5. Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov
Det er regeringens målsætning, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. Søgning, optag og fastholdelse er centrale parametre i forhold til at opnå denne målsætning. Gennemførsel, studieeffektivitet mv. kan også være relevante parametre. De er derfor beskrevet i afsnit 3.3 om uddannelse ovenfor.
Optaget på videregående uddannelser sommeren 2010 var det højeste nogensinde. Der var samtidig fortsat mange afviste ansøgere, hvilket har ført til en offentlig debat om flere studiepladser. Videnskabsministeren har i dialog med universiteterne udformet et forståelsespapir om et øget optag til universiteternes uddannelser i 2011. Dialogen er gennemført med henblik på at opfylde 50 procent målsætningen, særligt i forhold til øget optag på uddannelser med gode beskæftigelsesperspektiver.
Regeringens vækstdagsorden har samtidig sat fokus på, at stærke uddannelser skal drive væksten i samfundet. Stærke uddannelser skal sikre, at dimittenderne har et højt kompetenceniveau, der matcher virksomhedernes efterspørgsel, og sikre det størst mulige afkast af de offentlige investeringer i uddannelse. Det peger samlet på et større behov for at undersøge, om der er match mellem uddannelsesudbuddet og arbejdsmarkedets behov.
5.1 Studieaktivitet
5.1.1 Søgning og optag
I 2010 var der det højeste antal 1. prioritetsansøgere og optagne på Aalborg Universitet i perioden 2007-2010. Samme tendens ses for universiteterne samlet set. På Aalborg Universitet er den procentuelle vækst i 1. prioritetsansøgninger og optagne fra 2007 til 2010 dog mindre end gennemsnittet for alle universiteterne, jf. tabel 5.1.1.1 og 5.1.1.2.
Det bemærkes, at uddannelsen i medicin med industriel specialisering er kategoriseret som en naturvidenskabelig uddannelse i den koordinerede tilmelding (KOT). På Aalborg Universitet er uddannelsen dog placeret på det sundhedsvidenskabelige fakultet.
Det bemærkes desuden, at psykologiuddannelsen på Aalborg Universitet er placeret på det humanistiske fakultet, mens det i denne rapports opgørelser er placeret under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Turisme er på Aalborg Universitet placeret på det humanistiske fakultet, mens det i denne rapport placeres under naturvidenskab. Historie er på Aalborg Universitet placeret på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, mens det i denne rapport placeres under det humanistiske hovedområde. For at kunne sammenligne på tværs af universiteterne, er det nødvendigt at de forskellige fagområder er fordelt ens for alle universiteter. Dette betyder dog at billedet på Aalborg Universitets fakulteter med den faglige fordeling, der er på Aalborg Universitet, tegner sig lidt anderledes end neden for.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet | |||||
| Humaniora | 483 | 509 | 621 | 676 | |
| Naturvidenskab | 357 | 374 | 407 | 426 | |
| Samfundsvidenskab | 825 | 590 | 704 | 744 | |
| Sundhedsvidenskab | 0 | 0 | 0 | 183 | |
| Teknisk videnskab | 613 | 560 | 519 | 603 | |
| Teologi | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| I alt | 2.278 | 2.033 | 2.251 | 2.632 | |
| Indeks | 100 | 89 | 99 | 116 | |
| Videregående uddannelser på Aalborg Universitet, der ikke er under VTU | 201 | 180 | 223 | 221 | |
| Alle universiteter | |||||
| Humaniora | 7.654 | 6.296 | 7.876 | 8.823 | |
| Naturvidenskab | 3.422 | 2.934 | 3.519 | 4.174 | |
| Samfundsvidenskab | 10.397 | 9.168 | 11.902 | 12.631 | |
| Sundhedsvidenskab | 4.072 | 2707 | 4.285 | 4.786 | |
| Teknisk videnskab | 1.627 | 1.667 | 1.792 | 1.983 | |
| Teologi | 123 | 102 | 133 | 128 | |
| I alt | 27.295 | 22.874 | 29.507 | 32.525 | |
| Indeks | 100 | 84 | 108 | 119 |
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet | |||||
| Humaniora | 540 | 469 | 582 | 661 | |
| Naturvidenskab | 385 | 358 | 399 | 468 | |
| Samfundsvidenskab | 741 | 532 | 640 | 743 | |
| Sundhedsvidenskab | 0 | 0 | 0 | 57 | |
| Teknisk videnskab | 616 | 558 | 525 | 587 | |
| Teologi | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| I alt | 2.282 | 1.917 | 2.146 | 2.516 | |
| Indeks | 100 | 84 | 94 | 110 | |
| Videregående uddannelser på Aalborg Universitet, der ikke er under VTU | 212 | 172 | 230 | 229 | |
| Alle universiteter | |||||
| Humaniora | 6.370 | 5.242 | 5.963 | 6.645 | |
| Naturvidenskab | 3.096 | 2.547 | 3.100 | 3.652 | |
| Samfundsvidenskab | 7.785 | 6.952 | 7.544 | 8.607 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.748 | 1.666 | 1.960 | 2.113 | |
| Teknisk videnskab | 1.504 | 1.589 | 1.662 | 1.863 | |
| Teologi | 146 | 97 | 147 | 150 | |
| I alt | 20.649 | 18.093 | 20.376 | 23.030 | |
| Indeks | 100 | 83 | 99 | 112 |
Hvert år er der en gruppe studerende, som har søgt en bacheloruddannelse, som ikke bliver optaget. Denne gruppe kan opdeles i to. Denne ene gruppe består af ansøgere, som af forskellige årsager ikke opfylder adgangskravene for optagelse. Den anden gruppe er ansøgere, som opfylder adgangskravene, men som afvises på grund af stor søgning til de pågældende uddannelser og dermed høje adgangskvotienter. Aalborg Universitet afviste i 2010 158 kvalificerede ansøgere, hvilket er 43 procent færre end i 2009. Det samlede antal afviste kvalificerede ansøgere på alle universiteter faldt med 4 procent svarende til 175 personer fra 2009 til 2010. Fordelt på hovedområder er den største gruppe af afviste kvalificerede ansøgere fra Aalborg Universitet fra samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab, jf. tabel 5.1.1.3.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | Ændring 2009-2010 | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. | ||||||
| Aalborg Universitet | |||||||
| Humaniora | 6 | 9 | 87 | 19 | -68 | -78 | |
| Naturvidenskab | 3 | 5 | 42 | 5 | -37 | -88 | |
| Samfundsvidenskab | 90 | 28 | 117 | 68 | -49 | -42 | |
| Sundhedsvidenskab | 0 | 0 | 0 | 59 | 59 | - | |
| Teknisk videnskab | 7 | * | 33 | 7 | -26 | -79 | |
| I alt | 106 | 44 | 279 | 158 | -121 | -43 | |
| Indeks | 100 | 41 | 263 | 149 | |||
| Videregående uddannelser på Aalborg Universitet, der ikke er under VTU | 57 | 11 | 20 | 25 | 5 | 25 | |
| Alle universiteter | |||||||
| Humaniora | 1.141 | 439 | 1.193 | 1.346 | 153 | 13 | |
| Naturvidenskab | 341 | 107 | 276 | 331 | 55 | 20 | |
| Samfundsvidenskab | 1.344 | 831 | 2.219 | 1.699 | -520 | -23 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.397 | 290 | 1.188 | 1.369 | 181 | 15 | |
| Teknisk videnskab | 47 | 39 | 108 | 66 | -42 | -39 | |
| Teologi | * | * | * | * | * | * | |
| I alt | 4.272 | 1.708 | 4.986 | 4.811 | -175 | -4 | |
| Indeks | 100 | 40 | 117 | 113 | |||
Aalborg Universitets initiativer til at reducere antallet af afviste ansøgere
Aalborg Universitets initiativer til at reducere antallet af afviste ansøgere Aalborg Universitet oplyser, at universitetet inden for de seneste år har haft fri adgang for kvalificerede ansøgere på hovedparten af universitetets uddannelser. I de seneste 2-3 år er antallet af studiepladser på de få uddannelser med adgangsbegrænsning hvert år blevet forøget for at imødekomme flere ansøgeres studieønsker.
Aalborg Universitet har ligeledes åbnet op for muligheden for at blive optaget i anden runde efter den 30. juli på langt de fleste bacheloruddannelser, hvilket bl.a. mange afviste ansøgere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har benyttet sig af.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | Ændring 2009-2010 | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. | ||||||
| Aalborg Universitet | |||||||
| Humaniora | 559 | 469 | 637 | 693 | 56 | 9 | |
| Naturvidenskab | 379 | 361 | 453 | 526 | -73 | -16 | |
| Samfundsvidenskab | 752 | 531 | 674 | 764 | 90 | 13 | |
| Sundhedsvidenskab | 58 | 58 | - | ||||
| Teknisk videnskab | 611 | 550 | 556 | 589 | 23 | 4 | |
| I alt | 2.301 | 1.911 | 2.230 | 2.630 | 300 | 13 | |
| Indeks | 100 | 83 | 97 | 114 | |||
| Videregående uddannelser på Aalborg Universitet, der ikke er under VTU | 211 | 182 | 227 | 236 | 9 | 4 | |
| Alle universiteter | |||||||
| Humaniora | 6.491 | 5.311 | 6.389 | 6.915 | 526 | 8 | |
| Naturvidenskab | 3.104 | 2.550 | 3.335 | 3.815 | 480 | 14 | |
| Samfundsvidenskab | 7.819 | 6.904 | 7.855 | 8.773 | 918 | 12 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.717 | 1.641 | 1.925 | 2.125 | 200 | 10 | |
| Teknisk videnskab | 1.491 | 1.573 | 1.732 | 1.887 | 155 | 9 | |
| Teologi | 180 | 106 | 170 | 189 | 19 | 11 | |
| I alt | 20.802 | 18.085 | 21.406 | 23.704 | 2.298 | 11 | |
| Indeks | 100 | 87 | 103 | 114 | |||
Det fremgår af tabel 5.1.1.4 ovenfor, at Aalborg Universitet i 2010 har haft en vækst i antal optagne pr. 1/10 på 300 personer svarende til 13 procent. Det er en anelse højere end væksten på universiteterne set under et, som er på 11 procent.
Ved at sammenligne optagelsestallene i tabel 5.1.1.2 ovenfor (tilbudt optag pr. 30/7) og optagelsestallet pr. 1/10 efter optagelsens 2. runde (tabel 5.1.1.4 ovenfor) fremgår det, at Aalborg Universitets 2. runde optagelsestal er højere end det antal studerende, der tilbydes optag pr. 30/7. Dette svarer til situationen for universiteterne under ét, hvor optagelsestallet pr. 1/10 (efter 2. runde) de senere år har været højere end 30/7 optagelsestallet (tilbudt optag).
Aalborg Universitet har som mål for optaget af bachelorstuderende i sin udviklingskontrakt for 2011 at optage 30 flere bachelorstuderende end i 2010, hvor Aalborg Universitet optog 2.816 nye bachelorstuderende, en stigning på godt 15 procent i forhold til optaget i 2009
Det øgede optag forventer Aalborg Universitet vil ligge på bl.a. to nye bacheloruddannelser i Aalborg; Teknoantropologi og Anvendt filosofi, og to nye bacheloruddannelser i Ballerup, Teknoantropologi og Bæredygtig bioteknologi med opstart i 2010 og 2011.
Aalborg Universitets indsats for at tiltrække flere studerende
Aalborg Universitet har iværksat vejlednings- og rekrutteringsmæssige initiativer:- I 2010 har Studievejledningen udviklet en webbaseret ”Uddannelsestjekker”, hvor formålet er at give potentielle og nuværende studerende et samlet overblik over alle kombinationer mellem uddannelser på Aalborg Universitet og adgangsveje til uddannelser på Aalborg Universitet. Aalborg Universitet er samtidigt i gang med at udvikle en ny webportal for potentielle studerende. Den nye webportal forventes at være online 1. januar 2011.
- Aalborg Universitet afholdt ”brobygning” for potentielle studerende i oktober 2010 med rekordstor tilmelding i Aalborg (1321 tilmeldte, ca. 400 flere end i 2009)
- Aalborg Universitet indgik i 2010 et samarbejde med Studievalgscentrene, de øvrige universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner om bl.a. fælles tilmeldingssystemer og fælles landsdækkende og bedre markedsføring af tilbuddet om brobygning/studiepraktik for især elever i de gymnasiale uddannelser.
- Aalborg Universitet deltager i uddannelsesmesserne UUG, Uddannelseskaravanen på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner og øvrige lokale vejledningsarrangementer, åbent hus, samt besøgsdage for f.eks. gymnasieklasser på de tre campus.
- Aalborg Universitet har taget initiativ til Inspiration Nord, som er et tiltag hvor forskere fra Aalborg Universitet underviser på adgangsgivende uddannelser i region nord.
5.1.2 Fuldførte
I 2009 fuldførte 1.418 studerende en kandidatuddannelse på Aalborg Universitet. Dette er et fald på 5 procent i forhold til 2007. I perioden 2007 til 2009 steg antallet af nyuddannede kandidater fra universiteterne samlet set med 1 procent, jf. tabel 5.1.2.1 nedenfor.
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 300 | 360 | 252 |
| Naturvidenskab | 99 | 115 | 101 |
| Samfundsvidenskab | 457 | 485 | 486 |
| Sundhedsvidenskab | |||
| Teknisk videnskab | 636 | 518 | 579 |
| I alt | 1.492 | 1.478 | 1.418 |
| Indeks | 100 | 99 | 95 |
| Alle universiteter | 12.898 | 12.341 | 13.018 |
| Indeks | 100 | 96 | 101 |
5.2 Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen
Udviklingen i forhold til 50 procent målsætningen vurderes via Undervisningsministeriets profilmodel, der beregner det uddannelsesniveau, som en ungdomsårgang forventes at opnå i løbet af deres uddannelseskarriere (der estimeres i 25 år). Beregningerne antager, at uddannelsessystemet de kommende 25 år vil blive ved med at fungere som på beregningstidspunktet. Beregningerne er baseret på data fra Danmarks Statistik, og de er baseret på et gennemsnit af aktiviteten i to år. Grundlaget er de nyeste profilresultater for 2009, som er baseret på 2008 og 2009 data. Derfor slår et meget højt eller lavt optag i et enkelt år ikke fuldt igennem i profilberegningerne.
Antal optagne på de videregående uddannelser er én af flere faktorer, der påvirker 50 procent målsætningen. Alt andet lige vil flere optagne føre til, at flere også forventes at fuldføre en videregående uddannelse. Men optaget er langt fra den eneste betydende faktor. Hvis en højere andel af de unge påbegynder en ungdomsuddannelse, eller fuldførelsesprocenterne stiger, vil det også alt andet lige føre til flere fuldførte.
For at kunne vurdere det fremtidige optag på universiteterne har Universitets- og Bygningsstyrelsen estimeret hvilket optag, der skal til på universiteterne i 2015, hvis 50 procent målsætningen skal opfyldes, og frafaldet ikke reduceres fra det nuværende niveau. Det er optagelsestallet pr. 1/10 eksklusive standby opgjort af den Koordinerede Tilmelding, der anvendes i beregningerne. Der er altså tale om optagelsestallet efter optagelsens 2. runde. Universiteternes optag på uddannelser, der ikke hører under Videnskabsministeriet, er også indregnet i måltallet for optaget.
Dette optagelsestal påvirkes naturligvis betydeligt af, at antallet af unge mellem 19 og 25 år ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose forventes at stige med 14 procent i perioden fra 2010 til 2015. Antallet af unge vil i øvrigt stige til og med 2018, hvorefter det begynder at falde igen.
Beregningerne viser, at hvis universiteterne i 2015 skal fylde lige så meget i forhold til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, som de gør i 2010, skal optaget på universiteterne i 2015 være ca. 26.202. Det er ca. 1.200 flere end 2010-optaget, svarende til en stigning på ca. fem procent.
Det meget høje optag i 2010 har, såfremt dette niveau fastholdes i de kommende år, reduceret den nødvendige optagelsesvækst ganske betydeligt. Således var udfordringen efter 2009-optaget en vækst i optaget på universiteterne frem til 2015 på ca. 3.200, svarende til en stigning på ca. 15 procent. Hvis Aalborg Universitet skal fastholde sin andel af universitetsoptaget, skal niveauet i 2010 ikke blot fastholdes, men optaget i 2015 skal være ca. fem procent højere end optaget i 2010. Det svarer til en optagelsesvækst på Aalborg Universitet på 134 studerende fra 2011 til 2015, svarende til et 2015-optag på 3.000 studerende. De 134 studerende svarer til, at Aalborg Universitet skal optage 27 studerende mere om året i de fem år frem mod 2015.
Profilmodellen fra 2009 viser, at 57,6 procent af en ungdomsårgang optages på en videregående uddannelse. 49,4 procent ender med at færdiggøre en videregående uddannelse, heraf forventes 20,7 procent at fuldføre en kandidatuddannelse. Det betyder, at 86 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse i Danmark, også senere fuldfører en videregående uddannelse.
Hvis det ikke lykkes at øge optaget i de kommende år, således at optaget i 2015 ikke vil være større end optaget i 2010, så vil det – som følge af de voksende ungdomsårgange i perioden - betyde at optaget i 2015 kun vil være på ca. 56 procent af den estimerede ungdomsårgang. Det betyder samtidig, at ca. 90 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse, senere skal fuldføre, hvis 50 procent målsætningen skal nås uden et øget optag i forhold til 2010 optaget.
5.2.1 Opfølgning på tilsynsrapport fra sidste møderunde vedrørende opfyldelse af 50 procent målsætningen
I rapporten fra sidste møderunde blev det fremhævet, at Aalborg Universitet bidrager og ønsker at bidrage til opfyldelse af 50 procent målsætningen. Aalborg Universitet ønsker blandt andet at bidrage ved at øge universitetets synlighed via markedsføring, herunder ved arrangementer for potentielle studerende som f.eks. samarbejde med regionens gymnasier, åbent hus, brobygning, messer i Danmark og udland, individuelle besøgsdage, deltagelse i Uddannelseskaravanen, Universitarium m.v.
Aalborg Universitet vil desuden hvert år udbyde nye deltids- og heltidsuddannelser, der kan tiltrække nye ansøgergrupper.
For at øge optaget arbejder universitetet med:
- At fastholde fri adgang for kvalificerede ansøgere, undtagen til få uddannelser.
- Udbud af nye uddannelser hvert år.
- Udbygning af campus og uddannelsesudbud i Ballerup og Esbjerg.
- Udbud af uddannelser på engelsk.
Aalborg Universitet udbyder uddannelser i Ballerup, som ikke findes i området i forvejen. Aalborg Universitet oplever, at uddannelserne matcher de unges efterspørgsel, f.eks. unge it-interesserede. Aalborg Universitet vil desuden fastholde sin problemorienterede læringsmodel, som universitetet oplever, at mange unge finder attraktiv.
Fakulteterne og studienævnene har ansvaret for fastholdelse og øget gennemførelse, og har bl.a. pålagt projektvejlederne at vejlede om:
- Eksamensforberedelse.
- Valg af overbygning.
- Fremtidige karrieremuligheder.
- Vanskeligheder ved studiet.
Et nyt tiltag er Uddannelsestjekkeren på Aalborg Universitets hjemmeside, som giver studerende et bedre overblik over deres valgmuligheder. Karrierevejledningen på universitetet har også fokus på fastholdelse og øget gennemførelse blandt andet via karrierevejledning for frafaldstruede.
5.3 Uddannelser der matcher samfundets behov
Universiteterne har i dag det primære ansvar for, at de kandidater, der uddannes, har kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, samt at der ikke uddannes flere, end der er akademiske jobs til. De uddannede kandidater skal altså så vidt muligt matche arbejdsmarkedets efterspørgsel. Samtidig har universiteterne også ansvar for at sikre, at antallet af uddannelsespladser tilpasses den kapacitet, der er på den enkelte uddannelse, så kvaliteten ikke svækkes. Antallet af nye studerende skal passe til undervisnings- og bygningsressourcerne, så de kan tilbydes forsvarlig forskningsbaseret undervisning.
Ved at sammenligne optagelsessandsynligheden – det vil sige antallet af pladser i forhold til antallet af ansøgere – med de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens får man et billede af, hvor godt matchet er mellem antallet af studiepladser og arbejdsmarkedets aktuelle efterspørgsel efter kandidater fra de enkelte uddannelser.
5.3.1 Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Aalborg Universitet
Figur 5.3.1.1 viser det samlede billede for Aalborg Universitets kandidatuddannelser. Eksempelvis ligger der 16 uddannelser, som både har høj beskæftigelsesfrekvens og en høj optagelsessandsynlighed i det grønne felt.
Behovet for at styrke matchet mellem kapaciteten på uddannelserne og arbejdsmarkedets efterspørgsel er illustreret ved de sorte pile i diagrammet.
De ”orange” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor de nyuddannede har en relativt lav beskæftigelsesfrekvens. Aalborg Universitet har på nuværende tidspunkt fem røde og nul orange uddannelser. Det kan give anledning til at overveje, om og hvordan disse uddannelser kan sikre de studerende kompetencer, som matcher arbejdsmarkedets behov bedre, og derved forbedre beskæftigelsen for dimittenderne. Det vil kunne bevæge dem opad i Figur 5.3.1.1., så de bliver grønne eller gule. De ”gule” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden ikke matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. De røde uddannelser (hvor beskæftigelsen er lav) optager for mange, mens de gule uddannelser (hvor beskæftigelsen er høj) optager for få. Aalborg Universitet har på nuværende tidspunkt hhv. fem røde og en gul uddannelse. Det kan give anledning til at overveje, hvordan universitetet kan få større fokus på og bedre viden om, hvad samfundet efterspørger, som de kan anvende, når de tilrettelægger uddannelsernes kapacitet.
Et bedre match vil kunne bevæge uddannelserne horisontalt i figuren. De gule uddannelser kunne blive grønne og de røde kunne blive orange. De grønne uddannelser er uddannelser, hvor både beskæftigelsesfrekvensen og optagelsessandsynligheden er høj.
Aalborg Universitets uddannelser er således på nuværende tidspunkt placeret i de grønne felter. Nogle af uddannelserne i det grønne felt har en optagelsessandsynlighed på 1, hvilket vil sige, at alle 1. prioritetsansøgerne blev optaget. Da samfundet har brug for flere kandidater fra denne uddannelse, mens der ikke er nok ansøgere, giver denne situation anledning til at genoverveje, hvordan samfundet generelt øger søgningen til disse områder, som der er stor efterspørgsel efter. Denne situation forekommer generelt især på teknisk- og naturvidenskabelige uddannelser.
Figur 5.3.1.1: Placering af uddannelserne på Aalborg Universitet (2009)
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Den
Koordinerede Tilmelding.Anm. Der kan godt ligge flere uddannelser i ét punkt. Bemærk, at ikke alle civilingeniøruddannelse har deres egen kode hos Danmarks Statistik, i stedet er flere uddannelser/specialiseringer samlet under én kode.
Beskæftigelsesfrekvensen for civilingeniøruddannelser/specialiseringer, der ikke har en individuel registreringskode sættes til gennemsnittet for civilingeniøruddannelserne/specialiseringerne på universitetet, som er 92,2 procent.
|
ON-indikatoren angiver optagelsessandsynligheden i 2009 kombineret med de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens (4 til 19 måneder efter dimittering) i 2008 fordelt på uddannelser. ON-indikatoren tager udgangspunkt i personer, der har søgt om optag på en uddannelse via Den Koordinerede Tilmelding, og som er påbegyndt en bacheloruddannelse. Alene optagelsesområder, der har mere end ni optagne pr. 1/10, medtages. Denne information kombineres med informationen om, hvor mange der påbegynder en delt (to-årig) kandidatuddannelse i 2009, og som har fuldført en bacheloruddannelse. Alene bacheloruddannelser, der leverer mere end ni optagne til en delt (to-årig) kandidatuddannelse medtages. Disse grænser lægges ind for at sikre valid statistik. Optagelsessandsynligheden beregnes som antal optagne eksklusiv standby delt med antallet af 1. prioritetsansøgere. Hvis der optages flere end der er 1. prioritetsansøgere sættes optagelsessandsynligheden til 1. Optagelsessandsynligheden beregnes på hovedområde og enkeltuddannelse. Hvis mere end en bacheloruddannelse leverer optagne til en kandidatuddannelse, vægtes optagelsessandsynligheden efter, hvor meget de enkelte bacheloruddannelser fylder i optaget på kandidatuddannelserne. Alene bacheloruddannelser på det enkelte universitet medtages i beregningen. Hvorvidt en person er i beskæftigelse, ledig eller uden for arbejdsstyrken er baseret på oplysninger fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som er en årlig individbaseret opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november året før. Uddannelserne opdeles i fire kvadranter på baggrund af deres beskæftigelsesfrekvens og optagelsessandsynlighed. Koordinatsystemet skærer (90, 85). |
5.3.2 Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov
Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra Aalborg Universitet er højere end gennemsnittet for alle universiteterne. Det gælder alle, jf. tabel 5.3.2.1 nedenfor. Ansøgere til Aalborg Universitet har en højere optagelsessandsynlighed inden for alle hovedområderne end gennemsnittet for de øvrige universiteter, jf. tabel 5.3.2.1 nedenfor. Af tabel 5.3.2.2 nedenfor fremgår det, at 16 af 22 kandidatuddannelser på Aalborg Universitet er grønne. Det vil sige uddannelser, hvor beskæftigelsen er høj, og hvor en meget stor del af eller alle ansøgerne optages. Konkret havde 38 procent af dimittenderne fra Aalborg Universitet læst på en grøn uddannelse, mod en landstotal på 18 procent, jf. tabel 5.3.2.1.
| Ho- ved om- rå- de |
2008 | 2009 Op- tagel- ses- sand- synlighed |
Procent nyuddannede | Procent nyuddannede | ||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Ny- uddannede |
Be- skæftigelses- frekvens |
Grøn | Gul | Orange | Rød | I alt | Grøn | Gul | Orange | Rød | ||||||
| AAU | Alle uni | AAU | Alle uni | AAU | Alle uni | Aalborg Universitet | Alle universiteter | |||||||||
| Hum | 170 | 2.818 | 87,6 | 84,3 | 94,7 | 89,7 | 18 | 0 | 0 | 82 | 100 | 11 | 5 | 25 | 59 | |
| Nat | 68 | 1.541 | 94 | 90,3 | 98,4 | 91,6 | 79 | 0 | 0 | 21 | 100 | 43 | 11 | 1 | 46 | |
| Samf | 360 | 4.409 | 93,3 | 93,2 | 98,2 | 77,1 | 58 | 11 | 0 | 31 | 100 | 15 | 75 | 2 | 9 | |
| Sund | 1.295 | 97,5 | 71,4 | 0 | 16 | 84 | 0 | 0 | ||||||||
| Tek | 646 | 308 | 92,4 | 90,6 | 100 | 96,0 | 11 | 0 | 0 | 89 | 100 | 29 | 0 | 71 | 0 | |
| I alt | 1.244 | 10.371 | 92,1 | 90,8 | 100 | 85,0 | 38 | 5 | 0 | 57 | 100 | 18 | 45 | 10 | 27 | |
Anm. Beskæftigelsesfrekvensen, optagelsessandsynligheden og antallet af nyuddannede fordelt på hovedområde er beregnet for alle uddannelser, mens antallet af uddannelser og procent studerende kun er beregnet for uddannelser med flere end 9 uddannede. Bemærk, at ikke alle fuldførte ingeniører pt. kan opdeles på uddannelse/specialisering, derfor angives alene totalen af nyuddannede på hovedområde. Tallene dækker over uddannelser, der hører under Videnskabsministeriets ressort.
| Grøn | Gul | Orange | Rød | alt | Grøn | Gul | Orange | Rød | alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Hovedområde | Aalborg Universitet | Alle universiteter | ||||||||
| Hum | 1 | 0 | 0 | 2 | 3 | 6 | 3 | 8 | 24 | 41 |
| Nat | 2 | 0 | 0 | 1 | 3 | 11 | 2 | 1 | 9 | 23 |
| Samf | 5 | 1 | 0 | 1 | 7 | 6 | 6 | 3 | 5 | 20 |
| Sund | 2 | 5 | 0 | 0 | 7 | |||||
| Tek | 8 | 0 | 0 | 1 | 9 | 7 | 1 | 1 | 0 | 9 |
| I alt | 16 | 1 | 0 | 5 | 22 | 32 | 17 | 13 | 38 | 100 |
Anm.: For uddannelser med færre end 10 uddannede er det ikke beregnet, hvilke kvadrant uddannelsen bør ligge i for at sikre valid statistik. Tallene dækker over kandidatuddannelser, som hører under Videnskabsministeriets ressort.
Ikke alle civilingeniøruddannelser/specialiseringer, har deres egen kode, i stedet er uddannelserne/specialiseringer samlet under én kode. Derfor sættes beskæftigelsesfrekvensen for civilingeniøruddannelser/specialiseringer, der ikke har en individuel kode til gennemsnittet for civilingeniøruddannelser/specialiseringer på universitetet, som er 92,2 procent. Det er et midlertidigt problem idet Danmarks Statistik er overgået til at oprette en kode for hver uddannelse i takt med akkreditering af eksisterende uddannelser.
De fem røde uddannelser på Aalborg Universitet, som har en lav beskæftigelse, og hvor mange af ansøgerne optages, er Engelsk, Humanistisk Informatik, Medialogi, Cand. Merc. og Bygge-anlæg, civ. ing. jf. tabel 5.3.2.3 nedenfor.
Humanistisk Informatik dækker over uddannelserne Cand. mag. i kommunikation, Cand. mag. i Informationsvidenskab, Cand. it. i Informationsarkitektur, Cand. it. i interaktive digitale medier, cand. it. i oplevelsesdesign.
| Hovedområde | Uddannelse | Antal nyuddannede | Beskæftigels- esfrekvens |
Optagelses sandsynlighed |
Farve |
|---|---|---|---|---|---|
| Hum | Historie | 30 | 0,90 | 1,00 | Grøn |
| Nat | IT-de.kom.medie | 10 | 1,00 | 0,95 | Grøn |
| Nat | Naturvidenskab u.n.a. | 44 | 1,00 | 1,00 | Grøn |
| Samf | Økonomi | 20 | 1,00 | 1,00 | Grøn |
| Samf | Erhvervsret,c.merc. | 31 | 1,00 | 1,00 | Grøn |
| Samf | Sociologi | 40 | 0,90 | 1,00 | Grøn |
| Samf | Revisor | 46 | 0,98 | 0,99 | Grøn |
| Samf | Samfundsvidenskab | 67 | 0,93 | 1,00 | Grøn |
| Tek | Landinspektør | 27 | 0,96 | 1,00 | Grøn |
| Tek | Bioteknologi,civ.ing. | 0,92 | 1,00 | Grøn | |
| Tek | Design-innovat,c.ing. | 0,92 | 1,00 | Grøn | |
| Tek | Elektronik-IT,civ.ing. | 0,92 | 1,00 | Grøn | |
| Tek | IT-informatik,civ.ing. | 0,92 | 1,00 | Grøn | |
| Tek | Indust. prod.,civ.ing | 0,92 | 1,00 | Grøn | |
| Tek | Kemi-miljø,civ.ing. | 0,92 | 1,00 | Grøn | |
| Tek | Medicin-tekno,civ.ing. | 0,92 | 1,00 | Grøn | |
| Samf | Psykologi | 39 | 0,92 | 0,70 | Gul |
| Hum | Engelsk | 62 | 0,85 | 0,92 | Rød |
| Hum | Humanistisk Informatik | 78 | 0,88 | 0,95 | Rød |
| Nat | Medialogi | 14 | 0,71 | 1,00 | Rød |
| Samf | Cand.merc. | 108 | 0,90 | 0,99 | Rød |
| Tek | Bygge-anlæg,civ.ing. | 213 | 0,89 | 1,00 | Rød |
Anm. Der kan godt ligge flere uddannelser i ét punkt. Bemærk, at ikke alle civilingeniøruddannelse har deres egen kode hos Danmarks Statistik, i stedet er flere uddannelser/specialiseringer samlet under én kode. Beskæftigelsesfrekvensen for civilingeniøruddannelser/specialiseringer, der ikke har en individuel registreringskode sættes til gennemsnittet for civilingeniøruddannelserne/specialiseringerne på universitetet, som er 92,2 procent. Tallene dækker over kandidatuddannelser, som hører under Videnskabsministeriets ressort.
Tabel 5.3.2.4 angiver beskæftigelsesfrekvensen for alle 16-66-årige uddannet på Aalborg Universitet og de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens. 24 af uddannelserne på Aalborg Universitet har en beskæftigelsesfrekvens, der ligger over gennemsnittet for alle uddannelserne på landsplan, som er 92 procent. I alt er der beregnet beskæftigelsesfrekvens for 39 uddannelser.
| Hovedområde | Uddannelse | Beskæftigel sesfrekvens |
De nyuddannedes Beskæftigelsesfrekvens |
|---|---|---|---|
| Humaniora | |||
| Dansk | 87,9 | - | |
| Engelsk | 87,7 | 85,5 | |
| Fransk | 87,6 | - | |
| Historie | 94,8 | 90,0 | |
| Hum.kombinat. | 92,7 | - | |
| Humanistisk Informatik | 90,6 | 88,5 | |
| International virksomhedskommunikation | 91,6 | - | |
| Lærings- og forandringsprocesser | 58,3 | - | |
| Musik | 93,3 | - | |
| Musikterapi | 88,2 | - | |
| Spansk | 83,5 | - | |
| Tysk | 91,0 | - | |
| Naturvidenskab | |||
| Datalogi | 95,7 | - | |
| IT-de.kom.medie | 91,3 | 100,0 | |
| IT-software | 94,0 | - | |
| Matematik | 100,0 | - | |
| Matmatisk-fysisk faggruppe | 97,3 | - | |
| Medialogi | 83,3 | 71,4 | |
| Naturvidenskab u.n.a. | 95,3 | 100,0 | |
| Turisme | 82,8 | - | |
| Samfundsvidenskab | |||
| Cand.merc | 92,5 | 89,8 | |
| Erhvervsret,c.merc | 94,9 | 100,0 | |
| Psykologi | 87,9 | 92,3 | |
| Revisor | 98,3 | 97,8 | |
| Samf.forvalt.stats. | 92,7 | - | |
| Samfund kombination | 70,4 | - | |
| Samfundsvidenskab | 95,8 | 92,5 | |
| Socialt arbejde | 94,7 | - | |
| Sociologi | 91,1 | 90,0 | |
| Økonomi | 96,9 | 100,0 | |
| Teknisk videnskab | |||
| Bygge-anlæg,civ.ing. | 92,6 | 88,7 | |
| Landinspektør | 96,6 | 96,3 | |
| Bioteknologi,civ.ing. | 95,7 | 92,2 | |
| Design-innovat,c.ing. | 95,7 | 92,2 | |
| Elektronik-IT,civ.ing. | 95,7 | 92,2 | |
| IT-informatik,civ.ing. | 95,7 | 92,2 | |
| Indust. prod.,civ.ing | 95,7 | 92,2 | |
| Kemi-miljø,civ.ing. | 95,7 | 92,2 | |
| Medicin-tekno,civ.ing. | 95,7 | 92,2 |
Note: Ingen udfyldning i 3. kolonne angiver, at beskæftigelsesfrekvensen er over 92 procent, som er gennemsnittet for alle uddannelser på landsplan. Grå udfyldning angiver at beskæftigelsesfrekvensen er under 92 procent.
Arbejdet med beskæftigelsesfrekvens og optagelsessandsynlighed på Aalborg Universitet
De uddannelser, der karakteriseres som gule uddannelser, er uddannelser hvor optagelsessandsynligheden er relativt lav, men beskæftigelsen er relativt høj. På Aalborg Universitet er det blandt andet Psykologi. I 2010 blev antallet af studiepladser på de tre adgangsbegrænsede uddannelser: Psykologi samt Erhvervsret(grøn) og Humanistisk Informatik(rød) i Ballerup øget med i alt 75 ekstra studiepladser i forhold til 2009. I 2011 forventes antallet af studiepladser på Humanistisk Informatik i Ballerup øget med yderligere 10 studiepladser. På de to andre gule uddannelser historie og revision er der fortsat i 2011 fri adgang for kvalificerede ansøgere.
Udfordringen på beskæftigelsesområdet er for Aalborg Universitet Engelsk, Humanistisk Informatik og Medialogi. Aalborg Universitet oplyser, at Humansitisk Informatik og Medialogi er uddannelser, hvor ellers humanistiske uddannelser får et større element af teknologi. Uddannelserne har derfor sværere ved at slå igennem på arbejdsmarkedet, og her kan man skabe bedre beskæftigelsesmuligheder ved at informere om uddannelserne.
Engelsk (og samfundsfag) er fag, som der lige nu ikke er stor efterspørgsel efter i gymnasiet. Ved at tilbyde flere tilvalgsfag til de studerende, f.eks. tilbyder Aalborg Universitet nu Idræt og Biologi som sidefag, vil Aalborg Universitet styrke kandidaternes beskæftigelsesmuligheder. Aalborg Universitet vil desuden styrke vejledningen omkring tilvalgsfag.
Aalborg Universitet tilkendegiver overordnet, at det er svært at få universitetets dimittender ansat i små og mellemstore virksomheder.
Aftagerpaneler på Aalborg Universitet
Aalborg Universitet arbejder forskelligt med aftagerpaneler på tværs af uddannelserne. På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har dekanen opstillet de overordnede formaliserede rammer for samarbejdet, som indebærer, at samtlige studienævn drøfter evaluering af undervisningen og uddannelserne samt studieordninger med aftagerpanelerne. På Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet har der de seneste år været et aftagerpanel for hhv. ingeniør- og naturvidenskab samt for de professionsrettede uddannelser. Ved opstart af nye uddannelser f.eks. cand.it i itledelse involveres potentielle aftagere altid i udviklingen af uddannelsen. På det teknisk-naturvidenskabelige område har aftagerne desuden været involveret ved større studieordningsrevisioner, f.eks. ved uddannelserne under byggeri og anlæg. På det Humanistiske Fakultet er der nedsat aftagerpaneler på alle uddannelser. Aftagerpaneler og andre relevante interessenter fra erhvervslivet blev inddraget i udviklingen af uddannelsen Anvendt Filosofi og dens særlige profil. Denne uddannelse er et godt eksempel på, hvordan samarbejde mellem erhvervslivet og universitetet i udviklingsarbejdet kan udvikle et klassisk universitetsfag til at inddrage aspekter fra erhvervslivet i undervisningen.
5.4 Konklusion
Aalborg Universitet har som mål i udviklingskontrakten for 2011 at optage 30 flere bachelorstuderende end i 2010, hvor Aalborg Universitet optog 2.816 nye bachelorstuderende, en stigning på godt 15 procent i forhold til optaget i 2009.
Det øgede optag forventer Aalborg Universitet vil ligge på bl.a. to nye bacheloruddannelser: Teknoantropologi i Aalborg og Anvendt Filosofi, og to nye bacheloruddannelser i Ballerup; Teknoantropologi og Bæredygtig Bioteknologi. Ligeledes vil Aalborg Universitet udbyde flere nye uddannelser på kandidat- og masterniveau med opstart i 2010 og 2011.
Aalborg Universitet har iværksat en række vejlednings- og rekrutteringsmæssige initiativer. Blandt andet har universitetet udviklet en såkaldt ”uddannelsestjekker”, hvor potentielle og nuværende studerende kan få et samlet overblik over alle kombinationer mellem uddannelser på Aalborg Universitet og adgangsveje til uddannelser på Aalborg Universitet.
Aalborg Universitet har inden for de seneste år haft fri adgang for kvalificerede ansøgere på hovedparten af universitetets uddannelser. Ligeledes har Aalborg Universitet åbnet op for muligheden for at blive optaget i anden runde efter den 30. juli på langt de fleste bacheloruddannelser, hvilket bl.a. mange afviste ansøgere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har benyttet sig af. På Aalborg Universitet har 16 af 22 uddannelser både en høj optagelsessandsynlighed og høj beskæftigelsesfrekvens (og er således karakteriseret som ’grønne’ i tabel 5.3.2.3)
Udfordringen på beskæftigelsesområdet er for Aalborg Universitet hovedsageligt på Engelsk, Humanistisk Informatik og Medialogi. På Humanistisk Informatik og Medialogi vil Aalborg Universitet styrke informationen om uddannelserne. Indenfor Engelsk (og Samfundsfag), hvor der lige nu ikke er stor efterspørgsel i gymnasiet, vil Aalborg Universitet styrke udbuddet og vejledningen omkring sidefag.
Aalborg Universitet tilkendegav overordnet, at det er svært at få universitetets dimittender ansat i små og mellemstore virksomheder.
Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det meget positivt, at Aalborg Universitet forventer at øge optaget i 2011, og at Aalborg Universitet har åbent optag til de fleste uddannelser. Samtidig finder Universitets- og Bygningsstyrelsen det positivt, at universitetets dimittender har en forholdsvis høj beskæftigelsesgrad. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil dog følge udviklingen i beskæftigelsen inden for Engelsk, Humanistisk Informatik og Medialogi, samt cand.merc. og civilingeniører inden for bygge-anlæg.