7. Myndighedsbetjening
Forskningsbaseret myndighedsbetjening er fællesbetegnelse for en række ydelser, som universiteterne udfører for staten og andre aktører. Ydelserne spænder fra forskning inden for et bestemt område til konkrete beredskabs- og rådgivningsopgaver.
De ydelser og services, som universiteterne udfører primært for staten, spænder vidt. Forskningsbaseret myndighedsbetjening kan blandt andet være: Rådgivning, risikovurderinger, beredskab, overvågning, kortlægning, forskning og udvikling, bidrag til besvarelse af § 20-spørgsmål mv.
Forskningsbaseret myndighedsbetjening er flyttet fra sektorforskningsinstitutionerne til universiteterne i forbindelse med universitetssammenlægningerne i 2007, hvor sektorforskningsinstitutionerne blev sammenlagt med universiteterne.
I 2007 blev de to sektorforskningsinstitutioner Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugsforskning lagt sammen med Aarhus Universitet.
7.1 Beskrivelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening på Aarhus Universitet
Den forskningsbaserede myndighedsbetjening er, som det fremgår af universitetets strategi, et højt prioriteret indsatsområde. Aarhus Universitet lægger stor vægt på, at arbejdet forankres bredt på universitetet, således at universitetets samlede kompetencer kan bringes i anvendelse.
Derfor har Aarhus Universitet etableret et internt udvalg for forskningsbaseret myndighedsbetjening, hvor alle hovedområder er repræsenteret. Udvalget mødes fire gange årligt, og medlemmerne fungerer som ledelsens direkte adgang til hovedområderne i sager vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening. I rektoratet har prorektor ansvaret for alle sager, der vedrører forskningsbaseret myndighedsbetjening, og i ledelsessekretariatet er der udpeget en sagsbehandler, som har myndighedsbetjeningen som særligt arbejdsfelt.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Danmarks Jordbrugsforskning (DJF) er de to helt store aktører på området, men også Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) har indgået kontrakter med primært Undervisningsministeriet. Desuden har Aarhus Universitet gennem mange år løst opgaver for Justitsministeriet på det retsmedicinske område, og dertil kommer de opgaver, som forskere løser gennem deltagelse i diverse kommissioner og udvalg.
For mange forskere har den forskningsbaserede myndighedsbetjening imidlertid været ukendt land , og derfor har Aarhus Universitets tværgående udvalg fra starten lagt stor vægt på at arbejde med kvalitetssikring af ydelserne. En arbejdsgruppe har udarbejdet et sæt fælles overordnede procedurer for kvalitetssikringen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som er tiltrådt af den samlede universitetsledelse. Og for yderligere at skabe en fælles forståelsesramme afholdes udvalgets møder på forskellige lokaliteter, der udfører myndighedsbetjening.
7.1.1 Det økonomiske omfang og prioritering af forskningsbaseret myndighedsbetjening
I forbindelse med sammenlægningerne af universiteter og sektorforskningsinstitutioner blev det besluttet, at fagministerierne beholdt de bevillinger, som udgør basisfinansieringen af de pågældende aktiviteter. Midlerne overføres fra fagministerium til universitet som betaling for forskningsbaseret myndighedsbetjening i henhold til aftaler mellem fagministeriet og universitetet. Midler fra fagministerierne til forskningsbaseret myndighedsbetjening på Aarhus Universitet forventes at udgøre ca. 522 mio. kr. i 2010, hvilket er ca. 11 procent af Aarhus Universitets omsætning.
De samlede indtægter for DJF og DMU udgør i 2009 hhv. 775,8 mio. kr. og 363,5 mio. kr., inklusiv aftalebevillinger fra Fødevareministeriet og Miljøministeriet på henholdsvis 342, 4 mio. kr. og 156,7 mio. kr. Eksterne tilskud fra EU og andre udenlandske kilder udgør 38,6 mio. kr. for DJF og 35,3 mio. kr. for DMU, og eksterne tilskud fra danske private kilder udgør 61,7 mio. kr. for DJF og 22,8 mio. kr. for DMU.
| 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|
| Aarhus Universitet | ||||
| I alt omsætning (mio. kr.) | 5080 | 5237 | 5544 | |
| Forskningsbaseret myndighedsbetjening | 479 | 486 | 522 | |
| Alle universiteter | ||||
| I alt omsætning (mio. kr.) | 21547 | 21916 | 22137 | |
| Forskningsbaseret myndighedsbetjening | 907 | 894 | 914 |
I tabellen nedenfor ses, at Aarhus Universitets samlede omsætning udgør 25 procent af universiteternes samlede omsætning, mens ca. 57 procent af den forskningsbaserede myndighedsbetjening foregår på Aarhus Universitet. En stor andel af forskningsbaseret myndighedsbetjening foregår altså på Aarhus Universitet.
| 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|
| Aarhus Universitet | ||||
| I alt omsætning (mio. kr.) | 24 % | 24 % | 25 % | |
| Forskningsbaseret myndighedsbetjening | 52 % | 54 % | 57 % |
7.2 Status for forskningsbaseret myndighedsbetjening
I den periode den forskningsbaserede myndighedsbetjening har været integreret på universiteterne, har Universitets- og Bygningsstyrelsen løbende afholdt bi- og trilaterale møder med de involverede parter (universiteter og fagministerier). Særligt i forbindelse med udarbejdelsen af en række vejledende retningslinjerne for forskningsbaseret myndighedsbetjening, hvor der med de relevante fagministerier er opnået enighed om følgende notater:
- Notat om aftaler mellem universiteter og ministerier om myndighedsbetjening
- Bilagsnotat - konkurrenceudsættelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening
- Bilagsnotat - immaterielle rettigheder
- Bilagsnotat - publicering
Danske Universiteter nedsatte den 7. august 2007 Forum for forskningsbaseret myndighedsbetjening (FFM) med det formål at være rådgivende organ for Rektorkollegiet om forhold, der relaterer sig til universiteternes varetagelse af myndighedsopgaver. FFM har i maj 2009 udgivet "Danske Universiteters Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening Fra forskning og myndighedsbetjening ved sektorforskningsinstitutioner til sektorrelateret forskning og forskningsbaseret myndighedsrådgivning mv. ved universiteterne i Danmark"
Nedenfor er knyttet en kort bemærkning til indholdet af de enkelte notater om retningslinjer samt Danske Universiteters hvidbog.
7.2.1 Kort om aftaler mellem universiteter og ministerier om myndighedsbetjening
Notat om aftaler mellem universiteter og ministerier om myndighedsbetjening indeholder en række vejledende retningslinjer for de aftaler, der indgås mellem fagministerier og universiteter.
Udformningen af aftalerne baseres på nedenstående syv vejledende hovedprincipper:
- 4-årige aftaler: Samarbejdet mellem universiteter og fagministerier om myndighedsbetjeningen baserer sig på 4-årige aftaler vedrørende leverance og betaling med forbehold for, at bevillingerne tilvejebringes på de årlige finanslove.
- Rulning: Aftalerne tages hvert år op til forhandling med henblik på at foretage eventuelle justeringer, som udviklingen har nødvendiggjort.
- Overgangsperiode: Fagministeriet er i en overgangsperiode på to år fra sammenlægningen forpligtet til at bruge hele sin bevilling til myndighedsbetjening på det pågældende område til indkøb på det pågældende universitet. Universitetet er tilsvarende forpligtet til at levere den nødvendige myndighedsbetjening.
- Varslet konkurrenceudsættelse: Fagministeriet kan fra og med det 3. år med rimeligt varsel konkurrenceudsætte aktiviteter.
- Udvisning af forskningsunderstøttelsen: Af aftalen skal fremgå opdelingen af finansieringen på forskningsunderstøttelse af myndighedsbetjeningen.
- Rådgivende paneler: Myndighedsbetjeningen vil i mange tilfælde kræve, at en række interessenter høres inden for rammerne af rådgivende paneler ved udformningen af strategier mv.
- Fora for konfliktløsning. Aftalen skal indeholde en præcis beskrivelse af fora og processer for løsning af eventuelle konflikter mellem fagministerium og universitet.
7.2.2 Kort om konkurrenceudsættelse
Regeringen har besluttet, at fagministerierne fra 2009 kan vælge at konkurrenceudsætte hele eller dele af de forskningsbaserede myndighedsbetjeningsopgaver.
Bilagsnotat om konkurrenceudsættelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening beskriver og uddyber de overvejelser, ministerierne og universiteterne havde i forbindelse med konkurrenceudsættelsen af forskningsbaseret myndighedsbetjening. Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Transportministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Det er op til det enkelte fagministerium at afgøre, hvorvidt den forskningsbaserede myndighedsbetjening skal konkurrenceudsættes. I notatet lægges der op til, at fagministerierne gør sig en række overvejelser, forud for konkurrenceudsættelse af opgaver. Fagministeriet skal i sine overvejelser naturligvis blandt andet have EU s udbudsdirektiv for øje.
Notatet beskriver blandt andet en række konsekvensvurderingen, som fagministeriet bør inddrage i deres overvejelse om konkurrenceudsættelse, for eksempel følgende forhold: skrøbelige miljøer, synergi mellem myndighedsbetjeningens elementer, markedsforhold, sammenlægningssynergier, sikkerhed for, at der er en leverandør, udformning af udbudsmateriale, aftaleperiodens længde, personaleoverdragelse, kapitalapparat, data, registre, databaser og tilknyttede systemer, varsel samt tidsperspektiv.
7.2.3 Kort om immaterielle rettigheder
Bilagsnotat om immaterielle rettigheder beskriver fordelingen af de immaterielle rettigheder mellem universiteterne og fagministerierne. I forbindelse med sektorforskningens sammenlægning med universiteterne overtog universiteterne de immaterielle rettigheder fra de tidligere sektorforskningsinstitutioner. Alle immaterielle rettigheder, der opstår på universitetet i medfør af en aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening, forbliver universitetets ejendom.
For visse typer data er det nødvendigt, at rettigheden forbliver i fagministeriet. For disse data, registre og databaser gælder, at myndigheden bevarer den fulde ejendomsret, medens universitetet bevarer en tidsubegrænset brugsret hertil.
7.2.4 Kort om publicering
Bilagsnotat om publicering gennemgår forskellige aspekter af publikationsaftaler og tidsrammer for publicering. Universiteterne har som udgangspunkt ret og pligt til at offentliggøre samtlige forskningsresultater. Dette gælder altså også for aktiviteter, som gennemføres for en myndighed i henhold til en aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Hvis universiteterne har grund til at antage, at offentliggørelsen af et givet forskningsresultat er tidskritisk for myndighedsudøvelsen, bør universitetet gå i dialog med myndigheden, med henblik på at aftale evt. offentliggørelse først sker i rimelig tid efter, at myndigheden er orienteret om resultatet.
Aftalen bør specificere hvilke tidsfrister, man i den henseende skal holde sig til.
Omvendt kan der også opstå den situation, at en myndighed ønsker at offentliggøre en myndighedsrapport, der indeholder resultater, der er fremsendt til, men endnu ikke er accepteret i et videnskabeligt tidsskrift.
Det bør fremgå af aftalen mellem universitet og myndighed, hvorvidt offentliggørelse af myndighedsrapporten i sådanne tilfælde må afvente den videnskabelige publicering.
7.3 Kort om Danske Universiteters hvidbog
"Danske Universiteters Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening Fra forskning og myndighedsbetjening ved sektorforskningsinstitutioner til sektorrelateret forskning og forskningsbaseret myndighedsrådgivning mv. ved universiteterne i Danmark" er Danske Universiteters bidrag i debatten om forskningsbaseret myndighedsbetjening. I hvidbogen står der, at de danske universiteter kan tilslutte sig det faglige og organisatoriske sigte for forskningsbaseret myndighedsbetjening, som det fremgår af eksisterende regelsæt og principper forankret i gældende love og retningslinjer (s. 14).
En række af hvidbogens anbefalinger til integration, finansiering og konkurrenceudsættelse samt de ministerielle retningslinjer er gengivet nedenfor.
Hvidbogens anbefalinger vedrørende integration, finansiering og konkurrenceudsættelse:
- Forskningsbaseret myndighedsbetjening skal ses som en opgave for universiteterne på linje med øvrige opgaver såsom forskningsbaseret uddannelse og forskningsbaseret formidling og innovation, og der skal udvikles indikatorer for den forskningsbaserede myndighedsrådgivning.
- Forskningsbaseret myndighedsrådgivning skal på linje med forskningsbaseret undervisning være meriterende ved ansættelser på universiteter.
- Universiteterne har en forpligtelse til at sikre, at forskningen og dens resultater stilles til rådighed for beslutningsprocesserne hos politikere, myndigheder og erhvervslivet.
- Universiteterne skal forpligte sig til, i dialog med fagministeriet, vedvarende at opbygge, udvikle og dokumentere de forskningsmæssige kompetencer og resultater på området.
- Sektorrelateret forskning, set i relation til de forskellige sektorers behov, skal have andel i den samlede vækst i forskningen.
- Opgaver inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening skal være fuldfinansierede og bør normalt fastlægges gennem en aftalebevilling, der sikrer kompetenceopbygning og den nødvendige infrastruktur. Derfor skal mindst halvdelen, og ofte mere end halvdelen, afsættes til sektorrelateret forskning inden for fagministeriets område, mens den øvrige del afsættes til myndighedsrådgivning mv., der enten er aftalt på forhånd for en given periode eller ved løbende kontraktforhandlinger.
- Forskningsbaseret myndighedsbetjening kan udbydes i åben konkurrence, hvilket forudsætter en proces, som tager udgangspunkt i et transparent grundlag med fair og lige vilkår og under hensyntagen til opretholdelse af forskningsmiljøer af høj, international kvalitet.
- Det enkelte fagministerium bør, som led i en beslutning om konkurrenceudsættelse, redegøre for sin vurdering af de grundlæggende forhold for succes eller fiasko ved konkurrenceudsættelse. En sådan redegørelse ligger i forlængelse af forvaltningslovens bestemmelser og vil være af stor værdi i tilfælde af, at der efterfølgende skulle rejses tvivl om rimeligheden af og vilkårene for konkurrenceudsættelsen.
- Det Strategiske Forskningsråd eller en tilsvarende uafhængig institution skal inddrages til at vurdere forskningskvalitet i forbindelse med konkurrenceudsættelse af forskningsbaserede opgaver.
Danske Universiteter støtter de ministerielle retningslinjer for forskningsbaseret myndighedsbetjening. Danske Universiteter og angiver, at:
- Forskningsbaseret myndighedsbetjening skal udføres med samme integritet som universitetets øvrige opgaver.
- De sektorrelaterede forskningsresultater skal bedømmes efter de samme kvalitetskriterier som al anden forskning.
- Resultaterne af myndighedsrådgivning mv. skal være offentligt tilgængelige og kunne fagfællebedømmes.
- Universiteterne bør udvikle kvalitetsstyringssystemer for den forskningsbaserede myndighedsrådgivning mv.
- Forskernes ytringsfrihed og forskningsfrihed er grundlæggende principper, som universiteterne værner om, også i forbindelse med varetagelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening
- Der kan i særlige tilfælde være behov for, at myndighed og universitet koordinerer tidspunktet for offentliggørelse af rådgivningsresultater.
7.4 Konkurrenceudsættelse af dele af Miljøministeriets myndighedsbetjening på Aarhus Universitet
Miljøministeriet har siden juni 2009 gennemført og varslet konkurrenceudsættelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening, der hidtil er leveret af Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, svarende til 18 mio. kr.
Videnskabsministeriet har over for Miljøministeriet tilkendegivet, at konkurrenceudsættelsen ikke bør finde sted, hvis det ikke gennem en konsekvensvurdering kan sandsynliggøres, at det sker efter en fornuftig plan. Miljøministeriet er indstillet på at levere en sådan.
Som følge af konkurrenceudsættelsessagen udestår færdiggørelsen af aftalen for 2010- 13 mellem Aarhus Universitet og Miljøministeriet, men forhandlinger mellem parterne pågår. Der forventes en færdig aftale inden sommer 2010.
7.5 Konklusion
Aarhus Universitet har underskrevet en ny kontrakt med Miljøministeriet. Universitetet fremhæver, at der er gode toner i samarbejdet og dialogen med fagministerierne og universitetet.
Universitetet har etableret et udvalg for den forskningsbaserede myndighedsbetjening med repræsentanter fra alle hovedområder, hvilket sikrer en ensartet håndtering af fælles problemstillinger, f.eks. i relation til kvalitetssikring og i forhold til kontrakter med fagministerier. Desuden er det med til at synliggøre opgaven og dermed øge opmærksomheden om, hvordan andre fagområder kan bidrage til myndighedsbetjeningen.
Den forskningsbaserede myndighedsbetjening er en del af prorektors opgaveportefølje, hvilket sikrer, at indgåede kontrakter med fagministerierne har en stærk ledelsesmæssig bevågenhed. Den løbende opfølgning i forhold til ministerierne sker i form af regelmæssige statusmøder på hovedområdeniveau.