4. Internationalisering af uddannelserne

Danske universiteter samarbejder i dag med udenlandske universiteter om uddannelse og forskning. Universiteterne indgår aftaler om udveksling af studerende og samarbejder med udenlandske universiteter om uddannelsesforløb. Universiteterne har dog givet udtryk for, at de gældende regler på området ikke virker efter hensigten, at reglerne er uoverskuelige og hæmmer internationaliseringen samt danske studerendes muligheder for at læse i udlandet.

For yderligere at forbedre rammerne for internationalt samarbejde ændrede

Folketinget i juli 2010 universitetsloven. Universiteterne kan således fremover også udbyde hele uddannelser eller dele af danske uddannelser som udlagt undervisning i udlandet. Endvidere er mulighederne for dansk deltagelse i Erasmus Munduskandidatuddannelser forbedret, idet der nu ikke stilles krav om gensidig udveksling.

Forligspartierne bag universitetsloven aftalte i forbindelse med lovændringen, at der skulle foretages en samlet vurdering af de forskellige typer af internationale uddannelsessamarbejder, som danske universiteter kan indgå i. Som opfølgning herpå er der i Videnskabsministeriet gennemført et arbejde for at afdække de områder, hvor den gældende lovgivning giver problemer for universiteternes samarbejdsmuligheder.

I det følgende fokuseres på Aalborg Universitets aktuelle arbejde med at internationalisere universitetets uddannelser inden for de gældende rammer, herunder universitetets indsats for at alle dimittender opnår globale kompetencer.

4.1 Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold

I studieåret 2008/2009 tog 323 studerende fra Aalborg Universitet på udveksling i udlandet. Dette er et fald i forhold til studieåret 2007/2008, hvor tallet var 353 studerende. Aalborg Universitets andel af universitetssektorens samlede antal udgående studerende er faldet fra 10 procent i 2007/2008 til 8 procent i 2008/2009, jf. tabel 4.1.1.

Tabel 4.1.1: Udvekslingsstuderende fra danske universiteter, der tager på udveksling i udlandet i perioden 2008-2009 opdelt på universitet, antal og procent
Udgående 2007/2008 Udgående 2008/2009
Antal Procent Antal Procent
Københavns Universitet 984 27 1040 27
Aarhus Universitet 780 21 778 20
Syddansk Universitet 296 8 265 7
Roskilde Universitet 171 5 234 6
Aalborg Universitet 353 10 323 8
Handelshøjskolen i København 920 25 983 26
Danmarks Tekniske Universitet 191 5 201 5
IT-Universitetet 5 0 6 0
I alt 3700 100 3830 100
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen.
Anm: Tabellen viser antal udvekslingsstuderende, der udløser internationaliseringstilskud fra VTU. UVM-studerende på internationale studieophold medtages ikke

Samtidig med faldet i udgående udvekslingsstuderende er der sket et fald i antallet af indgående udvekslingsstuderende fra 500 i 2007/2008 til 464 i 2008/2009. Aalborg Universitets andel af universitetssektorens samlede antal indgående studerende er faldet fra 10 procent i 2007/2008 til 9 procent i 2008/2009, jf. tabel 4.1.2.

Tabel 4.1.2: Internationale udvekslingsstuderende der tager på udveksling på danske universiteter i perioden 2008-2009 opdelt på universitet, antal og procent
Indgående 2007/2008 Indgående 2008/2009
Antal Procent Antal Procent
Københavns Universitet 1471 29 1690 33
Aarhus Universitet 950 19 990 19
Syddansk Universitet 304 6 260 5
Roskilde Universitet 182 4 207 4
Aalborg Universitet 500 10 464 9
Handelshøjskolen i København 1036 21 1029 20
Danmarks Tekniske Universitet 584 12 502 10
IT-Universitetet 10 0 10 0
I alt 5037 100 5152 100
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen Anm: Tabellen viser antal udvekslingsstuderende, der udløser internationaliseringstilskud fra Videnskabsministeriet..

Aalborg Universitet havde i studieåret 2008/2009 323 udgående studerende og 464 indgående studerende på studieophold.

Aalborg Universitet har oplyst, at der er stor forskel i balancen på udvekslingsaftalerne på de forskellige fakulteter på Aalborg Universitet. På det humanistiske og det samfundsvidenskabelige fakultet er der således flere udgående end indgående studerende. På de ingeniør- , natur og sundhedsvidenskabelige fakulteter er der derimod næsten fire gange så mange indgående som udgående udvekslingsstuderende.

4.2 Internationale studerende på en hel uddannelse

I 2009 var der på Aalborg Universitet 706 internationale studerende på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse. Det er et lille fald siden 2007, hvor der var 718. 7 procent af de studerende, der læser en bachelor- eller kandidatuddannelse på Aalborg Universitet, er internationale studerende. På universiteterne samlet set er det 7,6 procent, hvilket er lidt flere end på Aalborg Universitet jf. tabel 4.2.1.

Tabel 4.2.1: Internationale bachelor- og kandidatstuderende på en hel uddannelse på Aalborg Universitet, antal og pct.
2007 2008 2009
antal pct. af alle studerende antal pct. af alle studerende antal pct. af alle studer-
ende
Aalborg Universitet Humaniora 74 3,3 54 2,7 75 3,8
Naturvidenskab 76 6,5 97 6,9 120 7,6
Samfundsvidenskab 264 7,4 237 6,9 229 6,6
Sundhedsvidenskab * * * * 4 0,1
Teknisk videnskab 303 10,5 281 10,0 278 9,9
I alt 718 7,2 671 6,9 706 7,0
Alle universiteter Humaniora 974 2,6 1.160 3,2 1.342 3,7
Naturvidenskab 1.127 6,9 1.216 7,4 1.275 7,5
Samfundsvidenskab 2.786 7,0 2.973 7,3 3.568 8,5
Sundhedsvidenskab 1.368 13,5 1.382 13,4 1.428 13,6
Teknisk videnskab 916 12,0 901 11,8 1.036 12,8
I alt 7.171 6,5 7.632 6,8 8.649 7,6

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Tabel 4.2.2: Tilbudt optag på universitetsuddannelser den 30. juli gennem KOT
2005 2006 2007 2008 2009
Københavns Universitet Humaniora 1.825 1.805 1.820 1.466 1.827
Naturvidenskab 1.396 1.372 1.487 1.140 1.444
Samfundsvidenskab 1.533 1.573 1.612 1.493 1.562
Sundhedsvidenskab 942 941 940 892 1.014
Teknisk videnskab 75 78 94 62 68
Teologi 133 98 90 60 93
I alt 5.904 5.867 6.043 5.113 6.008
Indeks 100 99 102 87 102
Mellemlange
videregående
uddannelser på KU
ikke under VTU
107 107 86 121 112
Alle universiteter Humaniora 6.110 6.170 6.370 5.242 5.953
Naturvidenskab 2.695 2.707 3.096 2.547 3.101
Samfundsvidenskab 7.183 7.265 7.785 6.952 7.440
Sundhedsvidenskab 1.751 1.759 1.748 1.666 1.960
Teknisk videnskab 1.314 1.340 1.504 1.589 1.662
Teologi 206 162 146 97 147
I alt 19.259 19.403 20.649 18.093 20.263
Indeks 100 101 107 94 105

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Tallene for "alle universiteter" omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Det realiserede optag på bacheloruddannelsen ligger både i 2008 og 2009 under målet i udviklingskontrakten for de pågældende år. I 2009 var Københavns Universitet dog tættere på målet end i 2008.

Tabel 4.2.3: Antal optagne bachelorstuderende jf. KU's udviklingskontrakt 2008
Mål Realiseret
2008 6.000 5.175
2009 6.100 6.025
2010 6.300

Kilde: KU's årsrapport 2008.

4.2.2 Tilgangen

Faktaboks: Ændret opgørelsesmetode over internationale studerende på en hel uddannelse

I samarbejde med Danmarks Statistik har Universitets- og Bygningsstyrelsen ændret opgørelsesmetoden til at beregne internationale studerende på en hel uddannelse. I opgørelsen indgår nu studerende, der ikke har en ungdomsuddannelse fra Danmark, og som er kommet til Danmark senest ét år inden uddannelsen er påbegyndt. Alene studerende, der ikke er danske statsborgere, tælles med som internationale studerende. Internationale studerende er altså kun en delmængde af antallet af studerende med ikke-dansk statsborgerskab. Blandt andet fordi personer med invalide cpr-numre ikke er talt med som internationale studerende i tidligere opgørelser, er antallet af internationale studerende højere med den nye opgørelsesmetode.

Til forskel fra tidligere opgørelser, medtager den nye opgørelsesmetode personer, som ikke har et validt cpr-nummer, som internationale studerende, idet nærmere undersøgelser af disse har påvist, at disse er internationale studerende. Optaget af internationale studerende, og som konsekvens heraf antallet af internationale studerende, er overestimeret i det nyest opgjorte år (2009). Det skyldes, at en del af de internationale studerende, der bliver indskrevet på universiteterne, aldrig kommer i gang med studiet. Disse kan først fjernes fra registrene året efter.

4.3 Aalborg Universitets internationaliseringsarbejde

Arbejdet med kvalitetssikring og udvikling er overordnet forankret i Aalborg universitets strategi AAU 2010 Strategi. Aalborg Universitets vision er blandt andet at være anerkendt internationalt som det førende universitet inden for avanceret undervisning, med tværfaglige forskningsmiljøer i verdensklasse og blandt de internationalt førende innovative universiteter i Europa. Et af universitetets strategiske mål er således, at universitets uddannelser skal kunne måle sig med de bedste i forhold til kvaliteten.

Aalborg Universitet vil udvide sit niveau af internationalisering med egentlig globalisering ved at være parat til effektivt at udnytte nye muligheder i forbindelse med en åbning for uddannelsesudbud i udlandet og samarbejder om fælles akademiske grader. Universitetet vil stimulere til videreudvikling af internationalt uddannelses- og forskningssamarbejde og udveksling af studerende, forskere og forskningsresultater samt øvrigt relevant personale med de ca. 800 universiteter af høj kvalitet spredt over kloden, som universitetet aktivt samarbejder med.

Aalborg Universitet arbejder, jf. sidste rundes tilsynsrapport, med problembaseret læring, og er i gang med en international certificering af læringsmodellen. Universitetet har som målsætning at være internationalt førende inden for problembaseret, projektorganiseret undervisning. Universitetet ønsker på længere sigt og i højere grad end hidtil at satse på internationale akkrediteringer, evalueringer og auditeringer.

4.3.1 Best practice eksempler på internationaliseringssamarbejder

Aalborg Universitet har siden 1988 sendt studerende på projektorienterede forløb i udlandet. På alle de 11 uddannelser, hvor et projektorienterede forløb i udlandet er meritgivende, kan de studerende komme på projektorienterede forløb internationalt. I studieåret 2008/2009 var der således 162 studerende på projektorienterede forløb i udlandet.

Derudover arbejdes der flere steder med, at valgfag udgør 30 ECTS på kandidatuddannelserne, f.eks. erhvervsjura, således at de studerende har mulighed for at anvende et semester i udlandet.

På eksempelvis China Area Studies er det et krav, at det projektorienterede forløb foregår i Kina på en kinesisk virksomhed eller institution, eller at stedet for det projektorienterede forløb hovedsageligt arbejder med Kina-relaterede problemer. Af sidste rundes tilsynsrapport om Aalborg Universitet fremgår det, at universitetet for at øge antallet af studerende, der tager af sted på udveksling fokuserer på:

4.3.2 Aalborg Universitets internationale samarbejde

Aalborg Universitet har en portefølje af samarbejdsuniversiteter på 120 universiteter af de 500 top universiteter på QS- rankinglisten.

Rektor Finn Kjærsdam har underskrevet en udvidet samarbejdsaftale med Athens Information Technology (AIT). Aftalen omfatter en bacheloruddannelse, som påbegyndes i 2011. Aalborg Universitet har samarbejdet med AIT i flere år om ph.d.er og forskning, og den første dansk uddannede ph.d. fra AIT skal forsvare sin afhandling til januar 2011.

Aalborg Universitet har ligeledes underskrevet et Memorandum Of Understanding med det næsthøjst rangerede universitet i Pakistan, Mehran University of Engineering and Technology (MUET). Aftalen er udsprunget af "Erasmus Mobility for Life" - programmet, som har fokus på udveksling af studerende, forskere og akademiske medarbejdere. Der er pt. flere studerende, ph.d.er og post docs fra MUET på alle Aalborg Universitets tre campusser.

Aalborg Universitet ser de universiteter, der er medlemmer af ECIU-netværket (European Consortium of Innovative Universities), som sine primære samarbejdspartnere. Strathclyde University og Technische Universität Hamburg- Harburg (TUHH) er en del af ECIU-netværket.. ECIU har eksisteret mere end ti år, og Aalborg Universitet har gennem årene haft samarbejde med alle universiteter på et eller flere områder.

ECIU-netværket har gennem sin Graduate School gennemført en undersøgelse af de forskellige nationale og regionale regelsæt, der regulerer uddannelsesområdet.

Denne undersøgelse har været en stor hjælp i forhold til arbejdet med at iværksætte nye uddannelsessamarbejder mellem ECIU-universiteterne.

Aalborg Universitet deltager i Erasmus Mundus programmet ”Global Innovation Management” (GIM) sammen med Strathclyde University og Technische Universität Hamburg-Harburg (TUHH). Swinburne University of Technology (SUT), Melbourne, er ikke-europæisk partner. Programmet er et ingeniørprogram med fokus på ledelse af virksomheders innovation gennem produkter, service og processer set i et globalt perspektiv. Programmet har eksisteret i tre år, og der har været optag på Aalborg Universitet i to omgange. Alle studerende på uddannelsen starter på Strathclyde på 1.- 2. semester og vælger så specialisering i 3.-4. semester på henholdsvis Aalborg Universitet, Technische Universität Hamburg-Harburg eller Swinburne University of Technology. Programmet giver ret til en joint degree, udstedt af Strathclyde og henholdsvis Aalborg Universitet, Technische Universität Hamburg-Harburg eller Swinburne University of Technology.

Aalborg Universitet har herudover en lang række internationale samarbejdsaftaler med internationale universiteter:

4.4 Konklusion

Antallet af ind- og udgående studerende på en udvekslingsaftale har været faldende på Aalborg Universitet. Aalborg Universitet har dog udsendt studerende på udlandsstipendieordningen.

Aalborg Universitet oplyste, at universitetet fremover vil sikre, at der er balance i antallet af ind- og udgående studerende. Det vil Aalborg Universitet sikre ved kun at optage et antal internationale studerende der svarer til det antal Aalborg Universitet sender ud. Udfordringer for Aalborg Universitet er derfor at øge interessen og mulighederne for at få endnu flere danske studerende i udenlandske studieophold og projektorienterede forløb.

Baggrunden for faldet i antallet af indgående studerende er, ifølge Aalborg Universitet, at Aalborg Universitet i 2008/2009 havde store problemer med at fremskaffe det fornødne antal boliger i forhold til ansøgertallet. Aalborg Universitet oplyser, at det er et problem, der skulle være løst fremover.

Aalborg Universitet har en lang portefølje af samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter. Aalborg Universitet er desuden nået langt i forhold til ønsket om at udbyde danske uddannelser i udlandet.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Aalborg Universitet vil sikre balance blandt de udvekslingsstuderende, idet Universitets- og Bygningsstyrelsen dog finder, at det er centralt, at niveauet for udrejsende og indrejsende studerende bliver højest muligt. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser ligeledes positivt på Aalborg Universitets samarbejde med ECIU-netværket, samt universitetets ambitioner om at etablere uddannelser i Kina.

Denne side er kapitel 4 af 12 til publikationen "Rapport om Aalborg Universitet - Tilsynsmode den 3. december 2010".


© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2010.
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.