4. Internationalisering af uddannelserne

Danske universiteter samarbejder i dag med udenlandske universiteter om uddannelse og forskning. Universiteterne indgår aftaler om udveksling af studerende og samarbejder med udenlandske universiteter om uddannelsesforløb. Universiteterne har som led i debatten om regelforenkling givet udtryk for, at de gældende regler på området ikke virker efter hensigten, at reglerne er uoverskuelige og hæmmer internationaliseringen samt danske studerendes muligheder for at læse i udlandet.

For yderligere at forbedre rammerne for internationalt samarbejde ændrede Folketinget i juli 2010 universitetsloven. Universiteterne kan nu også udbyde hele uddannelser eller dele af danske uddannelser som udlagt undervisning i udlandet. Endvidere er mulighederne for dansk deltagelse i Erasmus Mundus-kandidat- uddannelser forbedret, idet danske studerende kan få udlandsstipendium til ophold i udlandet, og der ikke stilles krav om gensidig udveksling.

Forligspartierne bag universitetsloven aftalte i forbindelse med lovændringen, at der skulle foretages en samlet vurdering af de forskellige typer af internationale uddannelsessamarbejder, som danske universiteter kan indgå i. Som opfølgning herpå har Videnskabsministeren den 10. februar 2011 fremsat et lovforslag om ændring af universitetsloven, som forenkler og ensretter reglerne om internationale uddannelsessamarbejder. Forslaget blev vedtaget af Folketinget den 19. maj 2011.

I det følgende fokuseres på Handelshøjskolen i Københavns aktuelle arbejde med at internationalisere universitetets uddannelser inden for de gældende rammer, herunder universitetets indsats for at alle dimittender opnår globale kompetencer.

4.1 Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold

I studieåret 2009/2010 tog 1.083 studerende fra Handelshøjskolen i København på udveksling i udlandet. Dette er en stigning i forhold til de foregående studieår, hvor tallene var henholdsvis 920 og 983 studerende. Handelshøjskolen i Københavns andel af universitetssektorens samlede antal udgående studerende udgør mellem 25-27 procent i perioden 2008-2010, jf. tabel 4.1.1.

Tabel 4.1.1: Udvekslingsstuderende fra danske universiteter, der tager på udveksling i udlandet i perioden 2008-2010 opdelt på universitet, antal og procent
Udgående 2007/2008 Udgående 2008/2009 Udgående 2009/2010
Antal Procent Antal Procent Antal Procent
Københavns Universitet 984 27 1040 27 1.139 29
Aarhus Universitet 780 21 778 20 756 19
Syddansk Universitet 296 8 265 7 298 8
Roskilde Universitet 171 5 234 6 155 4
Aalborg Universitet 353 10 323 8 314 8
Handelshøjskolen i København 920 25 983 26 1.083 27
Danmarks Tekniske Universitet 191 5 201 5 210 5
IT-Universitetet 5 0 6 0 3 0
I alt 3.700 100 3.830 100 3.958 100
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen.
Anm: Tabellen viser antal udvekslingsstuderende, der udløser internationaliseringstilskud fra VTU. UVM-studerende på internationale studieophold samt studerende på udlandsstipendieordningen medtages ikke. Tallene er opgjort på studieår.

Samtidig med stigningen i udgående udvekslingsstuderende er der sket en stigning i antallet af indgående udvekslingsstuderende fra 1.029 i 2009 til 1.060 i 2010. Handelshøjskolen i Københavns andel af universitetssektorens samlede antal indgående studerende udgør mellem 19-21 procent i perioden 2008-2010, jf. tabel 4.1.2.

Tabel 4.1.2: Internationale udvekslingsstuderende, der tager på udveksling på danske universiteter i perioden 2008-2010 opdelt på universitet, antal og procent
Indgående 2007/2008 Indgående 2008/2009 Indgående 2009/2010
Antal Procent Antal Procent Antal Procent
Københavns Universitet 1.471 29 1690 33 1.795 31
Aarhus Universitet 950 19 990 19 1.206 21
Syddansk Universitet 304 6 260 5 305 5
Roskilde Universitet 182 4 207 4 217 4
Aalborg Universitet 500 10 464 9 528 9
Handelshøjskolen i København 1036 21 1029 20 1.060 19
Danmarks Tekniske Universitet 584 12 502 10 626 11
IT-Universitetet 10 0 10 0 8 0
I alt 5.037 100 5.152 100 5.745 100
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen
Anm: Tabellen viser antal udvekslingsstuderende, der udløser internationaliseringstilskud fra Videnskabsministeriet. UVM-studerende på internationale studieophold samt studerende på udlandsstipendieordningen medtages ikke.

Jf. tabel 4.1.1 og 4.1.2 havde Handelshøjskolen i København i 2010 1.083 udgående udvekslingsstuderende og 1.060 indgående udvekslingsstuderende. Dermed havde Handelshøjskolen i København flere udgående udvekslingsstuderende end indgående udvekslingsstuderende. Hermed har Handelshøjskolen i København opfyldt kravet til balance.

Handelshøjskolen i København har opfyldt kravet til balance i udvekslingen ved at øge antallet af udgående udvekslingsstuderende gennem følgende initiativer:

Handelshøjskolen i København har følgende internationale samarbejder omkring udveksling, i alt ca. 330 partneraftaler, herunder:

Handelshøjskolen i København vil gå fra en bred vifte af lette samarbejdsaftaler til nogle få tætte strategiske samarbejder. Handelshøjskolen i København har oplyst, at universitetet er ved at lave et løbende review af udvekslingsaftaler. Handelshøjskolen i København har reduceret antallet af aftaler fra ca. 400 til ca. 330. I forhold til indgående studerende har Handelshøjskolen i København taget følgende initiativer:

Handelshøjskolen i København har ikke ledig kapacitet, som gør det attraktivt at ”fylde op” på ledige pladser med udenlandske studerende.

Handelshøjskolen i København har i udviklingskontrakten for 2008-2010 opstillet mål for udviklingen i antallet af indrejsende på hele uddannelser og egne studerende på udlandsophold. Målet for indrejsende studerende er en stigning på 33 studerende fra 2008 til 2010, og målet for udrejsende studerende er i den tilsvarende periode en stigning på 219 studerende. Målene for indrejsende studerende er dog i hele perioden højere end målene for udrejsende studerende. Målene tilstræber således ikke i sig selv balance mellem antallet af ind- og udrejsende studerende.

Handelshøjskolen i København har i 2008 og 2009 overopfyldt målet for både antallet af indrejsende studerende og antallet af udrejsende studerende, jf. tabel 4.1.3. Opgørelsesmetoden og definitionerne er forskellig i universitetets årsrapport og i ovenstående opgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Tabel 4.1.3: Handelshøjskolen i Københavns mål for ind- og udrejsende studerende 2008-2010, antal personer
2008 2009 2010
Indrejsende studerende
Mål 1.017 1.159 1300
Resultat 1.036 1.029
Udrejsende studerende
Mål 881 990 1.100
Resultat 920 1.000 -
Kilde: Handelshøjskolen i Københavns udviklingskontrakt for 2008-2010 og Handelshøjskolen i Københavns årsrapport 2008 og 2009

Måltal for indgående og udgående studerende i den eksisterende udviklingskontakt for 2008-2010 var sat således, at der ikke blev sigtet mod balance, skønt en balance blev realiseret i praksis. I udviklingskontrakten for 2011 er der balance mellem målene (1.100 indgående og udgående studerende).

4.2 Internationale studerende på en hel uddannelse

I 2009 var der på Handelshøjskolen i København 1.419 internationale studerende på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse. Det er en stigning siden 2007, hvor der var 1.035. Omkring 11 procent af de studerende, der læser en bachelor- eller kandidatuddannelse på Handelshøjskolen i København, er internationale studerende. På universiteterne samlet set er det 7,6 procent, hvilket således er noget lavere end på Handelshøjskolen i København, jf. tabel 4.2.1.

Tabel 4.2.1: Internationale bachelor- og kandidatstuderende på hel uddannelse på Handelshøjskolen i København, antal og pct.
2007 2008 2009
antal pct. af alle studerende antal pct. af alle studerende antal pct. af alle studerende
Handels-
højskolen i København
Humaniora 30 1,2 38 1,6 37 1,8
Naturvidenskab - - - - - -
Samfundsvidenskab 1.005 9,8 1.163 10,9 1.382 12,5
Sundhedsvidenskab - - 5 - - - -
Teknisk videnskab - - 5 - - - -
I alt 1.035 8,2 1.201 9,2 1.419 10,9
Alle univers-
iteter
Humaniora 974 2,6 1.160 3,2 1.342 3,7
Naturvidenskab 1.127 6,9 1.216 7,4 1.275 7,5
Samfundsvidenskab 2.786 7,0 2.973 7,3 3.568 8,5
Sundhedsvidenskab 1.368 13,5 1.382 13,4 1.428 13,6
Teknisk videnskab 916 12,0 901 11,8 1.036 12,8
I alt 7.171 6,5 7.632 6,8 8.649 7,6

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Ovenstående opgørelse, jf. tabel 4.2.1, viser internationale studerende, som er kommet til Danmark med det formål at studere. Derfor tælles studerende, der har boet i Danmark i lang tid - og som blot har et andet statsborgerskab end dansk – ikke med (jf. OECD's definition). Handelshøjskolen i København kan ikke genskabe tallene, da universitetet ikke har adgang til oplysningerne. Universitetet opgør i stedet studerende med et andet statsborgerskab end dansk, hvilket ikke er sammenligneligt med ovenstående tabel.

Faktaboks: Ændret opgørelsesmetode over internationale studerende på en hel uddannelse

I samarbejde med Danmarks Statistik har Universitets- og Bygningsstyrelsen ændret opgørelsesmetoden til at beregne internationale studerende på en hel uddannelse. I opgørelsen indgår nu studerende, der ikke har en ungdomsuddannelse fra Danmark, og som er kommet til Danmark senest ét år inden uddannelsen er påbegyndt. Alene studerende, der ikke er danske statsborgere, tælles med som internationale studerende. Internationale studerende er altså kun en delmængde af antallet af studerende med ikke-dansk statsborgerskab. Blandt andet fordi personer med invalide cpr-numre ikke er talt med som internationale studerende i tidligere opgørelser, er antallet af internationale studerende højere med den nye opgørelsesmetode.

Til forskel fra tidligere opgørelser, medtager den nye opgørelsesmetode personer, som ikke har et validt cpr-nummer, som internationale studerende. Nærmere undersøgelser af disse har påvist, at disse er internationale studerende.

Optaget af internationale studerende, og som konsekvens heraf antallet af internationale studerende, er overestimeret i det nyeste år (2009). Det skyldes, at en del af de internationale studerende, der bliver indskrevet på universiteterne, aldrig kommer i gang med studiet. Disse kan først fjernes fra registrene året efter.

4.3 Handelshøjskolen i Københavns internationaliseringsarbejde

Handelshøjskolen i Københavns internationale samarbejder er beskrevet her:

Internationale samarbejder omkring studier:

Nye internationale samarbejder på vej:

Internationale samarbejder om udveksling, i alt ca. 330 partneraftaler, herunder

Internationale samarbejder, som anvendes i internationaliseringsarbejdet:

Handelshøjskolen i København oplyste ved sidste rundes tilsynsmøde, at Handelshøjskolen i København har et anerkendt brand, der bidrager til fortsat vækst i antallet af gode internationale partnere. Det resulterer i øget søgning fra dygtige udenlandske studerende og forskere. Handelshøjskolen i København har volumen og anerkendt kvalitet til fortsat at stå stærkt i universitetslandskabet som et selvstændigt universitet, både nationalt og internationalt.

4.3.1 Best practice eksempler på internationaliseringsarbejde

Handelshøjskolen i København har med sin nye strategi ambitioner om at styrke sin internationale position inden for forskning og uddannelse. Et tema i Handelshøjskolen i Københavns nye strategi er udvidelsen af Handelshøjskolen i Københavns globale engagement. Heri ligger blandt andet, at Handelshøjskolen i København vil prioritere forskellige regioner i verden og udvikle stærkere, udvalgte partnerskaber i overensstemmelse med de strategiske mål.

Handelshøjskolen i Københavns nye strategi skal påvirke internationaliseringsarbejdet i retning af:

4.4 Konklusion

Handelshøjskolen i København har siden 2008 oplevet en stigning i både antallet af indgående og udgående udvekslingsstuderende. Handelshøjskolen i København havde i 2010 lidt flere udgående udvekslingsstuderende end indgående udvekslingsstuderende, og dermed har Handelshøjskolen i København opfyldt kravet til balance.

Handelshøjskolen i København har opnået balance ved gennem sit Internationale Kontor at arbejde på at gøre organiseringen af udlandsophold så let som muligt, blandt andet gennem en informationsindsats, individuel vejledning samt gennemførsel af sprogtests på Handelshøjskolen i København. Handelshøjskolen i København har gjort plads til udlandsophold i planlægningen af studieprogrammer og har et bredt udbud af partnere og studieprogrammer i udlandet. Handelshøjskolen i København kan tilbyde alle studerende, som vil på udveksling, en relevant udvekslingsplads.

Handelshøjskolen i Københavns har en række internationale samarbejder omkring studier, herunder CEMS, GLOBE samt Double degree programs.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Handelshøjskolen i København har balance i udvekslingen. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at universitetets fortsatte kvalificerede arbejde med internationale samarbejder om studier vil bidrage til en fortsat kvalificering af Handelshøjskolen i Københavns omfattende internationaliseringsarbejde.

Fodnoter:

Fodnote2: http://www.norek.net/wp/ tilbage til teksten

Fodnote3: http://www.cbs.dk/Uddannelser/Kandidat/Kandidatuddannelser/CEMS-Master-s-in- International-Management tilbage til teksten

Fodnote4: http://www.cbs.dk/en/Uddannelser/Bachelor/Bacheloruddannelser/BSc-in-International-Business/Menu/The-Globe-programme/GLOBE/%28language%29/dan-DK tilbage til teksten

Fodnote5: http://www.efmd.org/ tilbage til teksten

Fodnote6: http://www.aacsb.edu/ tilbage til teksten

Fodnote7: http://www.mbaworld.com/ tilbage til teksten

Denne side er kapitel 4 af 12 til publikationen; "Rapport om Handelshojskolen i Kobenhavn - 8. marts 2011".


© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2010.
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.