8. Uddannelser, der matcher samfundets behov

I regeringens arbejdsprogram: "Danmark 2020 Viden, vækst, velstand og velfærd" sættes der fokus på, at universiteterne skal udbyde "Stærke uddannelsestilbud der matcher samfundets behov" . Det fremhæves blandt andet, at:

"Det er vigtigt, at de danske uddannelsesmiljøer kan tilpasse sig samfundets behov for højt uddannede inden for en række områder og samtidig fastholde en høj kvalitet. Regeringen vil undersøge, hvordan vi kan forbedre de videregående uddannelsers muligheder for at tilpases aktiviteten på det enkelte studium til det aktuelle antal studerende og samtidig fastholde et bæredygtigt miljø af kvalificerede undervisere og forskere. Vi skal undgå at komme ind i negative spiraler, hvor en periode med lidt lavere søgning til et givet studium kan føre til en forringelse af studiet og dermed til en endnu lavere fremtidig søgning, Tilsvarende skal det sikres, at der i tide sker kapacitetstilpasninger på de områder, hvor der i fremtiden bliver mindre behov for kandidater."

Med udgangspunkt i beskæftigelsesforholdene for dimittender fra Aarhus universitet, universitetets udbud af uddannelsespladser og ansøgernes 1. prioritetsansøgninger i 2009 viser nedenstående figur 8 eksempler på balancen mellem universitetets uddannelsesudbud og arbejdsmarkedets nuværende behov for arbejdskraft.

8.1. Kategorisering af uddannelserne på Aarhus Universitet

Uddannelserne kan inddeles i de tre kategorier: grøn, gul og rød. De grønne uddannelser er de uddannelser, som bedst er tilpasset samfundets behov. Der er to typer grønne uddannelser. Den ene type har høj beskæftigelse, og Aarhus Universitet har samtidig så mange studiepladser, at mange af ansøgerne får en plads. Den anden type har en lav beskæftigelse, og Aarhus Universitet har samtidigt begrænset antallet af studiepladser, så det er svært at blive optaget.

De gule uddannelser er dem, som har en høj beskæftigelse, men hvor der ikke er mange studiepladser i forhold til ansøgere. Flertallet af disse uddannelser på Aarhus Universitet er dog dimensioneret af Videnskabsministeriet, undtagelsen er statskundskab.

De røde uddannelser er de uddannelser, hvor beskæftigelsen er lav, men hvor Aarhus Universitet har mange studiepladser i forhold til antal ansøgere, optagelsessandsynligheden er altså høj. Disse uddannelser vurderes umiddelbart som dem, der i mindst omfang matcher samfundets behov.

Figur 8: Placering af uddannelserne på Aarhus Universitet

Et skatterplot over placering af uddannelser på Aarhus Universistet

Anm: Optagelsessandsynligheden er antal tilbudt optagelse den 30. juli 2009 delt med antal 1. prioritetsansøgninger. Beskæftigelse er andel nyuddannede kandidater, som er beskæftigede, under ph.d.-uddannelse eller i udlandet 4- 19 måneder efter fuldførelse i 2007.
Hver prik viser en uddannelse på Aarhus Universitet. Akserne er placeret ved landsgennemsnittet, som er 68 procent for optagelsessandsynligheden og 91 procent for beskæftigelse. Nogle uddannelser på Aarhus Universitet er ikke medtaget det drejer sig bl.a. om kandidatuddannelser, som ikke har en naturlig bachelor samt om flere erhvervssproglige og erhvervsøkonomiske uddannelser.
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på data fra hhv. Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding

8.2 Uddannelserne opdelt på tilpasningen til samfundets behov

I det nedenstående gennemgås uddannelserne, der befinder sig i de fire kvadranter for tilpasningen til samfundets behov.

Tabel 8.1 viser, hvilke uddannelser der falder ind under den første kategori af grønne uddannelser, altså de uddannelser, som har en høj beskæftigelse og også mange studiepladser. Det drejer sig især om civilingeniøruddannelserne og erhvervsøkonomiske fag.

Tabel 8.1: Uddannelser på Aarhus Universitet, der optager en stor del af ansøgerne og som har høj beskæftigelse
Uddannelse	Antal optagne 2009	Optagelsessandsynlighed*	Beskæftigelse m.v.
Civilingeniør Geoteknologi	5	125 %	97 %
Erhv.øk.-erhvervsret	112	125 %	100 %
Erhv.øk.Infor.tekn., HA(it)	31	124 %	94 %
Civilingeniør Bioteknologi	21	111 %	97%
Økonomi	184	106 %	95 %
Kemi	25	104 %	96 %
Geologi	30	100 %	93 %
Fysik	75	96 %	96 %
Biologi	92	95 %	93 %
Civilingeniør Kemi og teknologi	18	90 %	97 %
Datalogi	108	91 %	96 %
Jura	404	83 %	97 %
Matematik	54	84 %	96 %

*: Optagelsessandsynlighed er antal tilbudt optagelse den 30. juli 2009 delt med antal 1. prioritetsansøgninger. Beskæftigelse er andel nyuddannede kandidater, som er beskæftigede, under ph.d.-uddannelse eller i udlandet 4- 19 måneder efter fuldførelse i 2007.
Tabellen viser uddannelser på Aarhus Universitet, hvor både optagelsessandsynligheden og beskæftigelsesprocenten er højere end landsgennemsnittet. Nogle uddannelser på Aarhus Universitet er ikke medtaget det drejer sig bl.a. om kandidatuddannelser, som ikke har en naturlig bachelor samt om flere erhvervssproglige og erhvervsøkonomiske uddannelser.
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på data fra hhv. Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding

Tabel 8.2 viser hvilke uddannelser, der er den anden type af grønne uddannelser, altså de uddannelser, som har en lav beskæftigelse og få studiepladser. Det drejer sig især om psykologi, medievidenskab og etnografi.

Tabel 8.2: Uddannelser på Aarhus Universitet, der ikke optager en stor del af ansøgerne, og som har lav beskæftigelse
Uddannelse	Antal optagne 2009	Optagelsessandsynlighed*	Beskæftigelse m.v.
Odontologi (tandlæge)	62	45 %	100 %
Lægevidenskab	479	47 %	98 %
Statskundskab/Samfundsfag	231	67 %	95 %

*: Optagelsessandsynlighed er antal tilbudt optagelse den 30. juli 2009 delt med antal 1. prioritetsansøgninger. Beskæftigelse er andel nyuddannede kandidater, som er beskæftigede, under ph.d.-uddannelse eller i udlandet 4- 19 måneder efter fuldførelse i 2007.
Tabellen viser uddannelser på Aarhus Universitet, hvor både optagelsessandsynligheden og beskæftigelsesprocenten er lavere end landsgennemsnittet. Nogle uddannelser på Aarhus Universitet er ikke medtaget det drejer sig bl.a. om kandidatuddannelser, som ikke har en naturlig bachelor samt om flere erhvervssproglige og erhvervsøkonomiske uddannelser.
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på data fra hhv. Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding

Tabel 8.3 viser de gule uddannelser, det vil sige de uddannelser, som har en høj beskæftigelse, men et begrænset antal studiepladser. Det drejer sig især om tandlæge og lægevidenskab. Begge disse uddannelser er dimensioneret fra centralt hold.

Tabel 8.3: Uddannelser på Aarhus Universitet, der ikke optager en stor del af ansøgerne, men som har høj beskæftigelse
Uddannelse	Antal optagne 2009	Optagelsessandsynlighed*	Beskæftigelse m.v.
Psykologi	202	30 %	88 %
Medievidenskab	71	32 %	90 %
Matematik	45	64 %	88 %

*: Optagelsessandsynlighed er antal tilbudt optagelse den 30. juli 2009 delt med antal 1. prioritetsansøgninger. Beskæftigelse er andel nyuddannede kandidater, som er beskæftigede, under ph.d.-uddannelse eller i udlandet 4- 19 måneder efter fuldførelse 2007.
Tabellen viser uddannelser på Aarhus Universitet, hvor optagelsessandsynligheden er lavere end landsgennemsnittet og beskæftigelsesprocenten er højere end gennemsnittet. Nogle uddannelser på Aarhus Universitet er ikke medtaget det drejer sig bl.a. om kandidatuddannelser, som ikke har en naturlig bachelor samt om flere erhvervssproglige og erhvervsøkonomiske uddannelser.
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på data fra hhv. Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding

Tabel 8.4 viser de røde uddannelser, det vil sige de uddannelser, som har en lav beskæftigelse men mange studiepladser. Det drejer sig især om humanistiske uddannelser som arkæologi, sprog, dramaturgi og filosofi.

Tabel 8.4: Uddannelser på Aarhus Universitet, der optager en stor del af ansøgerne, men som har lav beskæftigelse
Uddannelse	Antal optagne 2009	Optagelsessandsynlighed*	Beskæftigelse m.v.
Klassisk arkæologi	9	129 %	84 %
Fransk sprog, litt. og kultur	12	133 %	89 %
Dramaturgi	54	106 %	67 %
Filosofi	70	117 %	78 %
Religionsvidenskab	58	104 %	70 %
Engelsk	101	111 %	78 %
Østeuropastudier	12	109 %	77 %
Tysk sprog litt. og kultur	25	114 %	88 %
Spansk spansk.amr. litt.kult.	28	93 %	71 %
Forhistorisk arkæologi	18	106 %	84 %
Teologi	54	102 %	82 %
Kunsthistorie	70	89 %	72 %
Nordisk sprog og litt. (dansk)	91	98 %	85 %
Lingvistik	34	94 %	83 %
Historie	113	95 %	85 %
Middelalder/renæssanceark.	21	91 %	84 %
Idéhistorie	48	91 %	89 %
Litteraturhistorie	49	84 %	86 %

*: Optagelsessandsynlighed er antal tilbudt optagelse den 30. juli 2009 delt med antal 1. prioritetsansøgninger. Beskæftigelse er andel nyuddannede kandidater, som er beskæftigede, under ph.d.-uddannelse eller i udlandet 4- 19 måneder efter fuldførelse i 2007.
Tabellen viser uddannelser på Aarhus Universitet, hvor optagelsessandsynligheden er højere end landsgennemsnittet og beskæftigelsesprocenten er lavere end landsgennemsnittet. Nogle uddannelser på Aarhus Universitet er ikke medtaget det drejer sig bl.a. om kandidatuddannelser, som ikke har en naturlig bachelor samt om flere erhvervssproglige og erhvervsøkonomiske uddannelser.
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på data fra hhv. Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding

Som supplement til diskussionen er udarbejdet en oversigt over uddannelser med faldende optag.

Tabel 8.5: Eksempler på uddannelser på Aarhus Universitet med faldende optag
Uddannelse	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009	Ænd- ring 2001 -2009	Ænd- ring 2005 -2009
Erhvervs- sprog - to sprogs kombination af engelsk, fransk, spansk eller tysk	126	87	88	97	58	58	53	30	47	-63 %	-19 %
Spansk/Tysk	264	237	194	197	219	181	179	123	177	-33 %	-19 %
Arkæologi (forhistorisk/ middelalder/ klassisk)	82	69	64	42	64	59	68	43	48	-41 %	-25 %
Historie	154	133	132	131	132	120	120	87	113	-27 %	-14 %
Dansk	121	136	109	98	106	100	100	82	91	-25 %	-14 %
Teologi	81	84	63	68	73	64	56	37	54	-33 %	-26 %
Musik- videnskab	57	57	57	47	57	44	58	34	45	-21 %	-21 %
Biologi	142	116	99	73	56	100	86	56	92	-35 %	64 %
Idræt	60	60	60	64	60	50	50	48	50	-17 %	-17 %

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding

8.3 Konklusion

Aarhus Universitet betragter kandidaterne som det vigtigste bidrag til samfundet og den vigtigste videnudveksling med arbejdsmarkedet. Derfor ligger samfundets behov Aarhus Universitet meget på sinde. Aarhus Universitet ser det som en fælles interesse mellem samfund og universiteterne at have uddannelser, som de unge vil søge ind på og efterfølgende kan bruge til at få ansættelse på arbejdsmarkedet. Der er imidlertid ikke altid en sammenhæng mellem søgning og beskæftigelse, da andre parametre end beskæftigelse har indflydelse på de unges uddannelsesvalg.

Universitetsuddannelser arbejder med lange tidsperspektiver, både i form af uddannelsestiden, men også i form af udvikling af uddannelsen og det tilknyttede forskningsmiljø for uddannelsen. Aarhus Universitet peger derfor på, at det ikke er i samfundets interesse at forsøge at regulere kandidatoutputtet i forhold til ledighedstal, da ledighedstallene er et historisk billede af konjunktursvingninger. Det er derfor ikke muligt at tilpasse optaget så hurtigt, som konjunkturerne svinger. Aarhus Universitet følger dog beskæftigelsessituationen for kandidaterne meget tæt og laver som følger heraf større og mindre justeringer af uddannelsernes opbygning og indhold.

Aarhus Universitet har den grundlæggende holdning, at det mest beskæftigelsesfremmende, universiteterne kan gøre, er at integrere samfunds- og arbejdsmarkedsrelaterede emner i uddannelserne samt at give de studerende erhvervsvejledning gennem hele uddannelsesforløbet og særligt i valgsituationer. Universitetets holdning afspejler sig f.eks. i den strategi for studie- og erhvervsvejledning, som Aarhus Universitet vedtog i februar 2010, der skal udmøntes i handleplaner i efteråret 2010.