11. Bilag 1 - 3
Bilag 1 - Opfølgning på Aarhus Universitets årsrapport
Aarhus Universitet Opfølgning på universitetets årsrapport for 2008
I overensstemmelse Videnskabsministeriets tilsynsforpligtelse i henhold til universitetsloven har Universitets- og Bygningsstyrelsen gennemgået årsrapporten for 2008 og institutionsrevisors protokollat, samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 15. april 2009.
Styrelsen har ved gennemgangen af årsrapporten lagt vægt på bestyrelsens vurderinger af økonomien og planerne for den fremtidige udvikling.
Udviklingskontrakterne er sammen med målrapporteringen og finanslovens aktivitetsoversigter udgangspunkt for Videnskabsministeriets dialog og tilsyn med universiteterne.
1. Opfølgning på målrapporteringen i årsrapporten
Universitets- og Bygningsstyrelsen har gennemgået målrapporteringen i årsrapporten. Målrapporteringen relaterer sig til udviklingskontrakten og derigennem til AU s strategiske mål, midler og indsatsområder, centreret om de fire kerneopgaver, forskning, uddannelse, videnspredning og forskningsbaseret myndighedsbetjening, jf. universitetslovens § 2.
Målrapporteringen afspejler, at udviklingskontrakten indeholder både kvalitative og kvantitative mål for universitetets aktiviteter inden for rammerne af universitetets overordnede strategiske forsknings- og uddannelsesplaner.
./.
I vedhæftede bilag har styrelsen til orientering udarbejdet diagrammer, som muliggør en tværgående sammenligning mellem universiteterne på de områder, hvor der er opstillet kvantitative mål i universiteternes udviklingskontrakter.
AU s rapportering omfatter såvel en skematisk gennemgang af udviklingen for samtlige mål som en mere uddybende rapportering af udvalgte mål inden for:
- tiltrækning af eksterne, ikke-statslige midler
- ph.d.-aktivitet
- kvalitetssikring af uddannelserne
- forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Målopfyldelsen
I udviklingskontrakten har AU opstillet i alt 40 mål, som AU forventer at opfylde i kontraktperioden.
| Status for målopfyldelsen for 2008 | Antal mål |
|---|---|
| Opfyldt | 25 |
| Delvis opfyldt | 9 |
| Ikke opfyldt | 6 |
| Kan først vurderes i 2010 | 0 |
Universitets- og Bygningsstyrelsen finder, at der er et behov for en supplerende redegørelse for nogle af de ikke opfyldte mål, som anført nedenfor, jf. udviklingskontrakten.
Indikator nr. 2: Tiltrækning af forskere fra udlandet
Indikator
Der måles på antal nyansatte forskere med seneste ansættelsessted uden for Danmark.
| Antal nyansatte forskere fraudlandet | ||
|---|---|---|
| Mål | Realiseret | |
| 2008 | 180 | 116 |
| 2009 | 200 | |
| 2010 | 220 | |
Med ansættelsen af 116 forskere fra udlandet i 2008 har AU ikke opfyldt målet på 180. Der gives i årsrapporten ingen forklaring på udviklingen, men det anføres, at AU fortsat har stor fokus på området.
Styrelsen anmoder venligst om en redegørelse for de konkrete initiativer, AU har iværksat for at nå op på de aftalte mål i de kommende år.
Indikator nr. 3: EU-midler
Indikator
Som indikator anvendes Rektorkollegiets nøgletal A31C
| Tiltrækning af EU-midler, mio.kr. | ||
|---|---|---|
| Mål | Realiseret | |
| 2008 | 108 | 81 |
| 2009 | 120 | |
| 2010 | 132 | |
AU har i 2008 tiltrukket 81 mio. kr. fra EU. Det er knap 10 % lavere end i 2006. I årsrapporten forklares udviklingen med, at AU har haft en stigning i de øvrige eksterne ikke-statslige midler, således at det samlede omfang på 465 mio. kr. er godt 25 % højere end det samlede måltal på 370 mio. kr.
Styrelsen anmoder venligst om en uddybende redegørelse for de konkrete initiativer, AU har iværksat for at nå op på de aftalte mål i de kommende år.
Indikator nr. 11: Frafaldsprocent kandidat
Indikator
Som indikator anvendes Rektorkollegiets nøgletal G24.
| Frafald på kandidatuddannelser % | ||
|---|---|---|
| Mål | Realiseret | |
| 2008 | 9,5 | 13 |
| 2009 | 8,8 | |
| 2010 | 8,0 | |
Frafaldet på kandidatuddannelserne blev for 2008 opgjort til 13 %. AU anfører, at der har været en stor diversitet mellem hovedområderne, og at AU vil udbrede de enkelte hovedområders gode erfaringer.
Styrelsen har noteret sig de anførte initiativer til at reducere frafaldet de kommende år.
Indikator nr. 32: Skriftlige formidlingsbidrag i populærmedier
Indikator
Som indikator anvendes Rektorkollegiets nøgletal J21.
| Frafald på kandidatuddannelser % | ||
|---|---|---|
| Mål | Realiseret | |
| 2008 | 2.100 | 1.680 |
| 2009 | 2.450 | |
| 2010 | 2.750 | |
AU leverede i 2008 1.680 skriftlige formidlingsbidrag i populærmedier. Det anføres, at der er en vis usikkerhed i registreringen af denne aktivitet, men at der arbejdes på at forbedre registreringen.
Styrelsen har noteret sig det anførte forhold vedrørende registreringen og forventer, at AU når op på de aftalte mål i de kommende år.
Indikator nr. 36: Antal indberettede opfindelser
Indikator
Der måles på antal opfindelser, som er indberettet til universitetets ledelse.
| Antal indberettede opfindelser | ||
|---|---|---|
| Mål | Realiseret | |
| 2008 | 85 | 41 |
| 2009 | 100 | |
| 2010 | 110 | |
Der blev i 2008 indberettet 41 opfindelser. Det er væsentligt under det forventede. AU anfører, at det er en generel tendens, der ses på flere danske universiteter. AU har bevidst nedprioriteret scoutingen efter potentielle opfindelser, og i stedet satset på at færdigbehandle indberetningerne frem til patentering eller anden udnyttelse.
Styrelsen har noteret sig de anførte forhold.
Indikator nr. 39: Tildelte ph.d.-grader inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening
Indikator
Der måles på antal tildelte ph.d. grader inden for de fagområder, myndighedsbetjeningen foregår.
| Antal konfererede/tildelte ph.d. grader | ||
|---|---|---|
| Mål | Realiseret | |
| 2008 | 44 | 33 |
| 2009 | 53 | |
| 2010 | 60 | |
Der er i 2008 tildelt 30 ph.d.-grader inden for myndighedsområderne svarende til 2006-niveauet. Det er AUs klare forventning, at målet for 2010 vil blive nået. DJF har med oprettelsen af egne forskningsprogrammer og en ny ph.d.-skole en forventning om en kraftig vækst i antallet i de kommende år.
Styrelsen har noteret sig de konkrete initiativer, AU i 2008 har iværksat for at nå op på de aftalte mål i de kommende år.
2. Opfølgning på revisionen
Vi skal bede universitetet om at redegøre for, om de af Rigsrevisionen påpegede forhold er afklaret, og hvad man har gjort for at sikre, at der ikke fremover opstår problemer med disse forhold.
Rigsrevisionen har drøftet revisionsprotokollatet om forberedende revisionsarbejder samt revisionsprotokollatet om årsrapporten med institutionsrevisor. Rigsrevisionen finder på den baggrund anledning til at fremhæve følgende fra protokollatet om forberedende revisionsarbejder:
- I pkt. 16- 23 oplyser institutionsrevisor angående generelle it-kontroller, at det interne kontrolmiljø i en vis udstrækning er uformelt, og at universitetet er afhængigt af nøglepersoner. Institutionsrevisor vurderer, at kontrolforanstaltningerne på en række af de gennemgåede områder bør styrkes i det igangværende fusionsarbejde omfattende it-infrastruktur og - ledelse, før de generelle it-kontroller på universitetet kan anses for at være fuldt ud tilstrækkelige og effektive.
- Institutionsrevisor vurderer herudover i pkt. 33-35, at der er sket forbedringer i forretningsgange og interne kontroller inden for regnskab og økonomistyring, bl.a. som følge af et projekt på 8000 C, hvor forretningsgangene systematisk blev gennemgået og nedskrevet. Der er dog fortsat nogle svagheder i kontrolforanstaltningerne.
- AU har igangsat et administrativt forandringsprojekt, der skal ensrette forretningsgange og kontroller for de fusionerede enheder. En række af de identificerede svagheder i kontrolforanstaltningerne er omfattet af dette projekt. Institutionsrevisor anbefaler, at der iværksættes tiltag til udbedring af resterende svagheder i kontrolforanstaltningerne, både for områder, der er omfattet af forandringsprojektet, og for de områder, der ikke er omfattet af forandringsprojektet.
Rigsrevisionen er enig med institutionsrevisors vurdering af universitetets regnskabsforvaltning og økonomistyring, herunder at der er sket en række forbedringer, der kan bidrage til en mere sikker regnskabsaflæggelse.
3. Særligt om It-sikkerheden
Den stigende anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi har skabt et afhængighedsforhold. It er blevet en så integreret del af vores daglige gøremål, at opgaverne reelt ikke kan løses uden. Dermed bliver sikring af informationers/datas integritet, fortrolighed og tilgængelighed i stigende grad helt centralt i hverdagen.
I den offentlige sektor har det siden 2007 været obligatorisk at følge den danske standard for informationssikkerhed, DS 484.
Informationssikkerhed skal skabe:
- Tilgængelighed: Interne brugere og eksterne kunder skal have adgang til de informationer, som de har behov for på et givent tidspunkt
- Tilgængelighed: Interne brugere og eksterne kunder skal have adgang til de informationer, som de har behov for på et givent tidspunkt
- Fortrolighed: Følsomme informationer skal beskyttes mod uvedkommendes adgang.
It-sikkerhed, herunder efterlevelse af DS484, er ikke afgrænset til udvalgte systemer, men er gældende for alt lige fra fysisk sikring af bygninger til retningslinjer for håndtering af mobile enheder. Det er vigtigt, at It-sikkerhed ikke alene tænkes som tekniske sikringsforanstaltninger, men i lige så høj grad er repræsenteret ved et passende niveau af forståelse i hele organisationen.
It-styringen og It-anvendelsen på universiteterne bør i tilstrækkeligt omfang fokusere på at understøtte universiteternes målopfyldelse på såvel forskningsmæssige som administrative områder, så det er passende for universiteternes behov på kort og lang sigt.
På http://www.itst.dk/it-sikkerhed/ds-484 findes vejledninger og best practise eksempler til at understøtte det videre arbejde med DS484. Særligt henledes opmærksomheden på http://www.itst.dk/it-sikkerhed/ds-484/rollebaseret- indgang/systemforvaltere-og-dataforvaltere-skal-passe-paa-deres-aktiver, hvori den enkelte system- eller dataforvalters ansvar er beskrevet.
Med venlig hilsen
Jens Peter Jacobsen
Direktør
Cc. Rigsrevisionen
Bilag 2 Svar fra Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET
Universitets-og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Dato: 20, november 2009
Direkte tlf.: 89426863
Mobiltlf.: 28992566
Fax: 86197029
E-mail: bbj@lodm.au.dk
Journal nr,: AU-2001-011-04S Afs.
CVR-nr.: 31119103 Reference: bbj
Opfølgning på Aarhus Universitets årsrapport for 2008
Universitets-og Bygningsstyrelsen har ved brev af 23. september 2009 indkaldt opfølgning på Aarhus Universitets årsrapport for 2008.
Universitetet har følgende bemærkninger til henvendelsen:
Udviklingskontraktens indikator 2: Tiltrækning af forskere fra udlandet
Aarhus Universitet har i sommeren 2009 publiceret en internationaliserings strategi, der understreger vigtigheden af globalt samarbejde. Derfor er til trækning af internationalt talent på alle niveauer et fokus område for universitetet. Aarhus Universitet har de seneste år vist en generel fremgang på de vigtigste internationale rankinglister. Dette er en vigtig faktor for at rekruttere udenlandske talenter, men kan dog ikke stå alene.
Aarhus Universitets nyetablerede Internationale Center har igangsat udarbejdelsen af en professionel modtagelse og servicering af udenlandske medarbejdere og deres familier. Der er således oprettet en "International Help desk", der sikrer, at udenlandske forskere får informationer og hjælp i forbindelse med tilflytning og etablering i Danmark. International Help desk yder desuden personlig rådgivning både før og specielt efter ankomsten. Internationalt Center samarbejder ydermere med universitetets HR-afdeling for at gø re den webbaserede information fokuseret på udenlandske medarbejderes behov. Endelig samarbejder International Center med bl.a. Århus Kommune om et "One Stop Shop" hvor universitetets nyrekrutterede, udenlandske med arbejdere kan møde engelskkyndige medarbejdere fra både Skat, statsforvaltningen og borgerservice.
Aarhus Universitet ønsker desuden at sikre integrationen af udenlandske familier og tilbyder derfor både sociale arrangementer på universitetet samt i samarbejde med International Community. Et vigtigt fokusområde er desuden at assistere medfølgende ægtefæller i forbindelse med jobsøgning. Aarhus Universitet arbejder endvidere aktivt for at få et internationalt gymnasium ti Århus.
Et velfungerende velkomst- og integrationstilbud til udenlandske forskere og deres familier vil i samspil med en aktiv rekruttering via internationale fora understøtte tiltrækning af udenlandske medarbejdere til universitetets stærk forskningsmiljøer.
Udviklingskontraktens indikator 3: EU-midler
Aarhus Universitet har indgået en samarbejdsaftale med Forskningsstøtteen heden på Århus Sygehus om at styrke forskningsstøtten på hele universitetet et væsentligt element heri er støtte til udformning af forskningsansøgninger til EU. I løbet af 2009 er der afsat ekstra ressoucer til Forskningsstøtteenhedens arbejde på universitetet. Forskningsstøtteenheden vil fremadrettet bl.a. afholde informationskurser om støttemuligheder under EU (og andre fonde og puljer) -og i højere grad have mulighed for at være behjælpelig med at støtte universitetets forskere i udformning af ansøgninger og efterfølgende a hjælpe med administration af bevillinger.
Aarhus Universitet har ligeledes i 2009 oprettet en særlig arbejdsgruppe under universitetets Forskningsudvalg for at styrke universitetets indsats på EU-området. Nedenfor fremgår arbejdsgruppens kommissorium.
Kommissorium
EU-arbejdsgruppen konstitueres som et underudvalg til Forskningsudvalget på Aarhus Universitet. Arbejdsgruppe mødes to til tre gange per år, hvoraf et møde per år skal a1holdes i Bruxelles m.hp. at give medlemmerne den bedst mulige viden om EU-systemet og mulighederne for at samarbejde med og påvirke systemet. Arbejdsgruppen skal primært, via spredning af information om EU, både mel lem medlemmerne af arbejdsgruppen og til potentielle ansøgere på universitetet, arbejde proaktivt for at forbedre mulighederne for, at forskere på Aarhus Universitet opnår forskningsbevillinger fra EU.
I forlængelse heraf kan arbejdsgruppen beslutte, at der også kan arbejdes proaktivt med at sikre fler bevillinger fra andre store udenlandske bevillingskilder, eks. fra USA.
Arbejdsgruppen beslutter, hvordan gruppen bedst arbejder for at disse mål nås, men følgende elementer skal indgå i dette arbejde;
Arbejdsgruppen skal:
- søge at påvirke EU's rammeprogranuner så tidligt i processen som muligt, for dermed at være med til at sætte den fremtidige dagsorden
- arbejde med at nedbryde fordomme om EU på Aarhus Universitet
- arbejde på at flere ansatte på AarhusUniversitet bliver bedømmere i EU
- med passende intervaller kortlægge bevillingerne fra EU til Aarhus Universitet
- efter hvert møde rapportere tilbage til Forskningsudvalget
Arbejdsgruppen kan, i forbindelse med organiseringen af arbejdet med konkrete ansøgningsrunder (eks. ERC), trække relevante personer ind ad hoc.
Opfølgning på revisionen - vedr. de forhold Rigsrevisionen har påpeget
Rigsrevisionen anbefalede i sin erklæring fra april 2009 universitetet at koordinere beregningsgrundlaget for deltidsuddannelser så det sikres, at fastsættelsen af deltagerbetalingen sker på et ensartet grundlag.
Aarhus Universitet igangsatte straks efter modtagelsen af Rigsrevisionens rapport et udredningsarbejde vedr. beregningsgrundlaget for deltidsuddannelserne med henblik på at sikre, at fastsættelsen af deltagerbetalinger sker på et ensartet grundlag og med virkning allerede fra sommeren 2010. Som følge heraf har Aarhus Universitet vedtaget en model for fastsættelsen af deltagerbetalingen, der gælder for hele universitetet. Modellen har karakter af en grundmodel, der kan justeres i forhold til relevante forhold og uddannelsesudbud.
Opfølgning på revisionen -vedr. økonomistyring
Implementeringen af økonomisporet under universitetets administrative forandringsproces er i fuld gang i driften. Der er implementeret fælles kontoplan for det fusionerede universitet og alle dele af universitetet anvender nu Navision Stat. Elektronisk faktura workflow er under implementering og vil være fuldt implementeret inden årets udgang. Der er udarbejdet procesbeskriveselse og arbejdsgangsbeskrivelser for økonomiopgaver, som findes på Økonomi-portalen på universitetets hjemmeside http://www.au.dk/da/adm/budget/oko/proces/nye. Herunder er der taget højde for langt størstedelen af de svagheder i kontrolforanstaltningerne, som institutionsrevisor har peget på i protokollat om forberedende revisionsarbejder 2008. Universitet er opmærksomt på de punkter, der falder uden for forandringsprocessen og arbejder også med dem.
Opfølgning på revisionen -vedr. it-kontroller
Styrkelse og harmonisering af IT-sikkerheden på Aarhus Universitet har siden efteråret 2008 været i stærkt fokus. Der er ansat en IT -sikkerhedschef og besluttet en formel organisering af arbejdet med et overordnet og 10 decentrale Informationssikkerhedsudvalg med et fast årshjul bestående af system-og dataklassifikation, risikoanalyser, beredskabsplaner og evaluering af arbejdet. Som støtte for dette arbejde er der nedsat et teknisk IT-sikkerhedsudvalg. Den forretningsmæssige styring af IT-sikkerhedsarbejdet er hermed styrket markant.
Desuden er der gennemført en organisatorisk opdeling af den hidtidige IT-afdeling, så der nu er en selvstændig IT -udviklingsafdeling med egen chef og en drifts-og supportafdeling med egen chef. Der er lagt en plan for, hvordan reel funktionsadskillelse mellem udviklingsområdet og driftsområdet kan implementeres de væsentligste aktiviteter er gennemført, men der udestår en række tekniske udfordringer. Til ledelse af IT -området er der hermed skabt en helt ny ledelse med en vicedirektør, udviklingschef og driftschef samt en tværgående it-sikkerhedschef.
Aktuelt arbejdes der med styrkelse af change management procedurer (styring og sikring af ændringer i driftsmiljøet) -her arbejdes efter principperne i ITIL-standarden.
I regi af universitetets administrative forandringsproces gennemføres projekter til modernisering og konsolidering af den grundlæggende IT -infrastruktur i form af netværk og bruger / identitetsstyring.
Aarhus Universitet har med andre ord taget en række markante skridt til at gøre kontrollerne på IT-området mere effektive og formelle.
UBSTs tværgående sammenligning mellem universiteterne
Afslutningsvist skal universitetet gøre opmærksom på en fejl i de medsendte diagrammer, der sammenligner universiteterne på udvalgte områder.
Planche 14.1 viser en sammenligning mellem "citeringer i populær medier, indeks". Aarhus Universitet indgår i denne sammenligning. En sådan indikator er imidlertid ikke en del af universitetets udviklingskontrakt. Der er formodentlig sket en forveksling med indikator 32 - Skriftlige formidlings bidrag i populærmedier. De to talsæt er imidlertid ikke sammenlignelige.
Med venlig hilsen
Bo Bjerre Jakobsen
Chefkonsulent
Kopi til:
Universitetsdirektør Jørgen Jørgensen
Vicedirektør Søren Trangbæk
Kontorchef Kirsten Skjødt
Vicedirektør Flemming Bøge
International chef Kristian Thorn
Vicedirektør Ole Olsen
Specialkonsulent Grith Thagaard Loft
Specialkonsulent Rebekka Sylvest
Bilag 3 Status fra Aarhus Universitet
[Bilaget er udarbejdet af AU]
Rammebetingelser
Aarhus Universitet har været i konstant udvikling og forandring siden fusionerne. Allerede i 2006 fusionerede Aarhus Universitet med Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning. I 2007 fusionerede Aarhus Universitet med Handelshøjskolen i Aarhus, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Pædagogiske Universitet. Fusionerne gav Aarhus Universitet en ny mangfoldighed og styrke med nye muligheder for at spille en stadig større rolle i det danske samfund og indgå i det globale universitetsnetværk.Efter fusionerne kom en række strategiprocesser, der havde til formål at sætte standarderne og målene for det nyfusionerede Aarhus Universitet. Det kom meget konkret til udtryk i den ambitiøse udviklingskontrakt for 2008-2010. Aarhus Universitets samlede strategi for 2008-2012 er ligeledes ambitiøs og sætter rammerne omkring kerneaktiviteterne fremragende forskning, fokuseret talentudvikling, inspirerende rådgivning og videnudveksling samt uddannelser og formidling i verdensklasse. Kvalitet og mangfoldighed er i centrum og markeres ved, at Aarhus Universitet er det eneste universitet i Danmark, der har fælles grænseflader til alle store samfundssektorer; grænseflader, der er karakteriseret ved gensidig udveksling af viden.
Internationalisering og myndighedsområdet spiller en helt særlig rolle i Aarhus Universitets strategi. Der er derfor udarbejdet en særskilt international strategi for Aarhus Universitet. På myndighedsområdet er der udarbejdet et sæt fælles overordnede procedurer for kvalitetssikringen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, ligesom man har etableret en udvalgsstruktur på området, der bl.a. skal bidrage til at understøtte, at det samlede universitet inddrages i den forskningsbaserede myndighedsbetjening.
Aarhus Universitet har hovedcampus i Århus, men har lokaliteter i hele Danmark. I den eksisterende Visionsplan 2008-2028 er der sat fokus på den fysiske udbygning i
Århus. Bestyrelsen har besluttet, at der skal udarbejdes en revideret visionsplan for det samlede universitet. Et udkast hertil vil blive forelagt bestyrelsen den 17. juni 2010. Planen arbejder med en yderligere styrkelse af hovedcampus i Århus samt udbygning af en stærk campus i Emdrup foruden forsøgsstationer og forskningsfaciliteter på udvalgte lokaliteter. Planen er udformet, så den kan rumme både de kort- og langsigtede konsekvenser af den faglige udviklingsproces, der er beskrevet nedenfor.
Fusionerne gjorde det helt nødvendigt at se på Aarhus Universitets administration. Mange medarbejdere og mange ressourcer er derfor investeret i at analysere og forbedre de administrative arbejdsgange og snitfladerne mellem fællesadministrationen og hovedområdernes administration i den administrative forandringsproces, der beslutningsmæssigt blev afsluttet i foråret 2010. Mange initiativer bliver dog fortsat implementeret.
Den faglige udviklingsproces
Den mest omfattende udvikling er imidlertid den igangværende faglige udviklingsproces, der har til formål at udbygge den styrkeposition, Aarhus Universitet har inden for forskning, uddannelse og videnudveksling yderligere, så Aarhus Universitet kan løse de opgaver samfundet med rette forventer.
Aarhus Universitet er blandt Europas førende universiteter. Den position skal styrkes ved at:
- Udvikle universitetets stærke forsknings- og uddannelsesmiljøer
- Understrege universitetets rolle som leverandør af den fremmeste forskningsbaserede viden til brug for nationale og internationale myndigheder og virksomheder
- Tiltrække de bedste forskere og undervisere, de dygtigste studerende og en voksende andel af de konkurrenceudsatte midler såvel nationalt som internationalt
- Understrege den stærke Aarhus-campus omkring Universitetsparken som et af Europas bedste universitetscampusmiljøer
Ovenstående medfører, at forskningsindsatsen samles og styrkes, og at kvalitet og samspil på tværs af universitetet mellem grundforskning, strategisk forskning og anvendt forskning øges. Samtidig ønsker Aarhus Universitet at nedbringe de barrierer, der hæmmer det indre uddannelsesmarked i at fungere optimalt, således at det moderne Aarhus Universitet kan være med til at sætte standarden for fleksible uddannelser af højeste kvalitet.
Den faglige udviklingsproces skal sikre, at Aarhus Universitet forbliver et sammenhængende universitet, der udnytter mulighederne efter fusionerne maksimalt. Det kommer til at kræve organisatoriske ændringer, hvor eksisterende barrierer for samarbejde og videnudveksling reduceres. De nuværende ni hovedområder bliver derfor reduceret til fire, og antallet af institutter vil ligeledes blive reduceret således, at institutstrukturen svarer til universitetets fagprofil og opgaver. Det vil blive fulgt op af den fysiske planlægning og placering, hvor hovedcampus forbliver omkring Universitetsparken i Århus, mens campus i Emdrup bliver styrket og udviklet.
Aarhus Universitets bestyrelse træffer beslutning om den overordnede struktur samt principperne i den fortsatte faglige udviklingsproces på sit møde den 17. juni 2010. Derefter vil der komme en længere proces med konkretisering af principperne og implementering af beslutningerne. Det forventes, at den nye faglige og administrative organisation træder i kraft den 1. januar 2012. Den fysiske indretning af Aarhus Universitet fremover vil tage højde for resultatet af den faglige udviklingsproces samt de vækstscenarier, som beskrives i det reviderede oplæg til visionsplanen frem til 2028.
Lovgivningsrammer
For at kunne få den fulde effekt og de bedste resultater af den faglige udviklingsproces forventer Aarhus Universitet, at det vil blive nødvendigt at se på de lovgivningsmæssige rammer. Det drejer sig konkret om:
- Stillingsstrukturen og karrierevejeUniversitetsloven sætter tre formål for universitetssektoren; forskning, uddannelse og vidensudveksling. Det er vigtigt, at der i forhold til hele bredden i det moderne universitets virksomhed er relevante og gerne sammenhængende karriereveje, der hver for sig kan føre til en slutstilling.
- Akademiske rådAarhus Universitet ønsker at fremme dialog og debat mellem medarbejdere og lokale ledelser samt øge medarbejdernes indflydelse på faglige, akademiske spørgsmål. Den nuværende struktur med Akademiske Råd på fakultets/hovedområdeniveau er ikke tilstrækkelig til dette formål. Aarhus Universitet ønsker derfor, at Universitetsloven suppleres med, at universiteterne i deres vedtægter dels kan fastsætte supplerende opgaver for de Akademiske Råd dels kan etablere lignende udvalg/organer på institutniveau. Derudover ønsker Aarhus Universitet mulighed for, at Akademisk Råd selv kan vælge sin formand.
- StudienævnsstrukturErfaringer fra Aarhus Universitet med sammenlægning af studienævn tyder på, at der er større basis for tværfagligt samarbejde og strategisk arbejde med uddannelserne, hvis studienævnene dækker flere uddannelser. Ressourcemæssige og organisatoriske barrierer for samarbejde formindskes herved og der opstår en slags arms-længde-princip ved vurdering af faglige anliggender. Der vil således opstå en mere kompetenceorienteret tilgang til uddannelserne, der vil blive vurderet ud fra mere holistiske principper. Det er imidlertid helt afgørende, at studienævnene forbliver fagnære fx gennem en underliggende uddannelsesudvalgsstruktur, der kunne have en rådgivende funktion i forhold til studienævnene. I uddannelsesudvalgene skal både undervisere og studerende være repræsenteret, hvorved deres engagement og indflydelse på egne uddannelser kan fastholdes. Aarhus Universitet ønsker altså at kunne etablere færre og bredere studienævn, men ønsker samtidig et regelgrundlag for at sikre de studerendes medindflydelse og de ansattes engagement på det fagnære niveau.
Derudover er det Aarhus Universitets helt overordnede holdning, at universiteterne skal styres ud fra et princip om højtillid. Det internationale evalueringspanel, der evaluerede de danske universiteter i 2009, anbefaler en højtillidsstrategi over for universiteterne, hvilket ikke mindst er påkrævet på uddannelsesområdet. Aarhus Universitet bifalder den anbefaling og ønsker at få slækket på de mange reguleringer, som er hindrende for, at universiteterne fuldt ud kan indfri såvel overordnede politiske som egne strategiske mål.
Et centralt element i en højtillidsstrategi er etablering af en ny akkrediteringsprocedure i Danmark, som i højere grad fokuserer på resultater frem for forhåndskontrol. Aarhus Universitet bidrager gerne aktivt i bestræbelserne på at forenkle reguleringerne på uddannelsesområdet, herunder til udvikling af en ny akkrediteringsprocedure, hvor der stilles skarpt på, hvordan danske universiteter bedst kan indgå i det globale uddannelsesmarked.
Aarhus Universitets fremtidige profil
Aarhus Universitet vil i fremtiden stå endnu stærkere. Den faglige bredde og samspillet med omverdnen vil være øget. Aarhus Universitet vil i direkte dialog med samfundet og virksomhederne bidrage med brugbare løsninger på de globale økonomiske, velfærdmæssige og tekniske udfordringer.
Sømløs integration mellem anvendt forskning, strategisk forskning og grundforskning vil blive mestret på Aarhus Universitet, der fagligt og organisatorisk vil være fuldt integreret. Uddannelserne vil fortsat være kendetegnet ved at være af den højeste kvalitet og samtidig i indhold og struktur blandt de mest moderne i Europa ved at sætte standarderne for fleksibilitet og faglig progression.