Output-siden
Hvad forskes der i?
Vendes blikket mod output-siden, viser tabel 7 fordelingen af FoU-personalet samt universiteternes faktiske udgifter til forskning og udvikling. Samlet set anvendte universiteterne 11.155 FoU-årsværk i 2007. Det fremgår af tabellen, at Københavns Universitet anvendte omkring 1.100 flere FoU-årsværk end Aarhus Universitet, som har det næsthøjeste antal årsværk.
| FoU- årsværk |
FoU- personale |
Udgifter i alt mio. kr. |
Heraf eksternt finansieret |
||
|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Antal | (2007) | Udgifter | Pct. | |
| Københavns Universitet | 3.860 | 5.611 | 3.337.037 | 990.954 | 30 |
| Aarhus Universitet | 2.744 | 4.771 | 2.421.794 | 1.055.809 | 44 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 2.069 | 3.378 | 1.490.600 | 1.039.306 | 70 |
| Syddansk Universitet | 976 | 1.598 | 1.092.141 | 350.602 | 32 |
| Aalborg Universitet | 923 | 1.900 | 927.913 | 189.593 | 20 |
| Handelshøjskolen i København | 290 | 699 | 177.175 | 69.543 | 39 |
| Roskilde Universitet | 261 | 605 | 273.621 | 61.674 | 23 |
| IT-Universitetet | 32 | 69 | 31.885 | 10.979 | 34 |
| I alt | 11.155 | 18.631 | 9.752.166 | 3.768.460 | 39 |
Kilde: Danmarks Statistik (specialkørsel i 2009)
Anm: Danmarks Statistik har fra 1. januar 2008 overtaget forsknings-, udviklings- og innovationsstatistikkerne fra Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet (CfA). I 2007 statistikken fra Danmarks Statistik, er der i forhold til tidligere opgørelser fra Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet foretaget nogle ændringer i de anvendte regnskabsprincipper. Der skete mellem 2006 og 2007 en række strukturændringer, der berører et stort antal forskningsinstitutioner. Det betyder, at talmaterialet fra 2007 kun vanskeligt kan sammenlignes med tidligere år.
Se tabel i excel
Tabel 8 viser fordelingen mellem de forskellige hovedområder. I modsætning til tabel 7 inkluderer tabel 8 også universitetshospitalerne. Betragtes alle hovedområder under ét, viser tabel 8, at 42 procent af årsværkene anvendes til grundforskning, 40 procent til anvendt forskning (strategisk forskning), og 14 procent til udviklingsarbejde. Det fremgår også tydeligt, at sundhedsvidenskab med sine 5.350 årsværk er klart det største forskningsområde, med godt 600 flere årsværk end naturvidenskab med 4.749 årsværk, og mere end tre gange så stort som humaniora, der har 1.427 årsværk. Betragtes hovedområderne hver for sig, ses der store forskelle i balancen mellem grundforskning og anvendt forskning. Hvor henholdsvis 50 og 68 procent af forskningen inden for naturvidenskab og humaniora kan karakteriseres som grundforskning, er det samme tal kun 27 procent inden for teknisk videnskab.
| Grund- forskning | Pct. af hovedområde | Anvendt forskning | Pct. af hovedområde | Udviklings- arbejde | Pct. af hovedområde | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Sundhedsvidenskab | 1.950 | 36% | 2.060 | 39% | 916 | 17% | 5.350 |
| Naturvidenskab | 2.387 | 50% | 1.952 | 41% | 409 | 9% | 4.749 |
| Samfundsvidenskab | 877 | 36% | 1.018 | 42% | 390 | 16% | 2.443 |
| Teknisk videnskab | 467 | 27% | 998 | 57% | 294 | 17% | 1.759 |
| Humaniora | 969 | 68% | 294 | 21% | 147 | 10% | 1.427 |
| I alt | 6.650 | 42% | 6.323 | 40% | 2.156 | 14% | 15.729 |
Kilde: Danmarks Statistik (specialkørsel i 2009)
Anm: Jordbrugs- og Veterinærvidenskab er lagt oveni naturvidenskab.
Danmarks Statistik har fra 1. januar 2008 overtaget forsknings-, udviklings- og innovationsstatistikkerne fra Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet (CfA). I 2007 statistikken fra Danmarks Statistik, er der i forhold til tidligere opgørelser fra Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet foretaget nogle ændringer i de anvendte regnskabsprincipper. Der skete mellem 2006 og 2007 en række strukturændringer, der berører et stort antal forskningsinstitutioner. Det betyder, at talmaterialet fra 2007 kun vanskeligt kan sammenlignes med tidligere år.
Se tabel i excel
I tabel 9 stilles skarpt på de forskellige forskningsenheder under de forskellige hovedområder på de højere læreanstalter. Herved er det muligt at se nærmere på hvordan årsværkene anvendes inden for hovedområdet. Det fremgår af tabellen, at klinisk medicin (SUND), biologi (NAT), sociologi (SAMF), elektronik, elektroteknik og kommunikation (TEK) og sprogvidenskab og filologi (HUM) er de største områder, rent årsværksmæssigt, inden for de pågældende hovedområder.
| Sundhedsvidenskab | FoU-årsværk (antal) |
Antal enheder | Totale udgifter (mio.kr.) |
Driftsudgifter (mio. kr.) |
|---|---|---|---|---|
| Klinisk Medicin | 1.387 | 211 | 996 | 97 |
| Øvrig Sundhedsvidenskab | 1.119 | 110 | 913 | 87 |
| Medicinsk bioteknologi | 736 | 56 | 689 | 65 |
| Samfundsmedicin og Folkesundhed | 662 | 48 | 477 | 46 |
| Basal medicin | 639 | 70 | 579 | 56 |
| Farmaci, farmakologi | 423 | 45 | 384 | 37 |
| Odontologi | 204 | 16 | 148 | 14 |
| Sundhedstjeneste | 118 | 31 | 99 | 9 |
| Omsorg | 64 | 18 | 40 | 4 |
| Sundhedsvidenskab i alt | 5.350 | 605 | 4.324 | 4.18 |
| Sundhedsvidenskab | FoU-årsværk (antal) |
Antal enheder | Totale udgifter (mio.kr.) |
Driftsudgifter (mio. kr.) |
| Biologi | 814 | 38 | 696 | 67 |
| Fysik (inkl. biofysik) | 503 | 25 | 394 | 36 |
| Veterinærvidenskab | 494 | 19 | 469 | 41 |
| Datalogi | 391 | 26 | 331 | 32 |
| Biokemi | 372 | 28 | 357 | 33 |
| Kemi | 330 | 15 | 268 | 24 |
| Øvrig naturvidenskab | 286 | 27 | 264 | 25 |
| Landbrugsplanter og Gartneri | 279 | 9 | 249 | 23 |
| Geologi | 257 | 11 | 273 | 26 |
| Øvrig jordbrugs- og veterinærvidenskab | 227 | 15 | 186 | 17 |
| Matematik | 205 | 16 | 171 | 16 |
| Skov- og havebrug | 198 | 7 | 171 | 16 |
| Bioteknologi indenfor jordbrug | 195 | 11 | 169 | 16 |
| Animalsk produktion | 141 | 8 | 141 | 13 |
| Fysisk Geografi | 38 | 3 | 44 | 4 |
| Kulturgeografi | 13 | 6 | 17 | 1 |
| Fiskeri | 5 | 4 | 4 | 3 |
| Naturvidenskab i alt | 4.748 | 268 | 4.204 | 3.999 |
| Samfundsvidenskab | FoU-årsværk (antal) |
Antal enheder | Totale udgifter (mio.kr.) |
Driftsudgifter (mio. kr.) |
| Sociologi (inkl. antropologi, etnografi) | 400 | 56 | 343 | 33 |
| Øvrig samfundsvidenskab | 346 | 43 | 297 | 28 |
| Erhvervsøkonomi | 331 | 31 | 277 | 27 |
| Nationaløkonomi | 321 | 25 | 299 | 29 |
| Statskundskab/politologi | 307 | 30 | 264 | 25 |
| Pædagogik | 200 | 21 | 173 | 17 |
| Psykologi | 174 | 29 | 125 | 12 |
| Retsvidenskab | 158 | 12 | 142 | 14 |
| Byplanlægning og fysisk planlægning | 114 | 10 | 100 | 9 |
| Medier og kommunikation | 93 | 23 | 85 | 8 |
| Samfundsvidenskab i alt | 2.445 | 280 | 2.105 | 2.07 |
| Teknisk videnskab | FoU-årsværk (antal) |
Antal enheder | Totale udgifter (mio.kr.) |
Driftsudgifter (mio. kr.) |
| Elektronik, elektroteknik og kommunikation | 369 | 24 | 247 | 24 |
| Energi- og miljøteknik | 348 | 26 | 265 | 25 |
| Nanoteknologi | 258 | 26 | 241 | 22 |
| Byggeri, anlæg og transport | 170 | 18 | 158 | 15 |
| Øvrig teknisk videnskab | 138 | 17 | 132 | 12 |
| Materialer | 131 | 23 | 112 | 10 |
| Medico teknik | 117 | 14 | 90 | 8 |
| Bioteknologi indenfor energi og miljø | 70 | 14 | 55 | 5 |
| Kemi teknik | 60 | 6 | 49 | 4 |
| Maskinkonstruktion og produktionsteknik | 53 | 11 | 53 | 5 |
| Industriel bioteknologi | 44 | 8 | 40 | 3 |
| Teknisk videnskab i alt | 1.759 | 187 | 1.442 | 1.39 |
| Humaniora | FoU-årsværk (antal) |
Antal enheder | Totale udgifter (mio.kr.) |
Driftsudgifter (mio. kr.) |
| Sprogvidenskab og filologi | 266 | 25 | 209 | 20 |
| Historie | 246 | 44 | 181 | 17 |
| Øvrig humanistisk videnskab | 231 | 36 | 200 | 19 |
| Litteraturvidenskab | 157 | 17 | 115 | 11 |
| Filosofi og idehistorie | 138 | 23 | 118 | 11 |
| Kunst- og arkitekturvidenskab | 125 | 20 | 84 | 8 |
| Arkæologi | 88 | 18 | 58 | 5 |
| Teologi | 67 | 5 | 55 | 5 |
| Film- og medievidenskab | 65 | 11 | 54 | 5 |
| Musik- og teatervidenskab | 44 | 11 | 31 | 3 |
| Humaniora i alt | 1.426 | 210 | 1.105 | 1.09 |
Kilde: Danmarks Statistik (specialkørsel i 2009)
Se tabel i excel
I tabel 10 vises FoU-årsværk og FoU-udgifter for udvalgte strategiområder. Som også tabel 8 og tabel 9, viser tabel 10, at det største strategiske forskningsområde skal findes inden for sundhedsvidenskaben, nærmere betegnet ”forebyggelse”. Herefter kommer det naturvidenskabelige område bioteknologisk forskning” efterfulgt af ”energiforskning” og ”miljøforskning”. Længere nede på listen finder vi de mere humanistiske- og samfundsfaglige områder såsom ”forskning i oplevelsesøkonomi”, ”integrationsforskning” og ”kønsforskning”.
Da flere af strategiområderne er overlappende kan respondenterne angive deres FoU-årsværk flere steder. Strategiområderne er ikke udtømmende, hvorfor andre kan have angivet mindre end alle deres FoU-årsværk. Det giver således ikke mening at udregne totaler.
| Strategiområde | FoU-årsværk | Antal enheder | Totale udgifter | Driftsudgifter |
|---|---|---|---|---|
| Forebyggelse | 2.219 | 231 | 1.711 | 1.660 |
| Bioteknologisk forskning | 1.420 | 106 | 1.313 | 1.254 |
| Energiforskning | 942 | 58 | 766 | 730 |
| Miljøforskning | 941 | 81 | 826 | 800 |
| Kræftforskning | 870 | 111 | 667 | 643 |
| It forskning | 744 | 66 | 639 | 629 |
| Fødevareforskning | 652 | 60 | 577 | 551 |
| Nanoteknologisk forskning | 622 | 58 | 565 | 532 |
| Klimaforskning | 490 | 57 | 412 | 395 |
| Velfærdsforskning | 415 | 53 | 364 | 360 |
| Forskning i globalisering | 386 | 73 | 318 | 314 |
| Fødevaresikkerhed | 291 | 29 | 234 | 220 |
| Demokratiforskning | 166 | 44 | 143 | 141 |
| Forskning i oplevelsesøkonomi | 133 | 52 | 107 | 104 |
| Integrationsforskning | 117 | 34 | 110 | 107 |
| Kønsforskning | 114 | 41 | 107 | 103 |
Kilde: Danmarks Statistik (specialkørsel i 2009)
Se tabel i excel
Kommercialisering af forskningsresultaterne
Den årlige kommercialiseringsstatistik belyser de offentlige forskningsinstitutioners indsats og resultater med teknologioverførsel. Den indgår hermed som ét blandt flere initiativer til en styrket monitorering og dokumentation af den nationale indsats for videnspredning.
På landsplan viser tallene for 2009 en lille ændring i kommercialiseringen af forskningsresultater set i forhold til 2008. Tallene viser, at også de offentlige forskningsinstitutioner indirekte er berørt af krisen. Finanskrisen har sat markedet for risikovillig kapital under pres. I årets statistik kommer det til udtryk i et markant fald i antallet af nye spinout-virksomheder. Også det samlede antal licens-, salgs- og optionsaftaler er gået tilbage, hvilket dog alene skyldes færre optionsaftaler. Samtidig er indtægterne fra salg af patenter og licenser steget en smule.
Statistikken for kommercialisering af forskningsresultater 2009 er baseret på data fra i alt 13 offentlige forskningsinstitutioner. Opgørelsen omfatter 7 universiteter, 2 sektor-forskningsinstitutioner og 4 sygehusforvaltninger. Alle patentaktive offentlige forskningsinstitutioner er hermed dækket af statistikken.
| Universiteter | Sektorforskning | Sygehuse | Total 2009 | Total 2008 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Indberettede opfindelser | 231 | 6 | 54 | 291 | 296 |
| Patentansøgninger indgivet | 109 | 3 | 17 | 129 | 128 |
| Udstedte patenter | 15 | 0 | 1 | 16 | 11 |
| Indgåede licens-, salgs- og optionsaftaler (inkl. software) | 69 | 1 | 4 | 74 | 90 |
| Samlet licensportfølje (ekskl. software) | 88 | 4 | 15 | 107 | 106 |
| Spinout virksomheder etableret | 6 | 0 | 2 | 8 (7) | 12 (11) |
| Personale til teknologioverførsel (fuldtids årsværk) | 45,8 | 2,2 | 18,2 | 66,2 | 54,2 |
| Udgifter til rettighedsbeskyttelse (mio. kr.) | 26,5 | 3,2 | 6,7 | 46,4 | 38,9 |
| Indtægter fra kommercialisering (mio. kr.) | 29,2 | 52,4 | 1,5 | 83,1 | 82,6 |
Kilde: ”Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2009”, Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Anm: Kommercialiseringsstatistikken er udarbejdet i fællesskab af Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel og følger den internationale standard for sådanne statistikker. Data for 2009 er indsamlet via et standardiseret spørgeskema til patentaktive universiteter, sektorforskningsinstitutioner og sygehusforvaltninger. De præsenterede data omfatter alle offentlige forskningsinstitutioner med betydende kommercialiseringsaktiviteter.
Se tabel i excel
I det følgende opsummeres i forhold til de forskellige indikatorer.
Opfindelser
I 2009 modtog de offentlige forskningsinstitutioner i alt 291 indberetninger om nye opfindelser, hvilket stort set modsvarer niveauet fra 2008.
Patentansøgninger og udstedte patenter
I alt indgav institutionerne 129 patentansøgninger i 2009, svarende til samme niveau som i 2008. Universiteterne stod for en øget andel i forhold til 2008. Der blev i 2009 udstedt 16 patenter, mod 11 i 2008.
Salg af licenser og patenter
I 2009 indgik de offentlige forskningsinstitutioner 74 nye aftaler om salg af licenser eller patenter eller option på sådant salg i forhold til 90 året før. Tilbagegangen skyldes alene et fald i antallet af optionsaftaler, mens antallet af solgte licenser og patenter var uændret i forhold til 2008.
Spinout-virksomheder
I 2009 blev der skabt i alt 7 nye virksomheder, mod 11 året før, baseret på rettighedsaftaler om ny teknologi fra offentlige forskningsinstitutioner. (Tabellerne anfører 8 virksomheder, idet en enkelt blev etableret med afsæt i rettigheder fra to institutioner.)
Personale til teknologioverførsel
Efter en lille tilbagegang i de to foregående år er det samlede personale til teknologioverførsel nu øget fra 2008 til 2009 med 12 personer til en samlet arbejdsstyrke på 66 årsværk. Sammensætningen af techtrans-personalet fordeler sig ligeligt mellem en juridisk, økonomisk og teknisk/naturvidenskabelig uddannelsesmæssig baggrund.
Udgifter og indtægter
I 2009 var indtjeningen fra kommercialisering på 83,1 mio. kr., hvilket udgør en mindre stigning i forhold til 2008. På to institutioner oversteg indtægterne de afholdte udgifter til rettighedsbeskyttelse mv., mens udgifterne for de resterende ti institutioner balancerede med eller oversteg indtægterne.
Omfanget af teknologioverførsel varierer betydeligt fra universitet til universitet. Langt de fleste opfindelser gøres inden for naturvidenskab, teknik og sundhedsvidenskab, mens for eksempel Handelshøjskolen i København i stedet kommercialiserer ny viden via salg af konsulentydelser mv. De er blandt andet derfor ikke med i statistikken.
Stilles skarpt på de enkelte universiteter fremgår det af tabel 12, at, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) både har de største udgifter og indtægter fra kommercialisering. Samtidigt har universitetet flest indberettede personale-årsværk ansat til teknologioverførsel og flest indberettede opfindelser (73), mens Aalborg Universitet (AAU), Aarhus Universitet (AU) og til dels Syddansk Universitet (SDU) også tæller godt med i statistikken. De to mindre universiteter, Roskilde Universitet (RUC) og IT-Universitetet (ITU) figurerer stort set ikke i kommercialiseringsstatistikken. Det skal dog ses i lyset af dels de to universiteters relative beskedne antal FoU-årsværk, samt at universiteterne primært bedriver forskning inden for områder, der sjældent giver anledning til patentering.
| Indberettede opfindelser | Patentansøg- ninger indgivet |
Udstedte patenter | Licens-, salgs- og options- aftaler (inkl. software) |
Samlet licens- portfølje (excl. Software) |
Spinout virksomheder etableret | Personale til teknologi- overførsel (fuldtids årsværk) |
Udgifter til rettigheds- beskyttelse (i 1000 kr.) |
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| DTU | 73 | 44 | 12 | 21 | 9 | 2 | 14,5 | 14.615 |
| AU | 48 | 29 | 0 | 9 | 18 | 2 | 13 | 9.789 |
| KU | 45 | 17 | 2 | 15 | 50 | 0 | 8 | 7.616 |
| AAU | 42 | 9 | 1 | 21 | 6 | 1 | 4,3 | 1.652 |
| SDU | 20 | 10 | 0 | 3 | 5 | 1 | 5 | 2.280 |
| ITU | 3 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,8 | 25 |
| RUC | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,25 | 528 |
| I alt | 231 | 109 | 15 | 69 | 88 | 6 | 45,85 | 36.505 |
Kilde: ”Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2009”, Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Anm: Forsknings- og Innovationsstyrelsens årlige kommercialiseringsstatisik indeholder data for patentaktive offentlige forskningsinstitutioner. Det vil sige institutioner, som er omfattet af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, og som i praksis udfører aktiviteter efter denne lov. Institutioner, som alene driver forskning inden for humaniora eller samfundsvidenskab, er hermed ikke omfattet af statistikken. Derfor er Handelshøjskolen i København ikke medtaget i tabellen.
Se tabel i excel
Forskningskvalitet
Der findes ikke én entydig internationalt accepteret standard for måling af kvaliteten af den offentlige forskning. En ofte anvendt indikator er antallet af videnskabelige publikationer per indbygger. I Danmark er der sket en positiv udvikling, idet antallet af videnskabelige publikationer per mio. indbyggere er steget fra ca. 8.000 i perioden 2003-2007 til ca. 9.200 i perioden 2005-2009, hvilket svarer til en stigning på 15 procent. Danmark overgås blandt OECD-landene kun af Schweiz, Sverige og Island, som figur 3 viser.
Figur 3. Videnskabelige publikationer per mio. indbyggere, 2005-2009
Kilde: National Science Indicators (NSI), Deluxe Version 2007 og U.S. Census Bureau 2009 (indbyggertal). Beregninger foretaget af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Se tabel i excel
En anden indikator for forskningskvalitet er, hvor ofte danske forskeres videnskabelige publikationer citeres af andre forskere. De danske publikationer blev i perioden 2005-2009 citeret 7,42 gange i gennemsnit per publikation. Det er en lille stigning i forhold til perioden 2003-2007. I international sammenligning er det blandt OECD-landene kun Schweiz og Island, som overgår Danmarks hyppighed af citationer per publikation i perioden 2005-2009, som figur 4 viser.
Figur 4. Videnskabelige citationer per publikation, 2005-2009
Kilde: National Science Indicators (NSI), Deluxe Version 2007. Beregninger foretaget af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Se tabel i excel