6. Opfølgning på Evaluering 2009

I december 2009 afleverede evalueringspanelet sin rapport til Folketinget. Rapporten er udarbejdet som opfølgning på universitetssammenlægningerne og for at sikre en fortsat god udvikling for de danske universiteter.

Evalueringen fokuserer på to overordnede temaer:

Anbefalinger om governance, herunder:
- Frihedsgrader / autonomi
- Medbestemmelse for de ansatte og de studerende
- Den frie akademiske debat
- Forskningsfrihed
- Frihedsgrader
Anbefalinger om sammenlægninger
- Opfyldelse af formålene for sammenlægningerne af universiteter og sektorforskningsinstitutioner i 2007

Universiteterne har fået rapporten i høring med frist den 19. januar 2010. Nedenfor er en overordnet gennemgang af Københavns Universitets høringssvar.

6.1 Københavns Universitets høringssvar

Det fremgår af Københavns Universitets høringssvar, at universitetet har haft evalueringsrapporten i høring på fakulteterne. Det betyder, at Københavns Universitet i sit høringssvar i forhold til nogle emner fremstiller forskellige positioner på universitetet.

Københavns Universitet anerkender, at evalueringsrapporten reflekterer indsigt i den internationale universitetssektors forhold samt forståelse for den danske kontekst.

6.1.1 Københavns Universitet og governance

Københavns Universitet havde ønsket, at finansieringsspørgsmålet var analyseret mere dybdegående i evalueringsrapporten

særligt det forhold at basisbevillingerne er blevet reduceret relativt til de konkurrenceudsatte bevillinger. Københavns Universitet lægger vægt på, at muligheden for langtidsplanlægning er vigtig for universitetet. Københavns Universitet mener, at forskningsbevillinger allokeret til universiteterne i en 5-årig periode vil give bedre mulighed for at planlægge forskningen og derfor bedre resultater.

Panelet anbefaler, at der udvikles en høj tillidsstrategi. Københavns Universitet ser positivt på denne anbefaling og bemærker, at det er Københavns Universitets ledelses opfattelse, at regulering og kontrol medfører voksende udgifter til administrative opgaver på alle niveauer. Disse udgifter kan kun finansieres ved at tage midler fra Københavns Universitets kerneydelser.

Københavns Universitet støtter anbefalingen om at anvende udviklingskontrakten som målstyringsinstrument, hvis den nøje kontrolstyring sideløbende fjernes. Efter Københavns Universitets opfattelse er diversiteten aktuelt til stede i universitetslandskabet og bør på den baggrund naturligvis også komme til udtryk i blandt andet universiteternes udviklingskontrakter.

I forhold til medbestemmelse finder Københavns Universitet overordnet, at universitetsloven og det lovfastsatte samarbejdsudvalg indeholder de nødvendige instrumenter for medinddragelse af medarbejdere og studerende. Men konstaterer også, at ganske mange medarbejdere og studerende er utilfredse med medbestemmelsen. På den måde vil der være klare anvisninger for ledelsen at arbejde ud fra. Københavns Universitets ledelse er imidlertid åben for selv at formulere regler, der kan opfylde ønskerne til medbestemmelse.

Københavns Universitet støtter anbefalingen om uddannelse af ledere og har selv igangsat obligatorisk ledelsesudvikling for alle ledere med personaleansvar for mindst fem personer. Initiativet vil omfatte i størrelsesordenen 600 ledere.

På Københavns Universitet sker udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer ved en proces, hvor bestyrelsesmedlemmerne kommer med forslag og udpegning af bestyrelsesmedlemmerne foretages af den samlede bestyrelse.

Den frie akademiske debat på Københavns Universitet opleves ikke som truet. Københavns Universitet støtter en ændring af universitetslovens bestemmelser om forskningsfrihed, så den individuelle forskningsfrihed sikres.

Københavns Universitet foreslår, at den individuelle forskningsfrihed sikres ved, at en medarbejder ikke ved pålagte opgaver kan afskæres fra at forfølge et forskningstema, som vedkommende selv har valgt. Dog under forudsætning af, at forskeren bevæger sig inden for sit kundskabsområde, at forskerens ansættelsesmæssige vilkår for stillingen overholdes, at forskningstemaet ligger inden for institutionens overordnede strategi, og at projektet kan finansieres.

6.1.2 Københavns Universitet og sammenlægningerne

Københavns Universitet vurderer, at det er for tidligt at evaluere virkningerne af sammenlægningerne.

Københavns Universitet er enige i panelets anbefaling om tiltrækning af EU-midler, hvilket vil føre til, at Københavns Universitet sætter stærkere ind for at opnå ydereligere projektmidler fra EU, herunder særligt i forhold til European Research Council, hvor blandt andet en forøgning af universitetets rolle gennem koordineringen af samarbejdsprojekter og netværk kunne være målsætningen.

Københavns Universitet mener, at yderligere sammenlægninger skal indebære markante faglige og samfundsmæssige fordele.

Københavns Universitet vurderer, at der er brug for et bedre samspil mellem universiteter, landbruget og fødevareindustrien. Hvis det skal ske gennem Det Nationale Fødevareforum (DNF), skal DNF revurderes, og der skal afsættes ressourcer til formålet. Hvis det ikke sker, bør DNF nedlægges.

6.2 Konklusion

Københavns Universitet har redegjort for implementeringen af universitetslovens bestemmelser om medbestemmelse på universitetet.

Københavns Universitet har i sin institutionsredegørelse fra april 2009 redegjort for universitetets fora med studenter-og medarbejderrepræsentanter:

Bestyrelsen (Centralt KU niveau)

Af 11 medlemmer har VIP to repræsentanter, TAP ét medlem og de studerende to repræsentanter.

Akademisk Råd (AR) (Fakultetsniveau)

Hvert fakultet har ét AR med dekanen som formand og mindst seks repræsentanter valgt af henholdsvis de studerende og det videnskabelige personale i forholdet 1:2. TAP har observatørstatus.

Fakulteterne har første kvartal af 2009 fremlagt en redegørelse om Akademisk Råd for KU's bestyrelse. De fremsendte redegørelser fra fakulteterne fastslår, at de enkelte fakulteters Akademiske Råd agerer inden for de fastlagte rammer (lov, vedtægt og forretningsorden). Redegørelsen er indarbejdet i KU's institutionsredegørelse.

Ph.d.-udvalg (Fakultetsniveau)

Hvert fakultet har ét Ph.d.-udvalg. Dekanen fastsætter antallet af medlemmer dog mindst 4 og højst 10 medlemmer. Hvert ph.d.-udvalg består af et lige stort antal repræsentanter for VIP og de ph.d.-studerende.

Studienævn (Fakultets-eller Institutniveau)

Der kan nedsættes studienævn for en enkelt uddannelse, for dele af en uddannelse og studienævn fælles for flere uddannelser. Dekanen fastsætter antallet af medlemmer i de enkelte studienævn, dog mindst 4 og højst 10 medlemmer. I særlige tilfælde kan dekanen dog fastsætte et højere antal af medlemmer i studienævnet. Hvert studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for VIP og de studerende, som vælges af og blandt henholdsvis VIP og de studerende.

Rådgivende udvalg (institutniveau)

Institutterne understøtter inddragelsen af ansatte og studerende gennem etablering af

Rådgivende udvalg, som har en overordnet rådgivende funktion for institutlederen, med VIP-og TAP-repræsentanter.
Undervisnings-og uddannelsesudvalg med VIP-og studenterrepræsentanter og evt. TAP. Her drøftes udvikling og tilpasning af uddannelseselementer, budgetnormsystem, kursuslederes opgaver m.v.
Forskningsudvalg for instituttets professorer og evt. øvrige forskningsgruppeledere med fokus på forskningsstrategi, forskningsansøgninger, opslag af stillinger og udvikling af forskningsområder.

Andre

Af andre organer, der ikke har relation til universitetslovens bestemmelser om medinddragelse, er Arbejdsmiljøudvalg og sikkerhedsorganisationen på hhv. fakultetsog institutniveau.
13

Samarbejdsudvalgsstrukturen (alle niveauer)

For medarbejdere er der endvidere repræsentation i samarbejdsudvalg på alle niveauer i form af Hovedsamarbejdsudvalget (centralt), Centrale samarbejdsudvalg (FA), Fakultets samarbejdsudvalg og Lokale samarbejdsudvalg (institutniveau).

Studenterfora

Flere fakulteter har etableret kontaktudvalg, som sikrer regelmæssige møder mellem ledelse og repræsentanter for de studerende samt informations-og/eller stormøder, hvor alle medarbejdere og studerende inviteres. Dekanen orienterer om emner af fælles interesse. Herudover er de studerende repræsenteret i det faglige stående udvalg KUUR.

Rektoratet har ligeledes regelmæssig og formaliseret kontakt til de studerende via Studenterrådet. Denne ordning er pt. under revision med henblik på yderligere at styrke samarbejdet med de studerendes organisationer.

Fremadrettet

Københavns Universitet har på baggrund af udkast til evalueringspanelets rapport valgt at gennemføre en temperaturmåling på, hvorledes medarbejder-og studenterinddragelse fungerer på institutniveau.

Resultatet af målingen forventes efter sommerferien.

Hvad angår spørgsmålet om gennemsigtighed i udpegning af bestyrelsesmedlemmer anfører, Københavns Universitet, at det fremgår af vedtægtens § 9 stk. 1, at
Udpegning af de udefrakommende bestyrelsesmedlemmer foretages af den samlede bestyrelse på baggrund af forslag fra blandt andre bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsen kan alternativt nedsætte et indstillingsudvalg, der indsamler forslag og på baggrund heraf fremlægger en begrundet prioritering af kandidater for bestyrelsen.

Stk. 2 fastlægger regler om indstillingsudvalgets sammensætning. Bestyrelsen har kompetencen til at ændre vedtægten,

Københavns Universitet fremhæver, at § 9 giver mulighed for, at bestyrelsen kan indkalde forslag fra andre, jf. "blandt andre" ved at aktivere en høring af f.eks. De Akademiske Råd. Københavns Universitet forventer, at en høring måske kunne bidrage til mere gennemsigtighed.

Københavns Universitet bemærker, at spørgsmålet om større gennemsigtighed i processen ikke har været drøftet i bestyrelsen.