3. Status om Aalborg Universitet
I dette afsnit redegøres for Aalborg Universitets status. Der følges op på konklusionerne i den sidste rapport fra januar 2010, og der redegøres for universitetets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og fysiske rammer.
Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder Aalborg Universitets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteters statistiske beredskab med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af Aalborg Universitet
3.0 Opfølgning på sidste års rapport om Aalborg Universitet på baggrund af møde med Aalborg Universitet den 22. januar 2010
Indledningsvist følges op på de emner, der blev behandlet i tilsynsrapporten om Aalborg Universitet fra sidste møderunde, og som ikke indgår i dette års rapport. Emner vedrørende internationalisering, 50 procent målsætningen og ph.d. indgår i rapporten for både 2009 og 2010. Der er i 2010 blevet tilføjet yderligere perspektiver til disse områder.
I kapitlet ”Status om Aalborg Universitet” blev det i sidste rapport fremhævet, at Aalborg Universitet på baggrund af 2008-resultatet havde en sund økonomi, blandt andet som følge af øget fokus på økonomistyring. Universitetet havde endvidere et markant større overskud i 2009 på ca. 117 mio.kr. eller 6 procent af universitetets indtægter end årene før. Universitets- og Bygningsstyrelsen mener i den forbindelse, at universiteterne bør sigte efter at anvende de bevillinger, de tildeles hvert år, og ikke på at generere større overskud. Aalborg Universitet peger på, at regnskabsmæssige overskud på universiteterne undertiden kan være hensigtsmæssige for at skabe økonomisk mulighed for fremtidige satsninger og strategiske tiltag.
Sammensætningen af videnskabeligt personale på Aalborg Universitet var sådan, at andelen af adjunkter lå under gennemsnittet for universiteterne.
Universitetet havde dog besluttet at ændre sin strategi fremover og ansætte flere adjunkter, blandt andet ved at flytte nogle af de videnskabelige assistenter over i adjunktstillinger. Aalborg Universitet oplyser, at Aalborg Universitet fra december 2009 til oktober 2010 har ansat 96 på adjunktniveau, og der har været en nettotilgang på 37 adjunkter. Af tilgangen på 96 til adjunktniveauet i 2010 kom de 19 fra stillinger som videnskabelige assistenter. Til sammenligning kom der i 2008 og 2009 hhv. 12 og 15 fra den stillingskategori. Strategien med at flytte videnskabelige assistenter over i adjunktstillinger ser således ud til have haft en effekt. Udviklingen i kønsfordelingen i 2010 har været positiv, da der både på lektor- og især adjunktniveau er en stigning i kvindeandelen.
Andelen af kvinder på adjunkt- og lektorniveau ved Aalborg Universitet lå i 2009 under gennemsnittet for universiteterne, mens andelen af kvindelige professorer lå over gennemsnittet. Aalborg Universitet nedsatte i 2008 et ligestillingsudvalg, og Aalborg Universitets bestyrelse har valgt, at universitetet skal have øget fokus på ligestilling. Blandt andet blev dekanerne bedt om at udarbejde handlingsplaner for, at kønsfordelingen i højere grad afspejler kønssammensætningen ved kandidatniveau op gennem karrierevejen på universitetet. I maj 2010 var dekanernes handleplaner på området endnu ikke færdiggjort. Aalborg Universitet oplyser, at der for alle fire hovedområder er udarbejdet handlingsplaner eller retningslinjer for ligestilling.
Aalborg Universitet vil fremadrettet have fokus på bl.a. pipeline-problematikken og vil løbende monitorere og analysere bl.a. overgangsfrekvenser, samt initiere nye indsatser på området. I 1. kvartal i 2011 igangsættes der en ny analyse af overgangsfrekvenser, som skal danne grundlag for en evaluering og revision af Strategisk Handlingsplan for Ligestilling samt fakulteternes handlingsplaner for ligestilling. Aalborg Universitets ligestillingsudvalg skal løbende forbedre indsatsen. Udvalget arbejder pt. på et udkast til en ligestillingspolitik.
Den seneste udvikling inden for økonomi og personale er beskrevet i afsnit 3.2.
Af rapporten fra sidste møderunde fremgik, at Aalborg Universitet havde haft en positiv udvikling i hjemtaget af eksterne forskningsmidler. Aalborg Universitet oplevede dog på daværende tidspunkt et fald i tilgangen af EU-midler. Det tilskrev universitetet især udfordringerne med at hjemtage midler på it-området, herunder den ifølge universitetet manglende forståelse i det forskningsbevilgende system for IKT- forskningens tværdisciplinære karakter. Aalborg Universitet oplyser, at I 2010 er omsætningen på EU-finansierede projekter på Aalborg Universitet i periode 10 (januar-oktober måned) højere end i hele 2009. Udgifterne på EU-projekter er ifølge Aalborg Universitets egen opgørelse steget fra 45,9 mio. kr. i 2009 til 51, 0 mio. kr. i 2010. Aalborg Universitet har også indgået nye aftaler om markant flere EU forskningsmidler i 2010 end året før. Nye bevillinger er steget fra 29,2 mio. kr i 2009 til 75,1 mio. kr. i 2010. Aalborg Universitet oplyser, at der er indgået nye EU-aftaler i 2010 på Institut for Elektroniske Systemer på knap 34 mio. kr. Aalborg Universitet vurderer dermed, at det umiddelbart ser ud til, at vanskelighederne med EU- bevillinger på IKT-området er overkommet.
Den seneste udvikling i hjemtaget af forskningsmidler på Aalborg Universitet er beskrevet i afsnit 3.4 om forskning.
Det blev konstateret i sidste års rapport, at universitetet samarbejder med fire professionshøjskoler på et niveau, der spænder fra formelle samarbejdsaftaler om uddannelser til mere uformelle samarbejder mellem institutionernes medarbejdere.
Efter fire år med nedgang i antallet af studerende kunne Aalborg Universitet fremvise en stigning i aktiviteterne fra 2008-2009. Årsagen blev af universitetet beskrevet som en kombination af øget udbud, fleksibilitet i uddannelserne, fjernundervisningsformen samt de supplerende statslige midler fra trepartsforhandlingerne i 2008. Status for samarbejdet med professionshøjskolerne samt aktiviteterne inden for åben- og deltidsuddannelse er beskrevet i afsnit 3.5 om videnspredning.
Aalborg Universitet samarbejder desuden med små- og mellemstore virksomheder, internationale koncerner, videninstitutioner, lokale, regionale og landspolitiske fora samt udviklings- og forskningsnetværk. Samarbejdet spænder fra konsulentydelser og, strategiske og handlingsorienterede indsatser på mellemlang sigt til langsigtede strategiske indsatser om studieretninger, fag og organisatoriske og fysiske rammer. Af konkrete initiativer kan nævnes: Særligt uddannede matchmakere med certifikat på deres faglige viden; En samarbejdsaftale med Vækstforum Nordjylland; Etablering af inkubatorer på institutter, hvor idéer kan afprøves; Mentorordning for de studerende til at understøtte virksomhedsdannelse; Tilbud om undervisning og vejledning i entrepreneurship til alle kandidatstuderende i form af en 4-dages workshop; Kontrakter mellem Aalborg Universitet og alle 11 nordjyske kommuner vedr. projekter med fokus på videnoverførsel samt Samarbejde med Aarhus Universitet og Syddansk Universitet om best practice for teknologioverførsel. Dette område er beskrevet yderligere i status for videnspredning i afsnit 3.5 samt i kapitel 7 om samarbejde med erhvervslivet.
I sidste års rapport blev Aalborg Universitets omfattende kvalitetssikringsarbejde beskrevet. Det blev fremhævet, at universitetets arbejde med en international certificering af universitetets problembaserede læringsmodel (PBL) var særligt interessant.
Aalborg Universitet oplyser, at status for arbejdet med PBL-modellen er, at der i maj 2010 blev afholdt en international konference om PBL på Aalborg Universitet, hvor bl.a. standarderne for PBL-Aalborgmodellen blev præsenteret for eksterne og interne konferencedeltagere. Derefter blev standarderne færdigredigeret af en intern PBL- ekspertgruppe på Aalborg Universitet bl.a. med udgangspunkt i de mange input fra konferencen. For at undgå en ensidig og fastlåst forståelse af Aalborg Universitets PBL-model blev det besluttet at ændre terminologien fra PBL-standarder til PBL- principper. Resultatet er, at Aalborg Universitet nu har et færdigt sæt principper for universitetets PBL-model.
Første skridt i den interne brug af PBL-principperne er netop påbegyndt på studielederniveau, hvor studielederne er blevet bedt om at reflektere over, hvordan de konkret implementerer PBL i de enkelte studier, hvordan de i større eller mindre grad lever op til de overordnede PBL-principper, og hvordan man, hvis PBL ikke er så integreret en del af et studie, ser muligheder for at indarbejde PBL pædagogikken i fremtiden. PBL-principperne bliver ligeledes et tema på Aalborg Universitets årlige pædagogiske dag i marts 2011.
”Principles of the Aalborg Model for Problem and Project Based Learning” er trykt som folder og kan ligeledes downloades fra http://www.aau.dk/Om+AAU/AAU- model+PBL/
En delegation fra et af de nationale universiteter i Brasilien, UNIFEI – Universidade Federal de Minas Gerais, var på besøg i oktober. De planlægger at indføre en ny campus efter Aalborg-modellen. Det bliver hermed det andet universitet i Brasilien. Det første er på universitetet i Sao Paolo, der har en fuldt udbygget campus efter Aalborgmodellen.
3.1 Profil og strategiske mål
Aalborg Universitet har i dag fire fakulteter henholdsvis Humaniora, Samfundsvidenskab, Teknik-Naturvidenskab og Sundhedsvidenskab. Hertil kommer Statens Byggeforskningsinstitut. Som udløber af fusionen med Statens Byggeforskningsinstitut etablerede Aalborg Universitet i 2008 forskningscentret Build.aau på tværs af fakulteter og institutter, der samler 300 forskere inden for byggeri og byplanlægning. Aalborg Universitets fakulteter er hovedsageligt placeret på campus i Aalborg. Herudover har Aalborg Universitet aktiviteter i Hørsholm, Ballerup og Esbjerg.
Internationalt har universitetet oprettet mindre, specialiserede afdelinger inden for telekommunikation, sundhedsteknologi og energi ved Roms Universitet, Calcuttas Universitet, Yokusuka Research Park i Tokyo og senest Lonavala Research Park udenfor Mumbai.
Aalborg Universitet har vedtaget en strategi for 2010 – 2015.
Aalborg Universitets strategi inden for uddannelse er, at:
- Være internationalt førende inden for udvikling og anvendelse af problembaseret projektarbejde i undervisningen.
- Dække behovet for universitetsuddannet arbejdskraft i Nordjylland, så nordjyske studerende kan gennemføre den uddannelse, de ønsker, uden at skulle forlade regionen.
- Bidrage til at opfylde regeringens målsætning om, at 50 procent af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse, bl.a. ved at støtte mønsterbrydere.
Universitetets forskning foregår inden for de områder, der omfattes af universitetets 20 institutter. Forskningen strækker sig fra ren grundforskning til klart anvendelsesorienteret forskning.
Aalborg Universitets strategi inden for forskning er at:
- Styrke udvalgte forskningsmiljøer i verdensklasse, udvikle nationalt førende forskningsområder samt sikre fri forskning og internationalt stærke forskningsmiljøer inden for alle universitetets institutter.
- Sikre aktive forskningsmiljøer inden for alle universitetets uddannelsesområder, som baggrund for den forskningsbaserede undervisning.
- Understøtte tværfaglig forskning mellem stærke forskningsmiljøer, bl.a. ved at styrke organisationsudviklingen og fjerne forhindringer for samarbejde på tværs af organisatoriske skel.
Aalborg Universitets strategi inden for formidling er at:
- Være blandt de førende universiteter i Europa inden for innovation og akademisk iværksætterkultur, bl.a. ved aktiv deltagelse i European Consortium of Innovative Universities og gennem sin netbaserede formidling af peer-reviewed eller på anden måde kvalitetstestet forskning.
- Gøre en aktiv indsats for lokal og regional udvikling set i lyset af udfordringerne fra den globale konkurrence, herunder videreudvikle ordningen med matchmakere og matchpoints og samarbejde aktivt med over tusind virksomheder og institutioner.
3.2 Økonomi og personale
3.2.1 Universitetets økonomi
| (mio. kr.) | 2007 | 2008 | 2009 |
|---|---|---|---|
| Indtægter i alt | 1.685,1 | 5.994,0 | 1.891 |
| Årets resultat | 18,4 | 8,4 | -117,7 |
| Resultatets andel af indtægter i alt | 1 % | 1 % | 6 |
| Egenkapital pr. 31/12* | 174,1 | 177,5 | 294,9 |
| Soliditetsgrad pr. 31/12 | 25 | 22 | 18 |
| Likviditetsbeholdning pr. 31/12 | 293,6 | 310,1 | 469,9 |
| Likviditetsgrad pr. 31/12 | 1,0 | 1,0 | 1,2 |
| (mio. kr.) | KU | AU | SDU | RUC | AAU | HHK | DTU | ITU | I ALT |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Indtægter i alt | 7.034 | 5.270 | 2.236 | 705 | 1.891 | 1.125 | 3.746 | 190 | 22.197 |
| Andel af samlede indtægter i sektoren, pct. | 32 % | 24 % | 10 % | 3 % | 9 % | 5 % | 17 % | 1 % | 100 % |
Aalborg Universitet havde i 2009 et resultat på 117,7 mio. kr., svarende til ca. 6 procent af indtægterne. Universitetet havde således et væsentligt højere resultat i 2009 i forhold til i 2007-2008, hvor resultatet udgjorde ca. 1 procent af indtægterne. Overskuddet i 2009 var væsentligt højere end det budgetterede overskud på 26,5 mio. kr. Ifølge Aalborg Universitet kan dette tilskrives, at der ved budgetlægningen for 2009 i højere grad end tidligere blev taget udgangspunkt i forventningerne hos de decentrale enheder, hvilket har medført en forsigtig budgettering.
Aalborg Universitets egenkapital pr. 31. december 2009 udgjorde 294,9 mio. kr., hvilket er ca. 117 mio. kr. højere end pr. 31. december 2008. Egenkapitalen bestod primært af akkumuleret overført overskud og en statsforskrivning på ca. 81 mio. kr.
Aalborg Universitet havde likvide beholdninger på ca. 470 mio. kr. pr. 31. december 2009. Likviditetsgraden udgjorde 1,2. Universitetets omsætningsaktiver pr. 31. december 2009 kunne således dække ca. 120 procent af de kortfristede gældsforpligtelser. Der var således ikke umiddelbart risiko for, at universitetet ikke kunne indfri sine forpligtelser.
3.2.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt
Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 30. juni 2010 sendt et brev til Aalborg Universitet som opfølgning på universitetets årsrapport 2009. Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af Aalborg Universitets årsrapport 2009, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 16. april 2010. Aalborg Universitet har den 13. september 2010 sendt svarbrev til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Opfølgningen på dette område er forløbet som en separat proces
En del af grundlaget for dette punkt om økonomi og personale er styrelsens brev samt Aalborg Universitets svar. Disse breve er vedlagt denne rapport som bilag 1 og 2.
Det er styrelsens vurdering, at den af Aalborg Universitet fremsendte redegørelse er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side. MålopfyldelsenAalborg Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010 indeholder i alt 30 mål. Heraf opfyldte Aalborg Universitet de 27 i 2009, jf. tabel 3.2.2.1.
| Status for målopfyldelsen | Antal mål 2008 | Antal mål 2009 |
|---|---|---|
| Opfyldt | 25 | 27 |
| Delvis opfyldt | 3 | 2 |
| Ikke opfyldt | 2 | 1 |
| Kan først vurderes i 2010 | 0 | 0 |
3.2.3 Nøgletal for Aalborg Universitet
Aalborg Universitets bevillinger til forskning og uddannelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opført på finanslovens § 19.22.17. Desuden modtager Aalborg Universitet eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. Se yderligere om eksterne midler i afsnit 3.4 om forskning.
Aalborg Universitets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget hvert år siden 2006, således at den er steget fra 1.188 mio. kr. i 2006 til 1.443 mio. kr. i 2010, svarende til en stigning på ca. 21 procent, jf. tabel 3.2.3.1. Stigningen er sket inden for både basismidler og uddannelsestilskud.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Uddannelsestilskud i alt | 597 | 602 | 632 | 642 | 681 | 733 |
| Basismidler til forskning | 477 | 474 | 507 | 549 | 612 | 634 |
| Øvrige tilskud mv. | 114 | 112 | 91 | 89 | 93 | 76 |
| I alt institutionsbevilling fra UBST | 1.188 | 1.188 | 1.230 | 1.280 | 1.386 | 1.443 |
| Indeks institutionsbevilling fra UBST | 100 | 100 | 104 | 108 | 117 | 121 |
| Tilskudsfinansieret forskning* | 299 | 269 | 239 | 254 | 320 | 365 |
| Indeks tilskudsfinansieret forskning | 100 | 90 | 80 | 85 | 107 | 122 |
* Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU private fonde og private virksomheder m.fl.
Aalborg Universitets samlede institutionsbevilling udgjorde i 2010 ca. 10 pct. af Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede institutionsbevilling til universiteterne, jf. tabel 3.2.3.2.
| KU | AU | STU | RUC | AUU | HHK | DTU | ITU | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Uddannelsestilskud i alt | 1.732 | 1.274 | 648 | 318 | 733 | 535 | 525 | 81 | 5.846 |
|
I alt
institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen |
4.844 | 3.067 | 1.493 | 596 | 1.443 | 849 | 2.014 | 163 | 14.469 |
|
Andel af samlet institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen |
33% | 21% | 10% | 4% | 10% | 6% | 14% | 1% | 100% |
| Tilskudsfinansieret forskning* | 1.670 | 1.556 | 467 | 102 | 365 | 106 | 1.171 | 19 | 5.456 |
| Andel af samlet tilskudsfinansieret forskning | 31% | 29% | 9% | 2% | 7% | 2% | 21% | 0% | 100% |
Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl.
3.2.4 Videnskabeligt personale
Der er en lidt større andel af lektorer på Aalborg Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af stillinger under adjunktniveau er større end gennemsnittet for universiteterne, mens andelen af adjunkter med 18,4 procent på Aalborg Universitet er under gennemsnittet på 25,5 procent. Andelen af professorer svarer næsten til gennemsnittet for universiteterne, jf. tabel 3.2.4.1
| 2008 | 2009 | 2010 | Andel 2010, procent | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet |
|||||
| Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater | 176,8 | 184,90 | 190,4 | 18,4 % | |
| heraf videnskabelige assistenter | 102,4 | 118,5 | 123,2 | - | |
| heraf undervisningsassistenter | 18,6 | 15,8 | 16,7 | - | |
| heraf eksterne lektorer | 44,3 | 47,0 | 48,6 | - | |
| Adjunktniveau | 175,9 | 165,7 | 189,8 | 18,4 | |
| Lektorniveau | 420,2 | 445,7 | 460,9 | 44,6 | |
| Professorniveau | 135,0 | 144,5 | 147,2 | 14,2 | |
| heraf professor MSO | 39,2 | 51,0 | 54,6 | - | |
| Særlige stillinger | 33,6 | 34,1 | 45,0 | 4,4 | |
| heraf studielektorer | 13,6 | 12,1 | 19,4 | - | |
| I alt | 941,5 | 974,9 | 1.033,6 | 100 | |
| Alle Universiteter |
|||||
| Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater | 1.583,8 | 1.627,8 | 1.649,1 | 15,7 | |
| heraf videnskabelige assistenter | 788,4 | 877,8 | 906,9 | ||
| heraf undervisningsassistenter | 265,8 | 258,0 | 232,5 | ||
| heraf eksterne lektorer | 454,5 | 468,6 | 471,4 | ||
| Adjunktniveau | 2.082,2 | 2.343,5 | 2.658,0 | 25,3 | |
| Lektorniveau | 4.135,4 | 4.259,9 | 4.293,5 | 40,8 | |
| Professorniveau | 1.353,6 | 1.435,9 | 1.546,2 | 14,7 | |
| heraf professor MSO | 211,4 | 272,0 | 313,5 | ||
| Særlige stillinger | 340,9 | 329,9 | 325,2 | 3,1 | |
| heraf studielektorer | 73,7 | 77,4 | 88,1 | ||
| I alt | 9.495,9 | 9.957,7 | 10.512,7 | 100 % |
Tabel 3.2.4.2 viser fordelingen af kvinder og mænd i adjunkt-, lektor- og professorstillinger på Aalborg Universitet. Andelen af kvinder på adjunkt- og lektorniveau ved Aalborg Universitet ligger under gennemsnittet, mens andelen af kvindelige professorer ligger over gennemsnittet.
| 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|
| Aalborg Univeristet | |||
| Adjunktniveau | 26,3 | 28,3 | |
| Lektorniveau | 21,9 | 22,4 | |
| Professorniveau | 15,6 | 17,0 | |
| Alle Universiteter | |||
| Adjunktniveau | 36,6 | 37,7 | |
| Lektorniveau | 27,9 | 28,3 | |
| Professorniveau | 14,4 | 15,5 | |
3.2.5 Konklusion
Aalborg Universitet har med et resultat på 117,7 mio. kr. i 2009, svarende til ca. 5 procent af indtægterne, et væsentligt højere resultat end i 2008, hvor resultatet var på 8.4 mio. kr. Resultatet i 2009 svarer til ca. 6 procent af indtægterne.
Egenkapitalen er steget med ca. 117 mio. kr. fra 177,5 mio. kr. pr. 31. december 2008 til 294,9 mio. kr. pr. 31. december 2009.
Aalborg Universitets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget hvert år siden 2006, således at den er steget fra 1.188 mio. kr. i 2006 til 1.443 mio. kr. i 2010, svarende til en stigning på ca. 21 procent. Stigningen er sket inden for både basismidler og uddannelsestilskud.
Der er en lidt højere andel af lektorer på Aalborg Universitet sammenlignet med det samlede billede for alle universiteterne. Andelen af adjunkter på Aalborg Universitet er derimod med 18,4 procent under gennemsnittet for alle universiteter på 25,5 procent. Andelen af professorer på Aalborg Universitet svarer stort set til gennemsnittet for universiteterne. Andelen af kvinder på adjunkt- og lektorniveau ved Aalborg Universitet ligger under gennemsnittet, mens andelen af kvindelige professorer ligger over gennemsnittet.
3.3 Uddannelse
3.3.1 Antal studerende
2009 var der 10.067 studerende på Aalborg Universitet (samt 668 studerende på uddannelser, der ikke hører under Videnskabsministeriet). Antallet af studerende har været nogenlunde stabilt i perioden 2007-2009. Aalborg Universitet ligger på femtepladsen blandt de otte danske universiteter i forhold til antal universitetsstuderende med en andel på 9 procent af det samlede antal universitetsstuderende jf. tabel 3.3.1.1.
Størstedelen af de studerende på Aalborg Universitet findes på samfundsvidenskab og teknisk videnskab. Antallet af studerende på disse hovedområder er faldet en smule fra 2007 til 2009, mens antallet af studerende på naturvidenskab er steget med ca. 34 procent i perioden fra 1.178 i 2007 til 1.578 i 2009. Antallet af studerende på humaniora er endvidere faldet med ca. 10 procent fra 2007 til 2009, jf. tabel 3.3.1.2.
| KU | AU | SDU | RUC | AAU | HHK | DTU | ITU | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Universitets- studerende |
35.319 | 29.069 | 13.299 | 7.512 | 10.067 | 13.057 | 4.560 | 1.046 | 113.929 |
|
Andel af universitets- studerende procent |
31 | 26 | 12 | 7 | 9 | 11 | 4 | 1 | 100 % |
|
Øvrige videregående uddannelser |
354 | 575 | 1.194 | 668 | 1.778 | 4.569 | |||
| I alt | 35.673 | 29.644 | 14.493 | 7.512 | 10.735 | 13.057 | 6.338 | 1.046 | 118.498 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Universitetsstuderende omfatter kun uddannelser, der er under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 2.218 | 1.979 | 1.999 |
| Naturvidenskab | 1.178 | 1.401 | 1.578 |
| Samfundsvidenskab | 3.564 | 3.428 | 3.489 |
| Sundhedsvidenskab | 129 | 185 | 207 |
| Teknisk videnskab | 2885 | 2799 | 2794 |
| I alt | 9.974 | 9.792 | 10.067 |
| Indeks | 100 | 100 | 101 |
| Videregående uddannelser på Aalborg Universitet, der ikke er under VTU | 665 | 656 | 658 |
| Alle universiteter (kun uddannelser under VTU) | 110.990 | 111.717 | 113.929 |
| Indeks | 100 | 101 | 103 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Tallet for alle universiteter omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
3.3.2 Tilgang
Tilgangen til bacheloruddannelserne på Aalborg Universitet var i 2009 på 2.230 studerende. Det er ca. samme niveau som i 2007. Udviklingen følger landsgennemsnittet, hvor niveauet i 2009 svarer til niveauet i 2007, jf. tabel 3.3.2.1.
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 513 | 415 | 535 |
| Naturvidenskab | 359 | 383 | 443 |
| Samfundsvidenskab | 708 | 549 | 660 |
| Sundhedsvidenskab | 78 | 57 | 61 |
| Teknisk videnskab | 600 | 557 | 531 |
| I alt | 2.258 | 1.961 | 2.230 |
| Indeks | 100 | 87 | 99 |
| Videregående uddannelser på Aalborg Universitet, der ikke er under VTU | 225 | 212 | 243 |
| Alle Universiteter (kun uddannelser under VTU) | 19.790 | 17.477 | 19.699 |
| Indeks | 100 | 88 | 100 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Tallene viser antal studerende indskrevet på uddannelsen 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år.
Tallene for ”Alle universiteter” omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
3.3.3 Frafald og gennemførsel
Andelen af studerende på Aalborg Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er reduceret markant fra 23 procent i 2007 til 15 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.1 . Aalborg Universitet har derved bevæget sig fra at have et højere frafald på første år end gennemsnittet i 2007 til at have et lavere frafald end gennemsnittet i både 2008 og 2009. Der er på Aalborg Universitet særligt sket en reduktion i frafaldet inden for samfundsvidenskab og teknisk/naturvidenskab.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Aalborg Univeristet | ||||
| Humaniora | 17 | 17 | 15 | |
| Samfundsvidenskab | 23 | 17 | 16 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 26 | 13 | 15 | |
| I alt | 23 | 16 | 15 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 23 | 21 | 17 | |
| Samfundsvidenskab | 20 | 17 | 17 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 18 | 16 | 15 | |
| Sundhedsvidenskab | 7 | 8 | 6 | |
| I alt | 19 | 17 | 19 | |
Ser man på andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år, var der på Aalborg Universitet i perioden 2007-2009 en stigning fra 58 procent i 2007 til 64 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.2 . I 2008 var andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år dog helt oppe på 67 procent. På alle universiteter samlet set var andelen af bachelorstuderende, der gennemførte på normeret tid plus et år i samme periode steget fra 55 procent til 58 procent. Aalborg Universitet ligger dermed i 2009 et stykke over gennemsnittet for alle universiteter
Det er særligt på humaniora og på teknisk videnskab, at andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år på Aalborg Universitet er markant højere end landsgennemsnittet
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Aalborg Univeristet | ||||
| Humaniora | 60 | 66 | 64 | |
| Samfundsvidenskab | 62 | 65 | 64 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 51 | 69 | 63 | |
| I alt | 58 | 67 | 64 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 51 | 51 | 53 | |
| Samfundsvidenskab | 62 | 63 | 62 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 45 | 53 | 55 | |
| Sundhedsvidenskab | 61 | 68 | 71 | |
| I alt | 55 | 57 | 58 | |
Aalborg Universitet har en væsentligt højere andel af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år end gennemsnittet for alle universiteterne. I 2009 gennemførte 67 procent af Aalborg Universitets kandidater på normeret tid plus et år, mens gennemsnittet for alle universiteterne var 58 procent, jf. tabel 3.3.3.3. Andelen er på Aalborg Universitet vokset fra 58 procent i 2007 til 67 procent i 2009. Stigningen har alene været på humaniora og samfundsvidenskab, idet andelen af gennemførte kandidatstuderende på normeret tid plus et år derimod er faldet på teknisk/naturvidenskab fra 70 procent i 2007 til 65 procent i 2009. Til sammenligning er andelen gennemsnitligt for alle universiteter steget fra 51 procent i 2007 til 58 procent i 2009.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Aalborg Univeristet | ||||
| Humaniora | 54 | 61 | 73 | |
| Samfundsvidenskab | 57 | 63 | 64 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 70 | 59 | 65 | |
| I alt | 58 | 63 | 67 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 39 | 37 | 47 | |
| Samfundsvidenskab | 54 | 55 | 62 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 63 | 63 | 63 | |
| Sundhedsvidenskab | 69 | 72 | 78 | |
| I alt | 51 | 51 | 58 | |
3.3.4 Fuldførelsesalder
I 2009 var medianalderen for fuldførte kandidater 26,9 år på Aalborg Universitet. Det er ca. et år lavere end den gennemsnitlige medianalder for fuldførte kandidater for alle universiteter, som var på 28,1 år, jf. tabel 3.3.4.1.
Medianalderen ved fuldførelse har på Aalborg Universitet været stabil i perioden 2007-2009, hvilket svarer til landsgennemsnittet, hvor medianalderen i samme periode også har været stabil.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Aalborg Univeristet | ||||
| Humaniora | 28,5 | 28,1 | 27,9 | |
| Naturvidenskab | 27,3 | 27,6 | 26,9 | |
| Samfundsvidenskab | 27,7 | 27,6 | 27,9 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 26,2 | 26,3 | 26,2 | |
| I alt | 27,2 | 27,2 | 26,9 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 29,4 | 29,5 | 29,3 | |
| Naturvidenskab | 28,3 | 28,5 | 28,2 | |
| Samfundsvidenskab | 28 | 27,9 | 27,9 | |
| Sundhedsvidenskab | 28,2 | 28,3 | 28,2 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 26,4 | 26,5 | 26,4 | |
| I alt | 28,2 | 28,2 | 28,1 | |
3.3.5 Studietid og studieeffektivitet
Basismidlerne til Københavns Universitet er fra 2005 til 2009 steget med 18 procent. Basismidlerne for universiteterne i alt er steget med 18 procent.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Aalborg Univeristet | ||||
| Humaniora | 6,5 | 5,8 | 5,8 | |
| Naturvidenskab | 5,0 | 5,1 | 5,2 | |
| Samfundsvidenskab | 5,6 | 5,6 | 5,6 | |
| Sundhedsvidenskab | 5,0 | 4,9 | 4,8 | |
| I alt | 5,6 | 5,4 | 5,3 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 7,2 | 7,1 | 7,0 | |
| Naturvidenskab | 6,6 | 6,6 | 6,6 | |
| Samfundsvidenskab | 6,3 | 6,3 | 6,3 | |
| Sundhedsvidenskab | 6,8 | 6,6 | 6,5 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 5,7 | 5,7 | 5,5 | |
| I alt | 6,6 | 6,5 | 6,5 | |
Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende var i 2009 44,9 på Aalborg Universitet, hvilket er flere end det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0, jf. tabel 3.3.5.2. Antallet af gennemførte ECTS pr. ressourceudløsende studerende er dog faldet på Aalborg Universitet, mens udviklingen har været stabil for universiteterne samlet set.
vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selv om vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende negativt, selvom alle studerende måtte følge deres studier på normeret tid. Ydermere kan det variere fra år til år hvorvidt fag, som bedømmes omkring september og oktober, når at komme med i opgørelsen per. 1. oktober.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet | 48,3 | 45,2 | 47,4 | 44,9 |
| Alle universiteter | 41,7 | 41,7 | 40,4 | 42,0 |
3.3.6 Antal klagesager
Universitets- og Bygningsstyrelsen modtog i 2009 i alt 6 klagesager fra Aalborg Universitet, jf. tabel 3.3.6.1. Styrelsen modtog for hele 2010 i alt 16 klagesager fra Aalborg Universitet.
Antallet af klagesager fra studerende på Aalborg Universitet har således været stigende siden 2007.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet | 3 | 3 | 8 | 6 |
| Alle universiteter | 104 | 157 | 171 | 158 |
Over hele den målte periode 2006-2009 udgør klagesagerne fra Aalborg Universitet ca. 3,4 procent af det samlede antal klagesager. Klagesagerne fra Aalborg Universitet udgjorde i 2009 3,8 procent af det samlede antal klagesager. Til sammenligning udgør de studerende på Aalborg Universitet i 2009 ca. 9 procent af det samlede antal universitetsstuderende.
3.3.7 Konklusion
Antallet af studerende på Aalborg Universitet har været nogenlunde stabilt i perioden 2007 – 2009.
Tilgangen til bacheloruddannelserne på Aalborg Universitet var, ligesom for alle universiteterne, på samme niveau i 2007 og 2009.
Andelen af studerende på Aalborg Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er faldet markant fra 23 procent i 2007 til 15 procent i 2009.
I perioden 2007 – 2009 var der markant flere bachelorstuderende på Aalborg Universitet, der gennemførte på normeret tid plus et år, end gennemsnitligt for alle universiteter. Aalborg Universitet har også en markant højere andel af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år end gennemsnittet for alle universiteterne.
I 2009 var medianalderen 26,9 år for kandidater på Aalborg Universitet, når de fuldfører deres uddannelse. Det er ca. et år lavere end den gennemsnitlige medianalder for alle universiteter, som er 28,1 år. Samtidig har Aalborg Universitet i perioden 2007 til 2009 haft en studietid, der er mere end et år lavere end landsgennemsnittet.
I kapitel 3 om 50 procent målsætningen behandles uddannelsesområdet yderligere.
3.4 Forskning
3.4.1 Midler til forskning
8 procent af de samlede basismidler til forskning går til Aalborg Universitet. Aalborg Universitet har i perioden 2005 til 2010 oplevet en stigning i basismidler til forskning på 33 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 25 procent, jf. tabel 3.4.1.1.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Mio. kr. | Pct. | ||||||
| Københavns Universitet | 2.073 | 2.109 | 2.263 | 2.345 | 2.517 | 2.554 | 34 |
| Aarhus Universitet | 1.326 | 1.309 | 1.391 | 1.472 | 1.635 | 1.663 | 22 |
| Syddansk Universitet | 564 | 561 | 594 | 628 | 704 | 719 | 10 |
| Roskilde Universitet | 213 | 209 | 215 | 549 | 612 | 239 | 3 |
| Aalborg Universitet | 477 | 474 | 507 | 549 | 612 | 634 | 8 |
| Handelshøjskolen i København | 231 | 219 | 208 | 219 | 240 | 241 | 3 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 1.068 | 1.113 | 1.167 | 1.256 | 1.364 | 1.404 | 19 |
| IT-Universitetet i København | 81 | 82 | 75 | 78 | 93 | 82 | 1 |
| I alt | 6.033 | 6.076 | 6.420 | 6.764 | 7.400 | 7.535 | 100 |
| Indeks (Aalbog Universitet) | 100 | 99 | 106 | 115 | 128 | 133 | |
| Indeks (alle universiteter) | 100 | 101 | 106 | 112 | 123 | 125 | |
Kilde: FFL 2011 og foreløbig TB10 pr. 3/11-2010.
Aalborg Universitet modtog i 2009 6 procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne i Danmark, jf. tabel 3.4.1.2. Aalborg Universitet hjemtog samme år 6 procent af midlerne fra danske offentlige og private kilder, 9 procent af EU-midlerne og 2 procent af øvrige midler fra udlandet.
|
Danske offentlige kilder |
Danske private Kilder |
EU- midler |
Øvrige midler fra udlandet |
I alt | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | |
|
Københavns Universitet |
814.144 | 29 | 498.196 | 40 | 107.446 | 22 | 74.622 | 29 | 1.494.407 | 31 |
| Aarhus Universitet |
865.157 | 31 | 304.751 | 24 | 89.985 | 18 | 96.541 | 37 | 1.356.434 | 28 |
|
Syddansk Universitet |
197.028 | 7 | 172.886 | 14 | 38.412 | 8 | 24.057 | 9 | 432.383 | 9 |
|
Roskilde Universitet |
75.742 | 3 | 9.783 | 1 | 9.365 | 2 | 3.804 | 1 | 98.694 | 2 |
|
Aalborg Universitet |
174.903 | 6 | 77.062 | 6 | 45.853 | 9 | 5.928 | 2 | 303.746 | 6 |
| Danmarks Tekniske Uni- versitet |
567.641 | 21 | 151.430 | 12 | 198.506 | 40 | 54.657 | 21 | 972.234 | 30 |
|
Handels- højskolen i Køben- havn |
58.489 | 2 | 29.461 | 2 | 5.872 | 1 | 422 | 0 | 94.243 | 2 |
|
IT- Universitetet |
15.666 | 1 | 1.355 | 0 | 65 | 0 | 18 | 0 | 17.104 | 0 |
| I alt | 2.768.769 | 100 | 495.503 | 100 | 4.422.864 | 100 | 260.050 | 100 | 4.769.246 | 100 |
Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab
I alt har Aalborg Universitet haft en stigning i de samlede eksterne midler fra 2008 til 2009 på 9 procent, hvilket er 1 procentpoint mere end den gennemsnitlige stigning for universiteterne. Stigningen på Aalborg Universitet skyldes en stigning i midler fra 24 danske offentlige kilder (7 procent), danske private kilder (24 procent) og EU-midler (35 procent), mens hjemtaget af øvrige midler fra udlandet er faldet med 69 procent, jf. tabel 3.4.1.3. For alle universiteter samlet set har den samlede udvikling i hjemtaget af eksterne midler været på 8 procent fra 2008 til 2009, hvilket er en lidt lavere stigning end på Aalborg Universitet.
Anderledes ser det ud for EU-midler, som er faldet med 20 procent på Københavns Universitet mellem 2007 og 2008, mens de for universiteterne samlet set faldt 6 procent.
| 2007 | 2008 | 2009 | Procentvis ændring 2008-2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet | Danske offentlige kilder | 121.558 | 163.714 | 174.903 | 7 |
| Danske private kilder | 46.683 | 62.385 | 77.062 | 24 | |
| EU-midler | 43.584 | 34.101 | 45.853 | 35 | |
| Øvrige midler fra udlandet | 9.504 | 18.840 | 5.928 | -69 | |
| I alt | 221.329 | 279.040 | 303.746 | 9 | |
| Alle universiteter | Danske offentlige kilder | 2.108.562 | 2.579.689 | 2.768.769 | 7 |
| Danske private kilder | 842.778 | 1.121.144 | 1.244.923 | 11 | |
| EU-midler | 468.102 | 439.643 | 495.503 | 13 | |
| Øvrige udenlandske kilder | 252.280 | 282.388 | 260.050 | -8 | |
| I alt | 3.671.722 | 4.422.864 | 4.769.246 | 8 |
Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab.
Aalborg Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af EU-midler. Målet var 37 mio. kr. i hvert af årene 2008, 2009 og 2010. I 2009 overopfyldte Aalborg Universitet målet på 37 mio. kr. med 12 mio. kr., jf. tabel 3.4.1.4.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 37 | 37 | 37 |
| Resultat | 36 | 49 | - |
3.4.2 International rekruttering af personale
Ved ca. 9 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Aalborg Universitet i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne, jf. tabel 3.4.2.1.
| Professor | Lektor | Adjunkt | I alt | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. | Antal | Pct. | Antal | Pct. | Antal | Pct. | |
| Aalborg Universitet | 4 | 5 | 4 | 3 | 25 | 15 | 33 | 9 |
| Alle universiteter | 83 | 13 | 143 | 13 | 483 | 30 | 709 | 21 |
Kilde: Fornyelse i forskerstaben. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter 2007-2009, Bertel Ståhle, UNI-C
Anm: Tabellen er ikke direkte sammenlignelig med tidligere år, da der kom en ny stillingsstruktur i 2007.
Aalborg Universitet har opstillet et mål for antallet af udenlandske forskere i det videnskabelige personale (eksklusive ph.d.-studerende) i universitetets udviklingskontrakt for 2008-2010, jf. tabel 3.4.2.2. Aalborg Universitet har opfyldt dette mål i både 2008 og 2009.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 209 | 209 | 209 |
| Resultat | 240 | 245 | - |
3.4.3 Internationale ranglister
Aalborg Universitet optræder på to af de mest anvendte og internationalt anerkendte ranglister, jf. tabel 3.4.3.1. På QS-opgørelsen (Quacquarelli Symonds) har Aalborg Universitet en placering som nr. 451-500, mens universitetet på THE(Times Higher Education) er henholdsvis nr. 144 i Europa og nr. 338 i verden.
| Quac- quarelli Symonds (QS) 2010 Verden |
Times Higher Edu- cation (THE) 2010 Verden |
Times Higher Edu- cation (THE) 2010 Europa |
Academic Ranking of World Universities (ARWU) 2010 Europa |
Leiden Ranking Crown Indicator 2010 Europa (100 største) |
Leiden Ranking Crown Indicator 2010 Europa (250 største) |
Leiden Ranking Crown indicator 2010 Verden (500 største) |
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | 45 | 177 | 70 | 7 | 27 | 39 | 140 |
| Aarhus Universitet | 84 | 167 | 62 | 32 | 29 | 44 | 149 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 141 | 122 | 36 | 57-75 | 36 | 12 | 77 |
| Syddansk Universitet | 298 | 243 | 102 | 124-168 | 41 | 142 | |
| Aalborg Universitet | 451-500 | 338 | 144 | ||||
| Roskilde Universitet | |||||||
| Handelshøjskolen i København | |||||||
| IT-Universitetet |
De forskellige ranglister benytter forskellige metoder til at måle og rangere universiteterne internationalt. Quacquarelli Symonds (tidligere THES) bygger i betydeligt omfang på fagfællebedømmelser, hvor forskerne hver især udpeger universiteter, der vurderes som værende førende. Indikatorer som undervisning, international orientering og citationer indgår også i QS.
THE-opgørelsen bygger på nogenlunde samme indikatorer som QS, men indeholder flere, og ikke mindst flere faktuelle, indikatorer end QS. ARWU-opgørelsen, som udarbejdes af Shanghai Jiao Tong University har fokus på nobelpriser, Fieldsmedaljer og artikler på det naturvidenskabelige hovedområde. Leiden-opgørelsen bygger på bibliometriske data, dvs. antal publikationer og citationer. Alle eksisterende ranglister kan kritiseres for at indeholde forskellige former for metodiske uhensigtsmæssigheder i opgørelsen og for ikke altid at give en tilstrækkelig gennemsigtig og meningsfuld sammenligning af uddannelsesinstitutioner.
3.4.4 Konklusion
Basismidlerne til forskning til Aalborg Universitet er steget med 33 procent fra 2005 til 2010. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 25 procent.
Aalborg Universitet har fra 2008-2009 haft en stigning i hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 9 procent. Aalborg Universitet oplevede i 2009 en stigning i midler fra danske offentlige og private kilder og EU-midler, mens der var en tilbagegang i øvrige midler fra udlandet. Aalborg Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af EU-midler. Aalborg Universitet levede i 2009 op til målet.
Ved 9 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Aalborg Universitet i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne. Aalborg Universitet optræder på to af de mest internationale anerkendte ranglister. På QS-opgørelsen har Aalborg Universitet en placering som nr. 451-500, mens universitetet på THE er henholdsvis nr. 144 i Europa og nr. 338 i verden.
3.5 Videnspredning
3.5.1 Åben uddannelse og deltidsuddannelse
Aalborg Universitets aktiviteter inden for åben- og deltidsuddannelse bestod i 2009 af 1.450 betalende studerende, 464 årselever1 og 218 med en afsluttet master- eller diplomuddannelse, jf. tabel 3.5.1.1. Danske Universiteter opgør ikke antallet af betalende studerende for 2009 for universitetssektoren som helhed, så det er ikke muligt at beskrive udviklingen i 2009 på dette område.
I forhold til udviklingen i antallet af årselever i universitetssektoren fra 2005 til 2009 har Aalborg Universitet med et fald på 23 procent klaret sig dårligere end sektoren som helhed, der i samme periode oplevede et fald på 5 procent.
Antallet af studerende, der har færdiggjort en master- eller diplomuddannelse, er steget med 31 procent i perioden 2005 til 2009 i sektoren som helhed, mens antallet i stedet er faldet med 19 procent på Aalborg Universitet, jf. tabel 3.5.1.1.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | Udv. 2005- 2009 |
||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet | Antal betalende studerende | 1.822 | 2.310 | 1.446 | 1.418 | 1.450 | -20 |
| Antal årselever | 599 | 531 | 434 | 428 | 464 | -23 | |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) |
268 | 278 | 273 | 263 | 218 | -19 | |
| Alle Universiteter | Antal betalende studerende | 18.276 | 21.048 | 22.420 | 23.724 | - | - |
| Antal årselever | 6.339 | 5.629 | 6.022 | 5.715 | 6.051 | -5 | |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom- uddannelser) |
2.426 | 2.420 | 2.501 | 2.690 | 3.171 | 31 | |
Kilde: Danske universiteters Statistike beredskab – tabel F.6.1-F.6.3. Oplysningen om antal betalende studerende for 2009 stammer fra Aalborg Universitets årsrapport, da denne er udgået af opgørelsen i Danske Universiteters statistiske beredskab.
Aalborg Universitet oplyser at universitetet i 2010 har oplevet en stigning i antallet af årselever til 527 i 2010 og antal færdiguddannede til 297 i 2010.
Deltagerbetalingen steg ligeledes fra 24,2 i 2009 til 33 mio. kr. i 2010 ifølge Aalborg Universitets oplysninger.
Aalborg Universitet havde på åbne uddannelser og deltidsuddannelser i 2009 en andel på 7,7 procent af universiteternes samlede antal årselever og 6,9 procent af de færdiguddannede på hele uddannelser, jf. tabel 3.5.1.2 . Fra 2008 til 2009 faldt Aalborg Universitets andel af færdiguddannede på hele uddannelser fra 9,8 til 6,9.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Antal betalende studerende | 10,0 | 9,2 | 6,4 | 8,3 | * |
| Antal årselever | 9,4 | 9,4 | 7,2 | 7,5 | 7,7 |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) | 11,0 | 11,5 | 10,9 | 9,8 | 6,9 |
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data i tabel 3.5.1.1. *Der fremgår ikke af danske universiteters statistikske beredskab for 2009 et tal for alle universiteters samlede antal betalende studerende. Derfor kan Aalborg Universitets andel ikke beregnes for 2009.
Aalborg Universitets andel af de danske universiteters samlede deltidsuddannelsesaktiviteter målt ved deltagerbetalingen var i 2009 på ca. 7 procent, svarende til ca. 24 mio. kr., jf. tabel 3.5.1.3.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet | ||||||
| Deltagerbetaling, 1.000 kr. | 19.240 | 20.453 | 18.439 | 20.595 | 24.168 | |
| Deltagerbetaling, universitets andel af danske universiteters samlede deltagerbetaling, procent | 9 | 8 | 6 | 7 | 7 | |
| Alle universiteter | ||||||
| Deltagerbetaling, 1.000 kr. | 215.822 | 248.910 | 300.819 | 309.747 | 341.029 | |
Kilde: Danske Universiteters Statistike beredskab – tabel A.1.2.B.
3.5.2 Samarbejde med omverdenen
Aalborg Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for efter- og videreuddannelse, der indebærer, at universitetet i perioden vil ”tilbyde efterog videreuddannelse, hvor der udtrykkes en bæredygtig efterspørgsel på arbejdsmarkedet”. Aalborg Universitet har i 2008 og 2009 opfyldt dette mål, da der har været en mindre stigning i antallet af kursister på programmer indenfor efter- og videreuddannelse og på Livslang Læring fra 2008 til 2009, jf. tabel 3.5.2.1.
Aalborg Universitet udbyder inden for efter- og videreuddannelse masteruddannelser, diplomuddannelser, heltid på deltid, kurser under tompladsordningen og fagspecifikke kurser. Aalborg Universitet tilbyder inden for livslang læring efteruddannelsestilbud på dag- eller ugeplan for alumner fra Aalborg Universitet.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | Aalborg Universitet vil i perioden tilbyde efter- og videreuddannelse, hvor der udtrykkes en bæredygtig efterspørgsel på arbejdsmarkedet | ||
| Resultat | 1.418 kursister 551 deltagere i Livslang Læringt | 1.450 kursister 631 deltagere i Livslang Læring. | - |
Aalborg Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for deltagelse i den offentlige debat, målt ved antal bidrag til artikler, presseklip, tv, radio m.m., jf. tabel 3.5.2.2. Fordeles målet for hele perioden ligeligt på de enkelte år, dvs. så målet formuleres som 4.000 bidrag pr. år, fremgår det, at Aalborg Universitet har opfyldt sit mål i både 2008 og 2009. Aalborg Universitet har desuden oplevet en betydelig stigning i antallet af bidrag fra 2008 til 2009. Stigningen i antal presseklip og formidlingspublikationer var på ca. 80 procent.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 12.000 bidrag, fordelt jævnt over perioden. | ||
| Resultat | 5.367 | 6.834 | - |
Aalborg Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 angivet som mål at have certificeret 50 matchmakere og oprettet 10 aktive kontaktcentre (matchpoints) jævnt fordelt over perioden. I 2009 blev der uddannet 19 eksterne matchmakere, og der er dermed i alt uddannet 69 eksterne matchmakere. Der er i 2008 og 2009 i alt oprettet 10 kontaktcentre (matchpoints).
Aalborg Universitet har som det eneste universitet haft et overskud på kommercialiseringsaktiviteterne i 2009. Universitetet har netto haft et overskud på 1.9 mio. kr. i 2009 fra kommercialisering, jf. Tabel 3.5.2.3. Aalborg Universitet havde i 2009 42 indberettede opfindelser, 9 patentansøgninger og fået udstedt et patent, en licens og etableret en spin-out virksomhed.
| Ind- beret- tede op- find- elser |
Pa- tent- ansøg- ninger ind- givet |
Ud- stedte paten- ter |
An- tal licens- aftaler ind- gået (inkl. soft- ware) |
Sam- let licens. porte- følje (ekskl. software) |
Spin- out virk- som- heder eta- bleret |
Per- sonale til tek- nolo- giover- før- sel (fuld- tids års- værk) |
Ud- gifter til kom- mercial- isering (i 1000 kr.) |
Ind- tægter fra kom- mercial- isering (i 1000 kr.) |
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet | 42 | 9 | 1 | 21 | 6 | 1 | 4,3 | 1.652 | 3.545 |
| Aarhus Universitet | 48 | 29 | 0 | 9 | 18 | 2 | 12,96 | 9.789 | 5.134 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 73 | 44 | 12 | 21 | 9 | 2 | 14,5 | 14.615 | 14.243 |
| IT-Universitetet i København | 3 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,8 | 25 | 0 |
| Københavns Universitet | 45 | 17 | 2 | 15 | 50 | 0 | 8 | 7.616 | 6.124 |
| Roskilde Universitet | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,25 | 528 | 0 |
| Syddansk Universitet | 20 | 10 | 0 | 3 | 5 | 1 | 5 | 2.280 | 136 |
Aalborg Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 angivet en målsætning om i perioden 2008-2010 at indgå 1500 økonomisk forpligtende samarbejdsaftaler, jævnt fordelt over årene, hvilket i gennemsnit svarer til 500 aftaler pr. år. Aalborg Universitet har i 2008 indgået 508 aftaler og i 2009 indgået 486 aftaler jf. tabel 3.5.2.4. Herudover har Aalborg Universitet som mål at gennemføre en særlig indsats overfor små og mellemstore virksomheder i Nord- og Midtjylland.
Aalborg Universitet oplyser, at universitetet i 2009 havde gennemført salg af 20 patenter.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 1.500 økonomisk forpligtende samarbejdsaftaler i 2008-2010, jævnt fordelt over årene. | ||
| Resultat | 508 | 486 | - |
Aalborg Universitet har som mål i sin udviklingskontrakten for 2008-2010, at arbejde for et tættere samarbejde med Professionshøjskolen University College Nordjylland ved bl.a. at tilbyde kurser, efter- og videreuddannelsesforløb, kandidatoverbygninger samt ph.d.-uddannelser til undervisere ved professionsuddannelserne.
Aalborg Universitet vil sikre, at der etableres formelle samarbejdsaftaler, som afstikker rammerne for samarbejdet, ligesom en monitoreringsstrategi vil blive beskrevet. Aalborg Universitet indgik i 2008 en 5-årig samarbejdsaftale med professionshøjskolen University College Nordjylland.
Aalborg Universitet udbyder 12 forskellige diplomingeniøruddannelser, jf. tabel 3.5.2.5.
| Udbyder/institutione | Antal uddannelser |
|---|---|
| Danmarks Tekniske Universitet | 10 |
| Aalborg Universitet | 12 |
| Syddansk Universitet | 10 |
| Ingeniørhøjskolen i København | 10 |
| Samarbejde mellem Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus | 8 |
3.5.3 Konklusion
Aalborg Universitet har i perioden 2005-2009 inden for åben uddannelse og deltidsuddannelse haft et fald i antallet af betalende studerende og i antallet af årselever. Faldet i antal årselever er større end for sektoren som helhed. Universitetet har derudover et fald i antal færdiguddannede på master- og diplomuddannelser, mens sektoren som helhed har oplevet en markant stigning i antallet af færdiguddannede på master- og diplomuddannelser. Aalborg Universitet angiver i 2009 at have opfyldt sit mål for efter- og videreuddannelse i universitetets udviklingskontrakt for 2008-2010. Samlet har Aalborg Universitet haft en stigning i deltagerbetalingen på 3,6 mio. kr. fra 2008 til 2009.
Aalborg Universitet har endvidere i 2009 opfyldt sine mål for hhv. deltagelse i den offentlige debat, certificering af matchmakere og oprettelse af kontaktcentre samt for økonomisk forpligtende samarbejdsaftaler med erhvervslivet.
Aalborg Universitet havde endvidere i 2009 som det eneste universitet et overskud på universitetets kommercialiseringsaktiviteter. Overskuddet udgjorde 1,9 mio. kr.
3.6 Fysiske rammer
3.6.1 Bygningsmasse
Aalborg Universitet ønsker at opføre to nye laboratoriebygninger og herefter opsige og fraflytte bygningskomplekset på Sohngårdsholmsvej. Desuden skal der opføres to nybyggerier i Ballerup. Udviklingen i bygningsmassen frem til 2010 ses i tabel 3.6.1.1.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Lejet af UBST(m2)* | 139.398 | 139.398 | 139.398* | 135.693 | 136.641 |
| Resultat | 40.540 | 40.540 |
3.6.2 Status på nybyggeri
Der er indgået procesaftale omkring et nybyggeri i Ballerup, hvor Aalborg Universitet ønsker at opføre to bygninger på i alt 10.000 m2. Nybyggeriet i Ballerup vil samtidig bevirke, at Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, fraflytter sine lokaler hos Slots- og Ejendomsstyrelsen i Hørsholm.
Universitetet ønsker desuden at samle sine aktiviteter til uddannelsen Arkitektur og Design i tilknytning til Aalborg Universitets miljøer i Nordkraft, Musikkens Hus og Utzon Center i Aalborg. Dette nybyggeri skal lejes af en privat udlejer. Samlingen af uddannelsen vil sandsynligvis medføre, at universitetet fraflytter en række private lejemål i Aalborg midtby.
Desuden er der med tilskud fra laboratoriebevillingen indgået en procesaftale omkring opførelse af et erstatningsbyggeri i en biotekbygning i Aalborg. Dette byggeri forventes at blive 10.709 m2
Aalborg Universitet har tillige overvejet med tilskud fra laboratoriebevillingen at opføre et erstatningsbyggeri til brug for Byggeri og Anlæg. Universitetet har nu indsendt bestillingsskema på dette byggeri til Universitets- og Bygningsstyrelsen.
3.6.3 Vedligehold
Der er ikke foretaget bygningssyn siden 2008. I 2008 viste tilstandskaraktererne fra bygningssynet, at Aalborg Universitets bygningsmasse har en meget god stand.
| 1-God | 2-Over middel | 3-Middel | 4-Under middel | 5-Dårlig | 9-Ikke bedømt | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2008 | 20,45 | 65,36 | 14,19 | 0 | 0 | 0 |
| 2006 | 3,12 | 85,17 | 11,70 | 0 | 0 | 0 |
| 2005 | 9,15 | 75,27 | 15,58 | 0 | 0 | 0 |
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens bygningssyn.
3.6.4 Laboratorieundersøgelsen
Efter gennemførelsen af laboratorieundersøgelsen har Aalborg Universitet udarbejdet en investeringsplan, der viser, hvordan Aalborg Universitets laboratorielokaler skal genoprettes.
Investeringsplanen indeholder to nybyggerier til erstatning for et ældre bygningskompleks, som universitetet planlægger at fraflytte. Ifølge investeringsplanen skal de resterende laboratoriebygninger moderniseres.
| Areal m2 | %-fordeling | Moderniseringsudgift | %-fordeling | Udgift/areal | |
|---|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet | 40.450 | 7 | 468.400.000 | 8 | 11.600 kr./m2 |
| Ialt | 556.000 | 100 | 5.856.000.000 | 100 | 10.500 kr./m2 |
Kilde: Tilstandsvurderingen, rapport juli 2009.
| Moderniseringer iht. Investeringsplan | Igangsatte projekter | |
|---|---|---|
| Erstatningsbyggeri | 132,5 | 70 |
| Genopretningsprojekter | 334,9 | 50,1 |
* Kilde: Aalborg Universitets investeringsplan.
Programmering af ny laboratoriebygning til Biotek er igangsat, og aktstykke er primo 2011 vedtaget af Finansudvalget.
Såfremt Aalborg Universitet sender ansøgning, forventes nybyggeriet til Byggeri og Anlæg igangsat i 2011.
Det igangsatte genopretningsprojekt omfatter Fibigerstræde 14, mens de resterende genopretningsprojekter forventes igangsat i 2011, 2012 og 2014.
3.6.5 Konklusion
I løbet af 2010 har Aalborg Universitet ikke ibrugtaget nybyggeri eller opsagt og fraflyttet bygninger. Derimod har universitetet på grund af kapacitetsproblemer haft behov for at genleje en mindre del af de bygninger, der blev opsagt i 2009. Når laboratorienybyggerierne er klar til ibrugtagning, forventer universitetet at fraflytte hele Sohngårdsholmskomplekset. De resterende laboratoriebygninger skal moderniseres.
Aalborg Universitet ønsker at samle sine aktiviteter på Sjælland i Ballerup, således der i samarbejde med Ingeniørhøjskolen i København etableres et Universitetscampus Ballerup. I forlængelse af byggeplanerne planlægger universitetet at opsige og fraflytte lejede lokaler i Hørsholm.
Tilstandskaraktererne for det seneste bygningssyn viser, at Aalborg Universitets bygningsmasse har en meget god stand. Set i forhold til Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede bygningsmasse har Aalborg Universitet en særdeles god stand.
Aalborg Universitet har en strategi om at samle sine uddannelser på færre lokaliteter. Dette understøttes af en af Aalborg Universitet udarbejdet investeringsplan vedrørende den planlagte disponering af midlerne fra laboratoriemoderniseringspuljen. Investeringsplanen revideres løbende og indeholder nu to nybyggerier til erstatning for Sohngårdsholmskomplekset samt modernisering af de resterende laboratorier.
Den samlede konklusion er, at Aalborg Universitet vil få flere nybyggerier i de kommende år, både med Universitets- og Bygningsstyrelsen og eksterne parter som bygherre.
Aalborg Universitets bygninger bliver fornuftigt vedligeholdt, og de planlagte laboratoriebyggerier og de igangsatte og kommende laboratoriegenopretningsprojekter forventes at give Aalborg Universitets bygningsmasse et løft i de kommende år.