12. Konklusion

Det er styrelsens vurdering, at Københavns Universitet har et solidt økonomisk fundament. Universitetet er med fokus på økonomistyring og den positive udvikling i 2009 i forhold til det budgetterede resultat på vej i den rigtige retning.

Efter et par år med positive resultater havde Københavns Universitet i 2008 et merforbrug på ca. 22 mio. kr., hvilket var en del lavere end det budgetterede merforbrug på 84,8 mio.kr. Årsregnskabet for 2009 viser et lidt bedre resultat end ventet, nemlig et underskud på 74,9 mio. kr.

I perioden 2006-2008 er antallet af studerende steget lidt mere på Københavns Universitet end for universiteterne samlet set.

På Københavns Universitet er der en lidt mindre andel af lektorer end på universiteterne samlet set, mens der er en lidt større andel af adjunkter og professorer. Udsvingene udgør dog ikke mere end 2-3 procentpoint. Københavns Universitet oplyser, at ophævelsen af 70-årsreglen kan medføre udfordringer. Derfor vil universitetet udarbejde en strategi for generationsskiftet, som vil komme uanset 70-årsreglens ophævelse.

Der er på Københavns Universitet en højere andel af kvinder blandt det videnskabelige personale i forhold til det samlede billede for universiteterne. Københavns Universitet har gjort en stor indsats for at fremme en mere lige kønsfordeling blandt det videnskabelige personale. Indsatsen har været funderet på tre elementer: økonomiske incitamenter, uddeling af internationaliseringsstipendier, samt talent-og lederudvikling. Københavns Universitet har i kraft af indsatsen øget kvindernes andel af nyansatte professorer fra ca. 14 procent i 2006-2007 til 28 procent i 2008-2009.

Københavns Universitet har i perioden 2006-2008 oplevet en stigning på 9 procent i antal internationale studerende på en hel uddannelse, mens der på landsplan er tale om et fald på 8 procent

Københavns Universitet har oplevet betydelig fremgang i tildeling af eksterne forskningsmidler i perioden 2006-2009. Københavns Universitet forventer, at de kommende år vil udvise fortsat stor vækst, omend stigningstakten formentlig vil falde på grund af færre projektbevillinger som følge af den globale økonomiske krise samt udløb af globaliseringsmidler. I 2009 har Københavns Universitet hjemtaget nogle store projektbevillinger på tværs af forskningsfelter og -fællesskaber.

Resultaterne for kommercialisering af forskningsresultater via licensaftaler og spin-outs har været støt stigende siden 2003. I 2009 indgik Københavns Universitet således 13 licensaftaler (baseret på patenterede opfindelser) og tjente ca. 6 millioner kroner på universitetets licensportefølje, der består af godt 50 kommercielle aftaler.

Der er flere store bygnings-og vedligeholdelsesprojekter på Københavns Universitet. Københavns Universitets Campusplan følges med de nødvendige tilpasninger. Københavns Universitet har i 2009 vedtaget en perspektiv-og investeringsplan for bygningsområdet.

Københavns Universitet har i udviklingskontrakten forpligtet sig til at fastholde et optag svarende til den procentvise andel af en ungdomsårgang. Med stigende ungdomsårgange vil dette mål naturligvis medføre stigning i det absolutte optag af studerende. Københavns Universitet har i 2009 stort set indfriet dette mål.

Københavns Universitet finder det usikkert, om universitetet kan fastholde den øgede søgning, som universitetet oplevede i 2009. Ligeledes er det usikkert, om universitetet kan øge optaget yderligere. Københavns Universitet angiver som begrundelse, at en del af den øgede søgning sker til områder, hvor der i forvejen er kapacitetsbegrænsninger.

Med henblik på fastholdelse oplever universitetet et fortsat fald i frafaldet på 1. år (I perioden 2006-2009 fra 18 til nu 13,2 procent). På baggrund af universitetets tiltag vurderes denne tendens at fortsætte, mens det samlede frafald forventes at stige kortvarigt som følge af en meget aktiv indsats for 'oprydning i spøgelsesstuderende'.

Københavns Universitet har over de seneste 4 år oplevet en stigning i gennemførelsen på bachelorstudiet fra 45 procent i 2006 til nu 55 procent -og en endnu større stigning for kandidatuddannelsernes vedkommende -fra 35 procent i 2005 til 58 procent i 2009. Københavns Universitet forventer, at den positive udvikling fortsætter. Universitetet har desuden iværksat en række tiltag, som skal forbedre studieeffektiviteten. Københavns Universitet vurderer, at disse tiltag også bidrager til at indfri 50 %-målsætningen.

Universitets-og Bygningsstyrelsen konstaterer, at Københavns Universitet på nuværende tidspunkt bidrager til opfyldelse af 50%-målsætningen, men at Københavns Universitet har oplyst, at universitetet kan møde udfordringer vedrørende søgningen fremadrettet.

Københavns Universitets arbejde med kvalitetssikring er omfattende og grundigt. Universitetet har udviklet en kvalitetsmodel. Universitets-og Bygningsstyrelsen forventer, at universitetets omfattende arbejde med kvalitetsmodellen vil medføre et positivt resultat, og styrelsen vil følge effekterne her af.

Københavns Universitet har formuleret en ny strategi for efter-og videreuddannelse. Strategien vedrører etablering af en sommerskole, som udbyder efter-og videreuddannelseskurser på et højt fagligt internationalt niveau samt videreførelse af fakulteternes decentrale og selvstændige udbud af deltidsuddannelser.

Samtidigt oplever Københavns Universitet udfordringer på nogle områder.

Universitets-og Bygningsstyrelsen konstaterer, at der er en ubalance i antallet af udgående og indgående udvekslingsstuderende på Københavns Universitet. Universitetet modtager 50 procent flere studerende, end de sender ud.

Københavns Universitet peger på, at der i 2008/2009 har været en positiv udvikling i udrejsekurven, som ellers har været stagnerende de seneste år. Målt i forhold til 2007/08-tallene er der sket en stigning på 101 udrejsende studerede (ca. 10,5 procent). Stigningen er blandt andet sket på baggrund af følgende initiativer:

Udlandsstipendieordningen, markedsføring over for de studerende, slankere ansøgningsprocedurer, flere ansøgningsfrister, flere generelle udvekslingsaftaler, bedre udvikling af samarbejdsaftaler samt erasmus praktikordning. Dog konstaterer Københavns Universitet, at de danske studerende er svære at få til at rejse ud.

Københavns Universitet har i perioden 2007-2008 oplevet et fald på 20 procent i EUtilskud, mens der har været et fald på seks procent for universiteterne samlet set. Københavns Universitet er i 2009 tilbage på 2007-niveau for EU-bevillinger. Men der tegner sig dog et billede af en positiv udvikling. Det samlede tilskud til Københavns Universitets 138 projekter under 7. rammeprogram udgør pr. 1. februar 2010 ca. 309 mio. kr. I forhold til samme tidspunkt i EU s 6. Rammeprogram (2002-2006) er der tale om en betydelig fremgang.

Københavns Universitet har taget en række tiltag for at understøtte hjemtag af eksterne midler, herunder EU-midler. Blandt andet har Københavns Universitet etableret en intern belønningspulje, hvor forskere, der opnår en EU-bevilling på mere end 150.000 Euro, modtager et ekstra tilskud fra Københavns Universitet på 500.000 kr. Universitetet vil også fremover fokusere på bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Ved den seneste ERC indkaldelse i 2009 fik Danmark i alt 3 projekter, heraf gik 2 til Københavns Universitet og 1 til Aarhus Universitet.

Inden for åben-og deltidsuddannelse har Københavns Universitet fra 2007-2008 oplevet et fald såvel i antal deltagere som antal årselever. Til gengæld er antallet af deltagere steget med 100 i 2009 (til 4.127), mens antallet af årselever fortsat er faldende fra 816 i 2008 til 804 i 2009. Københavns Universitet har oplevet en stigning i antal deltagere over perioden, men de har taget færre kurser hver især. Dermed ser Københavns Universitet et faldende antal årselever. Særligt det humanistiske område har oplevet et fald.

Universitets-og Bygningsstyrelsen har i 2009 behandlet nogle ansættelsesretlige klagesager over Københavns Universitet. Københavns Universitet oplyser, at der er sat en række initiativer i gang med henblik på at effektivisere de personaleadministrative processer af hensyn til interne og eksterne interessenters oplevelse af service og kvalitet, samt at området opnormeres.

På ph.d.-området konstaterer Universitets-og Bygningsstyrelsen, at Københavns Universitet i 2007 har opfyldt mål i udviklingskontrakten for optag af ph.d.studerende, mens målet ikke blev nået i 2008 og 2009. I 2009 indskrev Københavns Universitet 700 ph.d.-studerende, mens målet var 801 ph.d.-studerende. Københavns Universitet bestræber sig på at nå udviklingskontraktmålet på 863 i 2010.

Universitetet har iværksat en række aktiviteter for at øge ph.d.-optaget. Ud over ph.dmidlerne fastsat på finanslovene har Københavns Universitet internt prioriteret og understøttet ph.d.-området på de tørre områder. Der er afsat 10 mio. kr. i budgettet fra 2007 til øget ph.d.-optag på de tørre områder, hvilket årligt fastholdes og øges trinvis med 10 mio. kr. i perioden 2008-2010. I 2010 er der således øremærket 40 mio. kr.

Københavns Universitet indskriver et stigende antal udenlandske ph.d.-studerende, men stigningen er dog ikke helt så stor som for universiteterne samlet set.

Københavns Universitet peger på, at universitetet i perioden 2005-2009 (tillægskontraktperioden for ph.d.-tillægskontrakterne) samlet set har indskrevet 3.077 nye ph.d.-studerende, hvilket svarer til blot 59 færre end tillægskontrakterne lyder på. Københavns Universitet vil dog gerne fremadrettet øge antallet af ph.d.-studerende og sætte mål herfor, men universitetet mener, at finansieringen er afgørende for universitetets muligheder for at øge ph.d.-optaget.

Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen på disse områder.