren er konkretiseret i et årshjul, der er et led i kvalitetssikringen af universitetets ansøgninger om nye uddannelser, inden de sendes videre til ACE.

Årshjulet begynder ca. seks måneder før ACE s ansøgningsfrist, hvor de enkelte fakulteter indsender idéoplæg til nye uddannelser til Uddannelsesservice. I idéoplægget skal fakultetet besvare følgende spørgsmål: Kort beskrivelse af uddannelsen, sammenhæng med Københavns Universitets strategier, intern konkurrence/samarbejde, relation til akkrediteringskriterierne, internationalisering samt andre forhold. Efter drøftelser af idéoplægget i Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd indsender fakulteterne ca. en måned før ansøgningsfristen det endelige forslag om nye uddannelser til Uddannelsesservice. Forslagene behandles og godkendes af universitetets ledelse (rektorat og dekaner). Såfremt forslaget godkendes af ledelsen, sender prorektor de underskrevne uddannelsesansøgninger til ACE.

5.4.2 Procedure for undervisningsevalueringer

Københavns Universitet har indført en fælles procedure for offentliggørelse af information om undervisningsevalueringer. Hvert studienævn skal lave en kvalitativ sammenfatning af kursusevalueringerne i en evalueringsrapport. Gennemgangen af kursusevalueringerne opdeles i tre kategorier: A, B og C.

Kategori A repræsenterer den undervisning, der kan være til inspiration for andre, i kategori B samles den undervisning, der virker tilfredsstillende, mens en placering i kategori C betyder, at der er behov for justeringer. I evalueringsrapporten skal fakulteterne redegøre for, hvilke initiativer der er sat i værk som opfølgning på undervisningsevalueringen. Evalueringsrapporterne offentliggøres på fakulteternes hjemmesider.

Den overordnede fælles procedure for undervisningsevalueringerne består af følgende:

1. Minimumsstandard for evalueringshyppighed
2. En tjekliste for fastlæggelse af fakulteternes evalueringsprocedure
3. En tjekliste for udarbejdelse af konkrete evalueringsplaner på uddannelsesniveau
4. En procedure for offentliggørelsen af sammenfattende evalueringsrapporter.

Proceduren tager udgangspunkt i nedenstående principper:

• Evaluering gennemføres for at forbedre undervisningen
• Evalueringen gennemføres for at sikre gode vilkår for studerendes læring og gennemførelse
• Evalueringsprocessen medvirker til undervisernes engagement i udviklingen af undervisningen og bidrager til at sprede de gode erfaringer, som gøres rundt omkring i undervisningslokalerne
• Evalueringsprocessen er overkommelig for de involverede aktører
• Oparbejdede evalueringsdata er anvendelige både i forhold til opfølgning og offentliggørelse

5.5 Konklusion

Københavns Universitets arbejde med kvalitetssikring er omfattende og grundigt, som beskrevet ovenfor.

Københavns Universitet oplyser, at universitetet har udviklet en kvalitetsmodel, som skal understøtte universitetets strategi på uddannelsesområdet. Strategien er beskrevet i Destination 2012. Det er Københavns Universitets vurdering, at universitetet følger målene i Destination 2012 og udviklingskontrakten. Københavns Universitet bemærker, at udviklingen af kvalitetsmodellen erstatter den i Destination 2012 beskrevne certificering af et kvalitetssystem.

Ud fra kvalitetssikringsmodellen arbejdes der med konkrete initiativer, der skal sikre en samlet indsats for kvalitetssikring af modellens elementer:

• Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR) afholder et årligt strategisk seminar. I 2010 er temaet Københavns Universitets samlede uddannelsesportefølje.
• Koordinering på det studieadministrative niveau sker i Studiechefernes Administrative Koordineringsudvalg (SAK).
• Dialog mellem studerende og fagområder udover i studienævn, f.eks. ved fagråd, hvor studerende og videnskabeligt personale drøfter problemstillinger vedr. uddannelsen
• Årshjul vedrørende uddannelser. Fakulteterne skal følge årshjulet ved ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye uddannelser. F.eks. skal alle nye uddannelsesforslag drøftes i KUUR og endeligt godkendes af universitetets ledelsesteam. Fakulteterne skal forholde sig til beskrivelse af uddannelsen, intern konkurrence/samarbejde, relation til akkrediteringskriterierne, internationalisering mv.
• Fælles undervisningsevalueringskoncept. Alle fakulteter skal inddele undervisningsevalueringer i tre kategorier A, B og C. For evalueringer der falder i C (hvor der er behov for justeringer) gælder, at der skal være lokale retningslinjer for opfølgning i studienævn og studieledelse.
• Erfagruppe for medarbejdere på Københavns Universitet, der arbejder med akkreditering og kvalitetssikring af uddannelse.
• Internationalt kvalitetsarbejde. Eksempelvis er veterinæruddannelsen ved at opnå den amerikanske dyrlægeorganisation akkreditering.
• To pædagogiske institutter er inddraget i undervisningskvalitetsarbejde. På HUM og NAT er der etableret særlige pædagogiske institutter med særlig fokus på forskning i pædagogik og didaktik samt efter-/videreuddannelse af undervisere.
• Implementering af teaching portfolios. Gældende fra 1. januar 2011 skal der anvendes teaching portfolio ved ansøgning om faste VIP stillinger. Fra 1. januar 2011 er der indført fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum. Fakulteterne skal så vidt muligt også fra 1. januar 2011 tilbyde ansatte inden for stillingskategorierne post doc og forsker mulighed for at deltage i adjunktpædagogikum. Det er frivilligt om ansatte inden for stillingskategorierne postdoc og forsker ønsker at tage imod tilbuddet. Der er endvidere indført krav om, at alle nye ph.d.-vejledere skal modtage kompetenceudvikling. Øvrige ph.d.vejledere skal tilbydes kompetenceudvikling.
• I 2010 kan fakulteterne søge om andel i en pulje til pædagogisk kompetenceudvikling af DVIP og en pulje til pædagogisk kompetenceudvikling i forbindelse med implementering af nye læringsformer.
• Indførelse af indre marked med fælles års-og skemastruktur og fælles kursusdatabase. Der igangsættes i 2010 et arbejde med etablering af en fælles kursusdatabase.
• Forbedret studieintroduktionsprogram

Københavns Universitet arbejder på at styrke kvalitetssikringspolitikken for uddannelser. Udgangspunktet er de europæiske "standard and guidelines", som også er en del af ACE Denmarks kriterier for kvalitetssikring. Det er forventningen, at KUUR skal drøfte en revideret kvalitetssikringspolitik inden sommerferien 2010.

Herudover arbejder fakulteterne med udvikling af egne politikker og retningslinjer på baggrund af Københavns Universitets overordnede politikker. I løbet af 2010 vil der i regi af KUUR blive arbejdet med 2. generation af Københavns Universitets kvalitetspolitik.

Københavns Universitet bemærker, at det meget ressourcekrævende arbejde med at akkreditere uddannelser interfererer med arbejdet med videreudvikling af egne kvalitetsmodeller. Det er Københavns Universitets vurdering, at akkreditering i sin nuværende form kun i ringe grad samlet set bidrager til en positiv kvalitetsudvikling. Baseret på Københavns Universitets egne erfaringer i arbejdet med kvalitetsmodellen finder Københavns Universitet, at ressourcerne til kvalitetsudvikling kan udnyttes langt bedre.

Københavns Universitet oplyser desuden, at universitetet forventer at leve op til kravene i Lov om gennemsigtighed og åbenhed fremover. Københavns Universitet har allerede foretaget en række tiltag:

• Beskrivelse af det pædagogiske grundlag er ved udgivelsen af denne rapport offentliggjort på www.ku.dk
• Tal for karaktergennemsnit er ved udgivelsen af denne rapport opdateret til og med 2009.
• Tal for gennemførsel og frafald på ph.d.-uddannelserne er ved udgivelsen af denne rapport opdateret til og med 2009. De omhandler dog tilgang, bestand og produktion fordelt på fakulteter. Københavns Universitet anser derfor punktet som opfyldt.

Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at universitetets omfattende arbejde med kvalitetsmodellen vil medføre et positivt resultat, og styrelsen vil følge effekterne heraf.

6. Opfølgning på Evaluering 2009

I december 2009 afleverede evalueringspanelet sin rapport til Folketinget. Rapporten er udarbejdet som opfølgning på universitetssammenlægningerne og for at sikre en fortsat god udvikling for de danske universiteter.

Evalueringen fokuserer på to overordnede temaer:

• Anbefalinger om governance, herunder:
  • Frihedsgrader / autonomi
  • Medbestemmelse for de ansatte og de studerende
  • Den frie akademiske debat
  • Forskningsfrihed
  • Frihedsgrader
• Anbefalinger om sammenlægninger
  • Opfyldelse af formålene for sammenlægningerne af universiteter og sektorforskningsinstitutioner i 2007

Universiteterne har fået rapporten i høring med frist den 19. januar 2010. Nedenfor er en overordnet gennemgang af Københavns Universitets høringssvar.

6.1 Københavns Universitets høringssvar

Det fremgår af Københavns Universitets høringssvar, at universitetet har haft evalueringsrapporten i høring på fakulteterne. Det betyder, at Københavns Universitet i sit høringssvar i forhold til nogle emner fremstiller forskellige positioner på universitetet.

Københavns Universitet anerkender, at evalueringsrapporten reflekterer indsigt i den internationale universitetssektors forhold samt forståelse for den danske kontekst.

6.1.1 Københavns Universitet og governance

Københavns Universitet havde ønsket, at finansieringsspørgsmålet var analyseret mere dybdegående i evalueringsrapporten

særligt det forhold at basisbevillingerne er blevet reduceret relativt til de konkurrenceudsatte bevillinger. Københavns Universitet lægger vægt på, at muligheden for langtidsplanlægning er vigtig for universitetet. Københavns Universitet mener, at forskningsbevillinger allokeret til universiteterne i en 5-årig periode vil give bedre mulighed for at planlægge forskningen og derfor bedre resultater.

Panelet anbefaler, at der udvikles en høj tillidsstrategi. Københavns Universitet ser positivt på denne anbefaling og bemærker, at det er Københavns Universitets ledelses opfattelse, at regulering og kontrol medfører voksende udgifter til administrative opgaver på alle niveauer. Disse udgifter kan kun finansieres ved at tage midler fra Københavns Universitets kerneydelser.

Københavns Universitet støtter anbefalingen om at anvende udviklingskontrakten som målstyringsinstrument, hvis den nøje kontrolstyring sideløbende fjernes. Efter Københavns Universitets opfattelse er diversiteten aktuelt til stede i universitetslandskabet og bør på den baggrund naturligvis også komme til udtryk i blandt andet universiteternes udviklingskontrakter.

I forhold til medbestemmelse finder Københavns Universitet overordnet, at universitetsloven og det lovfastsatte samarbejdsudvalg indeholder de nødvendige instrumenter for medinddragelse af medarbejdere og studerende. Men konstaterer også, at ganske mange medarbejdere og studerende er utilfredse med medbestemmelsen. På den måde vil der være klare anvisninger for ledelsen at arbejde ud fra. Københavns Universitets ledelse er imidlertid åben for selv at formulere regler, der kan opfylde ønskerne til medbestemmelse.

Københavns Universitet støtter anbefalingen om uddannelse af ledere og har selv igangsat obligatorisk ledelsesudvikling for alle ledere med personaleansvar for mindst fem personer. Initiativet vil omfatte i størrelsesordenen 600 ledere.

På Københavns Universitet sker udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer ved en proces, hvor bestyrelsesmedlemmerne kommer med forslag og udpegning af bestyrelsesmedlemmerne foretages af den samlede bestyrelse.

Den frie akademiske debat på Københavns Universitet opleves ikke som truet. Københavns Universitet støtter en ændring af universitetslovens bestemmelser om forskningsfrihed, så den individuelle forskningsfrihed sikres.

Københavns Universitet foreslår, at den individuelle forskningsfrihed sikres ved, at en medarbejder ikke ved pålagte opgaver kan afskæres fra at forfølge et forskningstema, som vedkommende selv har valgt. Dog under forudsætning af, at forskeren bevæger sig inden for sit kundskabsområde, at forskerens ansættelsesmæssige vilkår for stillingen overholdes, at forskningstemaet ligger inden for institutionens overordnede strategi, og at projektet kan finansieres.

6.1.2 Københavns Universitet og sammenlægningerne

Københavns Universitet vurderer, at det er for tidligt at evaluere virkningerne af sammenlægningerne.

Københavns Universitet er enige i panelets anbefaling om tiltrækning af EU-midler, hvilket vil føre til, at Københavns Universitet sætter stærkere ind for at opnå ydereligere projektmidler fra EU, herunder særligt i forhold til European Research Council, hvor blandt andet en forøgning af universitetets rolle gennem koordineringen af samarbejdsprojekter og netværk kunne være målsætningen.

Københavns Universitet mener, at yderligere sammenlægninger skal indebære markante faglige og samfundsmæssige fordele.

Københavns Universitet vurderer, at der er brug for et bedre samspil mellem universiteter, landbruget og fødevareindustrien. Hvis det skal ske gennem Det Nationale Fødevareforum (DNF), skal DNF revurderes, og der skal afsættes ressourcer til formålet. Hvis det ikke sker, bør DNF nedlægges.

6.2 Konklusion

Københavns Universitet har redegjort for implementeringen af universitetslovens bestemmelser om medbestemmelse på universitetet.

Københavns Universitet har i sin institutionsredegørelse fra april 2009 redegjort for universitetets fora med studenter-og medarbejderrepræsentanter:

Bestyrelsen (Centralt KU niveau)

Af 11 medlemmer har VIP to repræsentanter, TAP ét medlem og de studerende to repræsentanter.

Akademisk Råd (AR) (Fakultetsniveau)

Hvert fakultet har ét AR med dekanen som formand og mindst seks repræsentanter valgt af henholdsvis de studerende og det videnskabelige personale i forholdet 1:2. TAP har observatørstatus.

Fakulteterne har første kvartal af 2009 fremlagt en redegørelse om Akademisk Råd for KU's bestyrelse. De fremsendte redegørelser fra fakulteterne fastslår, at de enkelte fakulteters Akademiske Råd agerer inden for de fastlagte rammer (lov, vedtægt og forretningsorden). Redegørelsen er indarbejdet i KU's institutionsredegørelse.

Ph.d.-udvalg (Fakultetsniveau)

Hvert fakultet har ét Ph.d.-udvalg. Dekanen fastsætter antallet af medlemmer dog mindst 4 og højst 10 medlemmer. Hvert ph.d.-udvalg består af et lige stort antal repræsentanter for VIP og de ph.d.-studerende.

Studienævn (Fakultets-eller Institutniveau)

Der kan nedsættes studienævn for en enkelt uddannelse, for dele af en uddannelse og studienævn fælles for flere uddannelser. Dekanen fastsætter antallet af medlemmer i de enkelte studienævn, dog mindst 4 og højst 10 medlemmer. I særlige tilfælde kan dekanen dog fastsætte et højere antal af medlemmer i studienævnet. Hvert studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for VIP og de studerende, som vælges af og blandt henholdsvis VIP og de studerende.

Rådgivende udvalg (institutniveau)

Institutterne understøtter inddragelsen af ansatte og studerende gennem etablering af

• Rådgivende udvalg, som har en overordnet rådgivende funktion for institutlederen, med VIP-og TAP-repræsentanter.
• Undervisnings-og uddannelsesudvalg med VIP-og studenterrepræsentanter og evt. TAP. Her drøftes udvikling og tilpasning af uddannelseselementer, budgetnormsystem, kursuslederes opgaver m.v.
• Forskningsudvalg for instituttets professorer og evt. øvrige forskningsgruppeledere med fokus på forskningsstrategi, forskningsansøgninger, opslag af stillinger og udvikling af forskningsområder.

Andre

Af andre organer, der ikke har relation til universitetslovens bestemmelser om medinddragelse, er Arbejdsmiljøudvalg og sikkerhedsorganisationen på hhv. fakultetsog institutniveau.
13

Samarbejdsudvalgsstrukturen (alle niveauer)

For medarbejdere er der endvidere repræsentation i samarbejdsudvalg på alle niveauer i form af Hovedsamarbejdsudvalget (centralt), Centrale samarbejdsudvalg (FA), Fakultets samarbejdsudvalg og Lokale samarbejdsudvalg (institutniveau).

Studenterfora

Flere fakulteter har etableret kontaktudvalg, som sikrer regelmæssige møder mellem ledelse og repræsentanter for de studerende samt informations-og/eller stormøder, hvor alle medarbejdere og studerende inviteres. Dekanen orienterer om emner af fælles interesse. Herudover er de studerende repræsenteret i det faglige stående udvalg KUUR.

Rektoratet har ligeledes regelmæssig og formaliseret kontakt til de studerende via Studenterrådet. Denne ordning er pt. under revision med henblik på yderligere at styrke samarbejdet med de studerendes organisationer.

Fremadrettet

Københavns Universitet har på baggrund af udkast til evalueringspanelets rapport valgt at gennemføre en temperaturmåling på, hvorledes medarbejder-og studenterinddragelse fungerer på institutniveau.

Resultatet af målingen forventes efter sommerferien.

Hvad angår spørgsmålet om gennemsigtighed i udpegning af bestyrelsesmedlemmer anfører, Københavns Universitet, at det fremgår af vedtægtens § 9 stk. 1, at
Udpegning af de udefrakommende bestyrelsesmedlemmer foretages af den samlede bestyrelse på baggrund af forslag fra blandt andre bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsen kan alternativt nedsætte et indstillingsudvalg, der indsamler forslag og på baggrund heraf fremlægger en begrundet prioritering af kandidater for bestyrelsen.

Stk. 2 fastlægger regler om indstillingsudvalgets sammensætning. Bestyrelsen har kompetencen til at ændre vedtægten,

Københavns Universitet fremhæver, at § 9 giver mulighed for, at bestyrelsen kan indkalde forslag fra andre, jf. "blandt andre" ved at aktivere en høring af f.eks. De Akademiske Råd. Københavns Universitet forventer, at en høring måske kunne bidrage til mere gennemsigtighed.

Københavns Universitet bemærker, at spørgsmålet om større gennemsigtighed i processen ikke har været drøftet i bestyrelsen.

7. Opstart af byggesager

7.1 Byggesager

Københavns Universitet og Universitets-og Bygningsstyrelsen gennemfører årligt mange byggesager i de bygninger, som universitetet benytter. Aktiviteten omfatter såvel nybyggerier, som ombygninger og vedligeholdelsesarbejder, med budgetter, der svinger fra få tusinde kroner til millionbeløb. Sagerne er underlagt de regler, der gælder for statsligt byggeri, herunder bevillingsmæssige og udbudsretlige regler. Det er konstateret, at der i nogle tilfælde er opstartet byggesager, uden den fornødne afklaring af de bevillingsmæssige og udbudsretlige forhold forlods har været afklaret, herunder om projektledelsen skulle placeres hos Københavns Universitet eller hos Universitets-og Bygningsstyrelsen.

7.2 Kommende byggesager

I lyset af ovenstående og i lyset af, at Københavns Universitet har fået tilsagn om en bevilling på 700 mio. kr. til genopretning af eksisterende laboratorielokaler, er der foregået en drøftelse mellem Københavns Universitet og Universitets-og Bygningsstyrelsen om en hensigtsmæssig måde at starte kommende byggesager på. Universitets-og Bygningsstyrelsen har haft lignende drøftelser med de øvrige universiteter. Det har blandt andet betydet, at der nu er indført et bestillingsskema, som universiteterne bruger til at på et tidligt tidspunkt orientere om kommende byggesager.

Der er mellem Københavns Universitet og Universitets-og Bygningsstyrelsen truffet en principiel beslutning om, at Universitets-og Bygningsstyrelsen som udgangspunkt er projektleder på byggesagerne.

Københavns Universitet og Universitets-og Bygningsstyrelsen har desuden gennemgået både egne procedurer og de fælles procedurer, der er aftalt vedrørende opstart og gennemførelse af byggesager. Dette arbejde pågår løbende.

7.3. Konklusion

Københavns Universitet og Universitets-og Bygningsstyrelsen har for at sikre en korrekt opstart af byggesager aftalt en række procedurer og værktøjer. Det forventes, at dette vil sikre, at der bliver en større afklaring af rammerne for byggesagerne i forbindelse med opstarten.

8. Personalesager

8.1 Klagesager og sager om overenskomstspørgsmål

I henhold til universitetslovens § 1, stk. 2, skal ministeren føre tilsyn med universiteterne. Denne tilsynsforpligtelse er delegeret til Universitets-og Bygningsstyrelsen, som derfor skal tilse, om universiteterne, som statslige institutioner, overholder gældende regler samt almindelige forvaltningsretlige principper.

Ved sager om påstået overenskomstbrud bistår Universitets-og Bygningsstyrelsen universitetet og Personalestyrelsen med sagens behandling.

8.2 Sagsbehandling

Universitets-og Bygningsstyrelsen har i 2009 behandlet nogle ansættelsesretlige klagesager over Københavns Universitet, hvor Københavns Universitet har været lidt lang tid om at fremkomme med oplysninger.

Universitets-og Bygningsstyrelsen har i 2009 endvidere været inddraget i flere sager om påstået overenskomstbrud. Sagerne er rejst af fagorganisationerne. Universitetsog Bygningsstyrelsen har i forbindelse med sagernes oplysning oplevet en lidt tung proces, hvor Universitets-og Bygningsstyrelsen flere gange har måttet rykke for sagsoplysninger, ligesom det ind imellem har været vanskeligt at finde mødedatoer.

8.3 Konklusion

Københavns Universitet oplyser, at Personalesektionen på universitetet de seneste to år har gennemgået en række ændringer med en forholdsvis stor personaleudskiftning og generationsskifte, en del vakancer og organisatoriske ændringer.

Sikker og effektiv drift er et af de strategiske indsatsområder i 2010 for HR&Organisation i fællesadministrationen på Københavns Universitet. Der er på nuværende tidspunkt sat en række initiativer i gang med henblik på at effektivisere de personaleadministrative processer af hensyn til interne og eksterne interessenters oplevelse af service og kvalitet. Endvidere er der truffet beslutning om at opnormere området med en ekstra stilling.

Københavns Universitet forventer, at der allerede i 2. kvartal i 2010 vil være positive effekter heraf.

9. Ph.d.-optag på Københavns Universitet

9.1 Baggrund

I Globaliseringsstrategien fremlagde regeringen en samlet strategi for at fremtidssikre Danmark. Strategien indeholder i alt 350 konkrete initiativer, som tilsammen indebærer omfattende reformer af uddannelse og forskning og ændringer af rammerne for vækst og fornyelse overalt i samfundet. På forskningsområdet indeholder Globaliseringsstrategien målsætninger om, at antallet af ph.d.-stipendier og erhvervsph.d. er skal fordobles, samt at forøgelsen skal finde sted særligt inden for naturvidenskab, teknisk videnskab, it og sundhedsvidenskab.

Det er regeringens mål, at ph.d.-optaget skal fordobles fra 1.200 i 2003 til 2.400 i 2010. Formålet er at sikre Danmarks vækst og velstand. Københavns Universitet er en central aktør i forhold til at opfylde målsætningen om at fordoble det årlige ph.d.optag. I 2010 forventes det, at Københavns Universitet optager godt en tredjedel af de 2.400 ph.d.-er, der skal optages i alt på landsplan.

Universiteterne er blevet tildelt midler til øget optag af ph.d. er.

9.2 Beskrivelse af ph.d.-området i Københavns Universitets udviklingskontrakt

I Københavns Universitets udviklingskontrakt er der to mål, som sætter fokus på udviklingen af ph.d. -området:

• Det samlede optag af ph.d.-studerende
• Gennemførselsprocenten for ph.d.-studerende

Dette afsnit fokuserer på målet for ph.d.-optag.

I udviklingskontrakten måles der på det årlige optag af ph.d.-studerende. Københavns Universitet har i 2008 ikke kunnet leve op til den aftale, der er indgået i udviklingskontrakten.

Kilde: KU's årsrapport 2009.

I sin målrapportering i årsrapporten for 2008 skriver Københavns Universitet:

Der optages flere ph.d.-studerende på KU end nogensinde før. Fra 2006 til 2008 er der sket en forøgelse af indskrevne ph.d.-studerende på lige over 100 svarende til en forøgelse på 17 % fra 2006 til 2008. Det er imidlertid en stor økonomisk og praktisk udfordring at realisere en så voldsom forøgelse af volumen på kort tid. Der arbejdes på at styrke ph.d.-området på de enkelte fakulteter samtidig med, at der arbejdes for en styrkelse af KU's samlede ph.d.-profil, hvilket primært sker i regi af Forskeruddannelsesrådet KUFUR. Som led i styrkelsen er der vedtaget fælles regler og retningslinjer for indskrevne ph.d.-studerende ved universitetet, og der er sat fokus på kvalitet i vejledningen, udbuddet af generiske kurser og der arbejdes for at skabe yderligere internationalisering.

9.3 Mål for ph.d.-optaget

I brev af 23. september 2009 har Universitets-og Bygningsstyrelsen fulgt op på Københavns Universitets årsrapport. Universitets-og Bygningsstyrelsen har bedt Københavns Universitet om en uddybende analyse af de 3 ikke opfyldte mål i universitetets udviklingskontrakt; ph.d.-optaget er et af de ikke opfyldte mål. Københavns Universitet har i alt 16 resultatmål i udviklingskontrakten.

Med 688 nyindskrevne ph.d.-studerende i 2008 har Københavns Universitet ikke nået målet. Det er Københavns Universitets vurdering i den supplerende redegørelse til årsrapporten 2008 af 21. oktober 2009, at målet for ph.d.-optag for 2009 på 801 meget vanskeligt vil kunne opnås, idet de aktuelle tal tegner til et optag på ca. 700. Københavns Universitet vil fortsat bestræbe sig på at opfylde ph.d.-måltallet for 2010 på 863.

En forøgelse af ph.d.-optaget er et af de politisk højt prioriterede områder i globaliseringsaftalen, hvortil Københavns Universitet har modtaget en aftalt bevillingsforhøjelse. Universitets-og Bygningsstyrelsen har derfor en forventning om, at Københavns Universitet i den resterende kontraktperiode allokerer de nødvendige midler til området.

Københavns Universitet angiver i sin redegørelse, at universitetet fra centralt hold har øremærket yderligere 10 mio. kr. til at øge ph.d.-optaget på de tørre fakulteter. Derudover er fakulteterne blevet bedt om at redegøre for, hvad de gør for at øge optaget.

9.3.1 Udvikling i ph.d.-studerende

De nedenstående tal fra Danmarks Statistik er opgjort for perioden 1. oktober -30. september i det pågældende år. I det følgende benyttes tallene fra Danmarks Statistik til at beskrive området mere detaljeret.

Tilgangen til ph.d.-uddannelsen på Københavns Universitet er mellem 2006 og 2008 steget med 15 procent. Den største procentvise stigning findes på humaniora, der har haft en fremgang i optaget på 54 procent, mens den mindste fremgang findes på naturvidenskab med blot 5 procent. Samlet set på alle universiteterne er ph.d.tilgangen steget med 33 procent.

Kilde: Beregninger foretaget af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.registeret).
Anm.: Tallene viser antal ph.d.-studerende, der er blevet indskrevet på uddannelsen mellem 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år, som fremgår af tabellen.

Bestanden af ph.d.-studerende på Københavns Universitet er steget med 18 procent i perioden 2006-2008. Samlet set er antallet af ph.d.-studerende steget med 20 procent.

Kilde: Beregninger foretaget af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.registeret).

Antallet af tildelte ph.d.-grader på Københavns Universitet steg fra 2006 til 2008 med 24 procent, mens det i samme periode steg med 25 procent for alle universiteterne. Stigningen i antallet af tildelte ph.d.-grader på Københavns Universitet skete især på Samfundsvidenskab, der i perioden oplevede en fremgang på 87 procent.

Kilde: Beregninger foretaget af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.registeret).

Antallet af internationale studerende indskrevet på hele ph.d.-uddannelser på Københavns Universitet er steget med 54 procent i perioden mellem 2006 og 2008. Generelt på alle universiteter er antallet steget med 83 procent mellem 2006 og 2008.

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på indberetninger til Danmarks Statistik
Anm.: Tallene omfatter udlændinge, som er kommet til Danmark for at studere og inkluderer derfor ikke udenlandske statsborgere, som har boet fast i Danmark forud for deres optag på universitetet.

9.4 Konklusion

Københavns Universitet indskrev i 2008 35 procent af det samlede antal indskrevne ph.d.-studerende på danske universiteter. Denne andel er lidt højere end universitets andel af det samlede bachelor-og kandidatstuderende på universiteterne, som er 32 procent.

Universitets-og Bygningsstyrelsen konstaterer, at Københavns Universitet i 2007 har opfyldt målet i udviklingskontrakten for optag af ph.d.-studerende, mens målet ikke blev nået i 2008. I 2009 indskrev Københavns Universitet 700 ph.d.-studerende, mens målet var 801 ph.d.-studerende. Københavns Universitet bestræber sig på at nå udviklingskontraktmålet på 863 indskrevne ph.d.-studerende i 2010.

Universitetet har iværksat en række aktiviteter for at øge ph.d.-optaget. Udover ph.dmidlerne, som er fastsat på finanslovene, har Københavns Universitet internt prioriteret og understøttet ph.d.-området på de tørre områder. Der er afsat 10 mio. kr. årligt i budgettet fra 2007 til øget ph.d.-optag på de tørre områder, hvilket årligt fastholdes og øges trinvis med 10 mio. kr. i perioden 2008-2010. I 2010 er der således øremærket 40 mio. kr.

De fleste fakulteter når måltallene, og der arbejdes målrettet på de øvrige fakulteter inden for de givne økonomiske rammer.

Københavns Universitet indskriver et stigende antal udenlandske ph.d.-studerende, men stigningen er dog ikke helt så stor som for universiteterne samlet set.

Københavns Universitet peger på, at der generelt er et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere.

Der er iværksat en række initiativer på fakulteterne for at øge optaget:

• aftale om måltal for ph.d.-optag på institutniveau, herunder også måltal for erhvervs-ph.d.-ere.
• udløsning af bonusstipendium ved målopfyldelse.
• midler afsat til øget central medfinansiering på 1/3 finansiering, hvis et institut selv finansierer 2/3 enten af egne midler eller med eksterne midler.
• strategiske midler til stipendier i forbindelse med ansættelse af nye professorer
• øget søgning hos forskningsråd, private fonde og mobilitetsfremmende puljer til helt eller delvist finansierede stipendier.
• forbedret infrastruktur - ph.d.-skoler på fakulteterne med henblik på en bredere attraktion, herunder udvikling af nye generiske ph.d.-kurser og udvikling af flere avancerede ph.d.-kurser i regi af både eksisterende og nye forskeruddannelsesprogrammer.
• øget fakultetsadministrativ assistance og information med henblik på rekruttering nationalt og internationalt.
• undersøgelse af mulighederne og potentialet i at udvikle en 4+4 eller 3+5 ordning, sidstnævnte har også finansieringsaspekter idet de 3 første år vil være SU-relevante.
• dialog med udenlandske uddannelsesinstitutioner om samarbejdsarbejdsaftaler, der har til formål at øge ph.d.-optaget.
• undersøgelse af muligheder og potentiale i at uddanne ph.d.-kandidater i regi af forskningsmiljøer uden for Danmark - f.eks. på det nye center i Kina.

Københavns Universitet peger på, at universitetet i perioden 2005-2009 (tillægskontraktperioden for ph.d.-tillægskontrakterne) samlet set har indskrevet 3.077 nye ph.d.-studerende, hvilket svarer til blot 59 færre end tillægskontrakterne lyder på.

Københavns Universitet fremhæver desuden, at universitetets bestyrelse havde en forventning om, at måltallene ville blive korrigeret på baggrund af indfusionering af sektorforskningsinstitutioner på andre universiteterne. Fusionsprocessen har for Københavns Universitet betydet, at hvor en række ph.d-studerende fra sektorforskningsinstitutioner tidligere blev indskrevet på Københavns Universitet, bliver de nu indskrevet på de andre universiteter, som de pågældende sektorforskningsinstitutioner nu er blevet en del af. Tages der højde for dette, mener Københavns Universitets bestyrelse, at universitetet pt. opfylder målet.

Fusionerne på universitetsområdet har desuden sat sig spor på det naturvidenskabelige område. Fusionerne har medført, at flere sektorforskningsinstitutioner inden for det naturvidenskabelige område, som universitetet havde et tæt samarbejde om ph.d.studerende med, nu er blevet fusioneret med blandt andet Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. De ph.d.-studerende indskrives derfor ikke længere på Københavns Universitet men på fusionspartnerens universitet. Det drejer sig især om Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Fødevareforskning og forskningscenter Risø. De berørte fakulteter estimerer, at det drejer sig om ca. 15-20 ph.d.-studerende om året, som ikke indskrives på Københavns Universitet som forventet ved kontraktens indgåelse, men derimod på Aarhus Universitet /Danmarks Tekniske Universitet. Københavns Universitet peger dog på, at tilgangen til det naturvidenskabelige område er steget igen i 2009. Derfor er tendensen ikke blivende.

Københavns Universitet anfører, at indsatsen med at nå måltallene for ph.d.studerende lægger beslag på væsentlige dele af universitetets bevilling ud over globaliseringsmidlerne til ph.d.-området. Universitetet mener, at en forhøjelse af optaget kræver, at niveauet for ekstern finansiering opretholdes og øges, hvilket kan blive svært i den nuværende økonomiske situation i Danmark. Især det økonomiske perspektiv på lidt længere sigt er meget væsentligt og bør tillægges stor vægt i forbindelse med indgåelse af den kommende udviklingskontrakt.

Københavns Universitet vil dog gerne fremadrettet øge antallet af ph.d.-studerende og sætte mål herfor, men universitetet fremhæver, at finansieringen er afgørende for mulighederne for dette.

10. Samlet strategi for efter- og videreuddannelse

10.1 Indledning

I årsrapporten fra 2008 skriver Københavns Universitet, at universitetets indsats på efter- og videreuddannelsesområdet i løbet af året, har:

..resulteret i udviklingen af forskellige modeller for behovsanalyser, pædagogisk didaktisk udvikling, markedsføringskoncepter mv. De foreløbige erfaringer viser, at udbud af denne type uddannelser forudsætter etablering af rammer i form af tværgående supportfunktioner, klare retningslinjer og procedurer samt ledelsesfokus og klare incitamentsstrukturer. Resultater og erfaringer fra denne konceptudvikling vil blive inddraget i det arbejde, som i løbet af 2009 skal resultere i en samlet strategi for efter- og videreuddannelsesområdet på KU.

Efter-og videreuddannelse udgør en væsentlig aktivitet i forhold til universiteternes spredning af viden til det omgivende samfund og kan samtidig udvide universitetets indtægtsbase.

10.2 Aktivitet inden for efter- og videreuddannelse

Efter- og videreuddannelse er nedenfor kort beskrevet med udgangspunkt i de indikatorer, Københavns Universitet har på området i sin udviklingskontrakt. Det drejer sig om antallet af betalende studerende og indtægter fra deltagerbetalinger i deltids-og heltidsuddannelse.

Københavns Universitet har oplevet en forøgelse fra 2005 til 2008 på 21 procent i antallet af betalende studerende på Københavns Universitet, så aktiviteten i 2008 omfattede 4.026 betalende studerende. For den samlede universitetssektor er denne aktivitet steget med 30 procent jf. tabel 10.2.1.

De indtægter, Københavns Universitet har haft på deltagerbetalinger, udgjorde i 2008 samlet set 27,12 mio. kr. De øvrige universiteter har oplevet en noget mere positiv udvikling end Københavns Universitet på dette område.

Kilde: Danske Universiteters Statistiske Beredskab 2005-2008 tabel F.6.1, A.1.1.b og A.1.2.b.

Københavns Universitet tegner sig for en mindre andel af de danske universiteters deltidsuddannelsesaktiviteter end forventet i forhold til universitetets uddannelsesaktiviteter i øvrigt, både hvad angår antal betalende studerende og deltagerbetalingerne, jf. tabel 10.2.2. KU's efter- og videreuddannelsesaktiviteter ligger betydeligt under den andel, Københavns Universitet har af heltidsuddannelsesaktiviteterne (bachelor og kandidat), som udgør 32 procent af den samlede uddannelsesaktivitet på danske universiteter.

Kilde: Beregninger foretaget af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data i tabel 10.2.1.

10.3 Konklusion

Københavns Universitet har formuleret en ny strategi for efter- og videreuddannelse. Strategien er vedtaget af universitetets ledelse i starten af 2010. Implementeringen vil pågå i de kommende år. Strategien er to-strenget. Første streng er etablering af en sommerskole, som udbyder efter- og videreuddannelseskurser på et højt fagligt internationalt niveau. Sommerskolen er i første omgang målrettet erhvervsaktive, men skal på sigt også fungere som platform for udbud af kandidat-, bachelor-og ph.d.kurser. Anden streng er en videreførelse af fakulteternes decentrale og selvstændige udbud af deltidsuddannelser samt diverse kurser udbudt som indtægtsdækket virksomhed.

Etableringen af sommerskolen og hermed de udbudte efter- og videreuddannelseskurser, forventes etableret som en samlet satsning med fælles campus, administration mv. Øvrige deltidsuddannelser udbydes af de enkelte fakulteter. Det decentrale udbud annonceres samlet på www.evu.ku.dk.

11. Generelt -status fra universitetet

Se Københavns Universitets bidrag vedrørende status i bilag 3.

12. Konklusion

Det er styrelsens vurdering, at Københavns Universitet har et solidt økonomisk fundament. Universitetet er med fokus på økonomistyring og den positive udvikling i 2009 i forhold til det budgetterede resultat på vej i den rigtige retning.

Efter et par år med positive resultater havde Københavns Universitet i 2008 et merforbrug på ca. 22 mio. kr., hvilket var en del lavere end det budgetterede merforbrug på 84,8 mio.kr. Årsregnskabet for 2009 viser et lidt bedre resultat end ventet, nemlig et underskud på 74,9 mio. kr.

I perioden 2006-2008 er antallet af studerende steget lidt mere på Københavns Universitet end for universiteterne samlet set.

På Københavns Universitet er der en lidt mindre andel af lektorer end på universiteterne samlet set, mens der er en lidt større andel af adjunkter og professorer. Udsvingene udgør dog ikke mere end 2-3 procentpoint. Københavns Universitet oplyser, at ophævelsen af 70-årsreglen kan medføre udfordringer. Derfor vil universitetet udarbejde en strategi for generationsskiftet, som vil komme uanset 70-årsreglens ophævelse.

Der er på Københavns Universitet en højere andel af kvinder blandt det videnskabelige personale i forhold til det samlede billede for universiteterne. Københavns Universitet har gjort en stor indsats for at fremme en mere lige kønsfordeling blandt det videnskabelige personale. Indsatsen har været funderet på tre elementer: økonomiske incitamenter, uddeling af internationaliseringsstipendier, samt talent-og lederudvikling. Københavns Universitet har i kraft af indsatsen øget kvindernes andel af nyansatte professorer fra ca. 14 procent i 2006-2007 til 28 procent i 2008-2009.

Københavns Universitet har i perioden 2006-2008 oplevet en stigning på 9 procent i antal internationale studerende på en hel uddannelse, mens der på landsplan er tale om et fald på 8 procent

Københavns Universitet har oplevet betydelig fremgang i tildeling af eksterne forskningsmidler i perioden 2006-2009. Københavns Universitet forventer, at de kommende år vil udvise fortsat stor vækst, omend stigningstakten formentlig vil falde på grund af færre projektbevillinger som følge af den globale økonomiske krise samt udløb af globaliseringsmidler. I 2009 har Københavns Universitet hjemtaget nogle store projektbevillinger på tværs af forskningsfelter og -fællesskaber.

Resultaterne for kommercialisering af forskningsresultater via licensaftaler og spin-outs har været støt stigende siden 2003. I 2009 indgik Københavns Universitet således 13 licensaftaler (baseret på patenterede opfindelser) og tjente ca. 6 millioner kroner på universitetets licensportefølje, der består af godt 50 kommercielle aftaler.

Der er flere store bygnings-og vedligeholdelsesprojekter på Københavns Universitet. Københavns Universitets Campusplan følges med de nødvendige tilpasninger. Københavns Universitet har i 2009 vedtaget en perspektiv-og investeringsplan for bygningsområdet.

Københavns Universitet har i udviklingskontrakten forpligtet sig til at fastholde et optag svarende til den procentvise andel af en ungdomsårgang. Med stigende ungdomsårgange vil dette mål naturligvis medføre stigning i det absolutte optag af studerende. Københavns Universitet har i 2009 stort set indfriet dette mål.

Københavns Universitet finder det usikkert, om universitetet kan fastholde den øgede søgning, som universitetet oplevede i 2009. Ligeledes er det usikkert, om universitetet kan øge optaget yderligere. Københavns Universitet angiver som begrundelse, at en del af den øgede søgning sker til områder, hvor der i forvejen er kapacitetsbegrænsninger.

Med henblik på fastholdelse oplever universitetet et fortsat fald i frafaldet på 1. år (I perioden 2006-2009 fra 18 til nu 13,2 procent). På baggrund af universitetets tiltag vurderes denne tendens at fortsætte, mens det samlede frafald forventes at stige kortvarigt som følge af en meget aktiv indsats for 'oprydning i spøgelsesstuderende'.

Københavns Universitet har over de seneste 4 år oplevet en stigning i gennemførelsen på bachelorstudiet fra 45 procent i 2006 til nu 55 procent -og en endnu større stigning for kandidatuddannelsernes vedkommende -fra 35 procent i 2005 til 58 procent i 2009. Københavns Universitet forventer, at den positive udvikling fortsætter. Universitetet har desuden iværksat en række tiltag, som skal forbedre studieeffektiviteten. Københavns Universitet vurderer, at disse tiltag også bidrager til at indfri 50 %-målsætningen.

Universitets-og Bygningsstyrelsen konstaterer, at Københavns Universitet på nuværende tidspunkt bidrager til opfyldelse af 50%-målsætningen, men at Københavns Universitet har oplyst, at universitetet kan møde udfordringer vedrørende søgningen fremadrettet.

Københavns Universitets arbejde med kvalitetssikring er omfattende og grundigt. Universitetet har udviklet en kvalitetsmodel. Universitets-og Bygningsstyrelsen forventer, at universitetets omfattende arbejde med kvalitetsmodellen vil medføre et positivt resultat, og styrelsen vil følge effekterne her af.

Københavns Universitet har formuleret en ny strategi for efter- og videreuddannelse. Strategien vedrører etablering af en sommerskole, som udbyder efter- og videreuddannelseskurser på et højt fagligt internationalt niveau samt videreførelse af fakulteternes decentrale og selvstændige udbud af deltidsuddannelser.

Samtidigt oplever Københavns Universitet udfordringer på nogle områder.

Universitets-og Bygningsstyrelsen konstaterer, at der er en ubalance i antallet af udgående og indgående udvekslingsstuderende på Københavns Universitet. Universitetet modtager 50 procent flere studerende, end de sender ud.

Københavns Universitet peger på, at der i 2008/2009 har været en positiv udvikling i udrejsekurven, som ellers har været stagnerende de seneste år. Målt i forhold til 2007/08-tallene er der sket en stigning på 101 udrejsende studerede (ca. 10,5 procent). Stigningen er blandt andet sket på baggrund af følgende initiativer:

Udlandsstipendieordningen, markedsføring over for de studerende, slankere ansøgningsprocedurer, flere ansøgningsfrister, flere generelle udvekslingsaftaler, bedre udvikling af samarbejdsaftaler samt erasmus praktikordning. Dog konstaterer Københavns Universitet, at de danske studerende er svære at få til at rejse ud.

Københavns Universitet har i perioden 2007-2008 oplevet et fald på 20 procent i EUtilskud, mens der har været et fald på seks procent for universiteterne samlet set. Københavns Universitet er i 2009 tilbage på 2007-niveau for EU-bevillinger. Men der tegner sig dog et billede af en positiv udvikling. Det samlede tilskud til Københavns Universitets 138 projekter under 7. rammeprogram udgør pr. 1. februar 2010 ca. 309 mio. kr. I forhold til samme tidspunkt i EU s 6. Rammeprogram (2002-2006) er der tale om en betydelig fremgang.

Københavns Universitet har taget en række tiltag for at understøtte hjemtag af eksterne midler, herunder EU-midler. Blandt andet har Københavns Universitet etableret en intern belønningspulje, hvor forskere, der opnår en EU-bevilling på mere end 150.000 Euro, modtager et ekstra tilskud fra Københavns Universitet på 500.000 kr. Universitetet vil også fremover fokusere på bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Ved den seneste ERC indkaldelse i 2009 fik Danmark i alt 3 projekter, heraf gik 2 til Københavns Universitet og 1 til Aarhus Universitet.

Inden for åben-og deltidsuddannelse har Københavns Universitet fra 2007-2008 oplevet et fald såvel i antal deltagere som antal årselever. Til gengæld er antallet af deltagere steget med 100 i 2009 (til 4.127), mens antallet af årselever fortsat er faldende fra 816 i 2008 til 804 i 2009. Københavns Universitet har oplevet en stigning i antal deltagere over perioden, men de har taget færre kurser hver især. Dermed ser Københavns Universitet et faldende antal årselever. Særligt det humanistiske område har oplevet et fald.

Universitets-og Bygningsstyrelsen har i 2009 behandlet nogle ansættelsesretlige klagesager over Københavns Universitet. Københavns Universitet oplyser, at der er sat en række initiativer i gang med henblik på at effektivisere de personaleadministrative processer af hensyn til interne og eksterne interessenters oplevelse af service og kvalitet, samt at området opnormeres.

På ph.d.-området konstaterer Universitets-og Bygningsstyrelsen, at Københavns Universitet i 2007 har opfyldt mål i udviklingskontrakten for optag af ph.d.studerende, mens målet ikke blev nået i 2008 og 2009. I 2009 indskrev Københavns Universitet 700 ph.d.-studerende, mens målet var 801 ph.d.-studerende. Københavns Universitet bestræber sig på at nå udviklingskontraktmålet på 863 i 2010.

Universitetet har iværksat en række aktiviteter for at øge ph.d.-optaget. Ud over ph.dmidlerne fastsat på finanslovene har Københavns Universitet internt prioriteret og understøttet ph.d.-området på de tørre områder. Der er afsat 10 mio. kr. i budgettet fra 2007 til øget ph.d.-optag på de tørre områder, hvilket årligt fastholdes og øges trinvis med 10 mio. kr. i perioden 2008-2010. I 2010 er der således øremærket 40 mio. kr.

Københavns Universitet indskriver et stigende antal udenlandske ph.d.-studerende, men stigningen er dog ikke helt så stor som for universiteterne samlet set.

Københavns Universitet peger på, at universitetet i perioden 2005-2009 (tillægskontraktperioden for ph.d.-tillægskontrakterne) samlet set har indskrevet 3.077 nye ph.d.-studerende, hvilket svarer til blot 59 færre end tillægskontrakterne lyder på. Københavns Universitet vil dog gerne fremadrettet øge antallet af ph.d.-studerende og sætte mål herfor, men universitetet mener, at finansieringen er afgørende for universitetets muligheder for at øge ph.d.-optaget.

Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen på disse områder.

Bilag

Bilag 1 - Brev fra Universitets- og Bygningsstyrelsen om opfølgning på universitetets årsrapport 2008

Københavns Universitet

Opfølgning på universitetets årsrapport for 2008

I overensstemmelse Videnskabsministeriets tilsynsforpligtelse i henhold til universitetsloven har Universitets-og Bygningsstyrelsen gennemgået årsrapporten for 2008 og institutionsrevisors protokollat, samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 6. april 2009.

Styrelsen har ved gennemgangen af årsrapporten lagt vægt på bestyrelsens vurderinger af økonomien og planerne for den fremtidige udvikling.

Udviklingskontrakterne er sammen med målrapporteringen og finanslovens aktivitetsoversigter udgangspunkt for Videnskabsministeriets dialog og tilsyn med universiteterne.

1. Opfølgning på målrapporteringen i årsrapporten

Universitets- og Bygningsstyrelsen har gennemgået målrapporteringen i årsrapporten. Målrapporteringen relaterer sig til udviklingskontrakten og derigennem til KU's strategiske mål, midler og indsatsområder centreret om de fire kerneopgaver, jf. universitetslovens § 2, forskning, uddannelse, videnspredning og forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Målrapporteringen afspejler, at udviklingskontrakten indeholder både kvalitative og kvantitative mål for universitetets aktiviteter inden for rammerne af universitetets overordnede strategiske forsknings-og uddannelsesplaner.

./.
I vedhæftede bilag har styrelsen til orientering udarbejdet diagrammer, som muliggør en tværgående sammenligning mellem universiteterne på de områder, hvor der er opstillet kvantitative mål i universiteternes udviklingskontrakter.

KU's rapportering omfatter såvel en skematisk gennemgang af udviklingen for samtlige mål som en mere uddybende rapportering af udvalgte mål:

• phd-aktivitet
• iværksætteri
• internationalisering af uddannelserne
• samarbejde med professionshøjskoler
• efter- og videreuddannelse
• deltagelse i den offentlige debat.

Målopfyldelsen

KU har i udviklingskontrakten opstillet i alt 16 mål for kontraktperioden 2008-10 med tilhørende årlige mål.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder, at der er et behov for en supplerende redegørelse for nogle af de ikke opfyldte mål, som anført nedenfor, jf. udviklingskontrakten.

Resultatmål nr. 4: Ph.d.-aktivitet

Indikator

Der måles på optag af ph.d.-studerende og antal godkendte ph.d.-afhandlinger. Ved måling af gennemførelsesprocenten opgøres tallet som antal godkendte afhandlinger i et kalenderår i forhold til indskrevne ph.d.-studerende 4 år tidligere. Opgørelsestal beregnes for hele kalenderår.

Mål og målopfyldelse

Med 688 nyindskrevne ph.d.-studerende i 2008 har KU ikke nået målet på 741. Det forklares af KU med en manglende ekstern finansiering. En forøgelse af ph.d.-optaget er et af de politisk højt prioriterede områder i globaliseringsaftalen, hvortil KU har modtaget en aftalt bevillingsforhøjelse. Det er derfor styrelsens forventning, at KU i den resterende kontraktperiode allokerer de nødvendige midler til området, således at målet for optaget i hele kontraktperioden på i alt 2.405 bliver opfyldt.

Styrelsen anmoder venligst om en redegørelse for de konkrete initiativer, KU har iværksat, for at optaget i 2009 og 2010 øges ud over de aftalte måltal for at kompensere for den manglende målopfyldelse i 2008.

Resultatmål nr. 5: Optag

Indikator

Som indikator anvendes Rektorkollegiets nøgletal F 1.1 - antal optagne på bacheloruddannelsen sat i forhold til antal 20-24-årige i det pågældende optagelsesår.

Mål og målopfyldelse

Med udgangspunkt i en fastholdelse af et optagelsestal, der svarer til den procentvise andel af en ungdomsårgang, er det forventningen, at Københavns Universitet i 2010 vil øge sit optag på bacheloruddannelserne fra godt 5.900 i 2007 til 6.300 i 2010.

At KU ikke har nået målet i 2008 forklares med adgangskrav og gode beskæftigelsesforhold. En forøgelse af bacheloroptaget er et element i regeringens målsætning om at øge tilgangen til de videregående uddannelser. Det er en udfordring, som styrelsen og universiteterne må løfte ved en fælles indsats, men det er samtidig styrelsens forventning, at KU i den resterende kontraktperiode gør en særlig indsats for, at målet for meroptaget i hele kontraktperioden på 700 flere optagne i forhold til optaget i 2007 bliver opfyldt.

Styrelsen anmoder venligst om en redegørelse for de konkrete initiativer, KU har iværksat for at øge optaget i 2009 og 2010 for at kompensere for den manglende målopfyldelse i 2008.

2. Opfølgning på revisionen

Vi skal bede universitetet om at redegøre for, om de af Rigsrevisionen påpegede forhold er afklaret, og hvad man har gjort for at sikre, at der ikke fremover opstår problemer med disse forhold:

I revisionsprotokollatet om forberedende revisionsarbejder omtaler institutionsrevisor i pkt. 3-7, at der arbejdes målrettet på at forbedre procedurerne inden for regnskab og økonomistyring, og at dette arbejde fører til et bedre informationsgrundlag. Det konstateres imidlertid, at fællesadministrationens tiltag har svært ved at rodfæste sig i de decentrale miljøer, ligesom mange kontrolforanstaltninger kan være vanskelige at få udført i forbindelse med sygdom eller udskiftning af medarbejdere. Institutionsrevisor anbefaler derfor, at det bør overvejes, om der i et vist omfang skal gennemføres centralisering af flere administrative funktioner, fx på fakultetsniveau.

I revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten omtaler institutionsrevisor i pkt. 8- 10 under særlige forhold årsafslutningsprocedurerne. Procedurerne er forbedret i forhold til tidligere år og har derfor givet et mere præcist grundlag for revisionen. Det nævnes endvidere, at der fortsat udestår større områder, hvor både KU's interne kontrol og underliggende registreringsrutiner bør forbedres.

Rigsrevisionen fremhæver fra institutionsrevisors protokollat vedrørende årsrapporten særligt følgende:

• Det er nævnt i pkt. 85-90 om tilgodehavender fra salg af ydelser mv., at den samtidige drift af flere debitorsystemer har medført vanskeligheder med at allokere indbetalinger til de korrekte debitorkonti. Det har tillige været vanskeligt at foretage afstemning af debitorerne i det nye debitorsystem, hvilket har medført, at der i lange perioder af 2008 ikke har været foretaget afstemning.
• I pkt. 32-37 samt pkt. 44-45 om de generelle it-kontroller er det bl.a. nævnt, at det interne kontrolmiljø ved universitetet på en række områder er uformelt, at der ikke er en decideret it-sikkerhedsstrategi, samt at der er observeret en række væsentlige svagheder i databaseadgangskontroller for især økonomisystemet og det studieadministrative system.
• Det er nævnt i pkt. 71-84 om tilgodehavender fra igangværende tilskudsaktiviteter og forudbetalte bundne tilskud, at området er styrket i forhold til tidligere år, at kvaliteten af stamdata er forbedret, men at nogle af dekanerklæringerne fortsat indeholder forbehold for en korrekt indregning af projekterne.
• I pkt. 66-69 om øvrige immaterielle og materielle anlægsaktiver er det nævnt, at der er etableret rutiner til vedligeholdelse af anlægskartoteket, men at disse endnu ikke fungerer effektivt.
• I pkt. 24-26 om periodisering af lønrefusioner er det nævnt, at lønrefusioner først indtægtsføres i økonomisystemet, når de modtages.

3. Særligt om It-sikkerheden

Den stigende anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi har skabt et afhængighedsforhold. It er blevet en så integreret del af vores daglige gøremål, at opgaverne reelt ikke kan løses uden. Dermed bliver sikring af informationers/datas integritet, fortrolighed og tilgængelighed i stigende grad helt centralt i hverdagen.

I den offentlige sektor har det siden 2007 været obligatorisk at følge den danske standard for informationssikkerhed, DS 484.

Informationssikkerhed skal skabe:

1. Tilgængelighed: Interne brugere og eksterne kunder skal have adgang til de informationer, som de har behov for på et givent tidspunkt
2. Integritet: Informationerne skal være korrekte og fuldstændige
3. Fortrolighed: Følsomme informationer skal beskyttes mod uvedkommendes adgang.

It-sikkerhed, herunder efterlevelse af DS484, er ikke afgrænset til udvalgte systemer, men er gældende for alt lige fra fysisk sikring af bygninger til retningslinjer for håndtering af mobile enheder. Det er vigtigt, at It-sikkerhed ikke alene tænkes som tekniske sikringsforanstaltninger, men i lige så høj grad er repræsenteret ved et passende niveau af forståelse i hele organisationen.

It-styringen og It-anvendelsen på universiteterne bør i tilstrækkeligt omfang fokusere på at understøtte universiteternes målopfyldelse på såvel forskningsmæssige som administrative områder, så det er passende for universiteternes behov på kort og lang sigt.

På http://www.itst.dk/it-sikkerhed/ds-484 findes vejledninger og best practise eksempler til at understøtte det videre arbejde med DS484. Særligt henledes opmærksomheden på http://www.itst.dk/it-sikkerhed/ds-484/rollebaseret-indgang/systemforvaltere-og-dataforvaltere-skal-passe-paa-deres-aktiver, hvori den enkelte system - eller dataforvalters ansvar er beskrevet.

Med venlig hilsen

Jens Peter Jacobsen
Direktør

Cc. Rigsrevisionen

Bilag 2 - Brev fra Københavns Universitet om opfølgning på universitetets årsrapport 2008

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K

Opfølgning på universitetets årsrapport for 2008

Københavns Universitet har modtaget Universitets- og Bygningsstyrelsens opfølgning på universiteternes årsrapport for 2008, hvori UBST bl.a. beder om supplerende redegørelse for mål i universitetets udviklingskontrakt, samt redegørelse for opfølgning på revisionen samt IT-sikkerheden.

Ad 1 Opfølgning på universiteternes årsrapport for 2008 - målrapportering

Ph.d.-optag

Som det fremgår af årsrapporten optog KU i 2008 688 ph.d.er i forhold til et mål på 741 ph.d.er. Årsagen til denne manglende målopfyldelse skyldes til dels manglende ekstern finansiering.

Som bekendt har universiteterne indgået specifikke aftaler om ph.d.-optag både i 2005 og 2007, sidstnævnte aftale er indgået som et tillæg til Udviklingskontrakten for 2008-10. KU har i forbindelse med forhandlingerne om både tillægsaftale og udviklingskontrakt gjorde opmærksom på store finansieringsproblemer, hvis aftalerne skulle forstås som permanente løft i optagelsestallene, og også andre universiteter har påpeget dette.

Rektorkollegiet redegjorde således i oktober 2007 via en henvendelse til UBST om denne problemstilling, men man var fra ministeriets side ikke indstillet på at genoverveje kravet til ph.d.-optag i forbindelse med forhandlingerne om udviklingskontrakter for landets universiteter. Fra ministeriets side fastholdtes måltallene, og at aftalerne ikke har været tænkt som en fuldfinansiering af det angivne måltal, men en finansiering som universiteterne selv skulle skaffe supplerende midler til.

Specifikt for KU skal det i den sammenhæng påpeges, at KU med det målsatte ph.d.-optag står for en noget større sektorandel, end KU's størrelse og omsætning berettiger til. På trods heraf blev målet dog næsten nået, men det kan på nuværende tidspunkt konstateres at målet for ph.d.-optaget i 2009 meget vanskeligt vil kunne nås, idet KU skal optage 801 ph.d.er, mens de nuværende tal kun tegner ti l et optag på ca. 700.

Det skal bemærkes, at der fra centralt hold på KU øremærket er øget med 1O mio. kr. årligt til ph.d.-optag på de tørre fakulteter, som supplement til 2007 aftalen der primært tilgodeser de våde områder.

Rektor har løbende orienteret bestyrelsen om sagen, og har aktuelt bedt fakulteterne om en redegørelse for hvad der fra fakulteternes side agtes gjort. Det sker for at styrke det stigende ph.d.-optag yderligere i 2010. KU erkender således problemstillingen, og vil fortsat have fokus på nå målet for 2010 med optagelse af 863 ph.d.er.

Gennemførelsestider for ph.d.-studerende

I KU's udviklingskontrakt er målet at fastholde en gennemførelses-procent på 63 for studerende indskrevet i året 4 år tidligere. For 2008 har universitet imidlertid kun kunnet realiseres et resultat på 60 %. l gennemførelsestiden medregnes orlov, herunder også barselsorlov, som koster en del på gennemførelsestiden. Som beskrevet i årsrapporten arbejdes der på KU på at styrke ph.d.-området ved at sætte fokus på kvalitet i vejledningen, udbud afkurser og styrkelse af internationaliseringen, den fælles pædagogisk-didaktiske profil, bl.a. gennem forslag om etablering af fælles ph.d.-pædagogikum og ph.d.-vejlederkurser. Med en 3-årig uddannelse vil der gå en vis tid inden disse tiltag viser sig i tallene.

Optag af bachelorer

KU optog i 2008 5175 på bachelor-uddannelserne i forhold til et mål om op tag på 6000. Forklaringen på det lavere optag i 2008 kan formentlig tilskrives gymnasiereformen, koblet med ændrede adgangskrav og gode samtidige beskæftigelsesmuligheder. Optaget på KU i 2009 er på 6.025 bachelorstuderende, hvilket er 75 bachelorstuderende under målet for 2009.

KU er meget opmærksom på at øge rekrutteringen, og har igangsat en række rekrutteringsinitiativer på fakulteterne, tiltag i forhold til studiemiljø og etablering af et indre marked for uddannelse, der giver de studerende mulighed for at vælge fag på tværs af uddannelserne.

Ad 2 Opfølgning på revisionen

Ud over ovenstående punkter beder UBST som opfølgning på revisionen om redegørelse for en række forhold. Nummereringen henviser til institutionsrevisors nummerering.

Centralisering af økonomifunktioner (pkt. 3-7)

KU har iværksat en proces med reorganisering af universitetets økonomifunktioner med henblik på bl.a. at sikre den nødvendige kvalitet, faglighed og kontinuitet i opgaveløsningen og muliggøre bedre forankring af nye tiltag. Processen forventes tilendebragt ved udgangen af 2010.

Årsafslutningsprocedurer (pkt. 8-10)

Der arbejdes fortsat med forbedring af registreringsrutiner og interne kontroller, hvilket bl.a. sker ved at digitalisere en række manuelle processer samt øge dokumentationsgraden i forhold til hoved processer på regnskabsområdet. Arbejdet fortsættes i de kommende år bl.a. via målrettet kompeteneeudvikling af universitetets regnskabs- og økonomimedarbejdere.

Debitorforvaltning (pkt. 85-90)

KU har i 2009 fuldt og helt afviklet den tidligere løsning med debitorforvaltning og nyt debitormodul er ibrugtaget. De sidste mindre afsternningsudeståender løses i efteråret 2009 i forbindelse med normalisering af hele debitorforvaltningen, herunder etablering af alle normale debitorforvaltningsrutiner.

IT-kontroller (pkt. 32-37 I 44-45)

I den nyligt opdaterede it-strategi for Københavns Universitet er det fremhævet, at der vil blive fokuseret på at sikre efterlevelse af DS484:2005 ved indarbejdelse af informationssikkerhed i KU's procesmodeller. Dette arbejde pågår samtidig med at nye initiativer bliver implementeret, fx Fælles It-driftscentre, hvilket vil højne informationssikkerheden markant. Endvidere er specifikke aktioner vedr. databasekontroller blevet implementeret som følge af revisionsrapporten.

Eksternt finansierede projekter (pkt. 71 -84)

Der arbejdes fortsat med udvikling af administrationen af de eksternt fmansierede projekter, hvilket leder frem til en gradvis styrkelse af grundlaget for de interne ledelsesmæssige erklæringer på området, herunder dekanerklænnger.

Anlægsaktiver (pkt. 66-69)

Der arbejdes fortsat med at udbrede ejerskab i organisationen i forhold til processen med korrekt registrering af anlægsanskaffelser og -investeringer. Registreringspraksis for lønrefusioner ændres i efteråret 2009 således, at indtægtsregistrering sker på tidspunktet for afsendelse af refusionsanmodning.

Lønrefusioner (pkt. 24-26)

Registreringspraksis for lønrefusioner ændres i efteråret 2009 således, at indtægtsregistrering sker på tidspunktet for afsendelse af refusionsanmodning.

Ad 3 Særligt om It-sikkerheden

Universitetet er meget opmærksom på it-systemernes både betydning og sårbarhed. Koncern-it har indført formelle strukturerede processer i overensstemmelse med ITIL, primært ehange-processen, og informationssikkerheden er nu også en del af Koncern-it's it-strategi. Forskningsdata og -it indgår som et opmærksomhedspunkt i arbejdet med informationssikkerheden på KU. Generelt må det siges, at med etableringen af den nye itorganisering på KU, sker der en større professionalisering af Universitetets it-servicering, i nøje overensstemmelse med den store betydning it har for alle på KU.

Ralf Hemmingsen
Rektor

Bilag 3 - Status fra Københavns Universitet

Nedenstående status for Københavns Universitetet (KU) har vægten på følgende områder: Organisation, Destination 2012, Den strategiske handlingsplan, årsrapporten, økonomiske rammer, campusplan, kontraktstyring samt et afsluttende afsnit om uddannelse, som er et aktuelt fokuspunkt og indsatsområde på KU.

For yderligere informationer med diverse statusopgørelser fra KU henvises til følgende dokumenter:

• KU's institutionsredegørelse af april 2009
• KU's bemærkninger af 25. maj 2009 til Universitets- og Bygningsstyrelsens notat af 2. april 2009 om universiteternes frihedsgrader
• KU's bemærkninger af 18. januar 2010 til høring over Universitetsevaluering 2009 - evalueringsrapport

Der kan forekomme overlap fra nærværende dokument til de ovenfornævnte.

Organisation

Bestyrelsen er KU øverste myndighed og har til opgave at varetage universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution, herunder at fastlægge retningslinjer for universitetets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.

Universitetet ledes af rektoratet, der er ansat af bestyrelsen. De 8 faglige hovedområder, fakulteterne, ledes af dekaner, og de 52 institutter af institutledere. Der er tale om et hierarkisk forhold, hvor rektor har den overordnede ledelseskompetence i alle sager.

Til rådighed for rektor er en fællesadministration, der understøtter universitetets kernevirksomhed.

Som bilag 1 vedlægges organigram over KU.

Bestyrelsen

Bestyrelsen er sammensat af seks eksterne medlemmer og fem interne medlemmer. Medlemmerne sidder for en fireårig periode fra den dato, de tiltræder. Dette gælder dog ikke studenterrepræsentanterne, der er på valg hvert år.

Der afholdes bestyrelsesmøder cirka 8 gange årligt, hvor også universitetets øverste ledelse deltager.

Som bilag 2 vedlægges en liste over bestyrelsens aktuelle sammensætning. De seneste ændringer i bestyrelsen er udpegningen af direktør Nils Strandberg Pedersen (formand) og rektor Jannik Johansen, jf. universitetets brev af 22. juni 2009. Endvidere er studerende Laura Toftegaard Pedersen fra årsskiftet nyt studentervalgt medlem.

Rektorat og universitetsdirektøren

Den 1. november 2005 tiltrådte professor, dr.med. Ralf Hemmingsen som den første ansatte rektor i KU's historie. Bestyrelsen har i efteråret 2009 forlænget ansættelsen med tre år. Rektors ansættelse løber dermed til d. 31. oktober 2013.

Prorektorstillingen er pt. ubesat. Stillingen er i opslag og forventes besat inden sommeren 2010. Universitetsdirektøren har siden 1. februar 2007 været civilingeniør Jørgen Honoré, MBA.

Rektor, prorektor (pt. ukendt) og universitetsdirektør udgør sammen universitets øverste daglige ledelse.

Fakulteter

Universitetet er opdelt i otte hovedområder kaldet fakulteter, der hver ledes af en dekan. Fakulteterne er faglige og administrative fællesskaber om forskning og uddannelse og er vidt forskellige både hvad angår fagområder, intern struktur og indbyrdes størrelsesforhold. KU har pt. følgende fakulteter: Det Biovidenskabelige Fakultet, Det Farmaceutiske Fakultet, Det Humanistiske Fakultet, Det Juridiske Fakultet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teologiske Fakultet.

På Det Biovidenskabelige Fakultet, Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet bedriver pt. forskningsbaseret myndighedsbetjening efter aftale med de aktuelle ressortministerier.

Institutter

Fakulteterne er opdelt i institutter. I alt er der pt. 52. Institutterne er arbejdsplads for langt de fleste på universitetet, og det er her forskere og studerende har deres daglige gang. Der er en del variation hvad angår struktur og opgavefordeling på institutniveau, men hvert institut dækker et eller flere forskningsområder og leverer undervisere til universitetets uddannelser.

To fakulteter - det teologiske og det juridiske - er såkaldte "enhedsfakulteter". Det vil sige de ikke er opdelt i institutter, men at fakultetet så at sige udgør et samlet institut.

I de senere år er der sammenlagt en del institutter. Det har medført, at mange institutter organisatorisk har valgt at oprette afdelinger, der inden for det samlede institut udgør rammen om forskning og undervisning.

Centre, projekter og forskningsenheder

Ud over fakulteter og institutter huser KU en række centre, tværgående projekter og andre enheder, der typisk arbejder målrettet med forskning inden for specifikke emneområder eller løser helt særlige udviklingsopgaver. Mange af disse særlige enheder er finansieret af eller drives i samarbejde med andre forskningsinstitutioner, offentlige myndigheder eller private virksomheder og fonde.

For nærmere beskrivelse om KU's organisation, herunder KUs arbejde med at implementere en institutionel organisation (jf. bemærkningerne til §§ 16-17 i 2003-universitetsloven) til at sikre medbestemmelse for de ansatte og de studerende på alle niveauer af universitetet, henvise til KU's institutionsredegørelse af april 2009 p. 10-14.

For nærmere oplysninger vedr. KU's organisation, kan endvidere henvises til KU's hjemmeside: www.ku.dk

Destination 2012 - Københavns Universitets Strategi

KU påbegyndte ved bestyrelsens tiltrædelse og ansættelse af rektor, udarbejdelse af en fælles overordnet strategi for universitetet. Fusionsdrøftelserne i 2006 og beslutningen herom i slutningen af 2006 førte til, at strategien først fastlagdes i 2007, således at strategien kunne omfatte det samlede fusionerede universitet. Strategien er blevet til i et samarbejde mellem ledelsen, medarbejderne og de studerende. Formålet med strategien er at skabe rammerne for at Københavns Universitet kan fortsætte den positive udvikling med sigte på at fastholde sin position som et internationalt og højt estimeret universitet blandt de absolut førende i Europa. Denne målsætning kan kun nås, hvis Københavns Universitet tydeliggør sit sigte og udstikker en klar kurs for, hvordan universitetet skal prioritere.

Strategien kan ses på: http://www.e-pages.dk/ku/4/

Strategisk handleplan

For at styrke arbejdet med at omsætte strategiens mål til handling og sikre koordinering til udviklingskontrakten med videnskabsministeren, har KU udarbejdet en flerårig handleplan, der også omfatter udviklingskontraktens mål. Den strategiske handleplan er blevet til efter høring af fakulteterne, HSU og FA's afdelinger. Handleplanen udmøntes i aftaler med fakulteterne, idet opfyldelsen af målene primært nås på fakulteterne.

Med afsæt i den strategiske handleplan orienteres bestyrelsen hvert år om udviklingen og udmøntningen af de respektive mål. Udviklingskontraktens mål afrapporteres dog halvårligt.

Den strategiske handleplan kan ses på: http://www.e-pages.dk/ku/144/

KU's Årsrapport

KU Årsrapport for 2009 er under udarbejdelse. Årsrapporten forventes forelagt bestyrelsen på mødet den 24. marts 2010.

I årsrapporten afrapporteres årsregnskabet, der omfatter resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt for 2009 samt en skriftlig redegørelse for de ledelsesmæssige og organisatoriske resultater.

For så vidt angår de ledelsesmæssige og organisatoriske resultater vil der med basis i den strategiske handleplan blive orienteret om:

• KU s handlingsplan for flere kvinder i forskning og ledelse, som blev foldet fuldt ud i 2009
• KU s ledelsesudviklingsprogram, se nedenfor under pkt
• KU s klimasatsning
• Omtale af eksempler på KU s faglige resultater 2009, herunder nye grundforskningscentre og andre eksterne projekter

Derudover indgår en oversigt med rapport over udviklingskontraktens mål.

Økonomiske rammer

KU finder det afgørende, at der sker en styrkelse af universiteternes muligheder for langsigtet planlægning. Reelt kender KU kun økonomien et år af gangen, og pt. er økonomien i 2011-2012 og ganske særligt efter 2012 usikker, i det afløsningen af globaliseringsmidlerne ikke kendes. Det giver ganske alvorlige vanskeligheder for den langsigtede planlægning. Dertil kommer, at det i stigende grad er vigtigt at kende de langsigtede rammer for statstilskuddet, pga. balancen mellem tilskud og eksterne midler. Denne balance lægger med den nuværende struktur, stigende usikkerhed på universitetet, hvilket giver store udfordringer ved budgetlægningen.

Det er KU's opfattelse, at en styrkelse fx kunne ske ved, at forskningstilskud fastlægges til universiteterne over gerne en 5-årig periode, hvilket vil give muligheder for en langt bedre planlægning, og dermed også bedre muliggøre igangsættelse af undervisnings og forskningsuniversiteter, der ikke umiddelbart er rentable over det korte stræk, samt mere alment medføre en mere effektiv udnyttelse af midlerne.

I forhold til balancen mellem konkurrenceudsatte midler og basismidler skal KU gentage, at basisforskningsmidlerne de senere år er blevet relativt reduceret, mens de konkurrenceudsatte øremærkede midler er øget betydeligt. Det er KU's vurdering, at denne udvikling medfører en ret nærliggende risiko for, at den frie og uafhængige forskning - som i mange tilfælde giver de ypperste resultater - reduceres. Det er en uhensigtsmæssig udvikling, der både sætter forskernes forskningsfrihed under et betydeligt pres og reducerer universitetsledelsens muligheder for i fuldt omfang at foretage den perspektivrige strategiske ledelse, ligesom det giver øget usikkerhed for de ansatte.

Campusplan

Campusplanen er under fuld implementering (tømning af indre by og udflytning til Amager). Ligesom KU med de seneste tilsagn om etablering af Panumtårnet og Niels Bohr Science Center samt renovering af de nedslidte laboratorier har meget aktivitet (i godt samarbejde med UBST) på bygningsområdet.

Hertil kommer arbejdet med at få realiseret museumsplanerne.

Kontraktstyring

I forhold til ministeriets tanker om en ny generation af udviklingskontrakter, skal KU meddele, at KU er positiv overfor en institutionsbaseret differentiering i kontrakterne, der muliggør, at kontrakten i større grad kan blive et konstruktivt redskab også indadtil på KU. Det skal dog ikke hindre, at der også kan indgå politisk fastsatte mål i kontrakten.

Uanset formen finder KU det ikke hensigtsmæssigt med midler bundet op på kontrakterne størstedelen af KU's økonomi er allerede i dag bundet op på markedsvilkår og performance relaterede krav.

Uddannelse

KU's markedsandel af bacheloroptag er svagt faldende. KU vurderer, at KU's brand som uddannelsesinstitution kan forstærkes. Det er samtidig vurderingen, at den politiske dagsorden i større udstrækning bevæger sig i retning af uddannelse som vækstparameter for Danmark. Med dette in mente, vil KU foretage en større strategisk satsning på uddannelsesområdet i de kommende år. Satsningen forventes bl.a. at fokusere på KU's uddannelsesprofil i forhold til faglig dybde og tværdisciplinaritet, forskningsbaseret og studentercentreret undervisning, studiemiljø, uddannelse i et livsperspektiv og professionel uddannelsesledelse. Der vil blive igangsat en udviklingsproces som, med udgangspunkt i bl.a. disse temaer, vil inddrage både KU's ansatte, studerende og eksterne interessenter.

Kolofon

Titel:
Rapport om Københavns Universitet - Dialogmøde den 10. februar 2010

Emneord:
Københavns Universitet

Resumé:
Universitets- og Bygningsstyrelsen afholdt i februar 2008 en konference om god institutledelse. Som opfølgning har styrelsen med bidrag fra en række institutledere udarbejdet en Rapport om Københavns Universitet - Dialogmøde den 10. februar 2010. Pjecen er tænkt som inspiration for både nye og erfarne institutledere.

Udgiver:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Ansvarlig institution:
Universitets- og Bygningsstyrelsen, juni 2010

Copyright:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Sprog:
Dansk

URL:
http://www.ubst.dk/

Formater:
html, gif, jpg, png, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig

| Forside | | Top |

Denne side er hele publikationen i HTML til publikationen "Rapport om Københavns Universitet - Dialogmøde den 10. februar 2010".

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2010. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.