Universiteternes forskning

Input-siden

Det samlede offentlige forskningsbudget

Som tabel 1 viser, blev der i 2009 bevilliget 17,5 mia. kr., hvilket er en forøgelse på 980 mio.kr. eller 5,9 procent i forhold til det endelige budget for 2008 omregnet til faste priser.[¹] Størstedelen af stigningen tilfalder universitetssektoren. Det offentlige forskningsbudget ligger i 2009 på ca. 1 pct. af BNP, som figur 1 viser.

Som det fremgår af tabel 1, udgør størstedelen af det samlede offentlige forskningsbudget bevillinger på finansloven. Andre væsentlige poster er kommunale og regionale midler, midler til Danmarks Grundforskningsfond, samt de internationale bevillinger. I forhold til Regeringens målsætning om at tiltrække flere EU-bevillinger, er det interessant at bemærke, at EU-bevillingerne er steget fra 727 mio. kr. i 2002 til 956 mio. kr. i 2009. Det svarer til en stigning på 31 procent.

**Tabel 1. Offentligt forskningsbudget efter udvalgte bevillingstyper 2002-2009. Mio. kr. i 2009- priser**
	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009
Finanslovsbevillinger	11.081	11.009	11.064	11.469	11.990	13.205	14.230	15.173
Internationale bevillinger i alt	805	769	751	737	757	913	974	1.024
Heraf EU-bevillinger	727	694	680	667	688	845	905	956
Kommunale og regionale midler	804	820	824	793	950	1.134	1.040	1.077
Danmarks Grundforskningsfond	338	300	200	215	186	221	277	229
Det offentlige forskningsbudget i alt	13.027	12.898	12.839	13.214	13.883	15.473	16.522	17.502

Kilde: Danmarks Statistik 2010.
Anm: Da tabellen kun viser udvalgte poster, summerer de enkelte poster ikke til det offentlige forskningsbudget i alt.
Se tabel i excel

Figur 1. Offentligt forskningsbudget i pct. af BNP 2002-2009. 2009-priser

Figur 1. Offentligt forskningsbudget i pct. af BNP 2002-2009. 2009-priser
Kilde: Danmarks Statistik 2010.
Se tabel i excel

**Tabel 2. Offentligt forskningsbudget i pct. af BNP. 2002-2009. 2009-priser**
	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009
Offentlige bevillinger i pct. af BNP	0,8	0,8	0,8	0,8	0,8	0,8	0,9	1

Kilde: Danmarks Statistik 2010.
Se tabel i excel

I figur 2 sammenlignes Danmark med de øvrige OECD-lande i forhold til de samlede offentlige og private udgifter til forskning og udvikling (FoU). I opgørelsen indgår altså også de private forskningsudgifter.

I 2006 udgjorde Danmarks samlede FoU-udgifter således 2,4 pct. af BNP, hvilket placerer Danmark sammen med lande som USA, Tyskland og Østrig, et stykke over OECD-gennemsnittet på 1,8 pct. af BNP. Der er stadig et stykke vej før Danmark når op på Barcelona-erklæringens anbefalede 3 pct. af BNP, som kun henholdsvis Sverige, Finland, Japan og Korea levede op til i 2006. At et land som eksempelvis Finland lever op til målsætningen, mens Danmark ikke gør, skyldes i høj grad at de private udgifter i 2006 udgjorde 2,4 pct. af BNP i Finland, mens de i Danmark kun udgjorde 1,7 pct. af BNP.

Figur 2. Samlede offentlige og private bruttoudgifter til FoU som pct. af BNP. OECD 2006.

Figur 2. Samlede offentlige og private bruttoudgifter til FoU som pct. af BNP. OECD 2006.
Kilde: OECD Science, Technology and Industry Outlook 2008/1
Anm: Publikationen udkommer kun hvert 2. år. Næste gang er ultimo november 2010.
Anm: Referenceår er 2006 undtagen Australien (2004), Island (2005), Italien (2005), Mexico (2005), New Zealand (2005), Schweiz (2004)
Se tabel i excel

Konkurrenceudsatte midler

De konkurrenceudsatte bevillinger til forskning kan opdeles i henholdsvis frie forskningsmidler og strategiske forskningsmidler.

Mens de frie midler kan søges til al slags forskning, er de strategiske forskningsmidler afsat til særlige, politisk prioriterede forskningsformål eller områder. De to primære organer er her Det Frie Forskningsråd (DFF) og Det Strategiske Forskningsråd (DSF), som blev oprettet den 1. januar 2004. Den eksisterende rådsstruktur er fastlagt i ”lov om forskningsrådgivning mv.” fra 2003, og det er videnskabsministeren, der udpeger medlemmerne af rådene. Loven er siden blevet revideret i 2006, 2008 og 2010.

Det Frie Forskningsråd støtter konkrete forskningsaktiviteter inden for og på tværs af alle videnskabelige områder, som er baseret på forskernes egne initiativer, og som styrker kvaliteten og internationaliseringen af dansk forskning. Rådets midler udmøntes gennem åben konkurrence. Midlerne er ikke på forhånd afsat til særlige forskningsformål fra politisk side, men tildeles den enkelte forsker, som på baggrund af kvalifikationer og viden ønsker at realisere egne forskningsideer af høj kvalitet.

Det Frie Forskningsråd, består af en bestyrelse og de fem faglige forskningsråd: Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers (FNU), Det Frie Forskningsråd | Teknik og Produktion (FTP), Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom (FSS), Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation (FKK) og Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv (FSE).

Det Strategiske Forskningsråd støtter forskning inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder. Det Strategiske Forskningsråd sætter de samfundsmæssige problemer og udfordringer i centrum for forskningen. Rådet er fokuseret på, at forskningen kan bidrage til at skabe løsninger, således at forskningen kan nyttiggøres i bred forstand. Det kan f.eks. ske ved, at forskningen skaber grundlag for ny forskning eller skaber et bedre videngrundlag for politikere og andre, der træffer beslutninger af stor samfundsmæssig betydning. Den strategiske forskning kan dermed både være grundlagsskabende og mere anvendelsesorienteret. Der lægges desuden vægt på at give en stor del af forskningsmidlerne til forskeruddannelse – og dermed til uddannelse af fremtidens forskere.

Under Det Strategiske Forskningsråd er der oprettet en række programkomiteer i forhold til forskning inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder.

Bevillinger fra Det Strategiske Forskningsråd

Strategisk forskning foregår i en problemorienteret sammenhæng, hvilket betyder, at den strategiske forskning ofte gennemføres på tværs af fagområder og i en matrixorganisation på tværs af offentlige og private institutioner, hvor discipliner eller fag bliver inddraget alt efter behov.

Fælles for bevillingerne er, at de enkelte bevillinger typisk er givet til flere forskellige typer institutioner, så der kan skabes synergi mellem videnbehov og ekspertiseområder. Derimod kan der være relativt store forskelle på fordelingen mellem bevillingerne og ikke mindst på fordelingen mellem de strategiske temaer.

Tabel 3 viser bevillinger fra Det Strategiske Forskningsråd 2008-2014.

Tabellen viser, at der i 2010 bevilges over 1 mia. kr., hvilket er det største beløb i perioden.

De største bevillinger gives til områderne Bæredygtig Energi og Miljø samt Fødevarer, Sundhed og Velfærd.

**Tabel 3. Bevillinger fra Det Strategiske Forskningsråd 2008-2014. Mio kr.**
	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014
Strategiske Vækstteknologier	245,2	100,2	146,2	127,8	124,3	90,0	88,0
Bæredygtig Energi og Miljø	159,3	294,0	369,0	135,4	134,1	102,0	100,0
Fødevarer, Sundhed og Velfærd	283,4	301,6	279,8	155,9	169,4	102,0	100,0
Individ, Sundhed og Samfund	41,4	87,9	172,3	116,0	125,1	65,5	63,9
Bæredygtig transport og infrastruktur	29,0	49,0	29,6	30,1	30,1
Uddannelsesområdet	42,3	32,0	62,8		30,1
Kreativitet og innovative samfund	69,0	66,8	15,0
Internationalt Forskningssamarbejde		7,8	26,7	20,0	15,0
Det Strategiske Forskningsråd i alt	869,6	939,4	1.101,5	585,2	628,1	359,5	351,9

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Tallene er baseret på Finanslovstal fra juni 2010.
Anm: I forhold til tallene i Finansloven er der i 2012 taget 20 mio. kr. fra henholdsvis grundbevillingerne til "Miljø og Energi", "NABIIT" og "Sammenhæng mellem Sundhed, Fødevarer og Livsstil"

Hovedparten af Det Strategiske Forskningsråds bevillinger går til personer, som er ansatte på universiteterne. Tabel 4 viser, hvordan de strategiske bevillinger i 2008 fordeler sig på forskellige typer af institutioner. Her fremgår det, at 84 procent af bevillingerne gik til en hovedansøger fra et universitet.

**Tabel 4. Strategiske forskningsbevillinger 2008 fordelt på forskellige typer af institutioner. Mio. kr.**
	Bevilget	Procent
Universiteter	599	84%
Sektorforskning	34	5%
Hospitaler	74	10%
Øvrige	9	1%
Total	716	100%

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Anm: Bevillinger er vist per hovedansøger , og afspejler således ikke, at dele af bevillingen ofte anvendes af andre deltagende parter, herunder forskere som er ansat på andre universiteter.
Se tabel i excel

Basismidler til universiteterne

De rene basismidler er penge som universiteterne selv kan råde over og som ikke skal hentes i konkurrence med andre universiteter.

Universiteternes samlede basismidler til forskning er steget fra ca. 5,9 mia. kr. i 2005 til ca. 7,2 mia. kr. i 2010, svarende til en stigning på ca.1,3 mia. kr. eller i alt 22 procent siden 2005. Tillægges puljemidler, som udmøntes i løbet af 2010, er stigningen i alt 23 procent som tabel 5 viser. Stigningen fra 2010 til 2009 på 1 procent, er dog knap så stor som den stigning man har oplevet de forrige år. Den markante stigning i basismidlerne til forskning frem mod 2010 er især et resultat af globaliseringsaftalerne fra 2006 og 2008, hvor et bredt flertal af de politiske partier herved bakkede op om væsentlige investeringer for fremtiden.

Basismidlerne til forskning er fordelt til alle universiteterne. På de fleste universiteter er basismidlerne stort set uændrede i forhold til 2009. Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og Handelshøjskolen i København har oplevet et lille fald på ca. 1 procent, mens Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet har oplevet en mindre stigning på 1-2 procent.

Faldet på IT-Universitetet skyldes, at bevillingen til basisforskning var ekstraordinær høj i 2009 som følge af særligt afsatte midler til udvikling af bacheloruddannelser. Bevillingen i 2010 er lavere end 2009-niveauet, men 4 mio. kr. højere end i 2008

**Tabel 5. Udvikling i universiteternes basismidler til forskning, mio. kr. i 2010-priser**
	2005	2006	2007	2008	2009	2010
Københavns Universitet	2.050	2.086	2.238	2.319	2.475	2.473
Aarhus Universitet	1.312	1.295	1.375	1.456	1.607	1.592
Syddansk Universitet	558	555	587	622	693	688
Roskilde Universitet	211	206	213	215	231	228
Aalborg Universitet	472	469	502	543	602	614
Handelshøjskolen i København	229	217	205	217	236	233
Danmarks Tekniske Universitet	1.056	1.101	1.155	1.243	1.341	1.350
IT-Universitetet	80	81	74	77	91	81
I alt	5.968	6.010	6.349	6.692	7.277	7.259
Indeks	100	101	106	112	122	122
Puljer	-	-	-	2	19	100
Forskning i alt	5.968	6.010	6.349	6.694	7.296	7.359
Indeks i alt	100	101	106	112	122	123

Kilde: FFL10 og TB09. DTU's basismidler er inklusiv basismidler til Forskningscenteret Risø og Danmarks Rumcenter.
*Vedrører primært puljen til præmieringsordningen på § 19.25.05.57 og puljen på § 19.25.05.51. Basismidler efter resultat.
Se tabel i excel

Eksterne midler til universiteterne

Universiteterne får også eksterne midler til tilskudsfinansieret forskning.

**Tabel 6. Eksterne midler til tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed 2009.**
	Danske offentlige kilder	Danske private kilder	EU-midler	Øvrige midler fra udlandet	I alt
Københavns Universitet	814.144	498.196	107.446	74.622	1.494.407
Aarhus Universitet	865.157	304.751	89.985	96.541	1.356.434
Syddansk Universitet	197.028	172.886	38.412	24.057	432.383
Roskilde Universitet	75.742	9.783	9.365	3.804	98.694
Aalborg Universitet	174.903	77.062	45.853	5.928	303.746
Danmarks Tekniske
Universitet	567.641	151.430	198.506	54.657	972.234
Handelshøjskolen i
København	58.489	29.461	5.872	422	94.243
IT-Universitetet	15.666	1.355	65	18	17.104
Universiteterne i alt	2.768.769	1.244.923	495.503	260.050	4.769.246

Kilde: Danske Universiteter
Se tabel i excel

Aarhus Universitet og Københavns Universiteter får flest eksterne midler til tilskudsfinansieret forskning. Danmarks Tekniske Universitet nærmer sig dog de to store universiteter. IT-Universitetet, Handelshøjskolen i København og Roskilde Universitet er de universiteter, som får færrest eksterne midler til tilskudsfinansieret forskning.

[1] Faste priser betyder, at der er korrigeret for inflation, således at tallene kan sammenlignes direkte over tid.