5. Kvalitet i uddannelserne

Universitets-og Bygningsstyrelsen har fokus på kvalitet i uddannelserne og har i november 2009 udsendt en rapport om universiteternes kvalitetsarbejde. Rapporten er udarbejdet efter drøftelser med en arbejdsgruppe nedsat af universiteterne. I rapporten præsenterer Universitets-og Bygningsstyrelsen de centrale regler for universiteternes kvalitetsarbejde, og de otte universiteter præsenterer deres kvalitetspolitikker, rammerne for deres interne kvalitetsarbejde og konkrete eksempler på kvalitetsinitiativer. Rapporten understøtter på denne måde universiteternes erfaringsudveksling i forhold til konkrete kvalitetsinitiativer. Set i dette perspektiv er det relevant at sætte fokus på, hvordan og i hvilket omfang universiteterne arbejder systematisk med at udvikle kvaliteten i uddannelserne.

Udviklingen af undervisningskvaliteten udgør en væsentlig parameter i forhold til at sikre kvaliteten af uddannelserne. Københavns Universitet har på linje med andre universiteter oprettet universitetspædagogiske centre, der skal være med til at udvikle undervisnings-og uddannelseskvaliteten.

5.1 Kvalitetsarbejdet på Københavns Universitet

Principperne og målene for Københavns Universitets kvalitetsarbejde er formelt fastlagt i universitetets strategi "Destination 2012", udviklingskontrakt 2008-2010 og den strategiske handleplan 2008-2012, hvor der er opstillet mål for at styrke kvaliteten i uddannelserne. Med henblik på at sikre en kontinuerlig udvikling af kvaliteten af universitetets fag og uddannelser er målet at udvikle overordnede kvalitetssikringsprincipper for uddannelsesområdet, der udfoldes i politikker fælles for hele universitetet.

Det understreges ligeledes, at Københavns Universitet vil udvikle et kvalitetssystem og oprette en innovationspulje, der kan motivere forskerne til at arbejde mere målrettet med udviklingen af deres undervisning, nye uddannelseselementer og uddannelser. Det fremgår ligeledes, at universitetet vil forsøge at udvikle en praksis, hvor kvalitetsløft inden for uddannelsesområdet i stigende grad monitoreres og belønnes.

I Københavns Universitets udviklingskontrakt opstilles følgende mål for kvaliteten i uddannelserne:

Udvikle en samlet kvalitetssikringsmodel for uddannelsesområdet, der udfoldes i politikker og procedurer. Kvalitetssikringsmodellen vil integrere best practice fra internationale kvalitetssikringsmodeller på universitetsområdet, de nationale akkrediteringer og eksterne myndighedskrav
Udvikle et koncept for offentliggørelse af undervisningsevalueringer og at offentliggøre alle undervisningsevalueringer
Udarbejde en strategi for nye undervisningsformer og efteruddannelse af undervisere
Oprette et parallelsprogcenter
Udvikle en fælles webportal for studie-og erhvervsvejledning
Alle frafaldstruede studerende, der er mere end 30 ECTS bagud, vil blive tilbudt målrettet vejledning
Oprettelse af 1.600 læsepladser
Adgang til trådløst net og printfaciliteter fra læsepladser og studenteropholdsområder

For at imødekomme disse strategiske kvalitetsmål har universitetet udviklet politikker og procedurer, som bygger på interne erfaringer, erfaringer fra internationale kvalitetsmodeller på universitetsområdet, nationale akkrediteringskriterier og eksterne myndighedskrav.

Københavns Universitets politik for kvalitetssikring af uddannelser tager udgangspunkt i målet om at udbyde forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale niveau. Kvalitetssikringssystemer skal derfor opfylde to centrale forhold:

Kvalitetssikringssystemet skal til stadighed kunne dokumentere kvaliteten og relevansen af universitetets uddannelser
Kvalitetssikringssystemet skal kunne understøtte den løbende kvalitetsudvikling af uddannelser

Der er derfor udarbejdet politikker for at sikre den ledelsesmæssige og organisatoriske struktur af kvalitetsarbejdet, det centrale kvalitetsarbejde for eksisterende uddannelser samt det centrale kvalitetsarbejde for nye uddannelser - det såkaldte årshjul.

5.2 Universitetspædagogiske initiativer på Københavns Universitet

Københavns Universitet har etableret en række universitetspædagogiske enheder, der er placeret decentralt på de enkelte fakulteter. De pædagogiske enheder har alle til formål at sikre den løbende kvalitetsudvikling af universitetets uddannelser.

Enhederne arbejder blandt andet med universitetspædagogisk udviklingsarbejde, herunder kurser for undervisere og vejledere, adjunktpædagogikum, konsulentvirksomhed ved uddannelsesvejledning og curriculumplanlægning, fagdidaktisk forskning, kurser og forskellige former for vejledning for bachelor-, kandidat-og ph.d.-studerende inden for læreprocesser og studieteknik samt generel pædagogisk kvalitetssikring, udvikling og evaluering.

Nedenstående eksempler giver et indblik i nogle af de universitetspædagogiske initiativer, som universitetet arbejder med.

5.2.1 Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, CIP

Københavns Universitet har i 2008 etableret et Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, CIP. Centeret fungerer både som forsknings-og kursuscenter, hvor de blandt andet gennemfører forskningsbaserede sprogkurser i engelsk og dansk, der er skræddersyede til de forskellige behov på universitetet. Sprogkurserne udbydes til undervisere, forskere, administrativt personale, ph.d.-studerende, og der tilbydes også en række sprogkurser til danske og internationale studerende samt en række andre services som for eksempel foredrag, gå-hjem-møder og studiegrupper. Herved sikres kvaliteten i den engelsksprogede undervisning, idet ansatte og studerende kan få hjælp til at blive endnu bedre til at håndtere sproglige udfordringer på et professionelt niveau.

5.2.2 Certificering af undervisernes sprogkompetencer

Københavns Universitet har ligeledes fokus på at introducere en professionel certificering af undervisernes sprogkompetencer for at kvalitetssikre den engelsksprogede undervisning. I 2008 oprettede universitetet efter bestyrelsesbeslutning Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP).

Kerneaktiviteten i CIP er at tilbyde forskningsbaserede sprogkurser i engelsk til underviserne. CIP tilbyder desuden certificering af underviseres sprogkompetence i engelsk. CIP har gennemført certificering af undervisere ved de engelsksprogede COME-uddannelser (Copenhagen Masters of Excellence-uddannelserne). Målet er inden 2012 at etablere 15-20 to-årige engelsksprogede kandidatuddannelser, der kan tiltrække dygtige danske og internationale studerende, som sammen kan skabe et internationalt studiemiljø i verdensklasse.

Universitetet har besluttet, at alle de forskere, der underviser på engelsksprogede uddannelser på Det Biovidenskabelige Fakultet skal have kvalitetssikret deres engelskkundskaber i løbet af de næste to år. Her vil ca. 250 undervisere gennemgå certificering.

CIP har selv udviklet den test, som forskere skal igennem for at få den sproglige certificering, fordi der ikke findes en standardtest, som kan tage højde for den højt specialiserede undervisning, universitetsforskere varetager.

5.2.3 Belønningsstrukturer for undervisning

Københavns Universitet har oprettet en innovationspulje, der har til formål at motivere universitetets forskere til at arbejde mere målrettet med udviklingen af deres undervisning samt udvikle nye uddannelseselementer og uddannelser. Universitetet vil på denne måde søge at udvikle en praksis, hvor kvalitetsløft inden for uddannelsesområdet i stigende grad monitoreres og belønnes. Af universitetets strategi "Destination 2012" fremgår det ligeledes, at de vil arbejde for, at der generelt lægges større vægt på de uddannelsesmæssige kompetencer i forbindelse med besættelse af akademiske stillinger.

5.2.4 Projekt om fremtidens undervisningsmiljø

Aktuelt arbejder Institut for Naturfagenes Didaktik på et projekt om fremtidens undervisningsmiljø på universitetet. Projektet har til formål at udarbejde en rapport, der med baggrund i didaktisk og pædagogisk forskning samt danske og internationale erfaringer med byggeri giver et overblik over, hvad der er afgørende for et godt undervisningsmiljø på universitet. Herunder, hvordan de fysiske rammer kan understøtte undervisningsmiljøet. Hensigten med projektet er, at visionerne fra rapporten konkretiseres med bud på mulige ombygninger af HCØ-komplekset, Universitetsparken 5.

5.2.5 Udvikling af nye undervisningsformer

På Det Biovidenskabelige Fakultet, LIFE, har man arbejdet på at udvikle nye fleksible undervisningsformer ved brug af IKT-støttet læring. Her har man blandt andet udviklet et tværfagligt online kursus med titlen "Climate Change Impacts, Adaptation and Mitigation", hvor målgruppen er studerende fra hele verden, der eksempelvis læser inden for fagområder som naturvidenskab, forvaltning eller økonomi.

I udviklingen af det nye kursusudbud har LIFE været inspireret af Gilly Salmon, der har udviklet en pædagogisk model for e-læring, der bygger på sociale læringsteorier, hvor der lægges vægt på, at de studerende er aktive undervejs i forløbet. Erfaringerne fra LIFE viser, at anvendelsen af IKT-støttet læring har stor betydning for undervisningskvaliteten. En analyse foretaget af LIFE fra december 2009 viser bl.a., at det pædagogiske potentiale i de IKT-støttede undervisningsforløb har resulteret i et karaktergennemsnit over middel, lavt frafald, høj aktivitet og stor tilfredshed blandt de studerende og derved en forøgelse af undervisningskvaliteten.

5.3 Opfyldelse af informationsforpligtelse i henhold til Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne

Universitets- og Bygningsstyrelsens tilsyn med Københavns Universitets implementering af Lov om gennemsigtighed og åbenhed følger op på det tilsyn, styrelsen gennemførte i 2007.

Ved statusopgørelsen i 2007 vurderede Universitets-og Bygningsstyrelsen, at der var et enkelt punkt, Københavns Universitet ikke havde opfyldt, mens to punkter delvist var opfyldt. De resterende punkter blev vurderet som opfyldt. Københavns Universitet har efterfølgende rettet op på det uopfyldte punkt, der drejede sig om evalueringer. De to delvist opfyldte punkter, der omhandlede værdigrundlag og karaktergivning, er dog stadig kun delvist opfyldt. Derudover er der ved status i 2010 to punkter yderligere, hvor Københavns Universitet kun opfylder kravene delvist. Det er områderne aktuelle uddannelser og gennemførsel.

Københavns Universitet har modtaget et notat fra Universitets-og Bygningsstyrelsen om tilsynet. Resultatet af tilsynet vil blive offentliggjort i en selvstændig rapport, når tilsynet er gennemført på alle otte universiteter.

5.4 Udvikling af en kvalitetsorganisation på Københavns Universitet

Af Universitets- og Bygningsstyrelsens rapport om universiteternes kvalitetsarbejde fra 2009 fremgår det, at Københavns Universitet har arbejdet med at udvikle en overordnet kvalitetsmodel samt en politik for kvalitetssikring af universitets uddannelser.

Københavns Universitets politik for kvalitetssikring af uddannelser fokuserer på at udvikle et kvalitetssikringssystem, der til stadighed skal dokumentere kvaliteten og relevansen af universitetets uddannelser og understøtte en kontinuerlig kvalitetsudvikling af uddannelserne.

Det overordnede ansvar for kvalitetssikringen af uddannelser er placeret decentralt på de enkelte fakulteter. Dekanerne er således ansvarlige for at sikre sammenhængen mellem uddannelse og forskning, kvaliteten af uddannelserne og undervisningen samt den tværgående kvalitetsudvikling af uddannelse og forskning. De enkelte studienævn har til opgave at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og følge op på uddannelses-og undervisningsevalueringerne.

For at sikre en fælles indsats og udveksling af "best practice" på tværs af universitets fakulteter har universitet etableret Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR), der ligeledes skal fungere som et rådgivende organ for universitetets ledelse. Universitetets centrale Uddannelsesservice sekretariatsbetjener KUUR, koordinerer kvalitetsarbejdet i forhold til ACE, sikrer videnspredningen og best practise og yder konsulentbistand til fakulteterne i deres arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne.

Der er blandt andet formuleret en kvalitetssikringspolitik for kvalitetsarbejdet, der løbende udvikles i tæt dialog med studerende, videnskabeligt personale og teknisk administrativt personale, samt et fælles grundlag for forskningsbaserede uddannelser.

Som følge af nye myndighedskrav (ny akkrediteringsvejledning) og universitetets fokus på øget kvalitet i uddannelser har Københavns Universitet igangsat en proces med udvikling af en revideret kvalitetssikringspolitik for universitetets uddannelser. Den forventes at være færdig ultimo 2010.

5.4.1 Kvalitetssikring af nye uddannelser

Københavns Universitet har udarbejdet en procedure for ansøgninger om nye uddannelser. Proceduren er konkretiseret i et årshjul, der er et led i kvalitetssikringen af universitetets ansøgninger om nye uddannelser, inden de sendes videre til ACE.

Årshjulet begynder ca. seks måneder før ACE s ansøgningsfrist, hvor de enkelte fakulteter indsender idéoplæg til nye uddannelser til Uddannelsesservice. I idéoplægget skal fakultetet besvare følgende spørgsmål: Kort beskrivelse af uddannelsen, sammenhæng med Københavns Universitets strategier, intern konkurrence/samarbejde, relation til akkrediteringskriterierne, internationalisering samt andre forhold. Efter drøftelser af idéoplægget i Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd indsender fakulteterne ca. en måned før ansøgningsfristen det endelige forslag om nye uddannelser til Uddannelsesservice. Forslagene behandles og godkendes af universitetets ledelse (rektorat og dekaner). Såfremt forslaget godkendes af ledelsen, sender prorektor de underskrevne uddannelsesansøgninger til ACE.

5.4.2 Procedure for undervisningsevalueringer

Københavns Universitet har indført en fælles procedure for offentliggørelse af information om undervisningsevalueringer. Hvert studienævn skal lave en kvalitativ sammenfatning af kursusevalueringerne i en evalueringsrapport. Gennemgangen af kursusevalueringerne opdeles i tre kategorier: A, B og C.

Kategori A repræsenterer den undervisning, der kan være til inspiration for andre, i kategori B samles den undervisning, der virker tilfredsstillende, mens en placering i kategori C betyder, at der er behov for justeringer. I evalueringsrapporten skal fakulteterne redegøre for, hvilke initiativer der er sat i værk som opfølgning på undervisningsevalueringen. Evalueringsrapporterne offentliggøres på fakulteternes hjemmesider.

Den overordnede fælles procedure for undervisningsevalueringerne består af følgende:

Minimumsstandard for evalueringshyppighed
En tjekliste for fastlæggelse af fakulteternes evalueringsprocedure
En tjekliste for udarbejdelse af konkrete evalueringsplaner på uddannelsesniveau
En procedure for offentliggørelsen af sammenfattende evalueringsrapporter.

Proceduren tager udgangspunkt i nedenstående principper:

Evaluering gennemføres for at forbedre undervisningen
Evalueringen gennemføres for at sikre gode vilkår for studerendes læring og gennemførelse
Evalueringsprocessen medvirker til undervisernes engagement i udviklingen af undervisningen og bidrager til at sprede de gode erfaringer, som gøres rundt omkring i undervisningslokalerne
Evalueringsprocessen er overkommelig for de involverede aktører
Oparbejdede evalueringsdata er anvendelige både i forhold til opfølgning og offentliggørelse

5.5 Konklusion

Københavns Universitets arbejde med kvalitetssikring er omfattende og grundigt, som beskrevet ovenfor.

Københavns Universitet oplyser, at universitetet har udviklet en kvalitetsmodel, som skal understøtte universitetets strategi på uddannelsesområdet. Strategien er beskrevet i Destination 2012. Det er Københavns Universitets vurdering, at universitetet følger målene i Destination 2012 og udviklingskontrakten. Københavns Universitet bemærker, at udviklingen af kvalitetsmodellen erstatter den i Destination 2012 beskrevne certificering af et kvalitetssystem.

Ud fra kvalitetssikringsmodellen arbejdes der med konkrete initiativer, der skal sikre en samlet indsats for kvalitetssikring af modellens elementer:

Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR) afholder et årligt strategisk seminar. I 2010 er temaet Københavns Universitets samlede uddannelsesportefølje.
Koordinering på det studieadministrative niveau sker i Studiechefernes Administrative Koordineringsudvalg (SAK).
Dialog mellem studerende og fagområder udover i studienævn, f.eks. ved fagråd, hvor studerende og videnskabeligt personale drøfter problemstillinger vedr. uddannelsen
Årshjul vedrørende uddannelser. Fakulteterne skal følge årshjulet ved ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye uddannelser. F.eks. skal alle nye uddannelsesforslag drøftes i KUUR og endeligt godkendes af universitetets ledelsesteam. Fakulteterne skal forholde sig til beskrivelse af uddannelsen, intern konkurrence/samarbejde, relation til akkrediteringskriterierne, internationalisering mv.
Fælles undervisningsevalueringskoncept. Alle fakulteter skal inddele undervisningsevalueringer i tre kategorier A, B og C. For evalueringer der falder i C (hvor der er behov for justeringer) gælder, at der skal være lokale retningslinjer for opfølgning i studienævn og studieledelse.
Erfagruppe for medarbejdere på Københavns Universitet, der arbejder med akkreditering og kvalitetssikring af uddannelse.
Internationalt kvalitetsarbejde. Eksempelvis er veterinæruddannelsen ved at opnå den amerikanske dyrlægeorganisation akkreditering.
To pædagogiske institutter er inddraget i undervisningskvalitetsarbejde. På HUM og NAT er der etableret særlige pædagogiske institutter med særlig fokus på forskning i pædagogik og didaktik samt efter-/videreuddannelse af undervisere.
Implementering af teaching portfolios. Gældende fra 1. januar 2011 skal der anvendes teaching portfolio ved ansøgning om faste VIP stillinger. Fra 1. januar 2011 er der indført fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum. Fakulteterne skal så vidt muligt også fra 1. januar 2011 tilbyde ansatte inden for stillingskategorierne post doc og forsker mulighed for at deltage i adjunktpædagogikum. Det er frivilligt om ansatte inden for stillingskategorierne postdoc og forsker ønsker at tage imod tilbuddet. Der er endvidere indført krav om, at alle nye ph.d.-vejledere skal modtage kompetenceudvikling. Øvrige ph.d.vejledere skal tilbydes kompetenceudvikling.
I 2010 kan fakulteterne søge om andel i en pulje til pædagogisk kompetenceudvikling af DVIP og en pulje til pædagogisk kompetenceudvikling i forbindelse med implementering af nye læringsformer.
Indførelse af indre marked med fælles års-og skemastruktur og fælles kursusdatabase. Der igangsættes i 2010 et arbejde med etablering af en fælles kursusdatabase.
Forbedret studieintroduktionsprogram

Københavns Universitet arbejder på at styrke kvalitetssikringspolitikken for uddannelser. Udgangspunktet er de europæiske "standard and guidelines", som også er en del af ACE Denmarks kriterier for kvalitetssikring. Det er forventningen, at KUUR skal drøfte en revideret kvalitetssikringspolitik inden sommerferien 2010.

Herudover arbejder fakulteterne med udvikling af egne politikker og retningslinjer på baggrund af Københavns Universitets overordnede politikker. I løbet af 2010 vil der i regi af KUUR blive arbejdet med 2. generation af Københavns Universitets kvalitetspolitik.

Københavns Universitet bemærker, at det meget ressourcekrævende arbejde med at akkreditere uddannelser interfererer med arbejdet med videreudvikling af egne kvalitetsmodeller. Det er Københavns Universitets vurdering, at akkreditering i sin nuværende form kun i ringe grad samlet set bidrager til en positiv kvalitetsudvikling. Baseret på Københavns Universitets egne erfaringer i arbejdet med kvalitetsmodellen finder Københavns Universitet, at ressourcerne til kvalitetsudvikling kan udnyttes langt bedre.

Københavns Universitet oplyser desuden, at universitetet forventer at leve op til kravene i Lov om gennemsigtighed og åbenhed fremover. Københavns Universitet har allerede foretaget en række tiltag:

Beskrivelse af det pædagogiske grundlag er ved udgivelsen af denne rapport offentliggjort på www.ku.dk
Tal for karaktergennemsnit er ved udgivelsen af denne rapport opdateret til og med 2009.
Tal for gennemførsel og frafald på ph.d.-uddannelserne er ved udgivelsen af denne rapport opdateret til og med 2009. De omhandler dog tilgang, bestand og produktion fordelt på fakulteter. Københavns Universitet anser derfor punktet som opfyldt.

Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at universitetets omfattende arbejde med kvalitetsmodellen vil medføre et positivt resultat, og styrelsen vil følge effekterne heraf.