3. Status
I dette afsnit redegøres for Aarhus Universitets status. Der følges op på konklusionerne i sidste møderundes rapport, der blev skrevet på baggrund af tilsynsmødet med Aarhus Universitet den 5. maj 2011, og der redegøres for universitetets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og fysiske rammer.
Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder Aarhus Universitets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteters statistiske beredskab med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af Aarhus Universitet.
3.0 Opfølgning på sidste års rapport om Aarhus Universitet på baggrund af møde med Aarhus Universitet den 5. maj 2010
Indledningsvist følges op på de emner, der blev behandlet i tilsynsrapporten om Aarhus Universitet sidste år, og som ikke indgår i dette års rapport.
Emner vedrørende internationalisering, 50-procent-målsætningen, uddannelser der matcher samfundets behov og ph.d. indgår i rapporterne fra både denne og forrige møderunde. Der er i denne runde tilføjet nye perspektiver til disse områder.
I status om Aarhus Universitet blev det i sidste års rapport fremhævet, at der overordnet tegnede sig et billede af Aarhus Universitet som et universitet med en sund økonomi. Aarhus Universitet havde i 2008 et underskud på 16,0 mio. kr. og i 2009 et overskud på 27,4 mio. kr. Resultatets andel af universitetets samlede indtægter lå begge år inden for 1 procent.
Fordelingen af videnskabeligt personale på stillingskategorier på Aarhus Universitet var på niveau med det samlede billede for universiteterne. Der var dog en lidt højere andel af lektorer ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitet ville på sidste møde sætte fokus på karriereveje for alle medarbejdergrupper.
Aarhus Universitet oplyser, at der siden sidste tilsynsmøde er igangsat et konkret projekt om karriereveje for alle medarbejdergrupper, der deles op i karriereveje for videnskabelige medarbejdere og karriereveje for teknisk/administrative medarbejdere.
Arbejdet pågår i 2011 og implementering er planlagt til foråret 2012. Et led i arbejdet er at få defineret attraktive slutstillinger ud over professorstillinger, idet Aarhus Universitet ønsker at fastholde en talentmasse, som rækker ud over antallet af professorstillinger.
Bort set fra professorerne er der en lidt højere andel af kvinder i det videnskabelige personale ved Aarhus Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Aarhus Universitet har underskrevet chartret for flere kvinder i ledelse og har opstillet måltal for andelen af kvindelige forskere fra ph.d.- til professorniveau samt iværksat en række initiativer et roadmap for ligestillingsindsatsen om 10 år.
Aarhus Universitet oplyser, at der er igangsat en række initiativer på ligestillingsområdet, hvilket bl.a. omfatter en fravalgsanalyse gennemført af Center for Forskningsanalyse, der sætter fokus på årsagerne til afbrudte karriereforløb på Aarhus Universitet. Derudover er der oprettet ti lektorstillinger og ti MSO-professorater, som kan søges af begge køn, men såfremt stillingerne besættes med en kvinde, yder Aarhus Universitet forskellige former for tilskud til hovedområdet. Endelig har Aarhus Universitet vedtaget en ny personalepolitik, hvor ligestilling er gennemgående.
Udviklingen i Aarhus Universitets økonomi og personale er beskrevet nærmere i afsnit 3.2 om økonomi og personale.
Aarhus Universitet oplevede fra 2006-2008 en stigning i hjemtaget af eksterne forskningsmidler fra danske kilder (private og offentlige), mens hjemtaget fra EU og udenlandske kilder generelt faldt. Aarhus Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af EU-midler, men universitet levede i 2008 ikke op til målet. Aarhus Universitet oplyste at universitetet havde nedsat en EU- arbejdsgruppe med det formål at tiltrække flere EU-midler til universitetet, blandt andet fra European Research Council (ERC) Aarhus Universitet oplyser, at arbejdsgruppen i slutningen af 2010 blev erstattet af en Task Force med dekan Allan Flyvbjerg som formand. Task Forcen har til opgave yderligere at forstærke indsatsen i forhold til EU.
Aarhus Universitet har ligeledes en forskerstøtteenhed og en database over mulige fonde, betingelser, strategier, bestyrelsesmedlemmer mv., der skal bidrage til at styrke resultaterne af forskernes ansøgninger. Udviklingen i Aarhus Universitets hjemtag af eksterne forskningsmidler er beskrevet nærmere i afsnit 3.4 om forskning.
I relation til emnet om kvalitet i uddannelserne oplyste Aarhus Universitet, at universitetet har opnået EU-kommissionens ECTS-label. Aarhus Universitet fremhævede, at universitetet levede op til kriterierne for dette label, men at universitetet fortsat arbejder videre med sine kvalitetssystemer, da det er den kvalitetskultur, der ligger i dette label, som er central for universitetet.
3.1 Profil og strategiske mål
Aarhus Universitet blev åbnet i 1928 og er i dag Danmarks næststørste universitet. I 2006 og 2007 gennemførte Aarhus Universitet en række fusioner med Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning (2006), Handelshøjskolen i Aarhus (2007), Danmarks JordbrugsForskning (2007), Danmarks Miljøundersøgelser (2007) og Danmarks Pædagogiske Universitet (2007).
Efter at have brugt et par år på at konsolidere sig som institution gik universitetet i 2010 i gang med en større faglig udviklingsproces. Processen skal samle og styrke forskningsindsatsen og sikre et givtigt samspil mellem grundforskning, strategisk forskning og anvendt forskning. Samtidig skal processen fjerne barrierer for udviklingen af et bredt og fleksibelt uddannelsesmarked på universitetet. Med den nye struktur er universitetet gået fra ni til fire hovedområder. De fire hovedområder er: Arts, Science and Technology, Health og Business and Social Sciences. Den faglige udviklingsproces beskrives yderligere i kapitel 7 vedrørende organisationsændringer.
I Aarhus Universitets strategi for 2008-2012 er der identificeret fire kerneaktiviteter for universitetet:
- Fremragende forskning, der indebærer at stimulere nybrud i forskningen, styrke den internationalt anerkendte forskning, og have forskningsgrupper i hele sit fagspektrum, der bidrager til frontforskningen.
- Fokuseret talentudvikling, der skal sikre, at kvaliteten af ph.d.-uddannelserne kan måle sig med de bedste i verden, rekruttere de største talenter fra ind- og udland til unikke miljøer, hvor der er frihed til at forfølge det uventede, fordoble antallet af forskere, der uddannes og udvikles på universitetet samt have et sammenhængende forskeruddannelsessystem for de største talenter fra bachelorniveauet.
- Inspirerende rådgivning og videnudveksling, hvor målet er at levere uafhængig forskningsbaseret rådgivning og formidling og således styrke grundlaget for, at der træffes beslutninger på det bedst mulige grundlag i den politiske/administrative proces, udvikle et brugerrettet, helhedsorienteret og internationalt konkurrencedygtigt myndighedsberedskab, og bidrage til, i samspil med erhvervslivet, at udvikle ny virksomhed samt at styrke Danmarks konkurrenceevne.
- Uddannelser og formidling i verdensklasse, hvor målet er at udbyde uddannelser af højeste kvalitet på alle universitetets kompetenceområder, udnytte hele sin bredde til at udvikle nye uddannelser, der reflekterer fremtidens behov, forøge omfanget, relevansen og kvaliteten af sine efter- og videreuddannelsestilbud, tiltrække de bedste studerende og være attraktiv for nye grupper af danske og udenlandske studerende samt styrke vidensamfundet gennem uafhængig og inspirerende videnformidling.
For at udføre kerneaktiviteterne har Aarhus Universitet udpeget fire interne støttefunktioner, der skal udvikles og udbygges i strategiperioden: professionel og sammenhængende ledelse, effektiv støtte og service, fysiske faciliteter og infrastruktur af høj kvalitet samt gennemgående kvalitetssikring. Derudover har Aarhus Universitet udpeget fem prioriterede indsatsområder, som universitetet særligt vil arbejde med: forskningsmiljø, studiemiljø, internationalisering, kompetenceudvikling og profilering.
3.2 Økonomi og personale
3.2.1 Universitetets økonomi
| (mio. kr.) | 2007 | 2008 | 2009 |
|---|---|---|---|
| Indtægter i alt | 3.440,9 | 4.770,1 | 5.270,1 |
| Årets resultat | -15, | -16,0 | 27,4 |
| Resultatets andel af indtægter i alt | 0 % | 0 % | 1 % |
| Egenkapital pr. 31/12* | 457,6 | 648,2 | 675,6 |
| Soliditetsgrad pr. 31/12 | 22 % | 23 % | 22 % |
| Likviditetsbeholdning pr. 31/12 | 1.037,8 | 1.194,6 | 1.330,0 |
| Likviditetsgrad pr. 31/12 | 0,9 | 0,9 | 1,0 |
| (mio. kr.) | KU | AU | SDU | RUC | AAU | HHK | DTU | ITU | I ALT |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Indtægter i alt | 7.034 | 5.270 | 2.236 | 705 | 1.891 | 1.125 | 3.746 | 190 | 22.197 |
| Andel af samlede indtægter i sektoren, pct. | 32 % | 24 % | 10 % | 3 % | 9 % | 5 % | 17 % | 1 % | 100 % |
Aarhus Universitet havde i 2008 et underskud på 16,0 mio. kr. og i 2009 et overskud på 27,4 mio. kr. Resultatets andel af universitetets samlede indtægter lå begge år inden for 1 procent, jf. tabel 3.2.1.1.
Aarhus Universitets egenkapital udgjorde 648,2 mio. kr. 31. december 2008 og 675,6 mio. kr. pr. 31. december 2009. Heraf udgjorde en statsforskrivning 239,8 mio. i begge år. Soliditetsgraden inklusive statsforskrivning udgjorde 23 procent pr. 31. december 2008 og 22 procent pr. 31. december 2009.
Aarhus Universitet havde likvide beholdninger på 1.194,6 mio. kr. pr. 31. december 2008 og 1.330,0 mio. kr. pr. 31. december 2009. Likviditetsgraden var begge år mellem 0,9 og 1,0, hvilket formelt betyder, at universitetets omsætningsaktiver kunne dække mellem 90 og 100 procent af de kortfristede gældsforpligtelser. I praksis udgør en meget stor andel af de kortsigtede gældsforpligtelse dog periodiseringsposter, som ikke forfalder til betaling, så længe universitetet er i løbende drift – eksempelvis i form af donationsforpligtelser og 12-dels rater fra Videnskabsministeriet. Der var således hverken i 2008 eller 2009 nogen risiko for, at universitetet ikke kunne indfri sine forpligtelser.
Aarhus Universitet anførte i årsrapporten for henholdsvis 2008 og 2009, at man forventede, at de økonomiske ressourcer ville blive brugt effektivt og ansvarligt med hensyntagen til både aktuelle opgaver og den langsigtede udvikling og fornyelse.
3.2.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt
Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 30. juni 2010 sendt et brev til Aarhus Universitet som opfølgning på universitetets årsrapport for 2009. Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af Aarhus Universitets årsrapport for 2009, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 20. april 2010. Opfølgningen på disse områder kører som en selvstændig proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år har indsendt en redegørelse som svar på styrelsens brev. Aarhus Universitet fremsendte en sådan redegørelse af 27. september 2010.
Det er styrelsens vurdering, at den af Aarhus Universitet fremsendte redegørelse er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side. Styrelsens brev og Aarhus Universitets brev er vedlagt som bilag 1 og 2 til denne rapport.
Målopfyldelsen
Aarhus Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010 indeholder i alt 40 mål. Heraf opfyldte Aarhus Universitet de 27 i 2009, jf. tabel 3.2.2.1.
| Status for målopfyldelsen | Antal mål 2008 | Antal mål 2009 |
|---|---|---|
| Opfyldt | 25 | 27 |
| Delvis opfyldt | 9 | 7 |
| Ikke opfyldt | 6 | 6 |
3.2.3. Nøgletal for Aarhus Universitet
Aarhus Universitets bevillinger til forskning og uddannelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opført på finanslovens § 19.22.05. Desuden modtager Aarhus Universitet eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. samt indtægter fra sektorministerierne til forskningsbaseret myndighedsbetjening. Se yderligere om tilskudsfinansieret forskning i afsnit 3.4 om forskning. Se kapitel 10 vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Aarhus Universitets samlede institutionsbevilling er steget hvert år siden 2006, således at den i alt er steget med 30 procent i perioden 2006-2011, jf. tabel 3.2.3.1. Det samlede uddannelsestilskud er steget med 37 procent, mens basismidler til forskning er steget med 34 procent i denne periode (2006-2011), mens øvrige tilskud mv. er faldet med 29 procent.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Uddannelsestilskud i alt | 1.004 | 1.008 | 1.110 | 1.134 | 1.215 | 1.273 | 1.378 |
| Basismidler til forskning | 1.326 | 1.309 | 1.391 | 1.472 | 1.635 | 1.663 | 1752 |
| Øvrige tilskud mv. | 175 | 183 | 154 | 152 | 158 | 132 | 130 |
| I alt institutionsbevilling fra UBST | 2.505 | 2.500 | 2.655 | 2.758 | 3.008 | 3.067 | 3.260 |
| Indeks institutionsbevilling fra UBST | 100 | 100 | 106 | 110 | 120 | 122 | 130 |
| Tilskudsfinansieret forskning* | 1.053 | 1.063 | 1.291 | 1.367 | 1.403 | 1.556 | 1.688 |
| Indeks tilskudsfinansieret forskning | 100 | 101 | 123 | 130 | 133 | 148 | 160 |
* Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl.
Aarhus Universitets samlede institutionsbevilling udgjorde i 2011 ca. 22 procent af Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede institutionsbevilling til universiteterne, jf. tabel 3.2.3.2.
| KU | AU | STU | RUC | AUU | HHK | DTU | ITU | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Uddannelsestilskud i alt | 1.758 | 1.378 | 663 | 307 | 817 | 539 | 510 | 97 | 6.069 |
| I alt
institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen |
4.933 | 3.260 | 1.560 | 584 | 1.558 | 860 | 2.024 | 181 | 14.960 |
| Andel af samlet institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen |
33% | 22% | 10% | 4% | 10% | 6% | 14% | 1% | 100% |
| Tilskudsfinansieret forskning* | 1.695 | 1.688 | 484 | 106 | 372 | 117 | 1.204 | 25 | 5.691 |
| Andel af samlet tilskudsfinansieret forskning | 30% | 30% | 9% | 2% | 7% | 2% | 21% | 0% | 100% |
* Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl.
3.2.4 Videnskabeligt personale
Det samlede antal ansatte i videnskabelige stillinger ved Aarhus Universitet er steget fra 2009 til 2010 i overensstemmelse med det samlede billede for universiteterne. Andelen af professorer, adjunkter og lektorer svarer omtrent til gennemsnittet for de øvrige universiteter, jf. tabel 3.2.4.1.
| 2008 | 2009 | 2010 | Andel 2010, procent | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Aarhus Universitet |
|||||
| Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater | 343,7 | 343,6 | 335,6 | 13,3 % | |
| heraf videnskabelige assistenter | 181,0 | 190,7 | 173,1 | - | |
| heraf undervisningsassistenter | 55,0 | 50,2 | 54,7 | - | |
| heraf eksterne lektorer | 94,0 | 96,7 | 103,2 | - | |
| Adjunktniveau | 543,2 | 565,5 | 602,6 | 23,9 | |
| Lektorniveau | 1063,3 | 1.095,6 | 1.100,2 | 43,7 | |
| Professorniveau | 301,9 | 319,3 | 350,9 | 13,9 | |
| heraf professor MSO | 24,0 | 31,9 | 52,7 | - | |
| Særlige stillinger | 150,1 | 145,9 | 129,8 | 5,2 | |
| heraf studielektorer | 20,3 | 20,3 | 20,3 | ||
| I alt | 2.402,2 | 2.442,9 | 2.519,4 | 100 | |
| Alle Universiteter |
|||||
| Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater | 1.583,8 | 1.627,8 | 1.649,1 | 15,7 | |
| heraf videnskabelige assistenter | 788,4 | 877,8 | 906,9 | ||
| heraf undervisningsassistenter | 265,8 | 258,0 | 232,5 | ||
| heraf eksterne lektorer | 454,5 | 468,6 | 471,4 | ||
| Adjunktniveau | 2.082,2 | 2.343,5 | 2.658,0 | 25,3 | |
| Lektorniveau | 4.135,4 | 4.259,9 | 4.293,5 | 40,8 | |
| Professorniveau | 1.353,6 | 1.435,9 | 1.546,2 | 14,7 | |
| heraf professor MSO | 211,4 | 272,0 | 313,5 | ||
| Særlige stillinger | 340,9 | 329,9 | 325,2 | 3,1 | |
| heraf studielektorer | 73,7 | 77,4 | 88,1 | ||
| I alt | 9.495,9 | 9.957,7 | 10.512,7 | 100 % |
Der er i 2010 en lidt højere andel af kvinder i adjunkt- og lektorstillinger ved Aarhus Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Dog ligger andelen af kvindelige professorer på 13,0 procent, hvilket er 1,5 procentpoint lavere end gennemsnittet ved universiteterne, jf. tabel 3.2.4.2.
| 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|
| Aarhus Univeristet | |||
| Adjunktniveau | 40,4 | 41,2 | |
| Lektorniveau | 31,0 | 31,1 | |
| Professorniveau | 11,8 | 13,0 | |
| Alle Universiteter | |||
| Adjunktniveau | 36,6 | 37,7 | |
| Lektorniveau | 27,9 | 28,3 | |
| Professorniveau | 14,4 | 15,5 | |
3.2.5 Konklusion
Aarhus Universitet havde i 2008 et underskud på 16,0 mio. kr., mens universitetet i 2009 havde et overskud på 27,4 mio. kr. Resultatets andel af Aarhus Universitets samlede indtægter lå begge år inden for 1 procent af indtægterne.
Aarhus Universitets havde pr. 31. december 2009 en egenkapital på 675,6 mio. kr., hvilket er ca. 27 mio. kr. højere end pr. 31. december 2008.
Aarhus Universitets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget med ca. 30 procent fra 2006-2011. Det samlede uddannelsestilskud er steget med 37 procent i denne periode, mens basismidler til forskning er steget med 34 procent, og øvrige tilskud mv. er faldet med 29 procent.
Det samlede antal ansatte i videnskabelige stillinger ved Aarhus Universitet er steget fra 2009 til 2010 i overensstemmelse med det samlede billede for universiteterne. Andelen af professorer, adjunkter og lektorer svarer omtrent til gennemsnittet for de øvrige universiteter.
Der er en lidt højere andel af kvinder i adjunkt- og lektorstillinger ved Aarhus Universitet i forhold til gennemsnittet for alle universiteter, mens andelen af kvindelige professorer ved Aarhus Universitet er lidt lavere end ved de øvrige universiteter.
3.3 Uddannelse
3.3.1 Antal studerende
I 2009 var der 29.069 bachelor- og kandidatstuderende på Aarhus Universitet (samt 575 studerende på uddannelser, der ikke hører under Videnskabsministeriet (VTU)). Dermed er Aarhus Universitet det næststørste universitet i Danmark i forhold til antal studerende, jf. tabel 3.3.1.1.Antallet af studerende på Aarhus Universitet er vokset med 5 procent i perioden 2007- 2009, hvilket er en lidt større stigning end gennemsnittet for universiteterne samlet set, jf. tabel 3.3.1.2. Størstedelen af de studerende på Aarhus Universitet findes på humaniora og samfundsvidenskab. Mens antallet af studerende på samfundsvidenskab er vokset i perioden 2007-2009, er antallet af studerende på humaniora faldet lidt i samme periode.
| KU | AU | SDU | RUC | AAU | HHK | DTU | ITU | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Universitet sstuderende |
35.319 | 29.069 | 13.299 | 7.512 | 10.067 | 13.057 | 4.560 | 1.046 | 113.929 |
| Andel af universitets studerende procent |
31 | 26 | 12 | 7 | 9 | 11 | 4 | 1 | 100 % |
| Øvrige videregående uddannelser |
354 | 575 | 1.194 | 668 | 1.778 | 4.569 | |||
| I alt | 35.673 | 29.644 | 14.493 | 7.512 | 10.735 | 13.057 | 6.338 | 1.046 | 118.498 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Universitetsstuderende omfatter kun uddannelser, der er under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 12.503 | 12.487 | 12.469 |
| Naturvidenskab | 3.195 | 3.193 | 3.354 |
| Samfundsvidenskab | 9.185 | 9.397 | 10.135 |
| Sundhedsvidenskab | 2.794 | 2.786 | 2.825 |
| Teknisk videnskab | 131 | 196 | 286 |
| I alt | 27.808 | 28.059 | 29.069 |
| Indeks | 100 | 101 | 105 |
| Videregående uddannelser på Aarhus Universitet, der ikke er under VTU | 525 | 529 | 575 |
| Alle universiteter (kun uddannelser under VTU) | 110.990 | 111.717 | 113.929 |
| Indeks | 100 | 101 | 103 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Tallet for alle universiteter omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
3.3.2 Tilgang
Tilgangen til bacheloruddannelserne på Aarhus Universitet var i 2009 på 4.977 studerende. Dette er en stigning på 10 procent i forhold til 2007. Aarhus Universitet skiller sig dermed positivt ud i forhold til den samlede udvikling i tilgangen, der i samme periode var uændret, jf. tabel 3.3.2.1.
Stigningen i tilgangen til Aarhus Universitet i 2007-2009 har primært været på samfundsvidenskab, mens stigningen på humaniora og naturvidenskab ikke var så markant.
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 1.601 | 1.418 | 1.639 |
| Naturvidenskab | 678 | 593 | 738 |
| Samfundsvidenskab | 1.821 | 1.783 | 2.137 |
| Sundhedsvidenskab | 404 | 402 | 448 |
| Teknisk videnskab | 19 | 8 | 15 |
| I alt | 4.523 | 4.204 | 4.977 |
| Indeks | 100 | 93 | 110 |
| Videregående uddannelser på Aarhus Universitet, der ikke er under VTU | 159 | 180 | 200 |
| Alle Universiteter (kun uddannelser under VTU) | 19.790 | 17.477 | 19.699 |
| Indeks | 100 | 88 | 100 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tallene viser antal studerende indskrevet på uddannelsen 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år. Tallene for ”Alle universiteter” omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
3.3.3 Frafald og gennemførsel
Andelen af studerende på Aarhus Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er faldet fra 18 procent i 2007 til 15 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.1. Aarhus Universitet har derved i hele perioden et lidt lavere frafald på første år end gennemsnittet for alle universiteter. Humaniora på Aarhus Universitet har et lavere frafald på første år end gennemsnittet for alle universiteter, mens frafaldet på første år for samfundsvidenskab på Aarhus Universitet er højere end gennemsnittet for alle universiteter.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Aarhus Univeristet | ||||
| Humaniora | 20 | 17 | 15 | |
| Samfundsvidenskab | 23 | 19 | 20 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 17 | 17 | 15 | |
| Sundhedsvidenskab | 5 | 5 | 6 | |
| I alt | 18 | 15 | 15 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 23 | 21 | 17 | |
| Samfundsvidenskab | 20 | 17 | 17 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 18 | 16 | 15 | |
| Sundhedsvidenskab | 7 | 8 | 6 | |
| I alt | 19 | 17 | 19 | |
Ser man på andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år, er andelen på Aarhus Universitet steget fra 56 procent i 2007 til 59 procent i 2009, se tabel 3.3.3.2. Aarhus ligger dermed en anelse over gennemsnittet for alle universiteterne, som var på 58 procent i 2009.
Det er særligt på humaniora på Aarhus Universitet, at andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år er højere end gennemsnittet for alle universiteterne. På teknisk/naturvidenskab er andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år derimod lavere end gennemsnittet for alle universiteterne.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Aarhus Univeristet | ||||
| Humaniora | 56 | 54 | 58 | |
| Samfundsvidenskab | 60 | 63 | 61 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 45 | 47 | 49 | |
| Sundhedsvidenskab | - | - | 76 | |
| I alt | 56 | 56 | 59 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 51 | 51 | 53 | |
| Samfundsvidenskab | 62 | 63 | 62 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 45 | 53 | 55 | |
| Sundhedsvidenskab | 61 | 68 | 71 | |
| I alt | 55 | 57 | 58 | |
Aarhus Universitet har haft en markant vækst i andelen af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år fra 48 procent i 2007 til 60 procent i 2009 jf. tabel 3.3.3.3. Gennemsnittet for alle universiteterne er i samme periode steget fra 51 procent i 2007 til 58 procent 2009. Aarhus Universitet har dermed bevæget sig fra at have lavere andel af kandidater, der gennemfører på normeret tid plus et år, end gennemsnittet for alle universiteter i både 2007 og 2008, til at have en højere andel end gennemsnittet i 2009. Den store vækst har på Aarhus Universitet særligt været på humaniora og samfundsvidenskab.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Aarhus Univeristet | ||||
| Humaniora | 37 | 30 | 47 | |
| Samfundsvidenskab | 62 | 60 | 76 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 64 | 61 | 72 | |
| Sundhedsvidenskab | 57 | - | - | |
| I alt | 48 | 42 | 60 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 39 | 37 | 47 | |
| Samfundsvidenskab | 54 | 55 | 62 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 63 | 63 | 63 | |
| Sundhedsvidenskab | 69 | 72 | 78 | |
| I alt | 51 | 51 | 58 | |
3.3.4 Fuldførelsesalder
I 2009 var medianalderen for fuldførte kandidater 28,2 år på Aarhus Universitet. Det svarer til den gennemsnitlige medianalder for fuldførte kandidater for alle universiteter, som er på 28,1 år, jf. tabel 3.3.4.1. Medianalderen ved fuldførelse på Aarhus Universitet har ligesom gennemsnittet for alle universiteter været stabil i perioden 2007-2009.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Aarhus Univeristet | ||||
| Humaniora | 29,3 | 29,5 | 29,3 | |
| Naturvidenskab | 27,6 | 27,7 | 27,3 | |
| Samfundsvidenskab | 27,6 | 27,5 | 27,5 | |
| Sundhedsvidenskab | 28,4 | 28,4 | 28,5 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 27,3 | 27,9 | 26,9 | |
| I alt | 28,2 | 28,3 | 28,2 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 29,4 | 29,5 | 29,3 | |
| Naturvidenskab | 28,3 | 28,5 | 28,2 | |
| Samfundsvidenskab | 28 | 27,9 | 27,9 | |
| Sundhedsvidenskab | 28,2 | 28,3 | 28,2 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 26,4 | 26,5 | 26,4 | |
| I alt | 28,2 | 28,2 | 28,1 | |
3.3.5 Studietid og studieeffektivitet
Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2009 6,6 år på Aarhus Universitet, mens det var 6,5 år for alle universiteterne, jf. tabel 3.3.5.1. Studietiden på Aarhus Universitet har ikke ændret sig i perioden 2007-2009 og ligget på samme niveau som gennemsnittet for alle universiteter.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Aarhus Univeristet | ||||
| Humaniora | 7,1 | 7,0 | 7,0 | |
| Naturvidenskab | 6,5 | 6,4 | 6,2 | |
| Samfundsvidenskab | 6,2 | 6,0 | 6,1 | |
| Sundhedsvidenskab | 6,8 | 6,7 | 6,7 | |
| Sundhedsvidenskab | 4,4 | 5,5 | 6,0 | |
| I alt | 6,6 | 6,6 | 6,6 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 7,2 | 7,1 | 7,0 | |
| Naturvidenskab | 6,6 | 6,6 | 6,6 | |
| Samfundsvidenskab | 6,3 | 6,3 | 6,3 | |
| Sundhedsvidenskab | 6,8 | 6,6 | 6,5 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 5,7 | 5,7 | 5,5 | |
| I alt | 6,6 | 6,5 | 6,5 | |
Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende er i 2009 42,8 på Aarhus Universitet, hvilket svarer til det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0 jf. tabel 3.3.5.2.
En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selvom vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende negativt, selvom alle studerende måtte følge deres studier på normeret tid.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| Aarhus Universitet | 41,2 | 44,4 | 45,0 | 42,8 |
| Alle universiteter | 41,7 | 41,7 | 40,4 | 42,0 |
3.3.6 Antal klagesager
Universitets- og Bygningsstyrelsen modtog i 2009 i alt 36 klagesager fra Aarhus Universitet. Universitets- og Bygningsstyrelsen havde pr. 10. december 2010 modtaget 57 klagesager fra Aarhus Universitet, mod sammenlagt fra alle universiteter til dato 196 klagesager.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| Aarhus Universitet | 18 | 30 | 27 | 36 |
| Alle universiteter | 104 | 157 | 171 | 158 |
Over den målte periode udgjorde klagesagerne fra Aarhus Universitet 19 procent. I 2009 udgjorde klagesagerne fra Aarhus Universitet 23 procent. Ved udgangen af december 2010 udgør klagesagerne fra Aarhus Universitet 29 procent. Til sammenligning har Aarhus Universitet 26 procent af de universitetsstuderende.
3.3.7 Konklusion
Antallet af studerende på Aarhus Universitet er steget med 5 procent i perioden 2007 – 2009. Tilgangen til bacheloruddannelserne på Aarhus Universitet er steget 10 procent i perioden 2007-2009, mens den gennemsnitlige tilgang for alle universiteterne har været stabil i samme periode.
Andelen af studerende på Aarhus Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er lidt lavere end gennemsnittet for alle universiteter.
Andelen af studerende, der fuldfører på normeret tid plus et år er på Aarhus Universitet lidt højere end gennemsnittet i 2009, både hvad angår bachelorer og kandidater. Der har i perioden 2007-2009 været en markant vækst i andelen af kandidater, der fuldfører på normeret tid plus et år på Aarhus Universitet.
I 2009 var medianalderen 28,2 år for kandidater, når de fuldfører deres uddannelse, på Aarhus Universitet. Det svarer til den gennemsnitlige medianalder for alle universiteter, som er på 28,1 år.
Universitets- og Bygningsstyrelsen modtog i 2009 i alt 36 klagesager fra Aarhus Universitet. Universitets- og Bygningsstyrelsen havde pr. 10. december 2010 modtaget 57 klagesager fra Aarhus Universitet mod sammenlagt fra alle universiteter 196 klagesager.
I kapitel 5, som handler om 50 procent målsætningen, behandles uddannelsesområdet yderligere.
3.4 Forskning
3.4.1 Midler til forskning
22 procent af de samlede basismidler til forskning går til Aarhus Universitet. Aarhus Universitet har i perioden 2005 og 2011 oplevet en stigning i basismidler til forskning på 32 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 31 procent, jf. tabel 3.4.1.1.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Mio. kr. | Pct. | ||||||
| Københavns Universitet | 2.073 | 2.109 | 2.263 | 2.345 | 2.517 | 2.554 | 34 |
| Aarhus Universitet | 1.326 | 1.309 | 1.391 | 1.472 | 1.635 | 1.663 | 22 |
| Syddansk Universitet | 564 | 561 | 594 | 628 | 704 | 719 | 10 |
| Roskilde Universitet | 213 | 209 | 215 | 549 | 612 | 239 | 3 |
| Aalborg Universitet | 477 | 474 | 507 | 549 | 612 | 634 | 8 |
| Handelshøjskolen i København | 231 | 219 | 208 | 219 | 240 | 241 | 3 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 1.068 | 1.113 | 1.167 | 1.256 | 1.364 | 1.404 | 18 |
| IT-Universitetet i København | 81 | 82 | 75 | 78 | 93 | 82 | 1 |
| I alt | 6.033 | 6.076 | 6.420 | 6.764 | 7.400 | 7.535 | 100 |
| Indeks | 100 | 101 | 105 | 112 | 125 | 131 | |
| Indeks (Aarhus Universitet) | 100 | 99 | 106 | 115 | 128 | 132 | |
Kilde: FFL 2011 og foreløbig TB10 pr. 3/11-2010.
Aarhus Universitet modtog i 2009 28 procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne i Danmark, jf. tabel 3.4.1.2. Aarhus Universitet fik samme år 31 procent af midlerne fra danske offentlige kilder, 24 procent af midlerne fra de danske private kilder, 18 procent af EU-midlerne og 37 procent af øvrige midler fra udlandet.
|
Danske offentlige kilder |
Danske private Kilder |
EU- midler |
Øvrige midler fra udlandet |
I alt | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | |
|
Københavns Uni versitet |
814.144 | 29 | 498.196 | 40 | 107.446 | 22 | 74.622 | 29 | 1.494.407 | 31 |
| Aarhus Univ ersitet |
865.157 | 31 | 304.751 | 24 | 89.985 | 18 | 96.541 | 37 | 1.356.434 | 28 |
| Syddansk Uni versitet |
197.028 | 7 | 172.886 | 14 | 38.412 | 8 | 24.057 | 9 | 432.383 | 9 |
| Roskilde Uni versitet |
75.742 | 3 | 9.783 | 1 | 9.365 | 2 | 3.804 | 1 | 98.694 | 2 |
|
Aalborg Uni versitet |
174.903 | 6 | 77.062 | 6 | 45.853 | 9 | 5.928 | 2 | 303.746 | 6 |
| Danmarks Tekniske Uni versitet |
567.641 | 21 | 151.430 | 12 | 198.506 | 40 | 54.657 | 21 | 972.234 | 30 |
| Handels høj skolen i Køb enhavn |
58.489 | 2 | 29.461 | 2 | 5.872 | 1 | 422 | 0 | 94.243 | 2 |
| IT-Uni versitetet |
15.666 | 1 | 1.355 | 0 | 65 | 0 | 18 | 0 | 17.104 | 0 |
| I alt | 2.768.769 | 100 | 1.244.923 | 100 | 495.503 | 100 | 260.050 | 100 | 4.769.246 | 100 |
Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab
I alt har Aarhus Universitet haft en stigning i de samlede eksterne midler fra 2008 til 2009 på 6 procent, hvilket er 2 procentpoint under stigningen for alle universiteter samlet set. På Aarhus Universitet er hjemtaget af midler steget fra danske offentlige kilder med 6 procent, danske private kilder med 3 procent, EU-midler med 11 procent og øvrige midler fra udlandet med 6 procent, jf. tabel 3.4.1.3.
| 2007 | 2008 | 2009 | Procentvis ændring 2008-2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| AU | |||||
| Danske offentlige kilder | 619.794 | 816.216 | 865.157 | 6 | |
| Danske private kilder | 264.568 | 295.700 | 304.751 | 3 | |
| EU-midler | 100.176 | 80.944 | 89.985 | 11 | |
| Øvrige udenlandske kilder | 92.058 | 91.538 | 96.541 | -8 | |
| I alt | 1.076.596 | 1.283.398 | 1.356.434 | 6 | |
| Alle universiteter | |||||
| Danske offentlige kilder | 2.108.562 | 2.579.689 | 2.768.769 | 7 | |
| Danske private kilder | 842.778 | 1.121.144 | 1.244.923 | 11 | |
| EU-midler | 468.102 | 439.643 | 495.503 | 13 | |
| Øvrige udenlandske kilder | 252.280 | 282.388 | 260.050 | -8 | |
| I alt | 3.671.722 | 4.422.864 | 4.769.246 | 8 |
Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab.
Aarhus Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af EU-midler. Målet var 120 mio. kr. i 2009, mens resultatet blev 90 mio. kr. Målet for 2010 er øget til 132 mio. kr., og resultatet er tilsvarende øget til 98 mio. kr.jf. tabel 3.4.1.4.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 108 | 120 | 132 |
| Resultat | 81 | 90 | 98 |
3.4.2 International rekruttering af personale
Ved 23 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Aarhus Universitet i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne, jf. tabel 3.4.2.1.
| Professor | Lektor | Adjunkt | I alt | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. | Antal | Pct. | Antal | Pct. | Antal | Pct. | |
| Aarhus Universitet | 14 | 10 | 21 | 8 | 152 | 34 | 187 | 23 |
| Alle universiteter | 83 | 13 | 143 | 13 | 483 | 30 | 709 | 21 |
Aarhus Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af forskere fra udlandet. I perioden 2008-2010 opfyldte Aarhus Universitet ikke målet om, at henholdsvis 180, 200 og 220 af de nyansatte forskere skal have sidste ansættelsesland uden for Danmark,, jf. tabel 3.4.2.2. I tabel 3.4.2.2 indgår alle ansættelser uanset varigheden af ansættelsen. I tabel 3.4.2.1 indgår ikke ansættelser med en varighed på under 6 månder. Tallene i tabel 3.4.2.1 og tabel 3.4.2.2 kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 180 | 200 | 230 |
| Resultat | 116 | 116 | 111 |
3.4.3 Internationale ranglister
Aarhus Universitet optræder på fire af de mest anvendte og internationalt anerkendte ranglister, jf. tabel 3.3.6.1. Aarhus Universitet er placeret 2. eller 3. bedst blandt de danske universiteter, der optræder på ranglisterne.
| Quacquarelli Symonds (QS) 2010 Verden | Times Higher Education (THE) 2010 Verden | Times Higher Education (THE) 2010 Europa | Academic Ranking of World Universities (ARWU) 2010 Europa | Leiden Ranking Crown Indicator 2010 Europa (100 største) | Leiden Ranking Crown Indicator 2010 Europa (250 største) | LeidenRanking Crown indicator 2010 Verden (500 største) | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | 45 | 177 | 70 | 7 | 27 | 39 | 140 |
| Aarhus Universitet | 84 | 167 | 62 | 32 | 29 | 44 | 149 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 141 | 122 | 36 | 57-75 | 36 | 12 | 77 |
| Syddansk Universitet | 298 | 243 | 102 | 124-168 | 41 | 142 | |
| Aalborg Universitet | 451-500 | 338 | 144 | ||||
| Roskilde Universitet | |||||||
| Handelshøjskolen i København | |||||||
| IT-Universitetet |
De forskellige ranglister benytter forskellige metoder til at måle og rangere universiteterne internationalt. Quacquarelli Symonds (tidligere THES) bygger i betydeligt omfang på fagfællebedømmelser, hvor forskerne hver især udpeger universiteter, der vurderes som værende førende. Også indikatorer som undervisning, international orientering og citationer indgår i Quacquarelli Symonds (QS). THE- opgørelsen bygger på nogenlunde samme indikatorer som QS men indeholder flere, og ikke mindst flere faktuelle, indikatorer end QS. ARWU-opgørelsen, som udarbejdes af Shanghai Jiao Tong University har fokus på nobelpriser, Fields-medaljer og artikler på det naturvidenskabelige hovedområde. Leiden-opgørelsen bygger på bibliometriske data, dvs. antal publikationer og citationer. Alle eksisterende ranglister kan kritiseres for at indeholde forskellige former for metodiske uhensigtsmæssigheder i opgørelsen og for ikke altid at give en tilstrækkelig gennemsigtig og meningsfuld sammenligning af uddannelsesinstitutioner.
Aarhus Universitet bemærker, at Leiden Ranking-opgørelsen på grund af kritik af Crown Indikatoren har udviklet en alternativ Crown Indicator, som anvender en anden vægtning af publikationer på de forskellige fagområder. Sammenlignes den oprindelige og den alternative Crown Indicator, er efffekten for de danske universiteters vedkommende, at både Aarhus Universitet og Københavns Universitet rykker op ad listen, mens DTU rykker ned. Aarhus Universitets placering ifølge den alternative Crown Indicator er nr. 24 på Europa 100-opgørelsen, nr. 33 på Europa 250- opgørelsen og 124 på Verden 500-opgørelsen.
3.4.4 Konklusion
Basismidlerne til forskning til Aarhus Universitet er mellem 2005 og 2010 steget med 32 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 31 procent.
I alt har Aarhus Universitet fra 2008-2009 haft en stigning hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 6 procent, hvilket er mindre end stigningen for alle universiteter samlet set på 8 procent.
Ved 23 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Aarhus Universitet i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet, hvilket er lidt højere end niveauet på universiteterne samlet set, som var 21 procent af ansættelserne.
116 af de nyansatte forskere ved Aarhus Universitet havde i 2009 sidste ansættelsesland uden for Danmark, hvilket ikke opfylder universitetets mål på 200. I 2010 er målet hævet til 220.
Aarhus Universitet optræder på de mest anvendte og internationalt anerkendte ranglister (QS, THE, ARWU og Leiden). Aarhus Universitet er placeret 2. eller 3. bedst blandt de danske universiteter, der optræder på ranglisterne.
3.5 Videnspredning
3.5.1 Åben uddannelse og deltidsuddannelse
Aarhus Universitets aktiviteter inden for åben- og deltidsuddannelse bestod i 2009 af 6023 betalende studerende, 1474 årselever 1 og 764 færdiguddannede med en afsluttet master- eller diplomuddannelse, jf. tabel 3.5.1.1.
Aarhus Universitet har oplevet en stigning i antallet af betalende studerende på 137 procent fra 2005 til 2009. Danske Universiteter opgør ikke antallet af betalende studerende for 2009, så det er ikke muligt at sammenligne med udviklingen for universitetssektoren som helhed.
I perioden fra 2005 til 2009 har Aarhus Universitet haft en stigning i antallet af årselever (162 procent), mens sektoren som helhed har oplevet et fald (-5 procent). I forhold til udviklingen i antal studerende, der har færdiggjort en master- eller diplomuddannelse, har Aarhus Universitet haft en stigning (454 procent), der er større end for sektoren som helhed (31 procent), jf. tabel 3.5.1.1.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | Udv. 2005- 2009 |
||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Aarhus Universitet | Antal betalende studerende | 2.538 | 2.577 | 4.830 | 6.635 | 6.023 | 137 |
| Antal årselever | 562 | 551 | 1.315 | 1.507 | 1.474 | 162 | |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) |
138 | 119 | 646 | 735 | 764 | 454 | |
| Alle Universiteter | Antal betalende studerende | 18.276 | 21.048 | 22.420 | 23.724 | - | - |
| Antal årselever | 6.339 | 5.629 | 6.022 | 5.715 | 6.051 | -5 | |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom- uddannelser) |
2.426 | 2.420 | 2.501 | 2.690 | 3.171 | 31 | |
Kilde: Danske universiteters Statistike beredskab – tabel F.6.1-F.6.3. Oplysningen om antal betalende studerende for 2009 stammer fra Aalborg Universitets årsrapport, da denne er udgået af opgørelsen i Danske Universiteters statistiske beredskab.
Aarhus Universitet havde på åben- og deltidsuddannelser i 2009 en andel på 24,4 procent af universiteternes samlede antal årselever og 24,1 procent af de færdiguddannede på hele uddannelser, jf. tabel 3.5.1.2.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Antal betalende studerende | 13,9 | 12,2 | 21,5 | 28,0 | - |
| Antal årselever | 8,9 | 9,8 | 21,8 | 26,4 | 24,4 |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) | 5,7 | 4,9 | 25,8 | 27,3 | 24,1 |
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data i tabel 3.5.1.1.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Aarhus Universitet | ||||||
| Deltagerbetaling, 1.000 kr. | 13.787 | 14.200 | 60.393 | 72.648 | 76.352 | |
| Deltagerbetaling, universitets andel af danske universiteters samlede deltagerbetaling, procent | 6 | 6 | 20 | 23 | 22 | |
| Alle universiteter | ||||||
| Deltagerbetaling, 1.000 kr. | 215.822 | 248.910 | 300.819 | 309.747 | 341.029 | |
Kilde: Danske Universiteters Statistike beredskab – tabel A.1.2.B.
3.5.2 Efter- og videreuddannelse
Aarhus Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for efter- og videreuddannelse målt ved antallet af kursister og deltagerbetalingen, jf. tabel 3.5.2.1. Universitetet har oplevet et fald i antallet af kursister fra 2008 til 2009 og opfylder derfor målet for 2008, men ikke målet for 2009. Målet bliver opfyldt igen i 2010. Aarhus Universitet har haft en stigning i deltagerbetalingen fra 2008 til 2010, og har opfyldt målene for alle tre år.
| 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|
| Antal kursister | ||||
| Mål | 6.200 | 6.300 | 6.400 | Resultat | 6.635 | 6.026 | 8.591 |
| Deltagerbetaling, mio. kr. | ||||
| Mål | 74,9 | 76,6 | 77,9 | Resultat | 79,0 | 84,9 | 79,4 |
Kilde: Aarhus Universitets årsrapport 2009 samt oplyst af Aarhus Universitet.
3.5.3 Deltagelse i den offentlige debat
Aarhus Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for efter- og videreuddannelse målt ved antallet af kursister og deltagerbetalingen, jf. tabel 3.5.2.1. Universitetet har oplevet et fald i antallet af kursister fra 2008 til 2009 og opfylder derfor målet for 2008, men ikke målet for 2009. Målet bliver opfyldt igen i 2010. Aarhus Universitet har haft en stigning i deltagerbetalingen fra 2008 til 2010, og har opfyldt målene for alle tre år.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 2.100 | 2.450 | 2.750 |
| Resultat | 1.680 | 1.827 | 1.683 |
3.5.4 Samarbejde med omverdenen
Aarhus Universitet har i sin udviklingskontrakt for perioden 2008-2010 opstillet et mål for deltagelse i den offentlige debat bl.a. målt ved antal skriftlige formidlingsbidrag i populærmedier. Aarhus Universitet har har ikke opfyldt målet for hverken 2008, 2009 eller 2010, jf. tabel 3.5.3.1.
| 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|
| Antal solgte patenter og licenser | Mål | 13 | 15 | 17 |
| Resultat | 12 | 11 | 17 | |
| Indtægter fra solgte patenter og licenser, mio. kr. | Mål | 3,8 | 5,0 | 6,0 |
| Resultat | 2,4 | 3,8 | 3,0 |
Aarhus Universitet havde i 2009 et underskud på ca. 4,7 mio. kr. på kommercialiseringsaktiviteter. I 2009 har Aarhus Universitet fået udstedt 0 patenter og indgået 9 licensaftaler, jf. tabel 3.5.4.2.
| Indberettede opfindelser | Patentansøgninger indgivet | Udstedte patenter | Antal licensaftaler indgået (inkl. software) | Samlet licensportefølje (ekskl. software) | Spinout virksomheder etableret | Personale til teknologioverførsel (fuldtids årsværk) | Udgifter til kommercialisering (i 1000 kr.) | Indtægter fra kommercialisering (i 1000 kr.) | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet | 42 | 9 | 1 | 21 | 6 | 1 | 4,3 | 1.652 | 3.545 |
| Aarhus Universitet | 48 | 29 | 0 | 9 | 18 | 2 | 12,96 | 9.789 | 5.134 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 73 | 44 | 12 | 21 | 9 | 2 | 14,5 | 14.615 | 14.243 |
| IT-Universitetet i København | 3 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,8 | 25 | 0 |
| Københavns Universitet | 45 | 17 | 2 | 15 | 50 | 0 | 8 | 7.616 | 6.124 |
| Roskilde Universitet | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,25 | 528 | 0 |
| Syddansk Universitet | 20 | 10 | 0 | 3 | 5 | 1 | 5 | 2.280 | 136 |
Aarhus Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for samarbejdet med erhvervslivet målt ved antallet af samarbejdsaftaler. Universitetet opfyldte målene for 2008, 2009 og 2010, jf. tabel 3.5.4.3.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 300 | 325 | 350 |
| Resultat | 455 | 587 | 657 |
Aarhus Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for samarbejdet med professionshøjskoler målt ved en yderligere udbygning af samarbejdet med professionshøjskolerne i regionen, jf. tabel 3.5.4.4. Aarhus Universitet har opfyldt målet i alle årene.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | Aarhus Universitet vil i kontraktperioden yderligere udbygge samarbejdet med professionshøjskolerne i regionen - herunder om ingeniøruddannelserne samt uddannelsesforskningen blandt andet som fundering af et integreret samarbejde om læreruddannelserne. | ||
| Resultat | Aarhus Universitet har i 2008 indgået en overordnet strategisk samarbejdsaftale med professionshøjskolen VIA University College for 2008-2012. Der er desuden etableret en tæt samarbejdskonstruktion med Ingeniørhøjskolen i Århus om ingeniøruddannelserne i regi af Aarhus School of Engineering | Der er etableret en tæt samarbejdskonstruktion med Ingeniørhøjskolen i Århus om ingeniøruddannelserne i regi af Aarhus School of Engineering. Aarhus Universitet indgik i 2008 en overordnet strategisk samarbejdsaftale med professionshøjskolen VIA University College for 2008-12. [...] | Regeringen har i 2010 givet politisk opbakning til en fusion med Ingeniørhøjskolen i Århus. Aarhus Universitet ser således særdeles positivt på mulighederne for at videreudvikle den eksisterende samarbejdskonstruktion i regi af Aarhus School of Engineering til en egentlig fusion. Aarhus Universitet indgik i 2008 en overordnet strategisk samarbejdsaftale med professionshøjskolen VIA University College for 2008-12. I forlængelse heraf blev der i 2009 nedsat et samarbejdskoordinationsudvalg mellem VIA University College og Aarhus Universitet med deltagelse af de to institutioners ledelser. Dette overordnede samarbejde omfatter et stort samarbejdskompleks, som omfatter det pædagogiske og socialfaglige område, det sundhedsfaglige område, det teknisk- merkantile område samt samarbejde omkring it, filosofi og studievejledning. Derudover samarbejder de enkelte hovedområder med forskellige professionshøjskoler og UVM- institutioner om mere specifikke emner. |
3.5.5 Konklusion
Aarhus Universitet har i perioden 2005-2009 oplevet en stigning i antallet af betalende studerende på 137 procent, en stigning i antallet af årselever på deltid- og åben uddannelse på 162 procent og en stigning i antal færdiguddannede på deltids- og åben uddannelse på 454 procent. Aarhus Universitet har haft en stigning i deltagerbetalingen fra i perioden 2005-2009.
I 2009 har Aarhus Universitet haft underskud på ca. 4,7 mio. kr. på kommercialiseringsaktiviteter.
3.6 Fysiske rammer
Aarhus Universitet lejer ca. 440.000 m2 i regi af Statens Ejendomsadministration (SEA) og omkring 130.000 m2 ved private udlejere, herunder Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (FEAS). Desuden disponerer AU over ca. 17.000 m2, som er universitetets ejendom. Arealerne er spredt over hele Danmark med den naturlige tyngde i Århus. Efter fusion med bl.a. sektorforskn
| (m2 brutto) | 2008 | 2009 | 2010 |
|---|---|---|---|
| Lejet af UBST* | 474.000 | 476.000 | 444.000 |
| Lejet af andre ** | 128.000 | 135.000 | 132.000 |
| Handelshøjskolen i Herning*** | 10.000 | 10.000 | 10.000 |
| Doneret til AU**** | 7.000 | 7.000 | 7.000 |
| Samlet bygningsareal | 619.000 | 628.000 | 593.000 |
| Heraf laboratorier,jf. Unilab***** | 113.000 |
** AU`s bygningsregister, BBR. Alle bevægelser tæller i opgørelsesåret.
*** Der arbejdes på at afklare Handelshøjskolen i Hernings fremtidige ejerforhold. De 10.000 m på Handelshøjskolen i Herning ejes pt. af et likvidationsudvalg.
**** Omfatter følgende donerede bygninger: Steno Museet; Faculty Club (del af Studenterhuset), Ph.d.-bygningen (del af Langelandsgades Kaserne) og Ole Rømer Villa og Observatorium.
***** Nettoareal opgjort i 2009.
3.6.1 Status for fremtidsplaner, nybyggeri og fraflytninger – Aarhus Universitets visionsplan for den fysiske udbygning af universitetet
Det er i henhold til Visionsplan 2010 -2028 for den fysiske udbygning af Aarhus Universitet forventningen, at universitetets arealbehov vil stige kraftigt frem mod 2028.
Visionsplanen omtaler udvidelsesbehov, der varierer mellem godt 200.000 m2 og knapt 500.000 m2 afhængigt af, hvilke fremtidsscenarier der lægges til grund, og planen viser udbygningsmuligheder først og fremmest på og omkring campus i Aarhus.
Visionsplanen lægger op til, at Aarhus Universitet geografisk fremover vil have hovedcampus i Aarhus omkring Universitetsparken og en stærk campus i Emdrup samt opretholde forskningsfaciliteter og forsøgsstationer m.v. på udvalgte lokaliteter.
Der lægges dog op til fraflytning fra visse lokaliteter under hensyntagen til, at der skabes størst mulig faglig udvikling inden for de økonomiske rammer. Der er opsagt SEA-lejemål til fraflytning i andet halvår af 2010 og primo 2011 på i alt ca. 32 .000 m2 fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Opsigelserne er primært lokaliseret i Horsens, Foulum ved Viborg; men også i Årslev på Fyn og Lyngby på Sjælland.
Pt. pågår der i SEA-regi i øvrigt følgende ombygninger og nybygninger:
- 11.000 m2 nybygning, hvoraf de 5.000 m2 er under jorden, på Fuglsangs Allé i Århus med afslutning i 2012.
- 1.000 m2 nybyggeri til væksthus i Botanisk Have i Århus med afslutning i 2012.
- 7.800 m2 laboratoriebygning i iNANO center med afslutning i 2012.
- Nybyggeri ved Viktor Albeck-bygningen i den sydlige del af Campus Aarhus med afslutning i 2015.
- Nybygning af svinestalde på Påskehøjgaard, Trige.
- Renovering af nylejet kontorbygning på Jens Baggesensvej 51-53.
På Katrinebjerg vil Aarhus Universitet fra medio 2011 sammen med Ingeniørhøjskolen i Århus leje sig ind i et lejemål hos FEAS i form af den nybyggede IT-parken del 3 på knap 9000 m2. Det anføres i visionsplanen, at Katrinebjerg-området sammen med Lille Barnow-grunden (hjørnet af Nørrebrogade og Ndr. Ringgade) og Århus Sygehus ́ bygninger på Nørrebrogade rummer et stort potentiale for udvidelse af universitetet. Frem mod 2028 skønnes der at være et samlet bygningspotentiale i de tre lokaliteter på mere end 500.000 m2, heraf godt 200.000 m2 i Katrinebjerg.
3.6.2 Vedligehold
| 1-God | 2-Over middel | 3-Middel | 4-Under middel | 5-Dårlig | 9-Ikke bedømt | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2008 | 8,40 % | 36,31 % | 52,93 % | 2,35 % | 0,00 % | 0,00 % |
| 2006 | 46,14 % | 40,42 % | 8,95 % | 2,22 % | 0,00 % | 0,00 % |
| 2005 | 0,54 % | 72,18 % | 19,46 % | 7,39 % | 0,44 % | 0,00 % |
Kilde: UBST s bygningssyn.
Bygningsmassen vedligeholdes fornuftigt.
3.6.3 Laboratorieundersøgelsen
| Areal m2 | %-fordeling | Moderniseringsudgift | %-fordeling | Udgift/areal | |
|---|---|---|---|---|---|
| AU | 113.000 m2 | 20 % | 1.393.000.000 kr. | 24 % | 12.400 kr./m2 |
| Ialt | 556.000 m2 | 100 % | 5.856.000.000 | 100 | 10.500 kr./m2 |
Kilde Jf. Tilstandsvurderingen, rapport juli 2009. nettoarealer.
Videnskabsministeren og Aarhus Universitet indgik den 28. januar 2010 aftale om teknologisk løft af laboratorielokalerne på Aarhus Universitet. Aftalen indeholder en fordeling af Aarhus Universitets andel af midlerne til laboratorier med 147,5 mio. kr. til nybyggerier og 1.246,6 mio. kr. til ombygninger.
Der pågår fortsat et fælles arbejde om kvalificering af grundlaget for laboratoriearbejderne på Aarhus Universitet, der forventes afsluttet ved udgangen af 2010. Et antal mindre ombygningsprojekter er dog efter aftale påbegyndt.
3.6.4 Konklusion
Aarhus Universitet har ca. 440.000 m2 i SEA-regi, omkring 130.000 m2 ved private udlejere, herunder FEAS og ca. 17.000 m2, som er universitetets ejendom. Der er aftalt nybyggeri til Biomedicinsk Center i den sydlige del af Universitetsparken i Aarhus med afslutning i 2015.
Pt. pågår der en række mindre nybyggerier dels i SEA-regi og dels i privat regi på forskellige lokaliteter i Århus. Det beskrevne byggepotentiale i Visionsplanen diskuteres mellem Universitets- og Bygningsstyrelsen og Aarhus Universitet med enblik på at etablere et fælles grundlag for det videre arbejde med de overordnede og konkrete fysiske planer for Aarhus Universitet.
Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at der fremover vil være et positivt og inddragende samarbejde mellem Aarhus Universitet og Universitets- og Bygningsstyrelsen i forbindelse med nye byggerier og ombygninger.