4. Opfølgning på 50 % - målsætningen
4.1 Indledning
Det er regeringens mål, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en videregående uddannelse. Formålet er at sikre Danmarks vækst og velstand. Universiteterne, herunder Aarhus Universitet, er centrale aktører i forhold til at opfylde 50 % - målsætningen.
Søgningen til og optaget på universitetsuddannelserne, de studerendes gennemførelse og universiteternes fastholdelse af de studerende på uddannelserne er centrale variable i forhold til at nå målsætningen. Aarhus Universitets evne til at tiltrække nye studerende og få de studerende gennem studierne er afgørende for Aarhus Universitets mulighed for at bidrage til at indfri 50 %-målsætningen.
4.2 Studieaktiviteten på Aarhus Universitet
4.2.1 Søgning og optag
Søgningen til Aarhus Universitet er mellem 2005 og 2009 steget med 22 procent, mens landsgennemsnittet, kun er steget med 12 procent. Optaget på Aarhus Universitet er steget med ni procent, mens landsgennemsnittet er steget med 5 procent.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Aarhus Universitet | Humaniora | 1.992 | 2.105 | 2.209 | 1.861 | 2.374 |
| Naturvidenskab | 708 | 724 | 792 | 730 | 814 | |
| Samfundsvidenskab | 2.196 | 2.190 | 2.143 | 2.057 | 2.831 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.010 | 987 | 1.008 | 608 | 1.166 | |
| Teknisk videnskab | 14 | 42 | 41 | 36 | 43 | |
| Teologi | 67 | 63 | 48 | 42 | 52 | |
| I alt | 5.987 | 6.111 | 6.241 | 5.334 | 7.280 | |
| Indeks | 100 | 102 | 104 | 89 | 122 | |
| Videregående uddannelser på Aarhus Universitet, der ikke er under VTU |
236 | 221 | 211 | 188 | 217 | |
| Alle universiteter | ||||||
| Humaniora | 7.180 | 7.293 | 7.654 | 6.296 | 7.967 | |
| Naturvidenskab | 3.243 | 3.219 | 3.422 | 2.934 | 3.519 | |
| Samfundsvidenskab | 10.143 | 9.936 | 10.397 | 9.168 | 11.811 | |
| Sundhedsvidenskab | 4.075 | 4.133 | 4.072 | 2.707 | 4.285 | |
| Teknisk videnskab | 1.479 | 1.484 | 1.627 | 1.667 | 1.792 | |
| Teologi | 185 | 142 | 123 | 102 | 133 | |
| I alt | 26.305 | 26.207 | 27.295 | 22.874 | 29.507 | |
| Indeks | 100 | 100 | 104 | 87 | 112 |
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Aarhus Universitet | Humaniora | 1.866 | 1.774 | 1.808 | 1.533 | 1.756 |
| Naturvidenskab | 655 | 675 | 723 | 666 | 735 | |
| Samfundsvidenskab | 1.755 | 1.846 | 1.914 | 1.903 | 2.083 | |
| Sundhedsvidenskab | 433 | 432 | 442 | 444 | 541 | |
| Teknisk videnskab | 46 | 43 | 41 | 44 | ||
| Teologi | 73 | 64 | 56 | 37 | 54 | |
| I alt | 4.782 | 4.837 | 4.986 | 4.624 | 5.213 | |
| Indeks | 100 | 101 | 104 | 97 | 109 | |
| Videregående uddannelser på Aarhus Universitet, der ikke er under VTU |
147 | 154 | 159 | 160 | 182 | |
| Alle universiteter | ||||||
| Humaniora | 6.110 | 6.170 | 6.370 | 5.242 | 5.953 | |
| Naturvidenskab | 2.695 | 2.707 | 3.096 | 2.547 | 3.101 | |
| Samfundsvidenskab | 7.183 | 7.265 | 7.785 | 6.952 | 7.440 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.751 | 1.759 | 1.748 | 1.666 | 1.960 | |
| Teknisk videnskab | 1.314 | 1.340 | 1.504 | 1.589 | 1.662 | |
| Teologi | 206 | 162 | 146 | 97 | 147 | |
| I alt | 19.259 | 19.403 | 20.649 | 18.093 | 20.263 | |
| Indeks | 100 | 101 | 107 | 94 | 105 |
4.2.2 Tilgangen
Mellem 2006 og 2007 steg tilgangen til Aarhus Universitet med 3 procent, mens den faldt med 7 procent mellem 2007 og 2008.
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 1.727 | 1.754 | 1.563 |
| Naturvidenskab | 651 | 684 | 610 |
| Samfundsvidenskab | 1.587 | 1.676 | 1.615 |
| Sundhedsvidenskab | 436 | 399 | 397 |
| Teknisk videnskab | 20 | 19 | 10 |
| I alt | 4.421 | 4.532 | 4.195 |
| Indeks | 100 | 103 | 95 |
| Videregående uddannelser på Aarhus Universitet, der ikke er under VTU |
163 | 159 | 158 |
| Alle Universiteter | 18.381 | 19.165 | 16.877 |
| Indeks | 100 | 104 | 92 |
4.2.3 Frafald og gennemførsel
I 2009 var 15 procent af de bachelorstuderende på Aarhus Universitet faldet fra på første år af deres bachelorstudie. Det er lidt lavere end det gennemsnitlige niveau for alle universiteter, som var 16 procent. Frafaldet det første år er faldet mellem 2007 og 2009 på Aarhus Universitet, ligesom det også er sket på landsplan.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Aarhus Universitet | ||||
| Humaniora | 20 % | 17 % | 15 % | |
| Samfundsvidenskab | 23 % | 19 % | 20 % | |
| Teknisk /naturvidenskab | 17 % | 17 % | 15 % | |
| Sundhedsvidenskab | 5 % | 5 % | 6 % | |
| I alt | 18 % | 15 % | 15 % | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 23 % | 21 % | 17 % | |
| Samfundsvidenskab | 20 % | 17 % | 17 % | |
| Teknisk /naturvidenskab | 18 % | 16 % | 15 % | |
| Sundhedsvidenskab | 7 % | 8 % | 6 % | |
| I alt | 19 % | 17 % | 16 % |
I 2009 gennemførte 59 procent af de studerende på Aarhus Universitet deres bacheloruddannelse inden for normeret tid plus et år. Det er lidt over gennemsnittet for alle universiteter, som er 58 procent. Det er især på humaniora og sundhedsvidenskab, at mange gennemfører på normeret tid plus et år i forhold til landsgennemsnittet. Andelen, der gennemfører på normeret tid plus et år, er mellem 2006 og 2009 steget fra 53 procent til 59 procent.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Aarhus Universitet | |||||
| Humaniora | 49 % | 56 % | 54 % | 58 % | |
| Samfundsvidenskab | 60 % | 60 % | 63 % | 61 % | |
| Teknisk /naturvidenskab | 46 % | 45 % | 47 % | 49 % | |
| Sundhedsvidenskab | * | * | * | * | |
| I alt | 59 % | 56 % | 56 % | 53 % | |
| Alle universiteter | |||||
| Humaniora | 48 % | 51 % | 51 % | 53 % | |
| Samfundsvidenskab | 62 % | 62 % | 63 % | 62 % | |
| Teknisk /naturvidenskab | 43 % | 45 % | 53 % | 55 % | |
| Sundhedsvidenskab | 54 % | 61 % | 68 % | 71 % | |
| I alt | 53 % | 55 % | 57 % | 58 % |
På kandidatdelen ligger Aarhus Universitet i 2009 lige over gennemsnittet for alle universiteter med hensyn til gennemførelse på normeret tid plus et år. Aarhus Universitet har dog ligget under gennemsnittet fra 2006 til 2008. Andelen, som gennemfører på normeret tid plus et år på kandidatdelen, er steget med 21 procentpoint mellem 2006 og 2009, hvilket er mere end stigningen i landsgennemsnittet på 17 procentpoint.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Aarhus Universitet | |||||
| Humaniora | 25 % | 37 % | 30 % | 47 % | |
| Samfundsvidenskab | 53 % | 64 % | 60 % | 76 % | |
| Teknisk /naturvidenskab | 53 % | 64 % | 61 % | 72 % | |
| Sundhedsvidenskab | * | * | * | * | |
| I alt | 39 % | 48 % | 42 % | 60 % | |
| Alle universiteter | |||||
| Humaniora | 29 % | 39 % | 37 % | 47 % | |
| Samfundsvidenskab | 47 % | 54 % | 55 % | 62 % | |
| Teknisk /naturvidenskab | 41 % | 69 % | 72 % | 78 % | |
| Sundhedsvidenskab | 52 % | 63 % | 63 % | 63 % | |
| I alt | 41 % | 51 % | 51 % | 58 % |
*Under 3 gennemførte kandidater
4.2.4 Fuldførte
I 2008 fuldførte 3.104 studerende en kandidatuddannelse på Aarhus Universitet. Antallet af dimittender fra Aarhus Universitet er mellem 2006 og 2008 steget med 8 procent, mens antallet af dimittender på landsplan kun steg med én procent i samme periode.
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 1.107 | 1.189 | 1.320 |
| Naturvidenskab | 310 | 396 | 296 |
| Samfundsvidenskab | 1.044 | 1.110 | 1.063 |
| Sundhedsvidenskab | 717 | 694 | 633 |
| Teknisk videnskab | 46 | 19 | 20 |
| I alt | 2.876 | 3.098 | 3.104 |
| Indeks | 100 | 108 | 101 |
| Alle universiteter | 11.983 | 12.889 | 12.051 |
| Indeks | 100 | 108 | 101 |
4.2.5 Fuldførelsesalder
I 2008 var fuldførelsesmedianalderen for kandidater på Aarhus Universitet 28,3 år, hvilket er lidt højere end medianalderen for kandidater fra alle universiteter, som er på 28,2 år.
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 29,8 | 29,3 | 29,5 |
| Naturvidenskab | 27,7 | 27,6 | 27,9 |
| Samfundsvidenskab | 27,6 | 27,5 | 27,4 |
| Sundhedsvidenskab | 28 | 28 | 28 |
| Teknisk videnskab | 26,6 | 27,3 | 27,9 |
| I alt | 28,4 | 28,2 | 28,3 |
| Alle universiteter | 28,3 | 28,2 | 28,2 |
4.2.6 Studietid og studieeffektivitet
Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2008 6,6 år på Aarhus Universitet, mens den gennemsnitligt var 6,5 år for alle universiteterne. Studietiden har været nogenlunde konstant mellem 2006 og 2008.
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 7,2 | 7 | 7 |
| Naturvidenskab | 6,5 | 6,5 | 6,4 |
| Samfundsvidenskab | 6,2 | 6,1 | 6,1 |
| Sundhedsvidenskab | 6,7 | 6,8 | 6,7 |
| Teknisk videnskab | 3,4 | 4,4 | 5,5 |
| I alt | 6,7 | 6,6 | 6,6 |
| Alle universiteter | 6,6 | 6,5 | 6,5 |
Ser man på hvor mange ECTS-point de studerende udløser om året, udløser studerende på Aarhus Universitet 42,8 ECTS-point om året, hvilket er over landsgennemsnittet.
En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS-point, selv om vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan gennemsnitlig antal ECTS-point pr. ressoruceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle de studerende følger deres studier på normeret tid.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| Aarhus Universitet | 41,2 | 44,4 | 45,0 | 42,8 |
| Alle universiteter | 41,7 | 41,7 | 40,4 | 42,0 |
4.2.7 Social arv
Generelt er der større tendens til, at et barn af forældre med en lang eller mellemlang videregående uddannelse påbegynder en universitetsuddannelse end gennemsnittet.
Aarhus Universitet følger landsgennemsnittet, hvad angår tendensen til at børn, af forældre med en grundskole, erhvervsfaglig, gymnasial eller kort videregående uddannelse påbegynder en universitetsuddannelse. Der er en lidt større tendens til, at børn af forældre med en mellemlang videregående uddannelse påbegynder en universitetsuddannelse på Aarhus Universitet i forhold til samlet på alle universiteterne, mens tendensen er lidt mindre end landsgennemsnittet, hvad angår børn af forældre med en lang videregående uddannelse.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| Aarhus Universitet | ||||
| Grundskole | 0,2 | 0,2 | 0,2 | |
| Erhvervsfaglig | 0,7 | 0,7 | 0,7 | |
| Gymnasial | 0,8 | 0,7 | 0,6 | |
| Kort videregående | 1,4 | 1,6 | 1,5 | |
| Mellemlang videregående | 2,2 | 2,1 | 2,1 | |
| Lang videregående | 3,3 | 3,1 | 3,2 | |
| Alle universiteter | ||||
| Grundskole | 0,2 | 0,2 | 0,2 | |
| Erhvervsfaglig | 0,7 | 0,7 | 0,7 | |
| Gymnasial | 0,8 | 0,8 | 0,8 | |
| Kort videregående | 1,4 | 1,4 | 1,5 | |
| Mellemlang videregående | 2,0 | 2,0 | 2,0 | |
| Lang videregående | 3,6 | 3,5 | 3,5 |
Tabellen ovenfor viser tendensen til, at børn af forældre med hhv. grundskole, erhvervsfaglig, gymnasial, kort -, mellemlang - eller lang videregående uddannelse påbegynder en universitetsuddannelse.
Tabellens tal viser forholdet (ratio) mellem fordelingen af uddannelsesniveauet for forældre til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse og fordelingen af de 50- 60-åriges uddannelsesniveau (forældregenerationen). Ratioen for grundskole er f.eks. beregnet på følgende måde:
Ratio = procent af tilgangen til universiteterne, som har forældre med højest grundskole
procent af de 50-60-årige i Danmark, som har højest grundskole
I 2008 begyndte 810 personer på universiteterne, som havde forældre, hvis højeste uddannelse var grundskole. Det svarer til 5,5 procent af tilgangen til universiteterne. Samme år var der 231.103 blandt de 50-60-årige i befolkningen, hvis højeste uddannelse var grundskole. Det svarer til 29,1 procent af de 50-60-årige. Ratioen beregnes ved at dele 5,5 med 29,1. Resultatet er 0,2. Det viser, at der var en mindre andel af forældre til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse, der har en grundskoleuddannelse, end andelen med en grundskoleuddannelse blandt de 50-60- årige (forældregenerationen). En ratio på 1 ville være udtryk for en ligevægt.
Samtidigt begyndte 3.794 personer på universiteterne, som havde forældre med en lang videregående uddannelse. Det svarer til 25,6 procent af tilgangen til universiteterne. Samme år var der 58.943 personer blandt de 50-60-årige i befolkningen, som havde en lang videregående uddannelse. Det svarer til 7,4 procent af de 50-60-årige. Ratioen beregnes ved at dele 25,6 med 7,4. Resultatet er 3,5. Det viser, at andelen af forældrene til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse, der også selv har en lang videregående uddannelse, er større end andelen med en lang videregående uddannelse blandt de 50-60-årige (forældregenerationen).
4.3 Aarhus Universitets bidrag til opnåelse af 50 % - målsætningen
De seneste beregninger, foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen, viser, at optaget på de videregående uddannelser skal øges med 19 procent i 2015 i forhold til 2009, hvis 50 % - målsætningen skal nås udelukkende ved at øge optaget. En anden vigtig variabel er at mindske frafaldet.
50 %-målsætningen kan ikke nås udelukkende ved at mindske frafaldet. Der bliver hovedsageligt tale om et samspil mellem øget optag og mindre frafald. Hvis frafaldet kan reduceres sådan, at 90 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse, senere fuldfører den, så vil 50 %-målsætningen kunne nås, hvis optaget i 2015 stiger med ca. 12 procent. Uden et reduceret frafald vil kravet være 19 procent. I dag fuldfører ca. 85 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse en videregående uddannelse.
Hvis Aarhus Universitet skal fastholde sin andel af studerende på de videregående uddannelser alene ved at øge optaget, skal optaget øges med 19 procent i 2015 i forhold til optaget i 2009.
4.4 Udvikling i antallet af ph.d.-studerende
På baggrund af at ph.d.-området er styrket og på baggrund af regeringens målsætning om at fordoble ph.d.-optaget fra 1.200 i 2003 til 2.400 i 2010, forventer Universitets- og Bygningsstyrelsen at sætte fokus på ph.d.-området i de kommende år. I 2008 har Aarhus Universitet indfriet målet i udviklingskontrakten for optagelse af ph.d.-studerende.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|---|
| Mål | 445 | 481 | 523 | |
| Realiseret optag | 446 | 481 | 475 |
Tilgangen til ph.d.-uddannelsen på Aarhus Universitet er mellem 2006 og 2008 steget med 56 procent. Den største procentvise stigning findes på naturvidenskab, der næsten har fordoblet optaget. Samlet set på alle universiteterne er ph.d.-tilgangen steget med 33 procent.
| 2006 | 2007 | 2008 | ||
|---|---|---|---|---|
| Aarhus Universitet | ||||
| Humaniora | 57 | 85 | 94 | |
| Naturvidenskab | 98 | 158 | 183 | |
| Samfundsvidenskab | 42 | 100 | 64 | |
| Sundhedsvidenskab | 120 | 134 | 134 | |
| I alt | 317 | 477 | 495 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 139 | 196 | 213 | |
| Naturvidenskab | 384 | 501 | 495 | |
| Samfundsvidenskab | 213 | 230 | 225 | |
| Sundhedsvidenskab | 436 | 443 | 547 | |
| Teknisk videnskab | 288 | 440 | 457 | |
| I alt | 1.460 | 1.800 | 1.937 |
Anm. Tallene viser antal ph.d. -studerende, der er blevet indskrevet på uddannelsen mellem 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år, som fremgår af tabellen..
| 2006 | 2007 | 2008 | ||
|---|---|---|---|---|
| Aarhus Universitet | ||||
| Naturvidenskab | 396 | 500 | 575 | |
| Sundhedsvidenskab | 462 | 496 | 546 | |
| Samfundsvidenskab | 221 | 259 | 288 | |
| Humaniora | 275 | 314 | 345 | |
| I alt | 1.354 | 1.569 | 1.754 | |
| Alle universiteter | ||||
| Naturvidenskab | 1.540 | 1.760 | 1.927 | |
| Teknisk videnskab | 1.213 | 1.368 | 1.532 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.635 | 1.765 | 1.964 | |
| Samfundsvidenskab | 985 | 1.043 | 1.114 | |
| Humaniora | 829 | 878 | 924 | |
| I alt | 6.202 | 6.814 | 7.461 |
Antallet af tildelte ph.d.-grader på Aarhus Universitet steg fra 2006 til 2008 med 74 procent. I samme periode er antallet af tildelte ph.d.-grader steget med 25 procent for alle universiteterne.
| 2006 | 2007 | 2008 | ||
|---|---|---|---|---|
| Aarhus Universitet | ||||
| Humaniora | 35 | 33 | 58 | |
| Naturvidenskab | 36 | 53 | 98 | |
| Samfundsvidenskab | 39 | 51 | 27 | |
| Sundhedsvidenskab | 53 | 93 | 101 | |
| I alt | 163 | 230 | 284 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 98 | 120 | 136 | |
| Naturvidenskab | 219 | 243 | 301 | |
| Samfundsvidenskab | 140 | 138 | 126 | |
| Sundhedsvidenskab | 242 | 271 | 313 | |
| Teknisk videnskab | 197 | 234 | 244 | |
| I alt | 896 | 1.006 | 1.120 |
Antallet af internationale studerende på hele ph.d.-uddannelser på Aarhus Universitet er i 2008 næsten 2,5 gang så stor som i 2006. Generelt på alle universiteter er antallet steget med 83 procent mellem 2006 og 2008.
| 2006 | 2007 | 2008 | ||
|---|---|---|---|---|
| Aarhus Universitet | ||||
| Humaniora | 4 | 5 | 10 | |
| Naturvidenskab | 27 | 40 | 78 | |
| Samfundsvidenskab | 3 | 8 | 22 | |
| Sundhedsvidenskab | 18 | 16 | 17 | |
| I alt | 52 | 69 | 127 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 21 | 17 | 23 | |
| Naturvidenskab | 109 | 143 | 208 | |
| Samfundsvidenskab | 25 | 31 | 52 | |
| Sundhedsvidenskab | 43 | 47 | 58 | |
| Teknisk videnskab | 139 | 181 | 275 | |
| I alt | 337 | 419 | 616 |
Anm.: Tallene omfatter udlændinge, som er kommet til Danmark for at studere, og inkluderer derfor ikke udenlandske statsborgere, som har boet fast i Danmark forud for deres optag på universitetet.
4.5 Konklusion
Søgningen og optaget på bacheloruddannelsen på Aarhus Universitet er steget kraftigere end gennemsnittet for universiteterne samlet set. Mellem 2006 og 2007 steg tilgangen til Aarhus Universitet, men tilgangen faldt mellem 2007 og 2008.
Aarhus Universitet fremhæver, at universitetet understøtter søgningen ved at have en god sammenhæng mellem informationsmaterialet på webben og på tryk samt have udvidet mulighed for personlig vejledning af de uddannelsessøgende blandt andet via u-days i Århus og www.nemvejledning.dk, hvor der er etableret chat-vejledning. Aarhus Universitet deltager derudover i uddannelsesmesser i hele landet og har etableret det rullende universitet , hvor Aarhus Universitet overtager undervisning på f.eks. gymnasier og samtidig tilbyder de uddannelsessøgende vejledning.
Aarhus Universitet fremhæver, at universitetet er et universitet for hele Danmark og gerne vil optage flere studerende fra Sjælland. Frafald og gennemførsel på Aarhus Universitet er på niveau med universiteterne samlet set. Aarhus Universitet har gennem de sidste mange år haft fokus på frafald og gennemførelse. I 2009 nedsatte universitetet en frafalds task force bestående af forskere inden for uddannelsesforskning, studieledere, studerende og administratorer, der ved fælles hjælp skal igangsætte analyser til kvalifikation af frafaldsdebatten. Grundlæggende mener Aarhus Universitet, at fokus skal flyttes fra frafald snævert set til det gode studieforløb og generel sammenhæng og fleksibilitet i uddannelsessystemet.
Aarhus Universitet fremhæver i forlængelse af ovenstående, at 85 procent af de unge, der påbegynder en videregående uddannelse ender med at gennemføre en videregående uddannelse, hvilket understøtter Aarhus Universitets visioner om et sammenhængende uddannelsessystem. Fokus bør i følge Aarhus Universitet være på det og ikke på hvorvidt de uddannelsessøgende vælger den rigtige uddannelse i første forsøg. Uddannelsessystemet er kompliceret og med mange indgange og valgmuligheder, som kan være meget vanskelige at gennemskue for de uddannelsessøgende. Dette fokus er særligt vigtigt, når andelen af studerende skal udvides jf. 50 %-målsætningen.
Aarhus Universitet har, jf. ovenstående, en lang række informations- og vejledningstilbud for at sikre, at de unge får bedst mulig information om uddannelserne, inden de træffer deres valg. Denne information og vejledning kan ligeledes hjælpe de unge, der ikke vælger rigtigt første gang.
Der er en meget stor udfordring i, at flere unge mennesker skal påbegynde en uddannelse. Aarhus Universitet fremhæver således den afgørende betydning af, hvor mange der kommer igennem en adgangsgivende ungdomsuddannelse. Aarhus Universitet optager en stor procentdel af dem der har en adgangsgivende eksamen i Region Midtjylland og i hele Jylland som sådan. På den måde medvirker Aarhus Universitet allerede til opfyldelse af 50 %-målsætningen, men Aarhus Universitet og universiteterne generelt vil få betydelige udfordringer hermed, hvis der opstår regionale problemer med gymnasiedækningen som følge af gymnasiernes nye selveje. Danske Regioner har lavet en analyse, der understøtter Aarhus Universitets bekymringer. Analysen viser derudover, at en af de største uddannelsesmæssige udfordringer er i relation til Vestsjælland og Lolland-Falster og ikke ned gennem Vestjylland, som normalt antaget.
Aarhus Universitet nævnte som sidste ting i forhold til opfyldelse af 50 %- målsætningen, at uddannelsernes kobling til arbejdsmarkedet skal være synlig for de studerende både i forbindelse med valg af uddannelse og undervejs i studiet. I den sammenhæng kunne det være en fordel, hvis universiteterne fik friere rammer for tilrettelæggelse af f.eks. specialet.
Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Aarhus Universitets tal for optag, samt tallene for frafald og gennemførsel. Styrelsen forventer, at Aarhus Universitet vil øge optaget yderligere med henblik på at bidrage til opfyldelse af 50 %-målsætningen i 2015, således at universitetet bevarer sin nuværende andel af landets studerende ved opfyldelsen af målsætningen.
Aarhus Universitet påpeger, at en opfyldelse af 50 %-målsætningen er dybt afhængig af en opfyldelse af 95 %-målsætningen. Aarhus Universitet ser umiddelbart større udfordringer ved 95 %-målsætningen, da der er store regionalpolitiske udfordringer.
I 2008 har Aarhus Universitet indfriet målet i udviklingskontrakten for optagelse af ph.d.-studerende. Tilgangen til ph.d.-uddannelsen på Aarhus Universitet er mellem 2006 og 2008 steget med 56 procent. Den største procentvise stigning findes på naturvidenskab, der næsten har fordoblet optaget. Samlet set på alle universiteterne er ph.d.-tilgangen steget med 33 procent.
Aarhus Universitet forventer fortsat stigning i optaget til ph.d.-uddannelsen og forventer at kunne indfri udviklingskontraktens 2010 målsætning om et optag på 523 studerende i overensstemmelse med globaliseringsaftalen. Universitetets otte ph.d.- skoler har som følge af den markante stigning af optaget taget initiativ til at udarbejde en ph.d.-handlingsplan, som blandt andet har til formål at sikre en fortsat høj kvalitet i ph.d.-uddannelserne. Handlingsplanen har blandt andet fokus på vejledningsindsatsen, koordinering af kursusudbuddet og arbejdsmarkedet.