5. Kvalitet i uddannelserne

5.1. Indledning

UBST har fokus på kvalitet i uddannelserne og udsendte i november 2009 en rapport om universiteternes kvalitetsarbejde. Rapporten er udarbejdet efter drøftelser med en arbejdsgruppe nedsat af universiteterne. I rapporten præsenterer UBST de centrale regler for universiteternes kvalitetsarbejde, og de otte universiteter præsenterer deres kvalitetspolitikker, rammerne for deres interne kvalitetsarbejde og konkrete eksempler på kvalitetsinitiativer. Rapporten understøtter på denne måde universiteternes erfaringsudveksling i forhold til konkrete kvalitetsinitiativer. Set i dette perspektiv er det relevant at sætte fokus på, hvordan og i hvilket omfang universiteterne arbejder systematisk med at udvikle kvaliteten i uddannelserne.

Udviklingen af undervisningskvaliteten udgør en væsentlig parameter i forhold til at sikre kvaliteten af uddannelserne. DTU har på linje med andre universiteter oprettet et universitetspædagogisk center, Learning Lab DTU, som skal være med til at udvikle undervisnings- og uddannelseskvaliteten.

5.2 Kvalitetsarbejdet på Danmarks Tekniske Universitet

Principperne og målene for DTU's kvalitetsarbejde er formelt fastlagt i universitetets strategi, uddannelsespolitik og delpolitik for kvalitetsarbejdet.

DTU's kvalitetspolitik tager udgangspunkt i opfyldelsen af DTU's mission. DTU s overordnede mål med kvalitetsarbejdet er således at udvikle og fastholde det kvalitative niveau inden for uddannelse, forskning og innovation, så DTU er blandt de 10 førende tekniske universiteter i Europa. Af DTU's politik for kvalitetsarbejdet fremhæves følgende strategiske mål:

At DTU's akademiske grader skal være anerkendte som værende på højt internationalt niveau og blandt de højest ansete fra Nordeuropa.
At DTU inden for 3-5 veldefinerede områder skal være blandt verdens førende universiteter og skal have generel god forskningshøjde inden for det teknisk- naturvidenskabelige område, specielt inden for grundfagene.
At DTU skal rumme et sammenhængende innovationssystem, der strækker sig fra forskning og uddannelse til industrielt samarbejde og forskerparkaktiviteter.

I DTU's udviklingskontrakt 2008-2010 understreges det imidlertid, at DTU prioriterer at gennemføre universitetsfusionen, og at arbejdet med yderligere udvikling af kvalitetsarbejdet derfor har måttet vige for dette.

5.3 Universitetspædagogiske initiativer på Danmarks Tekniske Universitet

5.3.1 LearningLab DTU

LearningLab DTU er en intern konsulentenhed, som har til formål at inspirere og støtte DTU's undervisere, studerende og ledelse i den løbende kvalitetsudvikling af uddannelser, undervisning og læring på DTU.

LearningLab DTU arbejder bl.a. med pædagogisk uddannelse af DTU's undervisere, rådgivning i forbindelse med pædagogiske udviklingsprojekter, planlægning af nye og utraditionelle undervisningsforløb eller anvendelse af IKT-støttet læring. Herudover bidrager enheden til universitetets akkrediteringsarbejde og afholder kurser for studerende i gode studievaner.

I regi af LearningLab DTU afholdes to til tre årlige undervisningsseminarer for undervisere, hvor både interne og eksterne foredragsholdere bidrager til debat om udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne. LearningLab refererer i faglige sammenhænge til dekanen for bacheloruddannelserne og studiemiljø og til dekanen for kandidat- og ph.d.-uddannelserne samt internationalisering.

5.3.2 Udvikling af undervisnings- og eksamensformer

Af DTU's årsrapport fra 2008 fremgår det, at universitetet løbende arbejder for at sikre den pædagogiske udvikling. DTU har eksempelvis udpeget syv lektorer til docenter med særlige opgaver i forhold til udvikling af undervisningen.

Et eksempel på udvikling af undervisningsformerne er undervisningen på kurset matematik 1. I stedet for de traditionelle undervisningsforløb med forelæsninger og øvelser har DTU udviklet et e-læringsforløb, hvor de studerende får mulighed for at lære matematik på en ny måde. De førsteårsstuderende på DTU har vidt forskellige matematikforudsætninger. Derfor tilbydes de studerende via e-læringsforløbet et differentieret forløb i matematik. Gennem det webbaserede e-læringsforløb tager DTU udgangspunkt i de studerendes individuelle forudsætninger og forskellige læringsstile og giver de studerende mulighed for at lære matematik på præcis den måde og i det tempo, der passer bedst til deres individuelle læringsstil. Projektet bliver støttet af Videnskabsministeriets pulje til fremme af IKT-støttet læring.

På kurset Produktliv og miljøforhold , der udbydes under uddannelsen til civilbachelor i Design og innovation , er der fokus på udvikling af nye eksamensformer. Den traditionelle eksamen, hvor de studerende afleverer en 20-siders rapport, er derfor erstattet med en opgave, hvor de studerende skal designe et undervisningsspil. Udover at udvikle et spil skal de studerende vise, at de har tilegnet sig de begreber, der er knyttet til fagområdet ved at anvende dem i forbindelse med kortlægning og analyse af produkters og systemers miljøforhold for en virksomheds produktudviklingsafdeling. De studerende skal i den forbindelse aflevere en otte siders videnskabelig artikel og skrive reviews på to medstuderendes artikler. Målet med udviklingen af en ny eksamensform er, at de studerende får en dybere viden på området, fordi eksamensformen fordrer et dybere og mere synligt engagement fra de studerende.

5.3.3 Værdigrundlag og pædagogiske principper

DTU har ikke offentliggjort skriftligt materiale med specifikke henvisninger til værdigrundlag og pædagogiske principper. Men universitetet har i forbindelse med dialogmødet beskrevet nedenstående værdiggrundlag og pædagogiske principper:

DTU betragter uddannelse som både en faglig og personlig udviklingsproces for den studerende. Uddannelsen er identitetsskabende og har livsvarig indflydelse på den enkelte studerendes fremtidige liv og levned. Det er DTU s holdning til uddannelsesprocessen, at den studerende stilles i centrum og modtager den bedst mulige uddannelse med de midler, muligheder og ressourcer, som er til rådighed.

Det er et særkende for DTU (og en del af Visionen), at der er en nær interaktion og kort vej mellem undervisere og studerende. Dette er vigtigt for læringskulturen på DTU, hvor undervisere og studerende har gensidig respekt for hinanden og erkender, at egenarten af forholdet mellem underviser og studerende ikke er jævnbyrdigt. DTU stiller studiemæssige krav til sine studerende samtidig med at give frihed og muligheder for at planlægge eget studium.

På DTU planlægges undervisning ud fra betragtninger om den studerendes læring (forståelse, oplevelse, indlevelse og tilegnelse af stof og kompetencer). DTU tilrettelægger sine uddannelser efter pædagogiske og didaktiske principper og overvejelser, hvilket betyder, at der er et bestemt antal studiepladser til hver uddannelse. Dette sikrer uddannelsernes kvalitet til glæde for studerende og undervisere, samtidig med at der leveres højt kvalificerede dimittender.

5.4 Opfyldelse af informationsforpligtelse i henhold til Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne

Universitets- og Bygningsstyrelsens tilsyn med Danmarks Tekniske Universitets implementering af Lov om gennemsigtighed og åbenhed følger op på det tilsyn styrelsen gennemførte i 2007.

Danmarks Tekniske Universitet har siden statusopgørelsen i 2007 fulgt op på de elementer i loven, som Danmarks Tekniske Universitet på daværende tidspunkt ikke til fulde havde implementeret. Således har Danmarks Tekniske Universitet i dag implementeret alle seks punkter i loven jf. Universitets- og Bygningsstyrelsen vejledning herom.

Danmarks Tekniske Universitet har offentliggjort oplysninger på deres hjemmeside om:

Aktuelle uddannelser
Værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt
Karaktergivning
Gennemførelse, frafald og beskæftigelse mm.
Evalueringer
Andre forhold.

Universitets- og Bygningsstyrelsen opfordrer dog Danmarks Tekniske Universitet til at overveje, hvorvidt brugertilgængeligheden til fulde er tilgodeset med den nuværende placering og udformning af websitet om gennemsigtighed og åbenhed. DTU overvejer, hvorledes dette kan løses.

Danmarks Tekniske Universitet har modtaget et notat fra Universitets- og Bygningsstyrelsen om tilsynet. Resultatet af tilsynet vil blive offentliggjort i selvstændig rapport, når tilsynet er gennemført på alle otte universiteter.

5.5 Udvikling af en kvalitetsorganisation på Danmarks Tekniske Universitet

Af Universitets- og Bygningsstyrelsens rapport om universiteternes kvalitetsarbejde fra 2009 fremgår det, at DTU har arbejdet med at etablere et fundament for et systematisk kvalitetsarbejde. På uddannelsesområdet er kvalitetsarbejdet implementeret på både det strategiske plan og det praktiske plan.

DTU har ikke etableret en central kvalitetssikringsenhed, men i stedet forankret kvalitetsarbejdet hos de relevante direktionsmedlemmer. Den overordnede kvalitetssikring af uddannelse fastlægges gennem institutternes udviklingsmål, som hvert år er genstand for forhandling mellem direktionen og institutterne. De to dekaner for bacheloruddannelserne og studiemiljø henholdsvis kandidat- og ph.d.-uddannelser samt internationalisering har ansvaret for at sikre rammerne og udviklingen af universitetets samlede uddannelsesudbud, herunder kvalitetssikring af studiemiljøet.

Institutnævnene har til opgave at indholdsudfylde, udvikle og kvalitetssikre uddannelserne ved at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af den undervisning, som varetages på det enkelte institut samt påvise opfølgning af de regelmæssige uddannelses- og undervisningsevalueringer.

I forbindelse med akkreditering har DTU etableret en akkrediteringsgruppe i Afdelingen for Uddannelse og Studerende, der skal gennemføre akkrediteringsarbejdet i samarbejde med de faglige miljøer.

5.5.1 Kriterier for kvalitet

DTU har fastlagt en række kriterier for universitetets kvalitetsarbejde inden for uddannelse, forskning og innovation. Kriterierne for kvalitet bygger på transparente og valide data samt på internationalt anerkendte metoder, der tilsammen danner udgangspunkt for løbende evalueringer og benchmarking. DTU vurderer uddannelsens kvalitet ud fra en bedømmelse af, om uddannelserne lever op til internationale kvalitetsstandarder, og at dette fremgår af eksterne evalueringer, såvel nationale som internationale. Kvaliteten sikres ligeledes gennem en systematisk og tæt dialog med omverdenen, herunder dimittender, virksomheder og organisationer.

Hertil kommer evaluering og stadig videreudvikling af uddannelsestilbuddene. En anden central parameter er, at uddannelsernes struktur sikrer faglig progression, fleksibilitet og et godt læringsmiljø. Endvidere er kandidaternes beskæftigelsesgrad og uddannelsens bidrag til den samfundsmæssige værditilvækst centrale parametre, når uddannelsernes kvalitet måles.

DTU vurderer kvaliteten af undervisningen ud fra to forhold, dels fagligheden, der anses, som en iboende del af enhver undervisning og af institutionens fundament, og dels pædagogikken, der udgør kernen i det læringsmiljø, der eksisterer på universitetet. På det generelle niveau sikrer universitetet fagligheden ved, at de ansvarlige for undervisningen er aktive og kompetente forskere. Herudover opstilles klart definerede og dokumenterbare målbeskrivelser for undervisningen og fagligheden evalueres løbende eksternt bl.a. gennem censorinstitutionen. Pædagogikken vurderes ved systematiske, interne evalueringer blandt de studerende. Derudover er pædagogisk videreuddannelse og pædagogisk udviklingsarbejde på internationalt niveau og publikationer herom centrale kvalitetsparametre.

5.6 Konklusion

DTU's uddannelsespolitik er under revision som følge af, at DTU har fået en ny strategi. Når dette arbejde er gennemført, vil delpolitikken for kvalitetsarbejdet blive revideret.

DTU arbejder som led heri med et system af procedurer og projekter inden for kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne og underviserne. Som eksempler kan nævnes: Udvikling af nye undervisnings- og eksamensformer, studenterevalueringer af samtlige kurser, studiestartsevalueringer, førsteårsevalueringer, projektevalueringer, systematisk check for plagiering i større skriftlige opgaver, udvikling af læringskulturen, øget samarbejde mellem forskere og studerende, curriculae for pædagogisk og didaktisk udvikling, udpegning af særlige undervisningsstillinger m.m. DTU gennemfører systematisk opfølgning på kvalitetsarbejdet og de mange evalueringer. Det sker i institutstudienævnene og i forbindelse med de årlige forhandlinger med institutterne om deres udviklingsmål og virkemidler (UMV er).

DTU fremhævede på dialogmødet et ønske om at gøre akkrediteringsprocessen hurtigere og enklere, så der går kortere tid fra idé og ansøgningsfrist til mulighed for udbud af nye uddannelser. En række uddannelser er allerede akkrediteret, og resten vil blive det i løbet af de kommende år. Turnusakkrediteringerne gennemføres sideløbende med en intern evalueringsproces, der blandt andet har til formål at skitsere udviklingsmuligheder for de enkelte uddannelser.

DTU finder, at aftagerpanelet er et nyttigt dialogforum i forhold til den bundne akkrediteringsopgave og i forhold til aktuelle fremadrettede temadrøftelser om uddannelsernes kvalitet og relevans. DTU's aftagerpanel består af et medlem fra hvert af institutternes Advisory Boards i alt 18 medlemmer. Aftagerpanelet mødes 2-3 gange om året. Såvel aftagerpanel som Advisory Boards afgiver udtalelser om samfundsmæssige behov for uddannelserne i forbindelse med disses akkreditering.