Bilag
Bilag 1 - Brev fra Universitets- og Bygningsstyrelsen om opfølgning på universitetets årsrapport 2008
Københavns Universitet
Opfølgning på universitetets årsrapport for 2008
I overensstemmelse Videnskabsministeriets tilsynsforpligtelse i henhold til universitetsloven har Universitets-og Bygningsstyrelsen gennemgået årsrapporten for 2008 og institutionsrevisors protokollat, samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 6. april 2009.
Styrelsen har ved gennemgangen af årsrapporten lagt vægt på bestyrelsens vurderinger af økonomien og planerne for den fremtidige udvikling.
Udviklingskontrakterne er sammen med målrapporteringen og finanslovens aktivitetsoversigter udgangspunkt for Videnskabsministeriets dialog og tilsyn med universiteterne.
1. Opfølgning på målrapporteringen i årsrapporten
Universitets- og Bygningsstyrelsen har gennemgået målrapporteringen i årsrapporten. Målrapporteringen relaterer sig til udviklingskontrakten og derigennem til KU's strategiske mål, midler og indsatsområder centreret om de fire kerneopgaver, jf. universitetslovens § 2, forskning, uddannelse, videnspredning og forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Målrapporteringen afspejler, at udviklingskontrakten indeholder både kvalitative og kvantitative mål for universitetets aktiviteter inden for rammerne af universitetets overordnede strategiske forsknings-og uddannelsesplaner.
./.
I vedhæftede bilag har styrelsen til orientering udarbejdet diagrammer, som muliggør en tværgående sammenligning mellem universiteterne på de områder, hvor der er opstillet kvantitative mål i universiteternes udviklingskontrakter.
KU's rapportering omfatter såvel en skematisk gennemgang af udviklingen for samtlige mål som en mere uddybende rapportering af udvalgte mål:
- phd-aktivitet
- iværksætteri
- internationalisering af uddannelserne
- samarbejde med professionshøjskoler
- efter- og videreuddannelse
- deltagelse i den offentlige debat.
Målopfyldelsen
KU har i udviklingskontrakten opstillet i alt 16 mål for kontraktperioden 2008-10 med tilhørende årlige mål.
| Status for målopfyldelsen for 2008 | Antal mål |
|---|---|
| Opfyldt | 7 |
| Delvis opfyldt | 5 |
| Ikke opfyldt | 2 |
| Kan først vurderes i 2010 | 2 |
Universitets- og Bygningsstyrelsen finder, at der er et behov for en supplerende redegørelse for nogle af de ikke opfyldte mål, som anført nedenfor, jf. udviklingskontrakten.
Resultatmål nr. 4: Ph.d.-aktivitet
Indikator
Der måles på optag af ph.d.-studerende og antal godkendte ph.d.-afhandlinger. Ved måling af gennemførelsesprocenten opgøres tallet som antal godkendte afhandlinger i et kalenderår i forhold til indskrevne ph.d.-studerende 4 år tidligere. Opgørelsestal beregnes for hele kalenderår.
Mål og målopfyldelse
| Antal optagne ph.d.- studerende | Gennemførelsesprocent | |||
|---|---|---|---|---|
| Mål | Realiseret | Mål | Realiseret | |
| 2008 | 741 | 688 | 63 | 60 |
| 2009 | 801 | 63 | ||
| 2010 | 863 | 63 | ||
Med 688 nyindskrevne ph.d.-studerende i 2008 har KU ikke nået målet på 741. Det forklares af KU med en manglende ekstern finansiering. En forøgelse af ph.d.-optaget er et af de politisk højt prioriterede områder i globaliseringsaftalen, hvortil KU har modtaget en aftalt bevillingsforhøjelse. Det er derfor styrelsens forventning, at KU i den resterende kontraktperiode allokerer de nødvendige midler til området, således at målet for optaget i hele kontraktperioden på i alt 2.405 bliver opfyldt.
Styrelsen anmoder venligst om en redegørelse for de konkrete initiativer, KU har iværksat, for at optaget i 2009 og 2010 øges ud over de aftalte måltal for at kompensere for den manglende målopfyldelse i 2008.
Resultatmål nr. 5: Optag
Indikator
Som indikator anvendes Rektorkollegiets nøgletal F 1.1 - antal optagne på bacheloruddannelsen sat i forhold til antal 20-24-årige i det pågældende optagelsesår.
Mål og målopfyldelse
Med udgangspunkt i en fastholdelse af et optagelsestal, der svarer til den procentvise andel af en ungdomsårgang, er det forventningen, at Københavns Universitet i 2010 vil øge sit optag på bacheloruddannelserne fra godt 5.900 i 2007 til 6.300 i 2010.
| Antal optagne bachelorstuderende | ||
|---|---|---|
| Mål | Realiseret | |
| 2008 | 6.000 | 5.175 |
| 2009 | 6.100 | |
| 2010 | 6.300 | |
At KU ikke har nået målet i 2008 forklares med adgangskrav og gode beskæftigelsesforhold. En forøgelse af bacheloroptaget er et element i regeringens målsætning om at øge tilgangen til de videregående uddannelser. Det er en udfordring, som styrelsen og universiteterne må løfte ved en fælles indsats, men det er samtidig styrelsens forventning, at KU i den resterende kontraktperiode gør en særlig indsats for, at målet for meroptaget i hele kontraktperioden på 700 flere optagne i forhold til optaget i 2007 bliver opfyldt.
Styrelsen anmoder venligst om en redegørelse for de konkrete initiativer, KU har iværksat for at øge optaget i 2009 og 2010 for at kompensere for den manglende målopfyldelse i 2008.
2. Opfølgning på revisionen
Vi skal bede universitetet om at redegøre for, om de af Rigsrevisionen påpegede forhold er afklaret, og hvad man har gjort for at sikre, at der ikke fremover opstår problemer med disse forhold:
I revisionsprotokollatet om forberedende revisionsarbejder omtaler institutionsrevisor i pkt. 3-7, at der arbejdes målrettet på at forbedre procedurerne inden for regnskab og økonomistyring, og at dette arbejde fører til et bedre informationsgrundlag. Det konstateres imidlertid, at fællesadministrationens tiltag har svært ved at rodfæste sig i de decentrale miljøer, ligesom mange kontrolforanstaltninger kan være vanskelige at få udført i forbindelse med sygdom eller udskiftning af medarbejdere. Institutionsrevisor anbefaler derfor, at det bør overvejes, om der i et vist omfang skal gennemføres centralisering af flere administrative funktioner, fx på fakultetsniveau.
I revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten omtaler institutionsrevisor i pkt. 8- 10 under særlige forhold årsafslutningsprocedurerne. Procedurerne er forbedret i forhold til tidligere år og har derfor givet et mere præcist grundlag for revisionen. Det nævnes endvidere, at der fortsat udestår større områder, hvor både KU's interne kontrol og underliggende registreringsrutiner bør forbedres.
Rigsrevisionen fremhæver fra institutionsrevisors protokollat vedrørende årsrapporten særligt følgende:
- Det er nævnt i pkt. 85-90 om tilgodehavender fra salg af ydelser mv., at den samtidige drift af flere debitorsystemer har medført vanskeligheder med at allokere indbetalinger til de korrekte debitorkonti. Det har tillige været vanskeligt at foretage afstemning af debitorerne i det nye debitorsystem, hvilket har medført, at der i lange perioder af 2008 ikke har været foretaget afstemning.
- I pkt. 32-37 samt pkt. 44-45 om de generelle it-kontroller er det bl.a. nævnt, at det interne kontrolmiljø ved universitetet på en række områder er uformelt, at der ikke er en decideret it-sikkerhedsstrategi, samt at der er observeret en række væsentlige svagheder i databaseadgangskontroller for især økonomisystemet og det studieadministrative system.
- Det er nævnt i pkt. 71-84 om tilgodehavender fra igangværende tilskudsaktiviteter og forudbetalte bundne tilskud, at området er styrket i forhold til tidligere år, at kvaliteten af stamdata er forbedret, men at nogle af dekanerklæringerne fortsat indeholder forbehold for en korrekt indregning af projekterne.
- I pkt. 66-69 om øvrige immaterielle og materielle anlægsaktiver er det nævnt, at der er etableret rutiner til vedligeholdelse af anlægskartoteket, men at disse endnu ikke fungerer effektivt.
- I pkt. 24-26 om periodisering af lønrefusioner er det nævnt, at lønrefusioner først indtægtsføres i økonomisystemet, når de modtages.
3. Særligt om It-sikkerheden
Den stigende anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi har skabt et afhængighedsforhold. It er blevet en så integreret del af vores daglige gøremål, at opgaverne reelt ikke kan løses uden. Dermed bliver sikring af informationers/datas integritet, fortrolighed og tilgængelighed i stigende grad helt centralt i hverdagen.
I den offentlige sektor har det siden 2007 været obligatorisk at følge den danske standard for informationssikkerhed, DS 484.
Informationssikkerhed skal skabe:
- Tilgængelighed: Interne brugere og eksterne kunder skal have adgang til de informationer, som de har behov for på et givent tidspunkt
- Integritet: Informationerne skal være korrekte og fuldstændige
- Fortrolighed: Følsomme informationer skal beskyttes mod uvedkommendes adgang.
It-sikkerhed, herunder efterlevelse af DS484, er ikke afgrænset til udvalgte systemer, men er gældende for alt lige fra fysisk sikring af bygninger til retningslinjer for håndtering af mobile enheder. Det er vigtigt, at It-sikkerhed ikke alene tænkes som tekniske sikringsforanstaltninger, men i lige så høj grad er repræsenteret ved et passende niveau af forståelse i hele organisationen.
It-styringen og It-anvendelsen på universiteterne bør i tilstrækkeligt omfang fokusere på at understøtte universiteternes målopfyldelse på såvel forskningsmæssige som administrative områder, så det er passende for universiteternes behov på kort og lang sigt.
På http://www.itst.dk/it-sikkerhed/ds-484 findes vejledninger og best practise eksempler til at understøtte det videre arbejde med DS484. Særligt henledes opmærksomheden på http://www.itst.dk/it-sikkerhed/ds-484/rollebaseret-indgang/systemforvaltere-og-dataforvaltere-skal-passe-paa-deres-aktiver, hvori den enkelte system - eller dataforvalters ansvar er beskrevet.
Med venlig hilsen
Jens Peter Jacobsen
Direktør
Cc. Rigsrevisionen
Bilag 2 - Brev fra Københavns Universitet om opfølgning på universitetets årsrapport 2008
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Opfølgning på universitetets årsrapport for 2008
Københavns Universitet har modtaget Universitets- og Bygningsstyrelsens opfølgning på universiteternes årsrapport for 2008, hvori UBST bl.a. beder om supplerende redegørelse for mål i universitetets udviklingskontrakt, samt redegørelse for opfølgning på revisionen samt IT-sikkerheden.
Ad 1 Opfølgning på universiteternes årsrapport for 2008 - målrapportering
Ph.d.-optag
Som det fremgår af årsrapporten optog KU i 2008 688 ph.d.er i forhold til et mål på 741 ph.d.er. Årsagen til denne manglende målopfyldelse skyldes til dels manglende ekstern finansiering.
Som bekendt har universiteterne indgået specifikke aftaler om ph.d.-optag både i 2005 og 2007, sidstnævnte aftale er indgået som et tillæg til Udviklingskontrakten for 2008-10. KU har i forbindelse med forhandlingerne om både tillægsaftale og udviklingskontrakt gjorde opmærksom på store finansieringsproblemer, hvis aftalerne skulle forstås som permanente løft i optagelsestallene, og også andre universiteter har påpeget dette.
Rektorkollegiet redegjorde således i oktober 2007 via en henvendelse til UBST om denne problemstilling, men man var fra ministeriets side ikke indstillet på at genoverveje kravet til ph.d.-optag i forbindelse med forhandlingerne om udviklingskontrakter for landets universiteter. Fra ministeriets side fastholdtes måltallene, og at aftalerne ikke har været tænkt som en fuldfinansiering af det angivne måltal, men en finansiering som universiteterne selv skulle skaffe supplerende midler til.
Specifikt for KU skal det i den sammenhæng påpeges, at KU med det målsatte ph.d.-optag står for en noget større sektorandel, end KU's størrelse og omsætning berettiger til. På trods heraf blev målet dog næsten nået, men det kan på nuværende tidspunkt konstateres at målet for ph.d.-optaget i 2009 meget vanskeligt vil kunne nås, idet KU skal optage 801 ph.d.er, mens de nuværende tal kun tegner ti l et optag på ca. 700.
Det skal bemærkes, at der fra centralt hold på KU øremærket er øget med 1O mio. kr. årligt til ph.d.-optag på de tørre fakulteter, som supplement til 2007 aftalen der primært tilgodeser de våde områder.
Rektor har løbende orienteret bestyrelsen om sagen, og har aktuelt bedt fakulteterne om en redegørelse for hvad der fra fakulteternes side agtes gjort. Det sker for at styrke det stigende ph.d.-optag yderligere i 2010. KU erkender således problemstillingen, og vil fortsat have fokus på nå målet for 2010 med optagelse af 863 ph.d.er.
Gennemførelsestider for ph.d.-studerende
I KU's udviklingskontrakt er målet at fastholde en gennemførelses-procent på 63 for studerende indskrevet i året 4 år tidligere. For 2008 har universitet imidlertid kun kunnet realiseres et resultat på 60 %. l gennemførelsestiden medregnes orlov, herunder også barselsorlov, som koster en del på gennemførelsestiden. Som beskrevet i årsrapporten arbejdes der på KU på at styrke ph.d.-området ved at sætte fokus på kvalitet i vejledningen, udbud afkurser og styrkelse af internationaliseringen, den fælles pædagogisk-didaktiske profil, bl.a. gennem forslag om etablering af fælles ph.d.-pædagogikum og ph.d.-vejlederkurser. Med en 3-årig uddannelse vil der gå en vis tid inden disse tiltag viser sig i tallene.
Optag af bachelorer
KU optog i 2008 5175 på bachelor-uddannelserne i forhold til et mål om op tag på 6000. Forklaringen på det lavere optag i 2008 kan formentlig tilskrives gymnasiereformen, koblet med ændrede adgangskrav og gode samtidige beskæftigelsesmuligheder. Optaget på KU i 2009 er på 6.025 bachelorstuderende, hvilket er 75 bachelorstuderende under målet for 2009.
KU er meget opmærksom på at øge rekrutteringen, og har igangsat en række rekrutteringsinitiativer på fakulteterne, tiltag i forhold til studiemiljø og etablering af et indre marked for uddannelse, der giver de studerende mulighed for at vælge fag på tværs af uddannelserne.
Ad 2 Opfølgning på revisionen
Ud over ovenstående punkter beder UBST som opfølgning på revisionen om redegørelse for en række forhold. Nummereringen henviser til institutionsrevisors nummerering.
Centralisering af økonomifunktioner (pkt. 3-7)
KU har iværksat en proces med reorganisering af universitetets økonomifunktioner med henblik på bl.a. at sikre den nødvendige kvalitet, faglighed og kontinuitet i opgaveløsningen og muliggøre bedre forankring af nye tiltag. Processen forventes tilendebragt ved udgangen af 2010.
Årsafslutningsprocedurer (pkt. 8-10)
Der arbejdes fortsat med forbedring af registreringsrutiner og interne kontroller, hvilket bl.a. sker ved at digitalisere en række manuelle processer samt øge dokumentationsgraden i forhold til hoved processer på regnskabsområdet. Arbejdet fortsættes i de kommende år bl.a. via målrettet kompeteneeudvikling af universitetets regnskabs- og økonomimedarbejdere.
Debitorforvaltning (pkt. 85-90)
KU har i 2009 fuldt og helt afviklet den tidligere løsning med debitorforvaltning og nyt debitormodul er ibrugtaget. De sidste mindre afsternningsudeståender løses i efteråret 2009 i forbindelse med normalisering af hele debitorforvaltningen, herunder etablering af alle normale debitorforvaltningsrutiner.
IT-kontroller (pkt. 32-37 I 44-45)
I den nyligt opdaterede it-strategi for Københavns Universitet er det fremhævet, at der vil blive fokuseret på at sikre efterlevelse af DS484:2005 ved indarbejdelse af informationssikkerhed i KU's procesmodeller. Dette arbejde pågår samtidig med at nye initiativer bliver implementeret, fx Fælles It-driftscentre, hvilket vil højne informationssikkerheden markant. Endvidere er specifikke aktioner vedr. databasekontroller blevet implementeret som følge af revisionsrapporten.
Eksternt finansierede projekter (pkt. 71 -84)
Der arbejdes fortsat med udvikling af administrationen af de eksternt fmansierede projekter, hvilket leder frem til en gradvis styrkelse af grundlaget for de interne ledelsesmæssige erklæringer på området, herunder dekanerklænnger.
Anlægsaktiver (pkt. 66-69)
Der arbejdes fortsat med at udbrede ejerskab i organisationen i forhold til processen med korrekt registrering af anlægsanskaffelser og -investeringer. Registreringspraksis for lønrefusioner ændres i efteråret 2009 således, at indtægtsregistrering sker på tidspunktet for afsendelse af refusionsanmodning.
Lønrefusioner (pkt. 24-26)
Registreringspraksis for lønrefusioner ændres i efteråret 2009 således, at indtægtsregistrering sker på tidspunktet for afsendelse af refusionsanmodning.
Ad 3 Særligt om It-sikkerheden
Universitetet er meget opmærksom på it-systemernes både betydning og sårbarhed. Koncern-it har indført formelle strukturerede processer i overensstemmelse med ITIL, primært ehange-processen, og informationssikkerheden er nu også en del af Koncern-it's it-strategi. Forskningsdata og -it indgår som et opmærksomhedspunkt i arbejdet med informationssikkerheden på KU. Generelt må det siges, at med etableringen af den nye itorganisering på KU, sker der en større professionalisering af Universitetets it-servicering, i nøje overensstemmelse med den store betydning it har for alle på KU.
Ralf Hemmingsen
Rektor
Bilag 3 - Status fra Københavns Universitet
Nedenstående status for Københavns Universitetet (KU) har vægten på følgende områder: Organisation, Destination 2012, Den strategiske handlingsplan, årsrapporten, økonomiske rammer, campusplan, kontraktstyring samt et afsluttende afsnit om uddannelse, som er et aktuelt fokuspunkt og indsatsområde på KU.
For yderligere informationer med diverse statusopgørelser fra KU henvises til følgende dokumenter:
- KU's institutionsredegørelse af april 2009
- KU's bemærkninger af 25. maj 2009 til Universitets- og Bygningsstyrelsens notat af 2. april 2009 om universiteternes frihedsgrader
- KU's bemærkninger af 18. januar 2010 til høring over Universitetsevaluering 2009 - evalueringsrapport
Der kan forekomme overlap fra nærværende dokument til de ovenfornævnte.
Organisation
Bestyrelsen er KU øverste myndighed og har til opgave at varetage universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution, herunder at fastlægge retningslinjer for universitetets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.
Universitetet ledes af rektoratet, der er ansat af bestyrelsen. De 8 faglige hovedområder, fakulteterne, ledes af dekaner, og de 52 institutter af institutledere. Der er tale om et hierarkisk forhold, hvor rektor har den overordnede ledelseskompetence i alle sager.
Til rådighed for rektor er en fællesadministration, der understøtter universitetets kernevirksomhed.
Som bilag 1 vedlægges organigram over KU.
Bestyrelsen
Bestyrelsen er sammensat af seks eksterne medlemmer og fem interne medlemmer. Medlemmerne sidder for en fireårig periode fra den dato, de tiltræder. Dette gælder dog ikke studenterrepræsentanterne, der er på valg hvert år.
Der afholdes bestyrelsesmøder cirka 8 gange årligt, hvor også universitetets øverste ledelse deltager.
Som bilag 2 vedlægges en liste over bestyrelsens aktuelle sammensætning. De seneste ændringer i bestyrelsen er udpegningen af direktør Nils Strandberg Pedersen (formand) og rektor Jannik Johansen, jf. universitetets brev af 22. juni 2009. Endvidere er studerende Laura Toftegaard Pedersen fra årsskiftet nyt studentervalgt medlem.
Rektorat og universitetsdirektøren
Den 1. november 2005 tiltrådte professor, dr.med. Ralf Hemmingsen som den første ansatte rektor i KU's historie. Bestyrelsen har i efteråret 2009 forlænget ansættelsen med tre år. Rektors ansættelse løber dermed til d. 31. oktober 2013.
Prorektorstillingen er pt. ubesat. Stillingen er i opslag og forventes besat inden sommeren 2010. Universitetsdirektøren har siden 1. februar 2007 været civilingeniør Jørgen Honoré, MBA.
Rektor, prorektor (pt. ukendt) og universitetsdirektør udgør sammen universitets øverste daglige ledelse.
Fakulteter
Universitetet er opdelt i otte hovedområder kaldet fakulteter, der hver ledes af en dekan. Fakulteterne er faglige og administrative fællesskaber om forskning og uddannelse og er vidt forskellige både hvad angår fagområder, intern struktur og indbyrdes størrelsesforhold. KU har pt. følgende fakulteter: Det Biovidenskabelige Fakultet, Det Farmaceutiske Fakultet, Det Humanistiske Fakultet, Det Juridiske Fakultet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teologiske Fakultet.
På Det Biovidenskabelige Fakultet, Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet bedriver pt. forskningsbaseret myndighedsbetjening efter aftale med de aktuelle ressortministerier.
Institutter
Fakulteterne er opdelt i institutter. I alt er der pt. 52. Institutterne er arbejdsplads for langt de fleste på universitetet, og det er her forskere og studerende har deres daglige gang. Der er en del variation hvad angår struktur og opgavefordeling på institutniveau, men hvert institut dækker et eller flere forskningsområder og leverer undervisere til universitetets uddannelser.
To fakulteter - det teologiske og det juridiske - er såkaldte "enhedsfakulteter". Det vil sige de ikke er opdelt i institutter, men at fakultetet så at sige udgør et samlet institut.
I de senere år er der sammenlagt en del institutter. Det har medført, at mange institutter organisatorisk har valgt at oprette afdelinger, der inden for det samlede institut udgør rammen om forskning og undervisning.
Centre, projekter og forskningsenheder
Ud over fakulteter og institutter huser KU en række centre, tværgående projekter og andre enheder, der typisk arbejder målrettet med forskning inden for specifikke emneområder eller løser helt særlige udviklingsopgaver. Mange af disse særlige enheder er finansieret af eller drives i samarbejde med andre forskningsinstitutioner, offentlige myndigheder eller private virksomheder og fonde.
For nærmere beskrivelse om KU's organisation, herunder KUs arbejde med at implementere en institutionel organisation (jf. bemærkningerne til §§ 16-17 i 2003-universitetsloven) til at sikre medbestemmelse for de ansatte og de studerende på alle niveauer af universitetet, henvise til KU's institutionsredegørelse af april 2009 p. 10-14.
For nærmere oplysninger vedr. KU's organisation, kan endvidere henvises til KU's hjemmeside: www.ku.dk
Destination 2012 - Københavns Universitets Strategi
KU påbegyndte ved bestyrelsens tiltrædelse og ansættelse af rektor, udarbejdelse af en fælles overordnet strategi for universitetet. Fusionsdrøftelserne i 2006 og beslutningen herom i slutningen af 2006 førte til, at strategien først fastlagdes i 2007, således at strategien kunne omfatte det samlede fusionerede universitet. Strategien er blevet til i et samarbejde mellem ledelsen, medarbejderne og de studerende. Formålet med strategien er at skabe rammerne for at Københavns Universitet kan fortsætte den positive udvikling med sigte på at fastholde sin position som et internationalt og højt estimeret universitet blandt de absolut førende i Europa. Denne målsætning kan kun nås, hvis Københavns Universitet tydeliggør sit sigte og udstikker en klar kurs for, hvordan universitetet skal prioritere.
Strategien kan ses på: http://www.e-pages.dk/ku/4/
Strategisk handleplan
For at styrke arbejdet med at omsætte strategiens mål til handling og sikre koordinering til udviklingskontrakten med videnskabsministeren, har KU udarbejdet en flerårig handleplan, der også omfatter udviklingskontraktens mål. Den strategiske handleplan er blevet til efter høring af fakulteterne, HSU og FA's afdelinger. Handleplanen udmøntes i aftaler med fakulteterne, idet opfyldelsen af målene primært nås på fakulteterne.
Med afsæt i den strategiske handleplan orienteres bestyrelsen hvert år om udviklingen og udmøntningen af de respektive mål. Udviklingskontraktens mål afrapporteres dog halvårligt.
Den strategiske handleplan kan ses på: http://www.e-pages.dk/ku/144/
KU's Årsrapport
KU Årsrapport for 2009 er under udarbejdelse. Årsrapporten forventes forelagt bestyrelsen på mødet den 24. marts 2010.
I årsrapporten afrapporteres årsregnskabet, der omfatter resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt for 2009 samt en skriftlig redegørelse for de ledelsesmæssige og organisatoriske resultater.
For så vidt angår de ledelsesmæssige og organisatoriske resultater vil der med basis i den strategiske handleplan blive orienteret om:
- KU s handlingsplan for flere kvinder i forskning og ledelse, som blev foldet fuldt ud i 2009
- KU s ledelsesudviklingsprogram, se nedenfor under pkt
- KU s klimasatsning
- Omtale af eksempler på KU s faglige resultater 2009, herunder nye grundforskningscentre og andre eksterne projekter
Derudover indgår en oversigt med rapport over udviklingskontraktens mål.
Økonomiske rammer
KU finder det afgørende, at der sker en styrkelse af universiteternes muligheder for langsigtet planlægning. Reelt kender KU kun økonomien et år af gangen, og pt. er økonomien i 2011-2012 og ganske særligt efter 2012 usikker, i det afløsningen af globaliseringsmidlerne ikke kendes. Det giver ganske alvorlige vanskeligheder for den langsigtede planlægning. Dertil kommer, at det i stigende grad er vigtigt at kende de langsigtede rammer for statstilskuddet, pga. balancen mellem tilskud og eksterne midler. Denne balance lægger med den nuværende struktur, stigende usikkerhed på universitetet, hvilket giver store udfordringer ved budgetlægningen.
Det er KU's opfattelse, at en styrkelse fx kunne ske ved, at forskningstilskud fastlægges til universiteterne over gerne en 5-årig periode, hvilket vil give muligheder for en langt bedre planlægning, og dermed også bedre muliggøre igangsættelse af undervisnings og forskningsuniversiteter, der ikke umiddelbart er rentable over det korte stræk, samt mere alment medføre en mere effektiv udnyttelse af midlerne.
I forhold til balancen mellem konkurrenceudsatte midler og basismidler skal KU gentage, at basisforskningsmidlerne de senere år er blevet relativt reduceret, mens de konkurrenceudsatte øremærkede midler er øget betydeligt. Det er KU's vurdering, at denne udvikling medfører en ret nærliggende risiko for, at den frie og uafhængige forskning - som i mange tilfælde giver de ypperste resultater - reduceres. Det er en uhensigtsmæssig udvikling, der både sætter forskernes forskningsfrihed under et betydeligt pres og reducerer universitetsledelsens muligheder for i fuldt omfang at foretage den perspektivrige strategiske ledelse, ligesom det giver øget usikkerhed for de ansatte.
Campusplan
Campusplanen er under fuld implementering (tømning af indre by og udflytning til Amager). Ligesom KU med de seneste tilsagn om etablering af Panumtårnet og Niels Bohr Science Center samt renovering af de nedslidte laboratorier har meget aktivitet (i godt samarbejde med UBST) på bygningsområdet.
Hertil kommer arbejdet med at få realiseret museumsplanerne.
Kontraktstyring
I forhold til ministeriets tanker om en ny generation af udviklingskontrakter, skal KU meddele, at KU er positiv overfor en institutionsbaseret differentiering i kontrakterne, der muliggør, at kontrakten i større grad kan blive et konstruktivt redskab også indadtil på KU. Det skal dog ikke hindre, at der også kan indgå politisk fastsatte mål i kontrakten.
Uanset formen finder KU det ikke hensigtsmæssigt med midler bundet op på kontrakterne størstedelen af KU's økonomi er allerede i dag bundet op på markedsvilkår og performance relaterede krav.
Uddannelse
KU's markedsandel af bacheloroptag er svagt faldende. KU vurderer, at KU's brand som uddannelsesinstitution kan forstærkes. Det er samtidig vurderingen, at den politiske dagsorden i større udstrækning bevæger sig i retning af uddannelse som vækstparameter for Danmark. Med dette in mente, vil KU foretage en større strategisk satsning på uddannelsesområdet i de kommende år. Satsningen forventes bl.a. at fokusere på KU's uddannelsesprofil i forhold til faglig dybde og tværdisciplinaritet, forskningsbaseret og studentercentreret undervisning, studiemiljø, uddannelse i et livsperspektiv og professionel uddannelsesledelse. Der vil blive igangsat en udviklingsproces som, med udgangspunkt i bl.a. disse temaer, vil inddrage både KU's ansatte, studerende og eksterne interessenter.