4. Opfølgning på 50 % -målsætningen, herunder profilering af Roskilde Universitet og ph.d.-optag
4.1 Indledning
Det er regeringens mål, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en videregående uddannelse. På ph.d.-området har regeringen en målsætning om at fordoble ph.d.-optaget fra 1200 i 2003 til 2400 i 2010. Formålet er at sikre Danmarks vækst og velstand.
Universiteterne, herunder Roskilde Universitet, er centrale aktører i forhold til at opfylde 50 %-målsætningen og fordoble det årlige ph.d.-optag. Ifølge universitetets strategiplan skal Roskilde Universitet bidrage til, at Danmark styrker og befæster sin position som konkurrencedygtigt vidensamfund. Det anføres blandt andet, at "RUC skal spille en central og proaktiv rolle i realiseringen af 50 % - målsætningen. (s. 7)" .
Søgningen til og optaget på universitetsuddannelserne, de studerendes gennemførelse, og universiteternes fastholdelse af de studerende på uddannelserne er centrale variable i forhold til at nå målsætningerne. Roskilde Universitets evne til at tiltrække nye studerende og få dem gennem studierne er afgørende for Roskilde Universitets mulighed for at bidrage til at indfri 50 % - målsætningen.
4.2 Studieaktiviteten på Roskilde Universitet
4.2.1 Søgning og optag
Roskilde Universitet har på trods af et fald i 1. prioritetsansøgningerne optaget et stigende antal studerende fra 2006 til 2009. Roskilde Universitet oplevede ikke et så stort fald i optaget i 2008 som universiteterne generelt, på trods af at faldet i første prioritetsansøgninger til Roskilde Universitet var større end gennemsnittet for universiteterne. Roskilde Universitet optager markant flere studerende i forhold til første prioritetsansøgninger end gennemsnittet for universiteterne.
2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
---|---|---|---|---|---|---|
Roskilde Universitet | ||||||
Humaniora | 913 | 868 | 995 | 730 | 790 | |
Naturvidenskab | 245 | 155 | 132 | 75 | 75 | |
Samfundsvidenskab | 679 | 673 | 653 | 542 | 506 | |
Teknisk videnskab | 97 | 128 | ||||
I alt | 1.837 | 1.696 | 1.780 | 1.444 | 1.499 | |
Indeks | 100 | 92 | 97 | 79 | 82 | |
Alle universiteter | ||||||
Humaniora | 7.180 | 7.293 | 7.654 | 6.296 | 7.967 | |
Naturvidenskab | 3.243 | 3.219 | 3.422 | 2.934 | 3.519 | |
Samfundsvidenskab | 10.143 | 9.936 | 10.397 | 9.168 | 11.811 | |
Sundhedsvidenskab | 4.075 | 4.133 | 4.072 | 2.707 | 4.285 | |
Teknisk videnskab | 1.479 | 1.484 | 1.627 | 1.667 | 1.792 | |
Teologi | 185 | 142 | 123 | 102 | 133 | |
I alt | 26.305 | 26.207 | 27.295 | 22.874 | 29.507 | |
Indeks | 100 | 100 | 104 | 87 | 112 |
2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
---|---|---|---|---|---|---|
Roskilde Universitet | ||||||
Humaniora | 632 | 630 | 630 | 633 | 646 | |
Naturvidenskab | 174 | 122 | 118 | 69 | 63 | |
Samfundsvidenskab | 630 | 630 | 636 | 532 | 609 | |
Teknisk videnskab | 125 | 157 | ||||
I alt | 1.436 | 1.382 | 1.384 | 1.359 | 1.475 | |
Indeks | 100 | 96 | 96 | 95 | 103 | |
Alle universiteter | ||||||
Humaniora | 6.110 | 6.170 | 6.370 | 5.242 | 5.953 | |
Naturvidenskab | 2.695 | 2.707 | 3.096 | 2.547 | 3.101 | |
Samfundsvidenskab | 7.183 | 7.265 | 7.785 | 6.952 | 7.440 | |
Sundhedsvidenskab | 1.751 | 1.759 | 1.748 | 1.666 | 1.960 | |
Teknisk videnskab | 1.314 | 1.340 | 1.504 | 1.589 | 1.662 | |
Teologi | 206 | 162 | 146 | 97 | 147 | |
I alt | 19.259 | 19.403 | 20.649 | 18.093 | 20.263 | |
Indeks | 100 | 101 | 107 | 94 | 105 |
4.2.2 Tilgangen
Tilgangen til bacheloruddannelserne på Roskilde Universitet har de seneste år været på lige under 1.200 studerende årligt. Tilgangen har mellem 2006 og 2008 været nogenlunde stabil. I modsætning til den generelle tendens, steg tilgangen på Roskilde Universitet lidt mellem 2007 og 2008. Den generelle tendens var et fald på 12 procent.
Tilgangen beskriver antallet af nye studerende, der er optaget i perioden 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år.
2006 | 2007 | 2008 | |
---|---|---|---|
Humaniora | 527 | 530 | 642 |
Samfundsvidenskab | 562 | 537 | 488 |
Naturvidenskab | 101 | 112 | 53 |
I alt | 1.190 | 1.179 | 1.183 |
Indeks | 100 | 99 | 99 |
Alle universiteter | 18.244 | 18.997 | 16.718 |
Indeks | 100 | 104 | 92 |
Anm: Tilgangen er opgjort som antallet af nye studerende, der er optaget i perioden 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år. Tallene omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
I perioden har Roskilde Universitets tilgang hovedsagligt været til humaniora, hvor der i 2008 var 642 nye studerende. Tilgangen til samfundsvidenskab og naturvidenskab er faldet mellem 2006 og 2008.
4.2.3 Frafald og gennemførsel
Andelen, som er ophørt på første år af deres bachelorstudie på Roskilde Universitet, er faldet fra 20 procent i 2006 til 15 procent i 2008. Roskilde Universitet har derved bevæget sig fra at have et højere frafald på det første år end gennemsnittet til at have et lavere frafald end gennemsnittet for alle universiteter. Andelen af ophørte på første år af bachelorstudierne på Roskilde Universitet er faldet på alle hovedområder mellem 2006 og 2008. I 2008 havde teknisk videnskab og naturvidenskab den laveste procent med 13 procent, mens humaniora havde den højeste med 17 procent.
2006 | 2007 | 2008 | |
---|---|---|---|
Humaniora | 22 % | 16 % | 17 % |
Samfundsvidenskab | 18 % | 18 % | 14 % |
Teknisk videnskab / naturvidenskab | 21 % | 11 % | 13 % |
I alt på Roskilde Universitet | 20 % | 16 % | 15 % |
I alt på alle universiteter | 19 % | 18 % | 16 % |
Ser man på procent gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år, svinger procenten fra år til år. Som det fremgår af tabel 4.2.6, er der dog i alle årene markant flere på Roskilde Universitet, der gennemfører på normeret tid plus et år end gennemsnitligt for alle universiteter. I 2008 var det 56 procent på alle universiteterne, som gennemførte på normeret tid plus et år, mens det på Roskilde Universitet var 69 procent. Mest markant er forskellen på humaniora, hvor 70 procent gennemførte på normeret tid plus et år i 2008 på Roskilde Universitet, mens gennemsnittet for universiteterne samlet set var 51 procent. Det er et udtryk for, at flere gennemfører bacheloruddannelsen hurtigt på Roskilde Universitet. På Roskilde Universitet er det 29 procent, der gennemfører bacheloruddannelsen inden for normeret tid plus et år, mens gennemsnittet for universiteterne er 32 procent. Der er langt færre studieaktive efter normeret tid plus et år på Roskilde Universitet (3 procent) end for universiteterne som helhed (12 procent).
2006 | 2007 | 2008 | |
---|---|---|---|
Humaniora | 70 % | 70 % | 70 % |
Samfundsvidenskab | 65 % | 73 % | 70 % |
Teknisk videnskab / naturvidenskab | 57 % | 66 % | 54 % |
I alt på Roskilde Universitet | 66 % | 71 % | 69 % |
I alt på alle universiteter | 53 % | 55 % | 56 % |
Anderledes ser det ud, når man kigger på kandidatdelen. Roskilde Universitet har den laveste andel af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år af alle universiteter. I 2008 gennemførte 41 procent af Roskilde Universitets kandidater på normeret tid plus et år, mens gennemsnittet for alle universiteterne var 51 procent. I 2008 havde 21 procent af de kandidatstuderende afbrudt deres studie på Roskilde Universitet inden normeret tid plus et år, mens det for alle universiteterne var 13 procent.
2006 | 2007 | 2008 | |
---|---|---|---|
Humaniora | 31 % | 39 % | 35 % |
Samfundsvidenskab | 33 % | 47 % | 47 % |
Teknisk videnskab / naturvidenskab | 26 % | 36 % | 35 % |
I alt på Roskilde Universitet | 31 % | 42 % | 41 % |
I alt på alle universiteter | 41 % | 51 % | 51 % |
Frafaldet på Roskilde Universitet er det mindste blandt universiteterne på bachelordelen og det største blandt universiteterne på kandidatdelen. For at Roskilde Universitet kan blive et af de universiteter med den højeste gennemførselsprocent, skal frafaldet på kandidatdelen mindskes.
4.2.4 Fuldførte
I 2008 fuldførte 759 en kandidatuddannelse på Roskilde Universitet. Humaniora har flest kandidater, men der er næsten lige så mange kandidater inden for samfundsvidenskab. Antallet af fuldførte kandidater er faldet mellem 2007 og 2008. Det skete også på landsplan, dog var faldet på Roskilde Universitet lidt større end på landsplan.
2006 | 2007 | 2008 | |
---|---|---|---|
Humaniora | 401 | 392 | 358 |
Samfundsvidenskab | 334 | 384 | 322 |
Naturvidenskab | 56 | 82 | 77 |
Sundhedsvidenskab | . | . | * |
I alt | 791 | 858 | 759 |
Indeks | 100 | 108 | 96 |
Alle universiteter | 11.983 | 12.889 | 12.051 |
Indeks | 100 | 108 | 101 |
Anm: Fuldførte er fra 1. oktober til 30. september det pågældende år. Tallene omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
*: under 3 fuldførte kandidater
4.2.5 Fuldførelsesalder
I 2008 var medianfuldførelsesalderen for kandidater på Roskilde Universitet 29 år. Det er højere end medianalderen for kandidater fra alle universiteter, som er på 28,2 år.
2006 | 2007 | 2008 | |
---|---|---|---|
Humaniora | 29,8 | 29,6 | 29,2 |
Samfundsvidenskab | 29,3 | 29,1 | 28,7 |
Naturvidenskab | 29,6 | 28,5 | 29,6 |
I alt på RUC | 29,5 | 29,3 | 29,0 |
Alle universiteter | 28,3 | 28,2 | 28,2 |
Den laveste fuldførelsesalder for kandidater på Roskilde Universitet fandtes hos de samfundsvidenskabelige studerende, som i 2008 var på 28,7. Fuldførelsesalderen for kandidater på Roskilde Universitet inden for humaniora er mellem 2006 og 2008 faldet fra 29,8 til 29,2, hvilket betyder, at kandidaterne fra humaniora nu er yngre, når de fuldfører end kandidaterne fra naturvidenskab.
4.2.6 Studietid og studieeffektivitet
Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2008 6,7 år på Roskilde Universitet, mens det var 6,5 år for alle universiteterne. Roskilde Universitet har i perioden 2006 og 2008 haft en studietid, der var over gennemsnittet. Universitetet har haft den næsthøjeste gennemsnitlige s
(år) | 2006 | 2007 | 2008 |
---|---|---|---|
Roskilde Universitet | 7,1 | 7,1 | 6,7 |
Alle universiteter alle hovedområder | 6,6 | 6,5 | 6,5 |
Ser man på, hvor mange ECTS-point de studerende fuldfører om året, har Roskilde Universitet haft et fald i perioden 2006-2008 fra 43,1 til 36,5 ECTS-point. Hvad angår studieeffektivitet er Roskilde Universitet gået fra at være nummer tre blandt universiteterne til at være nummer seks.
(ECTS-point) | 2006 | 2007 | 2008 |
---|---|---|---|
Roskilde Universitet | 43,1 | 38,2 | 36,5 |
Alle universiteter | 41,7 | 41,7 | 40,4 |
4.2.7 Social arv
Tabellen neden for viser tendensen til at børn af forældre med hhv. grundskole, erhvervsfaglig, gymnasial, kort -, mellemlang - eller lang videregående uddannelse påbegynder en universitetsuddannelse.
Tabellens tal viser forholdet (ratio) mellem fordelingen af uddannelsesniveauet for forældre til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse, og fordelingen af de 50- 60-åriges uddannelsesniveau (forældregenerationen). Ratioen for grundskole er f.eks. beregnet på følgende måde:
Ratio = procent af tilgangen til universiteterne, som har forældre med højest grundskole
procent af de 50-60-årige i Danmark, som har højest grundskole
I 2008 begyndte 810 personer på universiteterne, som havde forældre, hvis højeste uddannelse var grundskole. Det svarer til 5,5 procent af tilgangen til universiteterne.
Samme år var der 231.103 blandt de 50-60-årige i befolkningen, hvis højeste uddannelse var grundskole. Det svarer til 29,1 procent af de 50-60-årige. Ratioen beregnes ved at dele 5,5 med 29,1. Resultatet er 0,2. Det viser, at der er en mindre andel af forældre til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse, der har en grundskoleuddannelse, end andelen med en grundskoleuddannelse blandt de 50-60- årige (forældregenerationen).
Omvendt begyndte 3.794 personer på universiteterne, som havde forældre med en lang videregående uddannelse. Det svarer til 25,6 procent af tilgangen til universiteterne. Samme år var der 58.943 personer blandt de 50-60-årige i befolkningen, som havde en lang videregående uddannelse. Det svarer til 7,4 procent af de 50-60-årige. Ratioen beregnes ved at dele 25,6 med 7,4. Resultatet er 3,5. Det viser, at andelen af forældrene til unge, der påbegynder en universitetsuddannelse, der også selv har en lang videregående uddannelse, er større end andelen med en lang videregående uddannelse blandt de 50-60-årige (forældregenerationen).
Generelt er der større tilbøjelighed til, at et barn af forældre med en lang eller mellemlang videregående uddannelse påbegynder en universitetsuddannelse end gennemsnittet.
På Roskilde Universitet er denne tendens endnu kraftigere, idet der er en stærkere tendens til, at børn af forældre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse påbegynder en uddannelse på Roskilde Universitet end på alle universiteter. Der er ligeledes en svagere tendens til at børn af forældre med erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse påbegynder en uddannelse på Roskilde Universitet end på alle universiteter.
Den sociale arv er altså en anelse stærkere på Roskilde Universitet end på alle universiteter samlet set. Dog svækkes denne skævhed i 2008.
2006 | 2007 | 2008 | ||
---|---|---|---|---|
Roskilde Universitet | ||||
Grundskole | 0,2 | 0,2 | 0,1 | |
Erhvervsfaglig | 0,5 | 0,5 | 0,5 | |
Gymnasial | 0,7 | 0,9 | 1,0 | |
Kort videregående | 1,2 | 0,9 | 1,4 | |
Mellemlang videregående | 2,4 | 2,3 | 2,4 | |
Lang videregående | 4,2 | 4,3 | 3,6 | |
Alle universiteter | ||||
Grundskole | 0,2 | 0,2 | 0,2 | |
Erhvervsfaglig | 0,7 | 0,7 | 0,7 | |
Gymnasial | 0,8 | 0,8 | 0,8 | |
Kort videregående | 1,4 | 1,4 | 1,5 | |
Mellemlang videregående | 2,0 | 2,0 | 2,0 | |
Lang videregående | 3,6 | 3,5 | 3,5 |
Anm: Tilgangen er pr. 1. oktober. Tallene omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
4.3 Roskilde Universitets bidrag til opnåelse af 50 % - målsætningen
Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen viser, at optaget på de videregående uddannelser skal øges med 23-24 procent i 2015 i forhold til 2009, hvis 50 % - målsætningen skal nås udelukkende ved at øge optaget. Samtidig kan 50 % - målsætningen heller ikke nås udelukkende ved at mindske frafaldet. Der bliver tale om et samspil mellem øget optag og mindre frafald. Hvis frafaldet på de videregående uddannelser mindskes med omkring 37 procent, skal optaget kun øges med 15 procent.
Hvis Roskilde Universitet skal fastholde sin andel af studerende på de videregående uddannelser alene ved at øge optaget, skal optaget øges med 23-24 procent. Da Roskilde Universitet ser ud til at have tilpasset antallet af studiepladser til antallet af ansøgere, kan første skridt på vejen mod et højere optag være en højere søgning til Roskilde Universitet.
4.4 Roskilde Universitets uddannelsesmæssige profil og strategi
Roskilde Universitets hovedopgave er at bidrage til eksperimenterende, nyskabende former for læring og videnskabelse.
Roskilde Universitets uddannelsesmæssige profil bygger på grundlæggende pædagogiske principper som tværfaglighed, problemorienteret projektarbejde og en tæt forbindelse mellem forskning og uddannelse.
- Tværfagligheden er implementeret i hele studiestrukturen med få bachelorindgange og mange kandidatspecialiseringer, hvor den studerende undervejs trænes i at vælge og sammensætte sin egen faglige profil.
- Det problemorienterede projektarbejde er implementeret som en central del af undervisning og eksamensformer, hvor den studerende (ofte i grupper) selvstændigt skal vælge emne, problem og valg af teori og metode. Projektarbejdet er deltagerstyret og bygger på studerendes medejerskab.
- Den tætte forbindelse mellem forskning og uddannelse sikres f.eks. ved at placere forskere og studerende i de 100 studenterhuse på Campus samt ved at opfordre studerende og forskere til dialog og vejledning.
Det nye humanistisk-teknologisk basisstudium akkrediteret i december 2007 er et udtryk for Roskilde Universitets fortsatte fokus på tværfaglighed. På www.studieguide.ruc.dk er der god information til potentielle studerende i både dansk og engelsk version.
Roskilde Universitet har og ønsker at styrke det tætte samarbejde med Region Sjælland, Vækstforum Sjælland, de sjællandske kommuner og i det hele taget regionens erhvervsliv, uddannelsessteder og borgere.
- Især har Roskilde Universitet fokus på professionsforskning, som udvikles i samarbejde med professionshøjskoler og andre relevante samarbejdspartnere (fx også fælles ph.d.-projekter).
- Roskilde Universitet udbyder sammen med professionshøjskolerne uddannelsestilbud, der imødekommer efterspørgsel fra regionerne.
- Roskilde Universitet skal tilbyde kandidatuddannelser som overbygning til voksne professionsbachelorer med erhvervserfaring.
- Roskilde Universitet har endvidere sin egen Kina-strategi i samarbejde med Region Sjælland og det lokale erhvervsliv.
Kilder: www.ruc.dk. Strategiplan for Roskilde Universitet 2020 . Internt notat af 20. november 2007, RUC s værdigrundlag og pædagogiske principper .
4.5 Roskilde Universitets nye uddannelsestilbud de seneste to år
Roskilde Universitet har i perioden fra efteråret 2007 til nu fået akkrediteret 14 uddannelser, herunder otte nye og seks eksisterende. Dog skal tre af de akkrediterede kombinationsfag både tælles med som bachelor- og kandidatuddannelse, da de kan optræde som begge i praksis. Der er givet ét afslag (Kandidat i Europæiske Studier). Se tabel 4.5.1 nedenfor for liste over nye uddannelser på Roskilde Universitet.
Navn | Type | Adgang og begrænsning | Akkrediteret |
---|---|---|---|
Bachelor i globale studier | Bachelor (BSc og BA) | Der er ingen maksimumsgrænse for optag på uddannelsen. | 18. dec. 2007 |
Kandidat i globale studier | Kandidat (cand.soc., cand.mag.,cand.scient. og cand.comm.) | Der er ingen maksimumsgrænse for optag på uddannelsen. | 18. dec. 2007 |
Kombinationsfag i globale studier | Kombinationsfag Bachelorniveau: 30 ECTS. Et-fagskandidatuddannelsen i globale studier: 120 ECTS. Den del af to-fagskandidat- uddannelsen, der omfatter globale studier: 2 moduler af 30 ECTS. |
Alle tre basisstudier giver adgang. Der er ingen maksimumsgrænse for optag på uddannelsen. |
18. dec. 2007 |
Kombinationsfag i arbejdslivsstudier | Kombinationsfag. På bacheloruddannelserne normeret til 30 ECTS. På kandidatuddannelsen normeret til 60 ECTS. |
Alle tre basisstudier giver adgang. | 18. dec. 2007 |
Master i Kulturplanlægning | Master. 60 ECTS. | Følgende eksamener er adgangsgivende:
|
18. dec. 2007 |
Humanistisk-teknologisk basisstudium | Bachelor (BSc) 120 ECST basis + 60 ECTS (teknologisk/naturvidenskabeligt kombinationsfag til BSc- projektet og et andet kombinationsfag) |
* | 21. dec. 2007 |
Master i procesledelse og projektforbedring | Master. 60 ECTS. | Følgende uddannelser er adgangsgivende:
Der er ingen maksimumsgrænse for optag på uddannelsen. Gymnasial uddannelse med Dansk A, Engelsk B, Matematik B. Der er ingen maksimumsgrænse for optag på uddannelsen. |
31. jan. 2008 |
Kombinationsfag i plan, by og proces | Kombinationsfag. På bacheloruddannelserne normeret til 30 ECTS. På kandidatuddannelsen normeret til 60 ECTS. |
27. jan. 2009 |
* Der var kun adgangsbegrænsning det første år, opstartsåret.
Tabel 4.5.2 angiver resultatet af universiteternes ansøgninger om akkreditering og godkendelse af nye og eksisterende uddannelser for alle universiteter i Danmark i perioden 2007 til 2009.
Eksisterende uddannelser | Nye uddannelser | ||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Godkendt | Betinget godkendt |
Afslag | Godkendt | Afslag | |||||||||||
BA | KA | MA | BA | KA | MA | BA | KA | MA | BA | KA | MA | BA | KA | MA | |
AAU | 3 | 5 | 0 | 1 | 2 | 0 | 0 | 0 | 0 | 5 | 7 | 1 | 1 | 1 | 0 |
AU | 8 | 12 | 0 | 1 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 3 | 7 | 1 | 1 | 3 | 1 |
CBS | 2 | 4 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 4 | 2 | 1 | 0 | 0 | 0 |
DTU | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 8 | 0 | 0 | 1 | 0 | 0 |
ITU | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 |
KU | 9 | 9 | 0 | 1 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 4 | 4 | 2 | 0 | 1 | 0 |
RUC* | 3 | 3 | 0 | 0 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 4 | 4 | 2 | 0 | 1 | 0 |
SDU | 7 | 10 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 2 | 3 | 7 | 1 | 1 | 0 |
Fælles | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1** | 0 | 0 | 0 | 0 |
I alt | 33 | 44 | 0 | 3 | 5 | 0 | 0 | 0 | 0 | 21 | 37 | 15 | 4 | 10 | 3 |
* Under nye uddannelser tæller tre kombinationsfag med som både bachelor og kandidat.
** Fælles kandidatuddannelse mellem AU og KU.
Kilde: http://www.acedenmark.dk/index.php?id=179
4.6 Ph.d.-optaget
Optaget på Roskilde Universitets ph.d.-uddannelse fremgår af nedenstående tabel 4.6.1.
2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
---|---|---|---|---|---|
Realiseret optag | 64 | 47 | 63 | ||
Mål | 59 | 71 | 76 | 79 |
I 2008 har Roskilde Universitet ikke kunnet indfri målet i udviklingskontrakten vedrørende ph.d.-optaget. Den utilstrækkelige målopfyldelse begrundes af Roskilde Universitet med, at optaget i 2006, som er grundlag for målfastsættelsen, var atypisk højt. I 2008 indtraf endvidere en tidsplansændring for samfinansieringsbevillinger fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, således at 2008 repræsenterer et atypisk lavt optag.
Universitets- og Bygningsstyrelsen har i brev fra den 23. september 2009 om opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt anmodet Roskilde Universitet om en redegørelse for de konkrete initiativer, som Roskilde Universitet har iværksat, for at øge ph.d.-optaget i de kommende år.
På baggrund af styrkelsen af ph.d.-området og regeringens målsætning om at fordoble ph.d.-optaget fra 1200 i 2003 til 2400 i 2010, forventer Universitets- og Bygningsstyrelsen at sætte fokus på ph.d.-området i løbet af de kommende år.
For Roskilde Universitets vedkommende er der i 2008 24 personer i forskel mellem den tilgang, Roskilde Universitet har indberettet til Danmarks Statistik og den tilgang, der fremgår af årsrapporten. Universitets- og Bygningsstyrelsen er i dialog med Roskilde Universitet om at udrede, hvori forskellen mellem de to opgørelser ligger. I det følgende bruges tal fra indberetningerne til Danmarks Statistik for at beskrive udviklingen på ph.d.-området på Roskilde Universitet lidt mere detaljeret.
Tilgangen til ph.d.-uddannelsen på Roskilde Universitet er faldet, mens tilgangen til ph.d.-uddannelsen på universiteterne samlet er steget.
2006 | 2007 | 2008 | ||
---|---|---|---|---|
Roskilde Universitet | ||||
Humaniora | 9 | 12 | 4 | |
Naturvidenskab | 16 | 18 | 10 | |
Samfundsvidenskab | 36 | 11 | 24 | |
Sundhedsvidenskab | * | * | * | |
I alt | 61 | 43 | 39 | |
Alle universiteter | ||||
Humaniora | 139 | 196 | 213 | |
Naturvidenskab | 384 | 501 | 495 | |
Samfundsvidenskab | 213 | 230 | 225 | |
Sundhedsvidenskab | 436 | 443 | 547 | |
Teknisk videnskab | 288 | 440 | 457 | |
I alt | 1.460 | 1.800 | 1.937 |
*: tilgangen er mindre end 3
Bestanden af ph.d.-studerende er steget både på Roskilde Universitet og på de øvrige universiteter. Dette gælder inden for alle hovedområder. .
2006 | 2007 | 2008 | ||
---|---|---|---|---|
Roskilde Universitet | ||||
Naturvidenskab | 60 | 69 | 73 | |
Sundhedsvidenskab | . | . | * | |
Samfundsvidenskab | 120 | 123 | 136 | |
Humaniora | 79 | 81 | 83 | |
I alt | 259 | 273 | 293 | |
Alle universiteter | ||||
Naturvidenskab | 1.540 | 1.760 | 1.927 | |
Teknisk videnskab | 1.213 | 1.368 | 1.532 | |
Sundhedsvidenskab | 1.635 | 1.765 | 1.964 | |
Samfundsvidenskab | 985 | 1.043 | 1.114 | |
Humaniora | 829 | 878 | 924 | |
I alt | 6.202 | 6.814 | 7.461 |
*: bestanden er mindre end 3
Antal tildelte ph.d.-grader er faldet på Roskilde Universitet med 42 procent i perioden 2006-2008, mens antal tildelte ph.d.-grader på universiteterne samlet set er steget med 25 procent i samme periode. Gennemsnitligt på alle universiteter er samfundsvidenskab det eneste hovedområde, hvor antal tildelte ph.d.-grader er faldet i perioden.
2006 | 2007 | 2008 | ||
---|---|---|---|---|
Roskilde Universitet | ||||
Humaniora | 6 | 10 | * | |
Naturvidenskab | 8 | 8 | 6 | |
Samfundsvidenskab | 17 | 6 | 10 | |
I alt | 31 | 24 | 18 | |
Alle universiteter | ||||
Humaniora | 98 | 120 | 136 | |
Naturvidenskab | 219 | 243 | 301 | |
Samfundsvidenskab | 140 | 138 | 126 | |
Sundhedsvidenskab | 242 | 271 | 313 | |
Teknisk videnskab | 197 | 234 | 244 | |
I alt | 896 | 1.006 | 1.120 |
*: antallet er mindre end 3
Antallet af udlændinge på en hel ph.d.-uddannelse i Danmark har været konstant på Roskilde Universitet mellem 2006 og 2008. Generelt på alle universiteter er antallet steget med 83 procent mellem 2006 og 2008.
2006 | 2007 | 2008 | ||
---|---|---|---|---|
Roskilde Universitet | ||||
Humaniora | 4 | 4 | 4 | |
Naturvidenskab | 4 | 6 | 6 | |
Samfundsvidenskab | 6 | 5 | 4 | |
I alt | 14 | 15 | 14 | |
Alle universiteter | ||||
Humaniora | 21 | 17 | 23 | |
Naturvidenskab | 109 | 143 | 208 | |
Samfundsvidenskab | 25 | 31 | 52 | |
Sundhedsvidenskab | 43 | 47 | 58 | |
Teknisk videnskab | 139 | 181 | 275 | |
I alt | 337 | 419 | 616 |
4.7 Konklusion
Roskilde Universitet oplevede i 2008 et fald i 1. prioritetsansøgningerne, som var større end gennemsnittet for universiteterne. Men tilgangen til bacheloruddannelserne på Roskilde Universitet har i perioden 2006-2008 været nogenlunde stabil.
Gennemførselsprocenten på bacheloruddannelsen på Roskilde Universitet er markant højere end gennemsnittet for alle universiteterne. Helt anderledes er billedet på kandidatuddannelsen, hvor Roskilde Universitet har den laveste andel sammenlignet med de øvrige universiteter.
Universitetets indsatsområder for at bidrage til 50 % - målsætningen synes umiddelbart at være øget søgning og tilgang til bacheloruddannelsen samt øget gennemførsel på kandidatuddannelsen. Det blev drøftet, at omfanget af supplering for at blive optaget på Roskilde Universitets kandidatuddannelser bør reduceres. Se desuden afsnit 5.4, side 48.
Roskilde Universitet oplyser, at universitetet har iværksat og vil iværksætte en række initiativer, der skal bidrage til at indfri 50 % - målsætningen. Roskilde Universitet er indstillet på at øge optaget, hvor der er fysisk plads. Det kan give mulighed for at styrke både uddannelsesfaglige og forskningsfaglige miljøer. Roskilde Universitet vurderer, at et øget optag på 5-10 procent kan klares inden for den øgede taxameterbevilling. Universitetet peger dog på, at en større ekspansion af optagelseskapaciteten og dermed en udvidelse af administrations- og bygningskapaciteten ikke kan finansieres udelukkende af øgede STÅ-indtægter.
Roskilde Universitets initiativer til at understøtte 50 % - målsætningen fokuserer først og fremmest på det kvalificerede studievalg for derigennem at øge fastholdelsesprocenten. Dernæst arbejder Roskilde Universitet med konkrete redskaber til at bringe de studerende godt igennem studierne.
Studievalg
Konkret har Roskilde Universitet løbende udviklet universitetets tilbud:
- en række workshops om studieteknik, studieplanlægning, studierefleksion samt specialeskrivning
- et særligt forløb for forsinkede specialestuderende
- et udviklingsprojekt (e-portefolio) med fokus på dimittenders overgang til arbejdsmarkedet
- Studie- og Karrierevejledningens hjemmeside
- øget synlighed af vejledningstilbud på Roskilde Universitet
- podcasts både for potentielle ansøgere samt indskrevne RUC-studerende.
Gennemførsel
Roskilde Universitet arbejder på at nedbringe gennemførselstiden for kandidater. Universitetet har gennemført en række initiativer, som ventes at have positiv indflydelse på gennemførselsprocenten både for bachelorer og kandidater:
- Uddannelsesreform (se kapitel 5)
- Gennemførelsesvejledning
- Eksmatrikulering ( bliv-færdig-studerende )
- Væsentlig skærpelse af eksmatrikuleringsreglerne, der indebærer, at en studerende, der har været eksamensinaktiv i 2 år, kan eksmatrikuleres. Tidligere var fristen 4 år. De nye regler træder i kraft februar 2010.
Processen gennemføres i et tæt samarbejde mellem studieadministration og studievejledning.
Roskilde Universitets profil
Roskilde Universitet indgik i modsætning til de fleste andre universiteter ikke en fusion i 2006-2007.
Roskilde Universitets hovedopgave er at bidrage til eksperimenterende, nyskabende former for læring og videnskabelse. Roskilde Universitet er i gang med at udarbejde en samlet strategi for uddannelse og forskning, som ventes færdiggjort i foråret 2010.
Roskilde Universitets uddannelsesmæssige profil bygger på grundlæggende pædagogiske principper som tværfaglighed, problemorienteret projektarbejde og en tæt forbindelse mellem forskning og uddannelse.
Målet med uddannelsesreformen på Roskilde Universitet er at skærpe og markere universitetets særlige struktur med den brede indgang og den gradvise faglige specialisering. Uddannelsestilbuddet indebærer stor valgfrihed, så den studerende i høj grad kan påvirke sin uddannelse. Roskilde Universitet ønsker at fastholde universitetets flerfakultære struktur med humaniora, det samfundsfaglige område, naturvidenskab og det tekniske område.
Roskilde Universitet har i de senere år udviklet et tæt samarbejde med offentlige og private organisationer og virksomheder i Region Sjælland. Universitetet lægger stor vægt på at videreudvikle den regionale funktion. Den regionale forankring har også betydning for de uddannelsesprofiler, der efterspørges. Blandt andet oplever Roskilde Universitet en efterspørgsel efter kombinationsuddannelser med sundhedsfaglige elementer (ikke-kliniske områder). Roskilde Universitet vurderer, at en videreudvikling af dette område vil have betydning for universitets mulighed for at tiltrække eksterne forskningsmidler.
Ph.d-optaget
Hverken i 2007 eller 2008 har Roskilde Universitet kunnet indfri målet i udviklingskontrakten for ph.d.-optaget. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil medio 2010 bede om indberetning fra samtlige universiteter om graden af målopfyldelse for det samlede optag på 2.400 i ph.d-studerende i 2010 (se også afsnit 3.1.2). Universitetet har en forventning om at nå måltallet for 2010. Roskilde Universitet har fordoblet bevillingen til ph.d og overbudgetterer optaget.
Roskilde Universitet vil fortsat arbejde med gearing af de interne midler, universitetet har til rådighed til ph.d.-stipendier. Derudover vil universitetet i højere grad fokusere på at bruge ph.d.-skolerne til at vurdere, hvordan stipendierne bedst muligt understøtter institutternes forskningsaktiviteter. Roskilde Universitet vil have fokus på at opretholde et højt aktivitetsniveau, men med øje for hvor der er mest kvalitet i investeringen.
Roskilde Universitet peger på følgende virkemidler til at øge optaget:
- gearing af de interne midler med eksterne midler
- øget anvendelse af eksterne bevillinger til at finansiere ph.d.-stipendier
- målrettet indsats for at tiltrække flere ErhvervsPhD-stipendier