3. Status for Københavns Universitet
I dette afsnit beskrives status for Københavns Universitet, og der følges op på konklusionerne i sidste møderundes rapport vedrørende økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og fysiske rammer.
Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder: Københavns Universitets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteters statistiske beredskab med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af Københavns Universitet.
3.0 Opfølgning på tilsynsmødet med Københavns Universitet i februar 2010
Indledningsvist følges op på de emner, der blev behandlet i tilsynsrapporten om Københavns Universitet fra sidste møderunde, og som ikke indgår i nærværende rapport.
Emner vedrørende internationalisering, 50 procent målsætningen og ph.d. indgår i både denne og den tidligere rapport. Der er i denne rapport blevet tilføjet yderligere perspektiver til disse emner.
I status om Københavns Universitet blev det i sidste års rapport fremhævet, at Københavns Universitet har et solidt økonomisk fundament. Københavns Universitet havde i 2008 et merforbrug på ca. 22 mio. kr., hvilket var lavere end det budgetterede merforbrug på 84,8 mio.kr. Årsregnskabet for 2009 viser et merforbrug på 74,9 mio. kr., hvilket dog var et bedre resultat end ventet. Universitetet har fokus på økonomistyring.
På Københavns Universitet var der i 2009 en lidt mindre andel af lektorer end på universiteterne samlet set, mens der var en lidt større andel af adjunkter og professorer. Udsvingene udgjorde dog ikke mere end 2-3 procentpoint. Københavns Universitet oplyste, at universitetet vil udarbejde en strategi for det generationsskifte, universitetet står over for i de kommende år. Københavns Universitet har dog ikke udarbejdet en strategi for et generationsskifte, og Københavns Universitet finder, at universitetet ikke har en alderspukkel, og at alderssammensætningen ikke udgør et problem for universitetet. Københavns Universitet oplyser, at en undersøgelse af gennemsnitsalderen blandt fastansatte VIP’er viser, at gennemsnitalderen er faldet fra 41,2 år i 2. kvartal 2008 til 39,9 år i 2. kvartal 2010. Universitetet vil fremover følge aldersudviklingen og ændringerne i personalesammensætningen. Hvis Københavns Universitet vurderer, at ændringerne er uhensigtsmæssige, vil universitetet iværksætte strategiske tiltag.
Københavns Universitet oplyste i rapporten fra sidste møderunde, at universitetet har gjort en stor indsats for at fremme en mere lige kønsfordeling blandt det videnskabelige personale. Indsatsen har været funderet på økonomiske incitamenter, uddeling af internationaliseringsstipendier samt talent- og lederudvikling. Den seneste udvikling i Københavns Universitets økonomi og videnskabelige personale er beskrevet i afsnit 3.2 om økonomi og personale.
Københavns Universitet oplevede i 2008 en betydelig fremgang i tildelingen af eksterne forskningsmidler i forhold til 2007. Københavns Universitet oplevede dog i 2008 et relativt stort fald i hjemtaget af EU-midler i forhold til 2007, men i 2009 er Københavns Universitets EU-bevillinger tilbage på 2007-niveau.
Københavns Universitet oplyste i sidste møderundes rapport, at universitetet i 2010 vil gøre en ekstra indsats for at fremme forskningsmiljøernes aktiviteter på EU-området. Københavns Universitet etablerede allerede i 2008 en intern belønningspulje for deltagelse i EU-forskningsprojekter. Hvis en forsker opnår en EU-bevilling på over 150.000 EUR, udbetaler den interne belønningspulje 500.000 kr. til den pågældende forskers fakultet. Københavns Universitet forventer, at der i 2010 vil blive uddelt i alt 48 x 500.000 kr., svarende til 24 mio. kr.
Københavns Universitet ville i 2010 sætte fokus på bevillinger fra Det Europæiske forskningsråd (ERC) samt på arbejdet i Københavns Universitets EU-kontor, som vil forberede forskningsmiljøerne på 8. Rammeprogram (FP8) og bidrage til at organisere et ”EU-efterår”. Københavns Universitets fakulteter har sammen med Forsknings- og Innovationsafdelingen produceret et FP8 positionspapir, der indeholder seks forslag til ”Grand Challenges” i forbindelse med det næste EU-rammeprogram. De seks forslag er:
- Sustainable Development and Climate Change
- Energy Security
- Health and Quality of Life
- Ageing Societies
- Diversity and Cohesion in Europe
- Food Security
Københavns Universitet har været i dialog med Dansk Industri om forholdet mellem Københavns Universitets positionspapir og Dansk Industris flagskibe. Københavns Universitets forslag er sendt til samtlige danske universiteter, og Aalborg Universitet har tilsluttet sig positionspapiret.
Som opfølgning på Forsknings- og Innovationsafdelingens dekanrunde i august/september 2010 har Københavns Universitets EU-kontor holdt oplæg på fakulteterne om mulighederne for at søge EU-bevillinger samt om den hjælp og støtte, der er til rådighed på Københavns Universitet. Hvert fakultet modtog Forsknings- og Innovationsafdelingens halvårsrapport med nøgletal for bl.a.EU-bevillinger fordelt på henholdsvis fakulteter/institutter og EU-programmer.
Københavns Universitet har sammen med Danmarks Tekniske Universitet og Region Hovedstaden etableret et lobby-kontor i Bruxelles, creoDK. Status for Københavns Universitets hjemtagning af eksterne forskningsmidler er beskrevet i afsnit 3.4 om forskning.
Københavns Universitet havde i lighed med de fleste øvrige universiteter oplevet en ændring i søgningsmønstret for efter- og videreuddannelse hen imod, at deltagerne i højere grad ønskede deltagelse i kortere forløb. Universitetet havde i løbet af 2009 udviklet en ny strategi for efter- og videreuddannelse.
Københavns Universitets samarbejde med professionshøjskolerne bestod blandt andet i, at det teologiske fakultet i løbet af 2009 var medaktør i en professionsbacheloruddannelse i Kristendom, kultur og kommunikation på UC Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole. Københavns Universitet overvejede i 2009 endvidere et nyt tiltag i samarbejde med professionshøjskolerne Metropol og UCC samt Danmarks Pædagogiske Universitet om et sammenhængende løft af matematik og natur, teknik- og sundhedsfagenes didaktik i uddannelsessystemet. Københavns Universitet har primo 2011 oprettet et Center for Science Didaktik i samarbejde mellem UCC, Metropol, Københavns Universitet (Det Naturvidenskabelige Fakultet) og Aarhus Universitet (Danmarks Pædagogiske Universitetsskole). Center for Science Didaktik er etableret med en nyansat centeradministratorfra den 1. januar 2011, og centeret har bygningsfællesskab med Institut for Naturfagenes Didaktik i den gamle observatoriebygning i Østervoldgade. Initiativets formål er at skabe et fysisk samlet forskningsbaseret udviklingsmiljø for projekter, som dækker hele uddannelseskæden fra børnehave til ph.d., og som har uddannelsesspektret inden for natur, teknik, matematik og sundhed i bred forstand som genstandsfelt. Centret skal etablere kontakter og samarbejdsflader med relevante fagmiljøer nationalt og internationalt inden for såvel formel som uformel læring. Supplerende kan det nævnes at:
- Metropol er repræsenteret i et aftagerpanel ved NAT.
- Henrik Busch (prodekan, NAT) sidder i Metropols bestyrelse, udpeget af Handelshøjskolen i København, Københavns Universitet og IT-Universitetet.
- Finn Hauberg Mortensen (institutleder, HUM) sidder i UCC’s bestyrelse, udpeget af af Københavns Universitet.
- Der er igangværende pædagogiske udviklingsprojekter og fælles forskningsansøgninger/projekter, der omfatter NAT, UCC og/eller Metropol.
- Hensyn til fremtidigt samarbejde mellem Københavns Universitet og Metropol er eksplicit indlagt i konkurrenceprogrammet for Niels Bohr Science Park.
Udviklingen inden for efter- og videreuddannelse samt samarbejdet med professionshøjskolerne er yderligere beskrevet i afsnit 3.5 om videnspredning.
Københavns Universitet har siden etablering af Tech Trans Kontoret i 2003 understøttet en positiv udvikling inden for kommercialisering. Københavns Universitet oplyste i rapporten fra sidste møderunde, at Københavns Universitet fremadrettet vil arbejde for, at disse aktiviteter bliver naturlige komponenter i universitetets kerneopgaver, forskning og uddannelse, samt at aktiviteterne understøttes af samtlige ledelseslag decentralt på alle fakulteter. Københavns Universitet oplyste ligeledes, at alle fakulteter har indgået fakultetsaftaler med rektor, der indeholder mål for kommercialisering på linje med Københavns Universitets samlede udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet. I efteråret 2009 nedsatte rektor en task force for erhvervssamarbejde, der i marts 2010 skulle fremlægge et idékatalog til nye erhvervsfremmende aktiviteter på Københavns Universitet. Task forcens rapport blev færdiggjort i foråret 2010. Indsatsen for erhvervssamarbejde er forankret i rektoratet gennem prorektor Thomas Bjørnholm. Prorektor nedsatte straks efter sin tiltrædelse i september 2010 Københavns Universitets Forsknings- og Innovationsråd, KUFIR. KUFIR består af prorektor (der er født formand), én repræsentant for hvert fakultet og vicedirektøren for Forskning & Innovation (F&I). Rådet mødes én gang om måneden, og dets første opgave er, med afsæt i anbefalingerne i task forcens rapport, at producere en handlingsplan for Københavns Universitets samarbejde med erhvervslivet og det omgivende samfund.
Den seneste udvikling indenfor kommercialisering på Københavns Universitet er beskrevet i kapitel 3.5 om videnspredning, mens erhvervssamarbejdet er behandlet yderligere i kapitel 8 om samspil mellem universitetet og erhvervsliv.
I relation til kvalitet i uddannelserne oplyste Københavns Universitet i sidste års rapport, at universitetet har udviklet en kvalitetsmodel, som skal understøtte universitetets strategi på uddannelsesområdet. Ud fra kvalitetssikringsmodellen arbejdes der med en lang række konkrete initiativer, der skal sikre en samlet indsats for kvalitetssikring af modellens elementer. Københavns Universitet oplyste i sidste møderundes rapport, at universitetet arbejder på at styrke kvalitetssikringspolitikken for uddannelser. Udgangspunktet er de europæiske ”standard and guidelines”, som også er en del af ACE Denmarks kriterier for kvalitetssikring. Københavns Universitet forventer, at Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR) skal drøfte en revideret kvalitetssikringspolitik inden sommerferien 2010. Behandlingen af en revideret kvalitetssikringspolitik blev udskudt fra foråret til december 2010. På sit møde den 2. december 2010 konstaterede KUUR, at alle fakulteter har lokale kvalitetssikringspolitikker, der er mere eller mindre udfoldet. Det blev besluttet, at fakulteternes kvalitetssikringssystemer skal følge de europæiske standarder og retningslinjer (ESG-standarderne), og at der skal udarbejdes en skabelon/vejledning for et kvalitetssikringssystem, som fakulteterne skal bruge i det lokale arbejde, og som vil blive evalueret årligt i KUUR med henblik på at sikre et sammenhængende kvalitetssikringssystem. Københavns Universitet forventer, at alle fakulteter i løbet af 2011 vil have udviklet kvalitetssikringssystemer, der følger ESG-standarderne.
3.1 Profil og strategiske mål
Københavns Universitet er Danmarks ældste universitet og det universitet i Danmark, der har størst omsætning og flest ansatte og studerende. I 2007 fusionerede Københavns Universitet med Danmarks Farmaceutiske Universitet og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.
Danmarks Farmaceutiske Universitet blev integreret som Det Farmaceutiske Fakultet, og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole blev integreret som Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer. Dermed har Københavns Universitet nu otte fakulteter. Udover de to indfusionerede fakulteter har Københavns Universitet henholdsvis: Det Humanistiske Fakultet, Det Juridiske Fakultet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teologiske Fakultet.
Destination 2012 - Københavns Universitets strategi
Efter fusionerne vedtog Københavns Universitet strategien ”Destination 2012” i 2007. Frem mod 2012 er det Københavns Universitets overordnede mål at positionere sig ved at satse målrettet på den fremragende grundforskning og dermed blive et internationalt højt estimeret universitet blandt de absolut førende i Europa. Københavns Universitet ønsker konsekvent at styre efter den internationale frontforskning.
I strategien indgår fem strategiske indsatsområder, der opstiller målene for Københavns Universitets aktiviteter frem til 2012. Indsatsområderne er:
- At øge Københavns Universitets attraktionsværdi som arbejdsplads, både for danske og udenlandske medarbejdere.
- At udføre fremragende grundforskning under de konkurrencevilkår, som gælder i Danmark og i det internationale videnskabelige samfund.
- At sikre, at Københavns Universitet kan bidrage målrettet til videnssamfundets udvikling, samtidig med at kvaliteten i uddannelserne styrkes.
- At styrke samspillet med private såvel som offentlige virksomheder på områder, hvor en fælles indsats kan skabe ny viden.
- At understøtte forskning og uddannelse ved at intensivere Københavns Universitets dialog med den brede offentlighed. Det skal især ske gennem formidling til kommende studerende og universitetets vigtigste samarbejdspartnere samt ved at opprioritere international forskningsformidling.
3.2 Økonomi og personale
3.2.1 Universitetets økonomi
| (mio. kr.) | 2007 | 2008 | 2009 |
|---|---|---|---|
| Indtægter i alt | 5994,0 | 6.413,5 | 7.033,7 |
| Årets resultat | 150,0 | -22,3 | -74,9 |
| Resultatets andel af indtægter i alt | 3 % | 0 % | 1 % |
| Egenkapital pr. 31/12* | 813,0 | 780,8 | 705,9 |
| Soliditetsgrad pr. 31/12 | 26 % | 24 % | 20 % |
| Likviditetsbeholdning pr. 31/12 | 1.580,4 | 1.320,2 | 1.260,7 |
| Likviditetsgrad pr. 31/12 | 1,1 | 1,0 | 1,0 |
| (mio. kr.) | KU | AU | SDU | RUC | AAU | HHK | DTU | ITU | I ALT |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Indtægter i alt | 7.034 | 5.270 | 2.236 | 705 | 1.891 | 1.125 | 3.746 | 190 | 22.197 |
| Andel af samlede indtægter i sektoren, pct. | 32 % | 24 % | 10 % | 3 % | 9 % | 5 % | 17 % | 1 % | 100 % |
Københavns Universitet havde i 2009 et resultat på -74,9 mio. kr., hvilket svarer til et underskud på ca. 1 procent af indtægterne. Universitetet er således gået fra et positivt resultat på 3 procent af indtægterne i 2007 til negative resultater i 2008-2009.
Københavns Universitets egenkapital pr. 31. december 2009 udgjorde 705,9 mio. kr., hvilket er 74,9 mio. kr. lavere end pr. 31. december 2008. Universitetet har således trukket på egenkapitalen i forbindelse med dets negative resultater i 2008 og 2009. En statsforskrivning udgør 290 mio. kr. af egenkapitalen.
Københavns Universitet havde likvide beholdninger på ca. 1.260,7 mio. kr. pr. 31. december 2009. Likviditetsgraden udgjorde 1,0. Universitetets omsætningsaktiver pr. 31. december 2009 kunne således dække ca. 100 procent af de kortfristede gældsforpligtelser. Der var dermed ikke umiddelbart risiko for, at universitetet ikke kunne indfri sine forpligtelser.
3.2.2 Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt
Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 30. juni 2010 sendt et brev til Københavns Universitet som opfølgning på universitetets årsrapport for 2009. Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af Københavns Universitets årsrapport for 2009, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 7. april 2010. Opfølgningen på disse områder kører som en selvstændig proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år har indsendt en redegørelse som svar på styrelsens brev. Københavns Universitet fremsendte en sådan redegørelse den 24. september 2010.
Det er styrelsens vurdering, at Københavns Universitets fremsendte redegørelse er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side.
Styrelsens brev og Københavns Universitets svar er vedlagt som bilag 1 og 2 til denne rapport.
Målopfyldelsen
Københavns Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010 indeholder i alt 16 mål. Heraf opfyldte Københavns Universitet de 11 i 2009, jf. tabel 3.2.2.1.
| Status for målopfyldelsen | Antal mål 2008 | Antal mål 2009 |
|---|---|---|
| Opfyldt | 7 | 11 |
| Delvis opfyldt | 7 | 3 |
| Ikke opfyldt | 2 | 2 |
| Kan først vurderes i 2010 | 0 | 0 |
3.2.3 Nøgletal for Københavns Universitet
Københavns Universitets bevillinger til forskning og uddannelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opført på finanslovens § 19.22.01. Desuden modtager Københavns Universitet eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. samt indtægter fra sektorministerierne til forskningsbaseret myndighedsbetjening. Se yderligere om tilskudsfinansieret forskning i afsnit 3.4 om forskning. Se kapitel 10 vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Københavns Universitets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget hvert år siden 2005, således at den i alt er steget med 11 procent i perioden 2005-2010, jf. tabel 3.2.3.1. Det samlede uddannelsestilskud er steget med 15 procent, mens basismidler til forskning er steget med 23 procent i denne periode, og øvrige tilskud mv. er faldet med 28 procent.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Uddannelsestilskud i alt | 1.505 | 1.516 | 1.572 | 1.586 | 1.652 | 1.732 |
| Basismidler til forskning | 2.073 | 2.109 | 2.263 | 2.345 | 2.517 | 2.554 |
| Øvrige tilskud mv. | 780 | 780 | 715 | 652 | 636 | 559 |
| I alt institutionsbevilling fra UBST | 4.358 | 4.405 | 4.550 | 4.583 | 4.805 | 4.844 |
| Indeks institutionsbevilling fra UBST | 100 | 101 | 104 | 105 | 110 | 111 |
| Tilskudsfinansieret forskning* | 971 | 1.095 | 1.149 | 1.381 | 1.441 | 1.670 |
| Indeks tilskudsfinansieret forskning | 100 | 113 | 118 | 142 | 148 | 172 |
* Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl.
Københavns Universitets samlede institutionsbevilling udgjorde i 2010 ca. 33 procent af Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede institutionsbevilling til universiteterne, jf. tabel 3.2.3.2.
| KU | AU | SDU | RUC | AUU | HHK | DTU | ITU | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Uddannelsestilskud i alt | 1.732 | 1.274 | 648 | 318 | 733 | 535 | 525 | 81 | 5.846 |
| Basisforskningsmidler | 2.554 | 1.663 | 719 | 239 | 634 | 241 | 1.404 | 82 | 7.535 |
| Øvrige tilskud mv. | 559 | 130 | 126 | 40 | 76 | 73 | 86 | 0 | 1.088 |
| I alt institutionsbevilling fra UBST |
4.844 | 3.067 | 1.493 | 596 | 1.443 | 849 | 2.014 | 163 | 14.469 |
| Andel af samlet institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen |
33% | 21% | 10% | 4% | 10% | 6% | 14% | 1% | 100% |
| Tilskudsfinansieret forskning* | 1.670 | 1.556 | 467 | 102 | 365 | 106 | 1.171 | 19 | 5.456 |
| Andel af samlet tilskudsfinansieret forskning | 31% | 29% | 9% | 2% | 7% | 2% | 21% | 0% | 100% |
* Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU private fonde og private virksomheder m.fl.
3.2.4 Videnskabeligt personale
Andelen af lektorer er i 2010 lidt lavere ved Københavns Universitet end gennemsnittet for universiteterne. Omvendt er andelen af adjunkter ved Københavns Universitet ca. 3 procentpoint højere end gennemsnittet for universiteterne, mens andelen af professorer ved universitetet er ca. 2 procentpoint højere end gennemsnittet, jf. tabel 3.2.4.1.
| 2008 | 2009 | 2010 | Andel 2010, procent | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet |
|||||
| Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater | 476,8 | 470,3 | 475,7 | 15,3 | |
| heraf videnskabelige assistenter | 250,8 | 264,5 | 277,2 | ||
| heraf undervisningsassistenter | 88,4 | 86,6 | 87,2 | ||
| heraf eksterne lektorer | 121,0 | 117,2 | 109,5 | - | |
| Adjunktniveau | 630,8 | 768,2 | 894,8 | 28,8 | |
| Lektorniveau | 1.154,8 | 1.156,6 | 1.134,9 | 36,6 | |
| Professorniveau | 449,7 | 486,2 | 534,2 | 17,2 | |
| heraf professor MSO | 59,7 | 82,7 | 100,9 | ||
| Særlige stillinger | 71,1 | 66,2 | 64,9 | 2,1 | |
| heraf studielektorer | 11,0 | 11,2 | 14,9 | ||
| I alt | 2.783,2 | 2.947,4 | 3.104,3 | 100 | |
| Alle Universiteter |
|||||
| Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d.-stipendiater | 1.583,8 | 1.627,8 | 1.649,1 | 15,7 | |
| heraf videnskabelige assistenter | 788,4 | 877,8 | 906,9 | ||
| heraf undervisningsassistenter | 265,8 | 258,0 | 232,5 | ||
| heraf eksterne lektorer | 454,5 | 468,6 | 471,4 | ||
| Adjunktniveau | 2.082,2 | 2.343,5 | 2.658,0 | 25,3 | |
| Lektorniveau | 4.135,4 | 4.259,9 | 4.293,5 | 40,8 | |
| Professorniveau | 1.353,6 | 1.435,9 | 1.546,2 | 14,7 | |
| heraf professor MSO | 211,4 | 272,0 | 313,5 | ||
| Særlige stillinger | 340,9 | 329,9 | 325,2 | 3,1 | |
| heraf studielektorer | 73,7 | 77,4 | 88,1 | ||
| I alt | 9.495,9 | 9.957,7 | 10.512,7 | 100 % |
Der er en højere andel af kvinder på både adjunkt-, lektor- og professorniveau ved Københavns Universitet i forhold til gennemsnittet for alle universiteter, jf. tabel 3.2.4.2. Andelen af kvindelige adjunkter og professorer ved Københavns Universitet er steget svagt med ca. 2 procentpoint fra 2009 til 2010, mens andelen af kvindelige lektorer ved universitetet er steget med ca. 0,5 procentpoint fra 2009 til 2010.
| 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|
| Københavns Univeristet | |||
| Adjunktniveau | 41,8 | 43,5 | |
| Lektorniveau | 31,3 | 31,8 | |
| Professorniveau | 15,5 | 17,7 | |
| Alle Universiteter | |||
| Adjunktniveau | 36,6 | 37,7 | |
| Lektorniveau | 27,9 | 28,3 | |
| Professorniveau | 14,4 | 15,5 | |
3.2.5 Konklusion
Københavns Universitet er i perioden 2007-2009 gået fra at have et positivt resultat på ca. 3 procent af omsætningen i 2007 til et negativt resultat i 2009 -74,9 mio. kr. svarende til ca. 1 procent af indtægterne.
Københavns Universitet havde pr. 31. december 2009 en egenkapital 705,9 mio. kr., hvilket er 74,9 mio. kr. lavere end pr. 31. december 2008. Universitetet har trukket på egenkapitalen i forbindelse med dets negative resultater i 2008 og 2009.
Københavns Universitets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget med ca. 11 procent fra 2005 til 2010. Det samlede uddannelsestilskud er steget med 15 procent i denne periode, mens basismidler til forskning er steget med 23 procent, og øvrige tilskud mv. er faldet med 28 procent.
Andelen af lektorer er lidt lavere ved Københavns Universitet end gennemsnittet for universiteterne. Omvendt er andelen af adjunkter og professorer ved Københavns Universitet lidt højere end gennemsnittet for universiteterne.
Der er en højere andel af kvinder på både adjunkt-, lektor- og professorniveau ved Københavns Universitet i forhold til gennemsnittet for alle universiteter. Andelen af kvinder i det videnskabelige personale ved Københavns Universitet er steget en smule fra 2009 til 2010.
3.3 Uddannelse
3.3.1 Antal studerende
Københavns Universitet er det universitet i Danmark, der har flest studerende, jf. tabel 3.3.1.1. I 2009 var der 35.319 bachelor- og kandidatstuderende på Københavns Universitet (samt 354 studerende på professionsuddannelser).
Størstedelen af de studerende på Københavns Universitet findes på humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Antallet af studerende på de forskellige hovedområder og det samlede antal studerende har været stabilt i perioden 2007 - 2009, jf. tabel 3.3.1.2.
| KU | AU | SDU | RUC | AAU | HHK | DTU | ITU | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Universitets- studerende |
35.319 | 29.069 | 13.299 | 7.512 | 10.067 | 13.057 | 4.560 | 1.046 | 113.929 |
| Andel af universitets- studerende procent |
31 | 26 | 12 | 7 | 9 | 11 | 4 | 1 | 100 % |
| Øvrige videregående uddannelser |
354 | 575 | 1.194 | 668 | 1.778 | 4.569 | |||
| I alt | 35.673 | 29.644 | 14.493 | 7.512 | 10.735 | 13.057 | 6.338 | 1.046 | 118.498 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Universitetsstuderende omfatter kun uddannelser, der er under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU).
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 11.678 | 11.839 | 11.444 |
| Naturvidenskab | 8.500 | 8.493 | 8.767 |
| Samfundsvidenskab | 9.655 | 9.739 | 9.612 |
| Sundhedsvidenskab | 5.102 | 5.226 | 5.357 |
| Teknisk videnskab | 53 | 89 | 139 |
| I alt | 34.988 | 35.386 | 35.319 |
| Indeks | 100 | 101 | 101 |
| Videregående uddannelser på Københavns Universitet, der ikke er under VTU | 302 | 341 | 354 |
| Alle universiteter (kun uddannelser under VTU) | 110.990 | 111.717 | 113.929 |
| Indeks | 100 | 101 | 103 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Tallet for alle universiteter omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
3.3.2 Tilgang
Tilgangen til bacheloruddannelserne på Københavns Universitet var i 2009 på 5.409 studerende. Dette er et fald på 6 procent i forhold til 2007, men en stigning på ca. 200 studerende i forhold til 2008. Den samlede udvikling i tilgangen for alle universiteter var i samme periode uændret, jf. tabel 3.3.2.1.
Fordelt på hovedområder har faldet i tilgangen i forhold til 2007 primært været på samfundsvidenskab og naturvidenskab.
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 1.689 | 1.661 | 1.665 |
| Naturvidenskab | 1529 | 1166 | 1418 |
| Samfundsvidenskab | 1.669 | 1.559 | 1.459 |
| Sundhedsvidenskab | 878 | 807 | 867 |
| Teknisk videnskab | |||
| I alt | 5.765 | 5.193 | 5.409 |
| Indeks | 100 | 90 | 94 |
| Videregående uddannelser på Københavns Universitet, der ikke er under Videnskabsministeriet | 72 | 113 | 104 |
| Alle Universiteter (kun uddannelser under VTU) | 19.790 | 17.477 | 19.699 |
| Indeks | 100 | 88 | 100 |
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tallene viser antal studerende indskrevet på uddannelsen 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år. Tallene for ”Alle universiteter” omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
3.3.3 Frafald og gennemførsel
Andelen af studerende på Københavns Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er faldet fra 18 procent i 2007 og 2008 til 13 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.1. Københavns Universitet har derved i 2009 et lavere frafald på første år end gennemsnittet for alle universiteter. Fordelt på hovedområder har særligt sundhedsvidenskab på Københavns Universitet et meget lavt frafald på første år, hvilket svarer til gennemsnittet for sundhedsvidenskab på alle universiteter. Humaniora (19 procent) er det eneste hovedområde på Københavns Universitet, som i 2009 har et lidt større frafald på første år end gennemsnittet for hovedområdet på alle universiteterne (17 procent).
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Københavns Univeristet | ||||
| Humaniora | 25 | 23 | 19 | |
| Samfundsvidenskab | 14 | 15 | 11 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 15 | 18 | 13 | |
| Sundhedsvidenskab | 6 | 11 | 6 | |
| I alt | 18 | 18 | 13 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 23 | 21 | 17 | |
| Samfundsvidenskab | 20 | 17 | 17 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 18 | 16 | 15 | |
| Sundhedsvidenskab | 7 | 8 | 6 | |
| I alt | 19 | 17 | 19 | |
Andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år er på Københavns Universitet steget fra 49 procent i 2007 til 54 procent i 2009, jf. tabel 3.3.3.2. Københavns Universitet har dermed i hele perioden ligget lidt lavere end gennemsnittet for alle universiteter, der i 2009 var på 58 procent.
Fordelt på hovedområder har der været en stigning i andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år på teknisk/naturvidenskab på 10 procentpoint og på sundhedsvidenskab på 9 procentpoint fra 2007 til 2009. Andelen for humaniora og samfundsvidenskab er uændret i samme periode. Dette afspejler udviklingen på hovedområderne generelt for alle universiteter samlet set.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Københavns Univeristet | ||||
| Humaniora | 45 | 41 | 46 | |
| Samfundsvidenskab | 59 | 62 | 59 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 40 | 42 | 70 | |
| Sundhedsvidenskab | 61 | 68 | 70 | |
| I alt | 49 | 50 | 54 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 51 | 51 | 53 | |
| Samfundsvidenskab | 62 | 63 | 62 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 45 | 53 | 55 | |
| Sundhedsvidenskab | 61 | 68 | 71 | |
| I alt | 55 | 57 | 58 | |
Københavns Universitet har i hele perioden 2007-2009 en lidt højere andel af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år end gennemsnittet for universiteterne samlet set. I 2009 gennemførte 59 procent af Københavns Universitets kandidater på normeret tid plus et år, mens gennemsnittet for alle universiteterne var 58 procent, jf. tabel 3.3.3.3. Andelen af gennemførte kandidater på nomineret tid plus et år på Københavns Universitet er steget seks procentpoint fra 2007-2009, hvilket svarer til udviklingen for alle universiteter i samme periode. Fordelt på hovedområder er humaniora med 39 procent det eneste hovedområde på Københavns Universitet, som i 2009 ligger lavere end gennemsnittet for hovedområdet på alle universiteterne samlet set, som er 47 procent (en stigning på 10 procentpoint fra 2008 til 2009).
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Københavns Univeristet | ||||
| Humaniora | 39 | 37 | 39 | |
| Samfundsvidenskab | 57 | 59 | 64 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 57 | 61 | 63 | |
| Sundhedsvidenskab | 74 | 87 | 82 | |
| I alt | 53 | 56 | 59 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 39 | 37 | 47 | |
| Samfundsvidenskab | 54 | 55 | 62 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 63 | 63 | 63 | |
| Sundhedsvidenskab | 69 | 72 | 78 | |
| I alt | 51 | 51 | 58 | |
3.3.4 Fuldførelsesalder
I 2009 var medianalderen for fuldførte kandidater 28,6 år på Københavns Universitet. Det er ca. et halvt år højere end den gennemsnitlige medianalder for fuldførte kandidater for alle universiteter, som er på 28,1 år, jf. tabel 3.3.4.1.
Medianalderen ved fuldførelse har på Københavns Universitet været stabil i perioden 2007-2009. Ser man på de forskellige hovedområder, er medianalderen ved fuldførelse på Københavns Universitet højest på humaniora (30,3 år) og lavest på teknisk videnskab (27,2 år). Dette svarer til billedet for hovedområderne på alle universiteterne samlet set.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Københavns Univeristet | ||||
| Humaniora | 30,1 | 30,6 | 30,3 | |
| Naturvidenskab | 28,6 | 28,5 | 28,3 | |
| Samfundsvidenskab | 28,5 | 28,2 | 28,3 | |
| Sundhedsvidenskab | 28 | 28 | 27,8 | |
| Teknisk /naturvidenskab | - | 27 | 27,2 | |
| I alt | 28,7 | 28,8 | 28,6 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 29,4 | 29,5 | 29,3 | |
| Naturvidenskab | 28,3 | 28,5 | 28,2 | |
| Samfundsvidenskab | 28 | 27,9 | 27,9 | |
| Sundhedsvidenskab | 28,2 | 28,3 | 28,2 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 26,4 | 26,5 | 26,4 | |
| I alt | 28,2 | 28,2 | 28,1 | |
3.3.5 Studietid og studieeffektivitet
Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i 2009 7,1 år på Københavns Universitet, mens det var 6,5 år for alle universiteterne, jf. tabel 3.3.5.1. Københavns Universitet har sammenlignet med de andre danske universiteter haft den højeste gennemsnitlige studietid i 2007-2009. Således har den gennemsnitlige studietid været højere på alle hovedområder på nær sundhedsvidenskab, end den samlet set har været på alle universiteterne.
| 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Københavns Univeristet | ||||
| Humaniora | 7,8 | 8,2 | 7,9 | |
| Naturvidenskab | 7,1 | 7,0 | 6,8 | |
| Samfundsvidenskab | 6,8 | 7,0 | 7,1 | |
| Sundhedsvidenskab | 6,7 | 6,7 | 6,5 | |
| Sundhedsvidenskab | - | 6,2 | 5,8 | |
| I alt | 7,1 | 7,3 | 7,1 | |
| Alle Universiteter | ||||
| Humaniora | 7,2 | 7,1 | 7,0 | |
| Naturvidenskab | 6,6 | 6,6 | 6,6 | |
| Samfundsvidenskab | 6,3 | 6,3 | 6,3 | |
| Sundhedsvidenskab | 6,8 | 6,6 | 6,5 | |
| Teknisk /naturvidenskab | 5,7 | 5,7 | 5,5 | |
| I alt | 6,6 | 6,5 | 6,5 | |
Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende er i 2009 40,8 på Københavns Universitet, hvilket er færre end det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0, jf. tabel 3.3.5.2.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | 39,7 | 39,1 | 36,3 | 40,8 |
| Alle universiteter | 41,7 | 41,7 | 40,4 | 42,0 |
En studerende tæller med som ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selvom vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende negativt, selvom alle studerende måtte følge deres studier på normeret tid.
3.3.6 Antal klagesager
Universitets- og Bygningsstyrelsen modtog i 2009 i alt 62 klagesager fra Københavns Universitet. Styrelsen har i 2010 pr. 26. oktober 2010 modtaget 47 sager fra Københavns Universitet. Antallet af klagesager fra Københavns Universitet ligger således på et forholdsvis konstant niveau, jf. tabel 3.3.6.1.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | 31 | 40 | 57 | 62 |
| Alle universiteter | 104 | 157 | 171 | 158 |
Over hele den målte periode fra 2006-2009 udgør klagesagerne fra Københavns Universitet 32 procent af det samlede antal klagesager.
Klagesagerne fra Københavns Universitet udgjorde i 2009 ca. 39 procent af det samlede antal klagesager. Til sammenligning udgør de studerende på Københavns Universitet i 2009 ca. 32 procent af de universitetsstuderende.
3.3.7 Konklusion
Antallet af studerende på Københavns Universitet har været stabilt i perioden 2007 – 2009. Tilgangen til bacheloruddannelserne på Københavns Universitet er faldet med 6 procent fra 2007 til 2009.
Andelen af studerende på Københavns Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er faldet fra 18 procent i 2007 til 13 procent i 2009. Københavns Universitet har derved i 2009 et lavere frafald på første år end gennemsnittet for alle universiteter.
I perioden 2007 – 2009 er der en lidt lavere andel af bachelorstuderende på Københavns Universitet, der gennemfører på normeret tid plus et år end gennemsnitligt for alle universiteter. Københavns Universitet har i hele perioden 2007 til 2009 en lidt højere andel af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år end gennemsnittet for universiteterne samlet set.
I 2009 var medianfuldførelsesalderen 28,6 år for kandidater på Københavns Universitet. Det er ca. et halvt år højere end den gennemsnitlige medianfuldførelsesalder for alle universiteter, som er på 28,1 år. Københavns Universitet har i perioden 2007-2009 samtidig haft en studietid, der var ca. et halvt år længere end gennemsnittet for alle universiteter.
Uddannelsesområdet behandles yderligere i kapitel 5 om 50 procent målsætningen og uddannelser, der matcher samfundets behov.
3.4 Forskning
3.4.1 Midler til forskning
34 procent af de samlede basismidler til forskning går til Københavns Universitet. Københavns Universitet har i perioden 2005 og 2010 oplevet en stigning i basismidler til forskning på 23 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 25 procent, jf. tabel 3.4.1.1.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Mio. kr. | Pct. | ||||||
| Københavns Universitet | 2.073 | 2.109 | 2.263 | 2.345 | 2.517 | 2.554 | 34 |
| Aarhus Universitet | 1.326 | 1.309 | 1.391 | 1.472 | 1.635 | 1.663 | 22 |
| Syddansk Universitet | 564 | 561 | 594 | 628 | 704 | 719 | 10 |
| Roskilde Universitet | 213 | 209 | 215 | 549 | 612 | 239 | 3 |
| Aalborg Universitet | 477 | 474 | 507 | 549 | 612 | 634 | 8 |
| Handelshøjskolen i København | 231 | 219 | 208 | 219 | 240 | 241 | 3 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 1.068 | 1.113 | 1.167 | 1.256 | 1.364 | 1.404 | 18 |
| IT-Universitetet i København | 81 | 82 | 75 | 78 | 93 | 82 | 1 |
| I alt | 6.033 | 6.076 | 6.420 | 6.764 | 7.400 | 7.535 | 100 |
| Indeks | 100 | 101 | 105 | 112 | 125 | 131 | |
| Indeks (Aarhus Universitet) | 100 | 99 | 106 | 115 | 128 | 132 | |
Kilde: FFL 2011 og foreløbig TB10 pr. 3/11-2010.
Københavns Universitet modtog i 2009 31 procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne i Danmark, jf. tabel 3.4.1.2. Københavns Universitet fik samme år 29 procent af midlerne fra danske offentlige kilder, 40 procent af midlerne fra de danske private kilder, 22 procent af EU-midlerne og 29 procent af øvrige midler fra udlandet.
Af tabel 3.4.1.2 fremgår det, at Københavns Universitet står for 22 procent af de danske universiteters hjemtag af midler på EU-projekter i 2009.
|
Danske offentlige kilder |
Danske private Kilder |
EU- midler |
Øvrige midler fra udlandet |
I alt | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | Kr. | Pct. | |
| Køben- havns Universitet |
814.144 | 29 | 498.196 | 40 | 107.446 | 22 | 74.622 | 29 | 1.494.407 | 31 |
| Aarhus Universitet | 865.157 | 31 | 304.751 | 24 | 89.985 | 18 | 96.541 | 37 | 1.356.434 | 28 |
| Syddansk Universitet | 197.028 | 7 | 172.886 | 14 | 38.412 | 8 | 24.057 | 9 | 432.383 | 9 |
| Roskilde Universitet | 75.742 | 3 | 9.783 | 1 | 9.365 | 2 | 3.804 | 1 | 98.694 | 2 |
| Aalborg Universitet | 174.903 | 6 | 77.062 | 6 | 45.853 | 9 | 5.928 | 2 | 303.746 | 6 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 567.641 | 21 | 151.430 | 12 | 198.506 | 40 | 54.657 | 21 | 972.234 | 30 |
| Handels- højskolen i København |
58.489 | 2 | 29.461 | 2 | 5.872 | 1 | 422 | 0 | 94.243 | 2 |
| IT-Universitetet | 15.666 | 1 | 1.355 | 0 | 65 | 0 | 18 | 0 | 17.104 | 0 |
| I alt | 2.768.769 | 100 | 1.244.923 | 100 | 495.503 | 100 | 260.050 | 100 | 4.769.246 | 100 |
Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab
Af Universitets- og Bygningsstyrelsens seneste opgørelse af fordeling af præmieringspuljen i 2010 fremgik det, at Københavns Universitets andel af nye bevillingstilsagn fra EU's rammeprogrammer er 30 procent af de samlede bevillingstilsagn fra EU’s rammeprogram til danske universiteter. Bevillingstilsagn er de midler, universitetet for en række af de kommende år har fået tilsagn om at skulle modtage. De her nævnte tilsagn er alene inden for EU's rammeprogrammer.
I alt har Københavns Universitet haft en stigning i de samlede eksterne midler fra 2008 til 2009 på 15 procent, hvilket er 7 procentpoint over stigningen for alle universiteter samlet set. Stigningen på Københavns Universitet skyldes en stigning i midler fra danske offentlige kilder, danske private kilder, EU-midler og øvrige midler fra udlandet på henholdsvis 3, 40, 17 og 16 procent, jf. tabel 3.4.1.3.
| 2007 | 2008 | 2009 | Procentvis ændring 2008-2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | |||||
| Danske offentlige kilder | 602.618 | 788.262 | 814.144 | 3 | |
| Danske private kilder | 274.043 | 356.046 | 498.196 | 40 | |
| EU-midler | 115.171 | 91.694 | 107.446 | 17 | |
| Øvrige udenlandske kilder | 53.226 | 64.490 | 74.622 | 16 | |
| I alt | 1.045.057 | 1.300.492 | 1.494.407 | 15 | |
| Alle universiteter | |||||
| Danske offentlige kilder | 2.108.562 | 2.579.689 | 2.768.769 | 7 | |
| Danske private kilder | 842.778 | 1.121.144 | 1.244.923 | 11 | |
| EU-midler | 468.102 | 439.643 | 495.503 | 13 | |
| Øvrige udenlandske kilder | 252.280 | 282.388 | 260.050 | -8 | |
| I alt | 3.671.722 | 4.422.864 | 4.769.246 | 8 |
Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab.
Københavns Universitet har udarbejdet en oversigt over universitetets EU-bevillinger, som er fordelt på fakulteter og institutter ”Forskning & Innovation – Aktiviteter og status for 1. halvår 2010”.
| Professor | Lektor | Adjunkt | I alt | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. | Antal | Pct. | Antal | Pct. | Antal | Pct. | |
| Københavns Universitet | 21 | 10 | 28 | 12 | 52 | 18 | 101 | 14 |
| Alle universiteter | 83 | 13 | 143 | 13 | 483 | 30 | 709 | 21 |
Københavns Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af forskere fra udlandet. I 2009 opfyldte Københavns Universitet målet om, at 16 procent af de nyansatte forskere skal have sidste ansættelsesland uden for Danmark. I 2010 er målet 17 procent, jf. tabel 3.4.2.2.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 15 | 16 | 17 |
| Resultat | 20 | 19 | - |
3.4.2 International rekruttering af personale
Ved 14 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Københavns Universitet i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne, jf. tabel 3.4.2.1
Aarhus Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for tiltrækningen af forskere fra udlandet. I perioden 2008-2010 opfyldte Aarhus Universitet ikke målet om, at henholdsvis 180, 200 og 220 af de nyansatte forskere skal have sidste ansættelsesland uden for Danmark,, jf. tabel 3.4.2.2. I tabel 3.4.2.2 indgår alle ansættelser uanset varigheden af ansættelsen. I tabel 3.4.2.1 indgår ikke ansættelser med en varighed på under 6 månder. Tallene i tabel 3.4.2.1 og tabel 3.4.2.2 kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 180 | 200 | 230 |
| Resultat | 116 | 116 | 111 |
3.4.3 Internationale ranglister
Københavns Universitet optræder på de mest anvendte og internationalt anerkendte ranglister, som er nævnt nedenfor, jf. tabel 3.4.3.1. Københavns Universitet er det universitet i Danmark, som ligger højest på QS-opgørelsen (nr. 45 i verden) og ARWU-opgørelsen (nr. 7 i Europa) i 2010.
| Quac- quarelli Symonds (QS) 2010 Verden |
Times Higher Edu- cation (THE) 2010 Verden |
Times Higher Edu- cation (THE) 2010 Europa |
Academic Ranking of World Universities (ARWU) 2010 Europa |
Leiden Ranking Crown Indicator 2010 Europa (100 største) |
Leiden Ranking Crown Indicator 2010 Europa (250 største) |
Leiden Ranking Crown indicator 2010 Verden (500 største) |
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | 45 | 177 | 70 | 7 | 27 | 39 | 140 |
| Aarhus Universitet | 84 | 167 | 62 | 32 | 29 | 44 | 149 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 141 | 122 | 36 | 57-75 | 36 | 12 | 77 |
| Syddansk Universitet | 298 | 243 | 102 | 124-168 | 41 | 142 | |
| Aalborg Universitet | 451-500 | 338 | 144 | ||||
| Roskilde Universitet | |||||||
| Handelshøjskolen i København | |||||||
| IT-Universitetet |
De forskellige ranglister benytter forskellige metoder til at måle og rangere universiteterne internationalt. Quacquarelli Symonds (tidligere THES) bygger i betydeligt omfang på fagfællers bedømmelser, hvor forskerne hver især udpeger universiteter, der vurderes som værende førende. Indikatorer som undervisning, international orientering og citationer indgår også i QS. THE-opgørelsen er ny og blev foretaget første gang i 2010. Den bygger på nogenlunde samme indikatorer som QS, men indeholder flere og ikke mindst flere faktuelle indikatorer end QS. THE vægter de ikke-faktuelle faktorer forholdsvist højt, men dog ikke så højt som i QS. ARWU- opgørelsen, som udarbejdes af Shanghai Jiao Tong University, har fokus på nobelpriser, Fields-medaljer og artikler på det naturvidenskabelige hovedområde. Leiden-opgørelsen bygger på bibliometriske data, dvs. antal publikationer og citationer. Alle eksisterende ranglister kan kritiseres for at indeholde forskellige former for metodiske uhensigtsmæssigheder i opgørelsen og for ikke altid at give en tilstrækkelig gennemsigtig og meningsfuld sammenligning af uddannelsesinstitutioner.
3.4.4 Konklusion
Basismidlerne til forskning til Københavns Universitet er mellem 2005 og 2010 steget med 23 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 25 procent.
I alt har Københavns Universitet fra 2008-2009 haft en stigning i hjemtagningen af eksterne forskningsmidler på 15 procent, hvilket er mere end stigningen for alle universiteter samlet set på 8 procent. Københavns Universitet oplevede fra 2008 til 2009 en stigning i midler fra danske private kilder, danske offentlige kilder, EU-midler og øvrige midler fra udlandet.
Ved 14 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Københavns Universitet i 2007-2009 blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne.
Københavns Universitet opfyldte i 2008 og 2009 universitetets mål for tiltrækning af forskere fra udlandet.
Københavns Universitet optræder på de mest anvendte og internationalt anerkendte ranglister, og Københavns Universitet er det universitet i Danmark, som ligger højest på QS-opgørelsen og ARWU-opgørelsen i 2010.
3.5 Videnspredning
3.5.1 Åben uddannelse og deltidsuddannelse
Københavns Universitets aktiviteter inden for åben- og deltidsuddannelse bestod i 2009 af 4.127 betalende studerende, 804 årselever1 og 152 færdiguddannede med en afsluttet master- eller diplomuddannelse, jf. tabel 3.5.1.1.
Københavns Universitet har oplevet en stigning i antallet af betalende studerende på 45 procent fra 2005 til 2009. Danske Universiteter opgør ikke antallet af betalende studerende for 2009, så det har ikke været muligt at beskrive udviklingen for universitetssektoren som helhed.
I perioden fra 2005 til 2009 har Københavns Universitet haft et større fald i antallet af årselever (-37 procent) end sektoren som helhed (- 5 procent). I forhold til udviklingen i antal studerende, der har færdiggjort en master- eller diplomuddannelse, har Københavns Universitet haft en lille stigning, der dog er mindre end for sektoren som helhed, jf. tabel 3.5.1.1.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | Udv. 2005- 2009 |
||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | Antal betalende studerende | 2.841 | 3.847 | 4.746 | 4.026 | 4.127 | 45 |
| Antal årselever | 1281 | 836 | 938 | 816 | 804 | -37 | |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) |
139 | 188 | 239 | 170 | 152 | 0 | |
| Alle Universiteter | Antal betalende studerende | 18.276 | 21.048 | 22.420 | 23.724 | - | - |
| Antal årselever | 6.339 | 5.629 | 6.022 | 5.715 | 6.051 | -5 | |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom- uddannelser) |
2.426 | 2.420 | 2.501 | 2.690 | 3.171 | 31 | |
Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab - tabel F.6.1-F.6.3. ”Betalende studerende” for 2009 stammer fra Københavns Universitets årsrapport, da nøgletallet er udgået af Danske Universiteters statistiske beredskab.
Københavns Universitet havde på åben- og deltidsuddannelser i 2009 en andel på 13,3 procent af universiteternes samlede antal årselever og 4,8 procent af de færdiguddannede på hele uddannelser, jf. tabel 3.5.1.2.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Antal betalende studerende | 15,5 | 18,3 | 21,2 | 17,0 | - |
| Antal årselever | 20,2 | 14,9 | 15,6 | 14,3 | 13,3 |
| Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) | 5,7 | 7,8 | 9,6 | 6,3 | 4,8 |
Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data i tabel 3.5.1.1
Københavns Universitets andel af de danske universiteters samlede deltidsuddannelsesaktiviteter målt ved deltagerbetalingen var i 2009 på ca. 8 procent, hvilket er den samme andel som i 2008 men et fald på 2 procentpoint i forhold til 2007, jf. tabel 3.5.1.3. Universitetets deltagerbetaling steg med ca. 2,7 mio. kr. fra ca. 24 mio. kr. i 2008 til ca. 26,7 mio. kr. i 2009. Deltagerbetalingen i 2009 er dog ca. 4,2 mio. kr. lavere end i 2007.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | ||||||
| Deltagerbetaling, 1.000 kr. | 19.978 | 23.936 | 30.909 | 24.022 | 26.711 | |
| Deltagerbetaling, universitets andel af danske universiteters samlede deltagerbetaling, procent | 9 | 10 | 1 | 8 | 8 | |
| Alle universiteter | ||||||
| Deltagerbetaling, 1.000 kr. | 215.822 | 248.910 | 300.819 | 309.747 | 341.029 | |
Kilde: Danske Universiteters Statistike beredskab – tabel A.1.2.B.
Københavns Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for efter- og videreuddannelse målt ved antallet af betalende deltagere og deltagerbetalingen, jf. tabel 3.5.1.4. Universitetet har oplevet en stigning i antallet af betalende deltagere fra 2008 til 2009 og har opfyldt denne del af målet i både 2008 og 2009. Københavns Universitet har haft en stigning i deltagerbetalingen fra 2008 til 2009. Københavns Universitet har delvist opfyldt målet i 2008 og opfyldt målet i 2009.
| 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|
| Antal betalende deltagere | ||||
| Mål | 3.898 | 4.011 | 4.162 | |
| Resultat | 4.026 | 4.127 | - | |
| Antal betalende deltagere | ||||
| Mål | 27,8 | 29,6 | 30,8 | |
| Resultat | 27,1 | 30,7 | - |
3.5.2 Samarbejde med omverdenen
Københavns Universitet har i sin udviklingskontrakt for perioden 2008-2010 opstillet et mål for deltagelse i den offentlige debat målt ved antal omtaler i Infomedia og Lexis Nexis. Københavns Universitet har mere end fordoblet antallet af omtaler fra 2008 til 2009 og har opfyldt målet i både 2008 og 2009, jf. tabel 3.5.2.1.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 2.484 | 2.533 | 2.582 |
| Resultat | 3.430 | 7.923 | - |
Københavns Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for salg af licenser målt ved antal solgte licenser og indtægter fra licenser. Målet gælder 2010, og der er ikke milepæle for 2008 og 2009. Universitetet har i 2008 og 2009 opfyldt slutmålet vedrørende indtægter fra licenser, mens slutmålet for antal solgte licenser er under opfyldelse, jf. tabel 3.5.2.2.
| 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|
| Antal solgte patenter og licenser | Mål | 13-14 solgte licenser i 2010 (ingen milepæle) | ||
| Resultat | 12 | 13 | 14 | |
| Indtægter fra solgte patenter og licenser, mio. kr. | Mål | 3,7 mio. kr. i 2010 (ingen milepæle) | ||
| Resultat | 4,2 | 5,1 | 5,1 | |
Københavns Universitet havde i 2009 et underskud på ca. 1,5 mio. kr. på kommercialiseringsaktiviteter. I 2009 har Københavns Universitet fået udstedt 2 patenter og indgået 13 licensaftaler, jf. tabel 3.5.4.2.
I 2010 har Københavns Universitet per 1. december indgået 14 kommercielle aftaler, herunder 12 licensaftaler og to solgte opfindelser. Tech Trans Kontoret har i 2010 haft indtjening fra licenser på i alt 5,1 mio. kr.
Både i 2009 og 2008 indgik Københavns Universitet over 50 procent af alle licensaftaler baseret på patenterede opfindelser blandt danske universiteter.
| Ind- beret- tede op- find- elser |
Pa- tent- ansøg- ninger ind- givet |
Ud- stedte paten- ter |
An- tal licens- aftaler ind- gået (inkl. soft- ware) |
Sam- let licens. porte- følje (ekskl. software) |
Spin- out virk- som- heder eta- bleret |
Per- sonale til tek- nolo- giover- før- sel (fuld- tids års- værk) |
Ud- gifter til kom- mercial- isering (i 1000 kr.) |
Ind- tægter fra kom- mercial- isering (i 1000 kr.) |
|
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Aalborg Universitet | 42 | 9 | 1 | 21 | 6 | 1 | 4,3 | 1.652 | 3.545 |
| Aarhus Universitet | 48 | 29 | 0 | 9 | 18 | 2 | 12,96 | 9.789 | 5.134 |
| Danmarks Tekniske Universitet | 73 | 44 | 12 | 21 | 9 | 2 | 14,5 | 14.615 | 14.243 |
| IT-Universitetet i København | 3 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,8 | 25 | 0 |
| Københavns Universitet | 45 | 17 | 2 | 15 | 50 | 0 | 8 | 7.616 | 6.124 |
| Roskilde Universitet | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0,25 | 528 | 0 |
| Syddansk Universitet | 20 | 10 | 0 | 3 | 5 | 1 | 5 | 2.280 | 136 |
Københavns Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for samarbejdet med erhvervslivet målt ved antallet af samarbejdsaftaler. Universitetet opfyldte målet i 2009, jf. tabel 3.5.4.3 nedenfor.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | Referenceår, derfor intet mål. | 453 | 453 |
| Resultat | 412 | 573 | 609 |
Københavns Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet et mål for samarbejdet med professionshøjskoler målt ved samarbejdsaftaler, jf. tabel 3.5.4.4, til gavn for den faglige udvikling på professionshøjskolerne og til gavn for den didaktiske og pædagogiske udvikling på Københavns Universitet. Københavns Universitet har opfyldt målet i 2008 og 2009.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | Indgå mindst en yderligere formaliseret samarbejdsaftale med en professionshøjskole | - | |
| Resultat | Københavns Universitet, Professionshøjskolen København og Professionshøjskolen Metropol indgik primo 2008 et samarbejde for at styrke den nye læreruddannelse | Intet specifikt mål Samarbejdsaftale med to professionshøjskoler i Københavnsområdet. Meritaftale for KU-studerende, der har gennemført første år af bacheloruddannelsen i Dansk. | - |
3.5.3 Konklusion
Københavns Universitet har i perioden 2005-2009 oplevet en stigning i antallet af betalende studerende på 9 procent. Universitetet har også i denne periode haft et større fald i antallet af årsstuderende (-37 procent) end sektoren som helhed (-5 procent). I forhold til udviklingen i antallet af studerende, der har færdiggjort en master- eller diplomuddannelse, har Københavns Universitet haft en mindre stigning, der dog er mindre end for sektoren som helhed. Københavns Universitet har haft en stigning i deltagerbetalingen fra 2005/6 til 2009 på 17 procent.
Københavns Universitet har udarbejdet en særlig tværgående strategi for Københavns Universitets efter- og videreuddannelse som supplement til den aktivitet, der forgår på de otte fakulteter. Strategien er vedtaget primo 2010 og har foreløbig resulteret i en satsning på Copenhagen Summer University, som søsættes i 2011 med mere end 20 uge-lange kurser for erhvervsaktive med fokus på høj forskningsbaseret faglighed.
Forskningen formidles dermed til erhvervsaktive, der arbejder i praksis. Kurserne dækker hele Københavns Universitets faglige spektrum, og målgruppen er således bred: Specialister og generalister, offentlig og privat virksomhed, Danmark og internationalt, alumner fra Københavns Universitet og andre. To tredjedele af kurserne afvikles på engelsk, og vejledende adgangskrav er minimum en uddannelse på bachelorniveau. Alle kurserne afvikles på Frederiksberg Campus i august 2011.
Københavns Universitet har opfyldt sine mål i udviklingskontrakten for 2008-2010 for deltagelse i den offentlige debat målt ved antal omtaler i Infomedia og Lexis Nexis og for samarbejde med erhvervslivet målt ved antal samarbejdsaftaler.
I 2009 har Københavns Universitet fået udstedt 2 patenter og indgået 13 licensaftaler. Københavns Universitet havde i 2009 et underskud på ca. 1,5 mio. kr. på kommercialiseringsaktiviteter. Københavns Universitet har i 2008-2010 opfyldt målene i udviklingskontrakten for antal solgte licenser og indtægter fra licenser.
Københavns Universitet har opfyldt sit mål i udviklingskontrakten for 2008-2010 for samarbejde med professionshøjskolerne, idet universitetet har indgået én samarbejdsaftale med en professionshøjskole i 2008 og yderligere to i 2009.
3.6 Fysiske rammer
3.6.1 Bygningsmasse
Bygningsmassen lejet af Universitets- og Bygningsstyrelsen udgør i 2010 ca. 89 procent af Københavns Universitets samlede areal, jf. tabel 3.6.1.1.
Arealerne af de enkelte bygninger/lejemål vil blive kvalificeret i forbindelse med, at de enkelte bygninger opmåles ved indførelse af Unicampusdatabasen.
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Lejet af og Universitets- og Bygningsstyrelsen* | 709.465 | 725.803 | 721.111 | 712.586 | 692.175 |
| Lejet af andre | 75.126 | 75.126 | 75.126 | 75.126 | 75.126 |
| Ejet af KU | 8.547 | 8.547 | 8.547 | 8.547 | 8.547 |
| Heraf m2 laboratorier, jf. Unilab | 232.235 |
3.6.2 Status på Københavns Universitets campusplan (akt 148 2006)
Ved udgangen af 3. kvartal 2010 har Københavns Universitet fraflyttet 69.572 m2 i forhold til måltallet om at fortætte 100.000 m2. Campusplan 2009 indeholder planer og initiativer for at yderligere arealer udgår af Københavns Universitets bygningsmasse, og måltallet på 100.000 m2 opnås.
Der er brugt eller disponeret over 317 mio. kr. af de 400 mio. kr., der i campusaktstykket er afsat til ombygninger af den eksisterende ejendomsmasse for at muliggøre fortætningen af primært Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Humanistiske Fakultet. Fortætningsplan for Det Naturvidenskabelige Fakultet er igangsat 2010.
På KUA 2. byggeetape har der været afholdt entreprenørudbud. Licitationsresultatet var som budgetteret, og dermed forventes byggeriet udført indenfor den fastlagte økonomi. Byggeriet forventes færdigt ultimo 2012. Der er indgået procesaftale om gennemførelse af KUA 3. byggeetape. KUA 3. byggeetape forventes færdiggjort medio 2014.
Der har været afholdt idekonkurrence for udformning og indholdsformidling af Statens Naturvidenskabelige Museum i 2009. En række fonde har vist forhåndsinteresse og udtrykt ønske om at bidrage økonomisk til virkeliggørelsen af visionen for det ny museum. Forberedelse af projektkonkurrence er igangsat og gennemføres forventeligt i foråret 2011.
Københavns Universitets Campusplan følges således med de nødvendige tilpasninger.
3.6.3 Status på Københavns Universitets Perspektiv- og Investeringsplan
Københavns Universitet har i 2009 vedtaget en Perspektiv- og Investeringsplan for bygningsområdet. Planens hovedsigte er at tilvejebringe moderne forsknings- og uddannelsesfaciliteter, især på Nørre Campus, hvor bygningsmassen findes mest nedslidt – og hvor hovedparten af Københavns Universitets laboratorier er beliggende, samt på KU LIFE.
Planens realisering indebærer fire nye laboratoriebyggerier, der delvist kan finansieres via midler afsat til laboratoriegenopretninger, jf. nedenfor:
- Niels Bohr Science Park (45.000 m2). Der er afholdt projektkonkurrence, og byggeriet forventes færdigt i 2015.
- Panum Ny Laboratoriebygning (35.000 m2). Projektkonkurrencen er gennemført, og byggeriet forventes færdigt i 2014.
- Copenhagen Plant Science Center (6.700 m2). Projektkonkurrence er i gang, og byggeriet forventes færdigt i 2015.
- Pharma Science Center (6.200 m2). Byggeprogram er under udarbejdelse, og byggeriet forventes færdigt i 2015.
Perspektiv- og investeringsplanen indebærer endvidere, at en del ældre laboratoriebyggerier fraflyttes.
3.6.4 Vedligehold
Vedligeholdelsesstanden af Københavns Universitets bygningsmasse er tilfredsstillende, jf. tabel 3.6.4.1-3.6.4.3.
| 1-God | 2-Over middel | 3-Middel | 4-Under middel | 5-Dårlig | 9-Ikke bedømt | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2008 | 4,5 | 29,1 | 42,0 | 24,1 | 0,2 | 0,0 |
| 2006 | 4,6 | 29,8 | 54,5 | 10,8 | 0,2 | 0,0 |
| 2005 | 14,4 | 21,9 | 43,5 | 20,0 | 0,2 | 0,00 |
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens bygningssyn
| 1-God | 2-Over middel | 3-Middel | 4-Under middel | 5-Dårlig | 9-Ikke bedømt | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2008 | 14,2 | 33,3 | 50,6 | 1,9 | 0,0 | 0,0 |
| 2006 | 14,2 | 56,0 | 27,9 | 1,9 | 0,0 | 0,0 |
| 2005 | 14,2 | 64,6 | 19,3 | 1,9 | 0,0 | 0,0 |
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens bygningssyn
| 1-God | 2-Over middel | 3-Middel | 4-Under middel | 5-Dårlig | 9-Ikke bedømt | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2008 | 4,0 | 12,7 | 68,0 | 3,8 | 11,6 | 0,0 |
| 2006 | 8,3 | 12,9 | 61,1 | 17,7 | 0,1 | 0,0 |
| 2005 | 8,7 | 12,8 | 67,7 | 8,3 | 0,7 | 1,8 |
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens bygningssyn
3.6.5 Status på laboratorieundersøgelsen
Universitets- og Bygningsstyrelsen har indgået aftale med Københavns Universitet om, at 1,8 mia. kr. af midlerne til fornyelse af laboratorielokaler kan anvendes til nybyggeri til erstatning for eksisterende laboratorier, der anvendes/ombygges til mindre krævende laboratorieopgaver eller fraflyttes, jf. Københavns Universitets Perspektiv- og Investeringsplan og tabel 3.6.5.1 og 3.6.5.2.
Københavns Universitet har udarbejdet en investeringsplan for de resterende laboratorier, der danner baggrund for de genopretningsprojekter, der er igangsat.
| Areal m2 | %-fordeling | Moderniseringsudgift mio. kr. | Procent-fordeling | Udgift/areal | |
|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | 232.235 | 42 | 2.438,8 | 42 | 10.400 kr./m2 |
| Ialt | 556.000 m2 | 100 % | 5.856,0 | 100 | 10.500 kr./m2 |
Kilde: Unilab-undersøgelsen
| Moderniseringer iht. investeringsplan | Igangsatte projekter | |
|---|---|---|
| Erstatningsbyggeri | 1.800,7 | 94,2 |
| Genopretninger* | 638,1 | 220,1 |
3.6.6 Konklusion
Københavns Universitets Campusplan, jf. akt 148 2006, og Perspektiv- og Investeringsplan følges med de nødvendige tilpasninger. Der udestår endnu afklaring af hvilke lejemål, der opsiges i forbindelse med realiseringen af Perspektiv- og Investeringsplanen.
Laboratoriegenopretningerne forløber ifølge Københavns Universitets Investeringsplan for laboratoriegenopretninger. De første sager er ved at være afsluttet.
Vedligeholdelsesstanden af Københavns Universitets bygningsmasse er tilfredsstillende. Midlerne afsat til genopretning af laboratorielokaler vil medføre et løft af Københavns Universitets laboratoriemasse, herunder ikke mindst de 4 nye laboratoriebyggerier, der delvist finansieres af denne pulje.
Fodnote1: På deltidsuddannelserne bruges begrebet årselever i steder for studenterårsværk (STÅ). Årsagen er en forskel i måden, som tallet opgøres på. Årselever er betalende studerende vægtet efter omfang af uddannelsen tilbage til teksten