3. Status om Roskilde Universitet

I dette afsnit redegøres for Roskilde Universitets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og bygninger. Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder universitetets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteter med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af Roskilde Universitet.

3.1 Økonomi og personale

Tabel 3.1.1: 2006-2008-regnskabstal for Roskilde Universitet

(mio. kr.)	2006	2007	2008
Indtægter i alt	583	611	654
Årets resultat	-9,3	9,2	19,5
Resultatets andel af indtægter i alt	-2 %	2 %	3 %
Egenkapital pr. 31/12	-22,6	16,6	36,1
Soliditetsgrad pr. 31/12	-14 %	7 %	15 %
Likviditetsbeholdning pr. 31/12	102	137	142
Likviditetsgrad pr. 31/12	0,8	0,9	1,0

Kilde: Roskilde Universitets årsrapport 2006, 2007 og 2008

Tabel 3.1.2: Indtægter i alt for alle universiteter i 2008

(mio. kr.)	KU	AU	SDU	RUC	AAU	HHK	DTU	ITU	I ALT
Indtægter i alt	6.413	4.770	2.059	654	1.685	995	3.500	163	20.239
Andel af samlede indtægter i sektoren	32 %	24 %	10 %	3 %	8 %	5 %	17 %	1 %	100 %

Kilde: Universiteternes årsrapporter 2006, 2007 og 2008

Det er Universitets- og Bygningsstyrelsens vurdering, at universitetets økonomi pr. 31/12 2008 har udviklet sig i en positiv retning. Roskilde Universitet opnåede i 2008 efter nogle år med negative resultater et positivt resultat for andet år i træk via en intens fokus på økonomistyringen. Dette har påvirket egenkapitalen positivt, så den pr. 31/12 2008 reelt var positiv.

Roskilde Universitet havde i 2008 et mindreforbrug på 19,5 mio. kr., svarende til 3 procent af omsætningen. Det positive resultat skyldtes, som nævnt ovenfor, at Roskilde Universitet som følge af den intense fokus på økonomistyringen har været i stand til at tilpasse forbruget til budgettet og indtægterne.

Roskilde Universitet forventede ved aflæggelsen af årsrapporten i april 2008, at den positive økonomiske udvikling ville forsætte og forventede et overskud på ca. 13 mio. kr. i 2009.

DTU forventer et overskud på 12 mio. kr. for regnskabsåret 2009.

3.1.1 Opfølgning på årsrapporten og udviklingskontrakten

En del af grundlaget for dette punkt om økonomi og personale er brev af 23. september 2009 om opfølgning på universitetets årsrapport for 2008 samt Roskilde Universitets svarbrev af 19. november 2009. Brevene er vedlagt i bilag 1 og 2.

Universitetet blev i brevet fra Universitets- og Bygningsstyrelsen bedt om at redegøre for en række konkrete initiativer. Universitetet har opfyldt denne forpligtelse i svarbrevet af 19. november 2009.

3.1.2 Nøgletal for bevillinger

Tabel 3.1.3: Nøgletal vedr. bevillinger for Roskilde Universitet

(mio. kr.)	2005	2006	2007	2008	2009
Uddannelsestilskud i alt	253	261	275	277	299
Forskning m.v.*	264	260	257	256	263
I alt institutionsbevilling fra UBST	517	521	532	533	562
Indeks institutionsbevilling fra UBST	100	101	103	103	109
Tilskudsfinansieret forskning	54	84	88	101	72
Indeks tilskudsfinansieret forskning	100	156	163	187	133

KKilde: FFL2010: Oplysningerne til og med 2008 er baseret på regnskabstal. De øvrige er budgettal.
Anm.: For tilskudsfinansieret forskning er 2009 baseret på budgettal, for de øvrige år er opført regnskabstal.
*: tallet indeholder også øvrige formål l

Tabel 3.1.4: Nøgletal vedr. bevillinger for alle universiteter i 2008

(mio. kr.)	KU	AU	SDU	RUC	AAU	HHK	DTU	ITU	I ALT
Uddannelsestilskud i alt	1.570	1.123	604	277	635	443	465	63	5.180
Forskning m.v.*	2.963	1.605	604	256	631	292	1.342	77	7.927
I alt institutionsbevilling fra UBST	4.533	2.728	1.365	533	1.266	735	1.807	140	13.107
Andel af samlet institutionsbevilling fra UBST	35 %	21 %	10 %	4 %	10 %	6 %	14 %	1 %	100 %
Tilskudsfinansieret forskning**	1.370	1.352	448	101	276	98	1.019	16	4.660
Andel af samlet tilskudsfinansieret forskning	29 %	29 %	9 %	2 %	6 %	2 %	22 %	0 %	100 %

Kilde: FFL2010: Oplysningerne til og med 2008 er baseret på regnskabstal. De øvrige er budgettal.
*: tallet indeholder også øvrige formål
**Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl.

Roskilde Universitets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen (forskning og uddannelse) har været svagt stigende fra 2005-2008. For 2009 forventes en væsentlig stigning i forsknings- og uddannelsestilskuddet i forhold til niveauet i 2008. En af årsagerne til stigningen er, at Roskilde Universitet forventer øget uddannelsesaktivitet i 2009 og frem. Den faktiske institutionsbevilling fra i 2009 er i forbindelse med TB2009 opgjort til 565 mio. kr., heraf udgør uddannelse 289 mio. kr. mens forskning udgør 276 mio. kr.

Universitetets indtægter fra den tilskudsfinansierede forskning er blevet forøget væsentligt siden 2005. Dog skal tages det forbehold, at niveauet i 2005 er særligt lavt.

3.1.3 Videnskabeligt personale

Tabel 3.1.5: Bestand af videnskabeligt personale for 2. kvartal 2008 og 2. kvartal 2009 opgjort i årsværk efter stillingskategori

		2008		2009
Roskilde Universitet		Årsværk	Andel	Årsværk	Andel
	Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater	57,1	14,6 %	67,5	14,9 %
	heraf videnskabelige assistenter	7,9		14,3
	heraf undervisningsassistenter	9,3		9,3
	heraf eksterne lektorer	38,9		52,2
	Adjunktniveau	47,8	12,2 %	48,9	12,5 %
	Lektorniveau	210,1	53,8 %	214,0	54,9 %
	Professorniveau	61,8	15,8 %	53,0	13,6 %
	heraf professor MSO	11,6		10,6
	Særlige stillinger	13,8	3,5 %	15,6	4,0 %
	heraf studielektorer	10,0		12,8
	I alt	390,6	100 %		100 %
Alle Universiteter
	Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater	1.583,8	16,7 %	1.627,9	16,3 %
	heraf videnskabelige assistenter	788,4		877,8
	heraf undervisningsassistenter	265,8		272,8
	heraf eksterne lektorer	454,5		468,6
	Adjunktniveau	2.082,2	21,9 %	2.343,5	23,5 %
	Lektorniveau	4.135,4	43,5 %	4.220,6	42,4 %
	Professorniveau	1.353,6	14,3 %	1.435,9	14,4 %
	heraf professor MSO	211,4		272,0
	Særlige stillinger	340,9	3,6 %	329,8	3,3 %
	heraf studielektorer	73,7
	I alt	9.496,9	100 %		100 %

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen ud fra tal af Finansministeriet (ISOLA)
*: ph.d-tal indgår ikke.

Der er en stor bestand af lektorater på Roskilde Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af adjunkter med 12 procent på Roskilde Universitet ligger under gennemsnittet for alle universiteter på 22 procent. Professorniveauet er næsten to procentpoint højere end gennemsnittet for universiteterne.

På Roskilde Universitet er andelen af kvinder højere på både adjunkt-, lektor- og professorniveau end andelen af kvinder samlet på universiteterne.

Tabel 3.1.6 Kønsopdeling på bestand af videnskabeligt personale for 2. kvartal 2009 opgjort i årsværk efter stillingskategori

		Mænd	Kvinder	I alt	Andel af kvinder
Roskilde Universitet
	Adjunktniveau	24,8	22,3	47,1	47,3 %
	Lektorniveau	134,7	73,2	207,9	35,2 %
	Professorniveau	41,8	8,8	50,63	17,4 %
Alle Universiteter
	Adjunktniveau	1342,2	775,9	2118,1	36,6 %
	Lektorniveau	2782,4	1075	3857,4	27,9 %
	Professorniveau	1118,1	191,1	1309,2	14,6 %

3.1.4 Konklusion

I 2005 og 2006 havde Roskilde Universitet underskud, hvilket resulterede i en negativ egenkapital. Med fokus på økonomistyringen, herunder etablering af et nyt økonomistyringsværktøj, har Roskilde Universitet i de efterfølgende år vendt de negative tendenser og opnået positive økonomiske resultater. Dette har bevirket, at egenkapitalen ved udgangen af 2008 var positiv. Roskilde Universitets forventninger til den økonomiske udvikling for 2009 er baseret på en årsprognose, der er udarbejdet efter 3. kvartal 2009. Prognosen viser et forventet positivt årsresultat på 15,7 mio. kr. Universitetets økonomi har således udviklet sig i en positiv retning.

Alderssammensætningen blandt lektorer og professorer gør, at Roskilde Universitet står foran et generationsskifte. Roskilde Universitet er opmærksom på det kommende generationsskifte. Roskilde Universitet har derfor udviklet en politik for generationsskiftet, der skal sikre en glidende overgang med bevarelse af vigtig viden og forskning af høj kvalitet. Strategien indeholder blandt andet det forslag, at seniorlektorer tilbydes at gå ned i tid, men samtidig fastholder deres pensionsindbetaling.

For at sikre rekruttering af nye lektorer har flere institutter på Roskilde Universitet den praksis, at ansatte i post doc.-stillinger får udvidet ansættelsen med et tredje adjunktår, der dermed kvalificerer til en lektoratstilling. Roskilde Universitet arbejder desuden med at øge antallet af ph.d.-stipendiater, hvilket skal være med til at sikre den fremtidige rekruttering til universitetet.

Roskilde Universitet vil sikre, at udskiftningen af medarbejdere sker i sammenhæng med omlægningen af universitetets forskningsstrategi og uddannelsesstruktur.

3.2 Uddannelse

3.2.1 Antal studerende

Tabel 3.2.1: Bestand på Roskilde Universitet fordelt på hovedområder, 2006-2008 (antal studerende)

	2006	2007	2008
Humaniora	3.414	3.357	3.592
Samfundsvidenskab	3.444	3.212	3.180
Naturvidenskab	830	753	674
Sundhedsvidenskab	4	12	32
I alt	7.692	7.334	7.478
Indeks	100	95	97
Alle universiteter	109.073	111.361	111.529
Indeks	100	102	102

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Bestanden er pr. 1. oktober. Tallene omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Tabel 3.2.2 Antal studerende på universiteterne 2008 fordelt på universiteter og universiteternes andel af universitetsstuderende

	AAU	AU	DTU	HHK	ITU	KU	RUC	SDU	I alt
Bestand 2008	9.756	4.290	4.290	12.256	957	35.765	7.478	12.489	111.954
Andel af universitetsstuderende	9 %	26 %	4 %	11 %	1 %	32 %	7 %	11 %	100 %

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Anm: Bestanden er pr. 1. oktober. Tallene omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Der var i 2008 7.478 studerende på Roskilde Universitet. Antallet af studerende har været nogenlunde stabilt mellem 2006 og 2008. Roskilde Universitet er det universitet, der har tredjefærrest antal studerende, kun Danmarks Tekniske Universitet og IT-Universitetet har færre studerende. Roskilde Universitet har samme placering, hvad angår tilgangen og antal dimittender.

Der er flest studerende på humaniora. På samfundsvidenskab og naturvidenskab er antallet af studerende faldet mellem 2006 og 2008.

3.2.2 Internationale studerende

I 2008 var der 246 internationale studerende på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse på Roskilde Universitet. Det er et fald siden 2006, hvor der var 386. Omkring 7 procent af de internationale studerende på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse på de danske universiteter studerer på Roskilde Universitet.

I 2006 var den tilsvarende andel 10 procent. Til sammenligning har DTU 4 procent af alle bachelor- og kandidatstuderende.

Tabel 3.2.3: Internationale bachelor- og kandidatstuderende på hel uddannelse på Roskilde Universitet

	2006	2007	2008
Humaniora	61	57	52
Naturvidenskab	110	105	85
Samfundsvidenskab	215	171	109
I alt	386	333	246

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Tallene omfatter udlændinge, som er kommet til Danmark for at studere, og inkluderer derfor ikke udenlandske statsborgere, som har boet fast i Danmark forud for deres optag på universitetet.

171 studerende fra Roskilde Universitet tog på udveksling i udlandet i studieåret 2007/08, hvilket svarer til omkring fem procent af danske universitetsstuderende på udveksling i udlandet. Til sammenligning har Roskilde Universitet syv procent af den samlede bestand af universitetsstuderende. Roskilde Universitet er det universitet, der sender tredjefærrest studerende på udveksling. Samtidig modtog Roskilde Universitet 182 udvekslingsstuderende. Det er omkring fire procent af de udvekslingsstuderende, som universiteterne modtog. Roskilde Universitet er det universitet, som modtager næstfærrest udvekslingsstuderende.

Tabel 3.2.4: Antal udvekslingsstuderende 2007/08, der hhv. tager på udveksling fra danske universiteter i udlandet og tager på udveksling på danske universiteter

	Udgående		Indgående
	Antal	Procent	Antal	Procent
Københavns Universitet	984	27 %	1.471	29 %
Handelshøjskolen i København	920	25 %	1.036	21 %
Aarhus Universitet	790	21 %	950	19 %
Aalborg Universitet	353	10 %	500	10 %
Syddansk Universitet	293	8 %	304	6 %
Roskilde Universitet	171	5 %	182	4 %
Danmarks Tekniske Universitet	162	4 %	560	11 %
IT-Universitetet	5	0 %	10	0 %
I alt	3.678	100 %	5.013	100 %

Kilde: CIRIUS

3.2.3. Antal klagesager

Universitets- og Bygningsstyrelsen modtog i 2008 28 klagesager fra studerende fra Roskilde Universitet. Frem til medio oktober har Universitets- og Bygningsstyrelsen modtaget 9 klagesager i 2009.

Tabel 3.2.5: Antal klagesager herunder tilsynssager og dispensationssager

	2006	2007	2008	2009
Roskilde Universitet	15	21	28	9
Alle universiteter	104	157	171	135

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af egne data for indkomne sager.

Antallet af sager af uddannelsesjuridisk karakter på Roskilde Universitet har været stigende siden 2006. Udviklingen er i overensstemmelse med udviklingen på universiteterne generelt.

Over den målte periode udgør klagesagerne fra Roskilde Universitet 13 procent af alle klagesager fra universitetsstuderende. De studerende på Roskilde Universitet udgør omkring syv procent af de universitetsstuderende.

3.2.4 Konklusion

Konklusionen for dette afsnit om uddannelse vedrører kun antal studerende og internationale studerende. I forbindelse med kapitel 4 om 50 % -målsætningen behandles uddannelsesområdet mere indgående.

Antallet af studerende på Roskilde Universitet har været nogenlunde stabilt i perioden 2006 2008. Der er flest studerende på humaniora. På samfundsvidenskab og naturvidenskab er antallet af studerende faldet mellem 2006 og 2008.

På området for internationale studerende er der balance mellem indgående og udgående studerende. Der har været en stor stigning i udgående mobilitet fra 2007/8 til 2008/9, hvilket betyder, at Roskilde Universitet har nået udviklingskontraktens mål for perioden. Stigningen skal blandt andet ses på baggrund af indførelsen af udlandsstipendieordningen, som Roskilde Universitet har promoveret aktivt.

Indførelsen af udlandsstipendieordningen har betydet, at flere af Roskilde Universitets studerende har haft mulighed for at komme på studieophold på oversøiske institutioner, herunder institutioner i Kina og USA, som Roskilde Universitet ikke har udvekslingsaftale med. Udlandsstipendieordningen har også betydet, at flere af Roskilde Universitets studerende har haft mulighed for at komme på studieophold hos populære europæiske partnere.

Roskilde Universitet arbejder på fortsat at fastholde en høj udgående studentermobilitet gennem en forbedret intern informations- og vejledningsindsats.

Herunder indførelse af elektronisk afrapportering på alle udlandsophold som baggrund for målrettet vejledning.

Roskilde Universitet har i perioden 2007/8 til 2008/9 også oplevet en stigning i indgående studentermobilitet på 17 procent omend udviklingskontraktens mål ikke er nået endnu. Roskilde Universitet arbejder især på 3 fronter på at understøtte en forbedret rekruttering og tilfredshed blandt internationale studerende.

I forlængelse af resultater fra I-Graduate brugerundersøgelsen er introduktion af internationale studerende gennem et fælles Foundation Course blevet revideret og opgraderet med henblik på at sikre mere tilfredse internationale studerende, der i højere grad vil fungere som ambassadører for Roskilde Universitet. Herudover vil markedsføringen via WEB blive væsentligt opgraderet i løbet af 2010, og en række strategiske partnerbesøg er iværksat med henblik på at sikre en fortsat rekruttering fra centrale partnere.

3.3.1 International rekruttering af personale

3.3.1 Midler til forskning

Ved seks procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Roskilde Universitet i 2004-2006 besættes stillingen med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det i 12 procent af ansættelserne. Det antages, at en stor andel af ansættelserne på Roskilde Universitet er inden for humaniora og samfundsvidenskab. På disse to hovedområder er den internationale rekruttering af videnskabeligt personale på hhv. 6,9 procent og 7,5 procent for alle universiteterne i samme periode. Det svarer nogenlunde til det samlede niveau for Roskilde Universitet.

Tabel 3.3.1: Ansættelser videnskabeligt personale 2004-2006, hvor den ansatte umiddelbart før ansættelsen var ansat i udlandet

	Professor		Lektor		Adjunkt		I alt
	Antal	Andel	Antal	Andel	Antal	Andel	Antal	Andel
RUC	1	6 %	1	3 %	3	9 %	5	6 %
Alle universiteter	32	9 %	90	12 %	91	14 %	213	12 %

Kilde: Fornyelse i forskerstaben. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter 2004-2006, Bertel Ståhle, UNI-C

3.3.2 Midler til forskning

Basismidlerne til Roskilde Universitet er mellem 2005 og 2009 steget med 6 procent. Basismidlerne for alle universiteter er steget med 18 procent.

Tabel 3.3.2: Udvikling i universiteternes basismidler til forskning, mio. kr. (2010-priser)

	2005	2006	2007	2008	2009
					Kr.	Andel
Københavns Universitet	2.050	2.086	2.238	2.319	2.410	34 %
Aarhus Universitet	1.312	1.295	1.375	1.456	1.534	22 %
Syddansk Universitet	558	555	587	622	663	9 %
Roskilde Universitet	211	206	213	215	224	3 %
Aalborg Universitet	472	469	502	543	586	8 %
Handelshøjskolen i København	229	217	205	217	332	3 %
Danmarks Tekniske Universitet	1.056	1.101	1.155	1.243	1.304	19 %
IT-Universitetet	80	81	74	77	90	1 %
I alt	5.968	6.010	6.349	6.692	7.043	100 %
Indeks	100	101	106	112	118
I alt	5.968	6.010	6.349	6.692	7.043	100 %
Puljer					96
Basismidler til forskning i alt	5.968	6.010	6.349	6.692	7.043
Indeks	100	101	106	112	120

Kilde: FFL 2010
For perioden 2005-2008 er bevillingerne de faktiske.

I alt udgør de eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed til Roskilde Universitet to procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne. Roskilde Universitets andel er lavere på danske private kilder og midler fra øvrige udenlandske kilder, mens Roskilde Universitet får tre procent af de danske offentlige kilder.

Tabel 3.3.3: Eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed, 2006-2008, tusind kr.

		Danske offentlige kilder	Danske private kilder	EU-midler	Øvrige midler fra udlandet	I alt
						Tusind i kr.	Procent
KU
	2006	531.272	293.137	98.035	47.403	969.848	37 %
	2007	602.618	274.043	115.171	53.226	1.045.057	28 %
	2008	788.262	356.046	91.694	64.490	1.300.492	29 %
AU
	2006	324.005	171.771	49.302	55.620	600.697	23 %
	2007	619.794	264.568	100.176	92.058	1.076.596	29 %
	2008	816.216	295.700	80.944	90.538	1.283.398	29 %
SDU
	2006	152.580	74.350	32.030	...	258.959	10 %
	2007	145.092	101.524	38.976	15.964	301.556	8 %
	2008	216.303	139.575	34.293	16.872	407.043	9 %
RUC
	2006	51.771	7.851	13.396	2.578	75.596	3 %
	2007	63.351	5.558	8.571	3.137	80.617	2 %
	2008	76.331	7.290	9.719	2.110	95.450	2 %
AAU
	2006	117.412	49.948	31.820	15.505	214.685	8 %
	2007	121.558	46.683	43.584	9.504	221.329	6 %
	2008	163.714	62.385	34.101	18.840	279.040	6 %
DTU
	2006	237.269	88.371	73.866	30.907	430.413	16 %
	2007	509.713	123.847	152.175	77.706	863.441	24 %
	2008	448.051	231.815	180.868	88.873	949.607	21 %
CBS
	2006	32.656	23.514	4.533	530	61.232	2 %
	2007	39.683	23.395	8.701	685	72.464	2 %
	2008	56.888	27.551	7.686	616	92.741	2 %
ITU
	2006	7.461	6.703	766	0	14.930	1 %
	2007	6.754	3.159	748	0	10.661	0 %
	2008	13.924	783	338	49	15.094	0 %
Universiteterne I alt
	2006	1.454.426	715.645	303.748	152.542	2.626.361	100 %
	2007	2.108.562	842.778	468.102	252.280	3.671.722	100 %
	2008	2.579.689	1.121.144	439.643	282.388	4.422.864	100 %

Kilde: Danske Universiteter

Forskningsindtægter fra eksterne kilder svarer til 73 procent af DTU's basismidler, hvilket er den næsthøjeste andel blandt universiteterne.

Fra 2007 til 2008 skete der en stigning på 87 procent i midlerne fra danske private kilder, mens den gennemsnitlige stigning for universiteterne lå på 33 procent. Desuden øgedes EU-midlerne med næsten 20 procent, mens der var et fald for universiteterne som helhed på 6 procent. Anderledes gik det i perioden med midlerne fra danske offentlige kilder, hvor DTU oplevede et fald på 12 procent. DTU har for alle finansieringskilder undtagen danske offentlige kilder en mere positiv udvikling end gennemsnittet for universiteterne.

Tabel 3.3.3: Eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed, 2006-2008 (tusind kr.)

		2006	2007	2008	Ændring 2007-2008
DTU	Danske offentlige kilder	237.269	509.713	448.051	87 %
	Danske private kilder	88.371	123.847	231.815	12 %
	EU	73.866	152.175	180.868	19 %
	Øvrige udenlandske kilder	30.907	77.706	88.873	14 %
	I alt	430.413	949.607	1.283.398	10 %
I alt	Danske offentlige kilder	1.454.426	2.108.562	2.579.689	22 %
	Danske private kilder	715.645	842.778	1.121.144	33 %
	EU	303.748	468.102	439.643	-6 %
	Øvrige udenlandske kilder	152.542	252.280	282.388	12 %
	I alt	2.626.361	3.671.722	4.422.864	20 %

Kilde: Danske Universiteter
Anm. For 2006 er de senere indfusionerede sektorforskningsinstitutioner ikke medtaget

3.3.3 Konklusion

Roskilde Universitet har som mål i udviklingskontrakten at øge tiltrækningen af forskere fra udlandet. Det var målet at øge ratioen af nyansatte VIP ere med seneste ansættelsesland uden for Danmark i forhold til det samlede antal nyansatte VIP ere.

Målet blev dog ikke opfyldt i 2008, idet kun én af 13 nyansatte kom fra udlandet ifølge Roskilde Universitets årsrapport 2008. Roskilde Universitet har et stort antal udenlandske gæsteforskere, som dog ikke indgår i opgørelsen.

Roskilde Universitets ansættelsesopslag er formuleret åbent, og giver udenlandske forskere mulighed for at søge. Roskilde Universitet arbejder på at udarbejde en velkomstpakke, der vil gøre det lettere for internationale forskere at finde sig til rette, når de kommer til Danmark. Roskilde Universitet oplyser, at en international forsker kan være vanskelig at udnytte fuldt ud i undervisningssammenhæng, samt at der kan være øget risiko for at udenlandske forskere forholdsvis hurtigt søger videre til andre institutioner.

Den nye forskningsstrategi på Roskilde Universitet skal bidrage til at støtte intensiveringen af Roskilde Universitets arbejde med at være mere attraktiv for udenlandske forskere.

RUCinnovation har i sin kontrakt med Vækstforum Sjælland forpligtet sig til at ansøge om et eller flere rammeprogramprojekter.

Roskilde Universitet har øget fokus på de muligheder, der ligger i EU, og identifikation af de RUC-miljøer, der har kapacitet til at søge. En øget understøttelse af forskernes ansøgninger til 7. rammeprogram vil betyde en øget deltagelse i EU's rammeprogrammer. Sidst, men ikke mindst, ses der også på andre EU-kilder end interreg og rammeprogrammet, fx European Science Foundation og Den Europæiske Socialfond.

Roskilde Universitet har intensiveret sin deltagelse i f.eks. interreg-programmerne. I disse programmer samarbejdes med regionale aktører på mange forskellige niveauer om emner, der har direkte indflydelse på regionale forhold.

3.4 Videnspredning

3.4.1 Åben- og deltidsuddannelse

Roskilde Universitets aktiviteter i åben- og deltidsuddannelse bestod i 2008 af: 864 betalende studerende, 234 årselever og 164 færdiguddannede, der havde færdiggjort en master- eller diplomuddannelse i pågældende år, jf. tabel 3.4.1.

I forhold til den samlede udvikling i universitetssektoren fra 2005 til 2008 har Roskilde Universitets udvikling ikke været helt så positiv som i sektoren som helhed. Det gælder for Roskilde Universitets stigning i antal betalende studerende på 22 procent mod en stigning på 30 procent i universitetssektoren som helhed, og faldet i antal årsstuderende på 21 procent, som er større end det generelle fald på 10 procent. Stigningen på 11 procent i antal studerende, der har færdiggjort en master- eller diplomuddannelse, svarer til stigningen i den samlede sektor.

Tabel 3.4.1:. Antal studerende i deltids- og åbenuddannelse 2005-2008

		2005	2006	2007	2008	Udv. 2005-2008
Roskilde Universitet	Antal betalende studerende	707	1.078	871	864	22 %
	Antal årselever	294	293	238	234	-21 %
	Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom)	148	153	165	164	11 %
Alle universiteter	Antal betalende studerende	18.276	21.048	22.420	23.724	30 %
	Antal årselever	6.339	5.629	6.022	5.715	-10 %
	Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom)	2.423	2.420	2.501	2.690	11 %

Kilde: Danske Universiteters Statistiske Beredskab 2005-2008 - tabel F.6.1-F.6.3

Roskilde Universitets andel af universiteternes deltidsuddannelsesaktiviteter, jf. tabel 3.4.2, ligger med en andel på mellem 3,6 procent og 6,1 procent i 2008 under Roskilde Universitets andel af heltidsuddannelserne (bachelor og kandidat), som udgør 7 procent af den samlede uddannelsesaktivitet på universiteterne.

Roskilde Universitet angiver i sin årsrapport 2008 side 21:"Desværre er det ikke lykkedes universitetet at øge antallet af kursister på deltidsuddannelserne. Universitetet har manglet en egentlig strategi for efter- og videreuddannelsesområdet, men det er ambitionen at udarbejde en sådan for derigennem bedre at kunne regulere udbuddet og oprette og videreføre bl.a. masteruddannelser med sammenhæng til Roskilde Universitets øvrige uddannelser og forskning. "

3.4.2 Samarbejde med omverdenen

I Danske Universiteters Statistiske Beredskab er samarbejde med omverdenen defineret ved antal tilskudsfinansierede forskningsprojekter. I 2008 havde Roskilde Universitet 455 tilskudsfinansierede forskningsprojekter, hvilket udgør en stigning på 34 procent i forhold til 2005 jf. tabel 3.4.3. Den udvikling svarer til udviklingen i universitetssektoren som helhed.

For Roskilde Universitets vedkommende er det især en stigning i antallet af tilskudsfinansierede forskningsprojekter, som stammer fra danske offentlige kilder, der bidrager til stigningen i det samlede antal projekter.

Tabel 3.4.1:. Antal studerende i deltids- og åbenuddannelse 2005-2008

		2006	2007	2008	Ændring 2007-2008
Roskilde Universitet
	Danske offentlige kilder	51.771	63.351	76.331	20 %
	Danske private kilder	7.851	5.558	7.290	31 %
	EU	13.396	8.571	9.719	13 %
	Øvrige udenlandske kilder	2.578	3.137	2.110	-33 %
	I alt	75.596	80.617	95.450	18 %
Alle universiteter
	Danske offentlige kilder	1.454.426	2.108.562	2.579.689	22 %
	Danske private kilder	715.645	842.778	1.121.144	33 %
	EU	303.748	468.102	439.643	-6 %
	Øvrige udenlandske kilder	152.542	252.280	282.388	12 %
	I alt	2.626.361	3.671.722	4.422.864	20 %

Kilde: Danske Universiteter
Anm. For 2006 er de senere indfusionerede sektorforskningsinstitutioner ikke medtaget

3.4.3 Samarbejde med professionshøjskoler

Roskilde Universitets udviklingskontrakt indeholder to mål for samarbejdet med professionshøjskolerne for perioden 2008-2010:

• Roskilde Universitet vil indgå yderligere to rammeaftaler med to professionshøjskoler.
• Roskilde Universitet vil øge antallet af samfinansierede ph.d.-stipendier med 10 procent.

Milepælen for 2008 er: Det er universitetets mål at indgå 2. rammeaftale med en professionshøjskole og at øge andelen af samfinansierede ph.d.-stipendier med 3 procent.

I Roskilde Universitets afrapportering for 2008 står, der at: 2. rammeaftale med Professionshøjskolen UCC (University College Capital) er indgået, og der er 4 samfinansierede ph.d.-er.

I Roskilde Universitets strategiplan 2020 fremgår det, at Roskilde Universitet sammen med professionshøjskolerne skal udbyde uddannelsestilbud, der imødekommer efterspørgsel fra regionerne. Endvidere er det Roskilde Universitets målsætning at tilbyde kandidatuddannelser som overbygning til voksne professionsbachelorer med erhvervserfaring. Roskilde Universitet samarbejder også med professionshøjskolerne inden for forskning i professionsfagene.

3.4.4 Konklusion

Videnspredningsaktiviteter på Roskilde Universitet koordineres overvejende af RUCinnovation. RUCinnovation er oprettet som brobygger mellem universitetet og omverdenen. Visionen er at være en banebrydende platform for samarbejde mellem forskere og studerende på Roskilde Universitet samt virksomheder og organisationer i samfundet. RUCinnovation skal medvirke til at accelerere vækst, iværksætteri og videndeling.

Samarbejdet mellem forskere samt virksomheder og organisationer er organiseret inden for otte indsatsområder: sundhed, fremstillingsvirksomhed, uddannelse, offentlig innovation, social innovation, service og oplevelsesøkonomi, identitet og kulturel innovation samt klima, energi og miljø.

Der er særligt fokus på at udvikle projekter inden for de otte indsatsområder både regionalt, nationalt og internationalt. Der arbejdes også på at lette ansøgningsfasen for Roskilde Universitets forskere. Det er Roskilde Universitets mål at have et antal projekter i pipe-line til regionale, nationale og internationale puljer.

RUCinnovation skaber rammerne for, at Roskilde Universitets forskere og omverden mødes gennem konferencer, workshops og koordinering af relevante netværk. Der er fokus på at skabe netværk med kommuner i Region Sjælland, Vækstforum Sjælland, Erhvervsfremmeaktører i regionen (herunder en særlig indsats i forhold til den kommende faste forbindelse over Femern Bælt) og virksomheder, samt internationale kontakter.

Samarbejde mellem studerende samt virksomheder og organisationer

RUCinnovation fungerer som paraply for en lang række studenterrettede aktiviteter på Roskilde Universitet. RUCinnovation har til formål at fremme iværksætteri og innovation samt sprede viden mellem universitet og omverden. De vigtigste aktiviteter er: praktikordningen, Videnskabsbutikken, entreprenørskab på Roskilde Universitet, job- og CV bank, ErhvervsPhD-ordningen, alumnenetværk samt events.

Roskilde Universitet har en særlig opgave med at være bindeled til professionshøjskolerne. Roskilde Universitet indgår samarbejde med professionshøjskolerne. Blandt andet har Roskilde Universitet indgået 2. rammeaftale med Professionshøjskolen UCC (University College Capital). Roskilde Universitet har 4 samfinansierede ph.d.-er i samarbejde med professionshøjskoler.

Roskilde Universitet har desuden samarbejde med University College Sjælland (UCSJ). Samarbejdet med UCSJ har blandt andet medført, at UCSJ har lokaliseret sig i midlertidige lokaler på Roskilde Universitets campus, og at en gensidig meritordningen mellem UCSJ s læreruddannelse og bacheloruddannelserne på Roskilde Universitet er under implementering, således at de studerende uden forsinkelse under forløbet kan skifte uddannelsesaktiviteter og karrieremål. Desuden har Roskilde Universitet sammen med UCSJ og Erhvervsakademi Sjælland etableret en regional uddannelsesplatform. De tre institutioner driver i fællesskab Studievalg Sjælland.

3.5 Bygninger

Tabel 3.5.1: Eksisterende bygningsmasse

	2006	2007	2008	2009
Lejet af UBST(m2)*	86.365	86.365	86.365	86.365
Heraf (m2) laboratorier, jf. unilab				16.000

Note *: jf. UBST ́s tabsoversigt

Tabel 3.5.2: Tilstandskarakter, vedligehold

	1-God	2-Over middel	3-Middel	4-Under middel	5-Dårlig	9-Ikke bedømt
2008	44,63 %	13,07 %	42,22 %	0,08 %	0,00 %	0,00 %
2006	46,64 %	16,38 %	34,56 %	2,42 %	0,00 %	0,00 %
2005	43,23 %	3,00 %	52,26 %	1,51 %	0,00 %	0,00 %

Kilde: UBST's bygningssyn 2009

3.5.3 Laboratorieundersøgelsen

	Areal	%-fordeling	Moderniseringsudgift	%-fordeling	Udgift/areal
RUC	16.000m2	3 %	145.000.000 kr.	2 %	9.300 kr./m2
I alt	556.000m2	100 %	5.856.000.000 kr.	100 %	10.500 kr./m2

Konklusioner og perspektiver:

• Roskilde Universitets lejede bygningsmasse har været uændret i perioden, der har således hverken været nybyggerier eller fraflytninger og opsigelser.
• Tilstandskaraktererne fra bygningssynet viser, at Roskilde Universitets bygningsmasse har en meget god stand. Set i forholdt til Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede bygningsmasse har Roskilde Universitet en særlig god stand.
• Der er i 2004-2005 udarbejdet en dispositionsplan for Roskilde Universitet, som stadig er baggrund for aktuelle og fremtidige dispositioner i forhold til bygningsmassen.
• Efter gennemførelsen af laboratorieundersøgelsen er der igangsat et arbejde med at udarbejde en investeringsplan, der viser, hvordan Roskilde Universitets laboratorielokaler moderniseres. Investeringsplanen forventes at indeholde et nybyggeri af laboratorielokaler og en ombygning af eksisterende laboratorier. Nybyggeriet vil indebære, at en stor del af de eksisterende laboratorielokaler skal ombygges til andet formål, samt opsigelse af lejemål på pavilloner.
• Der er igangsat diverse energibesparende tiltag, bl.a. et ESCO-projekt vedrørende energieffektivisering af Roskilde Universitets varmeforsyningsanlæg samt energimærkning og ventilationssyn.

Den samlede konklusion er, at Roskilde Universitets forbrug af lokaler er stabilt, samt at de bliver vedligeholdt fornuftigt. Laboratorieundersøgelsens omsætning i en bevilling til modernisering, samt tiltagene om energi forventes at give Roskilde Universitets bygningsmasse et løft i de kommende år.

3.5.1 Konklusion

oskilde Universitets overordnede ønske er at udnytte den eksisterende bygningsmasse bedre. Roskilde Universitet indgår i et forsøgsprojekt med udvidelse af Unilab-databasen til samtlige bygninger. Databasen vil kortlægge bygningsmassen på Roskilde Universitet og være et godt værktøj til styring af drift og økonomi.

Roskilde Universitet ser bevillingerne til fornyelsen af laboratorielokalerne som en positiv mulighed. Universitetet har behov for såvel nye våde lokaler, samt behov for de tørre lokaler, der kan være til rådighed, hvis gamle laboratorielokaler nedlægges og ombygges til undervisningsbrug. Roskilde Universitet har udarbejdet et internt beslutningsgrundlag, der indeholder et nybyggeri af laboratorielokaler.

Mulighederne for udvikling af Roskilde Universitets campusområde blev drøftet og Roskilde Universitet vil samarbejde med Universitets- og Bygningsstyrelsen om at arbejde videre hermed.

Denne side er kapitel 3 af 10 til publikationen "Rapport om Roskilde Universitet - Dialogmøde den 18. november 2009".
 

© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2010.
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.