7. Strategisk fysisk planlægning

Universiteternes fysiske rammer er et centralt element i udviklingen af universiteternes aktiviteter inden for forskning, uddannelse og videnspredning. Universiteterne skal have undervisnings- og forskningsfaciliteter på det højeste internationale niveau, og universiteternes campusser skal udvikle sig til attraktive centre for viden, der understøtter udvikling og vækst. Universiteterne skal bygningsmæssigt understøtte det øgede optag, der i kraft af 50 procent målsætningen forventes på universiteterne i de kommende år.

Vejen mod dette mål går gennem investering i og udbygning af universiteternes laboratoriefaciliteter, åbning af universiteterne mod omverdenen gennem integration af nye funktioner og faciliteter i campus-områderne og en øget samtænkning af universiteternes fysiske udvikling og deres overordnede strategiske udvikling og positionering.

7.1 Samspillet mellem Handelshøjskolen i Københavns strategi for universitetets fysiske udvikling og universitetets generelle strategi

7.1.1 Fysisk planlægning i forhold til strategi

Handelshøjskolen i København er placeret i en bynær kontekst midt i Frederiksberg ny by og kommunecentrum. Handelshøjskolen i København fletter sig sammen med byens metro, Frederiksberg Center, det ny gymnasium og folkebiblioteket. Handelshøjskolen i København har tre campusområder – også kaldet tyngdepunkter, Solbjerg Plads, Porcelænshaven og Dalgas Have, som er i gåafstand fra hinanden. De er samtidig forbundet af en metrolinie.

Handelshøjskolen i København oplever en pladsmangel på campus, og har derfor valgt at prioritere nye udvidelser til forskning og uddannelse. Handelshøjskolen i København har for nyligt vedtaget en ny overordnet strategi for universitetet. Det er planen, at der i løbet af 2011 skal fremlægges en egentlig strategi for campusområdet.

Handelshøjskolen i København oplyser, at strategien for campusområdet med udgangspunkt i prognoser for udvikling i STÅ og forskning vil påvise ændringer i pladsbehov til undervisning, studieområder, forskning og administration. Den administrative omstrukturering, som universitetet er i færd med at iværksætte, berører nominelt set i størst grad selve kontorlokalemassen, som en allokering fra administrations- til forskningsareal. Et øget optag på universitetet vil forhøje det nuværende store kapacitetspres på studieområder og undervisningslokaler, hvilket vil blive afspejlet i planerne for den fremtidige bygningsportefølje Arbejdet med campusstrategien vil indebære overvejelser om, hvilke krav den fysiske kontekst skal opfylde, for at Handelshøjskolen i København kan efterleve de strategiske mål:

Integrere bæredygtighed i alle aktiviteter.
Udvikle campus til innovation og iværksætteri.
Sikre effektive processer af tilpas høj kvalitet.
Føre de akademiske medarbejdere og kravene til undervisningen tættere sammen.
Udvikle en mere enkel, gennemsigtig og robust organisation.
Begrænse økonomiske og driftsmæssige risici.
Målrettet søge forskellige former for finansiering.

7.1.2 Synergi og flere funktioner på campus

Attraktivt miljø og mødesteder

Handelshøjskolen i København søger det unikke og særlige, når universitetet bygger. Handelshøjskolen i København har generelt et højt niveau for æstetik, kunst og design.

Flere nybyggerier har markeret sig i den henseende de seneste år. Senest Kilen og det ombyggede Executive Center som tilbyder nytænkende rum til studier og forskning.

Ved planlægning af nybyggeri vil en kerneværdi derfor være fleksibilitet i form af mulighed for løbende at tilpasse bygningens undervisnings-, studie-, forsknings- og administrationsområder til fremtidens nye ideer.

Campus lov – flere funktioner

Handelshøjskolen i København er centralt placeret på Frederiksberg blandt en mangfoldighed af funktioner, indkøbs-, service og boligtilbud. På Handelshøjskolen i Københavns campus er allerede indlejret boghandel, bibliotek, cafe og kantine med offentlig adgang.

7.1.3 Universitetets position i by og region

Sammenhæng til kommunal og regional planlægning

Frederiksberg Kommune har i kommuneplanen beskrevet, hvordan de ønsker, at Frederiksberg skal markere sig som uddannelsesby og kulturby. Konkret ønsker de bl.a., at en større del af det fremtidige boligbyggeri skal udgøres af kollegier. Ligesom de lægger vægt på et bymiljø med et alsidigt og tiltrækkende udbud af kultur- og idrætsaktiviteter samt rekreative byrum.

Handelshøjskolen i København har gennem en lang årrække samarbejdet med Frederiksberg Kommune om transformationen til en uddannelses- og kulturby, hvilket i praksis er sket ved udvikling og opførelse af uddannelsesbygninger og byrum.

Handelshøjskolen i Københavns grønne rum på Solbjerg Plads supplerer byens infrastruktur ved at tilgodese de bløde trafikanter og er samtidig en rekreativ park. Frederiksberg Kommune har fået opført pladserne ”Frederiksberg Nye Bymidte” til hvilke universitetet har medfinansieret anlægget af pladsen mellem universitetet, Frederiksberg centret og biblioteket. Alle anlæg har opnået stor international bevågenhed.

Strukturelt set ligger Handelshøjskolen i København ved tre metrostationer og underbygger dermed planlovens intentioner om at begrænse individuel biltrafik. Handelshøjskolen i København støtter bæredygtig trafik og arbejder blandt andet kontinuerligt på at etablere cykelstativer. Således cykler mere end 50 procent af universitetets medarbejdere til arbejde hver dag hele året rundt. Den fremtidige campusudvikling ønskes at videreføre dette ved en centrering omkring metrostationerne på den københavnske metrolinje. Handelshøjskolen i København tilstræber derfor i samarbejde med Frederiksberg Kommune at konsolidere universitetets bebyggelse, gerne med initiativ til byggeri på Solbjerg Campus i nærheden af Fasanvej Station.

Handelshøjskolen i København satser på Copenhagen Metropolitan Region og fokuserer på at udnytte de traditioner, regionen har, ved i den fysiske kontekst at tilgodese de lokale og regionale hensyn. Herved vedligeholdes og videreføres fundamentet for at engagere sig globalt.

Handelshøjskolen i København som markant kulturelt centrum

Store dele af Handelshøjskolen i København ligger fysisk i det område, som benævnes Frederiksberg centrum, og har med denne beliggenhed en række kendte facader i bybilledet. Bygningerne som helhed benyttes i vidt omfang af en bredere befolkning også i nærområdet ved f.eks. at:

Folkeuniversitetet får stillet lokaler til rådighed til undervisning.
Frederiksberg Kommune afholder løbende arrangementer og konferencer, hvor Handelshøjskolen i København stiller faciliteter til rådighed, blandt andet ved Skoleafdelingen ved Frederiksberg Kommune, klubber under Frederiksberg Kommune m.m
Ikke-kommercielle eller Corporate Social Responsibility (CSR) relaterede arrangementer for byen Frederiksberg får plads på Handelshøjskolen i København, eksempelvis faciliteter til møder for omgivende beboerforeninger, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp mv.
Udenrigsministeriets tolketræning får lokaler.

7.1.4 Bæredygtighed

Sammenhæng til kommunal og regional planlægning

Handelshøjskolen i København har sidste år iværksat et projekt, der skal fremme bæredygtig adfærd på universitetet.

Regulering foretaget af ventilationsanlæg på Solbjerg Plads 3.
Lyskilder er udskiftet til lysdioder/LED/sparepærer indendørs og udendørslys til højtrykslamper.
Elspareskinner er udleveret til kontorbrug.
Natkøl er indført på Solbjerg Plads og Dalgas Have og sikrer lavere energiforbrug om natten.
Toiletter overvåges og repareres systematisk for at modvirke vandspild.
Ventilationsanlæg er udskiftet til besparende udgaver fire steder.
Køleanlæg er optimeret ved at indføre automatikændringer.

I januar 2011 besvarede Handelshøjskolen i København positivt Universitets- og Bygningsstyrelsens høringsproces om krav til bygninger, idet universitetet allerede proaktivt opfylder de krav, der ventes indført vedr. miljø, byggeri, indeklima og energi:

Angående indeklima: Handelshøjskolen i København tilslutter sig anbefalingerne vedrørende indeklimaforhold anført i den foreløbige udgave af ”Specifikation af indeklima; krav og anbefalinger” for så vidt angår temperaturer i undervisningslokaler og auditorier på skalaen mellem 21-26 grader, og forsøger at holde temperaturen på et energirigtigt og besparelsesmæssigt fornuftigt niveau.
Angående byggeri, omgivelser og transport: Handelshøjskolen i København tilslutter sig kravene i dokumentet ”Miljøkrav til byggeri” og har siden 2009 gennemført projekter vedrørende ventilation og køling, lys, strøm og vand ved at gennemføre forskellige former for automatisering samt ved detektering af spild og overvågning.

7.2. Handelshøjskolen i Københavns arbejde med boliger til internationale studerende

I forbindelse med vedtagelsen af campusloven og den efterfølgende dialog om Universitets- og Bygningsstyrelsens udgivelse af en vejledning til loven er Handelshøjskolen i København blevet opmærksom på, at universitetets nuværende praksis med administration af kollegie- og gæsteforskerboliger ikke er i overensstemmelse med de gældende regler på området.

Der er enighed om, at problemstillingen er afgrænset til, at Handelshøjskolen i København ikke har hjemmel til:

At forestå (direkte) udlejning af boliger til internationale studerende eller forskere.
At anvende offentlige midler til afholdelse af omkostninger til administration, drift eller vedligeholdelse af boliger.

Handelshøjskolen i København har en lang række aftaler direkte med en række private udlejere. Det er aftaler, der både binder universitetet på kort, mellemlang og lang sigt. Handelshøjskolen i København er indstillet på at tilrette den nuværende praksis.

Handelshøjskolen har den 28. februar 2011 fremsendt en redegørelse om sagen til Universitets- og Bygningsstyrelsen.

7.3 Konklusion

Handelshøjskolen i København har for nyligt vedtaget en ny overordnet strategi for universitetet. Det er planen, at der i løbet af 2011 skal fremlægges en egentlig strategi for campusområdet.

Handelshøjskolen i København oplyser, at en kerneværdi ved planlægning af nybyggeri vil være fleksibilitet i form af mulighed for løbende at tilpasse bygningens undervisnings-, studie-, forsknings- og administrationsområder til fremtidens nye ideer og indfald.

Handelshøjskolen i København oplyser, at der er iværksat en række konkrete arbejder til effektivisering af energiforbruget, således at der i 2009 og 2010 er opnået en besparelse på 2,8 mio. kr. på basis af merinvesteringer på 1,2 mio. kr. I januar 2011 besvarede Handelshøjskolen i København positivt Universitets- og Bygningsstyrelsens høringsproces om krav til bygninger, idet universitetet allerede proaktivt opfylder de krav, der ventes indført vedr. miljø, byggeri, indeklima og energi.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at Handelshøjskolen i København arbejder strategisk med den fysiske planlægning og campusområdet, og at universitetet arbejder med effektivisering af energiforbruget. Styrelsen finder det tilfredsstillende, at universitetet er indstillet på at tilrette den nuværende praksis med administration af kollegie- og gæsteforskerboliger.