Rapport om Roskilde Universitet - Dialogmøde den 18. november 2009

| Forside | | Bund |

Resumé

Nærværende rapport indeholder baggrundsinformation om Roskilde Universitet, beskrevet af Universitets- og Bygningsstyrelsen, samt opsamling og konklusioner, som blev foretaget på mødet. Baggrundsmaterialet er bygget op med en indledende status om Roskilde Universitet. Herefter følger baggrund for fire udvalgte emner. Endeligt har Roskilde Universitet udarbejdet en generel status, se bilag 4a.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Dagsorden

• 2.1 Dagsorden for møde med Roskilde Universitet og Universitets- og Bygningsstyrelsen onsdag den 18. november 2009

3. Status om Roskilde Universitet

• 3.1 Økonomiske resultater og personale
  • 3.1.1 Opfølgning på universitets årsrapport og udviklingskontrakt
  • 3.1.2 Nøgletal for bevillinger
  • 3.1.3 Videnskabeligt personale
  • 3.1.4 Konklusion
• 3.2 Uddannelse
  • 3.2.1 Antal studerende
  • 3.2.2 Internationale studerende
  • 3.2.3 Antal Klagesager
  • 3.2.4 Konklusion
• 3.3 Forskning
  • 3.3.1 International rekruttering af personale
  • 3.3.2 Midler til forskning
  • 3.3.3 Konklusion
• 3.4 Videnspredning
  • 3.4.1 Åben- og deltidsuddannelse
  • 3.4.2 Samarbejde med omverdenen
  • 3.4.3 Samarbejde med professionshøjskoler
  • 3.4.4 Konklusion
• 3.5 Bygninger
  • 3.5.1 Konklusion

4. Opfølgning på 50 % - målsætningen

• 4.1 Indledning
• 4.2 Studieaktiviteten på Roskilde Universitet
  • 4.2.1 Søgning og optag
  • 4.2.2 Tilgangen
  • 4.2.3 Frafald og gennemførsel
  • 4.2.4 Fuldførte
  • 4.2.5 Fuldførelsesalder
  • 4.2.6 Studietid og studieeffektivitet
  • 4.2.7 Social arv
• 4.3 Roskilde Universitets bidrag til opnåelse af 50 %- målsætningen
• 4.4 Roskilde Universitets uddannelsesmæssige profil og strategi
• 4.5 Roskilde Universitets nye uddannelsestilbud de seneste to år
• 4.6 Ph.d.-optaget
• 4.7 Konklusion

5. Udvikling af Roskilde Universitets uddannelsesstruktur

• 5.1 Indledning
• 5.2 Beskrivelse af Roskilde Universitets nuværende uddannelsesstruktur
  • 5.2.1 Bacheloruddannelsen
  • 5.2.2 Kandidatuddannelsen
• 5.3 Status for Roskilde Universitets arbejde med at udvikle uddannelsesstrukturen udarbejdet af Roskilde Universitet
• 5.4 Konklusion

6. Kvalitet i uddannelserne

• 6.1 Kvalitetsarbejdet på Roskilde Universitet
• 6.2 Universitetspædagogiske initiativer på Roskilde Universitet
  • 6.2.1 UniPæd herunder efteruddannelse af undervisere
  • 6.2.2 Center for sproglige og interkulturelle kompetencer
  • 6.2.3 Værdigrundlag og pædagogiske principper
• 6.3. Opfyldelse af informationsforpligtelse i henhold til Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne
• 6.4 Udvikling af en kvalitetsorganisation på Roskilde Universitet
  • 6.4.1 Handlingsplan for kvalitetssikring
• 6.5 Konklusion

7. Sagsbehandlingstid i klagesager om eksamenssnyd

• 7.1 Baggrund
• 7.2 Disciplinære foranstaltninger over for studerende
• 7.3 Sagsbehandlingstider
• 7.4 Konklusion

8. Roskilde Universitet Status v. Roskilde Universitet

9. Konklusion

Bilag 1- 4a-c

• Bilag 1: Universitets- og Bygningsstyrelsens opfølgningsbrev på universitetets årsrapport af 23. september 2009
• Bilag 2: Roskilde Universitets svarbrev af 19. november 2009
• Bilag 3: Udvikling af Roskilde Universitets uddannelsesstruktur udarbejdet af Roskilde Universitet
• Bilag 4a: Roskilde Universitet status november 2009
• Bilag 4b: Universiteternes frihedsgrader
• Bilag 4c: Regelforenkling bidrag til afbureaukratisering

Kolofon
Hele publikationen som PDF [1.4 MB]
Bilag 1- 4a-c som PDF [672 kB]

Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Tlf: 3395 1200
Fax: 3395 1300
ubst@ubst.dk
http://www.ubst.dk

1. Indledning

Universitets- og Bygningsstyrelsen afholder et dialogmøde med hvert af landets otte universiteter i perioden november 2009 til maj 2010.

Udgangspunktet for dialogmøderne er Universitets- og Bygningsstyrelsens tilsynsrapport fra efteråret 2008.

Nærværende rapport indeholder baggrundsinformation om Roskilde Universitet, beskrevet af Universitets- og Bygningsstyrelsen, samt opsamling og konklusioner, som blev foretaget på mødet.

Materialet er offentliggjort på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside.

Baggrundsmaterialet er bygget op med en indledende status om Roskilde Universitet. Herefter følger baggrund for fire udvalgte emner. Endeligt har Roskilde Universitet udarbejdet en generel status, se bilag 4a.

2. Dagsorden

2.1 Dagsorden for møde med Roskilde Universitet og Universitets- og Bygningsstyrelsen onsdag den 18. november 2009

Sted: Roskilde Universitet, Bygning 01

Tid: Onsdag den 18. november 2009 kl. 10 - 14

3. Status om Roskilde Universitet

I dette afsnit redegøres for Roskilde Universitets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og bygninger. Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder universitetets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteter med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af Roskilde Universitet.

3.1 Økonomi og personale

Kilde: Roskilde Universitets årsrapport 2006, 2007 og 2008

Kilde: Universiteternes årsrapporter 2006, 2007 og 2008

Det er Universitets- og Bygningsstyrelsens vurdering, at universitetets økonomi pr. 31/12 2008 har udviklet sig i en positiv retning. Roskilde Universitet opnåede i 2008 efter nogle år med negative resultater et positivt resultat for andet år i træk via en intens fokus på økonomistyringen. Dette har påvirket egenkapitalen positivt, så den pr. 31/12 2008 reelt var positiv.

Roskilde Universitet havde i 2008 et mindreforbrug på 19,5 mio. kr., svarende til 3 procent af omsætningen. Det positive resultat skyldtes, som nævnt ovenfor, at Roskilde Universitet som følge af den intense fokus på økonomistyringen har været i stand til at tilpasse forbruget til budgettet og indtægterne.

Roskilde Universitet forventede ved aflæggelsen af årsrapporten i april 2008, at den positive økonomiske udvikling ville forsætte og forventede et overskud på ca. 13 mio. kr. i 2009.

DTU forventer et overskud på 12 mio. kr. for regnskabsåret 2009.

3.1.1 Opfølgning på årsrapporten og udviklingskontrakten

En del af grundlaget for dette punkt om økonomi og personale er brev af 23. september 2009 om opfølgning på universitetets årsrapport for 2008 samt Roskilde Universitets svarbrev af 19. november 2009. Brevene er vedlagt i bilag 1 og 2.

Universitetet blev i brevet fra Universitets- og Bygningsstyrelsen bedt om at redegøre for en række konkrete initiativer. Universitetet har opfyldt denne forpligtelse i svarbrevet af 19. november 2009.

3.1.2 Nøgletal for bevillinger

Roskilde Universitets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen (forskning og uddannelse) har været svagt stigende fra 2005-2008. For 2009 forventes en væsentlig stigning i forsknings- og uddannelsestilskuddet i forhold til niveauet i 2008. En af årsagerne til stigningen er, at Roskilde Universitet forventer øget uddannelsesaktivitet i 2009 og frem. Den faktiske institutionsbevilling fra i 2009 er i forbindelse med TB2009 opgjort til 565 mio. kr., heraf udgør uddannelse 289 mio. kr. mens forskning udgør 276 mio. kr.

Universitetets indtægter fra den tilskudsfinansierede forskning er blevet forøget væsentligt siden 2005. Dog skal tages det forbehold, at niveauet i 2005 er særligt lavt.

3.1.3 Videnskabeligt personale

Der er en stor bestand af lektorater på Roskilde Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af adjunkter med 12 procent på Roskilde Universitet ligger under gennemsnittet for alle universiteter på 22 procent. Professorniveauet er næsten to procentpoint højere end gennemsnittet for universiteterne.

På Roskilde Universitet er andelen af kvinder højere på både adjunkt-, lektor- og professorniveau end andelen af kvinder samlet på universiteterne.

3.1.4 Konklusion

I 2005 og 2006 havde Roskilde Universitet underskud, hvilket resulterede i en negativ egenkapital. Med fokus på økonomistyringen, herunder etablering af et nyt økonomistyringsværktøj, har Roskilde Universitet i de efterfølgende år vendt de negative tendenser og opnået positive økonomiske resultater. Dette har bevirket, at egenkapitalen ved udgangen af 2008 var positiv. Roskilde Universitets forventninger til den økonomiske udvikling for 2009 er baseret på en årsprognose, der er udarbejdet efter 3. kvartal 2009. Prognosen viser et forventet positivt årsresultat på 15,7 mio. kr. Universitetets økonomi har således udviklet sig i en positiv retning.

Alderssammensætningen blandt lektorer og professorer gør, at Roskilde Universitet står foran et generationsskifte. Roskilde Universitet er opmærksom på det kommende generationsskifte. Roskilde Universitet har derfor udviklet en politik for generationsskiftet, der skal sikre en glidende overgang med bevarelse af vigtig viden og forskning af høj kvalitet. Strategien indeholder blandt andet det forslag, at seniorlektorer tilbydes at gå ned i tid, men samtidig fastholder deres pensionsindbetaling.

For at sikre rekruttering af nye lektorer har flere institutter på Roskilde Universitet den praksis, at ansatte i post doc.-stillinger får udvidet ansættelsen med et tredje adjunktår, der dermed kvalificerer til en lektoratstilling. Roskilde Universitet arbejder desuden med at øge antallet af ph.d.-stipendiater, hvilket skal være med til at sikre den fremtidige rekruttering til universitetet.

Roskilde Universitet vil sikre, at udskiftningen af medarbejdere sker i sammenhæng med omlægningen af universitetets forskningsstrategi og uddannelsesstruktur.

3.2 Uddannelse

3.2.1 Antal studerende

Der var i 2008 7.478 studerende på Roskilde Universitet. Antallet af studerende har været nogenlunde stabilt mellem 2006 og 2008. Roskilde Universitet er det universitet, der har tredjefærrest antal studerende, kun Danmarks Tekniske Universitet og IT-Universitetet har færre studerende. Roskilde Universitet har samme placering, hvad angår tilgangen og antal dimittender.

Der er flest studerende på humaniora. På samfundsvidenskab og naturvidenskab er antallet af studerende faldet mellem 2006 og 2008.

3.2.2 Internationale studerende

I 2008 var der 246 internationale studerende på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse på Roskilde Universitet. Det er et fald siden 2006, hvor der var 386. Omkring 7 procent af de internationale studerende på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse på de danske universiteter studerer på Roskilde Universitet.

I 2006 var den tilsvarende andel 10 procent. Til sammenligning har DTU 4 procent af alle bachelor- og kandidatstuderende.

171 studerende fra Roskilde Universitet tog på udveksling i udlandet i studieåret 2007/08, hvilket svarer til omkring fem procent af danske universitetsstuderende på udveksling i udlandet. Til sammenligning har Roskilde Universitet syv procent af den samlede bestand af universitetsstuderende. Roskilde Universitet er det universitet, der sender tredjefærrest studerende på udveksling. Samtidig modtog Roskilde Universitet 182 udvekslingsstuderende. Det er omkring fire procent af de udvekslingsstuderende, som universiteterne modtog. Roskilde Universitet er det universitet, som modtager næstfærrest udvekslingsstuderende.

3.2.3. Antal klagesager

Universitets- og Bygningsstyrelsen modtog i 2008 28 klagesager fra studerende fra Roskilde Universitet. Frem til medio oktober har Universitets- og Bygningsstyrelsen modtaget 9 klagesager i 2009.

Antallet af sager af uddannelsesjuridisk karakter på Roskilde Universitet har været stigende siden 2006. Udviklingen er i overensstemmelse med udviklingen på universiteterne generelt.

Over den målte periode udgør klagesagerne fra Roskilde Universitet 13 procent af alle klagesager fra universitetsstuderende. De studerende på Roskilde Universitet udgør omkring syv procent af de universitetsstuderende.

3.2.4 Konklusion

Konklusionen for dette afsnit om uddannelse vedrører kun antal studerende og internationale studerende. I forbindelse med kapitel 4 om 50 % -målsætningen behandles uddannelsesområdet mere indgående.

Antallet af studerende på Roskilde Universitet har været nogenlunde stabilt i perioden 2006 2008. Der er flest studerende på humaniora. På samfundsvidenskab og naturvidenskab er antallet af studerende faldet mellem 2006 og 2008.

På området for internationale studerende er der balance mellem indgående og udgående studerende. Der har været en stor stigning i udgående mobilitet fra 2007/8 til 2008/9, hvilket betyder, at Roskilde Universitet har nået udviklingskontraktens mål for perioden. Stigningen skal blandt andet ses på baggrund af indførelsen af udlandsstipendieordningen, som Roskilde Universitet har promoveret aktivt.

Indførelsen af udlandsstipendieordningen har betydet, at flere af Roskilde Universitets studerende har haft mulighed for at komme på studieophold på oversøiske institutioner, herunder institutioner i Kina og USA, som Roskilde Universitet ikke har udvekslingsaftale med. Udlandsstipendieordningen har også betydet, at flere af Roskilde Universitets studerende har haft mulighed for at komme på studieophold hos populære europæiske partnere.

Roskilde Universitet arbejder på fortsat at fastholde en høj udgående studentermobilitet gennem en forbedret intern informations- og vejledningsindsats.

Herunder indførelse af elektronisk afrapportering på alle udlandsophold som baggrund for målrettet vejledning.

Roskilde Universitet har i perioden 2007/8 til 2008/9 også oplevet en stigning i indgående studentermobilitet på 17 procent omend udviklingskontraktens mål ikke er nået endnu. Roskilde Universitet arbejder især på 3 fronter på at understøtte en forbedret rekruttering og tilfredshed blandt internationale studerende.

I forlængelse af resultater fra I-Graduate brugerundersøgelsen er introduktion af internationale studerende gennem et fælles Foundation Course blevet revideret og opgraderet med henblik på at sikre mere tilfredse internationale studerende, der i højere grad vil fungere som ambassadører for Roskilde Universitet. Herudover vil markedsføringen via WEB blive væsentligt opgraderet i løbet af 2010, og en række strategiske partnerbesøg er iværksat med henblik på at sikre en fortsat rekruttering fra centrale partnere.

3.3.1 International rekruttering af personale

3.3.1 Midler til forskning

Ved seks procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Roskilde Universitet i 2004-2006 besættes stillingen med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det i 12 procent af ansættelserne. Det antages, at en stor andel af ansættelserne på Roskilde Universitet er inden for humaniora og samfundsvidenskab. På disse to hovedområder er den internationale rekruttering af videnskabeligt personale på hhv. 6,9 procent og 7,5 procent for alle universiteterne i samme periode. Det svarer nogenlunde til det samlede niveau for Roskilde Universitet.

3.3.2 Midler til forskning

Basismidlerne til Roskilde Universitet er mellem 2005 og 2009 steget med 6 procent. Basismidlerne for alle universiteter er steget med 18 procent.

I alt udgør de eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed til Roskilde Universitet to procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne. Roskilde Universitets andel er lavere på danske private kilder og midler fra øvrige udenlandske kilder, mens Roskilde Universitet får tre procent af de danske offentlige kilder.

Forskningsindtægter fra eksterne kilder svarer til 73 procent af DTU's basismidler, hvilket er den næsthøjeste andel blandt universiteterne.

Fra 2007 til 2008 skete der en stigning på 87 procent i midlerne fra danske private kilder, mens den gennemsnitlige stigning for universiteterne lå på 33 procent. Desuden øgedes EU-midlerne med næsten 20 procent, mens der var et fald for universiteterne som helhed på 6 procent. Anderledes gik det i perioden med midlerne fra danske offentlige kilder, hvor DTU oplevede et fald på 12 procent. DTU har for alle finansieringskilder undtagen danske offentlige kilder en mere positiv udvikling end gennemsnittet for universiteterne.

3.3.3 Konklusion

Roskilde Universitet har som mål i udviklingskontrakten at øge tiltrækningen af forskere fra udlandet. Det var målet at øge ratioen af nyansatte VIP ere med seneste ansættelsesland uden for Danmark i forhold til det samlede antal nyansatte VIP ere.

Målet blev dog ikke opfyldt i 2008, idet kun én af 13 nyansatte kom fra udlandet ifølge Roskilde Universitets årsrapport 2008. Roskilde Universitet har et stort antal udenlandske gæsteforskere, som dog ikke indgår i opgørelsen.

Roskilde Universitets ansættelsesopslag er formuleret åbent, og giver udenlandske forskere mulighed for at søge. Roskilde Universitet arbejder på at udarbejde en velkomstpakke, der vil gøre det lettere for internationale forskere at finde sig til rette, når de kommer til Danmark. Roskilde Universitet oplyser, at en international forsker kan være vanskelig at udnytte fuldt ud i undervisningssammenhæng, samt at der kan være øget risiko for at udenlandske forskere forholdsvis hurtigt søger videre til andre institutioner.

Den nye forskningsstrategi på Roskilde Universitet skal bidrage til at støtte intensiveringen af Roskilde Universitets arbejde med at være mere attraktiv for udenlandske forskere.

RUCinnovation har i sin kontrakt med Vækstforum Sjælland forpligtet sig til at ansøge om et eller flere rammeprogramprojekter.

Roskilde Universitet har øget fokus på de muligheder, der ligger i EU, og identifikation af de RUC-miljøer, der har kapacitet til at søge. En øget understøttelse af forskernes ansøgninger til 7. rammeprogram vil betyde en øget deltagelse i EU's rammeprogrammer. Sidst, men ikke mindst, ses der også på andre EU-kilder end interreg og rammeprogrammet, fx European Science Foundation og Den Europæiske Socialfond.

Roskilde Universitet har intensiveret sin deltagelse i f.eks. interreg-programmerne. I disse programmer samarbejdes med regionale aktører på mange forskellige niveauer om emner, der har direkte indflydelse på regionale forhold.

3.4 Videnspredning

3.4.1 Åben- og deltidsuddannelse

Roskilde Universitets aktiviteter i åben- og deltidsuddannelse bestod i 2008 af: 864 betalende studerende, 234 årselever og 164 færdiguddannede, der havde færdiggjort en master- eller diplomuddannelse i pågældende år, jf. tabel 3.4.1.

I forhold til den samlede udvikling i universitetssektoren fra 2005 til 2008 har Roskilde Universitets udvikling ikke været helt så positiv som i sektoren som helhed. Det gælder for Roskilde Universitets stigning i antal betalende studerende på 22 procent mod en stigning på 30 procent i universitetssektoren som helhed, og faldet i antal årsstuderende på 21 procent, som er større end det generelle fald på 10 procent. Stigningen på 11 procent i antal studerende, der har færdiggjort en master- eller diplomuddannelse, svarer til stigningen i den samlede sektor.

Roskilde Universitets andel af universiteternes deltidsuddannelsesaktiviteter, jf. tabel 3.4.2, ligger med en andel på mellem 3,6 procent og 6,1 procent i 2008 under Roskilde Universitets andel af heltidsuddannelserne (bachelor og kandidat), som udgør 7 procent af den samlede uddannelsesaktivitet på universiteterne.

Roskilde Universitet angiver i sin årsrapport 2008 side 21:"Desværre er det ikke lykkedes universitetet at øge antallet af kursister på deltidsuddannelserne. Universitetet har manglet en egentlig strategi for efter- og videreuddannelsesområdet, men det er ambitionen at udarbejde en sådan for derigennem bedre at kunne regulere udbuddet og oprette og videreføre bl.a. masteruddannelser med sammenhæng til Roskilde Universitets øvrige uddannelser og forskning. "

3.4.2 Samarbejde med omverdenen

I Danske Universiteters Statistiske Beredskab er samarbejde med omverdenen defineret ved antal tilskudsfinansierede forskningsprojekter. I 2008 havde Roskilde Universitet 455 tilskudsfinansierede forskningsprojekter, hvilket udgør en stigning på 34 procent i forhold til 2005 jf. tabel 3.4.3. Den udvikling svarer til udviklingen i universitetssektoren som helhed.

For Roskilde Universitets vedkommende er det især en stigning i antallet af tilskudsfinansierede forskningsprojekter, som stammer fra danske offentlige kilder, der bidrager til stigningen i det samlede antal projekter.

3.4.3 Samarbejde med professionshøjskoler

Roskilde Universitets udviklingskontrakt indeholder to mål for samarbejdet med professionshøjskolerne for perioden 2008-2010:

• Roskilde Universitet vil indgå yderligere to rammeaftaler med to professionshøjskoler.
• Roskilde Universitet vil øge antallet af samfinansierede ph.d.-stipendier med 10 procent.

Milepælen for 2008 er: Det er universitetets mål at indgå 2. rammeaftale med en professionshøjskole og at øge andelen af samfinansierede ph.d.-stipendier med 3 procent.

I Roskilde Universitets afrapportering for 2008 står, der at: 2. rammeaftale med Professionshøjskolen UCC (University College Capital) er indgået, og der er 4 samfinansierede ph.d.-er.

I Roskilde Universitets strategiplan 2020 fremgår det, at Roskilde Universitet sammen med professionshøjskolerne skal udbyde uddannelsestilbud, der imødekommer efterspørgsel fra regionerne. Endvidere er det Roskilde Universitets målsætning at tilbyde kandidatuddannelser som overbygning til voksne professionsbachelorer med erhvervserfaring. Roskilde Universitet samarbejder også med professionshøjskolerne inden for forskning i professionsfagene.

3.4.4 Konklusion

Videnspredningsaktiviteter på Roskilde Universitet koordineres overvejende af RUCinnovation. RUCinnovation er oprettet som brobygger mellem universitetet og omverdenen. Visionen er at være en banebrydende platform for samarbejde mellem forskere og studerende på Roskilde Universitet samt virksomheder og organisationer i samfundet. RUCinnovation skal medvirke til at accelerere vækst, iværksætteri og videndeling.

Samarbejdet mellem forskere samt virksomheder og organisationer er organiseret inden for otte indsatsområder: sundhed, fremstillingsvirksomhed, uddannelse, offentlig innovation, social innovation, service og oplevelsesøkonomi, identitet og kulturel innovation samt klima, energi og miljø.

Der er særligt fokus på at udvikle projekter inden for de otte indsatsområder både regionalt, nationalt og internationalt. Der arbejdes også på at lette ansøgningsfasen for Roskilde Universitets forskere. Det er Roskilde Universitets mål at have et antal projekter i pipe-line til regionale, nationale og internationale puljer.

RUCinnovation skaber rammerne for, at Roskilde Universitets forskere og omverden mødes gennem konferencer, workshops og koordinering af relevante netværk. Der er fokus på at skabe netværk med kommuner i Region Sjælland, Vækstforum Sjælland, Erhvervsfremmeaktører i regionen (herunder en særlig indsats i forhold til den kommende faste forbindelse over Femern Bælt) og virksomheder, samt internationale kontakter.

Samarbejde mellem studerende samt virksomheder og organisationer

RUCinnovation fungerer som paraply for en lang række studenterrettede aktiviteter på Roskilde Universitet. RUCinnovation har til formål at fremme iværksætteri og innovation samt sprede viden mellem universitet og omverden. De vigtigste aktiviteter er: praktikordningen, Videnskabsbutikken, entreprenørskab på Roskilde Universitet, job- og CV bank, ErhvervsPhD-ordningen, alumnenetværk samt events.

Roskilde Universitet har en særlig opgave med at være bindeled til professionshøjskolerne. Roskilde Universitet indgår samarbejde med professionshøjskolerne. Blandt andet har Roskilde Universitet indgået 2. rammeaftale med Professionshøjskolen UCC (University College Capital). Roskilde Universitet har 4 samfinansierede ph.d.-er i samarbejde med professionshøjskoler.

Roskilde Universitet har desuden samarbejde med University College Sjælland (UCSJ). Samarbejdet med UCSJ har blandt andet medført, at UCSJ har lokaliseret sig i midlertidige lokaler på Roskilde Universitets campus, og at en gensidig meritordningen mellem UCSJ s læreruddannelse og bacheloruddannelserne på Roskilde Universitet er under implementering, således at de studerende uden forsinkelse under forløbet kan skifte uddannelsesaktiviteter og karrieremål. Desuden har Roskilde Universitet sammen med UCSJ og Erhvervsakademi Sjælland etableret en regional uddannelsesplatform. De tre institutioner driver i fællesskab Studievalg Sjælland.

3.5 Bygninger

Konklusioner og perspektiver:

• Roskilde Universitets lejede bygningsmasse har været uændret i perioden, der har således hverken været nybyggerier eller fraflytninger og opsigelser.
• Tilstandskaraktererne fra bygningssynet viser, at Roskilde Universitets bygningsmasse har en meget god stand. Set i forholdt til Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede bygningsmasse har Roskilde Universitet en særlig god stand.
• Der er i 2004-2005 udarbejdet en dispositionsplan for Roskilde Universitet, som stadig er baggrund for aktuelle og fremtidige dispositioner i forhold til bygningsmassen.
• Efter gennemførelsen af laboratorieundersøgelsen er der igangsat et arbejde med at udarbejde en investeringsplan, der viser, hvordan Roskilde Universitets laboratorielokaler moderniseres. Investeringsplanen forventes at indeholde et nybyggeri af laboratorielokaler og en ombygning af eksisterende laboratorier. Nybyggeriet vil indebære, at en stor del af de eksisterende laboratorielokaler skal ombygges til andet formål, samt opsigelse af lejemål på pavilloner.
• Der er igangsat diverse energibesparende tiltag, bl.a. et ESCO-projekt vedrørende energieffektivisering af Roskilde Universitets varmeforsyningsanlæg samt energimærkning og ventilationssyn.

Den samlede konklusion er, at Roskilde Universitets forbrug af lokaler er stabilt, samt at de bliver vedligeholdt fornuftigt. Laboratorieundersøgelsens omsætning i en bevilling til modernisering, samt tiltagene om energi forventes at give Roskilde Universitets bygningsmasse et løft i de kommende år.

3.5.1 Konklusion

oskilde Universitets overordnede ønske er at udnytte den eksisterende bygningsmasse bedre. Roskilde Universitet indgår i et forsøgsprojekt med udvidelse af Unilab-databasen til samtlige bygninger. Databasen vil kortlægge bygningsmassen på Roskilde Universitet og være et godt værktøj til styring af drift og økonomi.

Roskilde Universitet ser bevillingerne til fornyelsen af laboratorielokalerne som en positiv mulighed. Universitetet har behov for såvel nye våde lokaler, samt behov for de tørre lokaler, der kan være til rådighed, hvis gamle laboratorielokaler nedlægges og ombygges til undervisningsbrug. Roskilde Universitet har udarbejdet et internt beslutningsgrundlag, der indeholder et nybyggeri af laboratorielokaler.

Mulighederne for udvikling af Roskilde Universitets campusområde blev drøftet og Roskilde Universitet vil samarbejde med Universitets- og Bygningsstyrelsen om at arbejde videre hermed.

4. Opfølgning på 50 % -målsætningen, herunder profilering af Roskilde Universitet og ph.d.-optag

4.1 Indledning

Det er regeringens mål, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en videregående uddannelse. På ph.d.-området har regeringen en målsætning om at fordoble ph.d.-optaget fra 1200 i 2003 til 2400 i 2010. Formålet er at sikre Danmarks vækst og velstand.

Universiteterne, herunder Roskilde Universitet, er centrale aktører i forhold til at opfylde 50 %-målsætningen og fordoble det årlige ph.d.-optag. Ifølge universitetets strategiplan skal Roskilde Universitet bidrage til, at Danmark styrker og befæster sin position som konkurrencedygtigt vidensamfund. Det anføres blandt andet, at "RUC skal spille en central og proaktiv rolle i realiseringen af 50 % - målsætningen. (s. 7)" .

Søgningen til og optaget på universitetsuddannelserne, de studerendes gennemførelse, og universiteternes fastholdelse af de studerende på uddannelserne er centrale variable i forhold til at nå målsætningerne. Roskilde Universitets evne til at tiltrække nye studerende og få dem gennem studierne er afgørende for Roskilde Universitets mulighed for at bidrage til at indfri 50 % - målsætningen.

4.2 Studieaktiviteten på Roskilde Universitet

4.2.1 Søgning og optag

Roskilde Universitet har på trods af et fald i 1. prioritetsansøgningerne optaget et stigende antal studerende fra 2006 til 2009. Roskilde Universitet oplevede ikke et så stort fald i optaget i 2008 som universiteterne generelt, på trods af at faldet i første prioritetsansøgninger til Roskilde Universitet var større end gennemsnittet for universiteterne. Roskilde Universitet optager markant flere studerende i forhold til første prioritetsansøgninger end gennemsnittet for universiteterne.

4.2.2 Tilgangen

Tilgangen til bacheloruddannelserne på Roskilde Universitet har de seneste år været på lige under 1.200 studerende årligt. Tilgangen har mellem 2006 og 2008 været nogenlunde stabil. I modsætning til den generelle tendens, steg tilgangen på Roskilde Universitet lidt mellem 2007 og 2008. Den generelle tendens var et fald på 12 procent.

Tilgangen beskriver antallet af nye studerende, der er optaget i perioden 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år.

I perioden har Roskilde Universitets tilgang hovedsagligt været til humaniora, hvor der i 2008 var 642 nye studerende. Tilgangen til samfundsvidenskab og naturvidenskab er faldet mellem 2006 og 2008.

4.2.3 Frafald og gennemførsel

Andelen, som er ophørt på første år af deres bachelorstudie på Roskilde Universitet, er faldet fra 20 procent i 2006 til 15 procent i 2008. Roskilde Universitet har derved bevæget sig fra at have et højere frafald på det første år end gennemsnittet til at have et lavere frafald end gennemsnittet for alle universiteter. Andelen af ophørte på første år af bachelorstudierne på Roskilde Universitet er faldet på alle hovedområder mellem 2006 og 2008. I 2008 havde teknisk videnskab og naturvidenskab den laveste procent med 13 procent, mens humaniora havde den højeste med 17 procent.

Ser man på procent gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år, svinger procenten fra år til år. Som det fremgår af tabel 4.2.6, er der dog i alle årene markant flere på Roskilde Universitet, der gennemfører på normeret tid plus et år end gennemsnitligt for alle universiteter. I 2008 var det 56 procent på alle universiteterne, som gennemførte på normeret tid plus et år, mens det på Roskilde Universitet var 69 procent. Mest markant er forskellen på humaniora, hvor 70 procent gennemførte på normeret tid plus et år i 2008 på Roskilde Universitet, mens gennemsnittet for universiteterne samlet set var 51 procent. Det er et udtryk for, at flere gennemfører bacheloruddannelsen hurtigt på Roskilde Universitet. På Roskilde Universitet er det 29 procent, der gennemfører bacheloruddannelsen inden for normeret tid plus et år, mens gennemsnittet for universiteterne er 32 procent. Der er langt færre studieaktive efter normeret tid plus et år på Roskilde Universitet (3 procent) end for universiteterne som helhed (12 procent).

Anderledes ser det ud, når man kigger på kandidatdelen. Roskilde Universitet har den laveste andel af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år af alle universiteter. I 2008 gennemførte 41 procent af Roskilde Universitets kandidater på normeret tid plus et år, mens gennemsnittet for alle universiteterne var 51 procent. I 2008 havde 21 procent af de kandidatstuderende afbrudt deres studie på Roskilde Universitet inden normeret tid plus et år, mens det for alle universiteterne var 13 procent.

Frafaldet på Roskilde Universitet er det mindste blandt universiteterne på bachelordelen og det største blandt universiteterne på kandidatdelen. For at Roskilde Universitet kan blive et af de universiteter med den højeste gennemførselsprocent, skal frafaldet på kandidatdelen mindskes.

4.2.4 Fuldførte

I 2008 fuldførte 759 en kandidatuddannelse på Roskilde Universitet. Humaniora har flest kandidater, men der er næsten lige så mange kandidater inden for samfundsvidenskab. Antallet af fuldførte kandidater er faldet mellem 2007 og 2008. Det skete også på landsplan, dog var faldet på Roskilde Universitet lidt større end på landsplan.

4.2.5 Fuldførelsesalder

I 2008 var medianfuldførelsesalderen for kandidater på Roskilde Universitet 29 år. Det er højere end medianalderen for kandidater fra alle universiteter, som er på 28,2 år.

Den laveste fuldførelsesalder for kandidater på Roskilde Universitet fandtes hos de samfundsvidenskabelige studerende, som i 2008 var på 28,7. Fuldførelsesalderen for kandidater på Roskilde Universitet inden for humaniora er mellem 2006 og 2008 faldet fra 29,8 til 29,2, hvilket betyder, at kandidaterne fra humaniora nu er yngre, når de fuldfører end kandidaterne fra naturvidenskab.

4.2.6 Studietid og studieeffektivitet

Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2008 6,7 år på Roskilde Universitet, mens det var 6,5 år for alle universiteterne. Roskilde Universitet har i perioden 2006 og 2008 haft en studietid, der var over gennemsnittet. Universitetet har haft den næsthøjeste gennemsnitlige s

Ser man på, hvor mange ECTS-point de studerende fuldfører om året, har Roskilde Universitet haft et fald i perioden 2006-2008 fra 43,1 til 36,5 ECTS-point. Hvad angår studieeffektivitet er Roskilde Universitet gået fra at være nummer tre blandt universiteterne til at være nummer seks.

4.2.7 Social arv

Tabellen neden for viser tendensen til at børn af forældre med hhv. grundskole, erhvervsfaglig, gymnasial, kort -, mellemlang - eller lang videregående uddannelse påbegynder en universitetsuddannelse.

Tabellens tal viser forholdet (ratio) mellem fordelingen af uddannelsesniveauet for forældre til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse, og fordelingen af de 50- 60-åriges uddannelsesniveau (forældregenerationen). Ratioen for grundskole er f.eks. beregnet på følgende måde:

Ratio = procent af tilgangen til universiteterne, som har forældre med højest grundskole
             procent af de 50-60-årige i Danmark, som har højest grundskole

I 2008 begyndte 810 personer på universiteterne, som havde forældre, hvis højeste uddannelse var grundskole. Det svarer til 5,5 procent af tilgangen til universiteterne.

Samme år var der 231.103 blandt de 50-60-årige i befolkningen, hvis højeste uddannelse var grundskole. Det svarer til 29,1 procent af de 50-60-årige. Ratioen beregnes ved at dele 5,5 med 29,1. Resultatet er 0,2. Det viser, at der er en mindre andel af forældre til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse, der har en grundskoleuddannelse, end andelen med en grundskoleuddannelse blandt de 50-60- årige (forældregenerationen).

Omvendt begyndte 3.794 personer på universiteterne, som havde forældre med en lang videregående uddannelse. Det svarer til 25,6 procent af tilgangen til universiteterne. Samme år var der 58.943 personer blandt de 50-60-årige i befolkningen, som havde en lang videregående uddannelse. Det svarer til 7,4 procent af de 50-60-årige. Ratioen beregnes ved at dele 25,6 med 7,4. Resultatet er 3,5. Det viser, at andelen af forældrene til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse, der også selv har en lang videregående uddannelse, er større end andelen med en lang videregående uddannelse blandt de 50-60-årige (forældregenerationen).

Generelt er der større tilbøjelighed til, at et barn af forældre med en lang eller mellemlang videregående uddannelse påbegynder en universitetsuddannelse end gennemsnittet.

På Roskilde Universitet er denne tendens endnu kraftigere, idet der er en stærkere tendens til, at børn af forældre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse påbegynder en uddannelse på Roskilde Universitet end på alle universiteter. Der er ligeledes en svagere tendens til at børn af forældre med erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse påbegynder en uddannelse på Roskilde Universitet end på alle universiteter.

Den sociale arv er altså en anelse stærkere på Roskilde Universitet end på alle universiteter samlet set. Dog svækkes denne skævhed i 2008.

4.3 Roskilde Universitets bidrag til opnåelse af 50 % - målsætningen

Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen viser, at optaget på de videregående uddannelser skal øges med 23-24 procent i 2015 i forhold til 2009, hvis 50 % - målsætningen skal nås udelukkende ved at øge optaget. Samtidig kan 50 % - målsætningen heller ikke nås udelukkende ved at mindske frafaldet. Der bliver tale om et samspil mellem øget optag og mindre frafald. Hvis frafaldet på de videregående uddannelser mindskes med omkring 37 procent, skal optaget kun øges med 15 procent.

Hvis Roskilde Universitet skal fastholde sin andel af studerende på de videregående uddannelser alene ved at øge optaget, skal optaget øges med 23-24 procent. Da Roskilde Universitet ser ud til at have tilpasset antallet af studiepladser til antallet af ansøgere, kan første skridt på vejen mod et højere optag være en højere søgning til Roskilde Universitet.

4.4 Roskilde Universitets uddannelsesmæssige profil og strategi

Roskilde Universitets hovedopgave er at bidrage til eksperimenterende, nyskabende former for læring og videnskabelse.

Roskilde Universitets uddannelsesmæssige profil bygger på grundlæggende pædagogiske principper som tværfaglighed, problemorienteret projektarbejde og en tæt forbindelse mellem forskning og uddannelse.

• Tværfagligheden er implementeret i hele studiestrukturen med få bachelorindgange og mange kandidatspecialiseringer, hvor den studerende undervejs trænes i at vælge og sammensætte sin egen faglige profil.
• Det problemorienterede projektarbejde er implementeret som en central del af undervisning og eksamensformer, hvor den studerende (ofte i grupper) selvstændigt skal vælge emne, problem og valg af teori og metode. Projektarbejdet er deltagerstyret og bygger på studerendes medejerskab.
• Den tætte forbindelse mellem forskning og uddannelse sikres f.eks. ved at placere forskere og studerende i de 100 studenterhuse på Campus samt ved at opfordre studerende og forskere til dialog og vejledning.

Det nye humanistisk-teknologisk basisstudium akkrediteret i december 2007 er et udtryk for Roskilde Universitets fortsatte fokus på tværfaglighed. På www.studieguide.ruc.dk er der god information til potentielle studerende i både dansk og engelsk version.

Roskilde Universitet har og ønsker at styrke det tætte samarbejde med Region Sjælland, Vækstforum Sjælland, de sjællandske kommuner og i det hele taget regionens erhvervsliv, uddannelsessteder og borgere.

• Især har Roskilde Universitet fokus på professionsforskning, som udvikles i samarbejde med professionshøjskoler og andre relevante samarbejdspartnere (fx også fælles ph.d.-projekter).
• Roskilde Universitet udbyder sammen med professionshøjskolerne uddannelsestilbud, der imødekommer efterspørgsel fra regionerne.
• Roskilde Universitet skal tilbyde kandidatuddannelser som overbygning til voksne professionsbachelorer med erhvervserfaring.
• Roskilde Universitet har endvidere sin egen Kina-strategi i samarbejde med Region Sjælland og det lokale erhvervsliv.

Kilder: www.ruc.dk. Strategiplan for Roskilde Universitet 2020 . Internt notat af 20. november 2007, RUC s værdigrundlag og pædagogiske principper .

4.5 Roskilde Universitets nye uddannelsestilbud de seneste to år

Roskilde Universitet har i perioden fra efteråret 2007 til nu fået akkrediteret 14 uddannelser, herunder otte nye og seks eksisterende. Dog skal tre af de akkrediterede kombinationsfag både tælles med som bachelor- og kandidatuddannelse, da de kan optræde som begge i praksis. Der er givet ét afslag (Kandidat i Europæiske Studier). Se tabel 4.5.1 nedenfor for liste over nye uddannelser på Roskilde Universitet.

Tabel 4.5.2 angiver resultatet af universiteternes ansøgninger om akkreditering og godkendelse af nye og eksisterende uddannelser for alle universiteter i Danmark i perioden 2007 til 2009.

4.6 Ph.d.-optaget

Optaget på Roskilde Universitets ph.d.-uddannelse fremgår af nedenstående tabel 4.6.1.

I 2008 har Roskilde Universitet ikke kunnet indfri målet i udviklingskontrakten vedrørende ph.d.-optaget. Den utilstrækkelige målopfyldelse begrundes af Roskilde Universitet med, at optaget i 2006, som er grundlag for målfastsættelsen, var atypisk højt. I 2008 indtraf endvidere en tidsplansændring for samfinansieringsbevillinger fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, således at 2008 repræsenterer et atypisk lavt optag.

Universitets- og Bygningsstyrelsen har i brev fra den 23. september 2009 om opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt anmodet Roskilde Universitet om en redegørelse for de konkrete initiativer, som Roskilde Universitet har iværksat, for at øge ph.d.-optaget i de kommende år.

På baggrund af styrkelsen af ph.d.-området og regeringens målsætning om at fordoble ph.d.-optaget fra 1200 i 2003 til 2400 i 2010, forventer Universitets- og Bygningsstyrelsen at sætte fokus på ph.d.-området i løbet af de kommende år.

For Roskilde Universitets vedkommende er der i 2008 24 personer i forskel mellem den tilgang, Roskilde Universitet har indberettet til Danmarks Statistik og den tilgang, der fremgår af årsrapporten. Universitets- og Bygningsstyrelsen er i dialog med Roskilde Universitet om at udrede, hvori forskellen mellem de to opgørelser ligger. I det følgende bruges tal fra indberetningerne til Danmarks Statistik for at beskrive udviklingen på ph.d.-området på Roskilde Universitet lidt mere detaljeret.

Tilgangen til ph.d.-uddannelsen på Roskilde Universitet er faldet, mens tilgangen til ph.d.-uddannelsen på universiteterne samlet er steget.

Bestanden af ph.d.-studerende er steget både på Roskilde Universitet og på de øvrige universiteter. Dette gælder inden for alle hovedområder. .

Antal tildelte ph.d.-grader er faldet på Roskilde Universitet med 42 procent i perioden 2006-2008, mens antal tildelte ph.d.-grader på universiteterne samlet set er steget med 25 procent i samme periode. Gennemsnitligt på alle universiteter er samfundsvidenskab det eneste hovedområde, hvor antal tildelte ph.d.-grader er faldet i perioden.

Antallet af udlændinge på en hel ph.d.-uddannelse i Danmark har været konstant på Roskilde Universitet mellem 2006 og 2008. Generelt på alle universiteter er antallet steget med 83 procent mellem 2006 og 2008.

4.7 Konklusion

Roskilde Universitet oplevede i 2008 et fald i 1. prioritetsansøgningerne, som var større end gennemsnittet for universiteterne. Men tilgangen til bacheloruddannelserne på Roskilde Universitet har i perioden 2006-2008 været nogenlunde stabil.

Gennemførselsprocenten på bacheloruddannelsen på Roskilde Universitet er markant højere end gennemsnittet for alle universiteterne. Helt anderledes er billedet på kandidatuddannelsen, hvor Roskilde Universitet har den laveste andel sammenlignet med de øvrige universiteter.

Universitetets indsatsområder for at bidrage til 50 % - målsætningen synes umiddelbart at være øget søgning og tilgang til bacheloruddannelsen samt øget gennemførsel på kandidatuddannelsen. Det blev drøftet, at omfanget af supplering for at blive optaget på Roskilde Universitets kandidatuddannelser bør reduceres. Se desuden afsnit 5.4, side 48.

Roskilde Universitet oplyser, at universitetet har iværksat og vil iværksætte en række initiativer, der skal bidrage til at indfri 50 % - målsætningen. Roskilde Universitet er indstillet på at øge optaget, hvor der er fysisk plads. Det kan give mulighed for at styrke både uddannelsesfaglige og forskningsfaglige miljøer. Roskilde Universitet vurderer, at et øget optag på 5-10 procent kan klares inden for den øgede taxameterbevilling. Universitetet peger dog på, at en større ekspansion af optagelseskapaciteten og dermed en udvidelse af administrations- og bygningskapaciteten ikke kan finansieres udelukkende af øgede STÅ-indtægter.

Roskilde Universitets initiativer til at understøtte 50 % - målsætningen fokuserer først og fremmest på det kvalificerede studievalg for derigennem at øge fastholdelsesprocenten. Dernæst arbejder Roskilde Universitet med konkrete redskaber til at bringe de studerende godt igennem studierne.

Studievalg

Konkret har Roskilde Universitet løbende udviklet universitetets tilbud:

• en række workshops om studieteknik, studieplanlægning, studierefleksion samt specialeskrivning
• et særligt forløb for forsinkede specialestuderende
• et udviklingsprojekt (e-portefolio) med fokus på dimittenders overgang til arbejdsmarkedet
• Studie- og Karrierevejledningens hjemmeside
• øget synlighed af vejledningstilbud på Roskilde Universitet
• podcasts både for potentielle ansøgere samt indskrevne RUC-studerende.

Gennemførsel

Roskilde Universitet arbejder på at nedbringe gennemførselstiden for kandidater. Universitetet har gennemført en række initiativer, som ventes at have positiv indflydelse på gennemførselsprocenten både for bachelorer og kandidater:

• Uddannelsesreform (se kapitel 5)
• Gennemførelsesvejledning
• Eksmatrikulering ( bliv-færdig-studerende )
• Væsentlig skærpelse af eksmatrikuleringsreglerne, der indebærer, at en studerende, der har været eksamensinaktiv i 2 år, kan eksmatrikuleres. Tidligere var fristen 4 år. De nye regler træder i kraft februar 2010.

Processen gennemføres i et tæt samarbejde mellem studieadministration og studievejledning.

Roskilde Universitets profil

Roskilde Universitet indgik i modsætning til de fleste andre universiteter ikke en fusion i 2006-2007.

Roskilde Universitets hovedopgave er at bidrage til eksperimenterende, nyskabende former for læring og videnskabelse. Roskilde Universitet er i gang med at udarbejde en samlet strategi for uddannelse og forskning, som ventes færdiggjort i foråret 2010.

Roskilde Universitets uddannelsesmæssige profil bygger på grundlæggende pædagogiske principper som tværfaglighed, problemorienteret projektarbejde og en tæt forbindelse mellem forskning og uddannelse.

Målet med uddannelsesreformen på Roskilde Universitet er at skærpe og markere universitetets særlige struktur med den brede indgang og den gradvise faglige specialisering. Uddannelsestilbuddet indebærer stor valgfrihed, så den studerende i høj grad kan påvirke sin uddannelse. Roskilde Universitet ønsker at fastholde universitetets flerfakultære struktur med humaniora, det samfundsfaglige område, naturvidenskab og det tekniske område.

Roskilde Universitet har i de senere år udviklet et tæt samarbejde med offentlige og private organisationer og virksomheder i Region Sjælland. Universitetet lægger stor vægt på at videreudvikle den regionale funktion. Den regionale forankring har også betydning for de uddannelsesprofiler, der efterspørges. Blandt andet oplever Roskilde Universitet en efterspørgsel efter kombinationsuddannelser med sundhedsfaglige elementer (ikke-kliniske områder). Roskilde Universitet vurderer, at en videreudvikling af dette område vil have betydning for universitets mulighed for at tiltrække eksterne forskningsmidler.

Ph.d-optaget

Hverken i 2007 eller 2008 har Roskilde Universitet kunnet indfri målet i udviklingskontrakten for ph.d.-optaget. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil medio 2010 bede om indberetning fra samtlige universiteter om graden af målopfyldelse for det samlede optag på 2.400 i ph.d-studerende i 2010 (se også afsnit 3.1.2). Universitetet har en forventning om at nå måltallet for 2010. Roskilde Universitet har fordoblet bevillingen til ph.d og overbudgetterer optaget.

Roskilde Universitet vil fortsat arbejde med gearing af de interne midler, universitetet har til rådighed til ph.d.-stipendier. Derudover vil universitetet i højere grad fokusere på at bruge ph.d.-skolerne til at vurdere, hvordan stipendierne bedst muligt understøtter institutternes forskningsaktiviteter. Roskilde Universitet vil have fokus på at opretholde et højt aktivitetsniveau, men med øje for hvor der er mest kvalitet i investeringen.

Roskilde Universitet peger på følgende virkemidler til at øge optaget:

• gearing af de interne midler med eksterne midler
• øget anvendelse af eksterne bevillinger til at finansiere ph.d.-stipendier
• målrettet indsats for at tiltrække flere ErhvervsPhD-stipendier

5. Udvikling af Roskilde Universitets uddannelsesstruktur

5.1 Indledning

Det fremgår af Roskilde Universitets "Strategiplan 2020 for Roskilde Universitet" fra april 2008, at Roskilde Universitets studiestruktur fremover skal "revideres og fortløbende tilpasses Bologna-processen, så Roskilde Universitets uddannelsesstruktur er gennemskuelig og samtidig fleksibel."

På møder mellem Roskilde Universitet og VTU de seneste par år har udviklingen af Roskilde Universitets uddannelsesstruktur flere gange været på dagsordenen. Senest ved videnskabsministerens besøg på Roskilde Universitet den 24. september 2009. Hidtil har drøftelserne foregået på et overordnet plan. Universitets- og Bygningsstyrelsen ønsker, på dette møde, at igangsætte en dialog om udviklingen af Roskilde Universitets uddannelsesstruktur på baggrund af Roskilde Universitets igangværende arbejde.

5.2 Beskrivelse af Roskilde Universitets nuværende uddannelsesstruktur

Roskilde Universitets uddannelsesstruktur følger universitetslovens bachelor- og kandidatstruktur (3 + 2) med en bred indgang på bacheloruddannelsen via et af universitetets fire basisstudier.

5.2.1 Bacheloruddannelsen

Alle studerende optages på en af fire bacheloruddannelser (de tre første udbydes også på engelsk):

• naturvidenskabelig
• samfundsvidenskabelig
• humanistisk
• humanistisk-teknologisk

Alle bacheloruddannelser er opbygget af et 2-årigt basisstudium (basis) inden for bacheloruddannelsens hovedområde og 1-års overbygningsstudier.

Roskilde Universitets bacheloruddannelser har en bred indgang på basisstudiet og efterfølges af et bachelorfagstudium. Bachelorfagstudiet består normalt af to bachelormoduler fra to overbygningsfag, hvoraf det ene skal være inden for basisstudiets hovedområde. De studerende vælger allerede i starten af 2. år, hvilke overbygningsfag der skal indgå i bacheloruddannelsen. Således bygger bachelorfagene videre på de færdigheder, der er opnået på basisstudierne. F.eks. skal en studerende, der er optaget på den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse, vælge mindst et overbygningsfag inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Bachelorprojektet på tredje studieår skal ligeledes skrives i et fag, som ligger inden for bacheloruddannelsens hovedområde. Ligger begge fag inden for hovedområdet, kan den studerende selv vælge, hvilket fag projektet skrives i.

Kandidatuddannelserne er 2-årige og er normalt kombinationsuddannelser, som består af to fag på hver 1 år, men der er også mulighed for at læse en 1-fags kandidatuddannelse på i alt 2 år, f.eks. i Forvaltning.

5.2.2 Kandidatuddannelsen

Den 2-årige kandidatuddannelse er opbygget af fire kandidatmoduler af hver et halvt års varighed.

Alle 2-fags kandidatuddannelser bygger videre på de to overbygningsfag, som indgår i den studerendes 2-fags bacheloruddannelse. De studerende skal skrive speciale i et af de to overbygningsfag, eller de kan vælge at lave et integreret speciale, som inddrager begge fag over to semestre.

Figur 1: Typisk Studieforløb på Roskilde Universitet

Kilde: Roskilde Universitets hjemmeside

5.3 Status for Roskilde Universitets arbejde med at udvikle uddannelsesstrukturen udarbejdet af Roskilde Universitet

Se Roskilde Universitets bidrag vedrørende uddannelsesstrukturen i bilag 3, notatet "Udvikling af Roskilde Universitets uddannelsesstruktur, Pkt. 5 på dagsorden for møde den 18. november 2009 mellem Roskilde Universitet og Universitets- og Bygningsstyrelsen".

5.4 Konklusion

Roskilde Universitet arbejder på at udvikle en ny uddannelsesstruktur, som forventes færdig i foråret 2010. Roskilde Universitets forslag til den nye uddannelsesstruktur bryder med Roskilde Universitets hidtidige uddannelsesstruktur. Den nye struktur kan potentielt løse nogle af Roskilde Universitets nuværende strukturproblemer, men den nye struktur synes ikke at løse alle problemer, herunder problemet med at kandidatstuderende ikke bliver færdige til tiden eller på normeret tid + 1 år.

Med uddannelsesreformen forventer Roskilde Universitet, at universitetets kandidatuddannelser bliver mere attraktive for de studerende, f.eks. gennem større valgfrihed inden for den enkelte uddannelse. Samtidig vil nye attraktive uddannelser søges udviklet. Det forventes at medføre mindsket frafald.

For kandidatuddannelserne betyder den nye struktur, som er præsenteret i bilag 3, at:

• Roskilde Universitet vil fortsat udbyde to typer kandidatuddannelser: et-fagsuddannelser inden for et tværfagligt område og to-fags kombinationsuddannelser.
• Der indføres valgfrie elementer (30 ECTS) på de et-faglige kandidatuddannelser.
• Kombinationsuddannelserne opbygges (modsat de nuværende kombinationsuddannelser) af lige mange ECTS inden specialet. Der skal ikke indgå et valgfrit element på disse uddannelser.
• Roskilde Universitet forventer, at det primært vil være de et-faglige kandidatuddannelser, der udbydes på engelsk, og som eventuelt kan rettes mod rekruttering af professionsbachelorer.
• Uddannelserne vil blive organiseret under færre kandidatstudienævn end den nuværende tendens med et studienævn per overbygningsfag.

Den nye struktur lægger op til, at der i højere grad end tidligere bliver mulighed for at tage en et-faglig kandidat på Roskilde Universitet.

Roskilde Universitet er indstillet på, at kandidatuddannelserne skal være så åbne som muligt for bachelordimittender fra de øvrige universiteter. Samtidig vurderer universitetet, at ændringerne i studiestrukturen for de et-faglige kandidatuddannelser vil reducere omfanget af supplering. Det er ikke forventningen, at ændringer i studiestrukturen for de to-faglige kandidatuddannelser vil reducere omfanget af supplering for bachelordimittender fra andre universiteter.

Den nye uddannelsesstruktur vedtages i 2010 og forventes implementeret i 2011/12.

6. Kvalitet i uddannelserne

Universitets- og Bygningsstyrelsen har fokus på kvalitet i uddannelserne og udsendte i november 2009 en rapport om universiteternes kvalitetsarbejde. Rapporten er udarbejdet efter drøftelser med en arbejdsgruppe nedsat af universiteterne. I rapporten præsenterer Universitets- og Bygningsstyrelsen de centrale regler for universiteternes kvalitetsarbejde, og de otte universiteter præsenterer deres kvalitetspolitikker, rammerne for deres interne kvalitetsarbejde og konkrete eksempler på kvalitetsinitiativer. Rapporten understøtter på denne måde universiteternes erfaringsudveksling i forhold til konkrete kvalitetsinitiativer. Set i dette perspektiv er det relevant at sætte fokus på, hvordan og i hvilket omfang universiteterne arbejder systematisk med at udvikle kvaliteten i uddannelserne.

En væsentlig parameter i kvalitetsarbejdet er at udvikle undervisningskvaliteten. Roskilde Universitet har, ligesom andre universiteter, oprettet et universitetspædagogisk center, UniPæd, som skal bidrage til at udvikle undervisningsog uddannelseskvaliteten.

6.1 Kvalitetsarbejdet på Roskilde Universitet

Arbejdet med at kvalitetssikre og udvikle uddannelsesområdet er overordnet forankret i universitetets strategiplan, Roskilde Universitet 2020, og i universitetets udviklingskontrakt for 2008-2010. Universitetet har således formuleret udviklingsmål for kvalitet i undervisningen. De overordnede målsætninger for 2008-2010 er følgende:

• Roskilde Universitet vil fortsætte arbejdet med at forbedre undervisningskvaliteten i eksisterende læringsformer og udvikle nye læringsformer og pædagogisk efteruddannelse af underviserne.
• Roskilde Universitet skal levere den højeste kvalitet i universitetets uddannelsestilbud kombineret med en vidtstrakt fleksibilitet i tilrettelæggelsen af uddannelserne.
• Roskilde Universitet skal være førende inden for universitetspædagogisk forskning. Universitetet skal eksperimentere med nye læringsformer, og de eksisterende læringsformer skal styrkes og udvikles.
• Det eksisterende UniPæd skal styrkes som pædagogisk tænketank, og videreuddannelse i pædagogik og didaktik til undervisere skal styrkes.
• Roskilde Universitet skal sikre kvaliteten i den engelsksprogede undervisning, hvor målet er at øge sprogkravet for udenlandske studerende og kvalificere kursusforløb på engelsk for både undervisere og studerende.
• Roskilde Universitets mål er at offentliggøre undervisningsevalueringer for alle fag.

Roskilde Universitets overordnede formål er, at uddannelses- og forskningsaktiviteter skal være veldokumenterede, og at universitetets kvalitetssikringsmekanismer skal være enkle, effektive og udbredt til alle dele af universitetet.

Roskilde Universitets direktion nedsatte i august 2008 en task force, der skulle udvikle en samlet strategi for arbejdet med kvalitetsudvikling af Roskilde Universitets uddannelser. Task forcen kom i slutningen af januar 2009 med et udspil til en samlet strategi og en handlingsplan for implementeringen af strategien.

6.2 Universitetspædagogiske initiativer på Roskilde Universitet

6.2.1 UniPæd herunder efteruddannelse af undervisere

Formålet med at etablere UniPæd har været at styrke og samle den universitetspædagogiske forskning og udvikle efteruddannelsestilbud til nyansat og erfarent personale på universitetet. UniPæd er placeret ved "Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning" i forskningsenheden "Kompetenceudvikling og pædagogik på universiteterne", som udgør det primære forskningsgrundlag for UniPæd. UniPæd fungerer som koordinator og primus motor for den pædagogiske udvikling på Roskilde Universitet. UniPæd er blandt andet garant for adjunktuddannelsen og varetager efteruddannelse af undervisere inden for universitetspædagogik og didaktik.

For at sikre optimale rammer for adjunktuddannelsen og efteruddannelsesaktiviteterne samarbejder UniPæd med repræsentanter fra de enkelte institutter, der er udpeget til at være institutansvarlige for den pædagogiske efteruddannelse.

UniPæd skal samtidig være med til at styrke det internationale felt såvel internt som eksternt i forhold til Roskilde Universitet - gennem et internationalt forskningsnetværk omkring universitetspædagogik.

6.2.2 Center for sproglige og interkulturelle kompetencer

Roskilde Universitet har oprettet et Center for sproglige og interkulturelle kompetencer (Language and Intercultural Communication Services LICS), der skal bidrage til at sikre, at universitetet er et attraktivt internationalt universitet både fagligt, undervisningsmæssigt og socialt. LICS er forankret i "Institut for Kultur og Identitet" , men fungerer som en serviceenhed for hele universitetet. LICS er et fleksibelt læringscenter, der skal tilbyde kompetenceudvikling for studerende og medarbejdere inden for sprog, kultur og kommunikation. Centeret tilbyder målrettede læringsforløb for alle ansatte og studerende blandt andet kurser i interkulturel pædagogik, efteruddannelse i akademisk engelsk og danskkurser på forskellige niveauer.

6.2.3 Værdigrundlag og pædagogiske principper

De grundlæggende pædagogiske principper på Roskilde Universitet er tværfaglighed, problemorienteret projektarbejde og tæt forbindelse mellem forskning og undervisning.

Hovedprincippet er, at den bedste læring opnås gennem aktiv deltagelse i en problemorienteret erkendelsesproces. Dialogen mellem studerende og underviser er derfor fundamentet for universitetet således, at:

• halvdelen af uddannelsen foregår gennem studerendes egne projekter under vejledning
• den anden halvdel af undervisningen foregår gennem seminarer, kurser og forelæsninger
• evalueringen afspejler læringens former, herunder gruppearbejdet.

6.3. Opfyldelse af informationsforpligtelse i henhold til Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne

Universitets- og Bygningsstyrelsens tilsyn med Roskilde Universitets implementering af Lov om gennemsigtighed og åbenhed følger op på det tilsyn styrelsen gennemførte i 2007. Roskilde Universitet har siden statusopgørelsen i 2007 fulgt op på flere af de elementer i loven, som universitetet på daværende tidspunkt ikke til fulde havde implementeret. Således har Roskilde Universitet i dag implementeret fem ud af seks punkter i loven jf. Universitets- og Bygningsstyrelsen vejledning herom.

Roskilde Universitet offentliggør i dag oplysninger på deres hjemmeside om:

• Aktuelle uddannelser
• Værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt
• Karaktergivning
• Gennemførelse, frafald og beskæftigelse mm.
• Andre forhold.

Roskilde Universitet opfylder kun delvist kravet om offentliggørelse af information om gennemførte evalueringer.

Roskilde Universitet har modtaget et notat fra Universitets- og Bygningsstyrelsen om tilsynet. Resultatet af tilsynet vil blive offentliggjort i selvstændig rapport, når tilsynet er gennemført på alle otte universiteter.

6.4 Udvikling af en kvalitetsorganisation på Roskilde Universitet

Universitets- og Bygningsstyrelsen har i november 2009 udgivet en rapport om universiteternes kvalitetsarbejde. Af rapporten fremgår, at Roskilde Universitet i sin udviklingskontrakt har en målsætning om, at uddannelses- og forskningsaktiviteter skal være veldokumenterede, og at universitetets kvalitetsmekanismer skal være enkle, effektive og udbredt til alle dele af universitetet.

Principperne for Roskilde Universitets kvalitetsarbejde er, at det løbende arbejde skal foregå så tæt på uddannelserne som muligt, og at arbejdet forankres i den eksisterende organisation. En væsentlig del af kvalitetssikringsarbejdet på uddannelsesområdet er derfor forankret i de faglige miljøer og foregår decentralt med studielederne og studienævnene som drivkraft. Rektoratet holder hver måned møde med studielederne, hvor der er mulighed for løbende drøftelse af kvalitetsarbejdet og udveksling af "best practice". Institutterne har ansvaret for sikring af kvalitet og sammenhæng i institutternes forskning og undervisning.

Den centrale koordination af kvalitetsarbejdet i relation til eksterne dokumentationskrav, implementering af nye lovkrav, legalitetskontrol af studieordninger og fremme af intern videndeling i forhold til det decentrale kvalitetsarbejde på universitetet varetages af universitetets fælles Uddannelses- og Forskningsafdeling. Afdelingen sekretariatsbetjener desuden Uddannelsesudvalget, et rådgivende udvalg under Akademisk Råd, som blandt andet skal sikre en koordineret indsats på kvalitetsområdet.

6.4.1 Handlingsplan for kvalitetssikring

Roskilde Universitet opstiller i sin handlingsplan for kvalitetssikring af universitetets uddannelser en skitse for, hvordan strategien kan implementeres med angivelse af ressourcer og ansvar. Konkret er ansvaret for kvalitetsudviklingen af uddannelserne på Roskilde Universitet fordelt på følgende aktører:

1. Bestyrelsen har til opgave at fastsætte retningslinjer for dokumentation af evalueringer og opfølgning herpå (jf. vedtægten for Roskilde Universitet, § 5, c. 4).
2. Blandt rektors opgaver er sikring af kvalitet af uddannelse og undervisning samt tværgående kvalitetsudvikling af universitetets uddannelser og forskning (jf. vedtægten for Roskilde Universitet, § 12, stk. 2, 4).
3. Institutlederen varetager sikring af kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og undervisning og skal med inddragelse af studienævn og studieleder følge op på evaluering af uddannelse og undervisning i de fag/uddannelser, som er tilknyttet instituttet (jf. vedtægten for Roskilde Universitet, § 25, 3).
4. Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning, herunder kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelsen i samarbejde med institutleder (jf. vedtægten for Roskilde Universitet, § 29, 6). Ifølge Universitetsloven skal studienævnet derudover påse opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer (§ 18, stk. 6).

I handlingsplanen opfordres studielederne til at være drivkraft i udviklingen af en kvalitetssikringskultur. Det understreges imidlertid, at ansvaret for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling ligger hos studienævn i samspil med institutledere, som det fremgår af Roskilde Universitets vedtægt og Universitetsloven.

I forbindelse med akkreditering af universitetets uddannelser fungerer Uddannelsesog Forskningsafdelingen som tovholder på akkrediteringsprocessen. Uddannelses- og Forskningsafdelingen afholder ligeledes opstartsmøder og lignende med de involverede fag. De involverede fag har ansvaret for at udarbejde en dokumentationsrapport, hvortil Uddannelses- og Forskningsafdelingen leverer forskellige dele og varetager den afsluttende legalitetskontrol.

6.5 Konklusion

Roskilde Universitet oplyser, at undervisningen bliver evalueret i alle faglige miljøer. Evalueringsformen varierer dog meget fra fag til fag. Mange fag bruger elektroniske evalueringsskemaer, mens nogle (især mindre) fag bruger mere uformelle evalueringsformer, der blander evalueringsskemaer med mundtlige drøftelser.

Universitetet peger på, at ikke alle fag offentliggør undervisningsevalueringer på internettet, samt at der ingen fælles retningslinjer er for, hvordan der skal følges op på evalueringerne. Derfor arbejder universitetet på en vis ensretning af evalueringerne og en fælles procedure for opfølgning på evalueringerne, som skal gælde hele Roskilde Universitet.

Omdrejningspunktet i kvalitetsorganisationen bliver en studielederrapport, som danner grundlag for en drøftelse mellem studieleder og institutleder om fagets status og udvikling. Rapporten behandles ligeledes i studienævnet. Efterfølgende er det studienævnet i samspil med institutlederen, der har ansvaret for at følge op på studielederens anbefalinger, jf. vedtægten.

Kvalitetsorganisationen på Roskilde Universitet er baseret på principperne om, at arbejdet skal være forankret i den eksisterende organisation og foregå så tæt på uddannelserne som muligt. Det løbende arbejde er derfor forankret i de faglige miljøer med studielederne og studienævnene som drivkraft. Den centrale koordination foregår i Uddannelses- og Forskningsafdelingen

Roskilde Universitet har deltaget i den arbejdsgruppe som Universitets- og Bygningsstyrelsen nedsatte i forbindelse med udarbejdelsen af rapport om Universiteternes kvalitetsarbejde. Af såvel rapporten som af drøftelserne på dialogmødet fremgår det, at Roskilde Universitet har en stor opgave foran sig i forhold til at udvikle og implementere en kvalitetspolitik for hele universitetet og en sammenhængende kvalitetsorganisation med respekt for de faglige miljøer. Samtidig er det også klart, at Roskilde Universitet har igangsat og forpligtet sig på kvalitetsarbejdet.

Roskilde Universitets tiltag på det universitetspædagogiske område omfatter:

• Forskningsaktiviteter:
  • UniPæd's ansatte forsker inden for feltet. Et af forskningsprojekterne følger f.eks. årgang 2008 på Roskilde Universitet, hvor deres opfattelse og oplevelse af Roskilde Universitet bruges til udvikling af det universitetspædagogiske felt.
  • Ph.d-stipendium på området.
• Personale:
  • Adjunktuddannelsen er under løbende udvikling. Uddannelsen er med til at give de universitetsansatte øget fokus på pædagogisk efteruddannelse.
• Uddannelse:
  • Der arbejdes for tiden på udviklingen af en e-portfolio til de studerende, som skal understøtte de studerendes studieforløb - blandt andet med henblik på senere karriereplaner.

7. Sagsbehandlingstid i klagesager om eksamenssnyd

7.1 Baggrund

I oktober 2007 modtog Universitets- og Bygningsstyrelsen ekstraordinært en klynge af otte sager vedrørende midlertidig bortvisning på grund af eksamenssnyd. Det store antal sager var tilsyneladende et engangsfænomen.

I forbindelse med behandlingen af sagerne om eksamenssnyd kritiserede Universitets- og Bygningsstyrelsen sagsbehandlingstiderne på Roskilde Universitet. Siden 2007 har Universitets- og Bygningsstyrelsen kun modtaget ganske få sager vedrørende eksamenssnyd. I den senest modtagne sag (oktober 2009) må det desværre konstateres, at sagsbehandlingstiden stadig ikke er tilfredsstillende.

7.2 Disciplinære foranstaltninger over for studerende

Roskilde Universitet har fastsat regler om disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen i "Roskilde Universitetscenters regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Roskilde Universitetscenter"" (Regel nr. 510/1 af 14. november 1994).

Af regelsættet fremgår:

• At de studerende skal overholde de regler, der fastsættes af universitetet, eller som gælder for dette vedrørende afholdelse af eksaminer, herunder handle i overensstemmelse med god skik i akademiske og videnskabsetiske anliggender, jf. § 1, stk. 4.
• I tilfælde af overtrædelse af eksamensregler eller handlinger i strid med god skik i akademiske og videnskabsetiske anliggender skal der foretages indberetning til rektor, jf. disciplinærreglernes § 4, stk. 2.
• Rektor har følgende sanktionsmuligheder, der kan anvendes enkeltvis eller kombineret: Tildeling af skriftlig advarsel, bortvisning fra eksamen og/eller bortvisning fra universitetet, for en begrænset periode eller permanent, jf. disciplinærreglernes § 5, stk. 1.
• Der kan ske bortvisning fra universitetscentret ved grov eller gentagen overtrædelse af disciplinærreglerne, og hvor rektor finder det nødvendigt at anvende denne alvorlige sanktion for at sikre universitetscentrets uforstyrrede funktion eller samfundets tillid til de eksamener, der aflægges ved universitetet, jf. disciplinærreglernes § 5, stk. 3.

7.3 Sagsbehandlingstider

I forbindelse med behandlingen af ovennævnte sager kritiserede Universitets- og Bygningsstyrelsen tre forhold.

For det første nævnte Universitets- og Bygningsstyrelsen, at universitetets reaktionstid fra partshøringsfristens udløb til der forelå en endelig afgørelse var i strid med god forvaltningsskik og efter Universitets- og Bygningsstyrelsens opfattelse uacceptabel, når der henses til, at der er tale om en for den enkelte studerende særdeles indgribende afgørelse om bortvisning. Reaktionstiden har været op til fire måneder.

For det andet nævnte Universitets- og Bygningsstyrelsen, at Roskilde Universitet ikke undervejs i sagsforløbene havde orienteret klagerne om, hvorpå sagen beroede, og hvornår der kunne forventes en afgørelse.

For det tredje nævnte Universitets- og Bygningsstyrelsen, at der er forløbet op mod tre måneder, fra den studerende har indgivet klage over den disciplinære foranstaltning, til Roskilde Universitet har oversendt sagen til Universitets- og Bygningsstyrelsen.

I forbindelse med indsendelse af sagerne til Universitets- og Bygningsstyrelsen beklagede Roskilde Universitet sagsbehandlingstiden og oplyste, at man arbejdede på at nedbringe sagsbehandlingstiden i sager af denne art.

Der er ikke fastsat generelle regler om sagsbehandlingstider. Generelt kan det dog siges, at en sag skal behandles, så hurtigt det er muligt og forsvarligt.

Sager som disse, hvor der er tale om særdeles indgribende afgørelser for de involverede parter, tilsiger, at sagernes behandling fremmes så meget som muligt. Det skal naturligvis tages i betragtning, at universitetet er forpligtet til at oplyse sagen korrekt, inden der træffes en afgørelse.

Hvis sagsbehandlingstiden overstiger, hvad der normalt kan forventes, skal parten have en orientering om den forventede sagsbehandlingstid.

7.4 Konklusion

Roskilde Universitet arbejder på at nedbringe sagsbehandlingstiden ved at forsøge at nedbringe antallet af sager. Det sker ved forebyggelse f.eks. ved offentliggørelse af artikler samt ved særligt at prioritere sager vedrørende eksamenssnyd.

Roskilde Universitet har i alt behandlet 33 sager om eksamenssnyd i studieåret 2007 2008. Det er ikke alle sager, der indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det er lykkedes Roskilde Universitet at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager vedrørende eksamenssnyd.

8. Roskilde Universitet Status v. Roskilde Universitet

Roskilde Universitet har udarbejdet et bidrag vedrørende status for universitetet i bilag 4a "Roskilde Universitet - Status november 2009 - af 28. oktober 2009". Til bilaget hører bilag 4b vedrørende frihedsgrader og bilag 4c vedrørende regelforenkling.

9. Konklusion

På dialogmødet med Roskilde Universitet blev overordnede og strategiske emner drøftet. Desuden havde drøftelserne fokus på udvalgte områder, hvor universitetet oplever nogle udfordringer.

Overordnet tegner sig et billede af et universitet, der er inde i en god udvikling. Roskilde Universitetets fokus på økonomistyringen har medført, at negative tendenser er vendt til positive resultater. Universitetets økonomi har således udviklet sig i en positiv retning.

Den markant høje gennemførelsesprocent på bacheloruddannelsen inden for normeret tid plus et år er et andet positivt træk. Desuden kan universitetets samarbejde med professionshøjskolerne fremhæves Endelig er Roskilde Universitet ved at udarbejde en ny uddannelsesstruktur samt forventer at færdiggøre en ny uddannelses- og forskningsstrategi i foråret 2010.

Samtidig oplever Roskilde Universitet nogle konkrete udfordringer på udvalgte områder. På uddannelsesområdet gælder det: gennemførselsprocenten på kandidatuddannelsen, suppleringsbehovet forud for kandidatuddannelsen for studerende, der har en bachelorgrad fra et andet universitet samt kvalitetssikringssystemet.

Roskilde Universitet er ved at udarbejde en ny uddannelsesstruktur, som forventes færdiggjort i foråret 2010. Uddannelsesstrukturen tilpasses således en bedre implementering af universitetslovens 3 + 2 struktur for universitetsuddannelser end den nuværende struktur. Den nye struktur synes dog kun delvist at kunne afhjælpe problemerne med gennemførelsesprocenten på kandidatuddannelsen inden for normeret tid plus et år. Strukturen ventes kun delvist at reducere behovet for supplering forud for kandidatuddannelsen.

Roskilde Universitet har udarbejdet en handlingsplan for kvalitetssikring af uddannelserne, som er ved at blive implementeret. Dog er det indtrykket, at der er behov for at intensivere arbejdet med kvalitetssikringssystemet og sikre en fælles høj kvalitetssikringsstandard på alle institutter.

Roskilde Universitet har et vækstpotentiale, hvad angår eksterne forskningsmidler. Det gælder eksempelvis søgningen til EU-programmer.

Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen på disse områder.

Når Roskilde Universitet er ved at have udarbejdet universitetets nye uddannelses- og forskningsstrategi drøftes udviklingskontrakten med Universitets- og Bygningsstyrelsen i lyset heraf. En ny udviklingskontrakt skal være færdig inden 1. januar 2011. Som led i Roskilde Universitets fremtidsplaner vil universitetet og Universitets- og Bygningsstyrelsen i 2010 sammen drøfte mulighederne for at udvikle universitetet som en Grøn Campus.

Bilag 1- 4a-c

Bilag 1: Universitets- og Bygningsstyrelsens opfølgningsbrev på universitetets årsrapport af 23. september 2009

Opfølgning på universitetets årsrapport for 2008

I overensstemmelse Videnskabsministeriets tilsynsforpligtelse i henhold til universitetsloven har Universitets- og Bygningsstyrelsen gennemgået årsrapporten for 2008 og institutionsrevisors protokollat, samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 14. april 2009.

Styrelsen har ved gennemgangen af årsrapporten lagt vægt på bestyrelsens vurderinger af økonomien og planerne for den fremtidige udvikling.

Udviklingskontrakterne er sammen med målrapporteringen og finanslovens aktivitetsoversigter udgangspunkt for Videnskabsministeriets dialog og tilsyn med universiteterne.

1. Opfølgning på målrapporteringen i årsrapporten

Universitets- og Bygningsstyrelsen har gennemgået målrapporteringen i årsrapporten. Målrapporteringen relaterer sig til udviklingskontrakten og derigennem til RUC's strategiske mål, midler og indsatsområder, centreret om de fire kerneopgaver, jf. universitetslovens § 2, forskning, uddannelse, videnspredning og forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Målrapporteringen afspejler, at udviklingskontrakten indeholder både kvalitative og kvantitative mål for universitetets aktiviteter inden for rammerne af universitetets overordnede strategiske forsknings- og uddannelsesplaner.

I vedhæftede bilag har styrelsen til orientering udarbejdet diagrammer, som viser målopfyldelsen på de områder, hvor der er opstillet kvantitative mål i universiteternes udviklingskontrakter. Det muliggør en tværgående sammenligning mellem universiteterne.

RUC's rapportering omfatter såvel en skematisk gennemgang af udviklingen for samtlige mål som en mere uddybende rapportering af udvalgte mål inden for:

• Internationaliseringen af forskningen
• ph.d.-aktivitet
• optag på uddannelserne
• de studerendes gennemførelsestid
• efter- og videreuddannelse.

Målopfyldelsen

I udviklingskontrakten har RUC opstillet i alt 16 udviklingsrnål, som RUC forventer at opfylde i kontraktperioden.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder, at der er et behov for en supplerende redegørelse for nogle af de ikke opfyldte mål/delmål, som anført nedenfor, jf. udviklingskontrakten.

Udviklingsmål nr. 2a: Tiltrækning af forskere fra udlandet

Indikator

Der måles på andel ansatte udenlandske forskere.

Styrelsen anmoder venligst om en redegørelse for de konkrete initiativer, RUC har iværksat for at øge antallet af udenlandske forskere.

Udviklingsmål nr. 3a: Tiltrækning af ikke-statslige midler

Indikator

Der måles på stigningen i indtægter fra EU og øvrige ikke-statslige forskningsmidler i forhold til 2006, jf. Rektorkollegiets nøgletal A3.1.

Styrelsen anmoder venligst om en redegørelse for de konkrete initiativer, RUC har iværksat for at øge tiltrækningen af EU-midler, så målene for kontraktperioden som helhed bliver realiseret.

Udviklingsmnål nr. 4a: Ph.d.-optag

Indikator

Der måles på optag af ph.d.-studerende.

Den utilstrækkelige målopryldelse begrundes af RUC med, at optaget i 2006, som er grundlag for målfastsættelsen, var atypisk højt. I 2008 indtraf endvidere en tidsplansændring for samfinansieringsbevillinger fra Forsknings- og InnovationsstyreIsen, således at 2008 repræsenterer et atypisk lavt optag.

Styrelsen anmoder venligst om en redegørelse for de konkrete initiativer, RUC har iværksat, for at optaget i 2009 øges til hen imod 84 for så vidt muligt at kompensere for den manglende mål opfyldelse i 2008.

Udviklingsmnål nr. 5: Optag af bachelor- og kandidatstuderende

Indikator

Der måles på antal optagne bachelor- og kandidatstuderende i henhold til Rektorkollegiets nøgletal Fl.I og F 1.3. Udgangspunktet er optaget i 2006 på 1.314 bachelorstuderende og 870 kandidatstuderende.

RUC anfører, at der i 2008 har været et kraftigt fald i bachelor optagelsestallet på det naturvidenskabelige område på hele 44 %, hvor det var målsætningen at øge optaget med 10 %. En forøgelse af optaget er et element i regeringens målsætning om at øge tilgangen til de videregående uddannelser. Det er en udfordring, som styrelsen og universiteterne må løfte ved en fælles indsats, men det er samtidig styrelsens forventning, at RUC i den resterende kontraktperiode gør en særlig indsats for, at målet for meroptaget i hele kontraktperioden bliver opryldt.

Styrelsen har noteret sig RUC's redegørelse for den manglende målopryldelse.

Udviklingsmnål nr. 9: Iværksætteri

Indikator

Som indikator anvendes angivelse af et studieelement i studieordningen, der har innovations- og iværksættermæssig karakter og indhold.

Styrelsen anmoder venligst om en uddybende redegørelse for de konkrete initiativer, RUC har iværksat for at nå op på de aftalte mål i de kommende år.

Udviklingsmnål nr. 10a: Antal ind- og udrejsende studerende

Indikator

Som indikator anvendes Rektorkollegiets nøgletal H 1.1 -1.2 med 2006-niveau som udgangspunkt.

Antallet af indrejsende er faldet med 21 %, mens antallet af udrejsende er faldet med 3 %. Styrelsen anmoder venligst om en redegørelse for de konkrete initiativer, RUC har iværksat for at øge antallet afudrejsende studerende.

2. Opfølgning på revisionen

Vi skal bede universitetet om at redegøre for, om de af Rigsrevisionen påpegede forhold er afklaret, og hvad man har gjort for at sikre, at der ikke fremover opstår problemer med disse forhold.

Rigsrevisionen har drøftet revisionsprotokollatet med institutionsrevisor og fremhæver særligt følgende:

• Manglende afklaring af ansvars- og opgavefordeling i fællesadministrationen har medført, at visse regnskabsposter ikke fremstår fuldt afstemt pr. 31. december 2008. Som eksempler herpå kan nævnes lønrefusioner, tilgodehavende løn, SLS mellemregningskonti, skyldig atp samt skyldig a-skat.
• RUC har ikke haft ressourcer til en fuld gennemgang af åbenstående projekter pr. 31. december 2008, og der er ikke som forventet udsendt instrukser til institutterne vedrørende erklæring om status på projekterne.
• Institutionsrevisor har vurderet, at de generelle it-kontroller fortsat bør styrkes på en række væsentlige områder, før de kan anses for at være tilstrækkelige og effektive. Institutionsrevisor vurderer i rapporten vedrørende gennemgang af generelle it-kontroller, at det interne kontrolmiljø i en vis udstrækning er uformelt, og der er endnu ikke udarbejdet en it-strategi. Hertil kommer, at informationssikkerhedspolitikken endnu ikke er fuldt dækkende.

Rigsrevisionen er enig i de anførte betragtninger og finder, at der på de fremhævede områder er behov for at fortsætte arbejdet med at styrke forretningsgange, opfølgning og administrative kontroller.

3. Særligt om It-sikkerheden

Den stigende anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi har skabt et afhængighedsforhold. It er blevet en så integreret del af vores daglige gøremål, at opgaverne reelt ikke kan løses uden. Dermed bliver sikring af informationers/datas integritet, fortrolighed og tilgængelighed i stigende grad helt centralt i hverdagen.

I den offentlige sektor har det siden 2007 været obligatorisk at følge den danske standard for informationssikkerhed, DS 484.

Informationssikkerhed skal skabe:

1. Tilgængelighed: Interne brugere og eksterne kunder skal have adgang til de informationer, som de har behov for på et givent tidspunkt
2. Integritet: Informationerne skal være korrekte og fuldstændige
3. Fortrolighed: Følsomme informationer skal beskyttes mod uvedkommendes adgang.

It-sikkerhed, herunder efterlevelse af DS484, er ikke afgrænset til udvalgte systemer, men er gældende for alt lige fra fYsisk sikring af bygninger til retningslinjer for håndtering af mobile enheder. Det er vigtigt, at It-sikkerhed ikke alene tænkes som tekniske sikringsforanstaltninger, men i lige så høj grad er repræsenteret ved et passende niveau af forståelse i hele organisationen.

It-styringen og It-anvendelsen på universiteterne bør i tilstrækkeligt omfang fokusere på at understøtte universiteternes målopfyldelse på såvel forskningsmæssige som administrative områder, så det er passende for universiteternes behov på kort og lang sigt.

På http://www.itst.dk/it-sikkerned/ds-484 findes vejledninger og best practise eksempler til at understøtte det videre arbejde med DS484. Særligt henledes opmærksomheden på nttp://www.itst.dk/it-sikkerhed/ds-484/rollebaseretindganglsystemforvaltere- og-dataforvaltere-skal-passe-paa-deres-aktiver, hvori den enkelte system- eller data forvalters ansvar er beskrevet

Med venlig hilsen

Jens Peter Jacobsen
Direktør

Cc. Rigsrevisionen

Bilag 2: Roskilde Universitets svarbrev af 19. november 2009

ROSKILDE UNIVERSITET

Rektorsekretariatet

Internt notat
19. november 2009

Svar på UBST's brev af 23. september 09

Udviklingskontrakten

• Udviklingsmål 2a: Tiltrækning af forskere fra udlandet Styrelsen anmoder venligst om en redegørelse for de konkrete initiativer, RUC har iværksat for at øge antallet af udenlandske forskere.

Bestræbelserne på at tiltrække flere udenlandske forskere gøres i både de faglige miljøer og på et mere praktisk plan i administrationen. I de faglige miljøer er der løbende tiltag via netværk og internationale samarbejder for at tiltrække udenlandske forskere til RUC i kortere eller længere perioder. Det er oftest i kortere perioder som gæstelektorer/professorer, og ikke som egentlige fastansættelser eller længerevarende ansættelser. Disse kortere gæsteophold er talrige og meget gavnlige for de faglige miljøer og for de studerende, men indgår desværre ikke i udviklingsmålets indikator, der alene opererer med antal (fast)ansatte forskere med sidste ansættelse i udlandet.

På det administrative niveau er der igangsat et samarbejde mellem International afdeling og Personaleafdelingen om en ’velkomstpakke’ for både VIP og studerende. Pakken skal både ses som et middel til at rekruttere internationalt – og dermed sætte RUC yderligere på landkortet som arbejdsplads/universitet for internationale forskere og studerende - og som en hjælp til at lette ankomsten til RUC/DK for den enkelte forsker og dennes familie samt for de studerende.

• Udviklingsmål nr. 3a: Tiltrækning af ikke-statslige midler
  Styrelsen anmoder venligst om en redegørelse for de konkrete initiativer, RUC har iværksat for at øge tiltrækningen af EUmidler, så målene for kontraktperioden som helhed bliver realiseret.

RUC har i 2009 sat øget fokus på at formidle og rådgive om finansieringsmulighederne i EUsystemet. Der er tilført personaleressourcer og etableret samarbejde med Region Sjælland om at fremme RUCs deltagelse i EU finansierede forskningsprojekter. Indsatsen er to-sidet: RUC’s forskere opfordres til at deltage i de netværk, som de bliver inviteret ind i af deres europæiske samarbejdspartnere, for på den måde at opnå erfaring med EU-systemet uden at skulle koordinere projekter. På den anden side, er der etableret en øget understøttelse af de forskningsmiljøer, der søger EU-midler som koordinator.

• Udviklingsmål nr. 4a: Ph.d.-optag
  Styrelsen anmoder venligst om en redegørelse for de konkrete initiativer, RUC har iværksat, for at optaget i 2009 øges til hen imod 84 for så vidt muligt at kompensere for den manglende målopfyldelse i 2008.

Vi har siden sommeren 2008 sat øget fokus på realisering og gearing af ph.d.-midler. Dette er sket ved, at RUC’s ph.d.-midler primært er blevet brugt til at finansiere fælles projekter med eksterne interessenter. Dette har skabt øget fokus på at identificere eksterne samarbejdspartnere og har gearet RUC’s interne midler betydeligt. Samtidig har vi sat fokus på at begrænse indskrivningen af såkaldte privatister, dvs. ph.d.-studerende, der ikke er ansat på universitetet og således ikke modtager løn, og som har lavet individuelle aftaler mht. betaling afuddannelsesafgift. Årsagen til, at antallet af privatister ønskes begrænset er, at disse personer som regel ikke færdiggør deres projekter, fordi de har fuldtidsarbejde andet steds, og fordi de kun har begrænset tilknytning til forskningsmiljøerne.

Vi arbejder fortsat med den udfordring, at der er forholdsvis lang implementeringstid fra stipendier bevilges til der faktisk starter en ph.d.-studerende. Implementeringstiden kan være svær at forkorte pga. nødvendigheden af en god rekrutteringsfase og et spørgsmål om timing især i forhold til udenlandske ph.d.-studerende. Til gengæld har vi arbejdet på at være bedre til at overbooke og således sikre et højt aktivitetsniveau, der ikke påvirkes af, at der kan være planlagte stipendier, der ikke realiseres. Desuden arbejder vi på at blive bedre til at igangsætte ph.d.-stipendier ud fra strategiske overvejelser omkring hvilke forskningsområder har særligt potentiale, og hvor vi kan rekruttere de bedste kandidater. Denne øvelse kræver et godt kendskab til de forskellige miljøers aktiviteter og deres forventede hjemtagning af midler i en 1-2 årig tidshorisont.

• Udviklingsmål nr. 9: Iværksætteri
  Styrelsen anmoder venligst om en uddybende redegørelse for de konkrete initiativer, RUC har iværksat for at nå op på de aftalte mål i de kommende år.

I 2008 blev der etableret en meritgivende kursusrække i innovation og iværksætteri tilknyttet fagene Virksomhedsstudier/Virksomhedsledelse på CBIT. I 2009 – ved etableringen af RUCinnovation – blev kurset forankret i den nye enhed med henblik på at tænke kurset sammen med de andre innovation- og iværksætteriaktiviteter, der her var på bedding. Med udgangspunkt i et ønske om gøre sådanne meritgivende kurser til et tilbud til alle universitetets studerende, blev der ved opstart af kurset igangsat en dialogrunde med universitetets andre fag. Formålet var at få afdækket muligheden for, at også andre studerende kunne deltage i kurset på CBIT eller at fagene alternativt selv etablerede lignende kurser. Dialogen viste, at en række fag allerede har en struktur præget af valgfrihed, hvilket betyder, at nogle studerende har mulighed for at tilvælge meritgivende aktiviteter inden for feltet. Som eksempler på fag kan nævnes ISGs uddannelser.
I regi af RUCinnovation er der netop oprettet et studentervæksthus, der har til formål at tilbyde de studerende en lang række aktiviteter inden for innovation og iværksætteri, bl.a. kurser, mentorordninger og en workshopbaseret forretningsplanskonkurrence. Ideen er, at disse aktiviteter skal indarbejdes som meritgivende tilbud til de studerende.
Det skal generelt understreges, at det på nuværende tidspunkt er omstændigt at ændre de enkelte studieordninger, da fagene hele tiden er tvunget til at tage stilling til, hvilke konsekvenser en eventuel ændring vil have for fagets integritet, profil, indhold og mulighed for akkreditering. Afslutningsvis – og af central betydning – skal nævnes det igangværende arbejde med at gennemføre en uddannelsesreform på RUC. Den nye uddannelsesstruktur er på både bachelor- og kandidatniveau præget af en stor grad af valgfrihed for den enkelte studerende. Det betyder, at de studerende vil have rig mulighed for at tilvælge mere praksisrettede studieelementer såsom virksomhedspraktik og kurser i innovation og iværksætteri. Når den nye uddannelsesstruktur er en realitet vil det med stor sandsynlighed være med den konsekvens, at alle studerende har mulighed for at tilvælge et meritgivende studieelement inden for innovation og iværksætteri.

• Udviklingsmål nr. 10a: Antal ind- og udrejsende studerende
  Antallet af indrejsende er faldet med 21 %, mens antallet af udrejsende er faldet med 3 %. Styrelsen anmoder venligst om en redegørelse for de konkrete initiativer, RUC har iværksat for at øge antallet af udrejsende studerende.

RUC har igennem de seneste 2 år arbejdet aktivt på at få flere oversøiske partnere i porteføljen såvel amerikanske som kinesiske partnere, bl.a. for at kunne imødekomme studerendes stigende interesse i udvekslingsdestinationer udenfor Europa. En stor del af stigning i udgående mobilitet skal dog også ses på baggrund af indførelsen af udlandsstipendieordningen, som RUC har promoveret aktivt. Indførelsen af udlandsstipendieordningen har dels betydet, at flere RUC studerende har kunnet komme på studieophold på oversøiske institutioner, som RUC ikke har udvekslingsaftale med, dels at flere RUC studerende har kunnet komme på studieophold hos populære Europæiske partnere.

Revision

• Universitetet bedes om at redegøre for, om de af Rigsrevisionen påpegede forhold er afklaret, og hvad man har gjort for at sikre, at der ikke fremover opstår problemer med disse forhold.

Manglende afklaring af ansvars- og opgavefordeling:

Der er i forbindelse med implementeringen af Navision Stat 1. januar 2009, fokuseret på afstemningerne og ansvarsopdelingen mellem regnskab og løn. Det vil inden årsafslutningen for 2009 være beskrevet hvem og hvilken afdeling/enhed, der har ansvaret for afstemning af alle statusposter i regnskabet. Det vil samtidig blive beskrevet, hvem der har ansvaret for rettelser af især lønstatus poster. I den forbindelse planlægges ibrugtagning af afstemningsmodulet i Navision Stat, Det bemærkes dog, at afstemningsmodulet er ibrugtaget på udvalgte statusposter, svarende til ca. 60 % af alle statusposter.
Arbejdet er bl.a. forankret i en intern arbejdsgruppe mellem personaleafdelingen og CFTM.

Det kan videre nævnes, at RUC’s revisor i forbindelse med løbende revision 2009 har givet udtryk for, at de nye forretningsgange i relation til interne afstemingsprocedurer er en væsentlig styrkelse af det interne kontrolmiljø.

Åbenstående projekter:

Roskilde Universitet prioriterer projektområdet, og der pågår pt. et større arbejde med at gennemgå samtlige projekter for en risikovurdering samt lukke projekter der er afsluttede. Arbejdet forventes at vare resten af 2009. En arbejdsgruppe undersøger endvidere muligheden for at udvide NS med et projektmodul med henblik på at forbedre projektadministrationen. Som forberedelse til at benytte et eventuelt projekt/sagsmodul i Navision Stat, er der også igangsat et arbejde med at samle alle stamdata i ét register (Excell). Når dette arbejde er fuldendt, forventelig forår 2010, vil samtlige projektejere blive forespurgt om korrektheden af deres projekters juridiske og økonomiske status.

IT-kontroller

Der henvises til pkt. 3

Særligt om IT-sikkerheden

• IT-kontroller

Det er korrekt at de interne it-kontroller i en vis grad har baseret sig på uformelle aftaler, denne uhensigtsmæssighed søges nu rettet via målrettede service aftaler mellem Institutterne og Campus-IT, i samme forbindelse udfærdiges beredskabsplaner.

Arbejdet med en It-strategi er igangsat og forventes færdig første halvår 2010.

It-sikkerhedspolitikken har ikke været fult dækkende i henhold til DS-484, og det skyldes primært manglende procedure og forretningsgange på enkelte områder. For at råde bod på disse forhold har It-sikkerhedskonsulenten nu taget fat i de berørte afdelinger, for sammen at få dokumenteret evt. manglende procedure, det kan nævnes at Personaleafdelingen er ved at udvide forretningsgangene vedr. ansættelse af betroet personale, som direkte henføre til punkt 8 i It-sikkerhedspolitikken.
Andre mangler i It-sikkerhedspolitikken bunder delvist i manglende værktøjer til central kontrol af den decentrale It-platform, i dette tilfælde arbejdes der på implementere ZENworks, hvilket vil give administratorerne mulighed for at opdatere, fejlrette og indføre politikker for anvendelse af den enkelte computer, dog primært for ansatte med en windows maskine.
Alene anvendelsen af ZENworks vil halvere antallet af mangler i It-sikkerhedspolitikken, da styringen dermed vil kunne beskrives og kontrolleres.

For at sikre det fortsatte arbejde med It-sikkerhed og DS-484 har Roskilde Universitet i 2009 ansat en fuldtids It-sikkerhedskonsulent, og ud over ovenstående opgaver vil konsulenten ligeledes igangsætte en risikovurdering af de enkelte Institutters forskningsdata, disse risikovurderinger og data klassifikationer vil danne grundlag for en risikoanalyse. Risikoanalysen skal vise hvilke forsknings områder og Institutter der trænger til sikring og backup af data. Desuden er det planen fremadrettet at få forskningsprojekter til at dokumentere anvendelse og håndtering af deres data på et langt tidligere tidspunkt, og mere hensigtsmæssig måde end det sker i dag, ligeledes skal krav til dokumentation også sikre awareness om It-sikkerhed.

Bilag 3: Udvikling af Roskilde Universitets uddannelsesstruktur udarbejdet af Roskilde Universitet

ROSKILDE UNIVERSITET

Uddannelses- og Forskningsafdelingen

Internt notat
4. november 2009

Udvikling af RUC's uddannelsesstruktur
Pkt. 5 på dagsorden for møde den 18. 11. 2009 mellem RUC og UBST

Nugældende regler:

1. Modulstruktur

Bacheloruddannelserne:

RUC’s bacheloruddannelser består pt. overordnet set af 2 års basisstudier (120 ECTS) efterfulgt af 2 semestres studier (2*30 ECTS) på enten to forskellige fag eller – for visse særlige uddannelser – 2 semestres studier på ét fag/fagområde (1-fagsbacheloruddannelse). I de 2 års basisstudier indgår 2 specialkurser (2* 7,5 ECTS), der forbereder den studerende til de efterfølgende overbygningsfag.

Kandidatuddannelserne:

RUC har to typer af kandidatuddannelser. A. Kombinationskandidatuddannelser, der består af 2 års studier fordelt ligeligt mellem to fag. B. 1-fagskandidatuddannelser, der består af 2 års studier inden for et fag eller fagområde.

Strukturen er fremstillet grafisk i vedlagte bilag 1.

2. Studieordningsstruktur

RUC har med hjemmel i uddannelsesbekendtgørelsens § 69 udarbejdet et sæt ”fællesregler”, der sikrer en sammenhængende uddannelsesstruktur, idet de bl.a. dels fastlægger den overordnede uddannelsesstruktur for henholdsvis bacheloruddannelser og kandidatuddannelser og dels stiller supplerende krav til studieordningerne.

Bacheloruddannelserne:

Bachelorstudierne reguleres – udover af nævnte fællesregler – af dels studieordningen for det basisstudium, som den studerende er optaget på gennem KOT’ten, og dels studieordningerne for de to overbygningsfag, som den studerende vælger at læse på efter basisstudierne. (Hvis den studerende læser en 1-fagsbacheloruddannelse.

Kandidatuddannelserne:

Kandidatstudierne reguleres – udover af nævnte fællesregler – af studieordningerne/studieordningen for de(n) fag, som den studerende har valgt skal indgå i kandidatuddannelsen.

3. Studienævnsstruktur

Fællesreglerne udarbejdes under rektoratet med inddragelse af Akademisk Råd og dettes underudvalg ”Uddannelses- og Forskningsudvalget”.

Bacheloruddannelserne:

Hvert basisstudium har et basisstudienævn. De fleste overbygningsfag har eget studienævn. Dog er der enkelte studienævn, der dækker flere fag. F.eks. dækker Studienævnet for fremmedsprog fagene engelsk, tysk og fransk.

Kandidatuddannelser:

De fleste kandidatfag har eget studienævn. Dog er der enkelte studienævn, der dækker flere fag. F.eks. dækker Studienævnet for fremmedsprog fagene engelsk, tysk og fransk.

4. Forholdet til uddannelsesbekendtgørelsen

Efter ministerens udstedelse af bkg. nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor– og kandidatuddannelser ved universiteterne igangsatte Roskilde Universitet et udvalgsarbejde med henblik på at sikre en hurtig og korrekt gennemførelse af de nye regler, idet universitetets daværende uddannelsesstruktur ikke var i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav.

En af hovedproblemstillingerne var at sikre en klar afgrænsning af bacheloruddannelserne, herunder at kandidatuddannelser ikke kan påbegyndes før en relevant bacheloruddannelse er gennemført.

Da det i slutningen af 2004 eller begyndelsen af 2005 viste sig, at umuligt at gennemføre en mere endelig uddannelsesreform i tide inden optaget af bachelorer pr. 1. september 2005, valgte universitetet at udarbejde et sæt midlertidige fællesregler (interimordningen), der sikrede det nødvendige retsgrundlag i overensstemmelse med bekendtgørelsen, indtil de mere endelige fællesregler kunne vedtages. De midlertidige fællesregler, der blev udstedt den 2. marts 2005, sikrede bl.a. en klar adskillelse mellem bachelor- og kandidatuddannelser, samt gennemførelse af reglen om, at en bacheloruddannelse skal være bestået forud for påbegyndelse af kandidatstudier. Et link til reglerne kan findes på denne side: http://www.ruc.dk/ruc/internesider/regelsamling/ under linket ”Interimordningen”.

De endelige fællesregler blev udstedt den 5. december 2005 med henblik på ikrafttræden pr. 1. september 2006 for bachelorstuderende og 1. september 2008 for kandidatstuderende. Reglerne er senere ændret. Links findes på ovennævnte side. Med disse fællesregler blev der bl.a. indført krav om gennemførelse af specialkurser som en del af basisstudierne. Specialkurserne indgår som en integreret del af basisstudieordningerne, men udbydes af overbygningsfagene. Det fremgår af overbygningsfagenes studieordninger, hvilke specialkurser, der kan gennemføres som led i en bacheloruddannelse med faget. Hermed øges sammenhængen og progressionen i uddannelsesforløbet.

Herudover sikres progressionen gennem de optagelseskrav, der stilles i studieordningernes bestemmelser vedrørende optagelse på kandidatuddannelserne. Endelig indeholder nogle af studieordningerne krav om, at modulerne skal gennemføres i en bestemt rækkefølge.

Under forberedelsen af fællesreglerne har universitetet lagt stor vægt på at sikre en korrekt implementering af uddannelsesreglerne og har derfor ved flere lejligheder drøftet uddannelsesbekendtgørelsens muligheder og begrænsninger med UBST.

Der er med ovennævnte fællesregler skabt en struktur, der sikrer, at de studerende kan gennemføre sammenhængende bacheloruddannelser og kandidatuddannelser, samt at kandidatuddannelser ikke kan påbegyndes før en relevant bacheloruddannelse er gennemført. Samtidig er det sikret, at uddannelsesbekendtgørelsens mere detaljerede krav opfyldes. Det fremgår i øvrigt af studieordningerne for kandidatuddannelserne, hvilke krav en bacheloruddannelse skal opfylde for at give adgang til en kandidatuddannelse med faget.

Uddannelsesreform på RUC

Indledning:

Roskilde Universitet ønsker at videreudvikle universitetets nuværende uddannelsesstruktur, dels for at sikre en endnu bedre gennemførelse af hensigterne med Bologna-processen og dels for at sikre, at universitetets bachelor- og kandidatuddannelser fortsat udgør et fremtidssikret og attraktivt alternativ inden for universitetslovgivningens rammer til de uddannelser, der udbydes på andre universiteter. Universitetet har derfor i nogen tid forberedt en reform af den gældende uddannelsesstruktur.

Hovedprincipper for RUC’s 2011 uddannelsesreform

Bacheloruddannelser

• Brede tværvidenskabelige bacheloruddannelser, der kan føre til flere kandidatuddannelser, inden for og mellem hovedområderne HUM, SAM, TEK og NAT og som er efter internationale standarder gode grunduddannelser på forkant med arbejdsmarkedet.
• Bacheloruddannelser med forskningsbaseret undervisning med vægt på metodiske kompetencer og på muligheder for praktik og udlandsophold.
• Bacheloruddannelsens første år er et sammenhængende forløb inkl. to projekter og grundkurser.
• Alle bacheloruddannelsers studerende gennemfører i løbet af 2. og 3. studieår fagprojekter og specialkurser inden for to fagområder inden for universitetets vifte af kandidatfagområder.
• Hvor det ene fagområde skal ligge inden for bacheloruddannelsens hovedområde, kan det andet fagområde ligge inden for et andet hovedområde.
• Fagprojekter og alle special- og metodekurser udbydes på tværs af bacheloruddannelser, med beskrevne anbefalede forudsætninger.
• Modellen bygger pt. på, at alle bacheloruddannelser er kombiuddannelser (med mulig undtagelse for HA) – men det står fortsat åbent om der samtidig kan være mulighed for et-fagsbacheloruddannelser.

Kandidatuddannelser

• RUC udbyder to typer af tværvidenskabelige kandidatuddannelser:
  • Kombinationsuddannelser som kombinerer to fag.
  • Ét-fagsuddannelser inden for et tværfagligtområde
• Èt-fagskandidatuddannelser består af 4 moduler, hvoraf et modul bør indeholde muligheder for at vælge metodiske kurser, praktikforløb eller andre praksisrettede forløb (entreprenørskab mv.) på tværs af RUCs kandidatuddannelser.
• RUC prioriterer, at kandidatuddannelser på engelsk fortrinsvis udvikles som hele uddannelser (”færdigpakkede”), der er attraktive at søge ind på for bachelorer fra udland og indland. Kandidatuddannelser – på dansk eller engelsk – kan også rette sig mod rekruttering af professionsbachelorer.
• Studieordningerne vil (fortsat) skulle indeholde bestemmelser om, hvilke faglige forudsætninger, der kræves opfyldt før adgang til kandidatstudier på det pågældende fag.

De påtænkte strukturer er fremstillet grafisk i vedlagte bilag 2.

Afgørende forskelle mellem den nuværende struktur og reformforslaget

Reformforslaget adskiller sig på væsentlige punkter fra den nuværende struktur. Reformforslaget medfører således:

• 1. Genuint tværvidenskabelige bacheloruddannelser
  • 1a. De studerende påbegynder allerede 2. år deres bachelorfag.
  • 1b. Vægtfordelingen mellem de generelle og de specifikt faglige dele af bacheloruddannelsen er ændret, således at de specifikt faglige dele har mere vægt.
  • 1c. Bachelorprojektet afrunder hele uddannelsen/begge overbygningsfag.
  • 1d. Hver bacheloruddannelse giver adgang til flere kandidatuddannelser.
  • 1e. Bacheloruddannelsen styres af ét bachelorstudienævn, som har uddannelsesmæssigt ansvar og indflydelse på hele bachelorforløbet. (Selv om det er kandidatstudienævnene som er ansvarlige for det faglige indhold i den fagspecifikke del, er det stadig bachelorstudienævnet som sætter de uddannelsesmæssige mål for den fagspecifikke del. Dette giver store muligheder for, at

• - i stedet for bacheloruddannelser bygget af 2 års basis + 2 fagmoduler i uddannelsens 3. år – samt en styringsstruktur med 3 studienævn.

• 2. Kandidatuddannelser med mere fokuseret afslutning
  • 2a. Studerende på to-fags-kandidatuddannelser har lige mange ECTS i begge fag, forud for specialet.
  • 2b. Flere tværvidenskabelige, sammenhængende ’et-fag’ kandidatuddannelser, herunder evt. uddannelser rettet mod studerende, der ønsker at læse på et fremmedsprog.
  • 2c. Færre kandidatuddannelsesstudienævn.

• - i stedet for f.eks. kandidatuddannelser, hvor et-fags-speciale i en to-fags-uddannelse bliver skrevet på det fag, man har læst mindst (- når specialearbejdet fraregnes).

• 3. Mere valgfrihed og praksisorientering i uddannelsen
  • 3a. Valgfri studieelementer på bacheloruddannelsen. De studerende får betydeligt bedre muligheder for at bringe studieelementer fra andre fag- og hovedområder ind i deres uddannelse.
  • 3b. Valgfri studieelementer på et-fags-kandidatuddannelser, se under 3a.
  • 3c. Valgfri studieelementer kan vælges på tværs af hovedområder / kandidatfag. Der kan vælges praktikforløb, entreprenørskab og andre praksisorienterede studieelementer.

• - i stedet for begrænsede muligheder for at vælge kurser, entreprenørskab m.v. uden for de gældende studieordningers normale udbud. Muligheder, der typisk forudsætter behandling af dispensationsansøgninger m.v.

ROSKILDE UNIVERSITET

Uddannelses- og Forskningsafdelingen

Internt notat
21. september 2009
(m. rettelser af 30. oktober 2009)

Regelforenkling – bidrag til afbureaukratisering
(Til brug og udlevering ved møde med Helge Sander)

Universitetet ønsker at følgende uddannelsespolitiske punkter drøftes på mødet og efterfølgende overvejes af ministeren:

1. Bachelorhegn

Bachelorhegnet hindrer, at en bachelorstuderende, der mangler en mindre del af bachelorstudiet får adgang til at påbegynde en kandidatuddannelse. Det er uhensigtsmæssigt for den studerende og for samfundet, da det forlænger den samlede studietid.

2. Supplering forud for kandidatstudier

Kravet om selvbetaling og ingen SU har medført, at antallet af studerende, der siger nej-tak til et tilbud om optagelse direkte på en kandidatuddannelse, er steget væsentligt. Flere af disse har tilkendegivet, at de ikke har råd til at finansiere suppleringen selv. Det mindsker antallet af unge, der færdiggør en kandidatuddannelse og begrænser mobiliteten blandt bachelorer. Det synes også at stride mod gratis-princippet.

3. Adgang til bachelorstudier

a) Det er Roskilde Universitets ansvar at sikre, at de studerende, der optages får en uddannelse på højeste niveau. Der er derfor også vigtigt, at universitetet har frie hænder til at bestemme, hvilke kvalifikationer, der er nødvendige for at en ansøger kan gennemføre en af universitetets bachelor- eller kandidatuddannelser. Der er ingen garanti for, at de centralt fastsatte rammer er de mest hensigtsmæssige.

b) En studerende, der optages på en af RUC’s bacheloruddannelser skal gennemføre først to års basisstudium, derefter et halvt års studier på hvert af to overbygningsfag. Adgangsbekendtgørelsen stiller i dag specifikke adgangskrav både i forhold til optagelse på basis og efterfølgende i forhold til de valgte overbygningsfag. Det er uhensigtsmæssigt for de studerende, at de bliver mødt med supplerende krav efter optagelsen.

4. Akkreditering og godkendelse af nye uddannelser

Det eksisterende akkrediteringssystem, som bygger på uddannelsesakkreditering, gør det meget svært for RUC at reagere hurtigt på de uddannelsesbehov, der løbende opstår i samfundet.

Bilag til kapitel 8 udarbejdet af RUC

Bilag 4a: Roskilde Universitet status november 2009

ROSKILDE UNIVERSITET

Universitetsdirektøren

Internt notat
28. oktober 2009

Roskilde Universitet - Status november 2009

Den 23. september 2009 fik RUC ny rektor, idet institutleder på RUC, professor dr. phil. Ib Poulsen tiltrådte som rektor. Pt. består rektoratet således af rektor Ib Poulsen, prorektor Henning Salling Olesen og universitetsdirektør Peter Lauritzen. Stillingen som prorektor vil blive slået op inden for kort tid med henblik på nybesættelse i begyndelsen af 2010.

Ud over rektoratet består universitetets øverste ledelse af Universitetsledelsen, sammensat af rektoratet, de 6 institutledere og overbibliotekaren.

RUC's bestyrelse består af 9 personer med Christian S. Nissen som bestyrelsesformand.

I det følgende vil der blive givet en kort status for vigtigste temaer i forhold til RUC lige nu. En del af det følgende baserer sig også på RUC’s bidrag til universitetsevalueringen.

Fakta:

Studenterbestand pr. 1. oktober 2009: 8.341 studerende

Antal ansatte pr. oktober 2009: 773 årsværk

Omsætningsforventning i 2009: ca. 683 mill. kr.

Egenkapital pr. 1. januar 2009: + 6,1 mio. kr. inklusiv bunden opsparing men eksklusiv statsforskrivning

Siden 2007 har der været tre store udviklingsområder på RUC.

• a) Udvikling af en strategi med henblik på RUC's placering i universitetslandskabet efter de mange fusioner i 2006/07.
• b) Etablering af en sund økonomi og en budget og økonomistyrigsmodel til dette.

Ad a) RUC i det samlede universitetslandskab

Roskilde Universitet indgik i modsætning til de fleste andre universiteter ikke i nogen fusion i 2006-07. RUC har på den baggrund gennemført en vurdering af sin fremtidige placering i det danske universitetslandskab. Det har i den forbindelse i rektorat og bestyrelse været vurderet, om RUC på længere sigt skulle søge en institutionel sammenlægning med et af de andre universiteter. Men man har i stedet valgt at udforme en strategi der bygger på, at RUC fortsat skal udfylde en selvstændig og nyskabende rolle i det samlede universitetssystem. Det skyldes især følgende hensyn og betragtninger:

• I sit udgangspunkt var RUC i sine første år på mange måder ved sin satsning på bl.a. forsknings- og uddannelsesmæssig tværfaglighed, projektarbejdet og gruppeundervisning i opposition til den gængse uddannelses- og forskningstænkning på datidens etablerede universiteter. Siden har det udviklet sig til et frugtbart forhold præget af inspiration og gensidig komplementaritet. RUC ønsker at videreudvikle dette samarbejde mellem de øvrige forskningsbaserede universiteter med hver sine særpræg og styrkesider. Det er på den baggrund RUC’s ønske og mål at medvirke til at udvikle og bygge bro mellem uddannelses- og forskningsmiljøer på tværs af institutionelle grænser
• Selv om RUC efter universitetssammenlægningerne nu hører til blandt de mindre danske universiteter, har det med sine 8.341 studerende, . 773 ansatte (årsværk), heraf ca. 430 videnskabelige medarbejdere (årsværk) og en årlig omsætning på ca. 650 mio. kr. en størrelse, som svarer til mange velfungerende og velmeriterede udenlandske universiteter. RUC’s størrelse giver således ikke i sig selv anledning til at overveje en fusion med et andet universitet.
• RUC kan som sagt i en international sammenhæng ikke betragtes som et lille universitet. Det er desuden universitetets faste beslutning at opretholde universitetets nuværende karakter af et flerfakultært universitet dækkende humaniora, det samfundsfaglige område, naturvidenskab og det tekniske område. Men det er samtidigt indlysende, at RUC ikke kan dække alle forsknings- og uddannelsesfelter på samme høje niveau. Derfor vil det i fremtiden være nødvendigt at kombinere en intern prioritering af ressourcer og RUC’s særlige kompetencer med et tæt, fagligt samarbejde med andre uddannelses- og forskningsinstitutioner, både i Danmark og i udlandet. Det er på den baggrund tilfredsstillende, at RUC’s øgede indsats inden for hele internationaliseringsområdet, herunder studenterudvekslingen med udenlandske universiteter nu bærer frugt.
• RUC har i de senere år også udviklet et tæt samarbejde med offentlige og private organisationer og virksomheder i Region Sjælland, og der ligger en stor og vigtig opgave i at videreudvikle denne regionale funktion, som rummer et stort potentiale både uddannelsesmæssigt og inden for vidensspredning. RUC er imidlertid, med den geografiske tætte placering til København og de mange videregående uddannelsesinstitutioner, som befinder sig der, ligesåvel en del af hovedstadsregionen, og har med sit særpræg sine egne internationale samarbejdslinjer. Det er ikke i modstrid med den regionale forankring. Tværtimod kan man sige, at funktionen som regional videncenter i høj grad beror på universitetets nationale og internationale udblik og kontaktflade.

På denne baggrund formulerede RUC i 2007/08 en ny vision for universitetet, ”RUC 2020”. Hovedtrækkene heri er en ajourføring og videreudvikling af RUC’s særpræg og særlige styrker inden for det samlede danske universitetssystem. Denne fremtidige rolle er blevet formuleret som RUC’s ”Apple-strategi”. RUC’s styrke og fremtid ligger i at være anderledes end de andre universiteter. At lægge særlig vægt på det udviklende og eksperimenterende. Her kan RUC’s begrænsede størrelse (i forhold til de øvrige danske universiteter) give en unik mulighed for at udvikle rollen som et internationalt orienteret dansk udviklings- og forsøgslaboratorium for universitetsundervisning og forskning.

Denne rolle skal baseres på en videreudvikling – og dermed også en udfordring - af RUC’s nuværende særtræk, de brede tværfaglige uddannelser, problemorienteret forskning, stærk vekselvirkning mellem forskning og uddannelse, fleksible uddannelser etc.

Universitetet er på denne baggrund i gang med en videreudvikling af studiestrukturen og det særlige uddannelseskoncept, som bl.a. bygger på en optimal udnyttelse af fordelene i Bologna-processen. Her tænkes bl.a. på en en omlægning af den nuværende 2+1 model (2-årig basis uddannelse + 1-årig overbygning til bachelor) til etableringen af et antal 3-årige tværfaglige bacheloruddannelser, samt etablering af 2-årige kandidatuddannelser, der også er attraktive for bachelorer fra andre universiteter i Danmark og udlandet, samt for professionsbachelorer. Samarbejdet med professionshøjskolesektoren tillægges i det hele taget stor vægt, og omfatter også en systematisk udvikling af forskning i professionsuddannelse og de professionelle arbejdsfelter som understøtter uddannelsessamarbejdet.

I lyset af de transmissionsomkostninger, universitetsfusionerne nogle steder har medført, oplever RUC det alt i alt som en betragtelig fordel ikke at være involveret i de omstillinger, som en fusion indebærer. RUC har i denne situation bevaret sin innovationsevne og bevægelighed også i andre henseender. Det har bl.a. medført en forstærket satsning på andre stærke eksterne samarbejdsflader i forskning og vidensformidling: Regionen, professionshøjskolesektoren, den danske bistandsindsats og en række internationale initiativer. RUC har således indgået værdifulde aftaler med en række udenlandske universiteter, bl.a. i Kina, og har på den hjemlige front med støtte fra Vækstforum Sjælland etableret RUCInnovation, en særlig afdeling for vidensformidling og samarbejde mellem universitetet og regionens virksomheder og institutioner.

Det hører imidlertid med til det samlede billede, at RUC’s ressourcemæssige særstilling i sammenligning med de fleste andre danske universiteter udgør en meget betydelig begrænsning på universitetets udviklingsmuligheder. Her tænkes først og fremmest på det forhold, at RUC’s tildeling af basismidler til forskning i mange år har været på et markant lavere niveau (i forhold til undervisningsbevillingen) end gennemsnittet af samtlige universiteter. Det nedsætter naturligvis mulighederne for kreative og innovative nye initiativer og store samlede satsninger, ligesom det indirekte belaster undervisningsmiljøet og nedslider både det administrative og videnskabelige personale. Det er derfor et afgørende mål for RUC, at der i de kommende år bliver rettet op på denne historiske, strukturelle skævhed.

Ansattes og studerendes indflydelse

RUC har siden sin etablering været kendetegnet ved en – også i sammenligning med de øvrige universiteter - meget åben beslutningskultur, der i høj grad har inddraget medarbejdere og studerende i alle beslutninger. Den nye styreform, der blev etableret ved universitetsloven i 2003 med bestyrelse og ansatte ledere har været en udfordring for denne kultur. Det vil i de kommende år være en vigtig opgave for RUC’s ledelse at finde en balance mellem at kunne forene det værdifulde i traditionen med den nye styreforms krav til og muligheder for en højere grad af strategisk ledelse og handlekraft.

Frihedsgrader

Der er over de sidste år foregået en intens diskussion af universiteternes frihedsgrader efter den nye universitetslov. Denne diskussion bør efter universiteternes opfattelse fortsætte og nedenfor skal anføres nogle hovedsynspunkter fra RUC.

RUC finder denne diskussion så væsentlig at der vedlægges det notat af 25. maj 2009 om frihedsgrader for universiteterne, som RUC indsendte til UBST.

RUC’s ledelse er fuldt opmærksom på, at den overordnede styreform med universiteterne som selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, som blev fastlagt med universitetsloven i 2003, bygger på en balance mellem to til dels modstridende hensyn. På den ene side kravet om en udstrakt frihed og uafhængighed mellem staten og universiteterne og på den anden side en sikring af, at samfundets krav til universiteternes virke tilgodeses, og at de af Folketinget fastsatte økonomiske rammer overholdes. Også i perioden før den nye universitetslov gjorde samme problemstilling sig på mange måder gældende.

RUC’s rektorat og bestyrelse anerkender den betydelige indsats, der i de senere år er gjort i et samarbejde mellem ministeriet og universiteterne for at få ryddet op i og forenklet de mange regelsæt og forskrifter, som både omfatter resterne af et tidligere tæt regelstyre og nye forskrifter der i tidens løb er groet frem og ofte hæmmer den principielt mere rigtige og enkle mål- og rammestyring, der synes at ligge til grund for universitetslovens styringstænkning. Der hersker ingen tvivl om, at ”det daglige liv” på RUC af både ledelse, ansatte og studerende ofte opleves som unødigt tynget af mange styrende og tidsrøvende regler og procedurekrav. Derfor er det fortsatte arbejde med regelsanering yderst påkrævet. Det hører imidlertid, når ret skal være ret, nok med til dette billede, at en del af denne problematiske ”overstyring” kan henføres til, at der af universitetet selv i tidens løb er truffet beslutninger og skabt interne regelsæt og forskrifter, som også har behov for en regelsanering. I det arbejde med en nyudvikling af RUC’s uddannelsesstruktur, som er omtalt ovenfor, vil hensynet til en forenkling af interne regler og administrative procedurer blive tillagt stor vægt.

Når dette er sagt, skal der imidlertid her peges på et grundlæggende problem i det samlede styringsmæssige set-up og samspil mellem staten og universitetet. Universiteterne er i de senere år i stadig stigende omfang blevet styret ud fra to principielt meget forskellige og svært forenelige styringssystemer.

Det ene er introduktionen af markedslignende mekanismer, som det f.eks. gør sig gældende ved taxameterfinansieringen (og den dertil relaterede konkurrence om at tiltrække studerende og bestræbelserne for, at de gennemfører deres uddannelse til normeret tid), tildelingen af basismidler til forskning (hvor også den hidtidige 50-40-10 model rummer præstationsorienterede elementer) og konkurrencen om de eksterne forskningsmidler fra diverse råd og private fonde mv. Herved tilskyndes universitets ledelse og medarbejdere gennem de særlige incitamentsstrukturer til at handle ansvars- og ressourcebevidst i tilrettelæggelse af universitets opgaveløsning og arbejdsgange. Dårlige studier og utilfredse ”kunder” vil ramme universitetet på studentertilgangen og dermed på ”pengepungen”. Det samme gælder en utilfredsstillende forskningsindsats, både kvalitativt og kvantitativt. Dette styringsregime giver bestyrelse og daglig ledelse et stort ansvar, men forudsætter samtidig, at der er et reelt og betydeligt ledelsesrum at handle i, for at dette ansvar kan løftes og udnyttes på en tilfredsstillende måde. Herved tilskyndes ikke bare til rationel adfærd men også til lokal innovation og nytænkning - og frugtbar mangfoldighed, differentiering og forskellighed i opgaveløsningen universiteterne imellem.

Det andet styringssystem er reguleringen ved hjælp af regler, fastsat af Folketing og minister, det der i ovennævnte notat omtales som ”juridiske virkemidler”. En lang række rimelige hensyn tilsiger, at staten gennem fastsættelse af regler må sikre sig, at universitetet løser deres opgaver i overensstemmelse med en række overordnede mål, økonomisk mådehold, hensyn til ligelig behandling, retssikkerhedsprincipper osv. Hver eneste af de regler, der nu saneres i, er formentlig i sin tid skabt for at tilgodese sådanne fornuftige hensyn. Men regelstyring bevirker, også i tilfælde, hvor det ikke er tilsigtet, at der fremkommer landsdækkende ensartethed, hvilket giver et indskrænket ledelsesrum og mindre lokal ansvarlighed for ledelserne på de enkelte universiteter. Et reelt ansvar bygger også på en kalkuleret risiko for at træffe uhensigtsmæssige beslutninger.

I universiteternes dagligdag er der mange eksempler på konflikten mellem de to styringssystemer. Her skal der blot peges på et par eksempler, som RUC’s ledelse finder uhensigtsmæssig. Forbuddet mod bestemte prøveformer (gruppeeksamen) er en direkte hindring for en optimal evaluering af RUCs uddannelser – en evalueringsform som gennem tre årtier er blevet kendt og anerkendt af såvel censorkorps som aftagere, og som vurderer nogle af de centrale ”produkt-kvaliteter” ved RUCs uddannelses-output. Ligeledes er den særlige danske implementering af Bologna-processen med et ”bachelorhegn” i direkte modstrid med bestræbelserne på at effektivisere studieforløbene, idet de studerende ganske hyppigt tvinges til at udsætte starten på et kandidatstudium, fordi de mangler mindre dele af bacheloreksamen.

Indføringen af en akkrediteringsinstitution kan principielt anskues som et led i en overgang fra central styring til markedsstyring. I praksis opfattes det nu gældende dobbelte godkendelsessystem som ”livrem og seler”, og akkrediteringen indeholder fortsat en faglig indholdsstyring frem for en vurdering af uddannelsernes helhed. I udbuddet af nye uddannelser og den løbende kvalitetskontrol er der gennem taxameterfinansieringen stærke incitamenter for universitetsledelserne til at sikre, at uddannelserne får den nødvendige studentersøgning, og at kandidaterne efterfølgende kan finde beskæftigelse. Det tilsiger både uddannelsesmæssig nytænkning og ansvarlighed såvel over for de studerende (”kunderne”) som i relation til universitetets økonomi. Men akkrediteringen af nye uddannelser er stadig tilrettelagt så dette ansvar løftes op til en central instans.

Konkret har disse elementer af central styring medført problemer, idet RUC’s særlige uddannelsesstruktur og undervisningsformer bliver vurderet efter samme læst som uddannelserne på de (i denne sammenhæng) mere traditionelle universiteter. RUC’s ledelse er i en dialog med Akkrediteringsrådet for at finde måder at løse dette problem på, og vi håber, at der herigennem kan skabes en akkrediteringsform, der gør det muligt for universitetet at agere optimalt i forhold til uddannelses- og arbejdsmarkedet.

Ad b.) Etablering af en sund økonomi og en budget og økonomistyrigsmodel til dette.

Pr. 1. januar 2007 havde RUC en negativ egenkapital på minus 23,7 mio. kr. og et budget for 2007 der kun lige balancerede med et lille overskud på 2,8 mio. kr.

Som konsekvens heraf blev det et hovedindsatsområde for den nye ledelse at få vendt denne udvikling. Dette skete bl.a. via etablering af et helt nyt økonomirapporteringsværkstøj, så de økonomisk ansvarlige fra sommeren 2007 kunne få månedsrapporter, og som gjorde det muligt at få udarbejdet kvalificerede kvartals og halvårsprognoser. Endvidere blev ønske om en sund økonomi som en selvstændig målsætning kraftigt italesat.

Den store fokus på økonomi og vigtigheden af at få vendt den økonomiske udvikling har betydet, at RUC i 2007 og 2008 kom ud med overskud, så den negative egenkapital ved indgangen af 2007 på 23,7 mio. kr. er vendt til en positiv egenkapital på 6 mio. kr. ved indgangen til 2009. Altså en forbedring på knap 30 mio. kr. på 2 år. Dette har naturligvis ikke kunnet gennemføres uden en stor vilje til at bidrage fra alle på RUC og ikke uden et betydeligt pres på ressourcerne mange steder på RUC.

Det er forventningen, at RUC også kommer ud af 2009 med et overskud så opbygningen af den positive egenkapital kan fortsætte til et fornuftigt niveau.

Afslutning

Ovenfor blev Roskilde Universitets såkaldte ”Apple strategi” omtalt. Det er som nævnt RUC’s tanke at videreudvikle universitetets historiske rolle som et eksperimentelt og innovativt ”udviklings- og forsøgslaboratorium” for den danske universitetssektor. RUC’s relativt begrænsede størrelse, lange tradition for at gå nye veje og det tætte og frugtbare samarbejde med andre danske og udenlandske uddannelses- og forskningsinstitutioner taler for dette.

Rektorat og bestyrelse er indstillet på at arbejde videre med RUC’s ”Apple strategi” og vil derfor være interesserede i at indgå i et udviklingssamarbejde med ministeriet, hvor det undersøges, om der inden for nærmere afgrænsede områder kan gives RUC særlige frihedsgrader. En egnet ramme for et sådant samarbejde kunne være den kommende runde med fornyelsen af RUC’s resultatkontrakt, hvor der kunne sigtes mod en aftale om, hvilke mål RUC i kontraktperioden skal nå i det her omtalte udviklingsperspektiv, og samtidig på hvilke felter der kan gives RUC særlige frihedsgrader og ledelsesmæssigt lokalt handlerum.

Bilag:

• - RUC's notat af 25. maj 2009 om frihedsgrader.
• - RUC’s notat om uddannelsesreformen og uddannelsesstrukturen på RUC + øvrige bilag

Bilag 4b: Universiteternes frihedsgrader

ROSKILDE UNIVERSITET

Internt notat
25. maj 2009

Universiteternes frihedsgrader

RUC’s bemærkninger til UBST’s notat om universiteternes frihedsgrader (af 2. april 2009)

I RUC’s redegørelse til universitetsevalueringen (8. april 2009) blev der i afsnit 5 givet en kort, foreløbig kommentar til spørgsmålet om frihedsgrader, som i det følgende vil blive uddybet nærmere.

Indledningsvis skal det nævnes, at RUC fuldt ud kan tilslutte sig det kommende notat fra Danske Universiteter om samme.

RUC blev i 1970 planlagt efter "Lov om Danmarks Fjerde Universitet", med det sigte at udvikle en anden tilgang til undervisning og videnskab end den, der blev praktiseret på de daværende tre traditionelle universiteter. De første år for RUC var således præget af et helt nyt undervisningskoncept, der blandt andet indebar gruppearbejde og - eksamen, tværfaglighed, basisuddannelser og projektorientering. Mens disse undervisningskoncepter i 1972 var uortodokse og provokerende, har de traditionelle danske universiteter siden adopteret store dele af det oprindelige RUC-koncept. RUC har således været banebrydende i en udvikling, der bragte tværfaglighed og opblødning mellem fagdisciplinerne til Danmark, samtidig med at man skabte en accept af og udviklede gruppearbejde som akademisk form.

Det er på den baggrund nærliggende, at RUC i sin bevidste indsats for at udvikle og forbedre de forskningsbaserede bachelor- og kandidatuddannelser bygger videre på dette pionerarbejde og videreudvikler sin historiske rolle som et ”udviklings- og forsøgslaboratorium” for den danske universitetssektor. For at dette kan ske på en innovativ, eksperimenterende og frugtbar måde, har universitetet imidlertid brug for friere rammer på følgende områder:

1. En styreform med større lokal handlefrihed – herunder et samarbejde med UBST om udvikling af ny type udviklingskontrakt
2. En forbedring af basisfinansieringen afforskningsaktiviteter, som giver RUC samme grundvilkår som de øvrige universiteter
3. Regelforenkling på uddannelsesområdet, som tilgodeser RUC’s særlige muligheder og behov

1) Styreform, herunder udvikling af ny type udviklingskontrakt

Hensynet til universiteternes uafhængighed er på den ene side blevet understreget ved disses nye status som selvejende institutioner med selvsupplerende bestyrelser og med en status som ”juridiske personer” uden for videnskabsministerens instruktionsbeføjelse. I samme retning af større uafhængighed trækker det forhold, at markedslignende mekanismer over årene er kommet til at spille en stadig større rolle i universiteternes finansiering afledt af bl.a. studentertilgang, uddannelsesudbud, studietilrettelæggelse og kravet om at kunne tiltrække konkurrenceudsatte forskningsmidler. Det som karakteriserer markedsstyringen (i forhold til central regelstyring) er, at den ideelt set ansporer de enkelte, lokale universitetsledelser til at træffe beslutninger som indebærer institutionel driftsøkonomisk optimering gennem en lokal tilpasning til samfundets efterspørgsel af uddannelse (herunder de studerendes behov for undervisning) og forskning, samtidig med at den forankrer ansvaret for en langsigtet positiv udvikling til institutionernes ledelse.

Selvom universiteterne handler i ”egen interesse” – og derfor også med større eller mindre lokal forskellighed - baserer denne styringsmåde sig principielt på den forudsætning, at summen af handlinger samlet imødekommer de overordnede mål fastlagt af folketing og ministerium. Som en sidebemærkning, der nærmere uddybes i afsnit 2, bør det her nævnes, at en fri markedsstyring af universiteterne forudsætter, at disse har nogenlunde lige konkurrencemæssige (herunder ikke mindst økonomiske) vilkår, med mindre der bevidst fra lovgivers side er tiltænkt dem en differentieret rolle.

På den anden side har den statslige regelstyring på stort set på alle forvaltningsområder i de seneste tyve år udviklet sig i en retning af en stadig tættere regulering og kontrol, både af selve (forvaltnings-) processerne og af deres resultater (”outcomes”, som det hedder i nyere statslig styringsterminologi). Universitetsområdet er her ingen undtagelse. UBST’s notat peger på den lange række af velbegrundede hensyn, som en sådan central regel- og kontraktstyring søger at tilgodese.

I nedenstående figur nogle vigtige hensyn ved (og konsekvenser af) de to styringsmåder søgt illustreret skitsemæssigt. Problemet er, at de er svære at forene i et samlet, integreret styringssystem. Jo mere vægt man lægger på det ene, jo mere svækkes det andet.

Nogle træk ved de to styringsmåders konsekvenser

UBST’s notat er meget forståeligt præget af et centraladministrativt, forvaltningsorienteret perspektiv, hvor gennemgangen af de mange regelsæt og generelle styringshensyn fylder betydeligt mere end beskrivelsen af de vilkår, hvorunder de lokale universitetsledelser arbejder. Anderledes kan det næppe være.

Flere steder omtales arbejdet med regelforenklinger, som RUC gerne ser videreført og fremmet. Men man bør her være opmærksom på, at der til grund for hver eneste regel ligger (eller i hvert fald på tidspunktet for deres udstedelse lå) gode, saglige hensyn, som der ofte vil være stor og relevant betænkelighed ved at skulle se bort fra i en regelsaneringsproces. Sådanne modgående hensyn er formentlig årsagen til, at resultaterne af de seneste tredve års bestræbelser på regelforenkling og -sanering inden for hele det statslige forvaltningsområde har været så pauvre.

Fra en universitetsledelses synsvinkel består hovedproblemet i, at ledelsesarbejdet skal udføres i et krydspres mellem de to her beskrevne meget forskellige og svært forenelige styringsregimer. Specielt for universitetsområdet er desuden, at ledelsesarbejdet her – udover at skulle finde en konstruktiv balance mellem central styring og lokalt ansvar – også skal kunne rumme en tredje dimension med værdifulde og nødvendige elementer fra den kollegiale, faglige ledelseskultur i akademia. Det gør sig gældende såvel inden for undervisning og forskning som for det særlige akademiske system af evaluering og anerkendelse (peer review, tildeling af grader mv.).

I den nyligt udkomne bog (Fremtidens universiteter, Gyldendal 2009) er der i videnskabsministerens indledende kapitel peget på en række overordnede styringshensyn og udviklingsmål, som bør danne udgangspunkt for en nytænkning og videreudvikling af den fremtidige universitetsstyring og –ledelse. Det anføres her bl.a.:

• ”Lad os tilføre universiteternes ledelser endnu større handlefrihed – og et større medansvar – for udformningen af fremtidens universiteter. Udviklingskontrakterne skal være omdrejningspunktet for dette arbejde”. (side 9)
  

I sin redegørelse til universitetsevalueringen omtalte RUC afslutningsvist (i afsnit 6) universitets såkaldte ”Apple strategi”, som kort fortalt bygger på en vision om, at RUC skal udfordre og videreudvikle sin historiske rolle som et eksperimentelt og innovativt ”udviklings- og forsøgslaboratorium” for den danske universitetssektor. Det skal først og fremmest ske inden for undervisning, forskning og videnspredning, men - som det nævnes i redegørelsen - også inden for ledelses- og styringsområderne.

Udviklingsarbejde og forsøg rummer altid en risiko for, at noget slår fejl eller viser sig mindre hensigtsmæssigt. Derfor vil det ofte være fornuftigt at begrænse sådanne risici ved at gennemføre forsøg og eksperimenter i en mindre skala og under kontrollerede former for først derefter at brede resultaterne ud til en hel sektor. RUC’s relativt begrænsede størrelse, lange tradition for at gå nye veje og det forhold, at RUC’s ledelsessystem ikke i disse år er optaget af fusionsprocesser og organisatorisk integration med andre universiteter og forskningsinstitutioner, gør det nærliggende at undersøge, om RUC kan udvikles til et sådant ”forsøgs- og udviklingslaboratorium” i samarbejde med ministeriet og andre danske og udenlandske uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Et første skridt for et sådant samarbejde kunne være den kommende runde med fornyelsen af RUC’s udviklingskontrakt, hvor der – udover målene inden for uddannelse, forskning og vidensspredning - kunne sigtes mod en aftale om, hvilke opgaver RUC i kontraktperioden skal udføre i det her omtalte udviklingsperspektiv, og samtidig på hvilke felter der kan gives RUC særlige frihedsgrader og et større ledelsesmæssigt handlerum. Det vil være nærliggende at anskue et sådant udviklingsarbejde parallelt med ”frikommuneforsøgene i 1980’erne og den ”udfordringsret”, der som et led i Kvalitetsreformen nu er etableret på det kommunale område.

I et selvkritisk lys er RUC’s nuværende udviklingskontrakt for perioden 2008 – 2010 for så vidt et godt eksempel på, at der er behov for at udvikle kontraktformen som styrings- og ledelsesform. Den består af to, nærmest uafhængige dele. På de første 4 sider er der opstillet en række overordnede mål, der er en sammenskrivning af RUC’s vision fra 2008. De resterende 16 sider består stort set udelukkende af en kvantificeret udfyldning af de af UBST udmeldte 12 indikatorer samt to supplerende indikatorer foreslået af RUC. Kontrakten er derfor et udmærket grundlag for Rigsrevisionens årlige kontrol af, i hvilket omfang RUC opfylder de kontraktfastlagte mål.

Fra en ledelses- og styringsmæssig synsvinkel er problemet imidlertid, at de to dele af kontrakten er helt adskilte og lever hver sit liv. De opstillede 16 udviklingsmål er ikke en operationaliseret handlingsplan for arbejdet med at udvikle RUC i overensstemmelse med sin egen vision og de overordnede strategiske mål. Omvendt mangler de første fire siders visionsbeskrivelse helt en handlingsorienteret operationalisering, der kan udgøre et grundlag for universitetsledelsens arbejde og løbende dialog med ministeriet.

RUC har (endnu) ikke konkrete forslag til, hvordan de fremtidige udviklingskontrakter bør udformes, men skal foreslå, at der med udgangspunkt i UBST’s notat om universiteternes frihedsgrader og RUC’s bemærkninger hertil samt den igangværende evaluering igangsættes et udviklingsprojekt om RUC’s ”næste generations udviklingskontrakt” i et samarbejde mellem UBST og RUC. Roskilde Universitet har ikke foretaget en vurdering af, i hvilket omfang et sådant udviklingsarbejde, herunder en virkeliggørelse af videnskabsministerens oven for citerede forslag, kan ske inden for den nuværende universitetslovs rammer. Hvis det ikke er tilfældet, skal foreslås, at der tilvejebringes en lovhjemmel herfor.

I det foreslåede udviklingsarbejde kan følgende elementer indgå:

• Opstilling af et begrænset antal strategiske mål for RUCs udvikling inden for de overordnede mål og rammer, der af folketing og ministerium er lagt for RUC’s udvikling, finansiering og placering i det danske universitetslandskab.
• Aftalte udviklingsprojekter (modus ”frikommuneforsøg”) inden for uddannelse og forskning, hvor RUC forpligter sig til at gennemføre forsøg med ændrede styringsrammer og større lokalt ansvar for proces og resultater.
• Aftale om hvorledes rapportering og evaluering skal finde sted. Såvel på målopfyldelsen inden for universitetets almindelige drift som med hensyn til de særligt aftalte udviklingsprojekter.
  

2) En forbedring af basisfinansieringen af forskningsaktiviteterne, som giver RUC samme grundvilkår som de øvrige universiteter

Grundlaget for universiteternes årlige bevillinger var frem til begyndelsen af 1980’erne antallet af indskrevne studerende og forholdet mellem antallet af lærere og studerende på de enkelte universiteter, udmøntet i den såkaldte ”50-40-10 model”, hvor universitetslærernes tid fordeltes med 50 pct. til undervisning, 40 pct. til forskning og 10 pct. til administration mv.

Da man i begyndelsen af 1980’erne ændrede finansieringsmodellen, fastfrøs man – med en række marginale ad hoc justeringer hen ad vejen – forskningsbevillingen, hvis fordeling universiteterne imellem stort set har ligget fast i de efterfølgende 30 år.

I hele denne periode har RUC (samt AAU og CBS/HHK) af rent historiske årsager fået årlige basisbevillinger til forskning på et markant lavere niveau end de øvrige universiteter.

Den strukturelle skævfordeling, som RUC i en årrække har været udsat for, medfører at RUC’s videnskabelige medarbejdere alt andet lige må lægge en større andel af deres arbejde i undervisning, end tilfældet er på de bedre stillede universiteter. Dette har især to betænkelige konsekvenser. For det første en undergravning af princippet om, at universiteternes undervisning skal være forskningsbaseret. For det andet stiller det RUC i en ringere udgangsposition i konkurrencen om konkurrenceudsatte forskningsmidler.

De konkurrenceudsatte forskningsmidler muliggør særlige forskningsinitiativer på områder der ikke er dækket af basisbevillingerne. Det er vigtigt at disse midler findes, så forskningsgrupper og forskningsmiljøer har mulighed for at få igangsat ofte nye forskningsprojekter, der ikke er prioriteret inden for basisbevillingerne. Der har i de foregående år imidlertid været en udpræget tendens til, at størstedelen af de konkurrenceudsatte midler har været til rådighed for projekter inden for det teknisk-naturvidenskabelige område. Dette giver et universitet som RUC med store samfundsvidenskabelige og humanistiske hovedområder og høj grad af tværvidenskabelig forskning ringe mulighed for at få del i disse midler.

I lyset af det klare politiske ønske om øget kvalitet i undervisning og forskning vil RUC således risikere at komme ind i en finansierings- og prioriteringsmæssig ond spiral, der også vil kunne få negative konsekvenser for studentertilgang og mulighed for at rekruttere kvalificerede forskere og undervisere. Dette truer i sidste ende universitetets og dets forskeres mulighed for at udøve fri forskning, da hverken basismidler eller de konkurrenceudsatte midler understøtter disse bestræbelser. Universitetet ønsker således et bevillingssystem, der udligner de historiske forskelle i basisbevillingerne og som i højere grad også tilgodeser særligt den tværvidenskabelige forskning. Derudover ønsker RUC en friere regulering af forskeruddannelsens organisation, som understøtter de tværinstitutionelle forskeruddannelsesprogrammer, der i forlængelse af universitetsfusionerne har mødt en del problemer, fordi særligt de store universiteter har prioriteret fusionsarbejdet frem for de veletablerede og udbytterige forskeruddannelses- og forskningssamarbejder, der har været på tværs af institutionerne.

3) Regelforenklinger på uddannelsesområdet, som tilgodeser RUC’s særlige muligheder og behov
RUC tilslutter sig overordnet de bemærkninger til detailstyring og behov for regelforenkling som behandles i notatet ”Overvejelser om regelforenkling på uddannelsesområdet” fra den 5. december 2008, udarbejdet af Danske Universiteter. Derudover ønsker universitetet at pege mere specifikt på følgende behov for ændringer af reglerne: 

a ) Det såkaldte bachelorhegn er en noget rigid og ufleksibel udmøntning af Bolognastrukturen, som står i vejen for at udnytte nogle af kvaliteterne i RUC’s uddannelser: Studietiden bliver på RUC som på andre universiteter unødig forlænget for studerende, der blot mangler få ECTS- point i at bestå bacheloruddannelsen, idet de tvinges til at udsætte starten på et kandidatstudium. Dette giver ikke den hurtigere gennemførselstid, der oftere og oftere efterspørges. Særligt RUC’s kombinationsstruktur lider under en rigid 3 + 2 struktur uden mulighed for fleksibilitet niveauerne imellem. RUC har gennem hele sin eksistens haft denne kombinationsstruktur, som har vist sig levedygtig og givet vores kandidater gode kompetencer og sikret dem høj grad af beskæftigelse. RUC har derfor behov for større interne frihedsgrader til bedre tilrettelæggelse af studieforløb. RUC ønsker mulighed for en uddannelsesstruktur, der overordnet set følger Bologna-strukturen, men som i øvrigt afviger fra den traditionelt gældende – bl.a. ved at være tværfaglig og åben over for utraditionelle fagkombinationer. RUC ønsker således at rendyrke den forskningsbaserede, tværfaglige bacheloruddannelse, der ikke lever i kraft af specifikke faglige elementer men pga. generelle kompetencer i problemløsning.

b) Afskaffelse af gruppeeksamen: Forbuddet mod bestemte prøveformer (gruppeeksamen) er en direkte hindring for en optimal evaluering af RUC’s uddannelser – en evalueringsform som gennem tre årtier er blevet kendt og anerkendt af såvel censorkorps som aftagere.

c) Overlappende styringsmekanismer også på uddannelsesområdet: Udover universitetsloven og dertil hørende adgangs- og uddannelsesbekendtgørelser sker der styring og regulering gennem akkreditering ved ACE, styring af relevanskriterium ved UBST's endelige godkendelse af uddannelser, økonomisk styring ved færdiggørelsesbonus og detailregulering ved specialer.

Akkrediteringsinstitutionen lægger i sit princip op til en vurdering af hele uddannelser i stedet for specifikke uddannelseselementer. I praksis bygger akkrediteringen fortsat en enkeltfaglig indholdsvurdering frem for en vurdering af uddannelsernes helhed. En hensigtsmæssig akkreditering må rumme mulighed for at insitutionerne på eget ansvar foretager en løbende udvikling, omformning og differentiering af uddannelseselementer. I udbuddet af nye uddannelser og den løbende kvalitetskontrol er der gennem taxameterfinansieringen stærke incitamenter for universitetsledelserne til at sikre, at uddannelserne får den nødvendige studentersøgning, og at kandidaterne efterfølgende kan finde beskæftigelse. Det tilsiger både uddannelsesmæssig nytænkning og ansvarlighed såvel over for de studerende (”kunderne”) som i relation til universitetets økonomi.Men den detaillerede akkreditering af nye uddannelser er stadig tilrettelagt så dette ansvar løftes op til en central instans. Konkret har disse elementer af central styring medført problemer, idet RUC’s særlige uddannelsesstruktur og undervisningsformer bliver vurderet efter samme skabelon som uddannelserne på de (i denne sammenhæng) mere traditionelle universiteter. Yderligere kan indplaceringen af fag inden for snævert afgrænsede hovedområder – og deraf følgende taxametertildeling - være en trussel for RUC’s uddannelseseksperimenter som f.eks. den humanistisk-teknologiske bacheloruddannelse, der hører til inden for flere hovedområder. RUC’s ledelse er allerede i en dialog med Akkrediteringsrådet for at finde måder at løse disse problemer på, og vi håber, at der herigennem kan skabes en akkrediteringsform, der gør det muligt for universitetet at agere optimalt i forhold til uddannelses- og arbejdsmarkedet.

Overordnet set er universitetet dog af den overbevisning, at akkreditering af institutioner af både kvalitative, kvantitative og ressourcemæssige årsager vil være langt mere hensigtsmæssig end den akkreditering af enkeltuddannelser, der nu finder sted.

Afslutningsvis ønsker universitetet at pege på det uhensigtsmæssige i, at der affødt af dele af ovenstående etableres en incitamentsstruktur, der modarbejder uddannelsespraktik og den for RUC’s kandidater så vigtige mulighed for erhvervs- og virksomhedstilknytning. Såvel færdiggørelsesbonus i den nuværende udformning som resultatkontrakternes målformuleringer for gennemførelsestider lægger hindringer i vejen for en fleksibel udvikling af uddannelsespraktik eller studierelevant erhvervsarbejde, som erfaringsmæssigt er en vigtig faktor for indslusning på arbejdsmarkedet. Der er ingen simpel løsning på dette problem, men i de nuværende incitamentstrukturer tilskyndes institutionerne entydigt til at modarbejde de studerendes tilknytning til arbejdsmarkedet.

d) Indførelse af brugerbetaling og dets konsekvenser for den ønskede fleksibilitet i uddannelsessystemet Indførelse af brugerbetaling for brobygnings/indslusningsforløb ifm. studieskift er meget uheldig og rammer både RUC’s egne studerende, der vælger om og udefrakommende studerende fra andre (mellem)lange videregående uddannelser. Det stemmer ikke overens med det generelle ønske om fleksibilitet i uddannelsessystemet - en fleksibilitet, der bl.a. opnås ved nemmere overgange uddannelserne imellem.

RUC har eksempelvis en lang tradition for at samarbejde med flere af de mellemlange videregående uddannelser – i dag samlet i professionshøjskolerne. Universitetet har både indgået formelle rammeaftaler på ledelsesniveau med flere professionshøjskoler og indgår løbende i fagligt frugtbare samarbejder om uddannelse, forskning og videndeling. RUC har gode erfaringer med optagelse af studerende fra disse institutioner på universitetets kandidatuddannelser. Desværre sker dette i mindre omfang fordi de ovenfornævnte

brobygningsforløb nu er underlagt en relativ høj brugebetaling. Det er klart at der i en række tilfælde er behov for at supplere professionsbachelorernes faglige og ikke mindst studiemæssige forudsætninger for at påbegynde kandidatuddannelserne, og brugerbetalingen forekommer undergravende for hensigterne med etablering af professionsbachelorbegrebet, ligesom det i sin konsekvens lægger et pres på universiteterne for at give køb på kvalitative krav til uddannelserne.

Uanset disse beklagelige omstændigheder arbejder RUC - sammen med professionshøjskolerne – videre på at sikre en mere smidig overgang for de studerende på de mellemlange videregående uddannelser. Der foreligger allerede meget fremskredne planer for et samarbejde om læreruddannelse til folkeskolen, som ikke blot muliggør institutionsskift mellem professionshøjskolerne og RUC på et fremskredent tidspunkt, men også skal medvirke til at forbedre professionsbachelorernes adgangsmulighed til universiteterne uden supplering gennem et særligt spor, som gennemføres i samarbejde mellem udvalgte professionshøjskoler og RUC. Tilsvarende planer er under udvikling for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. En større frihed i konstruktionen af uddannelsernes struktur, praktikmuligheder vil afgørende forbedre betingelserne for at udvikle dette vigtige område.

Afslutning:

RUC’s eksistensberettigelse har siden universitetets fødsel været den innovative og eksperimenterende profil, og det har op gennem de sidste knap 4 årtier vist sig, at RUC’s koncept også har været holdbart og til inspiration for andre uddannelsesinstitutioner både nationalt og internationalt. Det er derfor RUC’s ønske og forhåbning, at den fremtidige styring af universiteterne fortsat vil give universitetet mulighed for at bevare denne særegne status til gavn og glæde for det omgivende samfund.

Bilag 4b: Udvikling af RUC's uddannelsesstruktur

ROSKILDE UNIVERSITET

Uddannelses- og Forskningsafdelingen

Internt notat
4. november 2009

Udvikling af RUC's uddannelsesstruktur Pkt. 5 på dagsorden for møde den 18. 11. 2009 mellem RUC og UBST

Nugældende regler:

1. Modulstruktur

Bacheloruddannelserne: RUC’s bacheloruddannelser består pt. overordnet set af 2 års basisstudier (120 ECTS) efterfulgt af 2 semestres studier (2*30 ECTS) på enten to forskellige fag eller – for visse særlige uddannelser – 2 semestres studier på ét fag/fagområde (1-fagsbacheloruddannelse). I de 2 års basisstudier indgår 2 specialkurser (2* 7,5 ECTS), der forbereder den studerende til de efterfølgende overbygningsfag.

Kandidatuddannelserne:

RUC har to typer af kandidatuddannelser. A. Kombinationskandidatuddannelser, der består af 2 års studier fordelt ligeligt mellem to fag. B. 1-fagskandidatuddannelser, der består af 2 års studier inden for et fag eller fagområde.

Strukturen er fremstillet grafisk i vedlagte bilag 1.

2. Studieordningsstruktur

RUC har med hjemmel i uddannelsesbekendtgørelsens § 69 udarbejdet et sæt ”fællesregler”, der sikrer en sammenhængende uddannelsesstruktur, idet de bl.a. dels fastlægger den overordnede uddannelsesstruktur for henholdsvis bacheloruddannelser og kandidatuddannelser og dels stiller supplerende krav til studieordningerne.

Bacheloruddannelserne:

Bachelorstudierne reguleres – udover af nævnte fællesregler – af dels studieordningen for det basisstudium, som den studerende er optaget på gennem KOT’ten, og dels studieordningerne for de to overbygningsfag, som den studerende vælger at læse på efter basisstudierne. (Hvis den studerende læser en 1-fagsbacheloruddannelse.

Kandidatuddannelserne:

Kandidatstudierne reguleres – udover af nævnte fællesregler – af studieordningerne/studieordningen for de(n) fag, som den studerende har valgt skal indgå i kandidatuddannelsen.

3. Studienævnsstruktur

Fællesreglerne udarbejdes under rektoratet med inddragelse af Akademisk Råd og dettes underudvalg ”Uddannelses- og Forskningsudvalget”.

Bacheloruddannelserne:

Hvert basisstudium har et basisstudienævn. De fleste overbygningsfag har eget studienævn. Dog er der enkelte studienævn, der dækker flere fag. F.eks. dækker Studienævnet for fremmedsprog fagene engelsk, tysk og fransk.

Bilag 4c: Regelforenkling bidrag til afbureaukratisering

ROSKILDE UNIVERSITET

Uddannelses- og Forskningsafdelingen

Internt notat
21. september 2009 (m. rettelser af 30. oktober 2009)

Regelforenkling – bidrag til afbureaukratisering

(Til brug og udlevering ved møde med Helge Sander)

Universitetet ønsker at følgende uddannelsespolitiske punkter drøftes på mødet og efterfølgende overvejes af ministeren:

1. Bachelorhegn

Bachelorhegnet hindrer, at en bachelorstuderende, der mangler en mindre del af bachelorstudiet får adgang til at påbegynde en kandidatuddannelse. Det er uhensigtsmæssigt for den studerende og for samfundet, da det forlænger den samlede studietid.

2. Supplering forud for kandidatstudier

Kravet om selvbetaling og ingen SU har medført, at antallet af studerende, der siger nej-tak til et tilbud om optagelse direkte på en kandidatuddannelse, er steget væsentligt. Flere af disse har tilkendegivet, at de ikke har råd til at finansiere suppleringen selv. Det mindsker antallet af unge, der færdiggør en kandidatuddannelse og begrænser mobiliteten blandt bachelorer. Det synes også at stride mod gratis-princippet.

3. Adgang til bachelorstudier

a) Det er Roskilde Universitets ansvar at sikre, at de studerende, der optages får en uddannelse på højeste niveau. Der er derfor også vigtigt, at universitetet har frie hænder til at bestemme, hvilke kvalifikationer, der er nødvendige for at en ansøger kan gennemføre en af universitetets bachelor- eller kandidatuddannelser. Der er ingen garanti for, at de centralt fastsatte rammer er de mest hensigtsmæssige.

b) En studerende, der optages på en af RUC’s bacheloruddannelser skal gennemføre først to års basisstudium, derefter et halvt års studier på hvert af to overbygningsfag. Adgangsbekendtgørelsen stiller i dag specifikke adgangskrav både i forhold til optagelse på basis og efterfølgende i forhold til de valgte overbygningsfag. Det er uhensigtsmæssigt for de studerende, at de bliver mødt med supplerende krav efter optagelsen.

4. Akkreditering og godkendelse af nye uddannelser

Det eksisterende akkrediteringssystem, som bygger på uddannelsesakkreditering, gør det meget svært for RUC at reagere hurtigt på de uddannelsesbehov, der løbende opstår i samfundet.

1. Bachelorhegn

Uddannelsesbekendtgørelsens § 9. Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter en relevant bachelor uddannelse… Der er ingen bagatelgrænse eller dispensationsadgang.

Danske Universiteter og Ubst. har på et møde den 31. august 2009 bl.a. drøftet bachelorhegnet, der hindrer, at en bachelorstuderende, der mangler en mindre del af bachelorstudiet får adgang til at påbegynde en kandidatuddannelse. Det er uhensigtsmæssigt for den studerende og for samfundet, da det forlænger den samlede studietid.

• Eks. 1. En bachelorstuderende har på grund af sygdom i løbet af det sidste semester ikke været i stand til at følge et mindre kursus på 7,5 ECTS. Hun vil gerne begynde på kandidatuddannelsen samtidig med, at hun gennemfører kurset for derved at spare tid. Universitetet ville gerne give hende den mulighed, men må afslå på grund af den manglende hjemmel. Sygeeksamen kan ikke anvendes, da hun ikke har kunnet følge kurset.

• Eks. 2. En bachelorstuderende på et naturvidenskabeligt fag ønsker at gennemføre et bestemt kursus, som kun kan udbydes hvert andet år. Kurset er vigtigt for hans ønsker om en senere specialisering. Han må sætte sine studier på bacheloruddannelsen i stå indtil kurset udbydes – eller – tage et andet kursus, der ikke understøtter de videre studier. Han kan ikke få adgang til at påbegynde kandidatstudier, da bacheloruddannelsen ikke er færdig.

Universitetet opfordrer ministeren til at overveje en indførelse af:

1. En generel bagatelgrænse på f.eks. 20 ECTS, således at alle bachelorstuderende, der højst manglede 20 ECTS i bacheloruddannelsen kunne få adgang til at påbegynde f.eks. det første halve år på en kandidatuddannelse.
2. En hjemmel for universiteterne til at give de dispensationer, der er nødvendige for at sikre en hensigtsmæssig studietilrettelæggelse.

2. Supplering forud for kandidatstudier

Uddannelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 3, og § 12, stk. 1. Universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 3. Universiteterne kan ud fra en konkret vurdering optage ansøgere, der ikke har en relevant bacheloruddannelse. Universitetet kan samtidig stille krav om gennemførelse af enkelt fag fra eksisterende uddannelser som supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på opfyldelse af adgangskrav. Supplering kan kun gennemføres efter reglerne om deltidsuddannelse – selvom der kan være tale om fuldtidsstudier. Det betyder, at en studerende, der skal supplere, skal betale deltagergebyr og ikke kan modtage SU.

Kravet om selvbetaling og ingen SU har medført, at antallet af studerende, der siger nej-tak til et tilbud om optagelse direkte på en kandidatuddannelse, er steget væsentligt. Flere af disse har tilkendegivet, at de ikke har råd til at finansiere suppleringen selv. Det mindsker antallet af unge, der færdiggør en kandidatuddannelse og begrænser mobiliteten blandt bachelorer. Det synes også at stride mod gratis-princippet.

• Eks. 1. En bachelor i biologi fra Københavns Universitet søger optagelse på en kandidatuddannelse på RUC med biologi og matematik. Kandidatuddannelsen ville f.eks. kunne føre til en ansættelse som gymnasielærer. Den studerende kan optages på biologi uden krav om supplering. På matematik vil den studerendes forudsætninger imidlertid være noget mangelfulde. Studienævnet vurderer, at han vil kunne nå det fornødne niveau, hvis han gennemfører et semesters studier på bachelorniveau inden for en bestemt del af faget – f.eks. i form af fagets bachelormodul på RUC.

• Eks. 2. En bachelor fra RUC med fagene geografi og socialvidenskab har efter færdiggørelsen af bachelorgraden fortrudt denne retning og ønsker at gennemføre en kandidatuddannelse med geografi og virksomhedsstudier. Hun kan optages på geografi-delen uden krav om supplering, men studienævnet vurderer, at det er nødvendigt, at hun gennemfører et semesters studier inden for virksomhedsstudier for at nå det nødvendige faglige niveau.

• Eks. 3. En professionsbachelor – f.eks. en folkeskolelærer – konstaterer, at hendes evner og ønsker rækker videre. Hun vil være gymnasielærer. Hun søger optagelse på en kandidatuddannelse med dansk og tysk, som hun havde som linjefag i læreruddannelsen. Studienævnene vurderer, at hendes grundlæggende kvalifikationer er i orden, men at der mangler nogle grundlæggende akademiske kvalifikationer på begge fag. Universitetet må derfor stille et krav om forudgående supplering svarende til 30 ECTS (1 semester) på hvert fag.

Universitetet opfordrer ministeren til at forberede en lovændring på området, således at universiteterne får adgang til at tilbyde suppleringsaktiviteter i form af optag på en del af en ordinær bacheloruddannelse, således at de suppleringsstuderende ikke skal betale for studierne og kan oppebære SU.

3. Adgang til bachelorstudier

Adgangsbekendtgørelsens § 3 og bilag 1. Adgang til en bacheloruddannelse forudsætter opfyldelse af specifikke adgangskrav, der er fastsat i bilaget til bekendtgørelsen.

a) Det er Roskilde Universitets ansvar at sikre, at de studerende, der optages får en uddannelse på højeste niveau. Der er derfor også vigtigt, at universitetet har frie hænder til at bestemme, hvilke kvalifikationer, der er nødvendige for at en ansøger kan gennemføre en af universitetets bachelor- eller kandidatuddannelser. Universitetet ønsker derfor selv at kunne fastsætte adgangskravene.

Der er ingen garanti for, at de centralt fastsatte rammer er de mest hensigtsmæssige.

• Eks. En studerende der søger optagelse på en naturvidenskabelige bacheloruddannelse (nat-bas) på RUC, skal mindst have Matematik på A-niveau, Fysik på B-niveau og Kemi på B-niveau – eller Mat-A, Fys-B og Bioteknologi-A. Universitetet har tidligere haft gode erfaringer med optagelse af studerende, der havde Mat-B, Fys-B og Kemi-C og et gennemsnit på mindst 7 (omregnet til 7-trinsskalaen). En minimumsgrænse for karakterniveau kan i nogle situationer give bedre studerende end et højt specifikt adgangskrav.

b) En studerende, der optages på en af RUC’s bacheloruddannelser skal gennemføre først to års basisstudium, derefter et halvt års studier på hvert af to overbygningsfag. Adgangsbekendtgørelsen stiller i dag specifikke adgangskrav både i forhold til optagelse på basis og efterfølgende i forhold til de valgte overbygningsfag.

Det er uhensigtsmæssigt for de studerende, at de bliver mødt med supplerende krav efter optagelsen. Det er samtidig ikke rimeligt, da studierne på basis løfter de studerende til et studieniveau, der generelt er højere end gymnasieniveauet.

• Eks 1. En studerende bliver optaget på Det samfundsvidenskabelige basisstudium på baggrund af en flot studentereksamen med Samfundsfag og Matematik på A-niveau og Engelsk på B-niveau. Den studerende har i løbet af sine studier på Sam-bas mulighed for at tilvælge kurser m.v., der er relevante for sprogstudier. Den studerende skal dog for at kunne få lov til at studere en gymnasierelevant kombination som Offentlig Administration og Engelsk først have gennemført et kursus, der løfter Engelsk-B til Engelsk-A.

• Eks 2. En anden studerende bliver optaget på Det naturvidenskabelige basisstudium med Mat-A, Fys-B, og Kemi-B. Den studerende skal derudover – for at kunne få adgang til at læse Matematik og Fysik efter basisstudiet – supplere sine fysikkundskaber eller kemikundskaber til A-niveau. Det gælder uanset, at den studerendes fagspecifikke kompetencer inden for fysik og kemi i løbet af studiet på Nat-bas er blevet løftet væsentligt over gymnasie A-niveauet. Universitetet har på den baggrund hjemmel i adgangsbekendtgørelsens § 7 til at dispensere. Men det er ikke hensigtsmæssigt, at der skal udarbejdes konkrete dispensationssager for hver enkelt studerende.

RUC foreslår – som en regelforenkling – og af hensyn til de studerendes retssikkerhed, at bilaget til adgangsbekendtgørelsen ændres, således at en studerende, der optages på RUC på en bacheloruddannelse (der indledes med to års basisstudier) ikke efterfølgende i forbindelse med fagvalg mødes med yderligere adgangskrav.

4. Akkreditering og godkendelse af nye uddannelser

Både eksisterende og nye uddannelser skal akkrediteres og godkendes af Akkrediteringsinstitutionen. På et møde den 14. september 2009 mellem universiteterne og UBST om en eventuel ændring af akkrediteringsbekendtgørelsen blev det slået fast, at det inden for den nuværende lovgivning ikke kan lade sig gøre at skifte fra den nuværende uddannelsesakkreditering til institutionsakkreditering – som universiteterne foretrækker. Især hvad angår nye uddannelser er det eksisterende akkrediteringssystem meget lidt fleksibelt. Der er ansøgningsfrist til akkreditering af nye uddannelser én gang om året i juni – valgt med henblik på at kunne afrunde akkrediteringsprocessen, før der skal indberettes til KOT-hæftet. Et fornuftig nok valg, men for at kunne nå RUC’s interne procedurer og selve akkrediteringsprocessen, betyder det, at et forslag til en ny uddannelse skal ligge klar halvandet år før den kan udbydes. Dermed bliver det for universiteterne meget svært at reagere på samfundets og arbejdsmarkedets behov.

Universitetet opfordrer ministeren til at overveje, hvordan akkreditering og godkendelse af nye uddannelser kan gøres mere fleksibelt, så universiteterne hurtigere kan reagere på de uddannelsesbehov, der løbende opstår i samfundet. Universitetet mener fortsat, at institutionsakkreditering ville være den mest oplagte måde at forenkle akkrediteringsområdet på.

Kolofon

Titel:
Rapport om Roskilde Universitet - Dialogmøde den 18. november 2009

Emneord:
Roskilde Universitet

Resumé:
Nærværende rapport indeholder baggrundsinformation om Roskilde Universitet, beskrevet af Universitets- og Bygningsstyrelsen, samt opsamling og konklusioner, som blev foretaget på mødet. Baggrundsmaterialet er bygget op med en indledende status om Roskilde Universitet. Herefter følger baggrund for fire udvalgte emner. Endeligt har Roskilde Universitet udarbejdet en generel status, se bilag 4a.

Udgiver:
Universitets- og Bygningsstyrelsen, februar 2010

Ansvarlig institution:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Copyright:
Universitets- og Bygningsstyrelsen

Sprog:
Dansk

URL:
http://www.ubst.dk/

Formater:
html, gif, jpg, png, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig

| Forside | | Top |

Denne side er hele publikationen i HTML til publikationen "Rapport om Roskilde Universitet - Dialogmøde den 18. november 2009".

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2010. Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.