4. Opfølgning på 50 % - målsætningen
4.1 Indledning
Det er regeringens mål, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en videregående uddannelse. Formålet er at sikre Danmarks vækst og velstand. Universiteterne, herunder DTU, er centrale aktører i forhold til at opfylde 50 % - målsætningen.
Søgningen til og optaget på universitetsuddannelserne, de studerendes gennemførelse og universiteternes fastholdelse af de studerende på uddannelserne er centrale variable i forhold til at nå målsætningen. DTU's evne til at tiltrække nye studerende og få de studerende gennem studierne er afgørende for DTU's mulighed for at bidrage til at indfri 50 % - målsætningen.
DTU optager kun studerende inden for teknisk videnskab, hvor DTU har to typer heltidsuddannelser:
- diplomingeniøruddannelse, som er en professionsbacheloruddannelse
- civilingeniøruddannelse, der er en bacheloruddannelse efterfulgt af en toårig kandidatuddannelse.
Universitetet kan bidrage til opfyldelse af 50 % - målsætningen på begge uddannelser.
4.2 Studieaktiviteten på Danmarks Tekniske Universitet
4.2.1 Søgning og optag
På universitetsuddannelser er søgningen på landsplan steget med 21 procent mellem 2005 og 2009. Med en stigning på DTU på 24 procent i samme periode er søgningen til DTU steget mere end gennemsnittet både i forhold til alle universitetsuddannelser og til teknisk videnskabelige universitetsuddannelser.
Optaget på DTU er mellem 2005 og 2009 steget med 18 procent på DTU. Inden for teknisk videnskab steg optaget med 26 procent på bacheloruddannelsen på alle universiteter.
Forholdet mellem civil- og diplomingeniører er nogenlunde konstant på DTU i perioden 2005-2009.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| DTU | Teknisk videnskab (civilingeniør) | 738 | 756 | 786 | 807 | 916 |
| I alt | 738 | 756 | 786 | 807 | 916 | |
| Indeks | 100 | 102 | 107 | 109 | 124 | |
| DTU | Diplomingeniør | 352 | 363 | 411 | 411 | 438 |
| Alle universiteter | ||||||
| Humaniora | 7.180 | 7.293 | 7.654 | 6.296 | 7.967 | |
| Naturvidenskab | 3.243 | 3.219 | 3.422 | 2.934 | 3.519 | |
| Samfundsvidenskab | 10.143 | 9.936 | 10.397 | 9.168 | 11.811 | |
| Sundhedsvidenskab | 4.075 | 4.133 | 4.072 | 2.707 | 4.285 | |
| Teknisk videnskab | 1.479 | 1.484 | 1.627 | 1.667 | 1.792 | |
| Teologi | 185 | 142 | 123 | 102 | 133 | |
| I alt | 26.305 | 26.207 | 27.295 | 22.874 | 29.507 | |
| Indeks | 100 | 100 | 104 | 087 | 112 | |
| Øvrige videregående uddannelser på universiteterne | 1.354 | 1.300 | 1.269 | 1.334 | 1.415 | |
| Alle videregående uddannelser på universiteterne | 27.659 | 27.507 | 28.564 | 24.208 | 30.922 |
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| DTU | Teknisk videnskab (civilingeniør) | 643 | 685 | 666 | 708 | 760 |
| I alt | 643 | 685 | 666 | 708 | 760 | |
| Indeks | 100 | 106 | 103 | 110 | 118 | |
| DTU | Diplomingeniør | 323 | 332 | 351 | 402 | 384 |
| I alt (civil + diplom) | 966 | 1017 | 1017 | 1110 | 1144 | |
| Indeks | 100 | 105 | 105 | 115 | 118 | |
| Andel civilingeniører | 67 % | 67 % | 65 % | 64 % | 66 % | |
| Alle universiteter | ||||||
| Humaniora | 6.110 | 6.170 | 6.370 | 5.242 | 5.953 | |
| Naturvidenskab | 2.695 | 2.707 | 3.096 | 2.547 | 3.101 | |
| Samfundsvidenskab | 10.143 | 9.936 | 10.397 | 9.168 | 11.811 | |
| Sundhedsvidenskab | 7.183 | 7.265 | 7.785 | 6.952 | 7.440 | |
| Teknisk videnskab | 1.751 | 1.759 | 1.748 | 1.666 | 1.960 | |
| Teologi | 1.314 | 1.340 | 1.504 | 1.589 | 1.662 | |
| I alt | 19.259 | 19.403 | 20.649 | 18.093 | 20.263 | |
| Indeks | 100 | 101 | 107 | 94 | 105 | |
| Øvrige videregående uddannelser på universiteterne | 1.082 | 1.142 | 1.096 | 1.204 | 1.213 | |
| Alle videregående uddannelser på universiteterne | 20.341 | 20.545 | 21.745 | 19.297 | 21.476 |
Anm.: Tallene omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, samt diplomingeniørerne på DTU. Når DTU skal sammenlignes med de andre universiteter, skal man sammenligne med DTU's civilingeniører.
På civil-bacheloruddannelsen og diplomingeniøruddannelserne er det realiserede optag højere end målet i udviklingskontrakten, og på kandidatuddannelsen er optaget lidt lavere end kontraktmålet.
| Mål | Realiseret optag | |
|---|---|---|
| Bacheloruddannelsen | 670 | 715 |
| Kandidatuddannelsen | 525 | 513 |
| Diplomingeniøruddannelsen | 490 | 509 |
4.2.2 Tilgangen
Tilgangen på DTU har i 2006 og 2007 ligget konstant. Fra 2007 til 2008 steg tilgangen med 13 procent. Dette er bemærkelsesværdigt i forhold til et generelt fald på universitetsuddannelserne på 12 procent fra 2007-2008.
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| Teknisk Videnskab (civilingeniør) | 578 | 576 | 654 |
| I alt | 578 | 576 | 654 |
| Indeks | 100 | 100 | 113 |
| Alle universiteter | 18.381 | 19.165 | 16.877 |
| Indeks | 100 | 104 | 92 |
| Øvrige videregående uddannelser på universiteterne | 1.424 | 1.372 | 1.440 |
| Alle videregående uddannelser på universiteterne | 19.805 | 20.537 | 18.317 |
| Diplomingeniøruddannelsen | 448 | 426 | 483 |
| I alt tilgang på DTU | 1026 | 1002 | 1137 |
| Civilingeniør andel af tilgang | 56 % | 57 % | 58 % |
Anm.: Tallet viser antal studerende, der er blevet indskrevet på uddannelsen mellem 1. oktober året før til 30.september i det pågældende år, som fremgår af tabellen. Tallene omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
DTU har optagelse to gange om året i diplom- og civilingeniøruddannelserne. Vinteroptaget indgår i tilgangstallet forskudt i forhold til tallet for tilbudt optag gennem KOT, således at f.eks. de studerende, der påbegynder uddannelsen i februar 2008 i tabel 4.2.4 indgår i tallet for 2008, mens de i tabel 4.2.3 indgår i tallet for 2007.
4.2.3 Frafald og gennemførsel
Da DTU først i 2005 gik fra udelte kandidatuddannelser til en 3+2-struktur for civilingeniøruddannelsen, er det kun muligt at udregne tal for bachelorstuderende for 2008.
I 2008 var 13 procent af de bachelorstuderende ophørt på første år af deres bachelorstudie. Det gennemsnitlige niveau for alle universiteter var højere, nemlig 16 procent.
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| I alt på DTU (Tek/Nat) | 13 % | ||
| I alt på alle universiteter (Tek /Nat) | 17 % | 17 % | 16 % |
| I alt på alle universiteter | 19 % | 18 % | 16 % |
Der var i 2008 60 procent af de studerende på DTU, der gennemførte deres bacheloruddannelse inden for normeret tid plus et år. Det er lidt over gennemsnittet for alle universiteter, som var 56 procent og meget over gennemsnittet for teknisk videnskab på landsplan, hvor gennemsnittet var 52 procent.
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| I alt på DTU (Tek/Nat) | 60 % | ||
| I alt på alle universiteter (Tek /Nat) | 43 % | 45 % | 52 % |
| I alt på alle universiteter | 53 % | 55 % | 56 % |
På kandidatdelen skal der tages højde for, at DTU først gik over til bachelor- og kandidatstruktur i 2005. Som følge af dette er der ikke data for gennemførsel af delte kandidater (dvs. bachelor+kandidat). Ses der på udelte kandidater (dvs. et fem-årigt forløb), er kun teknisk videnskab repræsenteret. DTU ligger under landsgennemsnittet for teknisk videnskab. Dog har stigningen i procentpoint fra 2006 til 2008 været større på DTU end landsgennemsnittet.
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| I alt på DTU (teknisk videnskab) | 46 % | 49 % | 57 % |
| I alt på alle universiteter (teknisk videnskab) | 57 % | 60 % | 64 % |
4.2.4 Fuldførte
I 2008 fuldførte 750 studerende en kandidatuddannelse på DTU. Antallet af dimittender på DTU er steget og faldet i takt med landsgennemsnittet, blot er udsvingene mindre. Antallet af fuldførte kandidater fra DTU er steget lidt mere end gennemsnittet mellem 2006 og 2008.
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| DTU - Naturvidenskab | 13 | 4 | * |
| DTU - Teknisk Videnskab | 758 | 805 | 749 |
| DTU - I alt | 771 | 809 | 750 |
| Indeks | 100 | 105 | 101 |
| Alle universiteter | 11.983 | 12.889 | 12.051 |
| Indeks | 100 | 108 | 101 |
Anm.: Fuldførte er fra 1. oktober året før til 30. september det pågældende år, som fremgår af tabellen. Tallene omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Anm.: DTU udbyder kun uddannelser inden for teknisk videnskab, men det fremgår af data fra Danmarks Statistik, at nogle studerende har en naturvidenskabelig baggrund. Derfor er der opført studerende under naturvidenskab.
*: under 3 fuldførte kandidater
4.2.5 Fuldførelsesalder
I 2008 var medianfuldførelsesalderen for kandidater på DTU 26,5 år. Det er lavere end medianalderen for kandidater fra alle universiteter, som er på 28,2 år. Medianalderen svarer dog til gennemsnittet for teknisk videnskab.
| 2006 | 2007 | 2008 | |
|---|---|---|---|
| DTU - Naturvidenskab | 27,4 | 26,6 | * |
| DTU - Teknisk Videnskab | 26,8 | 26,6 | 26,5 |
| DTU - I alt | 26,8 | 26,6 | 26,5 |
| Alle Universiteter - Teknisk videnskab | 26,6 | 26,4 | 26,5 |
| Alle universiteter | 28,3 | 28,2 | 28,2 |
Anm.: DTU udbyder kun uddannelser inden for teknisk videnskab, men det fremgår af data fra Danmarks Statistik, at nogle studerende har en naturvidenskabelig baggrund. Derfor er der opført studerende under naturvidenskab.
*: under 3 fuldførte kandidater
4.2.6 Studietid og studieeffektivitet
Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2008 6 år på DTU, mens den var 6,5 år for alle universitetsstuderende på en lang videregående uddannelse. DTU har mellem 2006 og 2008 haft en studietid, der var under gennemsnittet. Dog ligger studietiden højere end studietiden samlet set for teknisk videnskab. Sammenlignet med de øvrige syv universiteter ligger DTU i midten med den fjerde laveste gennemsnitlige studietid i 2008.
| (år) | 2006 | 2007 | 2008 |
|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | 6,2 | 6,0 | 6,0 |
| I alt på teknisk videnskab | 5,5 | 5,3 | 5,3 |
| Alle universiteter alle hovedområder | 6,6 | 6,5 | 6,5 |
Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS-point de studerende udløser om året. DTU har haft en stigning mellem 2006 og 2007, men derefter et fald mellem 2007 og 2008. DTU er gået fra at have det højeste gennemsnitlige antal ECTS-point pr. studerende i 2007 til at ligge i midten blandt universiteterne i 2008.
En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS-point, hvis vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan gennemsnitlig antal ECTS-point pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle de studerende følger deres studier på normeret tid.
| (ECTS-point) | 2006 | 2007 | 2008 |
|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | 44,0 | 46,6 | 40,4 |
| I alt på teknisk-/naturvidenskab | 43,5 | 41,1 | 41,3 |
| Alle universiteter | 41,7 | 41,7 | 40,4 |
Tallene på DTU omfatter både diplomingeniør- og civilingeniøruddannelserne.
4.2.7 Social arv
Tabel 4.2.12 viser tendensen til, hvorvidt børn af forældre med hhv. grundskole, erhvervsfaglig, gymnasial, kort -, mellemlang - eller lang videregående uddannelse påbegynder en universitetsuddannelse.
Børn af forældre med en lang eller mellemlang videregående uddannelse har større tilbøjelighed til at påbegynde en universitetsuddannelse end andre børn.
På DTU ses denne tendens lidt kraftigere end gennemsnittet for alle universiteterne. Det ses ved, at færre børn af forældre med højest en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse påbegynder en uddannelse på DTU, end på universiteterne samlet set (DTU-ratio på hhv. 0,1 og 0,6 - samlet ratio på hhv. 0,2 og 0,7)
For børn af forældre med en kort eller mellemlang videregående uddannelse svarer billedet på DTU til de øvrige universiteter. Der er dog en tydelig tendens til, at børn af forældre med en lang videregående uddannelse påbegynder en uddannelse på DTU oftere end for universiteterne samlet.
Den sociale arv er altså en anelse stærkere på DTU, end på alle universiteter samlet set. Dog svækkes denne skævhed en anelse i 2008.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | ||||
| Grundskole | 0,1 | 0,1 | 0,1 | |
| Erhvervsfaglig | 0,5 | 0,5 | 0,6 | |
| Gymnasial | 0,8 | 0,6 | 0,5 | |
| Kort videregående | 1,4 | 1,3 | 1,4 | |
| Mellemlang videregående | 2,1 | 1,8 | 1,9 | |
| Lang videregående | 5,4 | 5,5 | 4,8 | |
| Alle universiteter | ||||
| Grundskole | 0,2 | 0,2 | 0,2 | |
| Erhvervsfaglig | 0,7 | 0,7 | 0,7 | |
| Gymnasial | 0,8 | 0,8 | 0,8 | |
| Kort videregående | 1,4 | 1,4 | 1,5 | |
| Mellemlang videregående | 2,0 | 2,0 | 2,0 | |
| Lang videregående | 3,6 | 3,5 | 3,5 |
Anm.: Tallene omfatter kun uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og derfor ikke diplomingeniøruddannelserne.
Tabellens tal viser forholdet (ratio) mellem fordelingen af uddannelsesniveauet for forældre til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse og fordelingen af de 50- 60-åriges uddannelsesniveau (forældregenerationen). Ratioen for grundskole er f.eks. beregnet på følgende måde:
Ratio = procent af tilgangen til universiteterne, som har forældre med højest grundskole
procent af de 50-60-årige i Danmark, som har højest grundskole
I 2008 begyndte 810 personer på universiteterne, som havde forældre, hvis højeste uddannelse var grundskole. Det svarer til 5,5 procent af tilgangen til universiteterne. Samme år var der 231.103 blandt de 50-60-årige i befolkningen, hvis højeste uddannelse var grundskole. Det svarer til 29,1 procent af de 50-60-årige. Ratioen beregnes ved at dele 5,5 med 29,1. Resultatet er 0,2. Det viser, at der var en mindre andel af forældre til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse, der har en grundskoleuddannelse, end andelen med en grundskoleuddannelse blandt de 50-60- årige (forældregenerationen). En ratio på 1 ville være udtryk for en ligevægt.
Omvendt begyndte 3.794 personer på universiteterne, som havde forældre med en lang videregående uddannelse. Det svarer til 25,6 procent af tilgangen til universiteterne. Samme år var der 58.943 personer blandt de 50-60-årige i befolkningen, som havde en lang videregående uddannelse. Det svarer til 7,4 procent af de 50-60-årige. Ratioen beregnes ved at dele 25,6 med 7,4. Resultatet er 3,5. Det viser, at andelen af forældrene til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse, der også selv har en lang videregående uddannelse, er større end andelen med en lang videregående uddannelse blandt de 50-60-årige (forældregenerationen).
DTU's bidrag til opnåelse af 50 % - målsætningen
Beregninger, foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen, viser, at optaget på de videregående uddannelser skal øges med 23-24 procent i 2015 i forhold til 2009, hvis 50 % - målsætningen skal nås udelukkende ved at øge optaget. En anden vigtig variabel er at mindske frafaldet. 50 % - målsætningen kan ikke nås udelukkende ved at mindske frafaldet. Der bliver tale om et samspil mellem øget optag og mindre frafald. Hvis frafaldet på de videregående uddannelser mindskes med omkring 37 procent, skal optaget kun øges med 15 procent.
Hvis DTU skal fastholde sin andel af studerende på de videregående uddannelser alene ved at øge optaget, skal optaget øges med 23-24 procent i 2015.
4.4 Ph.d.-uddannelse
På baggrund af regeringens målsætning om at styrke ph.d.-området og fordoble ph.d.- optaget fra 1200 i 2003 til 2400 i 2010, forventer UBST at sætte fokus på ph.d.- området i de kommende år.
I 2008 har DTU indfriet målet i udviklingskontrakten for optagelse af ph.d.- studerende. DTU har i sin udviklingskontrakt forpligtet sig til at optage 1.093 ph.d.- studerende i perioden 2008-2010. Målene for de enkelte år ses i tabellen samt det realiserede optag for 2006-2008.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Mål | 261 | 331 | 361 | 401 | |
| Realiseret optag | 206* | 296* | 348 | 361** |
*Data er for det oprindelige DTU.
Ph.d.-optaget som fremgår af DTU's årsrapport er opgjort på kalenderåret. I det følgende bruges tal fra Danmarks Statistik. De nedenstående tal fra Danmarks Statistik er opgjort for perioden 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år, som fremgår af tabellen. Hvis man laver en opgørelse over tilgangen af ph.d.-studerende på data fra Danmarks Statistik på kalenderåret, fås de samme tal som fra DTU s årsrapport.
Tilgangen til ph.d.-uddannelsen på DTU er mellem 2006 og 2008 steget med 52 procent. Samlet set er ph.d.-tilgangen på alle universiteterne steget med 33 procent, mens den på teknisk videnskab generelt er steget med 59 procent.
| 2006 | 2007 | 2008 | ||
|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | ||||
| Teknisk videnskab | 196 | 289 | 297 | |
| I alt | 196 | 289 | 297 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 139 | 196 | 213 | |
| Naturvidenskab | 384 | 501 | 495 | |
| Samfundsvidenskab | 213 | 230 | 225 | |
| Sundhedsvidenskab | 436 | 443 | 547 | |
| Teknisk videnskab | 288 | 440 | 457 | |
| I alt | 1.460 | 1.800 | 1.937 |
Anm.: Tilgangen er fra 1. oktober året før til 30. september det pågældende år, som fremgår af tabellen.
Antal ph.d.-studerende er steget på DTU med 30 procent. Samlet set for universiteterne er antallet af ph.d.-studerende steget med 20 procent. På teknisk videnskab generelt er antallet af ph.d.-studerende steget med 26 procent på alle universiteterne.
| 2006 | 2007 | 2008 | ||
|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | ||||
| Teknisk videnskab | 741 | 848 | 964 | |
| I alt | 741 | 848 | 964 | |
| Alle universiteter | ||||
| Naturvidenskab | 1.540 | 1.760 | 1.927 | |
| Teknisk videnskab | 1.213 | 1.368 | 1.532 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.635 | 1.765 | 1.964 | |
| Samfundsvidenskab | 985 | 1.043 | 1.114 | |
| Humaniora | 829 | 878 | 924 | |
| I alt | 6.202 | 6.814 | 7.461 |
Antal tildelte ph.d.-grader på DTU har mellem 2006 og 2008 været nogenlunde konstant, mens det samlet set for universiteterne er steget med 25 procent. På teknisk videnskab på universiteterne samlet set er antal tildelte ph.d.-grader steget med 24 procent.
| 2006 | 2007 | 2008 | ||
|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | ||||
| Teknisk videnskab | 153 | 159 | 156 | |
| I alt | 153 | 159 | 156 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 98 | 120 | 136 | |
| Naturvidenskab | 219 | 243 | 301 | |
| Samfundsvidenskab | 140 | 138 | 126 | |
| Sundhedsvidenskab | 242 | 271 | 313 | |
| Teknisk videnskab | 197 | 234 | 244 | |
| I alt | 896 | 1.006 | 1.120 |
Antallet af udlændinge på en hel ph.d.-uddannelse i Danmark er steget kraftigt på DTU mellem 2006 og 2008 med hele 160 procent. Generelt på alle universiteter er antallet steget med 83 procent mellem 2006 og 2008, dvs. næsten en fordobling. På teknisk videnskab generelt er antallet af udlændinge på en hel ph.d.-uddannelse i Danmark i perioden næsten fordoblet. DTU står alene for mere end 90 procent af stigningen på teknisk videnskab.
| 2006 | 2007 | 2008 | ||
|---|---|---|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | ||||
| Teknisk videnskab | 80 | 123 | 208 | |
| I alt | 80 | 123 | 208 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 21 | 17 | 23 | |
| Naturvidenskab | 109 | 143 | 208 | |
| Samfundsvidenskab | 25 | 31 | 52 | |
| Sundhedsvidenskab | 43 | 47 | 58 | |
| Teknisk videnskab | 139 | 181 | 275 | |
| I alt | 337 | 419 | 616 |
Anm.: Tallene omfatter internationale studerende, som er kommet til Danmark for at studere, og tallene inkluderer derfor ikke udenlandske statsborgere, som har boet fast i Danmark forud for deres optag på universitetet.
4.5 Konklusion
På civil-bacheloruddannelsen og diplomingeniøruddannelserne er optaget højere end målet i udviklingskontrakten, og på kandidatuddannelsen er optaget lidt lavere end kontraktmålet.
DTU har haft en stigning i 1. prioritetsansøgninger til civil-bacheloruddannelsen fra 2005 frem til 2009, som var større end gennemsnittet for universitetsuddannelserne. Optaget er ikke steget lige så meget.
DTU bidrager primært til at opfylde målsætningen gennem øget optag på diplomuddannelserne. Det øgede optag på kandidatuddannelserne sker navnlig gennem international rekruttering af studerende. DTU ser ikke sig selv som en primær bidragyder til at opfylde 50 % - målsætningen ved et øget optag på civil- bacheloruddannelsen.
DTU peger på, at det afspejler et kvalitetshensyn, hvor de eksisterende fysiske rammer og de anvendte pædagogiske og didaktiske principper og erfaringer gør, at holdstørrelser på 60 studerende er det optimale og maksimale.
DTU gennemfører løbende specifikke aktiviteter for at begrænse frafaldet. Som eksempler på regelmæssige aktiviteter kan nævnes gennemførelsessamtaler, en vektorordning, hvor ældre studerende coacher yngre studerende, præcise studieordninger og studieplaner (herunder udvikling af særlige studielinjer med sammenhængende anbefalede uddannelsesforløb) og opfølgning på de regelmæssige uddannelses- og undervisningsevalueringer.
Herudover kan nævnes indførelsen af det generelle kursus Ingeniørarbejde på bacheloruddannelsens første semester. Formålet med kurset er, at de studerende tidligt i deres uddannelse får indblik i, hvordan den viden og de kompetencer, de tilegner sig, bruges i ingeniørfaget.
Af andre aktiviteter til at imødegå frafaldet kan nævnes, at DTU har omlagt den indledende undervisning i matematik og fysik på diplomingeniør- og civilbacheloruddannelsen for i højere grad at møde de studerende, hvor de er rent fagligt.
DTU har efter implementeringen af 3+2-strukturen stort set ikke haft frafald på den to- årige kandidatuddannelse. Indsatsen til at imødegå af frafaldet fokuseres derfor på bacheloruddannelsen.
Ph.d.-uddannelse
DTU forventer at opfylde målsætningen for ph.d.-optaget i 2009 og i 2010. Det øgede optag medfører en meget positiv faglig udvikling på DTU, samtidig med at det øgede antal ph.d.-studerende øger behovet for udbygning af forskningsinfrastrukturen.
DTU vurderer, at der er under 5 procent frafald på ph.d.-uddannelsen.
DTU forventer, at størstedelen af ph.d.-kandidaterne efter endt studie vil arbejde med forskning i industrien og den offentlige sektor.
Det skønnes, at 5-10 procent af ph.d.-kandidaterne ansættes på DTU i kortere eller længere tid efter aflevering af deres ph.d.-afhandling. DTU ser erhvervslivet som den naturlige karrierevej, hvor hovedparten af ph.d.-kandidaterne får ansættelse. DTU har et karrierecenter, der tilbyder rådgivning og vejledning til alle studerende.
Centret hjælper også de ph.d.-studerende, som henvender sig. Typiske henvendelser kan dreje sig om at få råd vedrørende jobsøgning eller om en afklaring af karrieremuligheder. Desuden kan ph.d.-studerende deltage i karrierecentrets workshops, som udbydes på dansk og engelsk. I 2010 planlægges eksempelvis workshops om Det globaliserede arbejdsmarked og Brug af netværk .
Mange ph.d.-projekter indebærer samarbejde med virksomheder, og der knyttes således allerede i studieforløbet kontakter til mulige relevante ansættelsessteder. Hertil kommer, at de ph.d.-studerende skaber en del uformelle kontakter gennem vejledere og andre kolleger på institutterne, som stiller deres faglige netværk til rådighed for de ph.d.-studerende.
De Studerendes Erhvervskontakt afholder derudover en årlig karriere- og jobmesse på DTU, hvor ca. 125 nationale og internationale virksomheder på campus Lyngby informerer studerende ved DTU om karrieremuligheder i de pågældende virksomheder. Denne messe er også åben for ph.d.-studerende ved DTU.