8. Samspil mellem universitet og erhvervsliv

Uddannelse og viden er i stigende grad blevet en global konkurrencefaktor, og det er højt politisk prioriteret, at dimittender fra de danske universiteter er forberedte på at udfylde højproduktive jobs i samfundet.

Det er et vigtigt instrument til at sikre, at universitetsuddannelserne giver kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet, at der eksisterer en mangfoldighed af samarbejdsrelationer mellem universiteterne og virksomhederne på uddannelsesområdet.

Det er dog også vigtigt, at mødet mellem universiteter og erhvervsliv respekterer den autonomi og frihed, som kendetegner universiteterne i dag. Tilrettelæggelsen og indholdet af uddannelserne er udelukkende universiteternes ansvar. De enkelte universiteter har forskellige samarbejdsrelationer – både i forhold til områder, fokus og intensitet. Her sættes fokus på universitetets strategiske planer om samspil inden for uddannelsesområdet, understøttelse af iværksætteri, konkrete eksempler, samarbejdet i de regionale vækstfora samt samarbejdet med videns- og forskerparker.

På den baggrund ønsker Universitets- og Bygningsstyrelsen at drøfte styrkepositioner og erfaringer, output, potentialer og barrierer for Handelshøjskolen i Københavns samspil med erhvervslivet.

8.1 Tiltag rettet mod uddannelsesområdet

8.1.1 Handelshøjskolen i Københavns strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet.

Handelshøjskolen i Københavns nye strategi ”Business in Society” blev godkendt af bestyrelsen d. 30. august 2010. Strategien omfatter fem ”transformerende initiativer,” som sætter fokus på læring, på universitetets tilknytning til samfundet og på universitetets engagement i den regionale og globale omverden.

Blandt de ”transformerende initiativer” er der markant fokus på samspil mellem universitetets uddannelser og erhvervslivet. Blandt de fem initiativer kan særligt to fremhæves:

Lanceringen af Business-in-Society (BiS) platforme

Handelshøjskolen i København vil etablere en række interdisciplinære forsknings- og uddannelsesgrupperinger, der skal kunne håndtere intellektuelt krævende udfordringer for samfundet og erhvervslivet. De konkrete platforme bliver udvalgt på baggrund af deres evne til bl.a. at bidrage til vækst for organisationer og virksomheder i Hovedstadsregionen, tiltrække eksterne samarbejdspartnere, være tværfaglige og at udvikle nye internationalt attraktive uddannelser.
Fokus på samfundets behov for uddannelser

På bachelorniveau er målet at kvalificere de studerende til deres første job, gennem en basal bred forretningsforståelse. Handelshøjskolen i København ønsker at udvikle en ny type ”integrerede” uddannelser i samarbejde med virksomheder, ligesom de ønsker at udvikle flere uddannelser i samarbejde med internationale partnere.

8.1.2 Mål i udviklingskontrakten for uddannelse og iværksætteri

Handelshøjskolen i København har i sin udviklingskontrakt for perioden 2008-2010 samt for 2011 opstillet et mål for iværksætteri målt ved antallet af udbudte ECTS- givende kurser i entreneurship. Handelshøjskolen i København har opfyldt målet i både 2008 og 2009, jf. tabel 8.1.2.1.

Tabel 8.1.2.1: Mål for antallet af udbudte ECTS-givende iværksætterkurser på Handelshøjskolen i København 2008-2010
	2008	2009	2010	2011
Mål	188	199	210	300
Resultat	285	289	-	-

Kilde: Handelshøjskolen i Københavns udviklingskontrakter for 2008-2010 og 2011 samt og Handelshøjskolen i Københavns årsrapport 2009.

Handelshøjskolen i København bemærker, at der efter universitetets opfattelse er åbnet nye perspektiver for at styrke og nytænke entreprenørskab i undervisningen med de to regionale satsninger, universiteter er involveret i, jf. afsnit 8.2.1: Projekterne Next Generation og Copenhagen Innovation & Entrepreneurship Lab (CIEL). Især indeholder CIEL en tværdisciplinær og direkte erhvervsrettet dimension, hvor virksomhederne inddrages i både undervisning og forskning.

Handelshøjskolen i København har et tæt samarbejde med Venture Cup, hvilket også skaber nye kontaktflader til virksomhederne. Universitetets studerende opleves typisk som kreative og entreprenante i forhold til at se og udnytte nye forretningsmuligheder på f.eks. de teknologiske områder. Der er således bemærkelsesværdige og internationalt prisbelønnede eksempler på, at studerende fra Handelshøjskolen i København har startet egen virksomhed ved at kommercialisere teknologiske patenter fra Danmarks Tekniske Universitet. Abeo A/S er et sådant eksempel – tre studerende fra Handelshøjskolen i København har stiftet virksomheden, der har kommercialiseret en patenteret opfindelse af en forsker fra Danmarks Tekniske Universitet.⁸

Handelshøjskolen i København udbyder en internationalt anerkendt studenterorganiseret årlig konkurrence, CBS Case Competition, hvori der deltager en årlig case virksomhed, en række sponsorvirksomheder samt topstuderende fra et antal udvalgte universiteter i verden. Derudover findes en række case competitions, som organiseres af virksomheder, herunder Grundfos, PWC, KPMG, Danske Bank og Coloplast, som Handelshøjskolen i København understøtter i form af support og sparring til de udbydende virksomheder og træning af de deltagende studerende.

8.1.3 Eksempler på samarbejdsinitiativer om uddannelser - nye career partnerships mv.

Fra Januar 2011 har Handelshøjskolen i København etableret et nyt partnerskabskoncept, Career Partnership, med henblik på at styrke de eksisterende partnerskaber med danske og internationale virksomheder (tidligere kendt som ”corporate partnerskaber”).

Fremover vil hovedparten af samarbejdsaktiviteterne med virksomheder omkring tiltrækning af studerende være reserveret for virksomheder, der indgår i disse partnerskaber.

Career partnerskaberne giver virksomhederne mulighed for at hjælpe og vejlede studerende og derved mulighed for at komme i kontakt med kommende medarbejdere. Samtidig kan de bidrage til at styrke de studerendes forretningsforståelse, deres markedsværdi og hjælpe dem godt i gang med karrieren inden for områder, der er relevante for virksomhederne.

Partnerskaberne omfatter en række forskellige tilbud til virksomhederne:

Career training, hvor virksomhederne kan hjælpe studerende med karriere vejledning.
Career nights, hvor virksomheder og studerende mødes omkring udvalgte temaer
Career day, hvor virksomhederne kan brande sig og møde studerende på Handelshøjskolen i Københavns årlige karrieredag.
Invitational events, hvor virksomheden får mulighed for at invitere særlige grupper af studerende.
Permanent branding i form af synlighed på Handelshøjskolens campus, publikationer mm.
Student sourcing, hvor virksomheden kan få tilsendt CV’er fra udvalgte studerende.
Gratis jobannoncering på Handelshøjskolen i Københavns jobbank
Individual karrierevejledning af studerende ved universitetets egne karriererådgivere, og universitetets partnere i A-kasser.

Indenfor rammerne af det nye partnerskabskoncept bliver der endvidere lavet en lang række workshops sammen med partnervirksomheder og A-kasser til fremme af beskæftigelse og karrieremuligheder, jf. aktivitetskalenderen (CBS Career Calender Spring 2011). I 2010 blev der desuden gennemført ca. 3.600 karriererådgivninger, hvorigennem mange studerende får stillinger.

Handelshøjskolen i København oplyser, at det nye partnerskabskoncept ”Career Partnership” har til formål, at:

Styrke de studerendes forberedelse til karrieren, deres beskæftigelsesmuligheder, forretningsforståelse samt markedsværdi i øvrigt på arbejdsmarkedet.
Gøre det muligt for partnervirksomhederne at tiltrække de rette profiler blandt studerende og kandidater både nu og i fremtiden, bidrage til karriereudviklingen af universitetets studerende og dermed deres potentielle fremtidige medarbejdere samt mere overordnet åbne dørene for erhvervslivet ind til Handelshøjskolen i København.

Handelshøjskolen i Københavns forventning til det nye partnerskabskoncept er, at antallet af partnere øges væsentligt med tiden, samt at der bliver en større diversitet og bredde i partnerkredsen, dvs. repræsentation af flere brancher, flere mellemstore virksomheder, offentlige organisationer samt flere internationalt baserede virksomheder. Siden 1. januar 2011 er der således tilgået otte nye virksomheder som partnere, og fem af disse er konsulentfirmaer, som ikke tidligere har været partnere med Handelshøjskolen i København, og som kan tilføre stor viden og værdi til universitetet. Handelshøjskolen i København har således et klart mål om et større netværk til erhvervslivet, mere bredde og mangfoldighed og mere interaktivitet i samarbejdsrelationen med tættere relationer til følge.

I forhold til det tidligere partnerskabskoncept, som også havde hovedfokus på matchet mellem studerende og virksomheder, eksisterer det nye koncept i to niveauer, hvilket prismæssigt gør det muligt også for små og mellemstore virksomheder, herunder mindre datterselskaber i Danmark af større internationale virksomheder, at indgå partnerskab med Handelshøjskolen i København.

Det nye koncept er endvidere mere fokuseret og målrettet end det tidligere, idet:

Partnerne påtager sig en form for medansvar for de studerende og dermed deres fremtidige medarbejderes karriereudvikling.
Der initieres større ”co-creation” aktiviteter, det vil sige med flere partnere samtidig, med henblik på at styrke videnoverførsel til erhvervslivet, øge de studerendes karrieremuligheder på arbejdsmarkedet samt åbne dørene ind til Handelshøjskolen i Københavns øvrige portefølje af muligheder for et bredere udsnit af erhvervslivet end hidtil, hvorved samspillet med erhvervslivet styrkes yderligere.

8.2 Tiltag rettet mod erhvervslivet

8.2.1 Vækstforum Hovedstaden

Vækstforum Hovedstaden har til opgave at skabe og udvikle rammerne for erhvervsudviklingen i Region Hovedstaden. Det sker i samspil mellem erhvervsliv, kommuner, regionen, uddannelses- og forskningsinstitutioner og parterne på arbejdsmarkedet.

Handelshøjskolen i København har været repræsenteret ved rektor. De øvrige to repræsentanter for uddannelsesområdet er direktør for myndighedsbetjening og sektorudvikling Niels Aksel Nielsen, Danmarks Tekniske Universitet, og rektor Ralf Hemmingsen, Københavns Universitet.

Vækstforum har dels egne midler og har dels til opgave at indstille ansøgninger til regionale, statslige og europæiske puljer.

Vækstforum har i sit udkast til regional partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling defineret en lang række indsatsområder, der efterfølgende konkretiseres i projekter og initiativer, som skal behandles i Vækstforum frem mod 2011. En række målsætninger er blevet defineret:

Uddannelse og arbejdskraftudbud:

Gøre en indsats for at styrke overgange og sammenhænge i uddannelsessystemet.
Styrke samarbejdet om at få flere ph.d.er ud i erhvervslivet.
Nedsætte en tænketank, der skal udvikle nye, konkrete initiativer på uddannelsesområdet.
Fleksibel tilrettelæggelse af de videregående uddannelser med fokus på fleksible undervisningsformer og bedre overgange mellem uddannelser og uddannelsesniveauer.
Styrke samspil mellem uddannelse og erhverv.
Skabe bedre læring gennem målrettet pædagogisk anvendelse af it i undervisningen.

Bedre vilkår for nye vækstvirksomheder:

Understøtte at ansatte og studerende starter egen virksomhed og bliver iværksættere – bl.a. gennem projekterne Spin-off og Next Generation.

Innovation og videnspredning:

Styrket innovation i virksomhederne.

Det indgår i Handelshøjskolen i Københavns strategi, at universitetet vil styrke sit regionale engagement, ikke mindst via faglige og strategiske samarbejder med andre regionale aktører. Universitetet er derfor aktivt i det regionale Vækstforum og engageret i offentlig-private samarbejdsprojekter i både hovedstadsregionen og Øresundsregionen. Handelshøjskolen i København ser Vækstforum som en vigtig platform for nye innovationspolitiske satsninger, nye erhvervsklynge-samarbejder og strategiske samarbejder indenfor uddannelse og entreprenørskab.

Eksempelvis vil Handelshøjskolen i København i 2011 sammen med Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet – og med forventet støtte fra det regionale Vækstforum – lancere et ”fyrtårn” for entreprenørskab i Østdanmark, det såkaldte Copenhagen Innovation & Entrepreneurship Lab (CIEL), hvor de studerende motiveres og uddannes i entreprenørskab indenfor nye tværfaglige og erhvervsrettede undervisningsformer. Herved forenes komplementær forskningsbaseret viden fra de tekniske, naturvidenskabelige og merkantile områder, og erhvervsvirksomheder inddrages direkte i en interaktiv dialog med studerende og forskere.

Handelshøjskolen i København er desuden engageret i Vækstforum-støttede samarbejdsprojekter indenfor blandt andet Finans-IT, regional investeringsfremme og innovationsprocesser. Kommende initiativer vedrører talenttiltrækning og ph.d.ers erhvervsmuligheder.

8.2.2 Videns- og forskerparker

Handelshøjskolen i København har ikke en egentlig forskerpark tilknyttet universitetet, men har etableret bl.a. Research Centre on Biotech Business og ”imagine .. Creative Industries Research” og ønsker derigennem at være en aktiv del af forskerparker og innovationsmiljøer.

Biotech Business tager udgangspunkt i det treårige forskningsprogram Competence, Organisation and Management in Biotech Industries (COMBI). COMBI repræsenterer et forskningssamarbejde mellem Handelshøjskolen i København og en række virksomheder og forskningsinstitutioner indenfor dansk bioteknologi. COMBIs forskning er fokuseret på adskillige hovedtemaer indenfor den danske bioteksektor, men lægger særligt vægt på studier af forskningsintensive biotekvirksomheder, også kaldet Dedicated Biotech Firms (DBFs).

imagine.. udforsker organiseringen af kreativitet i virksomheder, projekter og transnationale netværk. Centret har en flerdisciplinær tilgang og fokuserer på den vedvarende forbindelse mellem kreativitet og industri. Medlemmerne af centret formidler forskningsresultater til industri og samfund via publikationer, medier, workshops samt andre præsentationer.

8.2.3. Tiltrækning af eksterne midler fra erhvervslivet og private fonde

Handelshøjskolen i København hjemtog i 2009 29,5 mio. kr. fra private danske kilder, hvilket svarede til en stigning på syv procent siden året før. Derved hjemtog Handelshøjskolen kun to procent af de samlede private danske midler, som universiteterne hjemtog i 2009. Til sammenligning hjemtager Handelshøjskolen i København tre procent af de samlede basismidler til forskning fra Universitets- og Bygningsstyrelsen. Samlet set oplevede universiteterne en stigning på 11 procent i hjemtaget af midler fra danske private kilder fra 2008 til 2009, mens Handelshøjskolen i København oplevede en stigning på 7 procent i samme periode jf. tabel 3.4.1.3, afsnit 3.4 om forskning. I perioden 2007-2009 var Handelshøjskolen i Københavns vækst i hjemtaget af midler fra erhvervslivet og private fonde noget mindre end væksten for universiteterne samlet set.

Handelshøjskolen i København tilkendegav i tilsynsrapporten fra 2010, at universitetet er optaget af at øge hjemtaget af forskningsmidler. Bl.a. ønskede universitetet at sætte fokus på at tiltrække flere midler fra det strategiske forskningsråd samt fra EU.

8.3 Konklusion

Handelshøjskolen i København repræsenterer erhvervsrettede kompetencer på højt fagligt niveau, både i undervisnings- og forskningsmæssig henseende. Universitetet har mange tætte relationer og netværk til erhvervslivet, på både personligt og institutionelt niveau, f.eks. gennem Advisory Boards, partnerskaber og Executive Education, hvilket i kombination med den erhvervsorienterede faglige profil skaber særlige muligheder for et samspil.

Handelshøjskolen i København oplyser, at det er en prioriteret målsætning i universitetets nye strategi at styrke samspillet med erhvervslivet, herunder at synliggøre kompetencer og viden med kommerciel relevans, hvilket afspejles i en række målrettede initiativer eksternt og internt. Handelshøjskolen i København repræsenterer imidlertid også samfundsvidenskabelig og humanistisk viden, som ikke umiddelbart har et kommercialiseringspotentiale, i modsætning til de tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige områder med f.eks. patenterbar viden. Det nødvendiggør efter universitetets opfattelse udvikling af andre samspilsformer. Internt i organisationen er der brug for at øge gennemsigtigheden og f.eks. gøre mere brug af hinandens kontakter og netværk.

Handelshøjskolen i København bemærker, at de private midler, som investeres i forskning, typisk er rettet mod de teknologiske og naturvidenskabelige områder. Forskningsindsatsen på de erhvervsøkonomiske områder er efter universitetets opfattelse i princippet lige så attraktiv for privat finansiering, men videnbehovet er vanskeligere at konkretisere, og denne type viden har større udfordringer med at finde de rette kanaler til virksomhederne.

Det er et prioriteret emne i Handelshøjskolen i Københavns nye strategi at øge kommercialiseringen og hjemtagningen af private midler. Universitetet har derfor taget og forventer at tage en række initiativer for at opnå dette mål, herunder i forhold til private fonde. Handelshøjskolen i København vil desuden i 2011 prioritere at søge at opnå en større andel af de erhvervs- og innovationspolitiske midler, der udbydes af blandt andet Videnskabsministeriet. Det forudsætter ikke kun et tættere samarbejde mellem universiteterne, men også med f.eks. de små og mellemstore virksomheder, hvilket på sigt kan øge interessen for privat medfinansiering af Handelshøjskolen i Københavns videnudvikling.

Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det positivt, at det er en prioriteret målsætning for Handelshøjskolen i København at styrke samspillet med erhvervslivet, og at Handelshøjskolen i København har taget en række tiltag til at styrke samspillet i relation til universitetets uddannelser. Styrelsen finder det desuden hensigtsmæssigt, at universitetet sigter mod at øge hjemtaget af private midler.

Fodnoter

Fodnote⁸: http://www.abeo.dk/
tilbage til teksten