3. Status om Handelshøjskolen i København
I dette afsnit redegøres for status for Handelshøjskolen i København. Der følges op på konklusionerne i sidste møderundes rapport, der blev skrevet på baggrund af tilsynsmødet med Handelshøjskolen i København den 1. juni 2010, og der redegøres for universitetets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og fysiske rammer.
Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder årsrapport og udviklingskontrakt for Handelshøjskolen i København, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteters statistiske beredskab med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af Handelshøjskolen i København.
3.0 Opfølgning på sidste års rapport
Indledningsvist følges op på de emner, der blev behandlet i tilsynsrapporten om Handelshøjskolen i København fra sidste år, og som ikke indgår i dette års rapport. Emner vedrørende internationalisering, 50 procent målsætningen og ph.d. indgår i både denne og den tidligere rapport. Der er i denne rapport blevet tilføjet yderligere perspektiver til disse emner.
I afsnittet ”Status om Handelshøjskolen i København” blev det i sidste års rapport konstateret, at Handelshøjskolen i København havde en sund økonomi, og at resultatet var tilfredsstillende. Resultatet for 2009 var et overskud på knap 36 mio. kr., hvilket var lidt højere end forventet. Det positive resultat skyldtes primært en forsigtig prognose, hvad angår den nye færdiggørelsesbonus. Handelshøjskolen i København tilkendegav, at det har været en høj prioritet, at den økonomiske udvikling styres nøje, således at udgifter tilpasses indtægter. Handelshøjskolen i København lægger desuden vægt på gode prognoseværktøjer, så universitetet kan tilpasse aktiviteten i god tid. Det videnskabelige personale på Handelshøjskolen i København var sammensat af en højere andel af professorer end gennemsnittet for universiteterne. Det fremgik endvidere af sidste møderundes rapport, at Handelshøjskolen i København havde en høj andel af deltidsansatte undervisere.
Andelen af kvinder blandt det videnskabelige personale på Handelshøjskolen i København lå over gennemsnittet for sektoren. Handelshøjskolen i København tilkendegav sidste år, at universitetet havde iværksat en kampagne, hvor der bl.a. var afholdt debatmøder for at indhente idéer og erfaringer med at udnytte potentialet blandt kvindelige forskertalenter bedre. Som en del af universitetets strategi havde Handelshøjskolen i København etableret posten som ”Equal Opportunities Officer” (EOO), der skal medvirke til at sikre lige muligheder for alle uanset køn, etnicitet, religion, seksualitet, alder eller handikap. Den nuværende EOO har i den forbindelse taget initiativ til at få nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en handleplan for ligestilling i forskerstaben. Handleplanen forventes at være udarbejdet til 1. september 2011. Handelshøjskolen i København har desuden truffet beslutning om at underskrive ligestillingsministerens Charter for flere kvinder i ledelse. Charteret er endnu ikke underskrevet, fordi Handelshøjskolen i København afventer udarbejdelsen af handleplanen.
Handelshøjskolen i København har endvidere konstateret, at andelen af kvindelige medlemmer af bedømmelsesudvalg på intet tidspunkt i perioden 2007-2010 har oversteget 20 procent. Universitetet har derfor som mål, at antallet af kvinder i bedømmelsesudvalg forøges, så kvinder på sigt udgør mindst 30 procent af medlemmerne.
Udviklingen i Handelshøjskolen i Københavns økonomi og personale er beskrevet yderligere i afsnit 3.2 om økonomi og personale.
Basismidlerne til forskning var steget med 3 procent fra 2005 til 2009. I samme periode var basismidlerne til universiteterne samlet set steget med 23 procent.
Handelshøjskolen i København fremhævede, at universitetet som det eneste havde haft en stort set uændret tildeling af basismidler til forskning de senere år. Universitetet pegede på, at en udbredelse af modellen til fordeling af basismidler efter resultater til at omfatte samtlige basismidler ville give Handelshøjskolen i København en væsentlig større andel af forskningsmidlerne, end universitetet har i dag.
Handelshøjskolen i København havde en stigning i hjemtaget af de samlede eksterne midler mellem 2007 og 2008 på 28 procent. Der var dog i 2008 sket et fald i de eksterne midler fra EU og øvrige udenlandske kilder. I 2008 hjemtog Handelshøjskolen i København 2 procent af de samlede eksterne forskningsmidler til universiteterne. Handelshøjskolen i København tilkendegav i sidste møderundes rapport, at universitetet var optaget af at øge hjemtaget af forskningsmidler.
For de danske offentlige kilder oplyste Handelshøjskolen i København, at universitetet ville arbejde for at forbedre succesraten ved fortsat øget fokus på at styrke ansøgningskvaliteten, herunder de interne procedurer til kvalitetssikring af ansøgningerne. Handelshøjskolen i København ønskede desuden at styrke sin indsats i forhold til Det Strategiske Forskningsråd.
På EU-området havde Handelshøjskolen i København i 2008/2009 oprettet to særlige support-enheder, der henholdsvis rådgav forskningsmiljøerne om programmuligheder, partner search, udarbejdelse af ansøgninger etc. og bistod forskningsmiljøerne i administrationen af hjemtagne EU-bevillinger. Antal ansøgninger om EU-midler med HHK-deltagelse var fra 2007 til 2009 forøget fra 18 til 47, og omfanget af opnåede bevillinger blev i perioden 2007-2009 øget fra 1,9 mio. kr. til 16,9 mio. kr.
Bevillingerne bliver indtægtsført efterhånden som de anvendes. De vil derfor først vise sig på regnskabet de kommende år. Handelshøjskolen i Københavns rutiner på EU- området er uofficielt fremhævet som best practice i forbindelse med Forsknings- og Innovationsstyrelsens evaluering af universiteternes EU-indsats (Evaluation of Danish Participation in the 6th and 7th framework programmes, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010).
Den seneste udvikling i hjemtaget af forskningsmidler er beskrevet i afsnit 3.4 om forskning.
Status for deltids- og åben uddannelse på Handelshøjskolen i København var, at der fra 2005-2008 var en markant stigning i antal betalende studerende, mens antallet af årsstuderende og studerende, der har gjort en master- eller diplomuddannelse færdig, faldt.
Handelshøjskolen i København oplyste ved sidste års møderunde, at universitetet havde oplevet en svagt vigende interesse for deltidsuddannelse, især for HD- uddannelser, de seneste år. Universitetet fremhævede, at for medarbejdere i mindre virksomheder og medarbejdere, der ikke er topchefer, er HD en nødvendig mulighed. Denne slags virksomheder og medarbejdere er der langt flest af i Danmark, og Handelshøjskolen i København forventede derfor at kunne øge indsatsen overfor denne målgruppe.
Den seneste udvikling inden for deltidsuddannelse er beskrevet i afsnit 3.5 om videnspredning.
I forbindelse med afsnittet om kvalitet i uddannelserne i sidste års tilsysnrapport, blev det beskrevet, at Handelshøjskolen i København for nylig havde færdiggjort en kvalitetspolitik for uddannelsesområdet. Med denne kvalitetspolitik var det Handelshøjskolen i Københavns opfattelse, at universitetet havde implementeret de fælles europæiske standarder for intern kvalitetssikring, som er vedtaget i regi af Bologna-processen og EHEA, de såkaldte Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (ESG). Handelshøjskolen i København oplyste, at universitetet mener, at international akkreditering og benchmarking giver et værdifuldt bidrag til udviklingen af kvaliteten i universitetets uddannelser.
I forbindelse med punktet om Handelshøjskolen i Københavns administrationssystem blev det konstateret, at Handelshøjskolen i København tog SPARC (Handelshøjskolen i Københavns nye studieadministrative system) i anvendelse i november 2007 efter en forceret implementeringsfase primært som følge af den nye karakterskalas indførelse.
I efteråret 2008 gennemførte Handelshøjskolen i København en intensiveret kontrol og genopretning af data, således at Handelshøjskolen i sommeren 2009 var i stand til at udstede korrekte eksamensbeviser inden for fristen fastsat i eksamensbekendtgørelsen, og havde siden foråret 2009 gennemført studieadministrative registreringer og studieadministrative handlinger korrekt og til tiden. Handelshøjskolen i København tilkendegav, at universitetet følger udviklingen i STADS-samarbejdet og sikrer sig at nye IT-løsninger, der implementeres, er kompatible med STADS.
3.1 Profil og strategiske mål
Handelshøjskolen i København har fra starten i 1917 været en selvejende institution. Initiativtageren var Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse (FUHU). Ved universitetsloven af 2003 fik Handelshøjskolen i København en status, der svarede til de øvrige universiteters, hvorved Handelshøjskolen i Københavns styrelsesråd blev nedlagt.
Som følge af sin status som selvejende har Handelshøjskolen i København altid haft bygningsselveje. Indtil byggeriet på Solbjerg plads blev taget i brug i 2000 og de følgende år, omfattede bygningsselvejet dog kun en enkelt bygning på Howitzvej (som Handelshøjskolen i København fortsat ejer). Aktiviteterne fandt primært sted i lejede lokaler på Julius Thomsens Plads (økonomiske fag) og i Dalgas Have (sprogfagene). I 1990’erne blev Handelshøjskolen i København sagt op og måtte flytte fra Julius Thomsens Plads, hvilket – sammen med en stærk ekspansion af aktiviteterne - gav anledning til et omfattende byggeri på Frederiksberg, dels Solbjerg Plads (2000), dels ombygning af Den Kgl. Porcelænsfabriks tidligere lokaler (2005 – hovedsageligt lejet af FUHU). I 2003 købte Handelshøjskolen i København en større ejendom på Howitzvej af Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, som tidligere havde været anvendt af KVL og Fødevareministeriet. Den seneste udvidelse var opførelsen af ”Kilen” i 2006.
Handelshøjskolen i København overgik på linje med de øvrige universiteter (på nær Danmarks Tekniske Universitet) til bygningstaxameter i 2001. Handelshøjskolen i København blev kompenseret for den mindre forskel, der var mellem de faktiske vilkår, og de vilkår Handelshøjskolen i København ville have haft, hvis Handelshøjskolen i København havde lejet sine bygninger af SFoU. Handelshøjskolen har 16 institutter og 35 centre.
Med udgangspunkt i en traditionel opdeling i erhvervsøkonomiske og -sproglige fagområder prioriterer Handelshøjskolen i København tværdisciplinære og problemorienterede tilgange højt. Derfor indgår bl.a. sociologi, psykologi, antropologi, politologi, jura, filosofi, historie og interkulturel forståelse som væsentlige områder i Handelshøjskolen i Københavns faglige profil. Centrale faglige forskningsemner er innovation og entrepreneurship, oplevelsesøkonomi, virksomhed og politik samt kultur- og områdestudier Handelshøjskolen i København satser på en stærk international platform i form af international publicering, ledelse af faglige netværk, editorfunktioner, konferenceværtsskaber og ph.d.-samarbejde. Et tæt samarbejde med erhvervslivet lokalt, regionalt og nationalt er uhyre væsentligt for, at Handelshøjskolen i København kan 'oversætte' sin forskning til praksis.
Bestyrelsen har i efteråret 2010 godkendt en ny strategi for Handelshøjskolen i København ”Business in Society”.
Strategiens tre fokusområder er:
- At sætte fokus på læring: Uddannelse og forskning skal prioriteres lige højt.
- At bidrage til samfundet: Handelshøjskolen i Københavns forskning skal endnu mere ud af huset og hjælpe med at løse de store problemer, som samfundet står overfor.
- At styrke regionen og engagere os globalt: Handelshøjskolen i København skal satse på Copenhagen Metropolitan Region – og udnytte de traditioner, regionen har.
3.2 Økonomi og personale
3.2.1 Universitetets økonomi
| (mio. kr.) | 2007 | 2008 | 2009 |
|---|---|---|---|
| Indtægter i alt | 952,9 | 995,3 | 1.124,9 |
| Årets resultat | 62,4 | 26,6 | 35,7 |
| Resultatets andel af indtægter i alt | 7 % | 3 % | 3 % |
| Egenkapital pr. 31/12* | 109,8 | 136,4 | 172,1 |
| Soliditetsgrad pr. 31/12 | 8 % | 10 % | 12 % |
| Likviditetsbeholdning pr. 31/12 | 191,2 | 128,3 | 150,3 |
| Likviditetsgrad pr. 31/12 | 0,9 | 0,8 | 0,7 |
| (mio. kr.) | KU | AU | SDU | RUC | AAU | HHK | DTU | ITU | I ALT |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Indtægter i alt | 7.034 | 5.270 | 2.236 | 705 | 1.891 | 1.125 | 3.746 | 190 | 22.197 |
| Andel af samlede indtægter i sektoren, pct. | 32 % | 24 % | 10 % | 3 % | 9 % | 5 % | 17 % | 1 % | 100 % |
Handelshøjskolen i København havde i 2009 et overskud på 35,7 mio. kr. mod et overskud på 26,6 mio. kr. i 2008. Resultatets andel af universitetets samlede indtægter lå begge år inden for 3 procent, jf. tabel 3.2.1.1.
Handelshøjskolen i Københavns egenkapital udgjorde 136,4 mio. kr. pr. 31. december 2008 og 172,1 mio. kr. pr. 31. december 2009. Heraf udgjorde en statsforskrivning 50 mio. kr. i begge år. Soliditetsgraden inklusive statsforskrivning udgjorde 10 procent pr. 31. december 2008 og 12 procent pr. 31. december 2009.
Handelshøjskolen i København havde likvide beholdninger på 128,3 mio. kr. pr. 31. december 2008 og på 150,3 mio. kr. pr. 31. december 2009. Likviditetsgraden var 0,7 pr. 31. december 2009 mod 0,8 pr. 31. december 2008, hvilket formelt betyder, at universitetets omsætningsaktiver kunne dække mellem 70 og 80 procent af de kortfristede gældsforpligtelser. Der var således ikke umiddelbart risiko for, at universitetet ikke kunne indfri sine forpligtelser.
3.2.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt
Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 30. juni 2010 sendt et brev til Handelshøjskolen i København som opfølgning på universitetets årsrapport for 2009. Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af Handelshøjskolen i Københavns årsrapport for 2009, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 15. april 2010. Opfølgningen på disse områder kører som en selvstændig proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år har indsendt en redegørelse som svar på styrelsens brev. Handelshøjskolen i København fremsendte en sådan redegørelse den 13. september 2010 samt en kort supplerende redegørelse den 27. september 2010.
Det er styrelsens vurdering, at den af Handelshøjskolen i København fremsendte redegørelse er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side.
Styrelsens brev og Handelshøjskolen i Københavns brev er vedlagt som bilag 1 og 2 til denne rapport.
Styrelsen har i efteråret 2010 indledt et supplerende tilsyn med Handelshøjskolen i København som opfølgning på de omfattende planer om udvikling af den samlede campus, den igangværende organisationsudvikling med tilhørende udvikling af de administrative systemer, samt bestræbelserne på at nedbringe de administrative omkostninger. Endvidere omfatter tilsynet de områder, hvor revisionen og Rigsrevisionen i 2009 fandt, der var muligheder for forbedringer. Der er aftalt en særskilt procedure for det videre forløb.
Målopfyldelsen
Udviklingskontrakten har inden for 5 hovedindsatsområder 15 delområder med et varierende antal mål på detailniveau, i alt 88 mål. Styrelsen har valgt at opgøre målopfyldelsen på de 15 delområder.
Heraf opfyldte Handelshøjskolen i København de 8 i 2009, jf. tabel 3.2.2.1.
| Status for målopfyldelsen | Antal mål 2008 | Antal mål 2009 |
|---|---|---|
| Opfyldt | 8 | 8 |
| Delvis opfyldt | 6 | 6 |
| Ikke opfyldt | 1 | 1 |
| Kan først vurderes endeligt i 2010 | 0 | 0 |
3.2.3. Nøgletal for Handelshøjskolen i København
Handelshøjskolen i Københavns bevillinger til forskning og uddannelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opført på finanslovens § 19.22.21. Desuden modtager Handelshøjskolen i København eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. Se yderligere om tilskudsfinansieret forskning i afsnit 3.4 om forskning.
Handelshøjskolen i Københavns samlede institutionsbevilling er steget hvert år siden 2005, således at den i alt er steget med 23 procent i perioden 2005-2011, jf. tabel 3.2.3.1. Det samlede uddannelsestilskud er steget med 37 procent, basismidler til forskning er steget med 5 procent i denne periode (2005-2011), mens øvrige tilskud mv. er steget med 4 procent.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Uddannelsestilskud i alt | 393 | 396 | 458 | 449 | 500 | 535 | 539 |
| Basismidler til forskning | 231 | 219 | 208 | 219 | 240 | 241 | 243 |
| Øvrige tilskud mv. | 75 | 85 | 74 | 75 | 79 | 73 | 78 |
| I alt institutionsbevilling fra UBST | 699 | 700 | 740 | 743 | 819 | 848 | 860 |
| Indeks institutionsbevilling fra UBST | 100 | 100 | 106 | 106 | 117 | 121 | 123 |
| Tilskudsfinansieret forskning* | 60 | 71 | 83 | 99 | 98 | 106 | 117 |
| Indeks tilskudsfinansieret forskning | 100 | 118 | 138 | 165 | 163 | 177 | 195 |
Kilde: FL 2011 og foreløbig TB 2010 pr. 9/12-10. * Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl.
Handelshøjskolen i Københavns samlede institutionsbevilling udgjorde i 2011 ca. 6 procent af Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede institutionsbevilling til universiteterne, jf. tabel 3.2.3.2.
| KU | AU | SDU | RUC | AUU | HHK | DTU | ITU | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Uddannelsestilskud i alt | 1.758 | 1.378 | 663 | 307 | 817 | 539 | 510 | 97 | 6.069 |
| Basisforskningsmidler | 2.669 | 1.752 | 781 | 235 | 670 | 243 | 1.455 | 84 | 7.889 |
| Øvrige tilskud mv. | 506 | 130 | 116 | 42 | 71 | 78 | 59 | 0 | 1.002 |
| I alt institutionsbevilling fra UBST |
4.933 | 3.260 | 1.560 | 584 | 1.558 | 860 | 2.024 | 181 | 14.960 |
| Andel af samlet institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen |
33% | 22% | 10% | 4% | 10% | 6% | 14% | 1% | 100% |
| Tilskudsfinansieret forskning* | 1.695 | 1.688 | 484 | 106 | 372 | 117 | 1.204 | 25 | 5.691 |
| Andel af samlet tilskudsfinansieret forskning | 30% | 30% | 9% | 2% | 7% | 2% | 21% | 0% | 100% |
* Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl.
3.2.4 Videnskabeligt personale
Der er en markant højere andel af eksterne lektorer og undervisningsassistenter på Handelshøjskolen i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Den samlede andel af stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d., er 29,3 procent, mens den for universiteterne samlet set er 15,7 procent. Andelen af adjunkter på Handelshøjskolen i København udgør 15,5 procent, hvilket er væsentligt lavere end gennemsnittet for alle universiteterne samlet set på 25,3 procent. Andelen af lektorer på Handelshøjskolen i København er lavere end gennemsnittet for universiteterne, og andelen af professorer er højere end gennemsnittet for universiteterne, jf. tabel 3.2.4.1.
Handelshøjskolen i København har fremhævet, at universitetet, i relation til karriereudvikling og dermed muligheden for at fastholde og rekruttere dygtige medarbejdere i Danmark og i udlandet, har fundet en god balance i fordelingen af stillingskategorierne, og at dette afspejler sig i universitetets placeringer på internationale ranglister.
For at sikre et fornuftigt generationsskifte på universitetet, har Handelshøjskolen i København i 2010 igangsat et oplysningsarbejde om seniorordninger for det videnskabelige personale.
| 2008 | 2009 | 2010 | Andel 2010, procent | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Handelshøjskolen
i København |
|||||
| Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater | 137,7 | 159,5 | 169,9 | 29,3 | |
| heraf videnskabelige assistenter | 18,7 | 28,5 | 44,0 | ||
| heraf undervisningsassistenter | 35,6 | 46,0 | 41,9 | ||
| heraf eksterne lektorer | 81,2 | 84,0 | 84,0 | ||
| Adjunktniveau | 77,0 | 78,0 | 90,1 | 15,5 | |
| Lektorniveau | 163,5 | 173,6 | 184,9 | 31,9 | |
| Professorniveau | 113,1 | 122,8 | 130,2 | 22,4 | |
| heraf professor MSO | 45,0 | 43,4 | 34,1 | ||
| Særlige stillinger | 2,0 | 2,0 | 4,9 | 0,8 | |
| heraf studielektorer | 2,0 | 2,0 | 1,5 | ||
| I alt | 493,3 | 539,9 | 580,1 | 100 | |
| Alle Universiteter |
|||||
| Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater | 1.583,8 | 1.627,8 | 1.649,1 | 15,7 | |
| heraf videnskabelige assistenter | 788,4 | 877,8 | 906,9 | ||
| heraf undervisningsassistenter | 265,8 | 258,0 | 232,5 | ||
| heraf eksterne lektorer | 454,5 | 468,6 | 471,4 | ||
| Adjunktniveau | 2.082,2 | 2.343,5 | 2.658,0 | 25,3 | |
| Lektorniveau | 4.135,4 | 4.259,9 | 4.293,5 | 40,8 | |
| Professorniveau | 1.353,6 | 1.435,9 | 1.546,2 | 14,7 | |
| heraf professor MSO | 211,4 | 272,0 | 313,5 | ||
| Særlige stillinger | 340,9 | 329,9 | 325,2 | 3,1 | |
| heraf studielektorer | 73,7 | 77,4 | 88,1 | ||
| I alt | 9.495,9 | 9.957,7 | 10.512,7 | 100 % |
Der er en højere andel af kvinder i det videnskabelige personale ved Handelshøjskolen i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne, jf. tabel 3.2.4.2.
Handelshøjskolen i København er tilfreds med dette og bemærker, at universitetet har til hensigt som minimum at fastholde og gerne forbedre den nuværende andel af kvinder i det videnskabelige personale. Handelshøjskolen i København ønsker i forbindelse med sit arbejde med ligestilling, at den nuværende andel af kvinder i bedømmelsesudvalg forøges, så kvinder på sigt udgør mindst 30 procent af medlemmerne.
| 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|
| Handelshøjskolen i København | |||
| Adjunktniveau | 40,3 | 44,4 | |
| Lektorniveau | 35,5 | 34,5 | |
| Professorniveau | 19,5 | 17,7 | |
| Alle Universiteter | |||
| Adjunktniveau | 36,6 | 37,7 | |
| Lektorniveau | 27,9 | 28,3 | |
| Professorniveau | 14,4 | 15,5 | |
3.2.5 Konklusion
Handelshøjskolen i København havde i 2009 et overskud på 35,7 mio. kr. mod et overskud på 26,6 mio. kr. i 2008. Resultatets andel af universitetets indtægter lå begge år inden for 3 procent.
Handelshøjskolen i København havde pr. 31. december 2009 en egenkapital på 172,1 mio. kr., hvilket er 35,7 mio. kr. højere end pr. 31. december 2009.
Handelshøjskolen i Københavns samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget med ca. 23 procent fra 2005-2011. Det samlede uddannelsestilskud er steget med 37 procent i denne periode, mens basismidler til forskning er steget med 5 procent, og øvrige tilskud mv. er steget med 4 procent. Der er en markant højere andel af eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved Handelshøjskolen i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Tilsvarende er der en lavere andel af adjunkter på Handelshøjskolen i København end på universiteterne samlet set. Andelen af lektorer på Handelshøjskolen i København er lavere end gennemsnittet for universiteterne, og andelen af professorer er højere. Handelshøjskolen i København bemærker, at den relativt høje andel af professorer hænger sammen med, at universitetet ansætter en relativt høj andel af VIP’er fra udlandet, og at det i flere tilfælde på grund af konkurrence fra det private arbejdsmarked er nødvendigt at kunne tilbyde et professorat for at kunne tiltrække dygtige ansatte fra udlandet.
Der er en højere andel af kvinder i det videnskabelige personale ved Handelshøjskolen i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Handelshøjskolen i København har til hensigt som minimum at fastholde og gerne forbedre den nuværende andel af kvinder i det videnskabelige personale.
3.3 Uddannelse
3.3.1 Antal studerende
I 2009 var der 13.057 studerende på Handelshøjskolen i København. Handelshøjskolen i København er dermed det fjerdestørste universitet blandt de otte danske universiteter i forhold til antal studerende, jf. tabel 3.3.1.1 . Antallet af studerende på Handelshøjskolen i København er steget med tre procent i perioden 2007-2009, svarende til den generelle stigning i antal studerende på alle universiteterne samlet set, jf. tabel 3.3.1.2. Alle studerende på Handelshøjskolen i København findes på humaniora eller samfundsvidenskab. Andelen af studerende på humaniora på Handelshøjskolen i København er faldet i perioden 2007-2009, er andelen af studerende på samfundsvidenskab omvendt steget i samme periode.
| KU | AU | SDU | RUC | AAU | HHK | DTU | ITU | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Universitets studerende |
35.319 | 29.069 | 13.299 | 7.512 | 10.067 | 13.057 | 4.560 | 1.046 | 113.929 |
| Andel af universitets studerende procent |
31 | 26 | 12 | 7 | 9 | 11 | 4 | 1 | 100 % |
| Øvrige videregående uddannelser |
354 | 575 | 1.194 | 668 | 1.778 | 4.569 | |||
| I alt | 35.673 | 29.644 | 14.493 | 7.512 | 10.735 | 13.057 | 6.338 | 1.046 | 118.498 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Universitetsstuderende omfatter kun uddannelser, der er under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU).
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 2.422 | 2.341 | 2.033 |
| Naturvidenskab | |||
| Samfundsvidenskab | 10.235 | 10.673 | 11.024 |
| Sundhedsvidenskab | |||
| Teknisk videnskab | |||
| I alt universitetsuddannelser | 12.657 | 13.014 | 13.057 |
| Indeks | 0 | 0 | 0 |
| Videregående uddannelser på IT-Universitetet i København , der ikke er under VTU | 0 | 0 | 0 |
| Alle universiteter (kun uddannelser under VTU) | 110.990 | 111.717 | 113.929 |
| Indeks | 100 | 101 | 103 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Tallet for alle universiteter omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
3.3.2 Tilgang
Tilgangen til bacheloruddannelserne på Handelshøjskolen i København var i 2009 på 2.192 studerende. Dette er et fald på 10 procent i forhold til 2007. Tilgangen for alle universiteterne samlet var i samme periode uændret, jf. tabel 3.3.2.1.
Fordelt på hovedområde er tilgangen til samfundsvidenskab på Handelshøjskolen i København steget i perioden 2007-2009, mens tilgangen til humaniora i samme periode er mere end halveret.
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 635 | 497 | 297 |
| Naturvidenskab | |||
| Samfundsvidenskab | 1.792 | 1.636 | 1.895 |
| Sundhedsvidenskab | |||
| Teknisk videnskab | |||
| I alt | 2.427 | 2.133 | 2.192 |
| Indeks | 0 | 0 | 0 |
| Videregående uddannelser på Handelshøjskolen i København, der ikke er under Videnskabsministeriet | 0 | 0 | 0 |
| Alle Universiteter (kun uddannelser under VTU) | 19.790 | 17.477 | 19.699 |
| Indeks | 100 | 88 | 100 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tallene viser antallet af studerende, der blev indskrevet på en uddannelse i perioden 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år. Tallene for ”Alle universiteter” omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
3.3.3 Frafald og gennemførsel
Andelen af studerende på Handelshøjskolen i København, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er faldet fra 21 procent i 2007 til 20 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.1. I samme periode er andelen af studerende, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse på universiteterne samlet set faldet fra 19 procent i 2007 til 16 procent i 2009
Humaniora har på Handelshøjskolen i København haft et fald i andelen af studerende, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse i perioden 2007-2009, mens andelen på samfundsvidenskab i samme periode har været uændret.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Handelshøjskolen i København | ||||
| Humaniora | 24 | 29 | 21 | |
| Samfundsvidenskab | 20 | 19 | 20 | |
| Teknisk /naturvidenskab | ||||
| I alt | 21 | 22 | 20 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 23 | 21 | 17 | |
| Samfundsvidenskab | 20 | 17 | 17 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 18 | 16 | 15 | |
| Sundhedsvidenskab | 7 | 8 | 6 | |
| I alt | 19 | 17 | 16 | |
Andelen af bachelorer, der har gennemført på normeret tid plus et år er på Handelshøjskolen i København steget fra 62 procent i 2007 til 65 procent i 2009. Dermed har Handelshøjskolen i København en markant højere andel af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år end gennemsnittet for alle universiteterne samlet set, som var 58 procent i 2009.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Handelshøjskolen i København | ||||
| Humaniora | 40 | 49 | 57 | |
| Samfundsvidenskab | 66 | 65 | 68 | |
| Teknisk /naturvidenskab | ||||
| I alt | 62 | 61 | 65 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 51 | 51 | 53 | |
| Samfundsvidenskab | 62 | 63 | 62 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 45 | 53 | 55 | |
| Sundhedsvidenskab | 61 | 68 | 71 | |
| I alt | 55 | 57 | 58 | |
I 2009 var andelen af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år på Handelshøjskolen i København 57 procent. Dette er ét procentpoint lavere end gennemsnittet for universiteterne samlet, som er på 58 procent, jf. tabel 3.3.3.3. Humaniora på Handelshøjskolen i København har haft en markant stigning i andelen af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år fra 34 procent i 2007 og 2008 til 49 procent i 2009. Dermed ligger humaniora på Handelshøjskolen lidt højere end humaniora generelt for alle universiteterne, som ligger på 47 procent i 2009. Samfundsvidenskab har på Handelshøjskolen i København haft en stigning i andelen af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år fra 50 procent i 2007 til 58 procent i 2009 og ligger dermed lidt lavere end samfundsvidenskab generelt for alle universiteter, hvor andelen i 2009 var 62 procent.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Handelshøjskolen i København | ||||
| Humaniora | 34 | 34 | 49 | |
| Samfundsvidenskab | 50 | 51 | 58 | |
| Teknisk /naturvidenskab | ||||
| I alt | 48 | 49 | 57 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 39 | 37 | 47 | |
| Samfundsvidenskab | 54 | 55 | 62 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 63 | 63 | 63 | |
| Sundhedsvidenskab | 69 | 72 | 78 | |
| I alt | 51 | 51 | 58 | |
3.3.4 Fuldførelsesalder
I 2009 var medianalderen for fuldførte kandidater 27,6 år på Handelshøjskolen i København. Det er ca. et halvt år lavere end den gennemsnitlige medianalder for fuldførte kandidater for alle universiteter, som var 28,1 år, jf. tabel 3.3.4.1.
Medianalderen ved fuldførelse har på Handelshøjskolen i København, ligesom for universiteterne samlet set, været stabil i perioden 2007-2009, svarende til alle universiteterne samlet.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Handelshøjskolen i København | ||||
| Humaniora | 28,1 | 28,1 | 27,8 | |
| Naturvidenskab | ||||
| Samfundsvidenskab | 27,6 | 27,8 | 27,6 | |
| Sundhedsvidenskab | ||||
| Teknisk /naturvidenskab | ||||
| I alt | 27,7 | 27,8 | 27,6 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 29,4 | 29,5 | 29,3 | |
| Naturvidenskab | 28,3 | 28,5 | 28,2 | |
| Samfundsvidenskab | 28 | 27,9 | 27,9 | |
| Sundhedsvidenskab | 28,2 | 28,3 | 28,2 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 26,4 | 26,5 | 26,4 | |
| I alt | 28,2 | 28,2 | 28,1 | |
3.3.5 Studietid og studieeffektivitet
Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2009 5,9 år på Handelshøjskolen i København, mens det var 6,5 år for alle universiteterne, jf. tabel 3.3.5.1. Den gennemsnitlige studietid på Handelshøjskolen i København har i perioden 2007-2009 været uændret.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Handelshøjskolen i København | ||||
| Humaniora | 6,2 | 6,3 | 6,0 | |
| Naturvidenskab | ||||
| Samfundsvidenskab | 5,8 | 5,8 | 5,9 | |
| Sundhedsvidenskab | ||||
| Sundhedsvidenskab | ||||
| I alt | 5,9 | 5,9 | 5,9 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 7,2 | 7,1 | 7,0 | |
| Naturvidenskab | 6,6 | 6,6 | 6,6 | |
| Samfundsvidenskab | 6,3 | 6,3 | 6,3 | |
| Sundhedsvidenskab | 6,8 | 6,6 | 6,5 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 5,7 | 5,7 | 5,5 | |
| I alt | 6,6 | 6,5 | 6,5 | |
Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende er i 2009 38,3 på Handelshøjskolen i København, hvilket er færre end det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0 jf. tabel 3.3.5.2.
En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selv om vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende negativt, selvom alle studerende måtte følge deres studier på normeret tid.
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Handelshøjskolen i København | |||
| Alle universiteter | 2,6 | 2,8 | 2,8 |
Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende er i 2009 34,9 på IT- Universitetet i København, hvilket er færre end det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0, jf. tabel 3.3.5.2.
En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selvom vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Effekten er også stor på IT-Universitetet, hvor alle de kandidatstuderende ved IT-Universitetet i 2009 ikke har været bachelorstuderende på IT-Universitetet. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende negativt, selvom alle studerende måtte følge deres studier på normeret tid.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| Handelshøjskolen i København | 40,1 | 39,6 | 37,9 | 38,3 |
| Alle universiteter | 41,7 | 41,7 | 40,4 | 42,0 |
3.3.6 Antal klagesager
Universitets- og Bygningsstyrelsen modtog i 2010 i alt 26 klagesager fra Handelshøjskolen i København.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|---|
| Handelshøjskolen i København | 18 | 21 | 20 | 26 |
| Alle universiteter | 157 | 171 | 158 | 201 |
Over hele den målte periode fra 2007-2010 udgør klagesagerne fra Handelshøjskolen i København ca. 12,4 procent af det samlede antal klagesager. Klagesagerne fra Handelshøjskolen i København udgør i 2010 12,9 procent af det samlede antal klagesager. Til sammenligning udgør de studerende på Handelshøjskolen i København ca. 11 procent af det samlede antal universitetsstuderende.
3.3.7 Konklusion
Antallet af studerende på Handelshøjskolen i København er steget med tre procent i perioden 2007 – 2009, mens tilgangen til bacheloruddannelserne på Handelshøjskolen i København er faldet 10 procent i perioden 2007-2009. Alle studerende findes på humaniora og samfundsvidenskab.
Andelen af studerende på Handelshøjskolen i København, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er i perioden 2007-2009 højere end gennemsnittet for alle universiteter. Samtidig er der i perioden 2007 – 2009 markant flere bachelorstuderende på Handelshøjskolen i København, der gennemfører på normeret tid plus et år, end gennemsnitligt for alle universiteter.
Handelshøjskolen i København har i perioden 2007-2009 haft en gennemsnitlig studietid, der var ca. et halvt år lavere end gennemsnittet.
Handelshøjskolen i København bemærker, at universitetet påvirkes væsentligt af størrelsen på taxameteret til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Det gennemførte taxameterløft har derfor haft stor betydning for universitetet.
Handelshøjskolen i København har besluttet, at taxameterstigningen skal anvendes til at forbedre kvaliteten af uddannelserne. Universitetet konstaterer, at antallet af lærertimer, der bruges på uddannelserne, allerede er steget med ca. 8 procent fra 2009 til 2010, hvilket har betydet flere undervisningstimer, mere vejledning og mere feedback fra undervisere til studerende.
I forbindelse med kapitel 3 om 50 procent målsætningen behandles uddannelsesområdet yderligere.
3.4 Forskning
3.4.1 Midler til forskning
3 procent af de samlede basismidler til forskning går til Handelshøjskolen i København. Handelshøjskolen i København har i perioden fra 2005 til 2011 oplevet en stigning i basismidler til forskning på 5 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 31 procent, jf. tabel 3.4.1.1.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Mio. kr. | Pct. | ||||||
| Københavns Universitet | 2.073 | 2.109 | 2.263 | 2.345 | 2.517 | 2.554 | 34 |
| Aarhus Universitet | 1.326 | 1.309 | 1.391 | 1.472 | 1.635 | 1.663 | 22 |
| Syddansk Universitet | 564 | 561 | 594 | 628 | 704 | 719 | 10 |
| Roskilde Universitet | 213 | 209 | 215 | 549 | 612 | 239 | 3 |
| Aalborg Universitet | 477 | 474 | 507 | 549 | 612 | 634 | 8 |
| Handelshøjskolen i København | 231 | 219 | 208 | 219 | 240 | 241 | 3 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 1.068 | 1.113 | 1.167 | 1.256 | 1.364 | 1.404 | 18 |
| IT-Universitetet i København | 81 | 82 | 75 | 78 | 93 | 82 | 1 |
| I alt | 6.033 | 6.076 | 6.420 | 6.764 | 7.400 | 7.535 | 100 |
| Indeks | 100 | 101 | 105 | 112 | 125 | 131 | |
| Indeks (IT-Universitetet i København) | 100 | 101 | 93 | 96 | 115 | 101 | 104 |
Kilde: FFL 2011 og foreløbig TB10 pr. 3/11-2010.
Handelshøjskolen i København modtog i 2009 2 procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne i Danmark, jf. tabel 3.4.1.2 Handelshøjskolen i København fik samme år 2 procent af midlerne fra danske offentlige kilder, 2 procent af midlerne fra de danske private kilder, 1 procent af EU- midlerne og 0 procent af øvrige midler fra udlandet.
|
Danske offentlige kilder |
Danske private Kilder |
EU- midler |
Øvrige midler fra udlandet |
I alt | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | |
| Københavns Universitet | 814.144 | 29 | 498.196 | 40 | 107.446 | 22 | 74.622 | 29 | 1.494.407 | 31 |
| Aarhus Universitet | 865.157 | 31 | 304.751 | 24 | 89.985 | 18 | 96.541 | 37 | 1.356.434 | 28 |
| Syddansk Universitet | 197.028 | 7 | 172.886 | 14 | 38.412 | 8 | 24.057 | 9 | 432.383 | 9 |
| Roskilde Universitet | 75.742 | 3 | 9.783 | 1 | 9.365 | 2 | 3.804 | 1 | 98.694 | 2 |
| Aalborg Universitet | 174.903 | 6 | 77.062 | 6 | 45.853 | 9 | 5.928 | 2 | 303.746 | 6 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 567.641 | 21 | 151.430 | 12 | 198.506 | 40 | 54.657 | 21 | 972.234 | 30 |
| Handelshøjskolen i København | 58.489 | 2 | 29.461 | 2 | 5.872 | 1 | 422 | 0 | 94.243 | 2 |
| IT-Universitetet | 15.666 | 1 | 1.355 | 0 | 65 | 0 | 18 | 0 | 17.104 | 0 |
| I alt | 2.768.769 | 100 | 1.244.923 | 100 | 495.503 | 100 | 260.050 | 100 | 4.769.246 | 100 |
Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab
I alt har Handelshøjskolen i København haft en stigning i de samlede eksterne midler fra 2008 til 2009 på 2 procent, hvilket er 6 procentpoint under stigningen for alle universiteter samlet set. Stigningen på Handelshøjskolen i København skyldes en stigning i midler fra danske offentlige kilder og danske private kilder på hhv. 3 og 7 procent, mens der er sket et fald i EU-midlerne og øvrige midler fra udlandet på hhv. 24 og 32 procent jf. tabel 3.4.1.3.
Handelshøjskolen i København finder, at universitetets udfordringer vedrørende tiltrækning af eksterne midler delvist kan tilskrives universitetets relativt få basismidler til forskning, jf. tabel 3.4.1.1., idet medfinansiering – og dermed anvendelse af basismidler – typisk er en præmis for at tiltrække nye eksterne bevillinger. Det gælder både offentlige kilder, men også private kilder, hvor der sjældent bevilges overhead, og som derfor via indirekte omkostninger også giver træk på basismidlerne.
| 2007 | 2008 | 2009 | Procentvis ændring 2008-2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| HHK | Danske offentlige kilder | 39.683 | 56.888 | 58.489 | 3 |
| Danske private kilder | 23.395 | 27.551 | 29.461 | 7 | |
| EU-midler | 8.701 | 7.686 | 5.872 | -24 | |
| Øvrige midler fra udlandet | 685 | 616 | 422 | -32 | |
| I alt | 72.464 | 92.701 | 94.243 | 2 | |
| Alle universiteter | Danske offentlige kilder | 2.108.562 | 2.579.689 | 2.768.769 | 7 |
| Danske private kilder | 842.778 | 1.121.144 | 1.244.923 | 11 | |
| EU-midler | 468.102 | 439.643 | 495.503 | 13 | |
| Øvrige udenlandske kilder | 252.280 | 282.388 | 260.050 | -8 | |
| I alt | 3.671.722 | 4.422.864 | 4.769.246 | 8 |
Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab.
Handelshøjskolen i København bemærker endvidere, at faldet i EU-midler fra 2008 til 2009 delvist kan tilskrives, at midler til uddannelse ikke indgår i tabellen. Derimod er kun kilder til forskning inkluderet i tabellen. EU-midler for alle universiteter er dog steget fra 2008 til 2009.
Handelshøjskolen i København har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af EU-midler. Målet er i alle årene 5 mio. kr. I 2010 blev resultatet knap 11 mio. kr. Handelshøjskolen i København har i hele perioden 2008- 2010 opfyldt universitetets mål, jf. tabel 3.4.1.4.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 5 | 5 | 5 |
| Resultat | 8 | 6 | 11* |
* Oplyst af Handelshøjskolen i København.
Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet de sidste fire år har gjort en fokuseret indsats for at tiltrække flere EU-midler, hvilket har resulteret i en fordobling af antallet af årlige ansøgninger samt en stigning i hjemtagne bevillinger i 2010, jf. tabel 3.4.1.4.
3.4.2 International rekruttering af personale
Ved 26 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Handelshøjskolen i København i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne, jf. tabel 3.4.2.1.
| Professor | Lektor | Adjunkt | I alt | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. | Antal | Pct. | Antal | Pct. | Antal | Pct. | |
| Handelshøjskolen i København | 25 | 29 | 11 | 15 | 25 | 30 | 61 | 26 |
| Alle universiteter | 83 | 13 | 143 | 13 | 483 | 30 | 709 | 21 |
Handelshøjskolen i København bemærker, at universitetet rekrutterer en højere andel af VIP’er fra udlandet end de øvrige universiteter, og at en højere andel af disse VIP’er fra udlandet end ved de andre universiteter er professorer (29 procent på Handelshøjskolen mod 13 procent på de andre universiteter samlet set), jf. tabel 3.4.2.1. Handelshøjskolen i København vurderer, at det i flere tilfælde er nødvendigt at kunne tilbyde et professorat i de samfundsvidenskabelige stillinger for at kunne tiltrække dygtige ansatte fra udlandet, da de typisk kan få gode jobtilbud fra det private arbejdsmarked. Universitetet benytter dette virkemiddel for at opfylde universitetets mål om internationalisering af forskerstaben.
Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet lægger vægt på både at sende universitetets egne forskere på gæsteophold i udlandet samt på at modtage udenlandske gæsteforskere. Universitetet oplyser, at det i 2010 har opfyldt sit mål i udviklingskontrakten for dette område.
3.4.3 Internationale ranglister
Handelshøjskolen i København optræder på en række forskellige internationale ranglister. Nogle er rettet mod uddannelser, andre mod forskning, og atter andre fokuserer på et bestemt fagområde. Derudover deltager Handelshøjskolen i København i rankings, som fokuserer på institutionens reputation og performance inden for et specifikt område. Fælles for de rankings, som Handelshøjskolen i København deltager i, er, at de sammenligner business schools – til forskel fra eksempelvis THE universitetsrangliste, som sammenligner universiteter i mere traditionel forstand. Det betyder, at Handelshøjskolen i København som oftest ikke er at finde på de mere traditionelle universitetsranglister, som nogle af de øvrige danske universiteter optræder på, jf. tabel 3.4.3.1 og tabel 3.4.3.2.
| Quac- quarelli Symonds (QS) 2010 Verden |
Times Higher Edu- cation (THE) 2010 Verden |
Times Higher Edu- cation (THE) 2010 Europa |
Academic Ranking of World Universities (ARWU) 2010 Europa |
Leiden Ranking Crown Indicator 2010 Europa (100 største) |
Leiden Ranking Crown Indicator 2010 Europa (250 største) |
Leiden Ranking Crown indicator 2010 Verden (500 største) |
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | 45 | 177 | 70 | 7 | 27 | 39 | 140 |
| Aarhus Universitet | 84 | 167 | 62 | 32 | 29 | 44 | 149 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 141 | 122 | 36 | 57-75 | 36 | 12 | 77 |
| Syddansk Universitet | 298 | 243 | 102 | 124-168 | 41 | 142 | |
| Aalborg Universitet | 451-500 | 338 | 144 | ||||
| Roskilde Universitet | |||||||
| Handelshøjskolen i København | |||||||
| IT-Universitetet |
På uddannelsesområdet deltager Handelshøjskolen i København i Financial Times’ årlige ranking af Masters in Mangement uddannelser, herunder CEMS uddannelsen, samt i den årlige EMBA ranking. På baggrund heraf opstiller Financial Times desuden en European Business School Ranking.
Handelshøjskolen i København’s forskning blev i 2008 ranket i artiklen ”Global Contest in the Production of Business Knowledge”, Long Range Planning no 41, 2008, se tabel 3.4.3.2. Området International Business blev i artiklen ”International Business Research: Trends and School Rankings”, International Business Review (no 15, 2006), ranket som nummer to i verden.
EDUNIVERSAL laver årligt en ranking baseret på skolernes reputation blandt 1.000 dekaner. I 2009 blev Handelshøjskolen i København placeret som nummer 3 i verden efter Harvard Business School og London Business School.
| Rangliste | Institution/Kilde | År | Placering | Geografisk område |
|---|---|---|---|---|
| Masters in Management | Financial Times | 2010 | 22 | Verden |
| EMBA | Financial Times | 2010 | 47 | Verden |
| EMBA | Financial Times | 2010 | 21 | Europa |
| European Business Schools | Financial Times | 2010 | 23 | Europa |
| Full time MBA | Wall Street Journal | 2009 | 12 | Verden |
| Full time MBA | The Economist | 2010 | 98 | Verden |
| Full time MBA | The Economist | 2010 | 35 | Europa |
| CEMS MIM | Financial Times | 2010 | 2 | Europa |
| Business School Research Ranking | UTD Top 100 | 2010 | 94 | Verden |
| Business School Research Rankings | UTD Top 100 | 2010 | 6 | Europa |
| HHK’s Forskning | Long Range Planning | 2008 | 93 | Verden |
| HHK’s Forskning | Long Range Planning | 2008 | 26 | uden for USA |
| HHK’s Forskning | Long Range Planning | 2008 | 11 | Europa |
| International Business | International Business Review | 2006 | 2 | Verden |
| Corporate Social Responsibility | Aspen Institute | 2009-2010 | 63 | Verden |
| Corporate Social Responsibility | Aspen Institute | 2009-2010 | 8 | Europa |
| Reputation generelt | EDUNIVERSAL | 2010 | 3 | Verden |
| Videnspredning via Web | Business School Webometrics | 2009 | 3 | Verden |
| Business School Ranking | QS Top Business Schools in Europe | 2010 | 17 | Europa |
3.4.4 Konklusion
Basismidlerne til forskning til Handelshøjskolen i København er mellem 2005 og 2010 steget med 5 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 31 procent.
I alt har Handelshøjskolen i København fra 2008-2009 haft en stigning i hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 2 procent, hvilket er mindre end stigningen for alle universiteter samlet set på 8 procent. Handelshøjskolen i København oplevede i 2009 en stigning i midler fra danske offentlige og private kilder.
Handelshøjskolen i København finder, at universitetets udfordringer vedrørende tiltrækning af eksterne midler delvist kan tilskrives universitetets ifølge dets opfattelse relativt få basismidler til forskning, jf. tabel 3.4.1.1., da medfinansiering – og dermed anvendelse af basismidler – typisk er en præmis for at tiltrække nye eksterne bevillinger.
Handelshøjskolen i København bemærker, at universitetet i fremtiden vil have øget fokus på at hjemtage eksterne midler fra både offentlige og private kilder. Dette vil blandt andet ske ved at centralisere forskningssupport, både pre- og postaward, og der vil medio 2011 blive oprettet et ”Office for external affairs”, som vil sætte fokus på hjemtagning af private midler fra virksomheder.
Ved 26 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Handelshøjskolen i København i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne.
Handelshøjskolen i København er ikke at finde på de mere traditionelle universitetsranglister, som nogle af de øvrige danske universiteter optræder på, men på uddannelsesområdet deltager Handelshøjskolen i København i Financial Times’ årlige ranking af Masters in Mangement uddannelser, herunder CEMS uddannelsen, samt i den årlige EMBA ranking. På baggrund heraf opstiller Financial Times desuden en European Business School Ranking.
3.5 Videnspredning
3.5.1 Åben uddannelse og deltidsuddannelse
Handelshøjskolen i Københavns aktiviteter inden for åben- og deltidsuddannelse bestod i 2009 af 6.937 betalende studerende, 1.557 årselever 1 og 1.196 færdiguddannede med en afsluttet master- eller diplomuddannelse, jf. tabel 3.5.1.1. Danske Universiteter har ikke opgjort antallet af betalende studerende for 2009, så det har ikke været muligt at beskrive udviklingen for denne indikator for universitetssektoren som helhed.
Handelshøjskolen i København har oplevet en kraftig stigning i antallet af betalende studerende fra 2005 til 2009. I perioden 2005-2009 har Handelshøjskolen i København oplevet et lille fald på syv procent i antallet af årselever, som er lidt mere, end det fald sektoren som helhed har haft på fem procent i perioden.
Handelshøjskolen i København har fra 2005-2009 ligeledes oplevet en kraftig stigning på 69 procent i antallet af studerende, der har færdiggjort en master- eller diplomuddannelse, som er mere end stigningen i sektoren på 31 procent i samme periode som helhed har oplevet, jf. tabel 3.5.1.1.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | Udv. 2005- 2009 |
||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Handelshøjskolen i København | Antal betalende studerende | 3.223 | 4.812 | 5.279 | 6.189 | 6.937 | 115 |
| Antal årselever | 1.672 | 1.565 | 1.523 | 1.456 | 1.557 | -7 | |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) | 706 | 745 | 754 | 626 | 1.196 | 69 | |
| Alle Universiteter | |||||||
| Antal betalende studerende | 18.276 | 21.048 | 22.420 | 23.724 | - | - | |
| Antal årsstuderende | 6339 | 5629 | 6022 | 5715 | 6051 | -5 | |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) |
2426 | 2420 | 2.501 | 2.690 | 3171 | 31 | |
Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab – tabel F.6.1.-F.6.3. ”Betalende studerende” for 2009 stammer fra Handelshøjskolen i Københavns årsrapport, da nøgletallet er udgået af Danske Universiteters statistiske beredskab.
På deltidsuddannelserne bruges begrebet årselever i steder for studenterårsværk (STÅ). Årsagen er en forskel i måden tallet opgøres på. Årselever er betalende studerende vægtet efter omfang af uddannelsen
Handelshøjskolen i København bemærker, at væksten i åben- og deltidsuddannelse, herunder i antallet af færdiguddannede, især skyldes vækst på universitetets fleksible masteruddannelser, hvor deltagerne kan tage et modul af gangen, f.eks. skat og public governance. Især deltagerantallet på Master of Public Governance er steget betydeligt, hvilket universitetet vurderer formentlig delvist skyldes et relativt stort offentligt tilskud til deltagerne. Handelshøjskolen i København forventer ikke fortsat vækst i universitetets åben- og deltidsuddannelse generelt, da markedet vurderes at være presset, og det offentlige tilskud til Master of Public Governance kan tænkes at bortfalde. Universitetet forventer dog en vækst på HD-uddannelserne.
Handelshøjskolen i København havde på åben- og deltidsuddannelser i 2009 en andel på 25,7 procent af universiteternes samlede antal årselever og 37,7 procent af de færdiguddannede på hele uddannelser, jf. tabel 3.5.1.2.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Antal betalende studerende | 17,6 | 22,9 | 23,5 | 26,1 | - |
| Antal årselever | 26,4 | 27,8 | 25,3 | 25,5 | 25,7 |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) | 29,1 | 30,8 | 30,1 | 23,3 | 37,7 |
Handelshøjskolen i Københavns andel af de danske universiteters samlede deltidsuddannelsesaktiviteter målt ved deltagerbetalingen var i 2009 på 35 procent, hvilket er et fald på ca. 2 procentpoint i forhold til 2005, jf. tabel 3.5.1.3. Universitetets samlede deltagerbetaling er dog steget markant med 50 procent fra 2005 til 2009 fra 80,1 mio. kr. i 2005 til 120,2 mio. kr. i 2009.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Handelshøj skolen i København | ||||||
| Deltagerbetaling, 1.000 kr. | 80.081 | 88.609 | 99.473 | 105.759 | 120.219 | |
| Deltagerbetaling, universitets andel af danske universiteters samlede deltagerbetaling, procent | 37 | 36 | 33 | 34 | 35 | |
| Alle universiteter | ||||||
| Deltagerbetaling, 1.000 kr. | 215.822 | 248.910 | 300.819 | 309.747 | 341.029 | |
Kilde: Danske Universiteters Statistike beredskab – tabel A.1.2.B.
Handelshøjskolen i København har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet en række mål for efter- og videreuddannelse. Målene vedrører antallet af årselever, antallet af betalende personer, deltagerbetaling på executive master og diplom, antal kurser udbudt og antal udbudte kursusdage. Handelshøjskolen i København har stort set opfyldt målene, hvor målene i 2009 for ’deltagerbetaling executive master’ på 56,7 mio. kr, ’antal kurser udbudt’ på 64 kurser og ’antal kursusdage’ på 288 dage dog ikke blev opfyldt, jf. tabellerne 3.5.1.4-3.5.1.6.
| 2008 | 2009 | 2010 | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal årselever | Antal betalende deltagere | Antal årselever | Antal betalende deltagere | Antal årselever | Antal betalende deltagere | |
| Mål | 1340 | 6100 | 1340 | 6200 | 1400 | 6500 |
| Resultat | 1456 | 6189 | 1557 | 6937 | 1.615 | 7.887 |
| 2008 | 2009 | 2010 | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Executive Master | Diplom | Executive Master | Diplom | Executive Master | Diplom | |
| Mål | 46,7 | 42,7 | 56,7 | 44,6 | 59,2 | 47,8 |
| Resultat | 49,7 | 55,2 | 50,8 | 63,2 | 55, 5 | 69,2 |
| 2008 | 2009 | 2010 | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal kurser udbudt | Antal kursusdage | Antal kurser udbudt | Antal kursusdage | Antal kurser udbudt | Antal kursusdage | |
| Mål | 53 | 251 | 64 | 288 | 75 | 325 |
| Resultat | 58 | 278 | 49 | 244 | 62 | 262 |
3.5.2 Samarbejde med omverdenen
Handelshøjskolen i København har fastsat mål i universitetets udviklingskontrakt for 2008-2010 vedrørende deltagelse i den offentlige debat. Det drejer sig om målene antal besøg på experts@CBS, antal presseklip, der citerer forskere, ledere og studerende fra Handelshøjskolen i København som eksperter, antal artikler i kategorien ”Andet/formidlingsartikler” i CBS Research samt antal formidlingsarrangementer.
Handelshøjskolen i København nåede ikke målene ”Antal besøg på Experts@CBS” i 2009 og ”formidlingsarrangementer” i 2008 og 2009. Handelshøjskolen i København har oplevet en markant stigning fra 2009 til 2010 i antallet af besøg på Experts@CBS, men når ikke helt målet for 2010. Universitetet fornyer i 2010 sin hjemmeside, og der arbejdes blandt andet på en mere tilgængelig og overskuelig Experts@CBS. Handelshøjskolen i København oplyser endvidere, at universitetet nåede sit mål for antal presseklip i 2010.
Universitetet oplyser, at det har øget antallet af artikler i kategorien ”andet/formidlingsartikler” fra 2009-2010, og at universitetet opfylder målet for antal formidlingsarrangementer i 2010.
| 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|
| Antal besøg på Experts@CBS | ||||
| Mål | 86.493 | 103.246 | 120.000 | |
| Resultat | 73.766 | 109.926 | ||
| Antal kursusdage | ||||
| Mål | 5.714 | 6.157 | 6.600 | |
| Resultat | 8.552 | 8.575 | 6.615 |
| 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|
| Antal artikler | ||||
| Mål | 1.063 | 1.132 | 1.200 | |
| Resultat | 1.904 | 2.221 | 2.871 | |
| Formidlingsarrangementer | ||||
| Mål | 244 | 260 | 275 | |
| Resultat | 201 | 259 | 286 |
Inden for kommercialisering er det tydeligt, at Handelshøjskolen i København udelukkende driver forskning inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Derfor er Handelshøjskolen i København ikke med i Forsknings- og Innovationsstyrelsens årlige kommercialiseringsstatistik, der omfatter patentaktive forskningsinstitutioner.
Handelshøjskolen i København oplyste ved sidste møderunde, at der på Handelshøjskolen i Københavns forskningsområder sker en kommerciel udnyttelse af forskningsresultater, men at denne udnyttelse ofte har karakter af uformelle samarbejder og netværk. Handelshøjskolen i København oplyste, at universitetet opprioriterede indsatsen på dette område ved at synliggøre og styrke den kommercielle udnyttelse af forskningen. Handelshøjskolen i København havde igangsat et internt arbejde omkring sponsorater/donationer, hvori der blandt andet indgik en vurdering af mulighederne for at øge indtægterne fra kommercialisering.
Handelshøjskolen i København deltog desuden i arbejdsgrupper og tænketanke i DEA-regi, f.eks. Human Research Hub initiativet, der skulle bringe humanistisk forskning og erhvervslivet tættere sammen. Handelshøjskolen i København planlagde en fornyelse og styrkelse af Corporate Partnership-programmet, som har til formål at udvikle tætte relationer til erhvervslivet og offentlige partnere. I den forbindelse så universitetet også på mulighederne for at styrke kommercialiseringen af Handelshøjskolen i Københavns videnprodukter.
Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet siden sidste møde har iværksat en række initiativer for at styrke den kommercielle interesse for og udnyttelse af forskningen, hvilket også er en målsætning, der med vægt indgår i universitetets strategi. Initiativerne sigter på at identificere erhvervslivets behov for universitetets viden, udvikle platforme og netværk for kontakter og videnoverførsel samt facilitere konkrete samarbejdsprojekter
Endvidere har Handelshøjskolen i København lanceret et nyt partnerskabskoncept, som sigter mod et bredt netværk af store og mellemstore virksomheder med henblik på at sikre videnoverførsel og knytte disse virksomheder tættere til universitetet.
Handelshøjskolen i København har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 sat mål for samarbejdet med omverdenen. Der er konkret sat mål for antallet af indskrevne/tildelte grader til erhvervsfinansierede ph.d. og DBA (Doctor of Business Administration), antallet af studerende på internship i virksomheder og organisationer, antal alumni tilmeldte til Alumni Forum og bestyrelsesposter i virksomheder, som indehaves af faste forskere ved Handelshøjskolen i København.
Handelshøjskolen i København nåede i 2009 ikke målene for erhvervsfinansierede ph.d. og DBA (Doctor of Business Administration) (Indskrevne/ Grader) og antal internship, men universitetet nåede målene for de øvrige indikatorer, jf. tabellerne 3.5.2.3-3.5.2.4.
Handelshøjskolen i København oplyser, at fastsættelsen af måltallene vedr. erhvervsfinansierede ph.d. og DBA for 2008 og frem var baseret på en positiv erfaring med DBA-programmet i 2005 og især 2006. Efterfølgende har tilgangen været minimal, og DBA-programmet er nu lukket.
| 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|
| Erhvervsfinansierede ph.d. og DBA (Indskrevne/Grader) | ||||
| Mål | 60/6 | 66/6 | 69/7 | |
| Resultat | 64/7 | 59/6 | 56/14 | |
| Internship | ||||
| Mål | 312 | 390 | 468 | |
| Resultat | 312 | 352 | - |
| 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|
| Alumni | ||||
| Mål | 4.973 | 5.236 | 5.500 | |
| Resultat | 5.183 | 4.873 | 5.022 | |
| Bestyrelsesposter | ||||
| Mål | 65 | 65 | 65 | |
| Resultat | 115 | 134 | 137 |
Handelshøjskolen i København har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for samarbejdet med professionshøjskolerne. Det er Handelshøjskolen i Københavns mål at indgå tre samarbejdsaftaler med tre københavnske CVU ́er. I 2009 havde universitetet to aftaler, hvilket Handelshøjskolen i København oplyser skyldes, at CVU’erne er fusioneret til professionshøjskoler, hvor universitetet har samarbejdsaftaler med både Metropol og UCC, jf. tabel 3.5.2.5.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | Gennemført tre samarbejdsaftaler med tre københavnske CVU’er | ||
| Resultat | To samarbejdsaftaler | To samarbejdsaftaler | - |
3.5.3 Konklusion
Handelshøjskolen i København har i perioden 2005-2009 haft en kraftig stigning på 115 procent i antallet af betalende studerende og ligeledes en stigning på 69 procent i antallet af færdiguddannede på hele uddannelser, mens universitetet har oplevet et lille fald på syv procent i antallet af årselever. Til sammenligning har alle universiteterne som helhed i samme periode oplevet en stigning på 31 procent i antallet af færdiguddannede på hele uddannelser og et fald i antal årselever på fem procent.
Handelshøjskolen i Københavns andel af sektorens samlede deltagerbetaling ved deltidsuddannelser er faldet fra 37 procent i 2005 til 35 procent i 2009. Universitetets samlede deltagerbetaling steg dog i samme periode med 50 procent fra 80,8 mio. kr. i 2005 til 120,2 mio. kr. i 2009.
Handelshøjskolen i København har i 2008 og 2009 stort set opfyldt sine mål i udviklingskontrakten for 2008-2010 vedrørende efter- og videreuddannelsesaktiviteter.
Handelshøjskolen i København har ligeledes opnået næsten alle mål for deltagelse i den offentlige debat og næsten alle mål for samarbejde med omverdenen.
Handelshøjskolen i København havde som mål at indgå tre samarbejdsaftaler med CVU’er i København. I 2009 havde universitetet indgået to samarbejdsaftaler, hvilket imidlertid skyldes, at CVU’erne er fusioneret til professionshøjskoler, hvor universitetet har samarbejdsaftaler med både Metropol og UCC.
3.6 Fysiske rammer
3.6.1 Bygningsmasse
Handelshøjskolen i København står udenfor SEA-ordningen, idet Handelshøjskolen i København ejede sine bygninger før SEA-ordningens indførelse. Handelshøjskolen i Københavns bygninger er hovedsageligt lokaliseret ved de 4 tyngdepunkter på henholdsvis Solbjerg Plads, Dalgas Have, Kilen og Porcelænshaven.
Handelshøjskolen i København ejer bl.a. hovedbygningen på Solbjerg Plads på 34.000 m2, Kilen på 10.000 m2, som blev indviet i 2006, bygningen på Howitzvej 11-13 på 2.700 m2, bygningen på Howitzvej 60, som udgør ca. 2.700 m2 samt villaerne på Steen Blichers Vej 22 og Porcelænshaven 7, som Handelshøjskolen i København købte 1. januar 2009.
Jeudan A/S ejer bygningen i Dalgas Have, mens de lejede bygninger i Porcelænshaven er ejet af Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse (FUHU).
Handelshøjskolen i Københavns bruttoareal udgør ca. 110.000 m2. Handelshøjskolen i København er meget opmærksom på at kunne tilbyde gode faciliteter til de studerende og ansatte og er derfor meget innovativ indenfor bygningsområdet.
Handelshøjskolen i København planlægger inden for en tidsramme på 10-15 år at erhverve:
- Porcelænshaven nr. 16 og nr. 24
- Porcelænshaven nr. 18 og nr. 20
- Porcelænshaven nr. 26
Den forventede samlede købspris for bygningerne er 466 mio. kr. Handelshøjskolen i København ønsker at erhverve ejendommene af økonomiske årsager, da det på sigt vil være billigere for Handelshøjskolen i København at eje ejendommene end at leje disse.
3.6.2 Status på nybyggeri
Pt. har Handelshøjskolen i København ikke igangsat nybyggerier. Handelshøjskolen i København har allerede på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt med lokaler til at kunne dække behovet for undervisnings- og studiefaciliteter. Dette sammenholdt med en forventet stigning i Handelshøjskolen i Københavns aktiviteter gør, at Handelshøjskolen i København forventer at måtte udvide campus.
Handelshøjskolen i København overvejer at opføre nybyggerier inden for den nærmeste fremtid. Handelshøjskolen i København ønsker, at kommende nybyggerier skal være multifunktionelle bygninger, som kan anvendes til både undervisning, forskning og studenteraktiviteter.
3.6.3 Energi
Handelshøjskolen i København har iværksat en række energisparetiltag, som følge af universitetets initiativ ”Grønt Campus”. Energisparetiltagene har i 2009 og 2010 betydet en besparelse på 2,8 mio. kr. Denne besparelse er fremkommet på baggrund af en investering på 1,2 mio. kr. Herudover har energisparetiltagene haft en gavnlig miljøeffekt, da Handelshøjskolen i København har udledt mindre CO2. Der foreligger ikke pt. beregninger på CO2-reduktionen.
I 2011 vil Handelshøjskolen i København danne et ambassadørkorps, bestående af studerende og medarbejdere, for at initiere en ekstra klimaindsats. Derudover planlægger Handelshøjskolen i København at ansætte 50 studerende i et ”Grønt team”, som skal gå forrest i kampen for at nå Handelshøjskolen i Københavns klimamål, der er en reduktion af CO2-udslippet med 40 procent inden 2020, og at universitetet bliver CO2-neutral i 2030. Ansættelsen af ”Det grønne team” realiseres via en bevilling på 390.000 kr. fra Scandic Substainability Fund.
Endelig vil Handelshøjskolen i København oprette et nyt valgfag indenfor CO2- regnskaber. Handelshøjskolen i København samarbejder i øjeblikket med Danmarks Tekniske Universitet omkring oprettelsen af dette valgfag, som er inspireret af et lignende initiativ på Harvard University.
3.6.4 Konklusion
Handelshøjskolen i København står overfor en vækst i bygningsmassen, der aktuelt og i de kommende år resulterer i et stigende lokalebehov.
Handelshøjskolen i København er i færd med at udarbejde en samlet plan for campusudvikling. Denne plan skal herefter forelægges bestyrelsen. Udviklingen af campus vil skulle tilgodese undervisnings- og forskningsaktiviteter, samt rumme plads til studentersociale formål. Handelshøjskolen i København arbejder på, at alle udvidelser af Handelshøjskolen i Københavns Campus finansieres via eksterne midler.
Handelshøjskolen i København fremlagde i april 2011 et oplæg til bestyrelsen vedrørende køb af byggeret på arealer grænsende op til Handelshøjskolen i Københavns Campus. Der er primært tale om arealer omkring Fasanvej Metrostation ved Solbjerg Campus. De indledende projekter og planlægning forventes at finde sted i 2011-12, bl.a. ved afholdelse af arkitektkonkurrence.