6. Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne
Ph.d.-uddannelsen udgør fundamentet for universiteternes forskning. Optaget til ph.d.- uddannelsen under ét forventes at være steget til godt 2.400 optagne i 2010. Det øgede optag er med til at sikre generationsskiftet på universiteterne, og samtidig uddannes der et væsentligt antal ph.d.er, som kan besætte forskerstillinger i den private sektor. Som opfølgning på ph.d.-evalueringen ”A public Good – PhD Education in Denmark” (2006), blev der med universitetslovsændringen af 6. juni 2007 indført regler om ph.d.-skoler for alle ph.d.-studerende. Formålet med ændringerne var at etablere rammer for forskeruddannelser af høj kvalitet gennem en klar og entydig opgave- og ansvarsfordeling.
For at følge op på stigningen i ph.d.-optaget og ændringerne af universitetsloven harRigsrevisionen igangsat en undersøgelse af universiteternes uddannelse af ph.d.er. Hensigten er at ”undersøge, hvordan universiteterne og Videnskabsministeriet arbejder med at tilrettelægge ph.d.-uddannelsen, så de politiske mål og de nye regler på området følges”.
Som led i undersøgelsen gennemfører Rigsrevisionen blandt andet desk research, spørgeskemaundersøgelser og besøg og interview med universiteterne, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Ph.d.-skolen i Organisation and Management Studies (OMS) ved Handelshøjskolen indgår i den stikprøve på 10 ph.d.-skoler, der undersøges nærmere som led i Rigsrevisionens undersøgelse.
Rigsrevisionens undersøgelse er afsluttet i maj 2011. Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet er tilfreds med resultatet af Rigsrevisionens gennemgang af området. Handelshøjskolen i Københavns OMS-skole klarer sig på alle dimensioner rigtig godt i sammenligningen med de øvrige udvalgte ph.d.-skoler.
6.1 Organisering af ph.d.-uddannelsen på Handelshøjskolen i København
Det fremgår af bemærkningerne til universitetsloven, at:
”En ph.d.-skole er en organisatorisk enhed med en leder, der har det overordnede ansvar for uddannelse af ph.d.-studerende inden for et fagligt afgrænset og sammenhængende område. Ph.d.-skolen har ansvaret for, at de indskrevne ph.d.-studerende gennemgår et struktureret og sammenhængende uddannelsesforløb på højeste internationale niveau med undervisning og vejledning, der lever op til fastsatte krav om kvalitet.”
”Det er lederen af ph.d.-skolen, der er ansvarlig for ph.d.-skolens uddannelse. Lederens planlægning af uddannelsen sker med inddragelse af ph.d.-udvalget(...). Det er endvidere ph.d.-skolelederens ansvar at sikre et tilfredsstillende kvalitetsniveau i ph.d.-afhandlingerne, herunder sikre relevante kvalitetssikringsprocedurer.”
Handelshøjskolen i København har anført i universitetets udviklingskontrakt, at universitetet har følgende ph.d.-skoler:
- PhD School in Language, Law, Informatics, Operations Management, Accounting and Culture
- PhD School in Organisation and Management Studies
- DaRSIS: Danish Research School in Information Systems
- PhD School in Economics and Management
PhD School in Language, Law, Informatics, Operations Management, Accounting and CultureDerudover har fem ph.d.-programmer:
- Technologies of managing
- Informatics
- Accounting and auditing
- Commercial law
- Culture, communication and modern languages
De to øvrige ph.d.-skoler er medlemmer af flere netværk, der både udbyder ph.d.- kurser og tilbyder udveksling til andre universiteter.
Ansvarsfordelingen mellem ph.d.-skoler og forskeruddannelsesprogrammer/ institutter er klar: Ph.d.-skolerne modtager indstillinger, men har den fulde kompetence til at udpege vejledere, godkende ph.d.-planer og kurser, samt til at kvalitetssikre. Kvalitetssikringen sker både fremadrettet med krav til ansøgere, kurser og vejledere, og med bagudrettede evalueringer. Economics and Management-skolen har netop som en pilot-test gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle de indskrevne ph.d.-studerende, og Handelshøjskolen i København arbejder på en dækkende undersøgelse, der også henvender sig til dimittenderne. Der er ikke foretaget internationale evalueringer.
Handelshøjskolen i København bemærker, at eksempelvis kurser udbudt af ph.d.- skolerne er i direkte konkurrence med internationale kurser, idet de ph.d.-studerende har mulighed for at få finansiering til ph.d.-kurser på andre danske eller internationale universiteter. Handelshøjskolen i Københavns ph.d.-kurser klarer sig rigtig godt i denne konkurrence. Internationale evalueringer vil som krævet blive gennemført fem år efter etableringen af ph.d.-skolerne.
6.2 Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende
Det har i denne tilsynsrapport har været nødvendigt at lave korrektioner af 2007-ph.d.- tilgangsoplysningerne vedrørende Handeshøjskolen i København, jf. nedenstående tabeller i kapitel 6.
Danmarks Statistik og Universitets- og Bygningsstyrelsen har aftalt, at der med bistand fra universiteterne igangsættes et registeropretningsarbejde, der sikrer, at ph.d.-registerets oplysninger bliver mere retvisende.
Ph.d.-optaget på Handelshøjskolen i København er faldet i 2009 til 44. Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet i 2010 havde et optag på 43 ph.d.-studerende. Handelshøjskolen i Københavns mål for 2011 er 59, jf. tabel 6.2.1.
2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | |
---|---|---|---|---|---|---|
Mål1 | 40 | 42 | 45 | 48 | 51 | 59 |
Realiseret optag1 | 54 | 48 | 60 | 44 | 43* |
2: Kilde: Kalenderårsopgørelse foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik (ph.d.-registeret). 2007-tallene er korrigeret manuelt efter udtræk på baggrund af oplyste fejl og mangler i ph.d.-registeret – disse oplysninger stammer fra såvel HHK som Danmarks Statistik.
*Kilde: Handelshøjskolen i Københavns årsrapport for 2010
Opgørelsen i tabel 6.2.1 stemmer ikke overens med opgørelsen i Handelshøjskolen i Københavns årsrapport. Det fremgår af årsraporten, at Handelshøjskolen i København har underopfyldt målet for ph.d.-optaget i 2010, mens universitetet har overopfyldt målet for ph.d.-optaget tilsvarende i 2009. Det kan accepteres, at Handelshøjskolen i København ikke har nået målet om optag af ph.d.-studerende i 2010, idet Handelshøjskolen i København havde et tilsvarende meroptag i 2009.
Den nedadgående tendens for Handelshøjskolens ph.d.-optag i perioden 2007 til 2009 har været modsat den generelle udvikling på landsplan, hvor der har været en stigende tilgang til ph.d.-uddannelsen fra 2007 til 2009, jf. tabel 6.2.2.
2007 | 2008 | 2009 | ||
---|---|---|---|---|
Handelshøjskolen i København | ||||
Humaniora | . | 8 | 5 | |
Samfundsvidenskab | 48 | 52 | 39 | |
I alt | 48 | 60 | 44 | |
Alle universiteter | ||||
Humaniora | 206 | 200 | 179 | |
Naturvidenskab | 501 | 545 | 630 | |
Samfundsvidenskab | 229 | 230 | 261 | |
Sundhedsvidenskab | 463 | 546 | 585 | |
Teknisk videnskab | 448 | 536 | 555 | |
I alt | 1.847 | 2.057 | 2.210 |
Anm: Tallene viser antal ph.d. -studerende, der er blevet indskrevet på uddannelsen i kalenderåret. 2007-tallene er korrigeret manuelt efter udtræk på baggrund af oplyste fejl og mangler i ph.d.-registeret – disse oplysninger stammer fra såvel HHK som Danmarks Statistik.
Antallet af ph.d.-studerende er i perioden 2007-2009 både steget på Handelshøjskolen i København og på de øvrige universiteter, jf. tabel 6.2.3. Dette gælder inden for alle hovedområder.
2007 | 2008 | 2009 | ||
---|---|---|---|---|
Handelshøjskolen i København | ||||
Humaniora | 19 | 26 | 25 | |
Naturvidenskab | * | * | - | |
Samfundsvidenskab | 387 | 306 | 321 | |
I alt | 307 | 333 | 346 | |
Alle universiteter | ||||
Humaniora | 879 | 919 | 918 | |
Naturvidenskab | 1.770 | 2.020 | 2.288 | |
Samfundsvidenskab | 1.057 | 1.137 | 1.242 | |
Sundhedsvidenskab | 1.830 | 2.015 | 2.201 | |
Teknisk videnskab | 1.405 | 1.613 | 1.853 | |
I alt | 6.941 | 7.704 | 8.502 |
Tallene i tabel 6.2.3 overvurderer formentlig antallet af igangværende ph.d.- studerende, fordi der i tabellen medtælles en del studerende, som endnu ikke har færdiggjort deres ph.d.-afhandling, selvom deres indskrivningsperiode er overskredet. Dette understøttes ved sammenligning med opgørelsen i Danske Universiteters statistiske beredskab. Her er den samlede bestand i 2009 opgjort til godt 7.000, hvoraf de 192 ph.d.-studerende er indskrevet på Handelshøjskolen i København, mod de oven for angivne 346 ph.d.-studerende. Dog medtages ph.d.-studerende på orlov ikke i Danske Universiteters opgørelse af antal ph.d.-studerende.
Antal tildelte ph.d.-grader er steget på Handelshøjskolen i København med 41 procent i perioden 2007-2009 fra 22 til 31, mens antal tildelte ph.d.-grader på universiteterne samlet set er steget med 15 procent i samme periode, jf. tabel 6.2.4. For universiteterne samlet set er samfundsvidenskab det eneste hovedområde, hvor antallet af tildelte ph.d.-grader er faldet en anelse i perioden.
2007 | 2008 | 2009 | ||
---|---|---|---|---|
Handelsbøjskolen i København | ||||
Humaniora | . | * | 6 | |
Naturvidenskab | . | . | * | |
Samfundsvidenskab | 22 | 25 | 24 | |
I alt | 22 | 26 | 31 | |
Alle universiteter | ||||
Humaniora | 123 | 131 | 142 | |
Naturvidenskab | 278 | 264 | 313 | |
Samfundsvidenskab | 144 | 126 | 142 | |
Sundhedsvidenskab | 274 | 330 | 370 | |
Teknisk videnskab | 243 | 276 | 252 | |
I alt | 1.062 | 1.127 | 1.219 |
I 2009 var der 43 internationale studerende på en hel ph.d.-uddannelse på Handelshøjskolen i København. Dette er en kraftig stigning målt i forhold til 2007, hvor der var 24. De internationale ph.d.-studerende udgør samlet set 12,4 procent af det samlede antal ph.d.-studerende på Handelshøjskolen i København, mens denne gruppe udgør 11,9 procent på samtlige universiteter, jf. tabel 6.2.5.
2007 | 2008 | 2009 | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Antal | Pct. af alle studerende | Antal | Pct. af alle studerende | Antal | Pct. af alle studerende | ||
Handels- højskolen i København |
|||||||
Humaniora | - | - | - | - | * | * | |
Samfundsvidenskab | 24 | 7,8 | 32 | 9,6 | 42 | 13,1 | |
I alt | 24 | 7,8 | 32 | 9,6 | 43 | 12,4 | |
Alle universiteter | |||||||
Humaniora | 61 | 7,0 | 68 | 7,4 | 71 | 7,8 | |
Naturvidenskab | 234 | 13,2 | 261 | 12,9 | 302 | 13,2 | |
Samfundsvidenskab | 63 | 6,0 | 76 | 6,7 | 96 | 7,8 | |
Sundhedsvidenskab | 96 | 5,2 | 111 | 5,5 | 118 | 5,4 | |
Teknisk videnskab | 298 | 21,2 | 366 | 22,7 | 420 | 22,8 | |
I alt | 752 | 10,9 | 882 | 11,5 | 1.007 | 11,9 |
39 procent af dem, der begyndte en ph.d.-uddannelse i 2004, har fuldført inden for 5 år, jf. tabel 6.2.6. Dette er meget lavere end den gennemsnitlige andel på universiteterne samlet set, der fuldfører inden for 5 år, som er på 65 procent. Hovedområdesammensætningen af Handelshøjskolen i Københavns ph.d.-aktivitet spiller en væsentlig rolle for universitetets gennemsnit. Således har Handelshøjskolen i København hovedparten af sin ph.d.-aktivitet indenfor samfundsvidenskab, hvor fuldførelsesprocenten er lav, også for universiteterne under et. Dog er Handelshøjskolens fuldførelsesprocent noget lavere end det gennemsnit, der gælder for alle universiteters samfundsvidenskabelige ph.d.-forløb.
For Handelshøjskolen i København gælder endvidere, at andelen af ph.d.-studerende, der afbryder (bedømt 5 år efter opstart) er relativt lav. Kun fem procent af de påbegyndte forløb er indmeldt afbrudte, mens dette gælder for otte procent af ph.d.- forløbene på alle universiteterne samlet set.
Forløb, der i tabellen står anført som værende ”i gang”, dækker over de studerende, der hverken er meldt fuldført med grad eller afbrudt uden grad. Der kan være tale om forløb, hvor indskrivningsperioden er overskredet, uden at den pågældende ph.d.- studerende har færdiggjort sin ph.d.-afhandling. Men der kan også være tale om forløb, hvor afhandlingen er afleveret, og bedømmelsen heraf endnu ikke har fundet sted eller forløb, hvor indskrivningsperioden er forlænget, f.eks. som følge af sygdom eller orlov.
Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet ikke finder orlovsperioderne bekymrende, og Handelshøjskolen i København har i øvrigt ikke redskaber til at forhindre orlov. Derimod har det været en kilde til bekymring, at omkring 1⁄4 af de indskrevne ph.d.-studerende holder op inden for en ”normal” færdiggørelsesperiode. Denne tendens har Handelshøjskolen i København arbejdet med at nedbringe gennem øgede krav til ansøgere (for at sikre at de har kompetencerne til at gennemføre) og gennem en målrettet indsats for at forbedre kursus- og vejledningskvaliteten. Det er bl.a. blevet obligatorisk med to vejledere.
Hovedområde | IT-Universitet, pct. | Alle universiteter, procent | |
---|---|---|---|
Humaniora | |||
Afbrudt uden grad | * | 12 | |
Fuldført med grad | * | 51 | |
I gang | - | 36 | |
I alt | - | 100 | |
Naturvidenskab | |||
Afbrudt uden grad | - | 4 | |
Fuldført med grad | - | 65 | |
I gang | - | 31 | |
I alt | - | 100 | |
Samfundsvidenskab | |||
Afbrudt uden grad | 3 | 7 | |
Fuldført med grad | 37 | 50 | |
I gang | 61 | 43 | |
I alt | 100 | 100 | |
Sundhedsvidenskab | |||
Afbrudt uden grad | - | 6 | |
Fuldført med grad | - | 72 | |
I gang | - | 22 | |
I alt | - | 100 | |
Teknisk videnskab | |||
Afbrudt uden grad | - | 11 | |
Fuldført med grad | - | 72 | |
I gang | - | 17 | |
I alt | - | 100 | |
I alt | |||
Afbrudt uden grad | 5 | 8 | |
Fuldført med grad | 39 | 65 | |
I gang | 56 | 27 | |
I alt | 100 | 100 |
Den gennemsnitlige fuldførelsestid angivet i hele år for de fuldførte i 2009 er væsentlig højere på Handelshøjskolen i København end for landet som helhed, jf. tabel 6.2.7. Fuldførelsestiden på Handelshøjskolen i København er steget markant mellem 2007 og 2009.
Indregnet i fuldførelsestiderne er de perioder, hvor de ph.d.-studerende har måttet tage orlov (herunder sygdoms- og barselsorlov). I 2009 udgjorde omfanget af orlov (målt som et gennemsnit for alle de fuldførte ph.d.-studerende på Handelshøjskolen i København) ca. 3/4 år. Det tilsvarende orlovsomfang udgjorde for alle universiteter samlet set ca. 1⁄4 år.
Fuldførelsesår | 2007 | 2008 | 2009 | |
---|---|---|---|---|
Handelshøjskolen i København | ||||
Humaniora | - | 3,8 | 6,5 | |
Naturvidenskab | - | - | 6,6 | |
Samfundsvidenskab | 4,5 | 4,1 | 5,0 | |
I alt | 4,5 | 4,0 | 5,4 | |
Alle universiteter | ||||
Humaniora | 4.4 | 4.3 | 4.5 | |
Naturvidenskab | 4.1 | 4.1 | 4.1 | |
Samfundsvidenskab | 3.5 | 4.2 | 4.5 | |
Sundhedsvidenskab | 4.0 | 4.0 | 4.1 | |
Teknisk videnskab | 3.9 | 3.8 | 3.7 | |
I alt | 4.1 | 4.0 | 4.1 |
2007-tallene er korrigeret manuelt efter udtræk på baggrund af oplyste fejl og mangler i ph.d.-registeret – disse oplysninger stammer fra såvel HHK som Danmarks Statistik.
6.3 Opfølgning på rapport fra sidste møderunde vedrørende ph.d.- optaget
Af tilsynsrapporten udarbejdet på baggrund af mødet mellem Universitets- og Bygningsstyrelsen og Handelshøjskolen i København den 1. juni 2010 fremgår det, at universitetet udtrykte interesse for at øge antallet af ph.d.-studerende, men at universitetet samtidig oplevede en begrænset efterspørgsel efter ph.d.er i den private sektor.
Handelshøjskolen i København oplyser i dag, at de ikke oplever et problem med at få placeret uddannede ph.d.er på arbejdsmarkedet. Arbejdsløsheden blandt Handelshøjskolen i Københavns ph.d.er er lavere end f.eks. blandt ingeniør-ph.d.er. Kun ganske få får nu arbejde i den akademiske sektor, langt de fleste arbejder i den private sektor. Så Handelshøjskolen i København oplever ingen problemer med den private sektors efterspørgsel efter ph.d.er. Derimod er viljen til at finansiere uddannelsen begrænset. Det skyldes sandsynligvis dels et vist ukendskab til muligheden og dels et problem med at sikre sig afkastet af denne investering i human- kapital, idet ph.d.en udmærket kan søge job i andre virksomheder. Dette er også et problem på de ”våde” områder, men her kan virksomheden i det mindste beholde rettighederne til forskningsresultaterne.
6.4 Konklusion
Ph.d.-optaget på Handelshøjskolen i København er faldet til 44 i 2009. Handelshøjskolen i København oplyser, at universitetet i 2010 havde et optag på 43. Handelshøjskolen i Københavns mål for 2011 er 59.
Handelshøjskolen i København har hovedparten af sin ph.d.-aktivitet inden for samfundsvidenskab, hvor fuldførelsesprocenten er relativt lav, også for universiteterne under et. Dog er Handelshøjskolen i Københavns fuldførelsesprocent noget lavere end det gennemsnit, der gælder for alle universiteternes samfundsvidenskabelige ph.d.- forløb.
Handelshøjskolen i København har tre forskerskoler, hvoraf en forskerskole har fire forskeruddannelsesprogrammer, mens to ph.d.-skoler indgår i netværk, der både udbyder ph.d.-kurser og tilbyder udveksling til andre universiteter. Kurser udbudt af ph.d.-skolerne er i direkte konkurrence med internationale kurser, idet ph.d.- studerende ved Handelshøjskolen i København har mulighed for at få finansiering til ph.d.-kurser på andre danske eller internationale universiteter.
Det fremgår af årsraporten for 2010, at Handelshøjskolen i København har underopfyldt målet for ph.d.-optaget i 2010, mens universitetet har overopfyldt målet for ph.d.-optaget tilsvarende i 2009. Det kan accepteres, at Handelshøjskolen i København ikke har nået målet om optag af ph.d.-studerende i 2010, idet Handelshøjskolen i København havde et tilsvarende meroptag i 2009. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen i, hvorvidt Handelshøjskolen i København vil opfylde målet for ph.d.-optaget i 2011. Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på, at ph.d.-studerende på Handelshøjskolen i København har mulighed for at tage kurser nationalt og internationalt. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen i de ph.d.-studerendes fuldførelsesprocent.