5. Kvalitet i uddannelserne

Universitets- og Bygningsstyrelsen har fokus på kvalitet i uddannelserne og udsendte i november 2009 en rapport om universiteternes kvalitetsarbejde. Rapporten er udarbejdet efter drøftelser med en arbejdsgruppe nedsat af universiteterne. I rapporten præsenterer styrelsen de centrale regler for universiteternes kvalitetsarbejde og de otte universiteter præsenterer deres kvalitetspolitikker, rammerne for deres interne kvalitetsarbejde og konkrete eksempler på kvalitetsinitiativer.

Rapporten understøtter på denne måde universiteternes erfaringsudveksling i forhold til konkrete kvalitetsinitiativer. Set i dette perspektiv er det relevant at sætte fokus på, hvordan og i hvilket omfang Aarhus Universitet arbejder systematisk med at udvikle kvaliteten i uddannelserne.

Et væsentligt parameter i forhold til kvalitetsarbejdet er at sikre undervisningskvaliteten. Aarhus Universitet har på linje med andre universiteter etableret et Universitetspædagogisk Netværk og oprettet universitetspædagogiske centre, der er forankret decentralt på fakulteterne. Dette skal være med til sikre undervisning af højeste kvalitet.

5.1 Kvalitetsarbejdet på Aarhus Universitet

Aarhus Universitet har i deres strategi for 2008-2012 sat øget fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling på alle niveauer, herunder også uddannelsesområdet som et af universitetets kerneaktiviteter. Af strategien fremgår det, at kvalitetssikring skal tænkes ind i enhver aktivitet, at kvalitetsstandarder og kvalitetssikringssystemer skal dokumenteres og kvalitetskriterierne skal synliggøres samt at universitetets kerneaktiviteter skal benchmarkes med en kreds af stærke internationale universiteter. Målet er:

At gøre kvalitetssikring til en central del af ledelsesopgaven.
At sikre, at universitetets ydelser og aktiviteter fuldt ud lever op til indgåede aftaler og fastsatte kvalitetsmål.
At udvikle effektive interne kvalitetssikringssystemer.
At universitetet opnår de bedste og mest anerkendte eksterne kvalitetsbedømmelser og akkrediteringer for alle enheder og hovedområder.

Universitetets bestyrelse har ligeledes vedtaget en politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. Af de specifikke målsætninger for kvalitetsarbejdet fremhæves blandt andet følgende:

Aarhus Universitet har som sit mål at tiltrække velkvalificerede og dygtige studerende og være attraktiv for nye grupper af danske og internationale studerende.
Aarhus Universitet har som sit mål, at både de enkelte undervisningsforløb og de samlede uddannelsesforløb er velorganiserede, så man optimerer de studerendes læring og motivation.
Aarhus Universitet har som sit mål at understøtte de studerendes læring gennem udvikling af undervisningen.
Aarhus Universitet har som sit mål at skabe og styrke et attraktivt studiemiljø for universitetets studerende.
Aarhus Universitet har som mål til stadighed at udvikle uddannelserne, så de studerende kan blive uddannet indtil højeste niveau, og så uddannelserne kan leve op til samfundets og arbejdsmarkedets aktuelle og fremtidige krav.
Aarhus Universitet har som mål, at uddannelser, der er gennemført på universitetet, skal give mulighed for attraktive jobs og karrierer.

5.2 Universitetspædagogiske initiativer på Aarhus Universitet

Aarhus Universitet har etableret et Universitetspædagogisk Netværk, der løser opgaver inden for universitetspædagogisk rådgivning, udvikling, undervisning og forskning.

Det Universitetspædagogiske Netværk er et samarbejde mellem universitetets E- læringsenhed og de fire universitetspædagogiske centre, der er forankret decentralt på fakulteterne. Formålet med centrene er at sikre og udvikle kvaliteten af undervisning og uddannelse, så der leveres undervisning af højeste kvalitet.

Hovedparten af de universitetspædagogiske aktiviteter finder sted på de fire centre, hvor de retter sig specifikt mod de enkelte fakulteters forskelligartede pædagogiske, didaktiske og uddannelsesmæssige opgaver. Centrenes opgaver er blandt andet, at forske i universitetspædagogiske og fagdidaktiske problemstillinger, udbyde universitetspædagogiske kurser for undervisere på alle karrieretrin, indgå i udviklings- og rådgivningsarbejde på de enkelte fakulteter samt indgå i udviklings- og rådgivningsarbejde på universitetet.

Nedenstående eksempler giver et indblik i nogle af de kvalitetsudviklende initiativer, som netværket og de enkelte centre arbejder med.

5.2.1 Udvikling af prøveformer

Af de specifikke mål for kvalitetsarbejdet fremgår det, at universitetet vil fremme udviklingen af tidssvarende prøveformer, der er valide, transparente, relevante, motiverende og med højt læringsafkast for de studerende. Universitetspædagogisk Netværket har stået i spidsen for en analyse af universitetets prøveformer med det formål at undersøge og vurdere mulige tidssvarende alternativer til de nuværende prøveformer samt formulere, hvilke krav der generelt kan stilles til alle prøver. Der er i den forbindelse udarbejdet en rapport og afholdt en konference, der har sat fokus på studienævnenes brug af prøveformer og en fremadrettet udvikling af prøveformerne.

5.2.2 Undervisningsportfolier

Universitetet har fra 2005 vedtaget at alle, der søger videnskabelige stillinger skal dokumentere deres undervisningskvalifikationer og erfaringer i form af et undervisningsportfolio, der skal vedlægges ansøgningen. Formålet er at sikre et mere ligeværdigt samspil mellem forskning og undervisning og dermed sende et klart signal om, at universitetet satser på uddannelsesudvikling og kvalitetssikring af undervisningen. Implementeringen af portfolio-ordningen bliver evalueret i 2010. Center For Undervisningsudvikling ved Det Humanistiske Fakultet arbejder samtidig med kollegial supervision, der er en metode til udvikling af læreres og lærergruppers undervisning. Metoden består i at lærerkolleger gensidigt observerer og taler sammen om hinandens undervisning på en systematisk og aftalebestemt måde.Centrale principper er refleksion og observation fulgt af systematisk efterbehandling i form af en anerkendende og værdsættende samtale.

5.2.3 Ny kvalitetssikringsprocedure

På det samfundsvidenskabelige fakultet er der i 2010 indført en ny kvalitetssikringsprocedure: Spejlinger af uddannelser, som er systematiske sammenligninger af uddannelser på udvalgte pædagogiske og administrative dimensioner. Hovedformålet med spejlinger er at udvikle en større og fælles forståelse blandt involverede studieledere, undervisere, studerende og administration af de faktorer, der styrker kvalitet og effektivitet i de involverede universitetsuddannelser.

Proceduren går ud på at uddannelserne udarbejder en selvevalueringsrapport, nedsætter et panel på 10-12 mand, og indgår i en række paneldiskussioner to og to af de enkelte uddannelsers pædagogiske og administrative valg. Proceduren er tænkt som en kvalitetssikringsprocedure med vægt på videndeling, dialog og kompetenceudvikling af nøgleansvarlige for uddannelserne.

5.2.4 Studiemiljøundersøgelse

Universitetet har med afsæt i sit lovpligtige ansvar for at undersøge undervisningsmiljøet på sine uddannelser udarbejdet rapporter og handlingsplaner, der tilvejebringer nuanceret, pålidelig og relevant viden om studiemiljø og trivsel på universitetets mange uddannelser. Alle 30.000 studerende på heltidsstudier ved universitetet modtager et elektronisk spørgeskema med en række spørgsmål om trivsel, kontakt til medstuderende og undervisere, undervisningens organisering, det sociale liv på studiet, arbejdsbyrde, arbejdsindsats, stress mm. Disse spørgeskemadata kobles med data fra det studieadministrative system om studieforløb, hvilket giver et unikt og rigt datamateriale.

Studiemiljøundersøgelsen blev gennemført første gang i 2007, hvor næsten 8.500 studerende besvarede spørgeskemaet. Der er således tale om den største undersøgelse nogensinde blandt studerende på universitetet, bestående af ni publikationer, én for hvert hovedområde samt en tværgående og samlende rapport med hovedresultater og nøgletal for hele universitetet. Analysen og resultaterne danner grundlag for beslutninger i studienævn og blandt studie- og institutledere. Undersøgelsen er planlagt gentaget hvert tredje år.

5.3 Opfyldelse af informationsforpligtelse i henhold til Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne

Ved statusopgørelsen i 2007 opfyldte Aarhus Universitet to punkter, mens fire punkter var delvist opfyldt. For nærværende er tre punkter opfyldt, mens tre er delvist opfyldt.

Følgende tre punkter er kun delvist opfyldt:

Punktet vedrørende det pædagogiske udgangspunkt. Aarhus Universitet linker til en webside med værdigrundlag og pædagogisk udgangspunkt men oplyser ikke hvilke undervisningsformer, der benyttes på universitetet.
Punktet vedrørende frafald på uddannelserne. Aarhus Universitet opgiver ikke oplysninger vedrørende frafald på ph.d.-uddannelserne. Når oplysningerne foreligger, vil punktet blive vurderet som opfyldt.
Punktet vedrørende evalueringer. Mange af linkene under Det Humanistiske Fakultet virker ikke, og der mangler evalueringer på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

I sin besvarelse til Universitets- og Bygningsstyrelsen opgiver Aarhus Universitet et link til en webside med navnet Lov om gennemsigtighed. Fra denne side kan de fleste oplysninger om lov om gennemsigtighed tilgås.

Universitets- og Bygningsstyrelsen anbefaler endvidere, at websiden med universitetets studieordninger inkorporeres i websiden Lov om gennemsigtighed. Desuden anbefaler Universitets- og Bygningsstyrelsen, at der fra den enkelte uddannelse linkes til den pågældende studieordning samt til oplysninger om uddannelsens akkreditering.

Aarhus Universitet har nedenfor oplyst den nuværende status juni 2010 på ovenstående punkter.

Vedrørende det pædagogiske udgangspunkt, vil Aarhus Universitet udarbejde en kort oversigt over undervisningsformer inden 1. september 2010.

Vedrørende frafald på uddannelserne fremhæver Aarhus Universitet, at Aarhus Universitet er i proces med at udarbejde en definition, da der ikke foreligger en sådan på ph.d.-området. Vedrørende evalueringer oplyser Aarhus Universitet, at links under det humanistiske fakultet nu er repareret. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet forventer, at de manglende evalueringer vil være offentliggjort senest 1. september 2010.

Vedrørende Universitets- og Bygningsstyrelsens anbefaling om, at websiden med universitetets studieordninger inkorporeres i websiden Lov om gennemsigtighed fremhæver universitetet, at der henvises til studieordningerne under pædagogisk udgangspunkt . Aarhus Universitet vil endvidere overveje at indsætte et selvstændigt link til studieordningerne.

Vedrørende Universitets- og Bygningsstyrelsens anbefaling om, at der fra den enkelte uddannelse linkes til den pågældende studieordning samt til oplysninger om uddannelsens akkreditering fremhæver Aarhus Universitet, at der linkes til studieordningen for den enkelte uddannelse i studieguiden linket findes under punktet opbygning og struktur . Aarhus Universitet overvejer at indsætte link til akkrediteringsrapporten i studieguiden.

5.4 Udvikling af en kvalitetsorganisation på Aarhus Universitet

Af Universitets- og Bygningsstyrelsens rapport om universiteternes kvalitetsarbejde fra november 2009 fremgår det, at Aarhus Universitet i deres strategi for 2008-2012 har sat øget fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.

Universitetet har for at understøtte, videreudvikle og dokumentere den høje kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser vedtaget en formel politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet. Politikken fastlægges og revideres, med de fælles europæiske kvalitetssikringsstandarder som eksplicit platform, af universitetsledelsen og bestyrelsen efter indstilling fra Studieudvalget. Politikken har til formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet for hele universitetet på tværs af de forskellige niveauer. Kvalitetsarbejdet omfatter de samlede aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at dokumentere og forbedre kvaliteten af universitetets indsats på uddannelsesområdet. Det primære fokus er universitetets ønske om et fremadrettet kvalitetsarbejde, hvor der arbejdes omkring en kvalitetskultur funderet i faglighed, dialog og videndeling og med afsæt i mødet mellem de studerende og de videnskabelige medarbejdere.

Med udgangspunkt i den udformede politik for kvalitetsarbejdet organiseres og udvikles der i et åbent samarbejde mellem medarbejdere på alle niveauer i 2009 et kvalitetssystem, som kan støtte kvalitetsarbejdet der, hvor det foregår. Kvalitetssystemet vil med andre ord være den praktiske udførelse af universitetets politik for kvalitetsarbejde, der i samarbejde med medarbejderne skal styrke uddannelseskvaliteten.

Universitetet har ligeledes udbygget administrationen med en central kvalitets- og udviklingsenhed, der blandt andet koordinerer akkrediteringsarbejdet og arbejder med indførelse af nye tidssvarende kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingssystemer i nært samarbejde med hovedområderne, de faglige miljøer og øvrige enheder, der arbejder med kvalitetsudvikling på uddannelsesområdet.

5.4.1 Information om uddannelser og kurser ved Aarhus Universitet

Aarhus Universitet har i 2009 modtaget EU-kommissionens hædersbevisning, i form af det såkaldte ECTS-label, for arbejdet med at etablere et mere transparent og fleksibelt uddannelsesmarked og derigennem fremme de studerendes muligheder for mobilitet og sammensætning af uddannelse.

Labelen blev blandt andet tildelt på baggrund af universitetets omfattende internetbaserede kursuskatalog, der på dansk og engelsk beskriver alle undervisnings- og kursusudbud to semestre frem i tiden. Kursuskataloget indeholder information om samtlige kurser, herunder antal ECTS, forudsætninger, målbeskrivelser, læringsudbyttet, kursusindhold, udbudsår og semester, undervisningsform samt sprog, prøveformer, kursuslitteratur osv.

5.5 Konklusion

Aarhus Universitet har arbejdet på, at hele universitetets uddannelsessystem har opnået en ECTS-label. Det europæiske kvalitetsstempel, ECTS-label, tildeles for en 4- årig periode efter ansøgning og på baggrund af en lang screeningsproces, der først omfatter godkendelse og indstilling fra Styrelsen for International Uddannelse og derefter endelig vurdering og godkendelse i EU-kommissionen. Aarhus Universitet er det første danske universitet der lever op til de omfattende og krævende kriterier der skal være på plads for at få tildelt labelen.

Kravene omfatter blandt andet.:

at ECTS-systemet er implementeret på samtlige uddannelser
at alle uddannelser, kurser og undervisningsudbud fortløbende er præsenteret og beskrevet på dansk og engelsk
at studenterudveksling foregår i overensstemmelse med Bologna- deklarationen samt fuld anerkendende meritoverførsel

Labelen er en anerkendelse af, at universitetet ligger i eliten af universiteter inden for opfyldelsen af målsætningerne i det europæiske samarbejde om videregående uddannelser særligt inden for international studiemobilitet for ind- og udrejsende studerende.

Universitetet oplyser, at der bag tildelingen af ECTS-label ligger flere års arbejde med tilpasning og opbygning af studierne og ikke mest systematisk præsentation og synliggørelse af universitets uddannelsesaktiviteter. Aarhus Universitet har således etableret et omfattende kursuskatalog, der på dansk og engelsk beskriver alle universitetets undervisnings- og kursusudbud to semestre frem i tiden. Alle undervisnings- og kursusudbud er beskrevet efter en fælles skabelon, der blandt andet omfatter læringsmål og ekspliciterede målbeskrivelser for alle kurser og prøver. Aarhus Universitet fremhæver, at universitetet arbejder videre med systemet og justerer det fortløbende. Universitetet fremhæver, at det er kvalitetskulturen, der ligger i denne label, som er central for universitetet, ikke ECTS-label-kvalitetsstemplet i sig selv.