6. Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne
Ph.d.-uddannelsen udgør fundamentet for universiteternes forskning. Optaget til ph.d.- uddannelsen under ét forventes at stige til godt 2400 i 2010. Det øgede optag er med til at sikre generationsskiftet på universiteterne, og samtidig uddannes der et væsentligt antal ph.d.er, som kan besætte forskerstillinger i den private sektor.
Som opfølgning på ph.d.-evalueringen ”A public Good – PhD Education in Denmark”(2006), blev der med universitetslovsændringen af 6. juni 2007 indført regler om ph.d.-skoler for alle ph.d.-studerende. Formålet med ændringerne var at etablere rammer for forskeruddannelser af høj kvalitet gennem en klar og entydig opgave- og ansvarsfordeling.
For at følge op på stigningen i ph.d.-optaget og ændringerne af universitetsloven har Rigsrevisionen i 2010 igangsat en undersøgelse af universiteternes uddannelse af ph.d.-studerende. Hensigten er at ”undersøge, hvordan universiteterne og videnskabsministeriet arbejder med at tilrettelægge ph.d.-uddannelsen, så de politiske mål og de nye regler på området følges”. Rigsrevisionens undersøgelse forventes afsluttet i foråret 2011.
Ph.d.-skolen ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, ved Aalborg Universitet indgår i den stikprøve på 10 ph.d.-skoler, som undersøges nærmere som led i Rigsrevisionens undersøgelse.
6.1 Organisering af ph.d.-uddannelsen på Aalborg Universitet
Det fremgår af bemærkningerne til universitetsloven, at:
”En ph.d.-skole er en organisatorisk enhed med en leder, der har det overordnede ansvar for uddannelse af ph.d.-studerende inden for et fagligt afgrænset og sammenhængende område. Ph.d.-skolen har ansvaret for, at de indskrevne ph.d.- studerende gennemgår et struktureret og sammenhængende uddannelsesforløb på højeste internationale niveau med undervisning og vejledning, det lever op til fastsatte krav om kvalitet.”
”Det er lederen af ph.d.-skolen, der er ansvarlig for ph.d.-skolens uddannelse. Lederens planlægning af uddannelsen sker med inddragelse af ph.d.-udvalget…. Det er endvidere ph.d.-skolelederens ansvar at sikre et tilfredsstillende kvalitetsniveau i ph.d.-afhandlingerne, herunder sikre relevante kvalitetssikringsprocedurer.”Aalborg Universitet har 4 ph.d.-skoler:
- The Doctoral School of the Humanities
- "The Doctoral School of Engineering and Science
- Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole
- Den Sundhedsvidenskabelige Ph..d.-skole
Ph.d.-skolen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet blev etableret 1. januar 2011 og var tidligere en del af The Doctoral School of Engineering, Science and Medicine. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet blev etableret som selvstændigt fakultet på Aalborg Universitet pr. 1. september 2010.
De fire ph.d.-skoler omfatter hovedområdernes forskeruddannelsesaktiviteter. Dette er i overensstemmelse med de mål, der er sat i Aalborg Universitets udviklingskontrakt for perioden 2008-2010 om ph.d.-skoler.
Inden for rammerne af hver forskerskole udbydes forskellige forskeruddannelsesprogrammer.
Ansvarsfordelingen på ph.d.-skoler
På Aalborg Universitet godkendes vejledere af ph.d.-skolelederen efter indstilling fra det pågældende institut. Ph.d.-planerne godkendes af både vejleder, programleder, institutleder og skoleleder.
I forhold til ansvarsfordelingen for kursusudbud har de enkelte fakulteter forskellig praksis:
- På Det Teknisk Naturvidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fastlægges kursusudbuddet inden for ph.d.-skolen i dialog mellem ph.d.- udvalg, ph.d.-skoleleder og programlederne. I fællesskab finder man frem til det bedste udbud i forhold til generelle kurser, mens programlederne er ansvarlige for udbuddet af programspecifikke kurser.
- På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er Ph.d.-udvalget ansvarlig for godkendelse og for alle ph.d. skolens kursusudbud. Ph.d.-programlederen er ansvarlig for at kurset evalueres.
- På Det Humanistiske Fakultet afholdes de fagspecifikke ph.d.-kurser i programregi, mens Ph.d.-skolen afholder de generelle kurser, f.eks. kurser inden for research information management og flowskrivning.
Kvalitetssikringen er tilrettelagt forskelligt på de enkelte fakulteter:
- På Det Teknisk Naturvidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet sker kvalitetssikringen i samarbejde mellem ph.d.-udvalg, ph.d.-skoleleder og programledere.
- På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet foregår kvalitetssikringen af ph.d.- skolens aktiviteter på flere måder, blandt andet sikrer programlederen vejledningskvaliteten i det enkelte program. Ph.d.-udvalget drøfter løbende kvaliteten af vejledningen på baggrund af de løbende evalueringer. Alle ph.d.- kurser udbudt i ph.d.-skolens regi evalueres skriftligt og principielle spørgsmål tages op i ph.d.-udvalget. Kvaliteten af ph.d.-studierne er desuden blevet kvalitetssikret gennem forløbsanalyser af to årgange af ph.d.- studerende (årgang 2004 og 2005).
- På Det Humanistiske Fakultet har ph.d.-skoleleder og ph.d.-udvalg det studiemæssige ansvar, herunder for ph.d.-studiets gennemførelse og kvalitet. Programleder og programudvalg har det faglige ansvar.
Der er endnu ikke gennemført internationale evalueringer af ph.d.-skoler på Aalborg Universitet. På Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet igangsættes imidlertid primo 2011 en international evaluering, som især vil omhandle kvaliteten i forskeruddannelsen ved TEK/NAT/SUND.
Finansiering
Finansieringen af ph.d-forløb varierer ligeledes på tværs af fakulteterne.
- På Det Teknisk Naturvidenskabelig og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet skønnes sammensætningen af ph.d.-finansieringen at være 15 procent fra erhvervslivet, 35 procent fra fonde og statslige/EU bevillinger, samt 50 procent fra egenfinansiering.
- På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har Fakultetsledelsen truffet beslutning om, at fakultetet bidrager med 50 procent af finansieringen til et ph.d.-stipendium, under forudsætning af, at det enkelte institut finder ekstern finansiering på minimum 50 procent, hvilket svarer til cirka 0,7 million i 2010 kroner pr. ph.d.
- På Det Humanistiske Fakultet er finansieringen sammensat af mobilitetsstipendier, offentlige midler, samarbejde med udenlandske universiteter mm., og der er også fortsat fokus på hjemtagelse af eksternt finansierede projekter.
6.2 Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende
Ph.d.-optaget på Aalborg Universitet er steget fra 186 optagne i 2008 til 267 optagne i 2009, således at Aalborg Universitet i 2009 mere end opfyldte sit mål for ph.d.-optag i universitetets udviklingskontrakt, jf. tabel 6.2.1.
Denne udvikling efterfølger en periode fra 2006 til og med 2008, hvor ph.d.-optaget på universitet ikke opfyldte det målsatte optag.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet | ||||
| Humaniora | 14 | 21 | 30 | |
| Naturvidenskab | * | - | - | |
| Samfundsvidenskab | 16 | 16 | 19 | |
| Sundhedsvidenskab | - | - | * | |
| Teknisk videnskab | 131 | 149 | 217 | |
| I alt | 163 | 186 | 267 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 206 | 200 | 179 | |
| Naturvidenskab | 501 | 545 | 630 | |
| Samfundsvidenskab | 229 | 230 | 261 | |
| Sundhedsvidenskab | 463 | 546 | 585 | |
| Teknisk videnskab | 448 | 536 | 555 | |
| I alt | 1.847 | 2.057 | 2.210 | |
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret).
Anm.: Tallene viser antal ph.d. -studerende, der er blevet indskrevet på uddannelsen i kalenderåret.
Antallet af ph.d.-studerende er både steget på Aalborg Universitet og på de øvrige universiteter fra 2007 til 2009, jf. tabel 6.2.3. På Aalborg Universitet skyldes dette en stigning i antallet af ph.d.-studerende på teknisk videnskab og humaniora.
Tallene i tabel 6.2.3 overvurderer formentlig antallet af igangværende ph.d.- studerende, fordi der i tabellen medtælles en del studerende, som endnu ikke har færdiggjort deres ph.d.-afhandling, selvom deres indskrivningsperiode er overskredet. Dette understøttes ved sammenligning med opgørelsen i Danske Universiteters statistiske beredskab. Her er den samlede bestand i 2009 opgjort til godt 7.000, hvoraf de 706 ph.d.-studerende er indskrevet på Aalborg Universitet, mod de oven for angivne 729 ph.d.-studerende. Dog medtages ph.d.-studerende på orlov ikke i Danske Universiteters opgørelse af antal ph.d.-studerende.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet | ||||
| Humaniora | 20 | 9 | 7 | |
| Naturvidenskab | - | - | - | |
| Samfundsvidenskab | 20 | 12 | 6 | |
| Sundhedsvidenskab | - | - | * | |
| Teknisk videnskab | 67 | 105 | 97 | |
| I alt | 107 | 126 | 112 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 123 | 131 | 142 | |
| Naturvidenskab | 278 | 264 | 313 | |
| Samfundsvidenskab | 144 | 126 | 142 | |
| Sundhedsvidenskab | 274 | 330 | 370 | |
| Teknisk videnskab | 243 | 276 | 252 | |
| I alt | 1.062 | 1.127 | 1.219 | |
* Angiver af diskretionshensyn, at der er under 3 forekomster i den pågældende celle.
Antal tildelte ph.d.-grader på Aalborg Universitet er steget med 5 procent i perioden 2007-2009, mens antal tildelte ph.d.-grader på universiteterne samlet set er steget med 15 procent i samme periode, jf. tabel 6.2.4. For universiteterne samlet set er samfundsvidenskab det eneste hovedområde, hvor antallet af tildelte ph.d.-grader er faldet en anelse i perioden. På Aalborg Universitet er antallet af ph.d.-grader fra 2007 til 2009 steget på teknisk videnskab, mens det er faldet på humaniora og samfundsfag.
I 2009 var der 229 internationale studerende på en hel ph.d.-uddannelse på Aalborg Universitet. Det er en stigning siden 2007, hvor der var 163. De internationale ph.d.- studerende udgør samlet set 27,4 pct. af det samlede antal ph.d.-studerende på Aalborg Universitet, mens de udgør 17,2 pct. på samtlige universiteter, jf. tabel 6.2.5.
| 2007 | 2008 | 2009 | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. af alle studerende | Antal | Pct. af alle studerende | Antal | Pct. af alle studerende | ||
| Aalborg Universitet | |||||||
| Humaniora | 8 | 10,0 | 10 | 11,5 | 13 | 12,4 | |
| Naturvidenskab | 3 | 23,1 | 3 | 23,1 | 3 | 33,3 | |
| Samfundsvidenskab | 12 | 10,5 | 13 | 11,1 | 15 | 11,5 | |
| Sundhedsvidenskab | * | * | * | * | - | - | |
| Teknisk videnskab | 138 | 28,1 | 152 | 29,8 | 198 | 33,5 | |
| I alt | 163 | 23,3 | 180 | 24,7 | 229 | 27,4 | |
| Alle universiteter | |||||||
| Humaniora | 64 | 7,3 | 78 | 8,5 | 88 | 9,6 | |
| Naturvidenskab | 275 | 15,5 | 350 | 17,3 | 467 | 20,4 | |
| Samfundsvidenskab | 84 | 7,9 | 112 | 9,9 | 142 | 11,4 | |
| Sundhedsvidenskab | 108 | 5,9 | 131 | 6,5 | 144 | 6,5 | |
| Teknisk videnskab | 365 | 26,0 | 519 | 32,2 | 621 | 33,5 | |
| I alt | 896 | 12,9 | 1.190 | 15,4 | 1.462 | 17,2 | |
Aalborg Universitet har opstillet et mål for antallet af udenlandske ph.d.-studerende i universitetets udviklingskontrakt for 2008-2010, jf. tabel 6.2.6. Aalborg Universitet har opfyldt dette mål i både 2008 og 2009.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | ”Aalborg Universitet vil øge antallet af udenlandske ph.d.-studerende til 225 i 2010, jævnt stigende gennem perioden”. Udgangspunktet er, at Aalborg Universitet i 2006 havde 159 udenlandske ph.d.-studerende. |
||
| Resultat | 220 | 303 | - |
Aalborg Universitets fuldførelsesandele er opgjort efter 5 års forløb af de i 2004 påbegyndte ph.d.-forløb er 53 procent, jf. tabel 6.2.7.. Dette er noget lavere end den gennemsnitlige fuldførelsesandel på 65 procent for alle universiteter. Aalborg Universitets ph.d.-aktivitet ligger i væsentlig grad inden for det tekniske område, hvor gennemførelsesprocenten på landsplan er høj. Alligevel har universitet en lavere fuldførelsesandel og en højere afbrudsandel end alle universiteters samlede aktivitet. På det tekniske område har Aalborg Universitet en noget lavere gennemsnitlig fuldførelsesandel end gennemsnittet for det tekniske område på landsplan.
For Aalborg Universitet gælder, at andelen af forløb (bedømt 5 år efter opstart), der stadig er i gang, er lidt højere end landsgennemsnittet. Forløb, der i tabellen står anført som værende ”i gang”, dækker over den residual, at der hverken er meldt fuldført med grad eller afbrudt uden grad. Der kan være tale om forløb, hvor indskrivningsperioden er overskredet, uden at den pågældende ph.d.-studerende har færdiggjort sin ph.d.- afhandling. Men der kan også være tale om forløb, hvor afhandlingen er afleveret, og bedømmelsen heraf endnu ikke har fundet sted eller forløb, hvor indskrivningsperioden er forlænget f.eks. som følge af sygdom eller orlov.
I tabel 6.2.7 er der på teknisk videnskab en forholdsvis lav andel, der er fuldført med grad (58 procent) sammenlignet med gennemsnittet (72 procent). Aalborg Universitet oplyser to forklaringer herpå. Den første forklaring er, at Aalborg Universitet har 5- årige ph.d.-forløb, der består af 40 procent tid som videnskabelig assistent og 60 procent tid som ph.d.-studerende. Af Aalborg Universitets 729 ph.d.-studerende har i alt 32 ph.d.-studerende en kombineret ansættelse og dermed et 5-årigt forløb.
Den anden forklaring er, at ph.d.-studerende, der har været indskrevet mere end fire år, blev afmeldt, da institutterne fik incitament til at gøre det som følge af en ny incitamentsstruktur, der blev indført i 2008/09 på det teknisk-naturvidenskabelige fakultet. Nogle af de afmeldte studerende indleverede dog deres ph.d.-afhandling i 2010 og fik dermed tildelt graden efterfølgende, men disse fremgår ikke i opgørelsen af fuldførte.
| Hovedområde | Aalborg Universitet, procent | Alle universiteter, procent | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | |||
| Afbrudt uden grad | 13 | 12 | |
| Fuldført med grad | 33 | 51 | |
| I gang | 53 | 36 | |
| I alt | 100 | 100 | |
| Naturvidenskab | |||
| Afbrudt uden grad | 100 | 4 | |
| Fuldført med grad | - | 65 | |
| I gang | - | 31 | |
| I alt | 100 | 100 | |
| Samfundsvidenskab | |||
| Afbrudt uden grad | 8 | 7 | |
| Fuldført med grad | 42 | 50 | |
| I gang | 50 | 43 | |
| I alt | 100 | 100 | |
| Sundhedsvidenskab | |||
| Afbrudt uden grad | 50 | 6 | |
| Fuldført med grad | - | 72 | |
| I gang | 50 | 22 | |
| I alt | 100 | 100 | |
| Teknisk videnskab | |||
| Afbrudt uden grad | 14 | 11 | |
| Fuldført med grad | 58 | 72 | |
| I gang | 28 | 17 | |
| I alt | 100 | 100 | |
| I alt | |||
| Afbrudt uden grad | 16 | 8 | |
| Fuldført med grad | 53 | 65 | |
| I gang | 32 | 27 | |
| I alt | 100 | 100 |
Den gennemsnitlige fuldførelsestid angivet i hele år for de fuldførte i 2009 er noget lavere på Aalborg Universitet end for landet som helhed, jf. tabel 6.2.8. Indregnet i fuldførelsestiderne er de perioder, hvor de ph.d.-studerende har måttet tage orlov (herunder sygdoms- og barselsorlov). I 2009 udgjorde omfanget af orlov (målt som et gennemsnit for alle de fuldførte ph.d.-studerende på Aalborg Universitet) godt 1 ½ måned. Det tilsvarende orlovsomfang udgjorde for universiteterne samlet godt 3 måneder.
| Fuldførelsesår | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet | ||||
| Humaniora | 4.6 | 2.7 | 5.4 | |
| Naturvidenskab | - | - | - | |
| Samfundsvidenskab | 4.9 | 5.6 | 5.5 | |
| Sundhedsvidenskab | - | - | - | |
| Teknisk videnskab | 3.6 | 3.6 | 3.4 | |
| I alt | 4.0 | 3.7 | 3.6 | |
| Alle universiteter | ||||
| Humaniora | 4.4 | 4.3 | 4.5 | |
| Naturvidenskab | 4.1 | 4.1 | 4.1 | |
| Samfundsvidenskab | 3.5 | 4.2 | 4.5 | |
| Sundhedsvidenskab | 4.0 | 4.0 | 4.1 | |
| Teknisk videnskab | 3.9 | 3.8 | 3.7 | |
| I alt | 4.0 | 4.0 | 4.1 | |
Forbedret gennemførsel og mindsket andel af afbrudte forløb
Gennemførselstiden på Aalborg Universitets ph.d.-uddannelser ligger på hovedområderne humaniora og samfundsfag over gennemsnittet for hovedområderne på landsplan, mens de på Aalborg Universitets øvrige hovedområder ligger under gennemsnittet. På de respektive fakulteter er der iværksat forskellige initiativer, der skal bidrage til at forbedre gennemførelsen.
- På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er de tidligere halvårsevalueringer ændret til 4 løbende evalueringer, hvor både formål og form for den enkelte evaluering er organiseret med henblik på at forbedre gennemførelsen. Der er særlig opmærksomhed på ph.d. studerende, der har været på orlov.
- På Det Humanistiske Fakultet drøftes frafald og gennemførelsestider på årets første møde i ph.d.-udvalget. Programlederne opfordres til at kontakte hovedvejlederne for de ph.d.-studerende som ikke indleverer til tiden. Herefter afklarer hovedvejleder den videre proces med den ph.d.-studerende. Ph.d.- uddannelsen evalueres ved afslutningen eller evt. udmelding. Fakultetet har oprettet et”Ph.d.-netværk”, hvor de ph.d.-studerende mødes til faglige og sociale arrangementer. Hvert program har, som et nyt tiltag, udpeget en erfaren ph.d.-studievejleder, som kan rådgive og vejlede de øvrige ph.d.- studerende under programmet.
- På Det Teknisk-Naturvidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet anvendes ph.d.-studieplanen som redskab til at gøre den ph.d.-studerende i stand til at gennemføre ph.d.-studiet på normeret tid. Planen lægger en struktur der også forventes at mindske frafald.
6.2.1 Opfølgning på rapporten på baggrund af sidste møderunde
Aalborg Universitet havde i 2007 og 2008 ikke levet op til målene i udviklingskontrakten for optag af ph.d.-studerende, men Aalborg Universitet formåede i 2009 at vende udviklingen til et optag på 264 ph.d.-studerende. Dette er 15 ph.d.-studerende mere end målet i udviklingskontrakten for 2009. Optaget på 264 fordelte sig med 30 på Det Humanistiske Fakultet, 215 på De Ingeniør- Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og 19 på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Aalborg Universitet pegede på, at én af årsagerne til, at universitetet ikke nåede målene i 2007 og 2008 var en lav succesrate på ansøgninger til Koordinationsudvalget for Forskning, som viste, at tværvidenskabelige projekter ikke blev prioriteret. De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ansøgte om 199 samfinansierede ph.d.-stipendier, og havde tilsagn til alle fra virksomheder med 1/3 finansiering og 1/3 fra universitetet. Heraf imødekom forskningsrådene kun 20 ansøgninger. Aalborg Universitet besluttede på den baggrund at omlægge sin strategi for at opnå en forøgelse af ph.d.-optaget.
Aalborg Universitet tog følgende initiativer, der skulle bidrage til at forøge af ph.d.- optaget:
- Fakulteterne har indført en politik om at medfinansiere stipendier med 1/3. Konkret betyder denne strategi, at optaget af fuldt lønnede ph.d.-studerende falder, men modsat øges den samlede produktion af ph.d.-studerende uden at omkostningerne øges proportionalt.
- Samarbejdsaftaler med udenlandske, offentlige institutioner og virksomheder og industri.
- Øget fokus på hjemtagelse af eksternt finansierede projekter.
- En satsning på ErhvervsPhD-ordningen.
6.3 Konklusion
Ph.d.-optaget på Aalborg Universitet er steget fra 186 optagne i 2008 til 267 optagne i 2009, således at Aalborg Universitet i 2009 mere end opfyldte sit mål for ph.d.-optag i universitetets udviklingskontrakt. Denne udvikling efterfølger en periode fra 2006 til og med 2008, hvor Aalborg Universitet ikke opfyldte målet for ph.d.-optaget.
Gennemførselstiden på Aalborg Universitets ph.d.-uddannelser ligger på humaniora og samfundsfag over gennemsnittet for hovedområderne på landsplan, mens de på Aalborg Universitets øvrige hovedområder ligger under gennemsnittet. Aalborg Universitet har på de respektive fakulteter iværksat initiativer, der skal bidrage til at forbedre gennemførslen.
Kvalitetssikringen er tilrettelagt forskelligt på Aalborg Universitets fakulteter. På alle fakulteter sker kvalitetssikringen i et samarbejde mellem ph.d.-udvalg, ph.d.- skoleleder og programledere. På det samfundsvidenskabelige fakultet evalueres alle udbudte ph.d.-kurser skriftligt og principielle spørgsmål tages op i ph.d.-udvalget.
Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Aalborg Universitet forventer at opfylde målet for ph.d.-optaget i 2010. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen inden for Aalborg Universitets kvalitetssikring og gennemførsel på ph.d.- området, der i dag varierer mellem Aalborg Universitets fakulteter.