4. Internationalisering af uddannelserne

Danske universiteter samarbejder i dag med udenlandske universiteter om uddannelse og forskning. Universiteterne indgår aftaler om udveksling af studerende og samarbejder med udenlandske universiteter om uddannelsesforløb. Universiteterne har som led i debatten om regelforenkling givet udtryk for, at de gældende regler på området ikke virker efter hensigten, at reglerne er uoverskuelige og hæmmer internationaliseringen samt danske studerendes muligheder for at læse i udlandet.

For yderligere at forbedre rammerne for internationalt samarbejde ændrede Folketinget i juli 2010 universitetsloven. Universiteterne kan således fremover også udbyde hele uddannelser eller dele af danske uddannelser som udlagt undervisning i udlandet. Endvidere er mulighederne for dansk deltagelse i Erasmus Mundus- kandidatuddannelser forbedret, idet der nu ikke stilles krav om gensidig udveksling.

Forligspartierne bag universitetsloven aftalte i forbindelse med lovændringen, at der skulle foretages en samlet vurdering af de forskellige typer af internationale uddannelsessamarbejder, som danske universiteter kan indgå i. Som opfølgning herpå er der i Videnskabsministeriet gennemført et arbejde for at afdække de områder, hvor den gældende lovgivning giver problemer for universiteternes samarbejdsmuligheder.

I det følgende fokuseres på Københavns Universitets aktuelle arbejde med at internationalisere universitetets uddannelser inden for de gældende rammer, herunder universitetets indsats for at alle dimittender opnår globale kompetencer.

4.1 Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold

I studieåret 2009/2010 tog 1.139 studerende fra Københavns Universitet på udveksling i udlandet. Dette er en stigning i forhold til de foregående studieår, hvor tallene var henholdsvis 984 og 1.040 studerende. Københavns Universitets andel af universitetssektorens samlede antal udgående udvekslingsstuderende er steget fra 27 procent i 2007/2008 og 2008/2009 til 29 procent i 2009/2010, jf. tabel 4.1.1.

Tabel 4.1.1: Udvekslingsstuderende fra danske universiteter, der tager på udveksling i udlandet i perioden 2008-2010 opdelt på universitet, antal og procent
Udgående 2007/2008 Udgående 2008/2009 Udgående 2009/2010
Antal Procent Antal Procent Antal Procent
Københavns Universitet 984 27 1040 27 1.139 29
Aarhus Universitet 780 21 778 20 756 19
Syddansk Universitet 296 8 265 7 298 8
Roskilde Universitet 171 5 234 6 155 4
Aalborg Universitet 353 10 323 8 314 8
Handelshøjskolen i København 920 25 983 26 1.083 27
Danmarks Tekniske Universitet 191 5 201 5 210 5
IT-Universitetet 5 0 6 0 3 0
I alt 3.700 100 3.830 100 3.958 100
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen
Anm: Tabellen viser antal udvekslingsstuderende, der udløser internationaliseringstilskud fra Videnskabsministeriet. UVM-studerende på internationale studieophold samt studerende på udlandsstipendieordningen medtages ikke.

Samtidig med stigningen i udgående udvekslingsstuderende er der sket en stigning i antallet af indgående udvekslingsstuderende fra 1.690 i 2009 til 1.795 i 2010. Københavns Universitets andel af universitetssektorens samlede antal indgående udvekslingsstuderende udgør mellem 29 og 33 procent i perioden 2008-2010, jf. tabel 4.1.2

Tabel 4.1.2: Internationale udvekslingsstuderende der tager på udveksling på danske universiteter i perioden 2008-2009 opdelt på universitet, antal og procent
Indgående 2007/2008 Indgående 2008/2009 Indgående 2009/2010
Antal Procent Antal Procent Antal Procent
Københavns Universitet 1.471 29 1690 33 1.795 31
Aarhus Universitet 950 19 990 19 1.206 21
Syddansk Universitet 304 6 260 5 305 5
Roskilde Universitet 182 4 207 4 217 4
Aalborg Universitet 500 10 464 9 528 9
Handelshøjskolen i København 1036 21 1029 20 1.060 19
Danmarks Tekniske Universitet 584 12 502 10 626 11
IT-Universitetet 10 0 10 0 8 0
I alt 5.037 100 5.152 100 5.745 100
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen
Anm: Tabellen viser antal udvekslingsstuderende, der udløser internationaliseringstilskud fra Videnskabsministeriet. UVM-studerende på internationale studieophold samt studerende på udlandsstipendieordningen medtages ikke.

Jf. tabel 4.1.1 og 4.1.2 havde Københavns Universitet i 2010 1.139 udgående udvekslingsstuderende og 1.795 indgående udvekslingsstuderende.

Københavns Universitet har i universitetets udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for udviklingen i antallet af ind- og udrejsende studerende. I 2010 indebærer målet en forøgelse af antallet af ind- og udrejsende med henholdsvis 5 og 10 procent i forhold til 2007-niveauet (1.715 indrejsende studerende og 921 udrejsende studerende). Målet indebærer således ikke balance mellem ind- og udrejsende studerende. Københavns Universitets målsætning har været at øge antallet af udrejsende studerende mere end antallet af indrejsende studerende med henblik på at opnå en fremtidig balance. I udviklingskontrakten for 2011 er målet, at Københavns Universitet har mindst 1.040 hhv. ind- og udrejsende udvekslingsstuderende. I lyset af de forskelle, der i den foregående kontraktperiode har været imellem ind- og udrejsevolumenet, vil Københavns Universitet gennemføre et udredningsarbejde, der belyser balanceproblematikken

Københavns Universitet har i 2008 og 2009 overopfyldt målet for både antallet af indrejsende studerende og antallet af udrejsende studerende, jf. tabel 4.1.3.

Tabel 4.1.3: Københavns Universitets mål for ind- og udrejsende studerende 2008-2010, antal personer
2008 2009 2010
Indrejsende Mål 1732 1766 1801
studerende Resultat 1912 2012 -
Udrejsende Mål 949 976 1013
studerende Resultat 984 1306 -
Kilde: Københavns Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010 og Københavns Universitets årsrapport 2008 og 2009. Målene er omregnet fra procentvise stigninger til antal personer. Som målemetode anvendes Danske Universiteters statistiske beredskab nøgletal H1.1-1.2.

4.2 Internationale studerende på en hel uddannelse

I 2009 var der på Københavns Universitet 2.013 internationale studerende på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse. Det er en stigning siden 2007, hvor der var 1.701. 5,7 procent af de studerende, der læste en bachelor- eller kandidatuddannelse på Københavns Universitet i 2009, var således internationale studerende. På universiteterne samlet set var andelen 7,6 procent, jf. tabel 4.2.1.

Tabel 4.2.1: Internationale bachelor- og kandidatstuderende på hel uddannelse på Københavns Universitet, antal og procent
2007 2008 2009
antal pct. af alle studerende antal pct. af alle studerende antal pct. af alle studerende
Københavns Universitet Humaniora 181 1,5 217 1,8 244 2,1
Naturvidenskab 555 5,7 681 7,0 791 8,2
Samfundsvidenskab 343 6,7 315 6,0 285 5,3
Sundhedsvidenskab 622 12,2 644 12,3 690 12,9
Teknisk videnskab - - 3 3,4 3 2,2
I alt 1.701 4,9 1.860 5,3 2.013 5,7
Alle universiteter Humaniora 974 2,6 1.160 3,2 1.342 3,7
Naturvidenskab 1.127 6,9 1.216 7,4 1.275 7,5
Samfundsvidenskab 2.786 7,0 2.973 7,3 3.568 8,5
Sundhedsvidenskab 1.368 13,5 1.382 13,4 1.428 13,6
Teknisk videnskab 916 12,0 901 11,8 1.036 12,8
I alt 7.171 6,5 7.632 6,8 8.649 7,6

Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Faktaboks: Ændret opgørelsesmetode over internationale studerende på en hel uddannelse

I samarbejde med Danmarks Statistik har Universitets- og Bygningsstyrelsen ændret opgørelsesmetoden til at beregne internationale studerende på en hel uddannelse. I opgørelsen indgår nu studerende, der ikke har en ungdomsuddannelse fra Danmark, og som er kommet til Danmark senest ét år, inden uddannelsen er påbegyndt. Alene studerende, der ikke er danske statsborgere, tælles med som internationale studerende. Internationale studerende er altså kun en delmængde af antallet af studerende med ikke-dansk statsborgerskab. Blandt andet fordi personer med invalide cpr-numre ikke er talt med som internationale studerende i tidligere opgørelser, er antallet af internationale studerende højere med den nye opgørelsesmetode.

Til forskel fra tidligere opgørelser medtager den nye opgørelsesmetode personer, som ikke har et validt cpr-nummer, som internationale studerende. Nærmere undersøgelser af disse har påvist, at disse er internationale studerende.

Optaget af internationale studerende, og som konsekvens heraf antallet af internationale studerende, er overestimeret i det nyeste år (2009). Det skyldes, at en del af de internationale studerende, der bliver indskrevet på universiteterne, aldrig kommer i gang med studiet. Disse kan først fjernes fra registrene året efter.

4.3 Københavns Universitets internationaliseringsarbejde

Københavns Universitet anfører i sin strategi ”Destination 2012”, at internationalisering er et afgørende element af den overordnede målsætning om at blive et internationalt højt estimeret universitet blandt de absolut førende i Europa. Internationalisering skal gennemsyre hele universitetet og indgå systematisk i alle facetter af universitetets virke.

I lyset af internationaliseringen vil Københavns Universitet, i tæt samarbejde med førende udenlandske universiteter, udvikle særligt krævende kandidatgrader på engelsk (”Copenhagen Master of Excellence - COME”). Formålet er at styrke Københavns Universitets chancer for at kunne tiltrække flere fremragende udenlandske studerende. Uddannelserne vil tillige sikre, at Københavns Universitet kan udfordre og fastholde de allerdygtigste studerende i Danmark. I forbindelse med den øgede satsning på internationale uddannelser vil Københavns Universitet hurtigst muligt omsætte parallelsprogspolitikken til praksis, således at relevante materialer og kurser foreligger på engelsk.

Københavns Universitet oplyste ved sidste rundes tilsynsmøde, at der i 2009 blev udnævnt otte ”COME”-uddannelser, og at universitetet på kort sigt forventer at have ca. 15 ”COME”-uddannelser. Københavns Universitet har i forbindelse med COME oprettet en arbejdsgruppe, som løbende udvikler nye initiativer med henblik på en eventuel senere udbredelse til hele kandidatområdet. En række af ”COME”- uddannelserne har også fået tildelt elitebonus fra Videnskabsministeriet.

I strategiperioden er det blandt andet Københavns Universitets mål, at universitetets kandidater skal udvikle stærke internationale kompetencer, der kvalificerer dem til det globale jobmarked og et globaliseret Danmark, for eksempel i form af kulturforståelse og sprogkundskaber, gerne et fremmedsprog mere end engelsk. Alt andet lige kan disse kompetencer bedst opnås i forbindelse med et studieophold i udlandet, hvorfor Københavns Universitet blandt andet smidiggør meritoverførelsen.

Københavns Universitet vil udbygge sin position som et internationalt orienteret universitet ved at sikre forskere og studerende de bedste muligheder for samarbejde og udveksling på tværs af landegrænser. Det er universitetets mål, at staben og de studerende i 2012, når den aktuelle strategiperiode udløber, i højere grad afspejler den voksende internationalisering.

Københavns Universitet havde desuden som mål i universitetets udviklingskontrakt for 2008-2010 at øge antallet af hele uddannelser med engelsk som undervisningssprog for derigennem at styrke internationaliseringen af universitetsmiljøet, således at der med udgangen af 2010 vil være 24 uddannelser på engelsk. Ifølge Københavns Universitets årsrapport for 2009 er dette mål allerede nået, da universitetet i 2009 udbød 29 uddannelser på engelsk.

4.3.1 Opfølgning på sidste års rapport

Københavns Universitet oplyste i forbindelse med sidste rundes tilsynsmøde, at universitetet har arbejdet målrettet med at vende den stagnerende kurve for udrejsende studerende de sidste par år. Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR) arbejder med at kvalitetssikre universitetets mobilitetsaftaler. Dette arbejde skal munde ud i såvel en bedre balance samt en prioritering og segmentering af aftalerne med henblik på en bedre strategisk udnyttelse af aftalerne.

4.3.2 Best practice eksempler på internationaliseringsarbejde

Københavns Universitet havde med udgangen af 2010 iværksat følgende tiltag for at sikre balance mellem ind- og udgående udvekslingsstuderende:

Rekruttering af internationale studerende

Københavns Universitet oplyste ved sidste møderunde, at universitetet ville fokusere på mere målrettet og intensivt struktureret uddannelsessamarbejde samt rekruttering af studerende til en hel uddannelse. Københavns Universitets fremtidige internationaliseringstilbud vil også omfatte mere fleksible tilbud som intensive (sommer)kurser, erhvervstilknytning, projektorienterede forløb samt kombinationer, hvor det er relevant, med en engelsksproget uddannelse.

Københavns Universitet har som tidligere nævnt udviklet initiativet Copenhagen Master of Excellence (COME), som er en gruppe af kandidatuddannelser, der bl.a. har til formål at rekruttere dygtige internationale studerende, der kan indgå i fødekæden til de doktorale programmer. COME-uddannelserne annonceres internationalt, og der er iværksat initiativer for at fremme integrationen mellem internationale og nationale studerende, som blandt andet sætter fokus på parallelsprogspolitikken, blandt andet ved at der kræves certificering af underviseres engelskkundskaber.

Det naturvidenskabelige fakultet har på full degree-uddannelserne oplevet en markant stigning i ansøgertallet på mere end 300 procent fra studieåret 2008/09 til studieåret 2010/11. Fakultetet har modtaget i alt 557 ansøgninger om optagelse på en kandidatuddannelse pr. september 2010. Antallet af optagne studerende med en udenlandsk, adgangsgivende eksamen til fakultetets uddannelser er steget betydeligt. I indeværende studieår har fakultetet optaget 108 internationale studerende eller studerende med en udenlandsk, adgangsgivende eksamen. Stigningen er sket samtidig med en øget indsats på både fakultets- og institutniveau for at rekruttere udenlandske studerende til fakultetets uddannelser, blandt andet gennem hurtigere svartider til udenlandske ansøgere, mere gennemsigtig ansøgnings- og optagelsesproces, bedre web-information, et højere serviceniveau, en bedre velkomst og mere vejledning. Fakultetet udbyder i dag 18 kandidatuddannelser, hvor undervisningssproget er engelsk. På Datalogisk Institut har fakultetet i samarbejde med Datalogisk Institut etableret en virksomhedsklub, der bidrager til at skaffe finansiering til højtkvalificerede udenlandske studerende til kandidatuddannelsen fra lande udenfor EU/EØS.

Københavns Universitet uddannelsessamarbejder

Københavns Universitets uddannelsessamarbejder med universiteter i International Alliance of Research Universities (IARU) er følgende:

Andre uddannelsesaktiviteter:

Ph.d.:

Hertil kommer, at Københavns Universitet deltager i følgende IARU forskningsprojekter: ”Ageing, Longevity and Health” og ”Regional Perspectives on Global Security”

Et andet eksempel på Københavns Universitets internationaliseringsarbejde er et fælles masterprogram på teologi. Programmet hedder ”Religious Roots of Europe” og er med i gruppen af COME-uddannelser. Uddannelsen udbydes af Københavns Universitet, Aarhus Universitet samt universiteterne Bergen, Helsinki, Lund og Oslo. Den toårige kandidatuddannelse er Københavns Universitets eneste egentlige fællesuddannelse. Fagligt er uddannelsen på verdensplan den eneste af sin slags, og den tiltrækker derfor mange internationale studerende. 22 af de 48 aktive studerende kommer fra ikke- nordiske lande. Undervisningsformen er en nyskabelse, idet der veksles mellem web- baseret læring og fælles kompakte seminarer. Uddannelsen er blevet fremhævet af Nordisk Ministerråd som ’good practice’ inden for udviklingen af fællesuddannelser.

Et andet eksempel på Københavns Universitets internationaliseringsarbejde er, at Københavns Universitet deltager i netværket Euroleague for Life Sciences (ELLS), der har syv partnere fra syv forskellige europæiske lande. ELLS arbejder på at fremme mobiliteten mellem partneruniversiteterne, blandt andet gennem fælles uddannelsesprogrammer. En af fagpersonerne bag programmet, Bjarne Strobel, Det Biovidenskabelige Fakultet, har i 2010 modtaget DEA’s internationaliseringspris.

Københavns Universitet deltager også i Erasmus Mundus programmet og flere af uddannelserne koordineres af Københavns Universitet. Københavns Universitets erfaring med Erasmus Mundus programmet er meget positive med givende netværkssamarbejder og højt kvalificerede studerende.

4.4 Konklusion

Københavns Universitet havde i 2009/2010 1.139 udgående udvekslingsstuderende og 1.795 indgående udvekslingsstuderende. Københavns Universitet opnåede således en stigning i antallet af udgående studerende på 2 procent fra 2008/09 til 2009/10.

Københavns Universitets målsætning har været at øge udrejse mere end indrejse med henblik på at opnå en fremtidig balance. I udviklingskontrakten for 2011 er målet, at Københavns Universitet har mindst 1.040 henholdsvis ind- og udrejsende udvekslingsstuderende. I lyset af de forskelle, der i den foregående kontraktperiode har været imellem ind- og udrejsevolumenet, vil Københavns Universitet gennemføre et udredningsarbejde, der belyser balanceproblematikken.

Københavns Universitet har gennem Copenhagen Master of Excellence (COME) fokus på at rekruttere de bedste studerende fra udlandet, og Københavns Universitet har, specielt på naturvidenskab, oplevet en stigning i ansøgertallet af studerende fra udlandet. Københavns Universitet har desuden en lang række uddannelsessamarbejder med universiteter i blandt andet International Alliance of Research Universities (IARU), herunder et ph.d.-program hvor ph.d.-studerende fra alliancen deltager sammen i et lederskabsudviklende program.

Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge udviklingen i antallet af udrejsende studerende på Københavns Universitet og balancen mellem ind- og udrejsende studerende, og Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge Københavns Universitets udredningsarbejde vedrørende balancen i udvekslingen af studerende. Universitets- og Bygningsstyrelsen finder Københavns Universitets arbejde med uddannelsessamarbejde inden for IARU og ELLS positivt, og styrelsen ser frem til at se de positive effekter heraf for internationaliseringen af uddannelserne. Det er dog styrelsens opfattelse, at Københavns Universitet bør gøre en særlig indsats for at skabe økonomisk balance i udvekslingen af studerende.

Denne side er kapitel 4 af 13 til publikationen; "Rapport om Københavns Universitet - Tilsynsmøde den 13. december 2010".


© Universitets- og Bygningsstyrelsen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - 2010.
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.