4. Opfølgning på 50 %-målsætningen
4.1 Indledning
Det er regeringens mål, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en videregående uddannelse. Formålet er at sikre Danmarks vækst og velstand. Universiteterne, herunder Københavns Universitet, er centrale aktører i forhold til at opfylde 50 % -målsætningen.
Søgningen til og optaget på universitetsuddannelserne, de studerendes gennemførelse og universiteternes fastholdelse af de studerende på uddannelserne er centrale variable i forhold til at nå målsætningen. Københavns Universitets evne til at tiltrække nye studerende og få de studerende gennem studierne er afgørende for Københavns Universitets mulighed for at bidrage til at indfri 50 % -målsætningen.
4.2 Studieaktiviteten på Københavns Universitet
4.2.1 Søgning og optag
Søgningen til Københavns Universitet er mellem 2005 og 2009 steget med 12 procent svarende til landsgennemsnittet for universiteterne. Men optaget på Københavns Universitet er kun steget med 2 procent, mens det på universiteterne samlet set er steget med 5 procent. Københavns Universitet oplevede ikke den store stigning i søgningen mellem 2006 og 2007. Til gengæld steg søgningen til Københavns Universitet meget mellem 2008 og 2009, hvilket også resulterede i, at optaget på København Universitet steg med 18 procent, mens det samlet for alle universiteterne steg med 12 procent.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | Humaniora | 2.268 | 2.353 | 2.384 | 1.833 | 2.540 |
| Naturvidenskab | 1.826 | 1.761 | 1.758 | 1.413 | 1.760 | |
| Samfundsvidenskab | 2.573 | 2.608 | 2.569 | 2.102 | 3.300 | |
| Sundhedsvidenskab | 2.348 | 2.401 | 2.359 | 1.588 | 2.551 | |
| Teknisk videnskab | 62 | 71 | 87 | 65 | 71 | |
| Teologi | 118 | 79 | 75 | 60 | 81 | |
| I alt | 9.195 | 9.273 | 9.232 | 7.061 | 10.303 | |
| Indeks | 100 | 101 | 100 | 77 | 112 | |
|
Mellemlange videregående uddannelser på KU ikke under VTU |
207 | 159 | 158 | 171 | 174 | |
| Alle universiteter | Humaniora | 7.180 | 7.293 | 7.654 | 6.296 | 7.967 |
| Naturvidenskab | 3.243 | 3.219 | 3.422 | 2.934 | 3.519 | |
| Samfundsvidenskab | 10.143 | 9.936 | 10.397 | 9.168 | 11.811 | |
| Sundhedsvidenskab | 4.075 | 4.133 | 4.072 | 2.707 | 4.285 | |
| Teknisk videnskab | 1.479 | 1.484 | 1.627 | 1.667 | 1.792 | |
| Teologi | 185 | 142 | 123 | 102 | 133 | |
| I alt | 26.305 | 26.207 | 27.295 | 22.874 | 29.507 | |
| Indeks | 100 | 100 | 104 | 87 | 112 | |
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Tallene for "alle universiteter" omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Anm. Tallene er opgjort pr. 5. juli det pågældende år.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | Humaniora | 1.825 | 1.805 | 1.820 | 1.466 | 1.827 |
| Naturvidenskab | 1.396 | 1.372 | 1.487 | 1.140 | 1.444 | |
| Samfundsvidenskab | 1.533 | 1.573 | 1.612 | 1.493 | 1.562 | |
| Sundhedsvidenskab | 942 | 941 | 940 | 892 | 1.014 | |
| Teknisk videnskab | 75 | 78 | 94 | 62 | 68 | |
| Teologi | 133 | 98 | 90 | 60 | 93 | |
| I alt | 5.904 | 5.867 | 6.043 | 5.113 | 6.008 | |
| Indeks | 100 | 99 | 102 | 87 | 102 | |
|
Mellemlange videregående uddannelser på KU ikke under VTU |
107 | 107 | 86 | 121 | 112 | |
| Alle universiteter | Humaniora | 6.110 | 6.170 | 6.370 | 5.242 | 5.953 |
| Naturvidenskab | 2.695 | 2.707 | 3.096 | 2.547 | 3.101 | |
| Samfundsvidenskab | 7.183 | 7.265 | 7.785 | 6.952 | 7.440 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.751 | 1.759 | 1.748 | 1.666 | 1.960 | |
| Teknisk videnskab | 1.314 | 1.340 | 1.504 | 1.589 | 1.662 | |
| Teologi | 206 | 162 | 146 | 97 | 147 | |
| I alt | 19.259 | 19.403 | 20.649 | 18.093 | 20.263 | |
| Indeks | 100 | 101 | 107 | 94 | 105 | |
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Tallene for "alle universiteter" omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Det realiserede optag på bacheloruddannelsen ligger både i 2008 og 2009 under målet i udviklingskontrakten for de pågældende år. I 2009 var Københavns Universitet dog tættere på målet end i 2008.
| Mål | Realiseret | |
|---|---|---|
| 2008 | 6.000 | 5.175 |
| 2009 | 6.100 | 6.025 |
| 2010 | 6.300 |
Kilde: KU's årsrapport 2008.
4.2.2 Tilgangen
Tilgangen til Københavns Universitet har i 2006 til 2008 fulgt den gennemsnitlige udvikling for alle universiteterne. Mellem 2006 og 2007 steg tilgangen med 3 procent, mens tilgangen mellem 2007 og 2008 faldt med 11 procent.
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 1.912 | 1.809 | 1.696 |
| Naturvidenskab | 1.225 | 1.353 | 1.105 |
| Samfundsvidenskab | 1.301 | 1.368 | 1.244 |
| Sundhedsvidenskab | 815 | 875 | 777 |
| I alt | 5.253 | 5.405 | 4.822 |
| Indeks | 100 | 103 | 92 |
| Mellemlange videregående uddannelser på KU, der ikke er under VTU |
92 | 75 | 102 |
| I alt tilgang på KU | 5.345 | 5.480 | 4.924 |
| Andelen af videregående uddannelser på KU, der ikke er under VTU | 2 % | 1 % | 2 % |
| Alle Universiteter | 18.381 | 19.165 | 16.877 |
| Indeks | 100 | 104 | 92 |
| Øvrige videregående uddannelser på universiteterne | 1.424 | 1.372 | 1.440 |
| Alle videregående uddannelser på universiteterne | 19.805 | 20.537 | 18.317 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Tilgangen er opgjort mellem 1. oktober året før til 30. september i året, som fremgår af tabellen. Tallene for "Alle universiteter" omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
* omfatter tilgang til bachelor-og uddelte kandidatuddannelser på Københavns Universitet.
4.2.3 Frafald og gennemførsel
I 2008 var 18 procent af de bachelorstuderende på Københavns Universitet ophørt på første år af deres bachelorstudie. Det gennemsnitlige niveau for alle universiteter var lavere, nemlig 16 procent. Andelen har på Københavns Universitet været nogenlunde konstant mellem 2006 og 2008, mens den på alle universiteterne samlet er faldet. Frafaldet det første studieår på humaniora og samfundsvidenskab på Københavns Universitet ser dog ud til at være faldet mellem 2006 og 2008.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | ||||
| Humaniora | 28 % | 18 % | 23 % | |
| Samfundsvidenskab | 20 % | 18 % | 15 % | |
| Teknisk /naturvidenskab | 15 % | 16 % | 18 % | |
| Sundhedsvidenskab | 9 % | 18 % | 11 % | |
| I alt | 18 % | 17 % | 18 % | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 23 % | 18 % | 21 % | |
| Samfundsvidenskab | 21 % | 18 % | 17 % | |
| Teknisk /naturvidenskab | 17 % | 17 % | 16 % | |
| Sundhedsvidenskab | 9 % | 21 % | 10 % | |
| I alt | 19 % | 18 % | 16 % |
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter
Der var i 2008 50 procent af de studerende på Københavns Universitet, der gennemførte deres bacheloruddannelse inden for normeret tid plus et år. Det er under gennemsnittet for alle universiteter, som er 56 procent. Det er især på humaniora og teknisk/naturvidenskab, at færre studerende på Københavns Universitet gennemfører på normeret tid plus et år i forhold til landsgennemsnittet. Andelen, som gennemfører på normeret tid plus et år, er dog steget mellem 2006 og 2008 inden for de fleste hovedområder.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | ||||
| Humaniora | 40 % | 45 % | 41 % | |
| Samfundsvidenskab | 58 % | 59 % | 62 % | |
| Teknisk /naturvidenskab | 38 % | 40 % | 42 % | |
| Sundhedsvidenskab | 52 % | 61 % | 68 % | |
| I alt | 45 % | 49 % | 50 % | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 48 % | 51 % | 51 % | |
| Samfundsvidenskab | 62 % | 62 % | 63 % | |
| Teknisk /naturvidenskab | 43 % | 45 % | 52 % | |
| Sundhedsvidenskab | 54 % | 61 % | 68 % | |
| I alt | 53 % | 55 % | 56 % |
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter
På kandidatdelen ligger Københavns Universitet over gennemsnittet for alle universiteter med hensyn til gennemførelse på normeret tid plus et år. Det er inden for samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab, at Københavns Universitet ligger over gennemsnittet. Andelen, som gennemfører på normeret tid plus et år på kandidatdelen på Københavns Universitet, er steget kraftigt fra 35 procent i 2005 og til 56 procent i 2008.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | |||||
| Humaniora | 23 % | 27 % | 39 % | 37 % | |
| Samfundsvidenskab | 39 % | 46 % | 57 % | 59 % | |
| Sundhedsvidenskab | 56 % | 30 % | 74 % | 87 % | |
| Teknisk /naturvidenskab | 43 % | 46 % | 57 % | 61 % | |
| I alt | 35 % | 39 % | 53 % | 56 % | |
| Alle universiteter | |||||
| Humaniora | 30 % | 29 % | 39 % | 37 % | |
| Samfundsvidenskab | 47 % | 47 % | 54 % | 55 % | |
| Sundhedsvidenskab | 55 % | 41 % | 69 % | 72 % | |
| Teknisk /naturvidenskab | 52 % | 52 % | 63 % | 63 % | |
| I alt | 41 % | 41 % | 51 % | 51 % |
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter
4.2.4 Fuldførte
I 2008 fuldførte 3.307 studerende en kandidatuddannelse på Københavns Universitet. Antallet af dimittender fra Københavns Universitet er mellem 2007 og 2008 faldet med 10 procent, mens det på landsplan er faldet med 7 procent. Samtidig steg antallet af dimittender fra Københavns Universitet ikke så meget som på landsplan mellem 2006 og 2007. I alt betyder det, at mens antallet af dimittender på landsplan er nogenlunde det samme i 2006 og 2008, er antallet af dimittender på Københavns Universitet faldet med 9 procent.
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 1.063 | 1.085 | 993 |
| Naturvidenskab | 932 | 980 | 763 |
| Samfundsvidenskab | 903 | 920 | 917 |
| Sundhedsvidenskab | 717 | 694 | 633 |
| Teknisk videnskab | . | . | * |
| I alt | 3.615 | 3.679 | 3.307 |
| Indeks | 100 | 102 | 91 |
| Øvrige videregående uddannelser På KU, der ikke er under VTU |
74 | 100 | 71 |
| Alle universiteter | 11.983 | 12.889 | 12.051 |
| Indeks | 100 | 108 | 101 |
| Sundhedsvidenskab | 54 | 61 | 68 |
| I alt | 53 | 55 | 56 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Fuldførte er fra 1. oktober til 30. september det pågældende år.
*: under 3 fuldførte kandidater.
4.2.5 Fuldførelsesalder
I 2008 var fuldførelsesmedianalderen for kandidater på Københavns Universitet 28,8 år. Det er højere end medianalderen for kandidater fra alle universiteter, som er på 28,2 år. Specielt er fuldførelsesalderen for kandidater fra humaniora høj.
| (år) | 2006 | 2007 | 2008 |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 30,4 | 30,2 | 30,6 |
| Naturvidenskab | 28,5 | 28,6 | 28,5 |
| Samfundsvidenskab | 28,1 | 28,2 | 28,1 |
| Sundhedsvidenskab | 28,0 | 28,0 | 28,0 |
| I alt | 28,8 | 28,7 | 28,8 |
| Alle universiteter | 28,3 | 28,2 | 28,2 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
4.2.6 Studietid og studieeffektivitet
Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2008 7,2 år på Københavns Universitet, mens den var 6,5 år for alle universiteterne. Den gennemsnitlige studietid har været nogen lunde konstant mellem 2006 og 2008.
| (år) | 2006 | 2007 | 2008 |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 8,1 | 7,7 | 8,1 |
| Naturvidenskab | 6,8 | 7,1 | 6,9 |
| Samfundsvidenskab | 6,7 | 6,9 | 7 |
| Sundhedsvidenskab | 6,9 | 6,8 | 6,6 |
| Teknisk videnskab | . | . | 6,2 |
| I alt | 7,1 | 7,2 | 7,2 |
| Alle universiteter | 6,6 | 6,5 | 6,5 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Ser man på, hvor mange ECTS-point de studerende udløser om året, har Københavns Universitet haft et fald fra 39,7 i 2006 til 36,3 i 2008.
En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS-point, selv om vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan gennemsnitlig antal ECTS-point pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selv om alle de studerende følger deres studier på normeret tid.
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | 39,7 | 39,1 | 36,3 |
| Alle universiteter | 41,7 | 41,7 | 40,4 |
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter
4.2.7 Social arv
Tabellen nedenfor viser tendensen til, at børn af forældre med henholdsvis grundskole, erhvervsfaglig, gymnasial, kort -, mellemlang -eller lang videregående uddannelse påbegynder en universitetsuddannelse.
Generelt er der større tilbøjelighed til, at et barn af forældre med en lang eller mellemlang videregående uddannelse påbegynder en universitetsuddannelse end børn af forældre med en gennemsnitlig uddannelse.
For børn af forældre med en grundskole, erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse svarer billedet på Københavns Universitet til gennemsnittet for alle universiteter. Der er lidt lavere tilbøjelighed til, at børn af forældre med en kort eller mellemlang videregående uddannelse påbegynder en universitetsuddannelse på Københavns Universitet i forhold til samlet på alle universiteterne. Der er en tydelig tendens til, at børn af forældre med en lang videregående uddannelse oftere påbegynder en uddannelse på Københavns Universitet end gennemsnittet for alle universiteterne.
| 2006 | 2007 | 2008 | ||
|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | ||||
| Grundskole | 0,2 | 0,2 | 0,2 | |
| Erhvervsfaglig | 0,6 | 0,6 | 0,6 | |
| Gymnasial | 0,8 | 0,8 | 1,0 | |
| Kort videregående | 1,3 | 1,3 | 1,3 | |
| Mellemlang videregående | 1,9 | 2,0 | 1,8 | |
| Lang videregående | 4,6 | 4,5 | 4,5 | |
| I alt for alle universiteter | ||||
| Grundskole | 0,2 | 0,2 | 0,2 | |
| Erhvervsfaglig | 0,7 | 0,7 | 0,7 | |
| Gymnasial | 0,8 | 0,8 | 0,8 | |
| Kort videregående | 1,4 | 1,4 | 1,5 | |
| Mellemlang videregående | 2,0 | 2,0 | 2,0 | |
| Lang videregående | 3,6 | 3,5 | 3,5 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets-og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Tilgangen er opgjort pr. 1. oktober. Tallene omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling, og derfor ikke diplomingeniøruddannelserne.
Tabellens tal viser forholdet (ratio) mellem fordelingen af uddannelsesniveauet for forældre til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse og fordelingen af de 5060-åriges uddannelsesniveau (forældregenerationen). Ratioen for grundskole er f.eks. beregnet på følgende måde:
Ratio = procent af tilgangen til universiteterne, som har forældre med højest grundskole
procent af de 50-60-årige i Danmark, som har højest grundskole
I 2008 begyndte 810 personer på universiteterne, som havde forældre, hvis højeste uddannelse var grundskole. Det svarer til 5,5 procent af tilgangen til universiteterne. Samme år var der 231.103 blandt de 50-60-årige i befolkningen, hvis højeste uddannelse var grundskole. Det svarer til 29,1 procent af de 50-60-årige. Ratioen beregnes ved at dele 5,5 med 29,1. Resultatet er 0,2. Det viser, at der var en mindre andel af forældre til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse, der har en grundskoleuddannelse, end andelen med en grundskoleuddannelse blandt de 50-60årige (forældregenerationen). En ratio på 1 ville være udtryk for en ligevægt.
Samtidig begyndte 3.794 personer på universiteterne, som havde forældre med en lang videregående uddannelse. Det svarer til 25,6 procent af tilgangen til universiteterne. Samme år var der 58.943 personer blandt de 50-60-årige i befolkningen, som havde en lang videregående uddannelse. Det svarer til 7,4 procent af de 50-60-årige. Ratioen beregnes ved at dele 25,6 med 7,4. Resultatet er 3,5. Det viser, at andelen af forældrene til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse, der også selv har en lang videregående uddannelse, er større end andelen med en lang videregående uddannelse blandt de 50-60-årige (forældregenerationen).
4.3 Københavns Universitets bidrag til opnåelse af 50 % målsætningen
De seneste beregninger, foretaget af Universitets-og Bygningsstyrelsen, viser, at optaget på de videregående uddannelser skal øges med 19 procent i 2015 i forhold til 2009, hvis 50 % -målsætningen skal nås udelukkende ved at øge optaget.
En anden vigtig variabel er at mindske frafaldet. 50 % -målsætningen kan ikke nås udelukkende ved at mindske frafaldet. Der bliver tale om et samspil mellem øget optag og mindre frafald. Hvis frafaldet kan reduceres sådan, at 90 procent af de, der påbegynder en videregående uddannelse, senere fuldfører den, vil 50 %-målsætningen kunne nås, hvis optaget i 2015 er øget med ca. 12 procent. Uden et reduceret frafald vil kravet være 19 procent. I dag fuldfører ca. 85 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse, senere en videregående uddannelse.
Hvis Københavns Universitet skal fastholde sin andel af studerende på de videregående uddannelser alene ved at øge optaget, skal optaget være 19 procent højere i 2015 i forhold til 2009.
4.4 Konklusion
Søgning og optag
Søgningen til Københavns Universitet steg med 12 procent mellem 2005 og 2009, hvilket svarer til det samlede billede for universiteterne. I samme periode steg optaget på Københavns Universitet med to procent, mens den samlede stigning for universiteterne var på 5 procent.
Tilgangen til Københavns Universitet har i perioden 2006-2008 fulgt udviklingen for alle universiteterne.
Hvor antallet af fuldførte kandidater på landsplan er nogenlunde det samme i 2006 og 2008, er antallet af fuldførte kandidater på Københavns Universitet faldet med 9 procent i perioden. Faldet i antallet af fuldførte kandidater fra 2007 til 2008 er konstateret på landsplan. Københavns Universitet peger på følgende forklaring på faldet på landsplan:
- Overproduktion i 2007: Overgangen til ny karakterskala i september 2007 betød, at mange studerende ønskede at få bedømt specialet under den gamle skala. Dette medførte en større produktion i 2007 end forventet.
- Lav arbejdsløshed: Det generelt gunstige arbejdsmarked kan have tilskyndet flere studerende til at tage job i stedet for at færdiggøre kandidatstudiet.
Københavns Universitet har i udviklingskontrakten forpligtet sig til at fastholde et optag svarende til den procentvise andel af en ungdomsårgang. Med stigende ungdomsårgange vil dette mål naturligvis medføre stigning i det absolutte optag af studerende. Københavns Universitet har i 2009 stort set indfriet dette mål.
Københavns Universitet finder det usikkert, om universitetet kan fastholde den øgede søgning, som universitetet oplevede i 2009. Ligeledes er det usikkert, om universitetet kan øge optaget yderligere. Det skyldes primært, at en del af den øgede søgning sker til områder, hvor der i forvejen er kapacitetsbegrænsninger.
Kapacitetsbegrænsningen skyldes dels aftaler med videnskabsministeriet ved dimensionerede uddannelser, hvor kapaciteten ikke kan øges af universitetet alene, og hvor videnskabsministeren fastsætter antallet af pladser. F.eks. er antallet af pladser på lægeuddannelsen i 2010 reduceret med 21 efter en ministerbeslutning. Kapacitetsbegrænsningen skyldes dels universitetets ønske om ikke at uddanne til ledighed samt universitetets bygnings-og undervisningskapacitet. Universitetet har primært ledig kapacitet inden for det naturvidenskabelige område, hvor lav søgning medfører, at ikke alle studiepladser udnyttes.
Frafald
Med henblik på fastholdelse oplever universitetet et fortsat fald i frafaldet på 1. år (I perioden 2006-2009 fra 18 til nu 13,2 procent). På baggrund af de nedenfor nævnte tiltag vurderer KU, at denne tendens fortsætter, mens det samlede frafald må forventes at stige kortvarigt som følge af en meget aktiv indsats for 'oprydning i spøgelsesstuderende'.
Langt det største frafald sker på 1. år. Det medfører bl.a. at universitetet har fokus på integrerende studiestartprogrammer fra 1.
3. semester samt tilpasning af studieordningerne bl.a. med prøver tidligt på 1. og 2. semester. Samtidig er det centralt at øge opmærksomheden på førsteårsstuderendes særlige behov, og at yde god vejledning ved potentiel/reel forsinkelse.
Universitetet har i de seneste år investeret betydelige midler i forbedring af studiemiljøet, herunder etablering af specialearbejdspladser, studiepladser, trådløst internet etc. Denne satsning fortsætter i 2010.
Fuldførelsesalder og studietid
Alderen for optagne på universitetet er faldende, fra 22 år i 2004 til 21,3 i 2009. Dette forventes at smitte af på kandidatalderen. Men kandidatalderen er også faldende for allerede indskrevne, fra 29,1 i 2004 til 28,5 i 2009. Københavns Universitet forventer, at denne tendens fortsætter, bl.a. på grund af nedenstående iværksatte tiltag.
Af konkrete initiativer, der forventes at have positiv indvirkning på studietiden nævner Københavns Universitet:
- Implementering af en gennemskuelig års-og skemastruktur for hele universitetet, og dermed bedre mulighed for, at den enkelte studerende kan bevæge sig på tværs af uddannelser/fakulteter uden risiko for studietidsforlængelse.
- Mere fælles administrativ praksis, herunder harmonisering af frister og orlovsregler på tværs af fakulteter vil øge gennemsigtigheden og fleksibilitet og dermed forbedre de studerendes muligheder for tilrettelæggelse af studiet.
- Etablering af en fælles kursusdatabase for hele universitetet, og dermed mere fleksibel studietilrettelæggelse for den enkelte studerende.
- Fleksibel meritpraksis, både hvad angår godkendelse af udlandsophold og studieelementer ved andre universiteter.
- Effektiv studietilrettelæggelse f.eks. blokstruktur og fremtidig udnyttelse af muligheden for enkeltkurser på kandidatuddannelsen, hvis kun en mindre del af bacheloruddannelsen mangler.
- Sommerkurser, som giver studerende mulighed for af afkorte studietiden og/eller indhente manglende elementer.
- Fortsat fokus og opfølgning på specialeforløbet, herunder på tidspunktet for indgåelse af specialekontrakt.
Gennemførelse
Københavns Universitet har over de seneste 4 år oplevet en stigning andelen af studerende, der gennemfører på normeret tid plus et år. På bachelorstudiet er andelen steget fra 45 procent i 2006 til 55 procent i 2009 og på kandidatuddannelserne er andelen steget fra 35 procent i 2005 til 58 procent i 2009. Københavns Universitet forventer, at den positive udvikling fortsætter. Universitetet har iværksat en række tiltag, som skal forbedre studieeffektiviteten. Københavns Universitet vurderer, at disse tiltag også bidrager til at indfri 50 %målsætningen:
- Universitetets fakulteter samarbejder om intensiv rekrutteringsindsats over for folkeskole og gymnasiale uddannelser, herunder 'studerende for en dag' , 'praktikophold' temakurser for elever og lærere.
- Universitetet anvender i høj grad moderne medier i informationen om universitetets uddannelsesmuligheder (sms, facebook, internet m.v.).
- Det sker en fortsat udvikling af integrerede studiestartprogrammer strækkende sig over 1. til 3. semester.
- Fortsat fokus på øget kvalitet i vejledningen på alle niveauer herunder professionalisering af vejledere (årlige handleplaner i relation til den vedtagne vejledningsstrategi).
- Opfølgning på implementering af faste tidsfrister for specialer alt efter fakultet og fag bl.a. for at sikre forventningsafstemning mellem vejleder og studerende.
- Bestræbelser for at minimere perioden fra 90 ECTS-point er aflagt og til indgåelse af specialekontrakt.