3. Status om Aarhus Universitet

I dette afsnit redegøres for Aarhus Universitets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og bygninger. Hensigten er at tegne et overordnet billede af Aarhus Universitet.

Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder Aarhus Universitets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven og statistik fra Danske Universiteter.

3.1 Økonomiske resultater og personale

Universitetets økonomi

Tabel 3.1.1: 2006-2009-regnskabstal for Aarhus Universitet
(mio. kr.)	2006	2007	2008	2009
Indtægter i alt	2.561,4	3.440,9	4.770,1	5.270,1
Årets resultat	24,1	-15,8	-16,0	27,4
Resultatets andel af indtægter i alt	1 %	0 %	0 %	1 %
Egenkapital pr. 31/12	152,8	-457,6	648,2	675,6
Soliditetsgrad pr. 31/12	11 %	22 %	23 %	22 %
Likviditetsbeholdning pr. 31/12	696,7	1.037,8	1.194,6	1.330,0
Likviditetsgrad pr. 31/12	0,8	0,9	0,9	1.0

Kilde: Aarhus Universitets årsrapporter 2006, 2007, 2008 og 2009. Fra 2006 inkl. HIH, fra 2007 inkl. HHÅ og DPU, fra 2008 inkl. DMU og DJF.

Tabel 3.1.2: Indtægter i alt for alle universiteter i 2008
(mio. kr.)	KU	AU	SDU	RUC	AAU	HHK	DTU	ITU	I ALT
Indtægter i alt	6.413	4.770	2.059	654	1.685	995	3.500	163	20.239
Andel af samlede indtægter i sektoren	32 %	24 %	10 %	3 %	8 %	5 %	17 %	1 %	100 %

Kilde: Universiteternes årsrapporter 2008

Tabel 3.1.3: Indtægter i alt for alle universiteter i 2009
(mio. kr.)	KU	AU	SDU	RUC	AAU	HHK	DTU	ITU	I ALT
Indtægter i alt	7.034	5.270	2.236	705	1.891	1.125	3.746	190	22.197
Andel af samlede indtægter i sektoren	32 %	24 %	10 %	3 %	8 %	5 %	17 %	1 %	100 %

Kilde: Universiteternes årsrapporter 2009

Aarhus Universitet havde i 2008 et underskud på 16,0 mio. kr. og i 2009 et overskud på 27,4 mio. kr. Resultatets andel af universitetets samlede indtægter lå begge år inden for 1 procent. Bestyrelsen og rektoratet anser resultaterne som tilfredsstillende.

Aarhus Universitets egenkapital udgjorde 648,2 mio. kr. pr. 31/12 2008, og 675,6 mio. kr. pr. 31/12 2009. Heraf udgjorde statsforskrivningen 239,8 mio. kr. i begge år. Soliditetsgraden inklusive statsforskrivning udgjorde 23 procent ultimo 2008 og 22 procent ultimo 2009.

Aarhus Universitet havde likvide beholdninger på 1.194,6 mio. kr. pr. 31/12 2008 og 1.330,0 mio. kr. pr. 31/12 2009. Likviditetsgraden var begge år mellem 0,9 og 1,0, hvilket formelt betyder, at universitetets omsætningsaktiver kunne dække mellem 90 og 100 procent af de kortfristede gældsforpligtelser. I praksis udgør en meget stor andel af de kortsigtede gældsforpligtelser dog periodiseringsposter, som ikke forfalder til betaling så længe universitetet er i løbende drift eksempelvis i form af donationsforpligtelser og 12-dels rater fra Videnskabsministeriet. Der var således hverken i 2008 eller 2009 nogen risiko for, at universitetet ikke kunne indfri sine forpligtelser.

Aarhus Universitet anførte i årsrapporten for henholdsvis 2008 og 2009, at man forventede, at de økonomiske ressourcer ville blive brugt effektivt og ansvarligt med hensyntagen til både aktuelle opgaver og den langsigtede udvikling og fornyelse. Universitets- og Bygningsstyrelsen har sendt et brev til Aarhus Universitet den 23. september 2009 som opfølgning på universitetets årsrapport for 2008 på baggrund af styrelsens gennemgang af Aarhus Universitets årsrapport for 2008, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 15. april 2009. Opfølgningen på disse områder kører som en parallel proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år har indsendt en redegørelse som svar på styrelsens brev.

3.1.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt

En del af grundlaget for at drøfte dette punkt om økonomi og personale er brev af 23. september 2009 om opfølgning på universitetets årsrapport for 2008 samt svarbrev af 20. november 2009 fra Aarhus Universitet. Brevene er vedlagt som bilag 1 og 2.

3.1.3 Nøgletal for Aarhus Universitet

Tabel 3.1.4: Nøgletal vedr. bevillinger for Aarhus Universitet (2010-priser)
(mio. kr.)	2005	2006	2007	2008	2009
Uddannelsestilskud i alt	993	998	1.100	1.123	1.100
Forskning m.v.	1.485	1.475	1.527	1.605	1.775
I alt institutionsbevilling fra UBST	2.478	2.473	2.627	2.728	2.975
Indeks institutionsbevilling fra UBST	100	100	106	110	120
Tilskudsfinansieret forskning	1.485	1.475	1.527	1.605	1.775
Indeks tilskudsfinansieret forskning	100	101	123	130	132

Kilde: FL 2010 og TB 2009. For den tilskudsfinansierede forskning er opgørelse i 2009 baseret på budgettal.

Tabel 3.1.5: Nøgletal vedr. bevillinger for alle universiteter i 2009 (2010-priser)
(mio. kr.)	KU	AU	SDU	RUC	AAU	HHK	DTU	ITU	I ALT
Uddannelsestilskud i alt	1.634	1.200	606	288	673	495	512	64	5.472
Forskning m.v.*	3.117	1.774	840	276	698	315	1.449	92	8.561
I alt institutionsbevilling fra UBST	4.751	2.974	1.446	564	1.371	810	1.961	156	14.033
Andel af samlet institutionsbevilling fra UBST	34 %	21 %	10 %	4 %	10 %	6 %	14 %	1 %	100 %
Tilskudsfinansieret forskning**	1.425	1.372	448	72	316	97	1.010	17	4.757
*Indeks tilskudsfinansieret forskning*	*30 %*	*29 %*	*9 %*	*2 %*	*7 %*	*2 %*	*21 %*	*0 %*	*100 %*

Kilde: FL2010 og TB09:
*Tallet omfatter også øvrige formål
**Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU private fonde og private virksomheder m.fl.

Aarhus Universitets samlede tilskud fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er siden 2005 steget væsentligt, svarende til i alt 20 procent fra 2005 til 2009. Fra 2008 til 2009 var der en stigning i bevillingerne på i alt 247 mio. kr. Ændringen omfatter en stigning i uddannelsesbevillingerne og forskningsbevillingerne.

På TB 2010 (som ikke er indeholdt i oversigten) tildeles nye bevillinger til forskerskoler ligesom Aarhus Universitet også vil modtage en andel af præmieringspuljen, som er afsat med globaliseringsmidler med henblik på at fremme dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde.

3.1.4 Videnskabeligt personale

Tabel 3.3.6: Ansættelser af videnskabeligt personale 2004-2006, hvor den ansatte umiddelbart før ansættelsen var ansat i udlandet og andel af de samlede ansættelser
		2008		2009
Aarhus Universitet		Årsværk	Andel	Årsværk	Andel
	Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater	343,7	14,0 %	343,6	13,9 %
	heraf videnskabelige assistenter	181,0		190,7
	heraf undervisningsassistenter	55,0		50,2
	heraf eksterne lektorer	94,0		96,7
	Adjunktniveau	543,2	22,6 %	565,5	22,9 %
	Lektorniveau	1063,3	44,3 %	1.095,6	44,4 %
	Professorniveau	301,9	12,6 %	319,3	12,9 %
	heraf professor MSO	24,0		31,9
	Særlige stillinger	150,1	6,2 %	145,9	5,9 %
	heraf studielektorer	20,3		20,3
	I alt	2.402,2	100 %	2.469,9	100 %
Alle Universiteter
	Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater	1.583,8	16,7 %	1.627,9	16,3 %
	heraf videnskabelige assistenter	788,4		877,8
	heraf undervisningsassistenter	265,8		258,1
	heraf eksterne lektorer	454,5		468,6
	Adjunktniveau	2.082,2	21,9 %	2.343,5	23,5 %
	Lektorniveau	4.135,4	43,5 %	4.220,6	42,4 %
	Professorniveau	1.353,6	14,3 %	1.435,9	14,4 %
	heraf professor MSO	211,4		272,0
	Særlige stillinger	340,9	3,6 %	329,8	3,3 %
	heraf studielektorer	73,7		77,4
	I alt	9.495,9	100 %	9.957,7	100 %

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen ud fra tal af Finansministeriet (ISOLA)

Der er en lidt højere andel af lektorer ved Aarhus Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne, idet andelen af lektorer på Aarhus Universitet udgjør 44,4 procent, mens andelen for universiteterne samlet set er 42,4 procent. Andelen af adjunkter er 22,9 procent, hvilket er sammenligneligt med gennemsnittet for universiteterne, som er 23,5 procent. Andelen af professorer er med 12,9 procent lidt under gennemsnittet for universiteterne, som er på 14,4 procent.

Tabel 3.1.7: Kønsopdeling på bestand af videnskabeligt personale for 2. kvartal 2009 opgjort i årsværk efter stillingskategori
		Mænd	Kvinder	I alt	Andel af kvinder
Aarhus Universitet
	Adjunktniveau	337,0	228,5	565,5	40,4 %
	Lektorniveau	755,9	339,8	1.095,6	31,0 %
	Professorniveau	281,5	37,8	319,3	11,8 %
Alle Universiteter
	Adjunktniveau	1.428,5	826,0	2.255,0	36,6 %
	Lektorniveau	2.870,7	1.108,4	3.979,1	27,9 %
	Professorniveau	1.211,6	203,8	1.415,4	14,4 %

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen ud fra tal af Finansministeriet (ISOLA).

Der er en lidt højere andel af kvinder i det videnskabelige personale ved Aarhus Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Dog ligger kvindelige professorer med en andel på 11,8 procent under gennemsnittet ved universiteterne.

3.1.5 Konklusion

Universitets- og Bygningsstyrelsen vurderer, at Aarhus Universitet har en sund økonomi. Aarhus Universitet havde i 2008 et underskud på 16,0 mio. kr. og i 2009 et overskud på 27,4 mio. kr. Resultatets andel af universitetets samlede indtægter lå begge år inden for 1 procent. Bestyrelsen og rektoratet anser resultaterne som tilfredsstillende.

Fordelingen af videnskabeligt personale på stillingskategorier på Aarhus Universitet er på niveau med det samlede billede for universiteterne. Blandt det videnskabelige personale på Aarhus Universitet er der en lidt højere andel af lektorer ved Aarhus Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af adjunkter er 22,9 procent, hvilket er sammenligneligt med gennemsnittet for universiteterne. Andelen af professorer er med 12,9 procent lidt under gennemsnittet for universiteterne. Specielt på Handelshøjskolen i Aarhus og samfundsfag er der få professorer.

På Aarhus Universitet udgør ph.d., post doc og adjunkt ca. 60 procent af det videnskabelige personale. Det er en profil, universitetet ønsker at bevare. Andelen af adjunkter er sammenlignelig med gennemsnittet for universiteterne. Universitetet oplyser dog, at adjunktgruppen har en lidt højere gennemsnitsalder på Aarhus Universitet.

Aarhus Universitet vil sætte fokus karriereveje ved at igangsætte et udredningsarbejde om karrierevejene på universitetet. Aarhus Universitet oplyser, at universitetet forestiller sig at udredningsarbejdet udmunder i en beskrivelse af flere karrieremuligheder på baggrund af søjlerne i universitetets strategi: forskning og talentudvikling, videnudveksling og uddannelse. Der skal tillige udvikles en karrierevej, som omfatter ledelse på forskellige niveauer. På samme måde skal der for den store teknisk-administrative personalegruppe udvikles forskellige, men sammenhængende karriereforløb, der kan bidrage til medarbejderudvikling og kompetenceløft for alle grupper.

Aarhus Universitet vil sætte fokus på karriereveje for at sikre positive karriereveje for mange flere mennesker. Der skal være bedre muligheder for, at lektorer kan blive professorer. Der skal desuden være flere karrieremuligheder som lektor, stillingsbetegnelsen seniorforsker ønsker Aarhus Universitet at udvikle og ændre.

For at fremme karriereveje for ph.d. og post docs, lægger Aarhus Universitet vægt på personaleledelse og vejledning. Aarhus Universitet fremhævede dog, at de ser det som positivt, og ikke som frafald, når en dygtig ph.d.-studerende bliver ansat i det private.

Aarhus Universitet har underskrevet Charter for flere kvinder i ledelse. Langt de fleste hovedområder har derfor udarbejdet 5-årsmåltal og handlingsplaner for ligestillingsindsatsen. En taskforce for ligestilling på Aarhus Universitet følger op på indsatsen.

Det er målsætningen, at der i 2014 er en kvindeandel af:

Ph.d.: 53,3 % ( mod 48,4 % i januar 2010)
Adjunkt/post.doc.: 49,8 % ( mod 39,7 % i januar 2010)
Lektor/seniorforsker: 39,4 % (mod 32 % i januar 2010)
Professor: 21 % (mod 14,5 % i januar 2010).

Derudover har Aarhus Universitet iværksat flg. initiativer:

Pilotprojekt med mentorprogram
Fokus på kvindelige VIP eres trivsel ved særkørsler af den psykiske arbejdspladsvurdering
Iværksættelse af frafaldsanalyse for talentfulde forskere færdig august 2010
Ansøgning om dispensation hos Universitets- og Bygningsstyrelsen til særlig økonomisk understøttelse af kvindelige talenter ift. lektorater og professorater
Udgivelse af inspirationshæftet: Alle talenter i spil bl.a. med forslag til fokus på bedømmelse af produktivitet frem for produktion, så orlovsperioder m.v. ikke stillere kvinder dårligere.
Etablering af obligatorisk lederuddannelse, hvori mangfoldighedsledelse mv. indgår
Udarbejdelse af roadmap for hvor ligestillingsindsatsen skal være om 10 år.

3.2 Uddannelse

3.2.1 Antal studerende

Der var i 2008 28.963 studerende på Aarhus Universitet. Antallet af studerende steg i perioden 2006-2008 lidt mere end landsgennemsnittet. Aarhus Universitet har 26 procent af de danske studerende, og humaniora er universitetets største hovedområde.

Tabel 3.2.1: Antal studerende på Aarhus Universitet fordelt på hovedområder, 2006-2008
	2006	2007	2008
Humaniora	13.563	14.169	14.137
Naturvidenskab	3.195	3.256	3.341
Samfundsvidenskab	8.252	8.341	8.561
Sundhedsvidenskab	2.754	2.782	2.773
Teknisk videnskab	101	129	159
I alt universitetsuddannelser	27.865	28.677	28.963
Indeks	1,00	1,03	1,04
Videregående uddannelser på Aarhus Universitet, der ikke er under VTU	533	534	559
Alle universiteter (kun uddannelser under VTU)	109.297	111.752	111.954
Indeks	100	102	102

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Tallet for alle universiteter omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Tabel 3.2.2: Antal studerende på universiteterne i 2008 fordelt på universiteter og universiteternes andel af universitetsstuderende
	KU	AU	SDU	RUC	AAU	HHK	DTU	ITU	I alt
Universitetsstuderende	35.765	28.963	12.489	7.478	9.756	12.256	4.290	957	111.954
Andel af universitetsstuderende	32 %	26 %	11 %	7 %	9 %	11 %	4 %	1 %	100 %
Øvrige videregående uddannelser	332	559	1.581	.	683	.	1.765	.	4.920
I alt	36.097	29.522	14.070	7.478	10.439	12.256	6.055	957	116.874

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Universitetsstuderende omfatter kun uddannelser, der er under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

3.2.2 Internationale studerende

I 2008 var der 1.056 internationale studerende på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse på Aarhus Universitet, og dette tal har været nogenlunde konstant siden 2006. Aarhus Universitet havde i 2008 omkring 22 procent af de internationale studerende på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse på de danske universiteter. Til sammenligning har Aarhus Universitet 26 procent af alle bachelor- og kandidatstuderende.

Tabel 3.2.3: Internationale bachelor- og kandidatstuderende på en hel uddannelse på Aarhus Universitet
	2006	2007	2008
Humaniora	243	272	300
Naturvidenskab	59	54	66
Samfundsvidenskab	536	489	462
Sundhedsvidenskab	203	221	226
Teknisk videnskab	*	*	*
I alt	1.041	1.038	1.056
Alle universiteter	5.157	5.037	4.732

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Tallene omfatter udlændinge, der er kommet til Danmark for at studere, og inkluderer derfor ikke udenlandske statsborgere, som har boet fast i Danmark forud for deres optag på universitetet.

Aarhus Universitet oplyser, at universitetet ifølge rektorkollegiets nøgletal modtog 2.365 studerende på en hel uddannelse. Aarhus Universitets opgørelse er dog bredere end den ovenstående, idet den inkluderer studerende på deltidsuddannelser, mens der i tabellen ovenfor kun er medtaget studerende på heltidsuddannelser. Danske Universiteters tal inkluderer ligeledes alle studerende med et udenlandsk statsborgerskab, uafhængigt af, hvor længe de har haft ophold i Danmark. Mens tabellen ovenfor kun inkluderer personer, som er kommet til Danmakr op til ét år inden, de er påbegyndt deres uddannelse. Tabel 3.2.3 giver således et billede af hvor mange studerende, der er kommet til landet med det formål at tage en uddannelse i Danmark.

790 studerende fra Aarhus Universitet tog på studieophold i udlandet i studieåret 2007/08. Det er omkring 21 procent af danske universitetsstuderende på studieophold i udlandet. Samtidig modtog Aarhus Universitet i 2007/2008 950 studerende på studieophold (udvekslingsstuderende). Det er omkring 19 procent af de studerende på studieophold, som universiteterne modtog. I 2008/2009 tog 802 studerende på studieophold i udlandet, mens Aarhus Universitet modtog 1072 studerende på studieophold. Antallet af udrejsende studerende er således øget, og antallet af indgående studerende er samtidigt øget endnu kraftigere.

Tabel 3.2.4: Antal studerende på studieophold i 2007/08, der hhv. tager på studieophold fra danske universiteter i udlandet og tager på studieophold på danske universiteter
	Udgående		Indgående
	Antal	Procent	Antal	Procent
Københavns Universitet	984	27 %	1.471	29 %
Handelshøjskolen i København	920	25 %	1.036	21 %
Aarhus Universitet	790	21 %	950	19 %
Aalborg Universitet	353	10 %	500	10 %
Syddansk Universitet	293	8 %	304	6 %
Roskilde Universitet	171	5 %	182	4 %
Danmarks Tekniske Universitet	162	4 %	560	11 %
IT-Universitetet	5	0 %	10	0 %
I alt	3.678	100 %	5.013	100 %

Kilde: Styrelsen for International Uddannelse.
Anm: Tallene inkluderer kun uddannelser under Videnskabsministeriets ressort.

Tabel 3.2.5: Antal studerende på studieophold i 2008/09, der hhv. tager på studieophold fra danske universiteter i udlandet og tager på studieophold på danske universiteter
	Udgående		Indgående
	Antal	Procent	Antal	Procent
Københavns Universitet	1.040	27 %	1.471	32 %
Handelshøjskolen i København	983	25 %	1.029	20 %
Aarhus Universitet	802	21 %	1.072	20 %
Aalborg Universitet	353	8 %	464	9 %
Syddansk Universitet	261	7 %	260	5 %
Roskilde Universitet	238	6 %	207	4 %
Danmarks Tekniske Universitet	224	6 %	502	10 %
IT-Universitetet	4	0 %	10	0 %
I alt	3.875	100 %	5.234	100 %

Kilde: Styrelsen for International Uddannelse.
Anm: Tallene inkluderer kun uddannelser under Videnskabsministeriets ressort.

Aarhus Universitet oplyser, at i følge rektorkollegiets nøgletal modtog Aarhus Universitet i 2008 1031 studerende på studieophold (udvekslingsstuderende). I tabellen ovenfor er tallet opgjort til 950 studerende. Forskellen i mellem de to tal skyldes forskelle i opgørelsesmetoden samt at tabel 3.2.5 kun opgør uddannelser under Videnskabsministeriets ressort. Yderligere er der kun medtaget studerende på et studieophold, der udløser internationaliseringstilskud.

3.2.3. Antal klagesager

Universitets- og Bygningsstyrelsen modtog i 2009 i alt 36 klagesager fra Aarhus Universitet. Styrelsen har medio april 2010 modtaget 5 sager fra Aarhus Universitet.

Tabel 3.2.6:. Antal klagesager herunder tilsynssager og dispensationssager
	2006	2007	2008	2009
AU	18	30	27	36
Alle universiteter	104	157	171	135

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af egne data for indkomne sager.

Over den målte periode udgør klagesagerne fra Aarhus Universitet 19,6 procent. I 2009 udgør klagesagerne fra Aarhus Universitet 27 procent. De studerende på Aarhus Universitet udgør tilsvarende 26 procent af de universitetsstuderende. Antallet af klagesager er steget til det dobbelte fra 2006 til 2009. Stigningen i antallet af klagesager er i overensstemmelse med udviklingen generelt.

3.2.4 Konklusion

Afsnit 3.2 Uddannelse omhandler antal studerende og internationale studerende. I forbindelse med kapitel 4 om 50 % - målsætningen behandles uddannelsesområdet mere indgående. Antallet af studerende på Aarhus Universitet steg i perioden 2006-2008 lidt mere end landsgennemsnittet. Aarhus Universitet har 26 procent af de danske studerende, og humaniora er universitetets største hovedområde. I 2008 var der 1.056 internationale studerende på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse på Aarhus Universitet.

På området for udvekslingsstuderende er der en ubalance mellem antallet af udgående og indgående studerende. I studieåret 2007/08 tog 790 studerende fra Aarhus Universitet på studieophold i udlandet. I 2008/2009 tog 802 studerende på studieophold i udlandet. Aarhus Universitet modtog i 2007/2008 950 studerende på studieophold (udvekslingsstuderende) og året efter modtog universitetet 1072 studerende på studieophold. Antallet af udrejsende studerende er således øget, og antallet af indgående studerende er samtidigt øget endnu kraftigere.

Aarhus Universitet arbejder for at øge antallet af studerende, der rejser ud, og antallet af studerende, der tager studieophold på Aarhus Universitet. Universitetet har vedtaget en internationaliseringsstrategi for 2009-2013, der understøtter dette gennem en styrket vejledningsindsats, synliggørelse af studiemuligheder i udlandet og bedre muligheder for at bygge et udlandsophold ind i uddannelserne. Til at implementere strategien har Aarhus Universitet etableret et internationalt center, der leverer ikke- faglige services til ind- og udrejsende udvekslingsstuderende, internationale studerende på hele uddannelser og internationale ph.d.-studerende.

Aarhus Universitet fremhæver, at universitetet prioriterer udvekslingen af kandidat-, master- og ph.d.-studerende, mens udvekslingen af bachelorer er mindre fremtrædende på Aarhus Universitet.

3.3 Forskning

3.3.1 Midler til forskning

Basismidlerne til forskning til Aarhus Universitet er mellem 2005 og 2009 steget med 23 procent. Basismidlerne steg ligeledes samlet for alle universiteterne med 23 procent i samme periode.

Tabel 3.3.1: Udvikling i universiteternes basismidler til forskning, mio. kr. (2010-priser)
	2005	2006	2007	2008	2009
					Kr.	Andel
Københavns Universitet	2.050	2.086	2.238	2.319	2.489	34 %
Aarhus Universitet	1.312	1.295	1.375	1.456	1.617	22 %
Syddansk Universitet	558	555	587	622	697	10 %
Roskilde Universitet	211	206	213	215	232	3 %
Aalborg Universitet	472	469	502	543	606	8 %
Handelshøjskolen i København	229	217	205	217	317	3 %
Danmarks Tekniske Universitet	1.056	1.101	1.155	1.243	1.349	18 %
IT-Universitetet	80	81	74	77	92	1 %
I alt	5.968	6.010	6.349	6.692	7.319	100 %
Indeks	100	101	106	112	123

Kilde: FL 2010 og TB09. Bevillingerne er de faktiske.

Aarhus Universitet modtog i 2008 29 procent og i 2009 28 procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne i Danmark. Aarhus Universitet fik i 2008 32 procent og i 2009 31 procent af de danske offentlige kilder. I 2008 fik universitetet 26 procent og i 2009 24 procent af de danske private kilder. Aarhus Universitet fik i 2008 og 2009 18 procent af EU-midlerne.

Tabel 3.3.2: Eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed, 2008, i tusind kr.
	Danske offentlige kilder	Danske private kilder	EU-midler	Øvrige midler fra udlandet	I alt
					*Sum i kr.*	Procent
Københavns Universitet	788.262	356.046	91.694	64.490	1.300.492	29 %
Aarhus Universitet	816.216	295.700	80.944	90.538	1.283.398	29 %
Syddansk Universitet	216.303	139.575	34.293	16.872	407.043	9 %
Roskilde Universitet	76.331	7.290	9.719	2.110	95.450	2 %
Aalborg Universitet	163.714	62.385	34.101	18.840	279.040	6 %
Danmarks Tekniske Universitet	448.051	231.815	180.868	88.873	949.607	21 %
Handelshøjskolen i København	56.888	27.551	7.686	616	92.741	2 %
IT-Universitetet	13.924	783	338	49	15.094	0 %
I alt	2.579.689	1.121.144	439.643	282.388	4.422.864	100 %

Kilde: Danske Universiteter

Tabel 3.3.3: Eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed, 2009, i tusind kr.
	Danske offentlige kilder	Danske private kilder	EU-midler	Øvrige midler fra udlandet	I alt
					*Sum i kr.*	Procent
Københavns Universitet	814.144	498.196	107.446	74.622	1.300.492	31%
Aarhus Universitet	865.157	304.751	89.985	96.541	1.356.434	28 %
Syddansk Universitet	197.028	172.886	38.412	24.057	432.383	9 %
Roskilde Universitet	197.028	7.290	9.719	2.110	95.450	2 %
Aalborg Universitet	75.742	9.783	9.365	3.804	98.694	2 %
Danmarks Tekniske Universitet	567.641	151.430	198.506	54.657	972.234	20 %
Handelshøjskolen i København	58.489	29.461	5.872	422	94.243	2 %
IT-Universitetet	15.666	1.355	65	18	17.104	0 %
Universiteterne i alt	2.768.769	1.244.923	495.503	260.050	4.769.246	100 %

Kilde: Danske Universiteter

I alt har Aarhus Universitet haft en stigning i de samlede eksterne midler mellem 2007 og 2008 på 19 procent, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Aarhus Universitet oplevede en stigning på alle områder, på nær EU-midler samt en lille tilbagegang i midlerne fra øvrige udenlandske kilder.

Tabel 3.3.4: Eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed, 2006- 2008, i tusind kr.
		2006	2007	2008	Ændring 2007-2008
AU	Danske offentlige kilder	280.512	619.794	816.216	32 %
	Danske private kilder	163.592	264.568	295.700	12 %
	EU	163.592	100.176	80.944	-19 %
	Øvrige udenlandske kilder	51.749	92.058	91.538	-1 %
	I alt	529.736	1.076.596	1.283.398	19 %
I alt	Danske offentlige kilder	1.454.426	2.108.562	2.579.689	22 %
	Danske private kilder	715.645	842.778	1.121.144	33 %
	EU	303.748	468.102	439.643	-6 %
	Øvrige udenlandske kilder	152.542	252.280	282.388	12 %
	I alt	2.626.361	3.671.722	4.422.864	20 %

Kilde: Danske Universiteter
Anm. For 2006 er de senere indfusionerede sektorforskningsinstitutioner ikke medtaget

Aarhus Universitet har i sin udviklingskontrakt opstillet mål for tiltrækningen af EU- midler. Aarhus Universitet levede i 2008 og 2009 ikke op til målet.

3.3.5: Mål for tiltrækning af EU-milder
	2008	2009	2010
Mål	108.000.000	120.000.000	132.000.000
Resultat	80.944.000	89.985.000

Kilde: Aarhus Universitets årsrapport 2009

3.3.2 International rekruttering af personale

Tabel 3.3.6: Ansættelser af videnskabeligt personale 2004-2006, hvor den ansatte umiddelbart før ansættelsen var ansat i udlandet og andel af de samlede ansættelser
	Professor		Lektor		Adjunkt		I alt
	Antal	Andel	Antal	Andel	Antal	Andel	Antal	Andel
Aarhus Universitet	2	6 %	10	11 %	7	9 %	19	9 %
Alle universiteter	32	9 %	90	12 %	91	14 %	213	12 %

Kilde: Fornyelse i forskerstaben. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter 2004-2006, Bertel Ståhle, UNI-C

Aarhus Universitet har i sin udviklingskontrakt opstillet mål for tiltrækningen af forskere fra udlandet. Aarhus Universitet anvender en bredere definition, end den der anvendes ovenfor (hvor den ansatte umiddelbart før ansættelsen var ansat i udlandet og andel af de samlede ansættelser). Aarhus Universitet levede i 2008 og 2009 ikke op til målet for tiltrækning af forskere fra udlandet.

3.3.7 Mål for tiltrækning af forskere fra udlandet
	2008	2009	2010
Mål	180	200	220
Resultat	116	116

Kilde: Aarhus Universitets årsrapport 2009
Anm. Aarhus Universitet har konstateret, at udgangs- og måltallene oprindeligt er opgjort forskelligt. Det har medført, at der er stor usikkerhed om såvel udgangs- som måltal.

3.3.3 Konklusion

Basismidlerne til forskning til Aarhus Universitet er mellem 2005 og 2009 steget med 23 procent. Basismidlerne steg ligeledes samlet for universiteterne med 23 procent i samme periode.

I alt har Aarhus Universitet haft en stigning i de samlede eksterne midler mellem 2006 og 2008 på 19 procent, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Aarhus Universitet oplevede en stigning i midler fra danske offentlige og private kilder, mens der var en tilbagegang i EU-midlerne og et lille fald i midlerne fra øvrige udenlandske kilder. Aarhus Universitet har i sin udviklingskontrakt opstillet mål for tiltrækningen af EU- midler. Aarhus Universitet levede i 2008 ikke op til målet.

Aarhus Universitet fremhæver, at EU-midlerne dog er steget med 10 procent til knap 90 mio. kr. fra 2008 til 2009. Aarhus Universitet har, under Forskningsudvalget, nedsat en EU-arbejdsgruppe, der arbejder med EU-relaterede emner. Det overordnede mål for arbejdsgruppen er at tiltrække flere EU-midler til universitetet. EU- arbejdsgruppen arbejder desuden med at forbedre både antallet og kvaliteten af ansøgninger til ERC ́s programmer. Et vigtigt element heri er at sørge for, at erfaringer med ansøgning om støtte fra ERC deles på tværs af hovedområderne på universitetet.

Aarhus Universitet har en forskningsstøtteenhed, der skal støtte forskerne i udarbejdelse af ansøgninger med videre. Aarhus Universitet har ligeledes en database over mulige fonde, betingelser, strategier, bestyrelsesmedlemmer mv., der skal bidrage til at styrke resultaterne af forskernes ansøgninger.

Ved 9 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Aarhus Universitet i 2004-2006 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 12 procent af ansættelserne. Herudover har Aarhus Universitet i 2009 haft tilknyttet 589 gæsteforskere, der primært kommer fra udlandet. I 2010 vil Aarhus Universitet satse yderligere på at skabe større international synlighed om karrieremuligheder på Aarhus Universitet.

Med henblik på fremadrettet at øge den ind- og udgående internationale mobilitet af forskere har Aarhus Universitet etableret en enhed for forskermobilitet under Internationalt Center. Enheden synliggør karrieremulighederne på Aarhus Universitet over for et internationalt publikum og bistår internationale medarbejdere med håndtering af alle væsentlige praktiske og juridiske udfordringer forbundet med en udstationering eller et ophold på Aarhus Universitet.

3.4 Videnspredning

3.4.1 Åben- og deltidsuddannelse

Aarhus Universitets aktiviteter i åben- og deltidsuddannelse bestod i 2008 af: 6.635 betalende studerende, 1.507 årsstuderende. 735 studerende havde gjort en master- eller diplomuddannelse færdig.

I forhold til den samlede udvikling i universitetssektoren for åben- og deltidsuddannelse fra 2005 til 2008 synes udviklingen på Aarhus Universitet umiddelbart højere end i sektoren som helhed. Men stigningen skyldes, at Aarhus Universitet i november 2006 blev sammenlagt med Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning (HIH). Tallene for HIH er medtaget i Aarhus Universitets tal i Danske Universiteters Statistiske Beredskab i 2008, men ikke de øvrige år. Tallene for HIH fremgår særskilt af tabel 3.4.2. Fraregner man antal betalende studerende på HIH i 2008, er der fortsat en stigning på Aarhus Universitet i 2008. Fraregner man antallet af årsstuderende på HIH i 2008, er der et lille fald i antal årsstuderende på Aarhus Universitet. Fraregner man antallet af årsstuderende på HIH, er faldet i antal årsstuderende på Aarhus Universitet lavere end på alle universiteterne samlet set.

Tabel 3.4.1: Antal studerende i deltids- og åbenuddannelse 2005-2008
		2005	2006	2007	2008	Udv. 2005-2008
Aarhus Universitet	Antal betalende studerende	5.034	5.049	4.830	6.635	32 %
	Antal årsstuderende	1.347	1324	1.315	1.507	12 %
	Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom)	625	614	646	735	18 %
Alle universiteter	Antal betalende studerende	18.276	21.048	22.420	23.724	30 %
	Antal årsstuderende	6.339	5.629	6.022	5.715	-10 %
	Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom)	2.423	2.420	2.501	2.690	11 %

Det fremgår af tabel 3.4.2. nedenfor, at der har været et fald i HIH s aktiviteter fra 2005 til 2008. Hvis man regner HIH med i Aarhus Universitets tal i tabel 3.4.1 ovenfor vil der samlet have været et fald fra 2005 til 2008 i antal betalende studerende på 3 procent og fald i antal årsstuderende på 12 procent.

Tabel 3.4.2: Roskilde Universitets andel af universiteternes samlede antal studerende i åben- og deltidsuddannelse 2005-2008
		2005	2006	2007	2008	Udv. 2005-2008
HIH	Antal betalende studerende	1.828	1.485	1.492	1.284	-30 %
HIH	Antal årsstuderende	374	322	299	264	-29 %

Kilde: Aarhus Universitet maj 2010

3.4.2 Samarbejde med omverden

Tabel 3.4.4 viser en række nøgletal for kommercialisering af universiteternes forskningsresultater. Aarhus Universitet har i 2008 indgivet 23 patentansøgninger og ikke fået udstedt patenter.

Tabel 3.4.3. Universiteternes kommercialisering 2008
	Indbe- rettede opfind- elser	Patent- ansøg- ninger indgivet	Ud- stedte Pa- tenter	Licens-, salgs- og options- aftaler (inkl. Soft- ware)	Samlet licens- portfølje (excl. Soft- ware)	Spinout virk- som- heder etab- leret	Personale til teknologi- overførsel (fuldtids årsværk)	Udgifter til kommer- ciali- sering (i 1000 kr.)	Indtægt er fra kommer- ciali- sering (i 1000 kr.)
AAU	42	8	1	18	6	1	4,0	1.947	1.682
AU	41	23	0	15	17	2	7,7	7.989	3.391
DTU	67	39	6	20	6	0	13,5	11.809	21.062
ITU	2	1	0	0	0	0	0,8	175	0
KU	74	21	0	19	43	3	8,0	5.700	4.310
RUC	0	0	0	0	0	0	0,25	430	0
SDU	14	7	0	5	4	2	4,0	1.858	2.060
I alt	240	7	99	77	76	8	38,25	29.908	32.505

Kilde: Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2008 , Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Anm: Forsknings- og Innovationsstyrelsens årlige kommercialiseringsstatisik indeholder data for patentaktive offentlige forskningsinstitutioner. Det vil sige institutioner, som er omfattet af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, og som i praksis udfører aktiviteter efter denne lov. Institutioner, som alene driver forskning inden for humaniora eller samfundsvidenskab, er hermed ikke omfattet af statistikken. Derfor er Handelshøjskolen i København ikke medtaget i tabellen.

3.4.3 Samarbejde med professionshøjskoler

Aarhus Universitet udbyder selv professionsbacheloruddannelser på Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, Aarhus Universitet skriver i sin årsrapport, at man har udvidet det eksisterende udbud af diplomingeniøruddannelser med en civilingeniøruddannelse (cand.polyt.) i teknologibaseret forretningsudvikling.

Derudover skriver Aarhus Universitet i sin årsrapport, at universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus nu målrettet [satser] på at uddanne ingeniører til krævende udviklingsopgaver med etableringen af Aarhus School of Engineering.

I sin udviklingskontrakt har Aarhus Universitet et mål for i kontraktperioden yderligere at udbygge samarbejdet med professionshøjskolerne i regionen herunder om ingeniøruddannelserne samt uddannelsesforskningen blandt andet som fundering af et integreret samarbejde om læreruddannelserne.

Aarhus Universitet afrapporterer i årsrapporten at Aarhus Universitet i 2008 har indgået en overordnet strategisk samarbejdsaftale med professionshøjskolen VIA University College for 2008-2012. Der er desuden etableret en tæt samarbejdskonstruktion med Ingeniørhøjskolen i Århus om ingeniøruddannelserne i regi af Aarhus School of Engineering.

3.4.4 Konklusion

I forhold til den samlede udvikling i universitetssektoren for åben- og deltidsuddannelse fra 2005 til 2008 synes udviklingen på Aarhus Universitet umiddelbart bedre end i sektoren som helhed. Den ekstra høje aktivitetsstigning skyldes imidlertid, at Aarhus Universitet i november 2006 blev sammenlagt med Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning (HIH). Tallene for HIH er medtaget i Aarhus Universitets tal i Danske Universiteters Statistiske Beredskab i 2008, men ikke de øvrige år. Tallene for HIH fremgår særskilt af tabel 3.4.2. Fraregner man antal betalende studerende på HIH, er der fortsat en stigning på Aarhus Universitet i 2008. Fraregner man antallet af årsstuderende på HIH i 2008, er der et lille fald i antal årsstuderende på Aarhus Universitet, der ikke er så stort som i sektoren som helhed.. Aarhus Universitet prioriterer efter- og videreuddannelse højt, og udarbejdede i 2010 en strategi for området. Aarhus Universitet oplyser, at universitetet agter at blive stærkere på området og ser det som en del af sin samfundsforpligtelse. Hele Aarhus Universitet bidrager til og udbyder efter- og videreuddannelse, som især Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Aarhus School of Business (ASB) og Handelshøjskolen i Herning (HIH) har stærke traditioner for. Efter- og videreuddannelse skal på Aarhus Universitet ses i sammenhæng med f.eks. folkeuniversitetet, så der er sammenhæng mellem den formelle og uformelle efter- og videreuddannelse.

Aarhus Universitet fremhæver, at tilbagegangen i efter- og videreuddannelse i høj grad skyldes, at virksomheder ikke i samme udstrækning som tidligere kan betale for uddannelserne.

Inden for kommercialisering har Aarhus Universitet i 2008 indgivet 23 patentansøgninger og ikke fået udstedt patenter. Universitetet oplyser, at antallet af patenter ikke er noget mål for universitetet i sig selv. Aarhus Universitet oplyser, at universitetet ikke patenterer for patenterings skyld, men har fokus på, om det gavner processen med at få den nye viden i anvendelse. Patenter kan ifølge Aarhus Universitet forsinke kommercialiseringen, idet det skaber flere led i kæden fra forskning til produkt, men inden for f.eks. pharma kan det være en forudsætning for, at en virksomhed har interesse. Universitetet oplyser, at det ikke har som vision at tjene penge på området. Det er vigtigere for universitetet, at viden kommer i anvendelse og at mange virksomheder ønsker at samarbejde med Aarhus Universitet. F.eks. har Aarhus Universitet et godt samarbejde med Lundbeckfonden. Aarhus Universitet har en meget stor samarbejdsflade, herunder 600 samarbejdsaftaler med erhvervslivet til en værdi af 400 mio. kr.

Inden for kommercialisering har Aarhus Universitet sat en ny strategiproces i gang. Innovationsmiljøerne er inviteret og forskerne er inddraget. Universitetet oplyser, at det er et område, universitetet vil opprioritere og hvor universitetet vil rekruttere. I denne strategi er forskningsmiljøerne centrale, og det er vigtigt, at de studerende allerede på ph.d.-uddannelserne lærer om etablering af samarbejde med erhvervslivet -herunder beskyttelse af IPR-rettigheder.

Inden for samarbejde med professionshøjskolerne har Aarhus Universitet i 2008 indgået en overordnet strategisk samarbejdsaftale med professionshøjskolen VIA University College for 2008-2012. Der er desuden etableret en tæt samarbejdskonstruktion med Ingeniørhøjskolen i Århus om ingeniøruddannelserne i regi af Aarhus School of Engineering, Aarhus Universitet oplyser, at samarbejdsparterne ønsker at udbygge samarbejdet til en egentlig fusion.

Aarhus Universitet oplyser, at universitetet derudover generelt ønsker at samarbejde med professionshøjskolesektoren, da Aarhus Universitet har en grundlæggende vision om samarbejde og sammenhæng i det danske uddannelsessystem frem for opbygning af parallelle og konkurrerende systemer i universitets- og professionshøjskolesektoren. Danmarks Pædagogiske Universitet har i forlængelse her af et omfattende samarbejde med professionshøjskolerne.

3.5 Bygninger

Aarhus Universitet har ca. 490.000 m² i regi af Statens Ejendomsadministration (SEA) og omkring 120.000 m² ved private udlejere, herunder Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (FEAS) og ca. 19.000 m², som er universitetets ejendom under forskellige betingelser[Fodnote].

Arealerne er spredt over hele Danmark med den naturlige tyngde i Århus. Efter fusion med bl.a. sektorforskningsinstitutioner i 2007 råder universitetet også over lokaliteter på Fyn og Sjælland.

Tabel 3.5.1: Eksisterende bygningsmasse
(m²)	2006	2007	2008	2009	2010
Lejet af UBST(m²)*	260.000	330.000	485.000	490.000	490.000
Lejet af andre				120.0000
Handelshøjskolen i Herning**				10.000
Ejet af AU				9.000
Heraf m² laboratorier, jf. unilab				113.000

* jf. UBST ́s tabsoversigt, samt Campus-arbejdsgruppe
** Der arbejdes på at afklare Handelshøjskolen i Hernings fremtidige ejerforhold. De 10.000 m på Handelshøjskolen i Herning ejes pt. af et likvidationsudvalg.

3.5.1 Status for fremtidsplaner og nybyggeri for den fysiske udbygning af universitetet

Aarhus Universitets visionsplan Det er i forslag til Visionsplan 2010 -2028 for den fysiske udbygning af Aarhus Universitet forventningen, at universitetets arealbehov vil stige kraftigt frem mod 2028.

Udvidelsesbehovet varierer mellem godt 200.000 m² og knapt 500.000 m² afhængigt af hvilke fremtidsscenarier, der lægges til grund. Universitetet har igangsat en faglig udviklingsproces, som forløber parallelt med og er en forudsætning for den igangsatte planlægning af Aarhus Universitets fysiske udbygning frem mod 2028.

Aarhus Universitet ønsker at samle sig i en hovedcampus i Århus omkring Universitetsparken og en stærk campus i Emdrup. Forskningsfaciliteter og forsøgsstationer m.v. opretholdes på udvalgte lokaliteter, men der vil dog ske en fraflytning fra nogle lokaliteter andre steder i landet. Bevægelsen er i gang, idet der er opsagt lejemål til fraflytning sensommeren 2010 på i alt ca. 10.000 m² fra Det Jordbrugsfaglige Fakultet, primært i Foulum ved Viborg.

Med hensyn til laboratorier er det planen, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets fremtidige udbygning sker i den østlige del af Universitetsparken mod Nørrebrogade.

Der planlægges ligeledes nybygninger i den vestlige del af Universitetsparken og vest for Langelandsgade til de naturvidenskabelige fagområder.

Der er universitetets plan, at der i umiddelbar nærhed af Universitetsparken bygges et højhus på Lille Barnow-grunden på 40.000 m², der gerne skal stå færdigt i 2016, og med mulighed for tilbygning af yderligere 21.000 m². Det er universitetets ønske, at Aarhus Universitet overtager Århus Sygehus ́ arealer på Nørrebrogade (Kommunehospitalet) i takt med, at sygehuset forventes at fraflytte arealerne succesivt i perioden fra 2014 til 2019. Arealet rummer et samlet bygningspotentiale på ca. 250.000 m².

Pt. pågår der i SEA-regi i øvrigt følgende ombygninger og nybygninger:

11.000 m² nybygning, hvoraf de 5.000 m² er under jorden, på Fuglsangs Allé med afslutning i 2012.
1.000 m² nybyggeri til væksthus i Botanisk Have med afslutning i 2012
Flytning af faciliteter og ny-og ombygninger til Foulum, Tjele/Viborg fra Bygholm, Horsens med afslutning i 2010.
7.800 m² laboratoriebygning i iNANO center med afslutning i 2012.
Nybygning af svinestalde Påskehøjgaard, Trige.

På Katrinebjerg vil Aarhus Universitet sammen med Ingeniørhøjskolen i Århus leje sig ind i et lejemål hos FEAS i form af den nybyggede IT-parken del 3 på knap 9000 m² fra medio 2011. Det fremgår af forslaget til visionsplan, at Katrinebjerg-området rummer et stort potentiale for udvidelse af universitetet, og frem mod 2028 skønnes der et samlet bygningspotentiale i området på godt 200.000 m².

3.5.2 Vedligehold

Tabel 3.5.2:Tilstandskarakter, vedligehold Aarhus Universitet
	1-God	2-Over middel	3-Middel	4-Under middel	5-Dårlig	9- Ikke bedømt
2008	8,40 %	36,31 %	52,93 %	2,35 %	0,00 %	0,00 %
2006	46,14 %	40,42 %	8,95 %	2,22 %	0,00 %	2,27 %
2005	0,54 %	72,18 %	19,46 %	7,39 %	0,44 %	0,00 %

Kilde: UBST s bygningssyn

Bygningsmassen vedligeholdes fornuftigt.

3.5.3 Laboratorieundersøgelsen*
	Areal	%-fordeling	Moderniseringsudgift	%-fordeling	Udgift/areal
AU	113.000 m²	20 %	1.393.000.000 kr.	24 %	12.400 kr./m²
I alt	556.000 m²	100 %	5.856.000.000 kr.	100 %	10.500 kr./m²

Kilde Jf. Tilstandsvurderingen, rapport juli 2009

Videnskabsministeren og Aarhus Universitet indgik den 28. januar 2010 aftale om teknologisk løft af laboratorielokalerne på Aarhus Universitet. Aftalen indeholder en fordeling af Aarhus Universitets andel af midlerne til laboratorier med 147,5 mio. kr. til nybyggerier og 1.246,6 mio. kr. til ombygninger.

Der pågår et fælles arbejde om kvalificering af grundlaget for laboratoriearbejderne på Aarhus Universitet. Her overvejes det også, om balancen mellem nybyggeri og renovering af den eksisterende bygningsmasse skulle ændres.

4.5.4 Konklusion

Aarhus Universitet har ca. 490.000 m² i SEA-regi, omkring 120.000 m² ved private udlejere, herunder FEAS og ca. 19.000 m², som er universitetets ejendom. Universitetet har igangsat en faglig udviklingsproces, som forløber parallelt med og er en forudsætning for den igangsatte planlægning af Aarhus Universitets fysiske udbygning frem mod 2028. Aarhus Universitets forventer et behov for arealudvidelse på ca. 200.000 m² - 500.000 m² frem mod 2028. Aarhus Universitet ønsker fremover at samle sig i et hovedcampus omkring Universitetsparken i Århus og omkring Emdrup.

Der er universitetets plan, at der i umiddelbar nærhed af Universitetparken bygges et højhus på Lille Barnow-grunden, og Aarhus Universitet har et ønske om at overtage Århus Sygehus areal ved Nørrebrogade. I UNILAB-regi vil der blive bygget nyt i Universitetsparken.

Pt. pågår der en række mindre nybyggerier dels i SEA-regi og dels i privat regi på forskellige lokaliteter i Århus. Frem mod 2028 forventes der en væsentlig udvidelse i Katrinebjergområdet i form af private lejemål.

Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at der fremover vil være et positivt og inddragende samarbejde mellem Aarhus Universitet og Universitets- og Bygningsstyrelsen i forbindelse med nye byggerier og ombygninger.

Fodnote 1

Det fremgår det af protokollatet til Aarhus Universitets årsrapport for 2009, at universitetets ejerskab af den overdragede ejendom fra Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning (HIH) endnu ikke formelt er overdraget til universitetet.