3. Status om Københavns Universitet

I dette afsnit redegøres for Københavns Universitets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og bygninger. Hensigten er at tegne et overordnet billede af Københavns Universitet.

Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets-og Bygningsstyrelsen, herunder Københavns Universitets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven og nøgletale fra Danske Universiteter.

3.1 Økonomiske resultater og personale

Tabel 3.1.1: 2008-regnskabstal for Københavns Universitet (2010-priser)
(mio. kr.)	2006	2007	2008
Indtægter i alt	5.596,3	5.994,0	6.413,5
Årets resultat	129,7	150,0	-22,3
Resultatets andel af indtægter i alt	2 %	3 %	0
Egenkapital pr. 31/12*	454,8	813,0	780,8
Soliditetsgrad pr. 31/12	19 %	26 %	24 %
Likviditetsbeholdning pr. 31/12	1.283,9	1.580,4	1.320,2
Likviditetsgrad pr. 31/12	1,1	1,1	1,0

Kilde: Årsrapport 2006 for KU, KVL og DFU samt KU's årsrapport 2007 og 2008. Regnskabstal for 2006 omfatter det tidligere KVL og DFU, således regnskabstallene for 2006 er sammenlignelige med regnskabstallene for 2007 og 2008, hvor der blev aflagt en samlet årsrapport for det nye universitets aktiviteter.
*Anm: Det bemærkes, at statsforskrivningen udgør 290 mio. kr. kr af egenkapitalen i 2008.

Tabel 3.1.2: Indtægter i alt for alle universiteter i 2008
(mio. kr.)	KU	AU	SDU	RUC	AAU	HHK	DTU	ITU	I ALT
Indtægter i alt	6.413	4.770	2.059	654	1.685	995	3.500	163	20.239
Andel af samlede indtægter i sektoren	32 %	24 %	10 %	3 %	8 %	5 %	17 %	1 %	100 %

Kilde: Universiteternes årsrapporter 2008

Efter et par år med positive resultater havde Københavns Universitet i 2008 et merforbrug på 22,3 mio. kr., det vil sige tilnærmelsesvis et balanceresultat. Københavns Universitet havde budgetteret med et merforbrug på 84,8 mio. kr. Afvigelsen fra budgettet skyldtes primært indtægtsførelsen af den obligatoriske opsparing på 42,2 mio. kr.

Københavns Universitets egenkapital pr. 31/12 2008 udgjorde 780,8 mio. kr., og bestod primært af akkumuleret overført overskud og en statsforskrivning (290 mio. kr.). Soliditetsgraden udgjorde 24 %.

Københavns Universitet havde likvide beholdninger på ca. 1.320 mio. kr. pr. 31/12 2008. Likviditetsgraden udgjorde 1,0, hvilket betyder, at universitetets omsætningsaktiver pr. 31/12 2008 kunne dække 100 % af de kortfristede gældsforpligtelser. Der er således ikke umiddelbart risiko for, at universitetet ikke kunne indfri sine forpligtelser.

Københavns Universitet anførte i årsrapporten for 2008, at universitetet forventer, at der i de kommende år fortsat bliver brug for en stram økonomistyring, da uddannelsesog forskningsindtægterne skal øges i en situation, hvor Københavns Universitet står over for fysiske, strukturelle og administrative forandringer og en stadig stigning i de markedsstyrede indtægter.

Universitets-og Bygningsstyrelsen har den 23. september 2009 sendt brev til Københavns Universitet som opfølgning på universitetets årsrapport 2008. Det er sket på baggrund af styrelsens gennemgang af Københavns Universitets årsrapport for 2008, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 6. april 2009.

3.1.1 Opfølgning på universitets årsrapport og udviklingskontrakt

En del af grundlaget for at drøfte dette punkt om økonomi og personale er brev af 23. september 2009 om opfølgning på universitets årsrapport for 2008 samt svarbrev af

21. oktober 2009 fra Københavns Universitet. Brevene indgår som bilag 1 og 2 i rapporten.

3.1.2 Nøgletal for Københavns Universitet

Tabel 3.1.3: Nøgletal vedr. bevillinger for KU (2010-priser)
(mio. kr.)	2005	2006	2007	2008	2009
Uddannelsestilskud i alt	1.488	1.500	1.555	1.570	1.635
Forskning m.v.	2.823	2.857	2.945	2.963	3.161
I alt institutionsbevilling fra UBST	4.311	4.357	4.500	4.533	4.796
Indeks institutionsbevilling fra UBST	100	101	104	105	110
Tilskudsfinansieret forskning	961	1.083	1.141	1.370	1.430
Indeks tilskudsfinansieret forskning	100	113	119	143	149

Kilde: FL2010, inkl. TB2009.

Tabel 3.1.4: Nøgletal vedr. bevillinger for alle universiteter i 2009 (2010-priser)
(mio. kr.)	KU	AU	SDU	RUC	AAU	HHK	DTU	ITU	I ALT
Uddannelsestilskud i alt	1.634	1.200	606	288	673	495	512	64	5.472
Forskning m.v.*	3.117	1.774	840	276	698	315	1.449	92	8.561
I alt institutionsbevilling fra UBST	4.751	2.974	1.446	564	1.371	810	1.961	156	14.033
Andel af samlet institutionsbevilling fra UBST	34 %	21 %	10 %	4 %	10 %	6 %	14 %	1 %	100 %
Tilskudsfinansieret forskning*	1.425	1.372	448	72	316	97	1.010	17	4.757
Andel af samlet tilskudsfinansieret forskning	30 %	29 %	9 %	2 %	7 %	2 %	21 %	0 %	100 %

Kilde: FL 2010. Oplysningerne er baseret på regnskabstal.
* :tallet omfatter også øvrige formål.
** Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU m.fl.

Københavns Universitets samlede tilskud fra Universitets-og Bygningsstyrelsen er siden 2005 steget væsentligt dette både i forhold til forsknings-og uddannelsestilskuddet, svarende til i alt 10 procent fra 2005 til 2009.

Ændringen i forskningsbevillingerne skyldes primært, at en bevilling til forskerskoler falder bort i 2010. På TB 2010 (som ikke er indeholdt i oversigten) tildeles nye bevillinger til forskerskoler ligesom Handelshøjskolen i København også vil modtage en andel af præmieringspuljen, som er afsat med globaliseringsmidler med henblik på at fremme dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde.

3.1.3 Videnskabeligt personale

Tabel 3.1.5: Bestand af videnskabeligt personale for 2. kvartal 2008 og 2. kvartal 2009 opgjort i årsværk efter stillingskategori
Alle Universiteter
		2008		2009
Københavns Universitet		Årsværk	Andel	Årsværk	Andel
	Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater	476,8	17,1 %	470,3	16,4 %
	heraf videnskabelige assistenter	250,8		264,5
	heraf undervisningsassistenter	88,4		86,6
	heraf eksterne lektorer	121,0		117,2
	Adjunktniveau	630,8	22,7 %	768,2	26,8 %
	Lektorniveau	1.154,8	41,5 %	1.156,6	40,3 %
	Professorniveau	449,7	16,2 %	486,1	16,9 %
	heraf professor MSO	59,7		82,7
	Særlige stillinger	71,1	2,6 %	66,2	2,3 %
	heraf studielektorer	11,0		11,2
	I alt	2.783,2	100 %	2.947,4	100 %
	Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater	1.583,8	16,7 %	1.627,8	16,3 %
	heraf videnskabelige assistenter	788,4		877,8
	heraf undervisningsassistenter	265,8		258,0
	heraf eksterne lektorer	454,5		468,6
	Adjunktniveau	2.082,2	21,9 %	2.343,5	23,5 %
	Lektorniveau	4.135,4	43,5 %	4.259,9	42,6 %
	Professorniveau	1.353,6	14,3 %	1.435,9	14,4 %
	heraf professor MSO	211,4		272,0
	Særlige stillinger	340,9	3,6 %	329,9	3,3 %
	heraf studielektorer	73,7		77,4
	I alt	9.495,9	100 %	9.999,0	100 %

Kilde: Universitets-og Bygningsstyrelsen ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA).

Der er en mindre andel af lektorer ved Københavns Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af adjunkter er med 26,8 procent på Københavns Universitet over gennemsnittet på 23,5 procent. Professorniveauet er 2,5 procentpoint højere end gennemsnittet for universiteterne.

Tabel 3.1.6: Kønsfordeling af videnskabeligt personale
Københavns Univeristet
		Mænd	Kvinder	I alt	Andel af kvinder
	Adjunktniveau	441,5	316,2	775,7	41,8 %
	Lektorniveau	786,4	358,1	1.144,5	31,3 %
	Professorniveau	407,0	74,6	481,6	15,5 %
Alle Universiteter
	Adjunktniveau	1.428,5	826,0	2.255,0	37,1 %
	Lektorniveau	2.870,7	1.108,4	3.979,1	28,0 %
	Professorniveau	1.211,6	203,8	1.415,4	14,4 %

Kilde: Universitets-og Bygningsstyrelsen ud fra tal af Finansministeriet (ISOLA).

Der er en højere andel af kvinder i det videnskabelige personale ved Københavns Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne.

3.1.4 Konklusion

Efter et par år med positive resultater havde Københavns Universitet i 2008 et negativt resultat på ca. -22 mio. kr., hvilket var en del lavere end det budgetterede merforbrug på 84,8 mio.kr. I budgettet for 2009 ventede Københavns Universitet et underskud på

78 mio. kr., hvilket Københavns Universitet blandt andet tilskriver store it-udgifter samt tilpasningsbehov på enkelte fakulteter (SUND/NAT).

Årsregnskabet for 2009 viser et resultat nogenlunde på niveau med det forventede. Københavns Universitet oplyser, at universitetet forventer, at klare sig bedre end budgetteret i 2009 på uddannelsesområdet og på eksterne forskningsmidler.

Universitets-og Bygningsstyrelsen konstaterer, at Københavns Universitet med fokus på økonomistyring og den positive udvikling i 2009 i forhold til det budgetterede resultat er på vej i den rigtige retning.

Personale

Københavns Universitet har en højere andel af adjunkter og professorer end universiteterne har samlet set, mens andelen af lektorer er lidt lavere. Udsvingene udgør dog ikke mere end 2-3 procentpoint.

Ligestillingstiltag

Der er på Københavns Universitet en højere andel af kvinder blandt det videnskabelige personale i forhold til det samlede billede for universiteterne. Københavns Universitet arbejder målrettet på at fremme ligestillingen. I 2008 vedtog Københavns Universitet en handlingsplan, der skal skabe større mangfoldighed blandt forskere og ledere. Handlingsplanen løber fra 2008 til 2013 og har til formål at øge antallet af kvalificerede kvindelige ansøgere til forsker-og lederstillinger mærkbart.

Det øgede antal kvindelige ansøgere skal tilvejebringes ved at:
  - styrke ledelsernes motivation til at identificere og udvikle kvindelige talenter,
  - forbedre kvindernes internationaliseringsgrad og
  - øge kvindernes motivation til at søge såvel forsker-som lederstillinger.

Konkret er planen delt i tre:
1) økonomiske incitamenter, der belønner fakulteter/institutter, der ansætter kvindelige professorer.
2) uddeling af 16 internationaliseringsstipendier årligt fra 2009 til 2013 til yngre forskere af det underrepræsenterede køn (yngre forskere defineres som post.doc, adjunkter og lektorer med højst 3 års anciennitet). Stipendierne fordeles til områder, med en skæv kønssammensætning.
3) Talent-og lederudvikling

tværgående mentorprogram for 44 kvindelige post doc/adjunkter.
Lederudviklingsprogram, der sætter fokus på kvinder i forskning og ledelse i universitetsverdenen (forår 2010). Der har været så stor interesse blandt de kvindelige VIP-ere, at der ikke er plads til alle på første hold.
Central udviklingspulje til projekter på fire fakulteter med fokus på talentudvikling for det underrepræsenterede køn:
- udviklingslegater
- afholdelse af en temadag om talentudvikling for kvinder på et fakultet
- etablering af et talentlaboratorium for forskere på to fakulteter.

Handlingsplanen har fungeret i to år. Hvert fakultet har fulgt op på handlingsplanen. Fakulteterne har igangsat egne projekter, der tager fat på at fremme ligestilling/mangfoldigheden lokalt. Det er Københavns Universitets opfattelse, at den igangsatte handlingsplan fungerer, og at der ikke pt. er behov for yderligere tiltag.

Københavns Universitet har øget kvindernes andel af nyansatte professorer fra ca. 14 procent i 2006-2007 til 28 procent i 2008-2009. Det er i absolutte tal en vækst fra 21 kvinder ud af samlet 134 professoransættelser, til 47 ud af samlet 165 professoransættelser. Københavns Universitet vil se nærmere på, hvordan planen virker inden for de øvrige stillingskategorier, for at følge til fremtidige rekrutteringsgrundlag.

Aldersfordeling

Med ophævelsen af 70 års reglen kan Københavns Universitet ikke afvise, at gennemsnitsalderen vil stige. Det er Københavns Universitets holdning, at alder ikke i sig selv er en kvalificerende eller diskvalificerende egenskab og Københavns Universitet ønsker at være en attraktiv arbejdsplads - både for yngre og ældre medarbejdere.

Det er ikke Københavns Universitets oplevelse, at universitetet på nuværende tidspunkt har en alderspukkel. Dog kan det ikke afvises, at ophævelsen af 70-årsreglen kan medføre udfordringer, og det er vigtigt at udarbejde en strategi for generationsskiftet, der vil komme uanset 70-årsreglens ophævelse.

3.2 Uddannelse

3.2.1 Antal studerende

Københavns Universitet udbyder uddannelser inden for alle hovedområder. Universitetet udbyder to typer heltidsuddannelser:

Bachelor-og kandidatuddannelser samt
professionsbacheloruddannelser

Universitetet havde i 2008 36.067 heltidsstuderende, heraf 35.765 studerende på bachelor-og kandidatuddannelser. Antallet af studerende er steget lidt mere end landsgennemsnittet mellem 2006 og 2008. Københavns Universitet har 32 procent af de studerende på bachelor-og kandidatuddannelser og er dermed det universitet i Danmark, som har flest studerende. Det største hovedområde på Københavns Universitet er humaniora.

Tabel 3.2.1: Antal studerende på KU fordelt på hovedområder, 2006-2008 (antal studerende)
	2006	2007	2008
Humaniora	12.797	13.056	13.238
Naturvidenskab	8.355	8.582	8.650
Samfundsvidenskab	8.429	8.676	8.612
Sundhedsvidenskab	4.933	5.073	5.140
Teknisk videnskab	63	93	125
I alt	34.577	35.480	35.765
Indeks	1,00	1,03	1,03
Videregående uddannelser på KU, der ikke er under VTU	338	306	332
Alle universiteter (kun uddannelser under VTU)	109.297	111.752	111.954
Indeks	100	102	102

Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Antal er opgjort pr. 1. oktober.

Tabel 3.2.2: Antal studerende på universiteterne i 2008 fordelt på universiteter og universiteternes andel af universitetsstuderende
	AAU	AU	DTU	HHK	ITU	KU	RUC	SDU	I alt
Universitets- studerende	9.756	28.963	4.290	12.256	957	35.765	7.478	12.489	111.954
Andel af universitets- studerende	9 %	26 %	4 %	11 %	1 %	32 %	7 %	11 %	100 %
Øvrige videregående uddannelser	683	559	1.765	.	.	332	.	1.581	4.920
I alt	10.439	29.522	6.055	12.256	957	36.097	7.478	14.070	116.874

Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm.: Antallet er opgjort pr. 1. oktober.

3.2.2 Internationale studerende

I 2008 var der 1.222 internationale studerende på en hel bachelor-eller kandidatuddannelse på Københavns Universitet. Det er en stigning på 9 procent siden 2006, hvor der var 1.116 internationale studerende på en hel bacheloruddannelse. Det er modsat den generelle tendens, som er et fald på 8 procent. Omkring 26 procent af de internationale studerende på en hel bachelor-eller kandidatuddannelse på de danske universiteter i 2008 studerer på Københavns Universitet. I 2006 var det 22 procent. Til sammenligning har Københavns Universitet 32 procent af de studerende.

Tabel 3.2.3: Internationale bachelor-og kandidatstuderende på en hel uddannelse på KU
	2006	2007	2008
Humaniora	196	214	219
Naturvidenskab	304	332	374
Samfundsvidenskab	147	166	160
Sundhedsvidenskab	468	485	467
Teknisk videnskab	*	*	*
I alt	1.116	1.198	1.222
Alle universiteter	5.157	5.037	4.732

Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Tallene dækker over udlændinge, som er kommet til Danmark for at studere, og inkluderer derfor ikke udenlandske statsborgere, som har boet fast i Danmark forud for deres optag på universitetet.

984 studerende fra Københavns Universitet tog på studieophold i udlandet i studieåret 2007/08. Det er omkring 27 procent af danske universitetsstuderende på studieophold i udlandet. Samtidig modtog Københavns Universitet i 2007/2008 1.471 studerende på studieophold. Det er omkring 29 procent af de studerende på studieophold, som universiteterne modtog.

Tabel 3.2.4: Antal studerende på studieophold i 2007/08, der hhv. tager på studieophold fra danske universiteter i udlandet og tager på studieophold på danske universiteter
	Udgående		Indgående
	Antal	Procent	Antal	Procent
Københavns Universitet	984	27 %	1.471	29 %
Handelshøjskolen i København	920	25 %	1.036	21 %
Aarhus Universitet	790	21 %	950	19 %
Aalborg Universitet	353	10 %	500	10 %
Syddansk Universitet	293	8 %	304	6 %
Roskilde Universitet	171	5 %	182	4 %
Danmarks Tekniske Universitet	162	4 %	560	11 %
IT-Universitetet	5	0 %	10	0 %
I alt	3.678	100 %	5.013	100 %

Kilde: Styrelsen for International Uddannelse.

3.2.3 Antal klagesager

Universitets-og Bygningsstyrelsen modtog i 2009 59 klagesager fra studerende fra Københavns Universitet.

Tabel 3.2.5: Antal klagesager herunder tilsynssager og dispensationssager
	2006	2007	2008	2009
Københavns Universitet	33	39	59	59
Alle universiteter	104	157	171	135

Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af egne data for indkomne sager.

Antallet af sager af uddannelsesjuridisk karakter på Københavns Universitet steg fra 2007 til 2008 fra 39 sager til 59 sager. Den procentuelle stigning i klagesager på Københavns Universitet i perioden 2006 -2009 var kraftigere end stigningen på universiteterne samlet set.

Over den målte periode udgør klagesagerne fra Københavns Universitet 44 procent af alle klagesager fra universitetsstuderende. De studerende på Københavns Universitet udgør 32 procent af de universitetsstuderende.

3.2.4 Konklusion

Afsnit 3.2 Uddannelse omhandler antal studerende og internationale studerende. I forbindelse med kapitel 4 om 50 % -målsætningen behandles uddannelsesområdet mere indgående.

I perioden 2006-2008 er antallet af studerende steget lidt mere på Københavns Universitet end på universiteterne samlet set.

Københavns Universitet har i samme periode oplevet en stigning på 9 procent i antal internationale studerende på en hel uddannelse, mens der på landsplan er tale om et fald på 8 procent.

Københavns Universitet forventer også i årene fremover en stigning i antallet af internationale studerende på en hel uddannelse.

Universitets-og Bygningsstyrelsen konstaterer, at der er en ubalance i antallet af udgående og indgående udvekslingsstuderende på Københavns Universitet. Universitetet modtager 50 procent flere studerende, end de sender ud.

Københavns Universitet mener, at ubalancen først og fremmest skyldes en ubalance i anvendelsen af Erasmusprogrammet. Således er ca. 60 procent (861 studerende) af de udvekslingsstuderende, universitetet modtager, Erasmusstuderende, mens kun 40 procent (374 studerende) af de udrejsende udveksles via Erasmusprogrammet.

Københavns Universitet fremfører, at den store forskel mellem indgående og udgående studerende generelt kan forklares i følgende forhold:
- Begrænsninger i studieordninger og i familiære forhold
- Nogle studerende fravælger udlandsophold for at undgå at studietiden forlænges, mens andre studerende fravælger studieophold, da de mener de får større udbytte af studiejob/projektorienterede forløb i Danmark.

Herudover findes der nogle yderligere årsager til, at Erasmusprogrammet ikke er så populært for de udgående studerende, nemlig at:    - mange af universiteterne i Europa har et meget begrænset udbud af kurser på engelsk - og altså forudsætter, at indkomne studerende kan klare sig på det nationale sprog.
   - den udbudte service til Erasmus studerende ved andre europæiske universiteter opleves ikke som tilfredsstillende af de studerende.
   - optagelsesprocedure/administration ved andre europæiske universiteter opleves som forvirrende for de studerende.
   - de studerende finder det mindre eksotisk at rejse til en europæisk destination end en oversøisk. UK samt metropolerne Paris og Berlin synes undtaget herfra.

Københavns Universitet peger på, at der i 2008/2009 har været en positiv udvikling i udrejsekurven, som ellers har været stagnerende de seneste år. Målt i forhold til 2007/08-tallene er der sket en stigning på 101 udrejsende studerede (ca. 10,5 procent). Samtidig forventes antallet af indrejsende udvekslingsstuderende at stagnere efter flere år med vækst.

Københavns Universitet har arbejdet målrettet med at vende den stagnerende kurve for udrejsende studerende de sidste par år, og den seneste stigning kan tilskrives flere årsager:

Udlandsstipendieordningen er en stor hjælp for de selvarrangerede ophold
Mere målrettet markedsføring overfor de studerende, herunder flere campus markedsdage
Slankere ansøgningsprocedurer
Flere ansøgningsfrister
Flere generelle udvekslingsaftaler
Bedre udvikling af samarbejdsaftaler
Erasmus praktikordning

Københavns Universitet konstaterer, at de danske studerende er svære at få til at rejse ud. Universitetets undersøgelser i 2009 viste, at de studerende hyppigere vælger at tage ud i et semester frem for to semestre. Begrundelserne er ofte begrænsninger i studieordninger og familiære forhold. Det store udbud af aftaler i Europa giver mange muligheder, men da en stor del af disse lande samtidig ikke har et særligt stort kursusudbud på engelsk, stiller det krav til den studerendes sprogfærdigheder, og kan således udgøre en barriere i sig selv. Nogle studerende fravælger studieophold, for at undgå at studietiden forlænges, mens andre studerende fravælger studieophold, da de mener de får større udbytte af studiejob/projektorienterede forløb i Danmark.

Som et led i universitetets strategi for at tiltrække de bedste danske og internationale studerende, har universitetet lanceret COME (Copenhagen Master of Excellence) som flagskib. Der blev i 2009 udnævnt otte COME-uddannelser. Universitetet forventer på kort sigt at have ca. 15 COME-uddannelser.

Københavns Universitet har i forbindelse med COME oprettet en arbejdsgruppe, som løbende udvikler nye initiativer - med henblik på en eventuel senere udbredelse til hele kandidatområdet. Af konkrete initiativer kan nævnes:
   - Certificering af underviseres engelske sprogkompetencer hos COME-uddannelsernes kerneundervisere. Certificeringen foretages af CIP.
   - Samlet international annoncering af COME-uddanelserne.
   - Særlige sociale arrangementer for COME-studuerende.
   - Særlig fraktion for COME-studerende i KUs Alumneforening, KUBULUS.

Endvidere er initiativer under udvikling som i højere grad knytter sig til den faglige del af COME-uddannelserne. En række af COME-uddannelserne har også fået tildelt elitebonus fra Videnskabsministeriet.

Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd arbejder pt. med at kvalitetssikre universitetets mobilitetsaftaler. Dette arbejde skal munde ud i en prioritering og segmentering af aftalerne med henblik på bedre strategisk udnyttelse.

Universitetet oplyser, at i den kommende periode vil universitetet fokusere på mere målrettet og intensivt struktureret uddannelsessamarbejde samt rekruttering af studerende til en hel uddannelse.

Universitetet har oprettet et Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP), der er forankret på det humanistiske fakultet. CIP muliggør gennem sin forskning en langsigtet, vidensbaseret strategi for sproglig kompetenceudvikling af universitetets forskellige medarbejdergrupper. Gennem kurser med efterfølgende certificering sikrer CIP, at der kommunikeres på et professionelt niveau på både engelsk og dansk.

Fremtidige internationaliseringstilbud omfatter også mere fleksible tilbud som intensive (sommer)kurser, erhvervstilknytning, projektorienterede forløb samt kombinationer, hvor det er relevant med en engelsksproget uddannelse.

3.3 Forskning

3.3.1 Midler til forskning

Basismidlerne til Københavns Universitet er fra 2005 til 2009 steget med 18 procent. Basismidlerne for universiteterne i alt er steget med 18 procent.

Tabel 3.3.1: Udvikling i universiteternes basismidler til forskning, mio. kr. (2010-priser)
	2005	2006	2007	2008	2009
					Kr.	Andel
Københavns Universitet	2.050	2.086	2.238	2.319	2.489	34 %
Aarhus Universitet	1.312	1.295	1.375	1.456	1.617	22 %
Syddansk Universitet	558	555	587	622	697	10 %
Roskilde Universitet	211	206	213	215	232	3 %
Aalborg Universitet	472	469	502	543	606	8 %
Handelshøjskolen i København	229	217	205	217	237	3 %
Danmarks Tekniske Universitet	1.056	1.101	1.155	1.243	1.349	18 %
IT-Universitetet i København	80	81	74	77	92	1 %
I alt	5.968	6.010	6.349	6.692	7.319	100 %
Indeks i alt	100	101	106	112	123

Kilde: FL 2010 og TB09. For perioden 2005-2009 er bevillingerne de faktiske

De eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed til Københavns Universitet udgør 29 procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne. Københavns Universitet får 31 procent af de danske offentlige kilder og 32 procent af de danske private kilder.

Tabel 3.3.2: Eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed, 2008, i tusind kr.
	Danske offentlige kilder	Danske private Kilder	EU- midler	Øvrige midler fra udlandet	Andel i kr.	Procent
	Danske offentlige kilder	Danske private Kilder	EU- midler	Øvrige midler fra udlandet	I alt
Københavns Universitet	788.262	356.046	91.694	64.490	1.300.492	29 %
Aarhus Universitet	816.216	295.700	80.944	90.538	1.283.398	29 %
Syddansk Universitet	216.303	139.575	34.293	16.872	407.043	9 %
Roskilde Universitet	76.331	7.290	9.719	2.110	95.450	2 %
Aalborg Universitet Danmarks Tekniske	163.714	62.385	34.101	18.840	279.040	6 %
Universitet Handelshøjskolen i	448.051	231.815	180.868	88.873	949.607	21 %
København IT-Universitetet i	56.888	27.551	7.686	616	92.741	2 %
København	13.924	783	338	49	15.094	0 %
Universiteterne i alt	2.579.689	1.121.144	439.643	282.388	4.422.864	100 %

Kilde: Danske Universiteter.

I 2007-2008 er der på Københavns Universitet sket en stigning på 31 procent i tilgangen af forskningsmidler fra offentlige danske kilder i forhold til en stigning på 22 procent for universiteterne samlet set. I samme periode ses også en stigning på Københavns Universitet for udenlandske kilder med 21 procent, hvilket er højere end den gennemsnitlige stigning på 12 procent for universiteterne samlet set.

Anderledes ser det ud for EU-midler, som er faldet med 20 procent på Københavns Universitet mellem 2007 og 2008, mens de for universiteterne samlet set faldt 6 procent.

Tabel 3.3.3: Eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed, 2006-2008, i tusind kr.
		2006	2007	2008	Ændring 2007-2008
KU	Danske offentlige kilder	531.272	602.618	788.262	31 %
	Danske private kilder	293.137	274.043	356.046	30 %
	EU	98.035	115.171	91.694	-20 %
	Øvrige udenlandske kilder	47.403	53.226	64.490	21 %
	I alt	969.848	1.045.057	1.300.492	24 %
I alt	Danske offentlige kilder	1.454.426	2.108.562	2.579.689	22 %
	Danske private kilder	715.645	842.778	1.121.144	33 %
	EU	303.748	468.102	439.643	-6 %
	Øvrige udenlandske kilder	152.542	252.280	282.388	12 %
	I alt	2.626.361	3.671.722	4.422.864	20 %

Kilde: Danske Universiteter.
Anm: For 2006 er de senere indfusionerede sektorforskningsinstitutioner ikke medtaget.

3.3.2 International rekruttering af personale

Ved 11 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Københavns Universitet i 2004-2006 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 12 procent af ansættelserne. Københavns Universitet ligger altså lidt under gennemsnittet. Dog ligger Københavns Universitet over gennemsnittet ved adjunkterne.

Tabel 3.3.4: Ansættelser af videnskabeligt personale 2004-2006, hvor den ansatte umiddelbart før ansættelsen var ansat i udlandet og andel af de samlede ansættelser
	Professor		Lektor		Adjunkt		I alt
	Antal	Andel	Antal	Andel	Antal	Andel	Antal	Andel
KU	13	8 %	23	11 %	21	16 %	57	11 %
Alle universiteter	32	9 %	90	12 %	91	14 %	213	12 %

Kilde: Fornyelse i forskerstaben. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter 2004-2006, Bertel Ståhle, UNI-C.

3.3.3 Konklusion

Københavns Universitet har oplevet betydelig fremgang på den eksternt finansierede forskningsvirksomhed i perioden 2006-2009. Resultatet for 2009 er ca. 1,5 mia. kr. svarende til en stigning på 54 procent i perioden. Københavns Universitet forventer, at de kommende år vil udvise fortsat stor vækst, selv om stigningstakten formentlig falder på grund af færre projektbevillinger som følge af den økonomiske krise. Herudover er der efter 2012 ikke afsat globaliseringsmidler til universiteterne som følge af globaliseringsaftalen.

I 2009 har Københavns Universitet hjemtaget nogle store projektbevillinger på tværs af forskningsfelter og fællesskaber. Blandt andet kan nævnes:

To UNIK-projekter (UNiversitetsforskningens InvesteringsKapital) til tværvidenskabelige projekter mellem flere fakulteter.
Fem centerbevillinger fra Danmarks Grundforskningsfond til Det Naturvidenskabelige Fakultet.
100 mio. kr. fra Nordea-fonden.
171 mio. kr. fra Højteknologifonden.
Proteincentret (2008), 600 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden.
Center for sund aldring (2008), 150 mio. kr. fra Nordea Fonden.
885 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden (2010).

EU-tilskud

Københavns Universitet har i perioden 2007-2008 oplevet et fald på 20 procent i EUtilskud, mens de for universiteterne samlet set faldt 6 procent. Københavns Universitet er i 2009 tilbage på 2007-niveau for EU-bevillinger. Det samlede tilskud til Københavns Universitets 138 projekter under 7. Rammeprogram udgør pr. 1. februar 2010 ca. 309 mio. kr. I forhold til samme tidspunkt i EU's 6. Rammeprogram (20022006) er der tale om en betydelig fremgang.

Københavns Universitet har taget en række tiltag for at understøtte hjemtag af eksterne midler, herunder EU-midler.

I 2008 etablerede Københavns Universitet afdelingen for Forskning & Innovation, der består af EU-Kontoret, TT-Kontoret og et Strategi-Kontor. Afdelingen ledes af en vice-direktør med direkte reference til rektor.

EU-Kontoret består af 5 personer, hvoraf én person med base i Bruxelles især understøtter forskere i forbindelse med EU-rammeprogrammer samt andre store forskningsansøgninger, herunder ansøgninger til National Institute of Health (NIH).

Herudover er der decentralt på de enkelte fakulteter administrativt personale, der understøtter forskningsansøgninger til mindre EU-programmer. Københavns Universitet har sammen med Danmarks Tekniske Universitet og Region Hovedstaden etableret et lobby-kontor i Bruxelles, Creo.dk, der har til opgave at formidle information om relevante EU-projekter, aktiviteter og tendenser.

Københavns Universitet har etableret en intern belønningspulje, hvor forskere, der opnår en EU-bevilling på mere end 150.000 Euro, modtager et ekstra tilskud fra Københavns Universitet på 500.000 kr. Denne ordning har bidraget til en øget interesse for at søge EU-bevillinger.

Københavns Universitet vil også fremover fokusere på bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Ved den seneste ERC indkaldelse i 2009 fik Danmark i alt tre projekter, heraf gik to til Københavns Universitet og et til Aarhus Universitet.

I 2010 vil der blive gjort en ekstra indsats for at fremme forskningsmiljøernes aktiviteter på området. Dels vil EU-Kontoret formidle information til fakulteterne om, hvilke programmer Kontoret anbefaler, at forskningsmiljøerne søger, og dels vil Københavns Universitet organisere et EU-efterår, hvor en særlig satsning vil blive sat ind for at øge indsatsen. EU-Kontoret vil ligeledes begynde at forberede miljøerne på 8. Rammeprogram.

Københavns Universitet forventer derfor i de kommende år at hente et stigende antal EU-bevillinger, både som koordinator og som partner. Københavns Universitet forventer desuden, at der vil ske en positiv udvikling i tilskudsfinansieret forskning.

3.4 Videnspredning

3.4.1 Åben- og deltidsuddannelse

Københavns Universitets aktiviteter i åben-og deltidsuddannelse bestod i 2008 af: 4.026 betalende studerende, 816 årselever og 170 studerende, der havde gjort en master-eller diplomuddannelse færdig.

I forhold til den samlede udvikling i universitetssektoren fra 2005 til 2008 har udviklingen på Københavns Universitet været forskellig fra sektoren som helhed. Det gælder for Københavns Universitet, at der er en stigning på 21 procent i antal betalende studerende mod en stigning på 30 procent i universitetssektoren som helhed, og et fald i antal årselever på 39 procent mod det generelle fald på 10 procent. I forhold til udviklingen i antal studerende, der har gjort en master-eller diplomuddannelse færdig, er der en stigning på 11 procent i sektoren som helhed. På Københavns Universitet er denne aktivitet steget med 21 procent.

Tabel 3.4.1: Antal studerende i deltids-og åbenuddannelse 2005-2008
		2005	2006	2007	2008	Udv. 2005- 2008
Københavns Universitet	Antal betalende studerende	3.323	4.245	4.746	4.026	21 %
	Antal årselever	1.344	877	938	816	-39 %
	Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom)	140	192	239	170	21 %
Alle Universiteter	Antal betalende studerende	18.276	21.048	22.420	23.724	30 %
	Antal årselever	6.339	5.629	6.022	5.715	-10 %
	Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom- uddannelser)	2.426	2.420	2.501	2.690	11 %

Kilde: Danske Universiteters Statistiske Beredskab 2005-2008 -tabel F.6.1-F.6.3.

Københavns Universitets andel af danske universiteters deltidsuddannelsesaktiviteter ligger med en andel på mellem 6,3 procent og 17,0 procent, hvilket ligger betydeligt under Københavns Universitets andel af heltidsuddannelserne (bachelor og kandidat), som udgør 32 procent af den samlede uddannelsesaktiviteter på danske universiteter.

Tabel 3.4.2: KU's andel af danske universiteters samlede antal studerende i åben-og deltidsuddannelse 2005-2008

	2005	2006	2007	2008
Antal betalende studerende	18,2 %	20,2 %	21,2 %	17,0 %
Antal årselever	21,2 %	15,6 %	15,6 %	14,3 %
Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom)	5,8 %	7,9 %	9,6 %	6,3 %

Kilde: Beregninger foretaget af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data i tabel 3.4.1.

3.4.2 Samarbejde med omverden

I tabellen nedenfor er en række nøgletal for kommercialisering af universiteterenes forskningsresultater. Københavns Universitet klarer sig godt på samlet licens-portfølje (excl. Software), hvor Københavns Universitets andel udgør 57 procent og på spin-out virksomheder, hvor Københavns Universitets andel udgør 38 procent af de etablerede virksomheder.

Tabel 3.4.3: Universiteternes kommercialisering 2008
	Indbe- rettede opfind- elser	Patent- ansøg- ninger indgiv- et	Ud- stedte Patent- er	Licens- , salgs- og options -aftaler (inkl. soft- ware)	Samlet licens- portfølje (excl. Soft- ware)	Spin- out virk- som- heder etable- ret	Perso- nale til tekno- logi- over- førsel (fuld- tids års- værk)	Udgift- er til kom- mer- cialise- ring (i 1000 kr.)	Indtæg -ter fra kom- mer- cialise- ring (i 1000 kr.)
AAU	42	8	1	18	6	1	4,0	1.947	1.682
AU	41	23	0	15	17	2	7,7	7.989	3.391
DTU	67	39	6	20	6	0	13,5	11.809	21.062
ITU	2	1	0	0	0	0	0,8	175	0
KU	74	21	0	19	43	3	8,0	5.700	4.310
RUC	0	0	0	0	0	0	0,25	430	0
SDU	14	7	0	5	4	2	4,0	1.858	2.060
I alt	240	99	7	77	76	8	38,25	29.908	32.505

Kilde: Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2008, Forsknings-og Innovationsstyrelsen.
Anm: Forsknings-og Innovationsstyrelsens årlige kommercialiseringsstatisik indeholder data for patentaktive offentlige forskningsinstitutioner. Det vil sige institutioner, som er omfattet af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, og som i praksis udfører aktiviteter efter denne lov. Institutioner, som alene driver forskning inden for humaniora eller samfundsvidenskab, er hermed ikke omfattet af statistikken. Derfor er Handelshøjskolen i København ikke medtaget i tabellen.

3.4.3 Samarbejde med professionshøjskolerne

Københavns Universitet har indledt et samarbejde med Akademiet for grønne uddannelser (Roskilde Tekniske Skole) og udbyder to professionsbacheloruddannelser, have-og parkingeniør (fra september 2010) samt skov-og landskabsingeniør. Begge uddannelser foregår på Skovskolen i Nøddebo, på Roskilde Tekniske Skole og på Frederiksberg Campus.

Københavns Universitet udbyder også forskellige kandidatuddannelser (særligt på KU LIFE), hvor sundhedsfaglige professionsbachelorer har mulighed for at søge optagelse. Desuden findes kandidatuddannelse målrettet sundhedsfaglige professionsbachelorer (f.eks. sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, eller jordemoder). Et eksempel er den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, som er en tværfaglig uddannelse med fokus på sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, behandling og rehabilitering. Denne uddannelse kræver dog en suppleringsuddannelse på et semester med deltagerbetaling.

3.4.4 Forskningsbaseret myndighedsbetjening

I forbindelse med sammenlægningerne i 2007 blev Københavns Universitet ikke sammenlagt med sektorforskningsinstitutioner. Der er dog tidligere sket sammenlægninger med sektorforskningsinstitutioner.

For eksempel blev Fødevareøkonomisk Institut (FOI) oprettet den 1. januar 2004. FOI blev oprettet som en fusion mellem på den ene side det tidligere sektorforskningsinstitut af samme navn under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og på den anden side Sektion for Økonomi og Sektion for Læring og Bioetik under KVL.

Københavns Universitet har aktuelt både egentlige resultatkontrakter om myndighedsopgaver og 'ad hoc'-aftaler om myndighedsbetjening på en række institutter.

3.4.5 Konklusion

Åben-og deltidsuddannelse

Københavns Universitet har fra 2007-2008 oplevet et fald såvel i antal deltagere som antal årselever. Til gengæld er antallet af deltagere steget med 100 i 2009 til 4.127, mens antallet af årselever er fortsat faldende fra 816 i 2008 til 804 i 2009.

Universitetet ser i lighed med de fleste øvrige universiteter pt. en ændring i søgningsmønstret for efter- og videreuddannelse. Mens der tidligere var tale om, at en person tog en hel uddannelse (diplom/master), synes søgemønstret ændret til, at deltagerne i højere grad ønsker deltagelse i kortere forløb. Således har Københavns Universitet oplevet en stigning i antal deltagere over perioden, men de har taget færre kurser hver især. Dermed ser Københavns Universitet et faldende antal årselever. Særligt det humanistiske område har oplevet et fald. Antallet af årselever er næste halveret fra omkring 900 årselever i 2004/2005 til ca. 500 i 2008/2009.

Københavns Universitet peger på, at stigende deltagerbetaling kan have afholdt en del 'con amore-studerende' fra deltagelse i de fleksibelt tilrettelagte forløb, mens der har været en stigning i mere erhvervsrettede forløb (tompladser) og gymnasiesidefag i dagtimerne. Tompladserne er generelt billigere end de øvrige efter- og videreuddannelsestilbud.

Universitetet har i løbet af 2009 udviklet en ny to-ledet strategi for efter- og videreuddannelse. Det ene led vil bestå i en satsning på et samlet KUsommerskoletilbud, som skal tiltrække både erhvervsaktive og studerende deltagere fra ind-og udland. Det andet led indeholder fakulteternes egne strategier for videreudvikling af efter- og videreuddannelsestilbud.

Universitetet forventer en fortsat stigning i enkeltkurser (f.eks. sommerskolekurser) og et forsat svagt fald i længere forløb (primært masteruddannelser).

Samarbejde med professionshøjskolerne

Københavns Universitet arbejder med konkret implementering og opfyldelse af de aftaler, der allerede er indgået. Blandt andet planlægger universitetet at etablere modeller for meritaftaler knyttet til læreruddannelsen med professionshøjskolerne Metropol og UCC.

I løbet af 2009 har det teologiske fakultet været medaktør i den netop akkrediterede professionsbacheloruddannelse i Kristendom, kultur og kommunikation på UC Diakonisestiftelsens Sygeplejeskole. Endelig skal det nævnes, at universitetet pt. drøfter samarbejde om etablering af (erhvervs)ph.d.-forløb med Professionshøjskolen UCC (University College Capital). Ligeledes drøftes muligheden for at etablere fælles projekter og samarbejde om forskning, hvor professionshøjskolerne er rekvirenter.

Derudover overvejer universitetet pt. endnu et nyt tiltag i samarbejde med professionshøjskolerne Metropol og UCC samt DPU om et sammenhængende løft af matematik og natur, teknik-og sundhedsfagenes didaktik i uddannelsessystemet.

Københavns Universitets kommercialiseringsstrategi

Københavns Universitet har siden etablering af Tech Trans Kontoret i 2003 understøttet en robust udvikling inden for kommercialisering. I 2008 etablerede Københavns Universitet en Afdeling for Forskning & Innovation (bestående af TT Kontor, EU Kontor og Strategi Kontor) ledet af en vicedirektør med direkte reference til rektor. Således har området stærkt ledelsesmæssigt fokus og forankring.

Resultaterne for kommercialisering af forskningsresultater via licensaftaler og spin-outs har været støt stigende siden 2003. I 2009 indgik Københavns Universitet således 13 licensaftaler (baseret på patenterede opfindelser) og tjente ca. 6 millioner kroner på universitetets licensportefølje, der består af godt 50 kommercielle aftaler.

Erhvervssamarbejde og kommercialisering ses som naturlig del af Københavns Universitets aktiviteter

Københavns Universitet vil fremadrettet arbejde for at
- disse aktiviteter bliver naturlige komponenter i universitetets kerneopgaver, forskning og uddannelse,
- aktiviteterne understøttes af samtlige ledelseslag decentralt på alle fakulteter.
Alle fakulteter har indgået fakultetsaftaler med rektor. Disse aftaler indeholder mål for kommercialisering på linje med Københavns Universitets samlede udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet.
I efteråret 2009 nedsatte rektor en taskforce for erhvervssamarbejde, der primo marts 2010 fremlægger et idékatalog til nye erhvervsfremmende aktiviteter på KU.

Licensaftaler og forskningssamarbejdsaftaler

Københavns Universitets overordnede mål er kontinuerlig vækst i antallet af aftaler med eksterne parter. Forskningssamarbejdsaftaler indgås dels af TT Kontoret, dels decentralt på fakulteterne. TT Kontoret har udarbejdet standardsamarbejdsaftaler til brug på de enkelte fakulteter. TT Kontoret bistår, hvis disse standarder skal afviges. TT har afholdt uddannelsesforløb for decentrale fakultetskontakter.

Rammer for spin-outs og entrepreneurship

Det er Københavns Universitets strategi, at universitetets spin-outs får licenser til udnyttelse af relevant(e) teknologi(er). Københavns Universitet tager som udgangspunkt ikke ejerandele i disse virksomheder, og sidder ikke i disse virksomheders bestyrelser. Denne strategi følges, idet Københavns Universitet ønsker at undgå interessekonflikter i forhold til indgåelse af aftaler med "egne" virksomheder sammenlignet med andre eksisterende virksomheder.

Københavns Universitet udlejer så vidt muligt, og hvis det ønskes, lokaler til spin-outs, der udspringer fra Københavns Universitets forskningsmiljøer og yder i øvrigt støtte til Københavns Universitets entreprenante forskere med hensyn til aftaler med Københavns Universitet og aftaler med eksterne investorer. Denne støtte ydes indtil det øjeblik en privat virksomhed er blevet etableret, hvorefter spin-out-virksomheden behandles som enhver anden ekstern virksomhed.

Uddannelse

På studentersiden er Københavns Universitets F&I-afdeling koordinator på satsningen, Next Generation, et fireårigt projekt på samlet 36 millioner kroner. Projektet er rettet mod entrepreneurship-aktiviteter for studerende og vil fokusere på opbygning af entrepreneurship-kompetencer i Region Hovedstaden.

Universitet har et velfungerede mentorprogram for kandidatstuderende. Her får hver studerende en personlig mentor fra private og offentlige institutioner. I 2010 er ca. 150 studerende blevet matchet med færdige kandidater. To gange om året afholdes karrierebørs, hvor der deltager ca. 20-30 virksomheder og mellem 450-600 studerende og færdige kandidater.

Universitet arbejder på at styrke relationen til de færdige kandidater gennem KU's alumneforening, som hvert år afholder et antal arrangementer, hvor såvel færdige kandidater som studerende inviteres.

Samarbejde med forskerparker og innovationsmiljøer

Københavns Universitet har gennem de seneste tre år opprioriteret samarbejdet med forskerparkerne Symbion A/S og Scion-DTU A/S og været aktiv i etableringen af innovationsmiljøet DTU-Symbion-Innovation A/S, så der i højere grad er skabt et stærkt innovationsmiljø i hovedstadsregionen, der er i stand til at tiltrække ekstern kapital (SEED).

Københavns Universitet samarbejder endvidere med Cobis A/S (Copenhagen Bio Science Park), som ligger på Nørre Campus.

3.5 Bygninger

Tabel 3.5.1: Eksisterende bygningsmasse
	2006	2007	2008	2009	2010
Lejet af UBST(m²)*	709.465	725.803	721.111	712.586	692.175
Lejet af andre	85.755	89.563	88.536	89.846	91.943
Ejet af Københavns Universitet	8.547	8.547	8.547	8.547	8.547
Heraf m² laboratorier, jf. unilab				245.000

Kilde: UBST's tabsoversigt, samt Campus-arbejdsgruppe

Københavns Universitet er ikke enig i Universitets- og Bygningsstyrelsens opgørelse af bygningsmasse lejet af Universitets-og Bygningsstyrelsen og bygningsmasse ejet af Københavns Universitet. Københavns Universitet oplyser følgende tal for de to kategorier samlet for 2006 625.059 m², for 2007 655.383 m², for 2008 655.050 m², for 2009 883.522 m² og for 2010 837.746 m².

3.5.1 Status på Københavns Universitets campusplan (akt 148 2006)

Ved udgangen af 2009 har Københavns Universitet fraflyttet 69.200 m² i forhold til måltallet om at fortætte 100.000 m².

Der er brugt 233 mio. kr. af de i alt 400 mio. kr., der i campusaktstykket er afsat til ombygninger af den eksisterende ejendomsmasse for at muliggøre fortætningen af primært Det sundhedsvidenskabelige fakultet og det humanistiske fakultet. I 2010 igangsættes fortætningsplan for det naturvidenskabelige fakultet.

Finansudvalget har december 2009 tiltrådt aktstykke om KUA 2 (38.600 m²), der sendes i udbud foråret 2010 og forventes færdiggjort ultimo 2012. Projekteringen af KUA 3 (28.000 m²) igangsættes i 2010.

Den løbende tilpasning af Campusplanen mv. har medført at geofagene tænkes flyttet til Nørre Campus, hvorved Øster Vold-komplekset frigøres.

Der er i 2009 afholdt idekonkurrence om Statens Naturhistoriske Museum. Idekonkurrencen skulle danne baggrund for det fortsatte arbejde med at realisere planerne for det ny museum, herunder finansieringen.

Den samlede konklusion er, at Københavns Universitets Campusplan følges med de nødvendige tilpasninger. Campusplan 2009 indeholder planer og initiativer for yderligere fortætning og samling af KU-enheder, som når disse er udført vil medføre, at yderligere arealer udgår af Københavns Universitets bygningsmasse og måltallet på 100.000 m² opnås.

3.5.2 Vedligehold

Københavns Universitet har i 2009 vedtaget en perspektiv-og investeringsplan for bygningsområdet. Planens hovedsigte er at tilvejebringe moderne forsknings-og uddannelsesfaciliteter, især på Nørre Campus, hvor bygningsmassen findes mest nedslidt og hvor hovedparten af Københavns Universitets laboratorier er beliggende, samt på KU LIFE.

Planen indebærer fire nybyggerier, hvoraf Ny Niels Bohr Science Park (45.000 m²) og Panum Ny Laboratoriebygning (30.000 m²) er under programmering og forventes færdige i 2014/primo 2015. Derudover planlægges nybyggeri ved KU FARMA 6.000 m² og på KU LIFE 6.500 m².

Tabel 3.5.2: Tilstandskarakter, vedligehold - KU-øvrige
	1-God	2-Over middel	3-Middel	4-Under middel	5-Dårlig	9-Ikke bedømt
2008	3,98 %	12,66 %	68,00 %	3,76 %	11,60 %	0,00 %
2006	8,26 %	12,86 %	61,08 %	17,66 %	0,13 %	0,00 %
2005	8,68 %	12,82 %	67,68 %	8,34 %	0,70 %	1,77 %

Kilde: UBST's bygningssyn

Tabel 3.5.3: Tilstandskarakter, vedligehold KU-LIFE
	1-God	2-Over middel	3-Middel	4-Under middel	5-Dårlig	9-Ikke bedømt
2008	4,51 %	29,13 %	42,00 %	24,14 %	0,21 %	0,00 %
2006	4,64 %	29,83 %	54,54 %	10,77 %	0,22 %	0,00 %
2005	14,43 %	21,88 %	43,52 %	19,95 %	0,22 %	0,00 %

Kilde: UBST's laboratorieundersøgelse

Tabel 3.5.4: Tilstandskarakter, vedligehold KU-FARMA
	1-God	2-Over middel	3-Middel	4-Under middel	5-Dårlig	9-Ikke bedømt
2008	14,17 %	33,33 %	50,58 %	1,92 %	0,00 %	0,00 %
2006	14,17 %	56,02 %	27,89 %	1,92 %	0,00 %	0,00 %
2005	14,17 %	64,59 %	19,32 %	1,92 %	0,00 %	0,00 %

Kilde: UBST's bygningssyn

Bygningsmassen vedligeholdes fornuftigt.

3.5.3 Laboratorieundersøgelsen

Universitets-og Bygningsstyrelsen har indgået aftale med Københavns Universitet om, at 1,8 mia. kr. af midlerne til fornyelse af laboratorielokaler kan anvendes til nybyggeri, til erstatning for eksisterende laboratorier, der anvendes/ombygges til mindre krævende laboratorieopgaver eller fraflyttes. Midlerne anvendes til ovennævnte fire nybyggerier.

Københavns Universitet har udarbejdet en investeringsplan for de resterende laboratorier, der nu gennemgår en kvalitetssikring i Universitets-og Bygningsstyrelsen med henblik på at udarbejde en endelig plan for renovering/opgradering.

3.5.5: Laboratorieundersøgelsen
	Areal	%-fordeling	Moderniseringsudgift	%-fordeling	Udgift/areal
KU I alt	245.000 m² 556.000 m²	44 % 100 %	2.500.000.000 kr. 5.856.000.000 kr.	43 % 100 %	10.200 kr./m² 10.500 kr./m²

Kilde: UBST's laboratorieundersøgelse

Midlerne afsat til fornyelse af laboratorielokaler vil medføre et løft af Københavns Universitets laboratoriemasse, ikke mindst set i lyset af de fire nybyggerier, der delvist finansieres af denne pulje.

Et væsentligt led i Københavns Universitets Campusplan er tilpasningen af Københavns Universitets forbrug af lokaler til SEA-ordningens bevillingsmæssige forudsætninger. Med Københavns Universitets Investerings-og Perspektivplan igangsættes en plan for opgradering af især de våde arealer på Nørre Campus og Frederiksberg Campus. En stor del af planen kan finansieres via midler til fornyelse af laboratorielokaler, jf. ovenfor.

Der igangsættes i 2010 et ESCO projekt på Panum Instituttet eller i anden egnet bygning.