Bilag 1 - 3
Bilag 1 Opfølgningsbrev fra UBST af 23. september 2009 på DTU's årsrapport for 2008
Danmarks Tekniske Universitet
Opfølgning på universitetets årsrapport for 2008
I overensstemmelse med Videnskabsministeriets tilsynsforpligtelse i henhold til universitetsloven har Universitets- og Bygningsstyrelsen gennemgået årsrapporten for 2008 og institutionsrevisors protokollat, samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 16. april 2009.
Styrelsen har ved gennemgangen af årsrapporten lagt vægt på bestyrelsens vurderinger af økonomien og planerne for den fremtidige udvikling. Udviklingskontrakterne er sammen med målrapporteringen og finanslovens aktivitetsoversigter udgangspunkt for Videnskabsministeriets dialog og tilsyn med universiteterne.
1. Opfølgning på målrapporteringen i årsrapporten
Universitets- og Bygningsstyrelsen har gennemgået målrapporteringen i årsrapporten. Målrapporteringen relaterer sig til udviklingskontrakten og derigennem til DTU's strategiske mål, midler og indsatsområder, centreret om de fire kerneopgaver, jf. universitetslovens § 2, forskning, uddannelse, videnspredning og forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Målrapporteringen afspejler, at udviklingskontrakten indeholder både kvalitative og kvantitative mål for universitetets aktiviteter inden for rammerne af universitetets overordnede strategiske forsknings- og uddannelsesplaner.
I vedhæftede bilag har styrelsen til orientering udarbejdet diagrammer, som viser målopfyldelsen på de områder, hvor der er opstillet kvantitative mål i universiteternes udviklingskontrakter. Det muliggør en tværgående sammenligning mellem universiteterne.
DTU's rapportering omfatter såvel en skematisk gennemgang af udviklingen for samtlige mål som en kortfattet supplerende uddybende analyse af udvalgte mål inden for:
- uddannelser
- forskning og ph.d.-uddannelse
- forskningsbaseret myndighedsbetjening
- innovation.
Målopfyldelsen
I udviklingskontrakten har DTU opstillet i alt 25 mål, som DTU forventer at opfylde i kontraktperioden.
| Status for målopfyldelsen for 2008 | Antal mål |
|---|---|
| Opfyldt | 20 |
| Delvis opfyldt | 3 |
| Ikke opfyldt | 0 |
| Kan først vurderes i 2010 | 2 |
Styrelsen har bemærket, at DTU på området innovation i 2008 har indgået 701 aftaler om samarbejde med virksomheder det er over dobbelt så mange som målet på 300.
2. Opfølgning på revisionen
Vi skal bede universitetet om at redegøre for, om de af Rigsrevisionen påpegede forhold er afklaret, og hvad man har gjort for at sikre, at der ikke fremover opstår problemer med disse forhold.
Rigsrevisionen fremhæver særligt følgende i revisionsprotokollatet:
- Det er nævnt i punkt 4.2. under Afstemning mellem finans- og projektmodul, at DTU benytter flere moduler til håndtering af igangværende projekter, og at der er konstateret betydelige differencer mellem Oracle Projects og det hidtidige projektmodul og dermed finansbogføringen for de institutter, der benytter begge moduler. Institutionsrevisor anbefaler, at arbejdet med afstemning af Oracle Projects, det hidtidige projektmodul og finansbogføringen prioriteres højt.
- Det er nævnt i punkt 4.2. under DFVF, at DTU har påbegyndt arbejdet med at sikre, at stamdata og øvrige registreringer relateret til igangværende projekter i DFVF er korrekte. Institutionsrevisor anbefaler, at arbejdet med at sikre korrekte stamdata og øvrige registreringer prioriteres højt.
3. Særligt om investering i værdipapirer
Vi er ved gennemgangen af universitetets årsrapport blevet opmærksomme på, at universitetet har anbragt en væsentlig del af sine likvide midler i værdipapirer. Ifølge balancen udgjorde likvide midler pr. 31/12 2008 i alt 660 mio. kr., heraf bankindeståender 253 mio. kr. og beholdning af værdipapirer 407 mio. kr. Da det ikke umiddelbart fremgår, om universitetet opfylder universitetslovens § 21, stk. 3, hvori der henvises til, at universitetets likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med bekendtgørelse om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag m.v., skal vi bede universitetet redegøre herfor. Her tænkes der særligt på bekendtgørelsens § 5, hvori det fremgår, at højst halvdelen af midlerne, jf. dog § 7, stk. 2, § 9, stk. 3 og § 11, kan anbringes i 1) erhvervsobligationer og konvertible obligationer, 2) udbyttegivende investerings- og placeringsforeninger eller afdelinger af sådanne, 3) sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andelskapital, og 4) aktier.
4. Særligt om It-sikkerheden
Den stigende anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi har skabt et afhængighedsforhold. It er blevet en så integreret del af vores daglige gøremål, at opgaverne reelt ikke kan løses uden. Dermed bliver sikring af informationers/datas integritet, fortrolighed og tilgængelighed i stigende grad helt centralt i hverdagen.
I den offentlige sektor har det siden 2007 været obligatorisk at følge den danske standard for informationssikkerhed, DS 484.
- Tilgængelighed: Interne brugere og eksterne kunder skal have adgang til de informationer, som de har behov for på et givent tidspunkt
- Integritet: Informationerne skal være korrekte og fuldstændige
- Fortrolighed: Følsomme informationer skal beskyttes mod uvedkommendes adgang.
It-sikkerhed, herunder efterlevelse af DS484, er ikke afgrænset til udvalgte systemer, men er gældende for alt lige fra fysisk sikring af bygninger til retningslinjer for håndtering af mobile enheder. Det er vigtigt, at It-sikkerhed ikke alene tænkes som tekniske sikringsforanstaltninger, men i lige så høj grad er repræsenteret ved et passende niveau af forståelse i hele organisationen.
It-styringen og It-anvendelsen på universiteterne bør i tilstrækkeligt omfang fokusere på at understøtte universiteternes målopfyldelse på såvel forskningsmæssige som administrative områder, så det er passende for universiteternes behov på kort og lang sigt.
På http://www.itst.dk/it-sikkerhed/ds-484 findes vejledninger og best practise eksempler til at understøtte det videre arbejde med DS484. Særligt henledes opmærksomheden på http://www.itst.dk/it-sikkerhed/ds-484/rollebaseret- indgang/systemforvaltere-og-dataforvaltere-skal-passe-paa-deres-aktiver, hvori den enkelte system- eller dataforvalters ansvar er beskrevet.
Med venlig hilsen
Jens Peter Jacobsen
Direktør
Bilag 2 - DTU's svarbrev af 26. oktober 2009
(af 22. december 2009)
Att. Jens Peter Jacobsen
26. Oktober 2009
CNI/meda
Vedrørende opfølgning på DTU's årsrapport 2008
Kære Jens Peter
Idet jeg henviser til dit opfølgningsbrev fra 23- september 2009 vedr. DTU's årsrapport for 2008, skal jeg hermed kommentere de rejste spørgsmål.
Punkt 1 i brevet fra UBST: Opfølgning på målrapportering
For så vidt angår de indgåede samarbejdsaftaler, i alt 701 i 2008 er der tale om generel stigning i aktivitetsniveauet, følger af fusionen samt det forhold, at data vedrørende RISØ DTU's samarbejdsaftaler ikke indgik i opgørelsen for 2007. Omfanget af RISØ DTU's eksterne samarbejde indgik i opgørelsen for 2008.
Punkt 2 i brevet fra UBST: Opfølgning på revisionen
Afstemning mellem finans- og projektmodul:
I forbindelse med den løbende implementering af et projektstyringsmodul må der i implementeringsperioden påregnes differencer mellem det nye modul og det til årsregnskabet gældende og anvendte finansmodul. Formålet med projektstyringsmodulet er først og fremmest at forbedre projektstyringen på alle forskningsprojekter, og modulet(Oracle Project) er under implementering alle steder på DTU. I forbindelse med de enkelte projekters regnskabsaflæggelse på projektniveau kan projektmodullet anvendes, men vil i så fald altid være afstemt med finansmodulet. Generaelt er det datagrundlaget fra finansmodulet, der anvendes i forbindelse med DTU's regnskabsaflæggelse.
DFVF:
Det er i perioden juli 2008 - juli 2009 sket en økonomisk og organisatorisk deling af det gamle DFVF i to selvstændige institutter DTU Food og DTU Vet samt et kommercielt datterselskab - Dianova A/S. I den forbindelse er der i samme periode på DTU brugt betydelige resurser på at opbygge en ny økonomistyringsorganisation, der understøtter kravene til bl.a. korrekt stamdataregistrering på forskningsprojekterne og i det hele taget en generel forbedring af registreringspraksis. Det betyder, at der konkret er udarbejdet og dokumenteret processer og forretningsgange for bl.a. lønopfølgning, budgettering, rapportering og projektregnskabsudarbejdelse mv. inden for det "forretningsområde", der svare til det tidligere DFVF. Ligeledes er samtlige eksterne projekters stamdata gennemgået med henblik på at kvalitetssikre disse i forhold til afrappotering til bevillingsgiver.
Punkt 3 i brevet fra UBST: Særligt om investeringer i værdipapirer
DTU har indgået aftale med to kapitalforvaltere (Jyske Bank og Nykredit) om forvaltning af DTU's frie midler. Aftalerne indebærer, at investering i erhvervsobligationer og aktier som udgangspunkt skal gøre i alt 15% af det investerede beløb og ikke kan overstige 25%. Disse grænser ligger inden for bestemmelserne i anbringelsesbekendtgørelsen.
Kapitalforvalterne har pr. 31/12 2008 følgende beholdning:
| Værdipapirer pr. 31/12 2008 | I alt (1.000 kr.) | Fordeling |
|---|---|---|
| Obligationer | 356.545 | 85 % |
| Erhvervsobligationer | 20.027 | 5 % |
| Aktier | 30.336 | 7 % |
| Kontanter | 11.241 | 3 % |
| Beholdning hos kapitalforvaltere | 418.149 |
Punkt 4 i brevet fra UBST: Særligt om IT-sikkerheden
DTU arbejder efter den danske standard for informationssikkerhed DS 484 overalt i organisationen. Det fremgår af seneste revisionsprotokolat, at DTU's generelle IT-kontroller er på et tilfredsstillende niveau, og det er naturligvis vores mål at fastolde dette høje sikkerhedsniveau på DTU.
Jeg håber, at overstående giver et tilfredstillende svar på de spørgsmål, i har rejst, idet du må vende tilbage, hvis i har behov for supplerende oplysninger.
Med venlig hilsen
Bilag 3 - DTU's bidrag vedr. UBST-besøg 30. november 2009
DTU's hovedopgaver
DTU er et monofakultært universitet og indtager med sit polytekniske og samfundsrettede sigte sin egen plads i det danske universitetslandskab. Det er DTU s mission at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet, og dette sker gennem hovedopgaverne forskning, uddannelse, innovation og videnspredning samt rådgivning til myndigheder. Det fælles fundament for universitetets virksomhed er dets forskning, som universitets øvrige hovedopgaver baserer sig på. Og det er derfor meget væsentligt, at den viden, universitet skaber, indhenter og videreformidler, ikke alene er af høj kvalitet, men også, at det er den rigtige viden, dvs. viden som værdsættes af samfundet. Aktiviteterne skal derfor vurderes ud fra såvel relevans som kvalitet.
Naturvidenskab og teknisk videnskab er begge empiriske, baseret på eksperimenter og matematisk modellering af disse. For teknisk videnskab er endemålet med indsigten, at man skal kunne designe eller konstruere maskiner, systemer, produkter mv. og i den henseende få naturen til at arbejde for os. Teknologi er syntetiserende, det teknologiske er det menneskeskabte, det kulturelle. Dualt hertil er naturvidenskaben analyserende, endemålet med indsigten er at forstå naturen, at kunne formulere naturlove og forudsige udfald af eksperimenter. I begrebsapparat og metoder er der et betydeligt slægtskab mellem den tekniske videnskab og naturvidenskaben, og der er en stadig vekselvirkning mellem udviklingen af teknisk videnskab og naturvidenskab de er hinandens forudsætninger.
DTU arbejder målrettet mod at skabe synergi mellem løsningen af hovedopgaverne. Universitetet har således fra første dag efter fusionen med sektorforskningen peget på de potentialer der ligger i at knytte opgavevaretagelsen af myndighedsområdet tættere til universitetets øvrige aktiviteter. For at opnå denne synergi er der foretaget gennemgribende organisatoriske ændringer. Denne proces er ikke tilendebragt, men vil fortsætte de kommende år.
Økonomiske rammer
DTU anerkender, at det er det politiske systems opgave at tage stilling til, hvor mange midler samfundet ønsker at stille til rådighed for løsningen af universitetets opgaver. Det er imidlertid væsentligt, at ressourceallokeringen sker på et solidt grundlag. Såfremt Danmark skal være konkurrencedygtigt i et globaliseret videnssamfund, må erhvervsudviklingen understøttes af forskningsaktiviteter. Dette må afspejles i fordelingen af forskningsmidler, der må afsættes med udgangspunkt i samfundets behov for og ønsker om forskning og ikke tildeles som et indirekte resultat af, hvor mange studerende, der deltager i forskningsbaserede uddannelser.
DTU konstaterer, at opgørelser viser, at teknisk videnskab gennem 15 år er faldet fra at være det tredje største til nu det fjerde største forskningsområde. Det andet interessante forhold er, at i Danmark bruges 11procent af de offentlige forskningsmidler på teknisk videnskab, ifølge VTU s forskningsbarometer mindre end halvdelen af gennemsnittet for 19 OECD lande. For Sverige og Finland er de tilsvarende tal 24 procent og 26 procent.
Ovennævnte tal viser, er der et strukturelt problem i Danmark i dag med betydelig relativ underfinansiering af teknisk videnskabelig forskning. En af grundene hertil er fraværet af relevansbegrebet omkring fordeling af basisforskningsmidler. For 10-15 år siden inddrog man såvel forskningens kvalitet som dens relevans ved formuleringen af nationale forskningsstrategier. Men dette stoppede med indførelsen af den såkaldte
50-40-10 model for marginalbudgettering af basisforskningsmidler til universiteterne, hvor halvdelen af forskningsmidlerne nu blev allokeret på basis af uddannelsesomfanget. Denne model ændres fra 2010 til 45-35-10-10 , hvor den tredje indikator hidrører fra en bibliometrisk forskningsindikator, som dog ikke inddrager de inden for realfagene helt afgørende citationsdata.
Eksterne forskningsmidler er traditionelt opfattet som bevilget til enkeltforskere. Med den stærkt stigende vægt på konkurrenceudsatte midler er denne praksis kommet helt ud af trit med det reelle ansvar og den økonomiske og ledelsesmæssige forpligtelse, som et universitet står med, når der modtages eksterne bevillinger. Der er nu reelt tale om, at forskningen finansieres ved et kludetæppe af mange forskellige kilder, så derfor må det ubetinget anerkendes, at både offentlige og ikke-offentlige forskningsmidler tilfalder institutionen og ikke enkeltpersoner. DTU ser gerne dette element indarbejdet i den revision af forskningsrådsloven, som vil ligge til Folketingets behandling i foråret.
Selveje
DTU har selveje i forhold til campus i Lyngby. Det har vist sig at være et overordentligt hensigtsmæssigt instrument i forbindelse med den løbende moderniserings- og fortætningsproces, som det oprindeligt var planlagt til. DTU ønsker derfor, at selvejet udvides til de øvrige af universitetets lokationer, som ønskes bevaret på længere sigt. Konkret må det derfor overvejes, hvordan bygningsmassen brugt af Risø DTU, DTU Vet og DTU Food kan overgå til DTU selveje.
Forskning
Teknisk videnskabelige forskningsprojekter stiller betydelige krav til tilgængeligheden af større forskningsudstyr eller samlinger af sådant (i forskningsplatforme). Et væsentligt element i mange teknisk videnskabelige forskningsprojekter er opskalering, hvor det skal fastslås, om viden skabt fx. ved small-scale eksperimenter i laboratorier og værksteder kan implementeres i industriel skala og i givet fald hvorledes. Opbygning af eksperimentelle faciliteter i stor skala helt frem til egentlige pilotanlæg er derfor forudsætningen for, at DTU kan løse sine opgaver.
DTU har hidtil evnet at tiltrække også relativt store midler til tilskudsfinansieret forskning. Det er universitetets vurdering, at tilgængeligheden af en avanceret forskningsinfrastruktur vil være en kritisk faktor i forhold til yderligere at udvide omfanget af tilskudsfinansieret forskning. En fortsat udvikling og vedligeholdelse af en sådan nødvendig forskningsinfrastruktur kræver et finansielt grundlag, som må indregne de meget betydelige driftsomkostninger, der medgår ved højteknologisk infrastruktur. Fx udgør alene de årlige omkostninger til el ca. 20 procent af anskaffelsesomkostningen af et high performance computeranlæg. Det nødvendige grundlag kan opnås gennem
- Basismiddelløft til de områder, der skal huse de strategiske videnskabelige projekter
- Overhead på strategiske forskningsmidler differentieret efter hovedområde
- Tilskud til ph.d.-studerende differentieret efter hovedområde
- At vælge andre delmodeller, der i et videre omfang tager udgangspunkt i aktivitetsbaserede omkostninger
Uddannelserne
DTU udbyder bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser. DTU's bacheloruddannelser udbydes på dansk, og rekrutteringsbasen er derfor afgrænset for disse uddannelser. DTU's kandidatuddannelser udbydes på engelsk og er derfor relevante for internationale studerende, og DTU ser internationale studerende som en naturlig del af sin rekrutteringsbase. DTU arbejder således på at tiltrække dygtige internationale studerende fra nøje udvalgte universiteter i hele verden. Udvælgelsen styres ved indgåelse af alliancer. Den internationale rekruttering støttes af en målrettet markedsføring.
På ph.d.-uddannelsen har DTU succes med at udfylde den forøgede ramme, der er aftalt med VTU. Det understreges, at denne meget betydelige vækst øger behovet for udbygning af forskningsinfrastrukturen ganske betydeligt.
DTU har gennem en målrettet indsats løftet kvaliteten i sine diplomingeniøruddannelser, og søgningen har været stigende gennem de seneste år. Det vil være naturligt at udstrække dette kvalitetsarbejde til at omfatte ingeniøruddannelser på andre institutioner, i første omgang gennem et samarbejde med ingeniørhøjskolen i Ballerup. Den geografiske nærhed giver en realistisk mulighed for at nytænke organiseringen af diplomingeniøruddannelsen i Hovedstadsområdet. DTU har da også stillet forslag om en ændret organisering, der bl.a. med anvendelse af det på DTU videreudviklede CDIO-koncept tager udgangspunkt i de to institutioners styrker og til gavn for de studerende skaber én sammenhængende diplomingeniøruddannelse. I forbindelse med en sådan mulig styrkelse af uddannelsen af diplomingeniører i hovedstadsområdet ser DTU med bekymring på den nuværende lovgivning, som med udgangen af 2014 vil placere ingeniørhøjskoleuddannelserne i de etablerede professionshøjskoler.
DTU kan som Danmarks Tekniske Universitet yde store og større bidrag til at sikre kvaliteten af ingeniøruddannelserne i hele landet. De erfaringer, der på den måde gøres i hovedstadsområdet, vil kunne nyttiggøres i resten af landet. Det vil ligeledes være naturligt, at DTU påtager sig at formidle erfaringer og udvikle efteruddannelse for diplomingeniørundervisere
DTU bidrager bedst til de politiske målsætninger om optaget til de videregående uddannelser ved at sikre, at de studerende, som universitetet optager, faktisk gennemfører en ingeniøruddannelse af højeste kvalitet. For at sikre dette har DTU indført adgangsbegrænsning med 60 studiepladser på hver bacheloruddannelse. De eksisterende fysiske rammer, herunder mulighederne for adgang til nødvendig laboratoriekapacitet, har været bestemmende for at vælge tallet 60 som den maksimale holdstørrelse.
DTU har fået akkrediteret nye og eksisterende uddannelser med ACE Denmark som akkrediteringsaktør. DTU gennemfører akkrediteringerne som del af den løbende kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne, således at den bagudskuende akkrediteringsproces gennemføres samtidig med en fremadskuende visionsproces, der afdækker uddannelsernes udviklingspotentialer. Selve akkrediteringsarbejdet udføres af centrale administrative medarbejdere i samarbejde med studieledere, undervisere og studerende. På baggrund af erfaringerne med akkreditering af nye og eksisterende uddannelser har DTU tre grundlæggende synspunkter:
- At der bør vælges international akkrediteringsmodel og agentur, så akkrediteringerne kan bruges i international markedsføring af uddannelserne, og så egentlige pan-europæiske uddannelsessamarbejder gøres mulige.
- At der ikke akkrediteres på enkeltudddannelses-niveau, men på højere niveau fx ved fakultetsakkreditering, som for DTU's vedkommende kunne betyde akkreditering af diplomingeniøruddannelsen, bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen.
- At akkrediteringsprocessen forenkles for nye uddannelser, så processen og tiden fra idé til udbud af en ny uddannelse gøres kortere.
Innovation og videnoverførsel
Kendemærket for DTU's arbejde med innovation er, at universitetet leverer løsninger og teknologier, der fremmer erhvervsudvikling og bedre drift af offentlige virksomheder. Universitetet ønsker at fastholde og forstærke denne profil. Det skal ske gennem en bred vifte af innovationsaktiviteter.
DTU har en velfungerende innovationstriade, der rummer universitetet, forskerparken Scion DTU A/S og innovationsmiljøet DTU Symbion Innovation, der er knyttet til SEED Capital Denmark (venturekapital). DTU har dermed et, efter danske forhold, unikt sammenhængende innovationssystem, der strækker sig fra forskning og uddannelse over patentering og licensering til industrielt samarbejde og virksomhedskuvøser samt egentlige forskerparkaktiviteter. Desuden faciliteres videnovenførsel og innovation gennem de to GTS-institutter Dansk Institut for Fundamental Metrologi A/S og Bioneer A/S samt af Dianova A/S, der primært formidler viden og ydelser fra DTU Vet og DTU Food.
DTU finder dog, at de nuværende rammer til sikring af, at forskning med kommercielt potentiale bringes videre i værdikæden, med fordel kunne øges. DTU har konstateret, at en række potentielt lovende opfindelser ikke kommercialiseres, ofte fordi de er for ufærdige , når kommercialisering forsøges. Derfor bør universiteterne tillades at arbejde videre med forskningsmæssige gennembrud, så projekterne bliver mere modne, ligesom innovationsmiljøerne og forskerparkerne med fordel kunne gives bedre muligheder for at operere. Indsatserne i de forskellige trin i værdikæden kunne være
- at det gøres lettere at opnå Proof of Concept-midler til produktmodning ,
- at rammerne for universiteters/innovationsmiljøers tilladte investeringer i videnintensive, højteknologiske virksomheder øges, og
- at der afsættes øremærkede midler til accelereret vækst af højteknologiske virksomheder (ofte bosat i kuvøser og/eller i forskerparker).
Forskningsbaseret myndighedsrådgivning
DTU lægger vægt på, at opgaverne vedr. forskningsbaseret myndighedsrådgivning indgår som en integreret del af universitetets aktiviteter. DTU har derfor prioriteret arbejdet med at skabe synergi højt, og har i forbindelse med fusionerne gennemført omfattende fremadrettede organisatoriske tilpasninger. Formålet er, at myndighedsbetjeningen ved DTU kan trække på det samlede forskningsmiljø, som har faglig indsigt i de problemer og udfordringer myndighederne efterspørger. Tilsvarende vil også DTU's uddannelses- og innovationsaktiviteter kunne trække på den forskningsmæssige videnbase, der ligger til grund for myndighedsbetjeningen.
DTU har udviklet et standardiseret koncept for myndighedsbetjeningsaftaler mellem ministerier og DTU. Konceptet omhandler såvel overordnede vilkår for levering og aftaler om udvikling af forskningsbaseret rådgivning, som specifikke aftaler om produktleverancer og resultatkrav. Konceptet er udviklet i tæt samarbejde med fagministerierne, og der er derved skabt en platform for dialog om det nuværende samarbejde og de fremadrettede behov. DTU går til dialogen med en vilje til at vise fleksibilitet og til at indrette universitetets aktiviteter under indtryk af f.eks. fagministeriernes behov. DTU lægger vægt på en formel organisering af samarbejdet f.eks. i forbindelse med aftalefornyelse, afrapportering og økonomi i henhold til UBST s retningslinier for forskningsbaseret myndighedsbetjening.
DTU finder det vigtigt, at UBST s retningslinier om konkurrenceudsættelse klargøres, særligt betingelserne for varsling af en sådan. Det er endvidere afgørende, at rammerne for konkurrenceudsættelse fastlægger at udbuddene skal omhandle den samlede opgave vedrørende forskningsbaseret rådgivning, nemlig såvel rådgivningsleverancer som de forskningsopgaver, der ligger til grund for opgaveløsningen. Sker det ikke, vil opgavevaretagelsen ikke være fremtidssikret, men vil risikere at nedslide den videnbase fremtidens myndighedsopgaver skal løses fra.
DTU lægger stor vægt på at afstemme de konkrete ydelser med myndighedernes behov, herunder at der er tilstrækkeligt økonomisk grundlag for at levere ydelser i det ønskede omfang og kvalitet. Fagministerierne og DTU er enige om, at den nuværende finansieringsmodel for den forskningsbaserede myndighedsbetjening ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at de nødvendige midler er til rådighed. På nogle af DTU s centrale myndighedsbetjeningsområder har fagministeriernes bevillinger til forskningsbaseret rådgivning i form af aftalebevillinger (og tidligere i form af basisbevilling til sektorforskningsinstitutionerne) været stærkt faldende. Det er derfor vanskeligt at opretholde et aktivitetsniveau, som opretholder beredskab og rådgivningsydelser på det nødvendige niveau, ligesom investeringer i underliggende infrastruktur har et efterslæb. Der bør indføres en bevillingsprocedure, hvor udviklingen i ressourceallokering til myndighedsbetjening løbende vurderes i relation til udviklingen i behovet for myndighedsbetjening, herunder beredskab og aftalt opgaveportefølje. Som element i overvejelsen om en forbedret bevillingsproces skal det overvejes, om 2%-effektiviseringen er reelt opnåelig på vidensområde hvor ressourcepersoner og eksperter danner krumtappen i ydelsen. Der bør åbnes for en model, hvor effektiviseringskravet kan reallokeres efter den model, der anerkendes på det øvrige universitetsområde.
En betingelse for at udføre forskningsbaseret myndighedsbetjening af høj kvalitet er, at den hviler på, og i et væsentligt omfang udføres af, aktive forskere. Ministeriernes aftalebevillinger skal finansiere de aftalte ydelser på myndighedsbetjeningsområder, og herunder ligeligt understøtte såvel de konkrete myndighedsbetjeningsopgaver som den til grund liggende sektorrelaterede forskning.
Herudover kan grundlaget for myndighedsbetjeningsopgaverne styrkes ved en synergi og samproduktion med DTU's aktiviteter på innovations- og uddannelsesområdet indenfor samme faglige genstandsfelt. Herved kan anden formålsbestemt finansiering af forskningsprojekter og infrastruktur styrke også myndighedsbetjeningen. Denne fremgangsmåde er en videreførelse af DTU's praksis om synergi og samproduktion på uddannelses- og innovationsområdet, og sektorforskningsinstitutionernes praksis om stærk gearing af basisbevillingen med eksterne forskningsmidler. DTU vil derfor arbejde meget aktivt for, at aftalebevillingen bliver suppleret af forskningsmidler fra eksterne kilder såsom det Strategiske Forskningsråd (DSF) og EU.
Imidlertid omfatter DSF s og EU s vurderingskriterier og implementeringsprocesser ikke nødvendigvis relevansen for myndigheders rådgivning på kort såvel som lang sigt. Så selv om forskningsprojekter, der er relevante for myndighedsbetjeningsopgaver, opfylder kravene om forskningshøjde og kvalitet, er der naturligvis ikke garanti for finansiering. Det kan derfor ikke påregnes, at forskningsopgaver bliver løst betids til brug for myndigheders forvaltning og samfundsudvikling. Endvidere vil nationale og internationale strategiske forskningsprogrammer ikke kunne anvendes til de dele af opgaveløsningen, som omhandler konkrete rådgivnings-(myndighedsbetjenings-)opgaver. Det gælder forventeligt f.eks. globaliseringsmidler afsat til grøn transport, GUDP- og EUDP-midler til klima- og energiforskning. Nationale og internationale strategiske forskningsmidler er et meget væsentligt bidrag til myndighedsbetjeningen, men disse kilder kan ikke generelt erstatte en underfinansiering af myndighedsbetjeningsopgaven
I forbindelse med drøftelser af finansiering af myndighedsbetjeningsopgaver inden for rammerne af den nye universitetsstruktur, har det fra nogle universiteter være foreslået, at en overførsel af aftalebevillingerne fra sektorministerierne til VTU vil være fordelagtig. Dette er ikke DTU's synspunkt, idet vi som ovenfor nævnt mener, at der er stort behov for, at sektorministerierne sikrer at bevillinger til forskningsbaseret rådgivning og beredskab er tilstrækkelige til at sikre opgavernes varetagelse og udvikling. Behovet for forskningsbaseret rådgivning er er ikke statisk men afhænger af fagministeriets politiske prioriteringer, internationale forvaltningsaftaler og sektorens generelle rammevilkår. Det politiske ansvar for den samlede opgavevaretagelse, herunder ansvaret for at beslutninger baseres på forskningsbaseret rådgivning af høj kvalitet, henhører naturligvis til den pågældende fagminister, som derfor også må sikre det nødvendige bevillingsgrundlag. Derfor mener DTU, at aftalebevillinger fortsat bør henhøre under fagministerierne.
Da aftalebevillingen skal sikre bevillingsgrundlaget for den forskningsbaserede rådgivning medfører dette naturligvis at aftalebevillingen vil skulle finansiere forskning. DTU medvirker gerne til at udvikle principper og procedurer, som sikrer at denne forskningsandel på en åben og transparent måde indgår i, og vurderes i sammenhæng med, den samlede nationale forskningsstrategi, som ansvarsmæssigt henhører under VTU s ressort.