5. Fremtidigt optag og uddannelser, der matcher samfundets behov - Rapport om Handelshojskolen i Kobenhavn

5. Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov

Det er regeringens målsætning, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. Søgning, optag og fastholdelse er centrale parametre i forhold til at opnå denne målsætning. Gennemførsel, studieeffektivitet mv. kan også være relevante parametre. De er derfor beskrevet i afsnit 3.3 om uddannelse ovenfor.

Optaget på videregående uddannelser sommeren 2010 var det højeste nogensinde. Der var samtidig fortsat mange afviste ansøgere, hvilket har ført til en offentlig debat om flere studiepladser. Videnskabsministeren har indledt en dialog med universiteterne om det fremtidige optag, så 50 procent målsætningen kan blive realiseret.

Regeringens vækstdagsorden har samtidig sat fokus på, at stærke uddannelser skal drive væksten i samfundet. Stærke uddannelser skal sikre, at dimittenderne har et højt kompetenceniveau, der matcher virksomhedernes efterspørgsel, ligesom de skal sikre det størst mulige afkast af de offentlige investeringer i uddannelse. Det peger samlet på et større behov for at undersøge, om der er match mellem uddannelsesudbuddet og arbejdsmarkedets behov.

5.1 Studieaktivitet

5.1.1 Søgning og optag

I 2010 var antallet af 1. prioritetsansøgere på Handelshøjskolen 4.081. Det er ca. 4 procent mindre end året før. For universiteterne samlet set var antallet 1. prioritetsansøgere rekord højt. Antallet af personer, der blev tilbudt optag på Handelshøjskolen i København, var 2.393. Det er højere end i 2008 og 2009, men lavere end i 2007. For universiteterne samlet set var antallet, der blev tilbudt optag i 2010 rekord højt, jf. tabel 5.1.1.2. I 2009 lå antallet af 1. prioritetsansøgere til Handelshøjskolen i København over den gennemsnitlige stigning for universiteterne i forhold til 2007 for universiteterne samlet set, mens Handelshøjskolen i København i 2010 lå under den gennemsnitlige stigning i forhold til 2007 for universiteterne samlet set.

Tabel 5.1.1.1: 1. prioritetsansøgninger gennem KOT til universitetsuddannelser, 2007-2010, antal
Handelshøjskolen i København
		2007	2008	2009	2010
	Humaniora	706	736	904	809
	Naturvidenskab	0	0	0	0
	Samfundsvidenskab	3006	2972	3361	3272
	Sundhedsvidenskab	0	0	0	0
	Teknisk videnskab	0	0	0	0
	Teologi	0	0	0	0
	I alt	3.712	3.708	4.265	4.081
	Indeks	100	100	115	110

	Videregående uddannelser på Handelshøjskolen i København, der ikke erunder VTU	-	-	-	-
Alle universiteter
	Humaniora	7.654	6.296	7.876	8.823
	Naturvidenskab	3.422	2.934	3.519	4.174
	Samfundsvidenskab	10.397	9.168	11.902	12.631
	Sundhedsvidenskab	4.072	2707	4.285	4.786
	Teknisk videnskab	1.627	1.667	1.792	1.983
	Teologi	123	102	133	128
	I alt	27.295	22.874	29.507	32.525
	Indeks	100	84	108	119

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Tallene er opgjort pr. 5. juli det pågældende år.

Tabel 5.1.1.2: Tilbudt optag på universitetsuddannelser den 30. juli gennem KOT, 2007-2010, antal
Handelshøjskolen i København
		2007	2008	2009	2010
	Humaniora	663	549	454	429
	Naturvidenskab	0	0	0	0
	Samfundsvidenskab	1.785	1.697	1.683	1.864
	Sundhedsvidenskab	0	0	0	0
	Teknisk videnskab	0	0	0	0
	Teologi	0	0	0	0
	I alt	2.448	2.246	2.137	2.393
	Indeks	100	92	87	98

		-	-	-	-
Alle universiteter
	Humaniora	6.370	5.242	5.963	6.645
	Naturvidenskab	3.096	2.547	3.100	3.652
	Samfundsvidenskab	7.785	6.952	7.544	8.607
	Sundhedsvidenskab	1.748	1.666	1.960	2.113
	Teknisk videnskab	1.504	1.589	1.662	1.863
	Teologi	146	97	147	150
	I alt	20.649	18.093	20.376	23.030
	Indeks	100	83	99	112

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Anm: Opgørelsen er lavet eksklusiv standby.

Hvert år er der en gruppe studerende, der har søgt en bacheloruddannelse, som ikke bliver optaget. Denne gruppe kan opdeles i to. Den ene gruppe består af ansøgere, som af forskellige årsager ikke opfylder adgangskravene for optagelse. Den anden gruppe er ansøgere, som opfylder adgangskravene, men som afvises på grund af stor søgning til de pågældende uddannelser og dermed høje adgangskvotienter. Handelshøjskolen i København afviste i 2010 561 kvalificerede ansøgere, hvilket er 46 procent færre end i 2009. Det samlede antal afviste kvalificerede ansøgere på alle universiteterne faldt i samme periode med 4 procent, svarende til 175 personer. Fordelt på hovedområde findes den største gruppe af afviste kvalificerede ansøgere til Handelshøjskolen i København på samfundsvidenskab, jf. tabel 5.1.1.3.

Handelshøjskolen i København oplyser, at deres uddannelser er populære, og at det er baggrunden for at antallet af afviste ansøgere er højt. Antallet af afviste er faldet fra 2009 til 2010, hvilket ifølge Handelshøjskolen i København primært skyldes, at universitetet har optaget et par hundrede studerende mere. Af kvalitetshensyn ønsker Handelshøjskolen i København ikke uddannelser, hvor alle kan komme ind.

Tabel 5.1.1.3: Afviste kvalificerede ansøgere på Handelshøjskolen i København fordelt på hovedområder, 2007-2010, antal og pct.
Handelshøjskolen i København
		2007	2008	2009	2010	Ændring 2009-2010
						Antal	Pct.
	Humaniora	39	71	255	147	-108	-42
	Samfundsvidenskab	370	404	792	414	-378	-48
	Teknisk videnskab
	Indeks	100	116	256	137

	Videregående uddannelser på Handelshøjskolen i København, der ikke er under VTU	0	0	0	0
Alle universiteter
	Humaniora	1.141	439	1.193	1.346	153	13
	Naturvidenskab	341	107	276	331	55	20
	Samfundsvidenskab	1.344	831	2.219	1.699	-520	-23
	Sundhedsvidenskab	1.397	290	1.188	1.369	181	15
	Teknisk videnskab	47	39	108	66	-42	-39
	Teologi	2	2	2	0	-2	-100
	I alt	4.272	1.708	4.986	4.811	-175	-4
	Indeks	100	40	117	113

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding.

Tabel 5.1.1.4: Optagne pr. 1/10 efter optagelsens 2. runde på Handelshøjskolen i København fordelt på hovedområder, 2007-2010, antal og pct.
Handelshøjskolen i København
		2007	2008	2009	2010	Ændring 2009-2010
						Antal	Pct.
	Humaniora	729	553	499	568	69	14
	Samfundsvidenskab	1.792	1.771	1.796	2.015	219	12
	I alt	2.521	2.324	2.295	2.583	288	13
	Indeks	100	92	91	102

	Videregående uddannelser på HHK, der ikke er under VTU	0	0	0	0	0	0
Alle universiteter
	Humaniora	6.491	5.311	6.389	6.915	526	8
	Naturvidenskab	3.104	2.550	3.335	3.815	480	14
	Samfundsvidenskab	7.819	6.904	7.855	8.773	918	12
	Sundhedsvidenskab	1.717	1.641	1.925	2.125	200	10
	Teknisk videnskab	1.491	1.573	1.732	1.887	155	9
	Teologi	180	106	170	189	19	11
	I alt	20.802	18.085	21.406	23.704	2.298	11
	Indeks	100	87	103	114

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Anm: Opgørelsen er lavet eksklusiv standby.

Det fremgår af tabel 5.1.1.4, at Handelshøjskolen i København fra 2009 til 2010 har haft en vækst i antal optagne pr. 1/10 på 288 personer svarende til 13 procent. Det er to procentpoint mere end væksten på universiteterne set under et.

Ved at sammenligne optagelsestallene i tabel 5.1.1.2 (tilbudt optag pr. 30/7) og optagelsestallet pr. 1/10 efter optagelsens 2. runde (tabel 5.1.1.4) fremgår det, at Handelshøjskolen i København i 2. runde optog flere end det antal studerende, der tilbydes optag pr. 30/7. Det samme er situationen for universiteterne under ét, hvor optagelsestallet pr. 1/10 (efter 2. runde) de senere år har været højere end 30/7 optagelsestallet (tilbudt optag).

5.1.2 Fuldførte

I 2009 fuldførte 1.591 studerende en kandidatuddannelse på Handelshøjskolen i København. Dette er en stigning på syv procent i forhold til 2007. I perioden 2007 til 2009 steg antallet af nyuddannede kandidater fra universiteterne samlet set med 1 procent, jf. tabel 5.1.2.1.

Tabel 5.1.2.1: Fuldførte kandidater på Handelshøjskolen i København fordelt på hovedområder, 2007-2009, antal
	2007	2008	2009
Humaniora	166	142	198
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab	1.327	1.075	1.393
Sundhedsvidenskab
Teknisk videnskab
I alt	1.493	1.217	1.591
Indeks	100	82	107
Alle universiteter	12.898	12.341	13.018
Indeks	100	96	101

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Fuldførte er fra 1. oktober året før til 30. september det pågældende år. Tallene omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

5.2 Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen

Udviklingen i forhold til 50 procent målsætningen vurderes via Undervisningsministeriets profilmodel, der beregner det uddannelsesniveau, som en ungdomsårgang forventes at opnå i løbet af deres uddannelseskarriere (der estimeres i 25 år). Beregningerne antager, at uddannelsessystemet de kommende 25 år vil blive ved med at fungere som på beregningstidspunktet. Beregningerne er baseret på data fra Danmarks Statistik, og de er baseret på et gennemsnit af aktiviteten i to år. De nyeste profilresultater for 2009 er derfor baseret på 2008 og 2009 data. Derfor slår et meget højt eller lavt optag i et enkelt år ikke fuldt igennem i profilberegningerne.

Antal optagne på de videregående uddannelser er én af flere faktorer, der påvirker 50 procent målsætningen. Alt andet lige vil flere optagne føre til, at flere også forventes at fuldføre en videregående uddannelse. Men optaget er langt fra den eneste betydende faktor. Hvis en højere andel af de unge påbegynder en ungdomsuddannelse, eller fuldførelsesprocenterne stiger, vil det også alt andet lige føre til flere fuldførte.

For at kunne vurdere det fremtidige optag på universiteterne har Universitets- og Bygningsstyrelsen estimeret hvilket optag, der skal til på universiteterne i 2015, hvis 50 procent målsætningen skal opfyldes, og frafaldet ikke reduceres fra det nuværende niveau. Det er optagelsestallet pr. 1/10 eksklusive standby opgjort af den Koordinerede Tilmelding, der anvendes i beregningerne. Der er altså tale om optagelsestallet efter optagelsens 2. runde. Universiteternes optag på uddannelser, der ikke hører under Videnskabsministeriet, er også indregnet i måltallet for optaget.

Dette optagelsestal påvirkes naturligvis betydeligt af, at antallet af unge mellem 19 og 25 år ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose forventes at stige med 14 procent i perioden fra 2010 til 2015. Antallet af unge vil stige til og med 2018, hvorefter det begynder at falde igen.

Beregningerne viser, at hvis universiteterne i 2015 skal fylde lige så meget i forhold til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, som de gør i 2010, skal optaget på universiteterne i 2015 være ca. 26.202. Det er ca. 1.200 flere end 2010-optaget, svarende til en stigning på ca. fem procent.

Det meget høje optag i 2010 har, såfremt dette niveau fastholdes i de kommende år, reduceret den nødvendige optagelsesvækst ganske betydeligt. Således var udfordringen efter 2009-optaget en vækst i optaget på universiteterne frem til 2015 på ca. 3.200, svarende til en stigning på ca. 15 procent.

Hvis Handelshøjskolen i København skal fastholde sin andel af universitetsoptaget, skal niveauet i 2010 ikke blot fastholdes, men optaget i 2015 skal være ca. fem procent højere end optaget i 2010. Det svarer til en optagelsesvækst på Handelshøjskolen i København på 121 studerende fra 2011 til 2015, svarende til et 2015-optag på 2.704 studerende. De 121 studerende svarer til, at Handelshøjskolen i København skal optage 24 studerende mere om året i de fem år frem mod 2015.

Profilmodellen fra 2009 viser, at 57,6 procent af en ungdomsårgang optages på en videregående uddannelse. 49,4 procent ender med at færdiggøre en videregående uddannelse, heraf forventes 20,7 procent at fuldføre en kandidatuddannelse. Det betyder, at 86 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse i Danmark, også senere fuldfører en videregående uddannelse.

Hvis det ikke lykkes at øge optaget i de kommende år, således at optaget i 2015 ikke vil være større end optaget i 2010, så vil det – som følge af de voksende ungdomsårgange i perioden - betyde at optaget i 2015 kun vil være på ca. 56 procent af den estimerede ungdomsårgang. Det betyder samtidig, at ca. 90 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse, senere skal fuldføre, hvis 50 procent målsætningen skal nås uden et øget optag i forhold til 2010 optaget.

Handelshøjskolen i København har optaget 186 flere studerende i 2010, end man gjorde i 2009. Handelshøjskolen i København bemærker, at på trods af en meget presset lokale- og VIP situation, fulgte Handelshøjskolen i København ministerens opfordring i sommeren 2010 og optog flere studerende. Handelshøjskolen i København har derfor overopfyldt optagelsesmålet i udviklingskontrakten for 2010.

Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet ikke kan udvide optaget mere, end målet for 2011, som er en stigning i målsætningen på 154 studerende fra 2010 til 2011. Handelshøjskolen i København overfører allerede i dag midler fra undervisning til forskning. Handelshøjskolen i København mener, at universitetet ikke kan udvide optaget, hvis ikke Handelshøjskolen i København får flere forskningsmidler, så universitetet kan ansætte flere VIP. Handelshøjskolen i Københavns andel af deltidsansatte VIP er høj, og Handelshøjskolen i København mener, at universitetet hverken af hensyn til kvaliteten eller af hensyn til ACE Denmarks akkrediteringer kan forsvare at øge andelen af deltidsansatte yderligere.

Handelshøjskolen i Københavns forskningsbevilling er steget med 4 procent siden 2005, mens forskningsbevillingen i sektoren som helhed er vokset med ca. 25 procent. Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet ønsker, at man fordeler midlerne efter modellen til fordeling af basismidler efter resultater. Dermed ville Handelshøjskolen i København få en større andel af basismidlerne.

5.2.1 Mål for optag i udviklingskontrakten

Tabel 5.2.1.1: Handelshøjskolen i Københavns mål for optag på bacheloruddannelserne, antal studerende
	2008	2009	2010	2011
Mål	2.484	2.484	2.484	2.638
Resultat	2.384	2.347	2.533	-

Kilde: Handelshøjskolen i Københanvs udviklingskontrakt for 2008-2010 og 2011 og Handelshøjskolen i Københavns årsrapport 2009 og 2010.

5.2.2 Opfølgning på sidste møderundes rapport vedrørende optag

Det fremgik af sidste møderundes rapport, at Handelshøjskolen i København i 2010 ville tilpasse sit optag, så det fastsatte mål i 2010 kunne nås. Handelshøjskolen i København fremhævede, at universitetet balancerer mellem ønsket om forskningsbaseret uddannelse og ønsket om at optage flere studerende.

Universitetet oplyste, at de overfører uddannelsesmidler til forskningsformål for at kunne opretholde en minimums forskningsbasering af undervisningen. Alligevel understreger Handelshøjskolen i København, at universitetet har en lav forskningsdækning af undervisningen. Handelshøjskolen i København vurderede, at den forskningsbaserede undervisning ville falde til under det acceptable, hvis der blev optaget flere studerende. Handelshøjskolen i København anfører, at der i 2008 på Handelshøjskolen i København var under 50.000 basisforskningskroner pr. studerende, mens der i gennemsnit for alle universiteterne er omkring 90.000 basisforskningskroner pr studerende.

Handelshøjskolen i København oplyste, at universitetet i de senere år havde afviklet uddannelser i en række sprogkombinationer, hvor det lave taxameter ikke gjorde det muligt at udbyde uddannelser af tilstrækkelig kvalitet og med tilstrækkelig søgning. Det er tilstræbt at kompensere for dette ved et svagt øget optag på nye uddannelser.

De studerendes gennemførsel på det samfundsvidenskabelige område er på niveau med de øvrige universiteter. På de humanistiske uddannelser, er niveauet for frafald og gennemførsel på bacheloruddannelsen på Handelshøjskolen i København lidt dårligere end landsgennemsnittet. Handelshøjskolen i København oplyste, at universitetet havde igangsat en større omstilling og reform af de humanistiske uddannelser. Det har bl.a. betydet ændret indhold og et tydeligere erhvervssigte, men også færre studiepladser, hvilket betyder, at der er begrænset adgang til alle uddannelser. Universitetet forventer, at det vil give forbedringer i frafald og gennemførsel i årene fremover.

5.3 Uddannelser der matcher samfundets behov

Universiteterne har i dag det primære ansvar for, at de kandidater, der uddannes, har kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, samt at der ikke uddannes flere, end der er akademiske jobs til. De uddannede kandidater skal altså så vidt muligt matche arbejdsmarkedets efterspørgsel. Samtidig har universiteterne også ansvar for at sikre, at antallet af uddannelsespladser tilpasses den kapacitet, der er på den enkelte uddannelse, så kvaliteten ikke svækkes. Antallet af nye studerende skal passe til undervisnings- og bygningsressourcerne, så de kan tilbydes en forsvarlig forskningsbaseret undervisning af højeste kvalitet.

Ved at sammenligne optagelsessandsynligheden – det vil sige antallet af pladser i forhold til antallet af ansøgere – med de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens får man et billede af, hvor godt matchet er mellem antallet af studiepladser og arbejdsmarkedets aktuelle efterspørgsel efter kandidater fra de enkelte uddannelser.

5.3.1 Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Handelshøjskolen i København

Figur 5.3.1.1 viser det samlede billede for Handelshøjskolen i København. Eksempelvis ligger der én uddannelse i det grønne felt, som både har høj beskæftigelsesfrekvens for de nyuddannede og en høj optagelsessandsynlighed i det grønne felt.

Behovet for at styrke matchet mellem kapaciteten på uddannelserne og arbejdsmarkedets efterspørgsel er illustreret ved de sorte pile i diagrammet.

De ”orange” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor de nyuddannede har en relativt lav beskæftigelsesfrekvens. Handelshøjskolen i København har på nuværende tidspunkt tre orange og ingen røde uddannelser. Det kan give anledning til at overveje, om og hvordan disse uddannelser kan sikre de studerende kompetencer, som matcher arbejdsmarkedets behov bedre, og derved forbedre beskæftigelsen for dimittenderne. Det vil kunne bevæge dem opad i figuren, så de bliver grønne eller gule.

De ”gule” og ”røde” uddannelser er uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden ikke matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. De røde uddannelser (hvor beskæftigelsen er lav) optager for mange, mens de gule uddannelser (hvor beskæftigelsen er høj) optager for få. Der er fire gule uddannelser og ingen røde uddannelser på Handelshøjskolen i København. Det kan give anledning til at overveje, hvordan universiteterne kan få større fokus på og bedre viden om, hvad samfundet efterspørger, når de tilrettelægger uddannelsernes kapacitet.

Et bedre match vil kunne bevæge uddannelserne horisontalt i figuren. De gule uddannelser kunne blive grønne og de røde kunne blive orange. De grønne uddannelser er uddannelser, hvor både beskæftigelsesfrekvensen og optagelsessandsynligheden er høj.

Figur 5.3.1.1. viser hvordan Handelshøjskolen i Københavns uddannelser på nuværende tidspunkt er placeret i tre af felterne.

Figur 5.3.1.1: Placering af uddannelserne på Handelshøjskolen i København (2009)

Figur som viser Placering af uddannelserne på Handelshøjskolen i København (2009). Figuren viser beskæftigelsesfrekvens iforhold til optagelsessandsynlighed

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding.
Anm. Der kan godt ligge flere uddannelser i ét punkt.

Faktaboks: Beskrivelse af ON-indikatoren
ON-indikatoren illustrerer forholdet mellem optagelsessandsynligheden for en uddannelse i 2009 og de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens (4 til 19 måneder efter dimittering) i 2008. Uddannelserne opdeles i fire kvadranter på baggrund af landsgennemsnittet for universitetsuddannelsers beskæftigelsesfrekvens og optagelsessandsynlighed. Koordinatsystemet skærer (90, 85), som er det nuværende landsgennemsnit. Beregning af optagelsessandsynligheden ON-indikatoren måler optagelsessandsynligheden ved antallet af personer, som er påbegyndt en bacheloruddannelse pr.1/10 eksklusiv standby, delt med antallet af personer, der har søgt om optagelse på en uddannelse som 1. prioritetsansøger via Den Koordinerede Tilmelding. Alene optagelsesområder, der har mere end ni optagne pr. 1/10, medtages, da det er med til at sikre valid statistik. Hvis der optages flere på uddannelsen, end der er 1. prioritetsansøgere til uddannelsen, sættes optagelsessandsynligheden til 1. . Optagelsessandsynligheden beregnes på hovedområde og enkeltuddannelse. Hvis mere end én bacheloruddannelse leverer optagne til en kandidatuddannelse, vægtes optagelsessandsynligheden efter, hvor meget de enkelte bacheloruddannelser fylder i optaget på kandidatuddannelserne. Alene bacheloruddannelser på det enkelte universitet medtages i beregningen, og kun de bacheloruddannelser, der leverer mere end ni optagne til en kandidatuddannelse, medtages. Beregning af nyuddannedes beskæftigelse Hvorvidt en person er i beskæftigelse, ledig eller uden for arbejdsstyrken er baseret på oplysninger fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som er en årlig individbaseret opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november året før. Desuden ses der på, om personen er overgået til ph.d.-uddannelsen ved hjælp af det integrerede elevregister (INTE), samt om personen er udvandret. Nyuddannedes beskæftigelse findes ved at beregne, hvor stor en andel af de nyuddannede, der er i beskæftigelse, under ph.d.-uddannelse eller udvandret. Beregningerne af nyuddannedes beskæftigelse for samtlige universitetsuddannelser findes på ubst.dk

5.3.2 Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov

På Handelshøjskolen i København er det kun uddannelser inden for hovedområdet samfundsvidenskab, som ON-indikatoren kan beregnes på. Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra Handelshøjskolen i København er højere end gennemsnittet for alle universiteterne, jf. tabel 5.3.2.1. Omvendt er optagelsessandsynligheden markant lavere på Handelshøjskolen i København end på de øvrige universiteter. Af tabel 5.3.2.2 fremgår det, at 1 af 8 kandidatuddannelser på Handelshøjskolen i København er grøn. Det vil sige en uddannelse, hvor beskæftigelsen er høj, og hvor en meget stor del af eller alle ansøgerne optages. Konkret havde 2 procent af dimittenderne fra Handelshøjskolen i København læst på en grøn uddannelse, mod en landstotal på 18 procent. Samtidig havde 91 procent af dimittenderne fra Handelshøjskolen i København læst på en gul uddannelse, mod en landstotal på 45 procent, jf. tabel 5.3.2.1.

Tabel 5.3.2.1: Optagelsessandsynlighed og de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens opgjort på hovedområde, antal og procent
Hoved- område	2008				2009 Optagelses- sandsynlighed		Procent nyuddannede					Procent nyuddannede
	Nyuddannede		Beskæftigels esfrekvens		2009 Optagelses- sandsynlighed		Grøn	Gul	Orange	Rød	I alt	Grøn	Gul	Orange	Rød	I alt
	HHK	Alle uni	HHK	Alle uni	HHK	Alle uni	Handelshøjskolen i København					Alle universiteter
Hum		2.818		84,3		89,7						11	5	25	59	100
Nat		1.541		90,3		91,6						43	11	1	46	100
Samf	1.171	4.409	92,6	93,2	51,8	77,1	2	91	6	0	100	15	75	2	9	100
Sund		1.295		97,5		71,4						16	84	0	0	100
Tek		308		90,6		96,0						29	0	71	0	100
I alt	1.171	10.371	92,6	90,8	51,8	85,0	3	91	6	0	100	18	45	10	27	100

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding.
Anm. Beskæftigelsesfrekvensen, optagelsessandsynligheden og antallet af nyuddannede fordelt på hovedområde er beregnet for alle uddannelser, mens antallet af uddannelser og procent studerende kun er beregnet for uddannelser med flere end 9 uddannede. Tallene dækker over uddannelser, der hører under VTU's ressort.

Tabel 5.3.2.2: Antal uddannelser i de fire kvadranter opgjort på hovedområde
Hovedområde	Handelshøjskolen Universitet					Alle universiteter
	Grøn	Gul	Orange	Rød	alt	Grøn	Gul	Orange	Rød	alt
Hum						6	3	8	24	41
Nat						11	2	1	9	23
Samf	1	4	3	0	8	6	6	3	5	20
Sund						2	5	0	0	7
Tek						7	1	1	0	9
I alt	1	4	3	0	8	32	17	13	38	100

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding.
Anm.: For uddannelser med færre end 10 uddannede er det ikke beregnet, hvilket kvadrant uddannelsen bør ligge i for at sikre valid statistik. Tallene dækker over kandidatuddannelser, som hører under VTU’s ressort.

I nedenstående tabel ses, hvilke uddannelser der befinder sig i de fire kvadranter i ON- indikatoren.

Tabel 5.3.2.3: Uddannelser på Handelshøjskolen i København fordelt på optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens
Hovedområde	Uddannelse	Antal nyuddannede	Beskæftigels esfrekvens	Optagelses- sandsynlighed	Farve
Samf	Matematik,c.merc.	24	1,00	0,90	Grøn
Samf	Datalogi,c.merc.	55	1,00	0,64	Gul
Samf	Erhvervsret,c.merc.	77	0,96	0,64	Gul
Samf	Revisor	183	0,97	0,57	Gul
Samf	Cand.merc.	756	0,91	0,51	Gul
Samf	Interpret,c.merc.	36	0,86	0,47	Orange
Samf	Filosofi,c.merc. Kommunikation	18	0,67	0,75	Orange
Samf	erhvervsøkonomi ,c.merc	22	0,86	0,46	Orange

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding. Anm.: For uddannelser med færre end 10 uddannede er det for at sikre valid statistik ikke beregnet, hvilken kvadrant uddannelsen bør ligge i. Tallene dækker over kandidatuddannelser, som hører under VTU’s ressort.

Tabel 5.3.2.4 angiver beskæftigelsesfrekvensen for alle 16-66-årige uddannet på Handelshøjskolen i København og de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens. 8 af uddannelserne på Handelshøjskolen i København har en beskæftigelsesfrekvens, der ligger over gennemsnittet for alle uddannelserne på landsplan, som er 92 procent. I alt er der beregnet beskæftigelsesfrekvens for 23 uddannelser.

Tabel 5.3.2.4: Uddannelser på Handelshøjskolen i København fordelt på beskæftigelsesprocent for befolkningen og de nyuddannede i 2009
Hovedområde	Uddannelse	Beskæftigels- esfrekvens	De nyuddannedes Beskæftigelses- frekvens
		Pct.	Pct.
Humaniora
	Datalingv.,c.ling.merc.	92,6	-
	Engelsk,c.interpret.	89,4	-
	Engelsk,c.ling.merc.	90,4	-
	Fransk,c.interpret.	81,3	-
	Fransk,c.ling.merc.	94,2	-
	Italiensk,c.ling.merc.	81,4	-
	Kommunikation,c.li.merc.	93,9	-
	Konferencetolk	57,1	-
	Russisk,c.ling.merc.	90,9	-
	Spansk,c.interpret.	90,5	-
	Spansk,c.ling.merc.	87,7	-
	Tysk,c.interpret.	84,0	-
	Tysk,c.ling.merc.	90,7	-
Samfundsvidenskab
	Cand.merc.	91,7	91
	Datalogi,c.merc.	97,0	100
	Erhvervsret,c.merc.	94,6	96
	Filosofi,c.merc.	82,8	67
	Interpret,c.merc.	92,4	86
	Japansk,c.merc.	90,0	-
	Kommunikation og ledelse -erhvervsøkonomi ,c.merc	76,1	86
	Matematik,c.merc.	98,7	100
	Politisk komm.-led.	86,7	-
	Revisor	97,4	97

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding.
Note: Ingen udfyldning i 3. kolonne angiver, at beskæftigelsesfrekvensen er over 92 procent, som er gennemsnittet for alle uddannelser på landsplan. Grå udfyldning angiver at beskæftigelsesfrekvensen er under 92 procent.

Handelshøjskolen i København finder, at den udviklede indikator, hvor uddannelserne placeres efter beskæftigelsesfrekvens og optagelsessandsynlighed, er interessant og relevant. Modellen signalerer, at det bedste er, hvis en uddannelse har høj beskæftigelse og høj optagelsessandsynlighed (dvs. få afviste) og dermed er ’grøn’. De fleste uddannelser på Handelshøjskolen i København har høj beskæftigelse og lav optagelsessandsynlighed (gul).

Handelshøjskolen i København tilkendegiver på den baggrund, at Handelshøjskolen i København ønsker dygtige studerende og mener, at stor optagelsessandsynlighed ikke er ubetinget positivt, idet man ikke altid får dygtige studerende på uddannelser hvor alle kan komme ind. Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet ikke kan udvide optaget mere end målet for 2011, som er en stigning på 154 studerende fra 2010 til 2011.

Handelshøjskolen i København bemærker til modellen, at man for uddannelser, der udbydes flere steder, kunne opgøre optagelsessandsynligheden nationalt, idet det nationalt ikke er et problem, at der ikke er plads på Handelshøjskolen i København, idet interesserede studerende kan tage til en anden HA-uddannelse. Indikatoren er lavet ud fra en præ-bologna tankegang om, at alle tager 5 år på samme uddannelse. Handelshøjskolen i København bemærker, at det ikke svarer til billedet på Handelshøjskolen i København, hvor halvdelen af de kandidatstuderende kommer udefra. Handelshøjskolen i Københavns egne bachelorer følger heller ikke deres ”egen” kandidatuddannelse, f.eks. er det kun halvdelen af optaget på cand.merc., der kommer fra HA.

Over 600 studerende på kandidatuddannelserne på Handelshøjskolen i København kommer fra andre universiteter i Danmark. Handelshøjskolen i København fremhæver, at en kandidatuddannelse på Handelshøjskolen i København således kan være en vej for en studerende med en helt anden bacheloruddannelse til at opnå en høj beskæftigelsessandsynlighed.

Arbejdsmarkedets behov i uddannelserne

Handelshøjskolen i København har en lang tradition for tæt kontakt til aftagere, både uformelt og formelt, gennem et omfattende korps af undervisningsassistenter og censorer fra erhvervslivet. Handelshøjskolen i Københavns aftagerpaneler er under omstrukturering, så de knyttes tættere til de enkelte uddannelser.

Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet hele tiden tænker arbejdsmarkedets behov ind i uddannelserne, f.eks. i reformen af sproguddannelserne, hvor Handelshøjskolen i København har haft som et krav, at der skulle være en klar erhvervsorientering.

5.4 Konklusion

Hvis Handelshøjskolen i København skal fastholde sin andel af universitetsoptaget ved opfyldelse af 50 procent målsætningen for sektoren, skal der ske en optagelsesvækst på Handelshøjskolen i København på 121 studerende fra 2011 til 2015, svarende til at Handelshøjskolen i København skal optage 24 studerende mere om året i de fem år frem mod 2015.

Handelshøjskolen i København har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 samt for 2011 opstillet mål for universitetets optag på bacheloruddannelsen. Universitetet levede i 2008 og 2009 ikke op til målet for optaget i udviklingskontrakten. I 2010 har Handelshøjskolen i København optaget flere studerende og har derfor overopfyldt optagelsesmålet i udviklingskontrakten for dette år. Handelshøjskolen i København har for 2011 øget sit mål med 154 studerende i forhold til 2010.

Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet ikke kan udvide optaget mere, end målet for 2011, som er en stigning på 154 studerende fra 2010 til 2011.

Handelshøjskolen i København overfører allerede i dag midler fra undervisning til forskning. Handelshøjskolen i København mener, at universitetet ikke kan udvide optaget, hvis ikke Handelshøjskolen i København opnår flere forskningsmidler, så universitetet kan ansætte flere VIP’er. Universitets- og Bygningsstyrelsen bemærker, at universitetet kan arbejde for at øge hjemtaget af eksterne forskningsmidler. Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra Handelshøjskolen i København er højere end gennemsnittet for alle universiteterne, mens optagelsessandsynligheden er markant lavere på Handelshøjskolen i København end på de øvrige universiteter.

1 af 8 kandidatuddannelser på Handelshøjskolen i København har en høj beskæftigelsesfrekvens og høj optagelsessandsynlighed, dvs. er en grøn uddannelse, mens fire uddannelser har en høj beskæftigelsesfrekvens og en lav optagelsessandsynlighed, og dermed er gule uddannelser. I 2009 havde 91 procent af dimittenderne fra Handelshøjskolen i København læst på en gul uddannelse, mod en landstotal på 45 procent.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Handelshøjskolen i København har øget sit optag, samt at en høj andel af dimittenderne fra Handelshøjskolen i København har en høj beskæftigelsesfrekvens. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen i Handelshøjskolen i Københavns arbejde med at styrke erhvervsorienteringen i sproguddannelserne.