5. Fremtidigt optag og uddannelser, der matcher samfundets behov
Det er regeringens målsætning, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en videregående uddannelse. Søgning, optag og fastholdelse er centrale parametre i forhold til at opnå denne målsætning. Gennemførsel, studieeffektivitet mv. kan også være relevante parametre. De er derfor beskrevet i afsnit 3.3 om uddannelse.
Optaget på videregående uddannelser sommeren 2010 var det højeste nogensinde. Der var samtidig fortsat mange afviste ansøgere, hvilket har ført til en offentlig debat om flere studiepladser. Videnskabsministeren har indledt en dialog med universiteterne om det fremtidige optag, så 50 procent målsætningen kan blive realiseret.
Regeringens vækstdagsorden har samtidig sat fokus på, at stærke uddannelser skal drive væksten i samfundet. Stærke uddannelser skal sikre, at dimittenderne har et højt kompetenceniveau, der matcher virksomhedernes efterspørgsel, ligesom de skal sikre det størst mulige afkast af de offentlige investeringer i uddannelse. Det peger samlet på et større behov for at undersøge, om der er match mellem uddannelsesudbuddet og arbejdsmarkedets behov.
5.1 Studieaktivitet
5.1.1 Søgning og optag
I 2010 var der det højeste antal 1. prioritetsansøgere og optagne på Københavns Universitet i perioden 2007-2010. Samme tendens ses for universiteterne samlet set. På Københavns Universitet er den procentuelle vækst i 1. prioritetsansøgninger fra 2007 til 2010 større end gennemsnittet for alle universiteterne, mens den procentuelle vækst i optaget er mindre på Københavns Universitet end på universiteterne samlet set, jf. tabel 5.1.1.1 og 5.1.1.2.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | |||||
| Humaniora | 2.384 | 1.833 | 2.540 | 3.068 | |
| Naturvidenskab | 1.758 | 1.413 | 1.760 | 2.095 | |
| Samfundsvidenskab | 2.569 | 2.102 | 3.300 | 3.400 | |
| Sundhedsvidenskab | 2.359 | 1.588 | 2.551 | 2.667 | |
| Teknisk videnskab | 87 | 65 | 71 | 74 | |
| Teologi | 75 | 60 | 81 | 84 | |
| I alt | 9.232 | 7.061 | 10.303 | 11.388 | |
| Indeks | 100 | 76 | 112 | 123 | |
| Videregående uddannelser på Københavns Universitet, der ikke erunder VTU | 158 | 171 | 174 | 195 | |
| Alle universiteter | |||||
| Humaniora | 7.654 | 6.296 | 7.876 | 8.823 | |
| Naturvidenskab | 3.422 | 2.934 | 3.519 | 4.174 | |
| Samfundsvidenskab | 10.397 | 9.168 | 11.902 | 12.631 | |
| Sundhedsvidenskab | 4.072 | 2707 | 4.285 | 4.786 | |
| Teknisk videnskab | 1.627 | 1.667 | 1.792 | 1.983 | |
| Teologi | 123 | 102 | 133 | 128 | |
| I alt | 27.295 | 22.874 | 29.507 | 32.525 | |
| Indeks | 100 | 84 | 108 | 119 |
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Københavns Universitet | |||||
| Humaniora | 1.820 | 1.466 | 1.825 | 1.904 | |
| Naturvidenskab | 1.487 | 1.140 | 1.443 | 1.686 | |
| Samfundsvidenskab | 1.612 | 1.493 | 1.559 | 1.659 | |
| Sundhedsvidenskab | 940 | 892 | 1.014 | 964 | |
| Teknisk videnskab | 94 | 62 | 68 | 79 | |
| Teologi | 90 | 60 | 93 | 102 | |
| I alt | 6.043 | 5.113 | 6.002 | 6.394 | |
| Indeks | 100 | 85 | 99 | 106 | |
| Videregående uddannelser på Københavns Universitet, der ikke er under VTU | 159 | 160 | 182 | 186 | |
| Alle universiteter | |||||
| Humaniora | 6.370 | 5.242 | 5.963 | 6.645 | |
| Naturvidenskab | 3.096 | 2.547 | 3.100 | 3.652 | |
| Samfundsvidenskab | 7.785 | 6.952 | 7.544 | 8.607 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.748 | 1.666 | 1.960 | 2.113 | |
| Teknisk videnskab | 1.504 | 1.589 | 1.662 | 1.863 | |
| Teologi | 146 | 97 | 147 | 150 | |
| I alt | 20.649 | 18.093 | 20.376 | 23.030 | |
| Indeks | 100 | 83 | 99 | 112 |
Hvert år er der en gruppe studerende, som har søgt en bacheloruddannelse, der ikke bliver optaget. Denne gruppe kan opdeles i to. Den ene gruppe består af ansøgere, som af forskellige årsager ikke opfylder adgangskravene for optagelse. Den anden gruppe er ansøgere, som opfylder adgangskravene, men som afvises på grund af stor søgning til de pågældende uddannelser og dermed høje adgangskvotienter. Københavns Universitet afviste i 2010 2.301 kvalificerede ansøgere, hvilket er 11 procent flere end i 2009. I modsætning hertil faldt det samlede antal afviste kvalificerede ansøgere på alle universiteter med 4 procent svarende til 175 personer fra 2009 til 2010. Fordelt på hovedområder findes de fleste afviste kvalificerede ansøgere på Københavns Universitet på sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora, jf. tabel 5.1.1.3.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | Ændring 2009-2010 | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. | ||||||
| Københavns Universitet | |||||||
| Humaniora | 379 | 80 | 379 | 626 | 247 | 65 | |
| Naturvidenskab | 233 | 62 | 193 | 231 | 38 | 20 | |
| Samfundsvidenskab | 516 | 142 | 795 | 668 | -127 | -16 | |
| Sundhedsvidenskab | 822 | 153 | 698 | 776 | 78 | 11 | |
| Teknisk videnskab | 1 | 1 | 2 | 0 | -2 | -100 | |
| Teologi | 0 | 0 | 1 | 0 | -1 | -100 | |
| I alt | 1.951 | 438 | 2.068 | 2.301 | 233 | 11 | |
| Videregående uddannelser på Københavns Universitet, der ikke er under VTU | 57 | 11 | 20 | 25 | 5 | 25% | |
| Alle universiteter | |||||||
| Humaniora | 1.141 | 439 | 1.193 | 1.346 | 153 | 13 | |
| Naturvidenskab | 341 | 107 | 276 | 331 | 55 | 20 | |
| Samfundsvidenskab | 1.344 | 831 | 2.219 | 1.699 | -520 | -23 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.397 | 290 | 1.188 | 1.369 | 181 | 15 | |
| Teknisk videnskab | 47 | 39 | 108 | 66 | -42 | -39 | |
| Teologi | * | * | * | * | * | * | |
| I alt | 4.272 | 1.708 | 4.986 | 4.811 | -175 | -4 | |
Københavns Universitet finder, at selvom mange ansøgere afvises, er antallet af ’overskudsansøgere’ ikke så stor, som det kunne se ud til ved første øjekast.
I 2010 blev der for sektoren som helhed afvist færre end i 2009. For eksempel for lægevidenskab viser opgørelsen ”Redegørelse for ikke optagne ansøgere efter 1. runde og antal ledige pladser efter optagelsens 2. runde”, at næsten en tredjedel af de afviste ansøgere allerede var indskrevet og i gang med en anden uddannelse. Dvs. ansøgere, som fortsat søger optagelse på lægevidenskab, men allerede har valgt en anden uddannelse, og som formentlig vil fortsætte på denne uddannelse. Også på psykologi er andelen af afviste, der er i gang med en anden uddannelse, relativt høj.
Københavns Universitet bemærker, at udenlandske ansøgere fylder meget i gruppen af dem, der ikke opfylder adgangskravene. En stor del af disse vil ikke kunne søge optagelse på en beslægtet uddannelse (fordi adgangskravene er næsten ens inden for hovedområderne).
De afviste ansøgere er i gennemsnit ét år ældre end de optagne og har en adgangsgivende eksamen, der i gennemsnit er 3,3 år gammel, mens de optagnes eksamen i gennemsnit er 2 år.
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | Ændring 2009-2010 | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | Pct. | ||||||
| Københavns Universitet | |||||||
| Humaniora | 1.717 | 1.553 | 1.866 | 1.907 | 41 | 2 | |
| Naturvidenskab | 1.427 | 1.146 | 1.556 | 1.734 | 178 | 11 | |
| Samfundsvidenskab | 1.502 | 1.408 | 1.552 | 1.638 | 86 | 6 | |
| Sundhedsvidenskab | 891 | 851 | 994 | 955 | -39 | -4 | |
| Teknisk videnskab | 93 | 70 | 70 | 84 | 14 | 20 | |
| Teologi | 106 | 70 | 116 | 120 | 4 | 3 | |
| I alt | 5.630 | 5.028 | 6.038 | 6.318 | 280 | 5 | |
| Videregående uddannelser på København Universitet, der ikke er under VTU | 87 | 117 | 117 | 123 | 6 | 5 | |
| Alle universiteter | |||||||
| Humaniora | 6.491 | 5.311 | 6.389 | 6.915 | 526 | 8 | |
| Naturvidenskab | 3.104 | 2.550 | 3.335 | 3.815 | 480 | 14 | |
| Samfundsvidenskab | 7.819 | 6.904 | 7.855 | 8.773 | 918 | 12 | |
| Sundhedsvidenskab | 1.717 | 1.641 | 1.925 | 2.125 | 200 | 10 | |
| Teknisk videnskab | 1.491 | 1.573 | 1.732 | 1.887 | 155 | 9 | |
| Teologi | 180 | 106 | 170 | 189 | 19 | 11 | |
| I alt | 20.802 | 18.085 | 21.406 | 23.704 | 2.298 | 11 | |
Det fremgår af tabel 5.1.1.4, at Københavns Universitet i 2010 har haft en vækst i antal optagne pr. 1/10 på 280 personer svarende til 5 procent. Dette er mindre end væksten for alle universiteterne samlet set, som var på 11 procent.
Ved at sammenligne optagelsestallene i tabel 5.1.1.2 (tilbudt optag pr. 30/7) og optagelsestallet pr. 1/10 efter optagelsens 2. runde (tabel 5.1.1.4) fremgår det, at Københavns Universitets 2. runde optagelsestal i 2010 er lavere end det antal studerende, der tilbydes optag pr. 30/7. Dette er i modsætning til situationen for universiteterne under ét, hvor optagelsestallet pr. 1/10 (efter 2. runde) de senere år har været højere end 30/7 optagelsestallet (tilbudt optag efter 1. runde).
Københavns Universitet oplyser, at universitetet i 2010 har optaget flere studerende end nogensinde før, og at Københavns Universitet kun havde en ledig kapacitet efter 2. optagelsesrunde på 2 procent svarende til 130 pladser. Til sammenligning var der på landsplan 3.000 ledige pladser og nogle universiteter, der havde en større ledig kapacitet end Københavns Universitet.
5.1.2 Fuldførte
I 2009 fuldførte 3.661 studerende en kandidatuddannelse på Københavns Universitet. Dette er en stigning i forhold til 2008, men et lille fald i forhold til 2007. I perioden 2007 til 2009 steg antallet af nyuddannede kandidater fra universiteterne samlet set med 1 procent, jf. tabel 5.1.2.1.
| 2007 | 2008 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Humaniora | 903 | 952 | 936 |
| Naturvidenskab | 981 | 867 | 892 |
| Samfundsvidenskab | 1.107 | 1.096 | 1.162 |
| Sundhedsvidenskab | 694 | 635 | 668 |
| Teknisk videnskab | - | 1 | 3 |
| I alt | 3.685 | 3.551 | 3.661 |
| Indeks | 100 | 96 | 99 |
| Alle universiteter | 12.898 | 12.341 | 13.018 |
| Indeks | 100 | 96 | 101 |
5.2 Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen
Udviklingen i forhold til 50 procent målsætningen vurderes via Undervisningsministeriets profilmodel, der beregner det uddannelsesniveau, som en ungdomsårgang forventes at opnå i løbet af deres uddannelseskarriere (der estimeres i 25 år). Beregningerne antager, at uddannelsessystemet de kommende 25 år vil blive ved med at fungere som på beregningstidspunktet. Beregningerne er baseret på data fra Danmarks Statistik, og de er baseret på et gennemsnit af aktiviteten i to år. Grundlaget er de nyeste profilresultater for 2009, som er baseret på data fra 2008 og 2009. Derfor slår et meget højt eller lavt optag i et enkelt år ikke fuldt igennem i profilberegningerne.
Antal optagne på de videregående uddannelser er én af flere faktorer, der påvirker 50 procent målsætningen. Alt andet lige vil flere optagne føre til, at flere også forventes at fuldføre en videregående uddannelse. Men optaget er langt fra den eneste betydende faktor. Hvis en højere andel af de unge påbegynder en ungdomsuddannelse, eller fuldførelsesprocenterne stiger, vil det også alt andet lige føre til flere fuldførte.
For at kunne vurdere det fremtidige optag på universiteterne har Universitets- og Bygningsstyrelsen estimeret hvilket optag, der skal til på universiteterne i 2015, hvis 50 procent målsætningen skal opfyldes, og frafaldet ikke skal reduceres fra det nuværende niveau. Det er optagelsestallet pr. 1/10 eksklusive standby opgjort af den Koordinerede Tilmelding, der anvendes i beregningerne. Der er altså tale om optagelsestallet efter optagelsens 2. runde. Universiteternes optag på uddannelser, der ikke hører under Videnskabsministeriet, er også indregnet i måltallet for optaget.
Dette optagelsestal påvirkes naturligvis betydeligt af, at antallet af unge mellem 19 og 25 år ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose forventes at stige med 14 procent i perioden fra 2010 til 2015. Antallet af unge vil i øvrigt stige til og med 2018, hvorefter det begynder at falde igen.
Beregningerne viser, at hvis universiteterne i 2015 skal fylde lige så meget i forhold til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, som de gør i 2010, skal optaget på universiteterne i 2015 være ca. 26.202. Det er ca. 1.200 flere end 2010-optaget, svarende til en stigning på ca. fem procent.
Det meget høje optag i 2010 har, såfremt dette niveau fastholdes i de kommende år, reduceret den nødvendige optagelsesvækst ganske betydeligt. Således var udfordringen efter 2009-optaget en vækst i optaget på universiteterne frem til 2015 på ca. 3.200, svarende til en stigning på ca. 15 procent.
Hvis Københavns Universitet skal fastholde sin andel af universitetsoptaget, skal niveauet i 2010 ikke blot fastholdes, men optaget i 2015 skal være ca. fem procent højere end optaget i 2010. Det svarer til en optagelsesvækst på Københavns Universitet på 307 studerende fra 2011 til 2015, svarende til et 2015-optag på 6.868 studerende. De 307 studerende svarer til, at Københavns Universitet skal optage 61 studerende mere om året i de fem år frem mod 2015.
Profilmodellen fra 2009 viser, at 57,6 procent af en ungdomsårgang optages på en videregående uddannelse. 49,4 procent ender med at færdiggøre en videregående uddannelse, heraf forventes 20,7 procent at fuldføre en kandidatuddannelse. Det betyder, at 86 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse i Danmark, også senere fuldfører en videregående uddannelse.
Hvis det ikke lykkes at øge optaget i de kommende år, således at optaget i 2015 ikke vil være større end optaget i 2010, så vil det – som følge af de voksende ungdomsårgange i perioden - betyde at optaget i 2015 kun vil være på ca. 56 procent af den estimerede ungdomsårgang. Det betyder samtidig, at ca. 90 procent af dem, der påbegynder en videregående uddannelse i 2015, senere skal fuldføre, hvis 50 procent målsætningen skal nås uden et øget optag i forhold til 2010 optaget.
5.2.1 Opfølgning på rapport fra sidste møderunde vedrørende opfyldelse af 50 procent målsætningen
Københavns Universitet har i udviklingskontrakten for 2008-2010 forpligtet sig til at fastholde et optag svarende til den procentvise andel af en ungdomsårgang. Med stigende ungdomsårgange vil dette mål følgelig medføre en stigning i det absolutte optag af studerende. Københavns Universitet havde i 2009 stort set indfriet dette mål, jf. tabel 5.2.2.1. Københavns Universitet oplyste i sidste møderundes rapport, at universitetet fandt det usikkert, om universitetet kunne fastholde den øgede søgning, som universitetet oplevede i 2009. Ligeledes fandt universitetet det usikkert, om universitetet kunne øge optaget yderligere. Københavns Universitet angiver som begrundelse, at en del af den øgede søgning sker til områder, hvor der i forvejen er kapacitetsbegrænsninger. Københavns Universitet oplyste desuden i sidste møderundes rapport, at universitetet havde taget en række initiativer til at reducere studietiden og forbedre studieeffektiviteten.
5.2.2 Mål for optag i udviklingskontrakten
Københavns Universitet har i sin udviklingskontrakt for 2008-2010 opstillet mål for universitetets optag på bacheloruddannelserne. Universitetet opfyldte ikke målet i 2008 og 2009, men differencen mellem mål og faktisk optag faldt fra over 800 studerende i 2008 til lidt over 100 studerende i 2009, jf. tabel 5.2.1.1.
| 2008 | 2009 | 2010 | |
|---|---|---|---|
| Mål | 6.000 | 6.100 | 6.300 |
| Resultat | 5.175 | 5.978 | - |
Københavns Universitet har tilkendegivet, at der vil være mulighed for at øge kapaciteten og dermed opfylde Universitets- og Bygningsstyrelsens ønske om at optage 61 flere studerende i 2011. I udviklingskontrakten for 2011 har Københavns Universitet tilkendegivet, at Københavns Universitet vil øge optaget med 85 i 2011 sammenlignet med 2010, hvor Københavns Universitet optog 6.416 studerende..
5.3 Uddannelser der matcher samfundets behov
Universiteterne har i dag det primære ansvar for, at de kandidater, der uddannes, har kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, samt at der ikke uddannes flere, end der er akademiske jobs til. De uddannede kandidater skal altså så vidt muligt matche arbejdsmarkedets efterspørgsel. Samtidig har universiteterne også ansvar for at sikre, at antallet af uddannelsespladser tilpasses den kapacitet, der er på den enkelte uddannelse, så kvaliteten ikke svækkes. Antallet af nye studerende skal passe til undervisnings- og bygningsressourcerne, så de kan tilbydes forsvarlig forskningsbaseret undervisning.
Ved at sammenligne optagelsessandsynligheden – det vil sige antallet af pladser i forhold til antallet af ansøgere – med de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens får man et billede af, hvor godt matchet er mellem antallet af studiepladser og arbejdsmarkedets aktuelle efterspørgsel efter kandidater fra de enkelte uddannelser.
5.3.1 Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Københavns Universitet
Figur 5.3.1.1 viser det samlede billede for Københavns Universitets kandidatuddannelser. Eksempelvis er der 12 uddannelser, der både har høj beskæftigelsesfrekvens og en høj optagelsessandsynlighed, og som derfor befinder sig i det grønne felt.
Behovet for at styrke matchet mellem kapaciteten på uddannelserne og arbejdsmarkedets efterspørgsel er illustreret ved de sorte pile i diagrammet.
Uddannelser i det orange og røde felt er uddannelser, hvor de nyuddannede har en relativt lav beskæftigelsesfrekvens. Københavns Universitet har på nuværende tidspunkt 11 røde og 11 orange uddannelser. Det kan give anledning til at overveje, om og hvordan disse uddannelser kan sikre de studerende kompetencer, som matcher arbejdsmarkedets behov bedre, og derved forbedre beskæftigelsen for dimittenderne. Det vil kunne bevæge dem opad i figuren, så de bliver grønne eller gule.
Udddannelser i det gule og røde felt er uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden ikke matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. De røde uddannelser (hvor beskæftigelsen er lav) optager for mange, mens de gule uddannelser (hvor beskæftigelsen er høj) optager for få. Københavns Universitet har på nuværende tidspunkt 12 gule og 11 røde uddannelser. Det kan give anledning til at overveje, hvordan universitetet kan få større fokus på og bedre viden om, hvad samfundet efterspørger, når det tilrettelægger uddannelsernes kapacitet.
Et bedre match vil kunne bevæge uddannelserne horisontalt i figuren. De gule uddannelser kunne blive grønne, og de røde kunne blive orange. De grønne uddannelser er uddannelser, hvor både beskæftigelsesfrekvensen og optagelsessandsynligheden er høj.
Københavns Universitets uddannelser er således på nuværende tidspunkt placeret i alle fire felter. Nogle af uddannelserne i det grønne felt har en optagelsessandsynlighed på 1, hvilket vil sige, at alle 1. prioritetsansøgerne blev optaget. Da samfundet har brug for flere kandidater fra disse uddannelser, mens der ikke er nok ansøgere, giver denne situation anledning til at genoverveje, hvordan samfundet generelt øger søgningen til disse områder, som der er stor efterspørgsel efter. Denne situation forekommer generelt især på naturvidenskabelige uddannelser.
Figur 5.3.1.1: Placering af uddannelserne på Københavns Universitet (2009)
Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding. Anm. Der kan godt ligge flere uddannelser i ét punkt.
ON-indikatoren angiver optagelsessandsynligheden i 2009 kombineret med de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens (4 til 19 måneder efter dimittering) i 2008 fordelt på uddannelser. Optagelsessandsynligheden beregnes som antal optagne eksklusiv standby delt med antallet af 1. prioritetsansøgere. Hvis der optages flere end der er 1. prioritetsansøgere, sættes optagelsessandsynligheden til 1. Optagelsessandsynligheden beregnes på hovedområde og enkeltuddannelse. Hvis mere end en bacheloruddannelse leverer optagne til en kandidatuddannelse, vægtes optagelsessandsynligheden efter, hvor meget de enkelte bacheloruddannelser fylder i optaget på kandidatuddannelserne. Alene bacheloruddannelser på det enkelte universitet medtages i beregningen. Hvorvidt en person er i beskæftigelse, ledig eller uden for arbejdsstyrken er baseret på oplysninger fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som er en årlig individbaseret opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november året før. Uddannelserne opdeles i fire kvadranter på baggrund af deres beskæftigelsesfrekvens og optagelsessandsynlighed. Koordinatsystemet skærer (90, 85). |
5.3.2 Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov
Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra Københavns Universitet er på niveau med gennemsnittet for alle universiteterne. Fordelt på hovedområde er det kun de nyuddannede fra samfundsvidenskab, hvor beskæftigelsesfrekvensen ligger over gennemsnittet for alle universiteterne, jf. tabel 5.3.2.1. Ansøgere til Københavns Universitet har en lavere optagelsessandsynlighed på alle hovedområder end landsgennemsnittet. Af tabel 5.3.2.2 fremgår det endvidere, at 12 af 46 kandidatuddannelser på Københavns Universitet er grønne. Det vil sige uddannelser, hvor beskæftigelsen er høj, og hvor en meget stor del af eller alle ansøgerne optages. Konkret havde 21 procent af dimittenderne fra Københavns Universitet læst på en grøn uddannelse, mod en landstotal på 18 procent, jf. tabel 5.3.2.1.
| Hoved- område |
2008 | 2009 Optagelses- sandsynlighed |
Procent nyuddannede | Procent nyuddannede | |||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Nyuddannede | Beskæftigels esfrekvens |
Grøn | Gul | Orange | Rød | I alt | Grøn | Gul | Orange | Rød | I alt | ||||||
| KU | Alle uni | KU | Alle uni | KU | Alle uni | Købehnavns Universitet | Alle universiteter | ||||||||||
| Hum | 722 | 2.818 | 81,4 | 84,3 | 66,3 | 89,7 | 2 | 15 | 54 | 29 | 100 | 11 | 5 | 25 | 59 | 100 | |
| Nat | 803 | 1.541 | 89,7 | 90,3 | 86,0 | 91,6 | 39 | 23 | 1 | 37 | 100 | 43 | 11 | 1 | 46 | 100 | |
| Samf | 1.115 | 4.409 | 94,3 | 93,2 | 47,5 | 77,1 | 19 | 77 | 5 | 0 | 100 | 15 | 75 | 2 | 9 | 100 | |
| Sund | 635 | 1.295 | 97,2 | 97,5 | 39,4 | 71,4 | 24 | 76 | 0 | 0 | 100 | 16 | 84 | 0 | 0 | 100 | |
| Tek | 308 | 90,6 | 96,0 | 0 | 29 | 0 | 71 | 0 | 100 | ||||||||
| I alt | 3.275 | 10.371 | 90,9 | 90,8 | 57,4 | 85,0 | 21 | 50 | 14 | 15 | 100 | 18 | 45 | 10 | 27 | 100 | |
Anm. Beskæftigelsesfrekvensen, optagelsessandsynligheden og antallet af nyuddannede fordelt på hovedområde er beregnet for alle uddannelser, mens antallet af uddannelser og procent studerende kun er beregnet for uddannelser med flere end 9 uddannede. Tallene dækker over uddannelser, der hører under Videnskabsministeriets ressort.
| Grøn | Gul | Orange | Rød | alt | Grøn | Gul | Orange | Rød | alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Hovedområde | Københavns Universitet | Alle universiteter | ||||||||
| Hum | 1 | 4 | 9 | 5 | 19 | 6 | 3 | 8 | 24 | 41 |
| Nat | 9 | 2 | 1 | 6 | 18 | 11 | 2 | 1 | 9 | 23 |
| Samf | 1 | 3 | 1 | 0 | 5 | 6 | 6 | 3 | 5 | 20 |
| Sund | 1 | 3 | 0 | 0 | 4 | 2 | 5 | 0 | 0 | 7 |
| Tek | 0 | 7 | 1 | 1 | 0 | 9 | ||||
| I alt | 12 | 12 | 11 | 11 | 46 | 32 | 17 | 13 | 38 | 100 |
Tabel 5.3.2.3 viser hvilke uddannelser, der befinder sig i de fire kvadranter i ON- indikatoren.
| Hovedområde | Uddannelse | Antal nyuddannede | Beskæftigels esfrekvens |
Optagelses- sandsynlighed |
Farve |
|---|---|---|---|---|---|
| Hum | Pædagogik | 15 | 0,93 | 0,97 | Grøn |
| Nat | Kemi | 12 | 1,00 | 1,00 | Grøn |
| Nat | Matematik-økonomi | 12 | 1,00 | 1,00 | Grøn |
| Nat | Jordbrugsøkonomi | 18 | 0,94 | 1,00 | Grøn |
| Nat | Fysik | 20 | 1,00 | 0,96 | Grøn |
| Nat | Humanbiologi | 24 | 0,96 | 1,00 | Grøn |
| Nat | Matematik | 25 | 0,96 | 1,00 | Grøn |
| Nat | Geografi | 50 | 0,90 | 1,00 | Grøn |
| Nat | Fysik | 51 | 0,98 | 0,92 | Grøn |
| Nat | Datalogi | 57 | 0,92 | 1,00 | Grøn |
| Samf | Økonomi | 210 | 0,95 | 1.00 | Grøn |
| Sund | Farmaceut | 153 | 0,93 | 1.00 | Grøn |
| Hum | Filosofi | 12 | 0,92 | 0,56 | Gul |
| Hum | Retorik | 14 | 0,93 | 0,41 | Gul |
| Hum | Audiologopædi | 21 | 1,00 | 0,53 | Gul |
| Hum | Filmvidenskab | 61 | 0,90 | 0,30 | Gul |
| Nat | Idræt | 43 | 0,93 | 0,62 | Gul |
| Nat | Veterinærvidenskab | 142 | 0,95 | 0,38 | Gul |
| Samf | Samfundsvidenskab | 142 | 0,95 | 0,38 | Gul |
| Samf | Psykologi | 177 | 0,95 | 0,44 | Gul |
| Samf | Jura . | 469 | 0,96 | 0,57 | Gul |
| Hum | Musik | 18 | 0,89 | 0,64 | Gul |
| Sund | Folkesundhed . | 52 | 0,92 | 0,83 | Gul |
| Sund | Tandlæge | 67 | 0,96 | 0,27 | Gul |
| Sund | Lægevidenskab | 363 | 1,00 | 0,32 | Gul |
| Hum | Teatervidenskab | 11 | 0,82 | 0,55 | Orange |
| Hum | Spansk | 11 | 0,82 | 0,81 | Orange |
| Hum | Religionsvidenskab | 15 | 0,73 | 0,76 | Orange |
| Hum | Etnografi-antropologi | 33 | 0,79 | 0,42 | Orange |
| Hum | Musik | 34 | 0,85 | 0,73 | Orange |
| Hum | Engelsk | 57 | 0,84 | 0,77 | Orange |
| Hum | Kunsthistorie | 71 | 0,70 | 0,39 | Orange |
| Hum | Litteraturvidenskab | 73 | 0,74 | 0,51 | Orange |
| Hum | Historie | 78 | 0,81 | 0,72 | Orange |
| Nat | Forsikringsvidenskab | 10 | 0,80 | 0,82 | Orange |
| Samf | Sociologi | 52 | 0,81 | 0,64 | Orange |
| Hum | Forhistorisk arkæologi | 13 | 0,54 | 0,97 | Rød |
| Hum | Europæisk etnologi | 14 | 0,86 | 1,00 | Rød |
| Hum | Fransk | 23 | 0,78 | 1,00 | Rød |
| Hum | Teologi | 56 | 0,86 | 1,00 | Rød |
| Hum | Dansk | 101 | 0,83 | 1,00 | Rød |
| Nat | Geologi | 21 | 0,86 | 0,97 | Rød |
| Nat | Bioteknologi | 25 | 0,88 | 1,00 | Rød |
| Nat | Landskabsarkitekt | 32 | 0,72 | 0,94 | Rød |
| Nat | Levnedsmiddelvidenskab | 40 | 0,88 | 0,96 | Rød |
| Nat | Biokemi | 43 | 0,81 | 1,00 | Rød |
| Nat | Biologi | 136 | 0,79 | 1,00 | Rød |
Anm.: For uddannelser med færre end 10 uddannede er det for at sikre valid statistik ikke beregnet, hvilken kvadrant uddannelsen bør ligge i. Tallene dækker over kandidatuddannelser, som hører under Videnskabsministeriets ressort.
Tabel 5.3.2.4 angiver beskæftigelsesfrekvensen for alle 16-66-årige uddannet på Aarhus Universitet og de nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens. 32 af uddannelserne på Aarhus Universitet har en beskæftigelsesfrekvens, der ligger over gennemsnittet for alle uddannelserne på landsplan, som er 92 procent. I alt er der beregnet beskæftigelsesfrekvens for 81 uddannelser.
| Hovedområde | Uddannelse | Beskæftigels- esfrekvens |
De nyuddannedes Beskæftigelses- frekvens |
|---|---|---|---|
| Humaniora | |||
| Audiologopædi | 96,3 | 100,0 | |
| Dansk | 84,3 | 83,2 | |
| Engelsk | 85,6 | 84,2 | |
| Eskimologi | 85,7 | - | |
| Filmvidenskab | 86,5 | 90,2 | |
| Filosofi | 83,5 | - | |
| Folkemindevid. | 84,9 | 53,8 | |
| Forhistorisk arkæologi | 79,5 | 78,3 | |
| Fransk | 79,5 | 78,3 | |
| Historie | 86,4 | 80,8 | |
| Italiensk | 89,4 | - | |
| Klassisk arkæologi | 84,4 | - | |
| Klassisk filologi | 77,4 | - | |
| Kunsthistorie | 77,4 | 70,4 | |
| Litteraturvidenskab | 83,2 | 74,0 | |
| Medievidenskab | 81,4 | 63,2 | |
| Musik | 89,2 | 85,3 | |
| Nygræsk | 76,5 | - | |
| Nærorientalsk | 79,7 | - | |
| Portugisisk | 80,0 | - | |
| Pædagogik | 87,8 | 93,3 | |
| Religionshistorie | 84,2 | - | |
| Religionssoc. | 90,6 | - | |
| Religionsvidenskab | 87,1 | 73,3 | |
| Retorik | 89,1 | 92,9 | |
| Semitisk | 89,1 | 92,9 | |
| Slavisk | 82,2 | - | |
| Spansk | 80,5 | 81,8 | |
| Sprogvidenskab | 83,9 | - | |
| Teatervidenskab | 76,8 | 81,8 | |
| Teologi | 89,5 | 85,7 | |
| Tysk | 82,9 | - | |
| Østasiaske sprog og kulturer | 87,9 | - | |
| Naturvidenskab | |||
| Agricult. dev. | 79,5 | - | |
| Astronomi | 87,8 | - | |
| Biofysik | 87,1 | - | |
| Biokemi | 91,8 | 81,4 | |
| Biologi | 89,0 | 79,4 | |
| Bioteknologi | 89,8 | 88,0 | |
| Datalogi | 97,3 | 98,2 | |
| Environmental and Natural Ressource Economics | 100,0 | - | |
| Forsikring | 95,4 | - | |
| Forsikringsvidenskab | 96,1 | 80,0 | |
| Fysik | 92,6 | 98,0 | |
| Geofysik | 97,3 | - | |
| Geografi | 92,5 | 90,0 | |
| Geologi | 94,5 | 85,7 | |
| Havebrug- anlæg | 90,9 | - | |
| Havebrug-gartner | 91,0 | - | |
| Humanbiologi | 95,0 | 95,8 | |
| Humanernæring | 95,2 | - | |
| Idræt | 93,8 | 93,0 | |
| Jordbrugsøkonomi | 96,9 | 94,4 | |
| Kemi | 94,7 | 100,0 | |
| Landbrug | 93,3 | 91,5 | |
| Landskabsarkitekt | 85,4 | 71,9 | |
| Landskabsforvaltning | 94,9 | - | |
| Legemsøvelser | 90,8 | - | |
| Levnedsmiddelvidenskab | 94,0 | 87,5 | |
| Matematik | 96,6 | 96,0 | |
| Matematik-økonomi | 97,0 | 100,0 | |
| Matmatisk-fysisk faggruppe | 91,7 | - | |
| Mejeribrug | 91,2 | - | |
| Miljøkemi | 94,4 | - | |
| Parasitologi | 76,2 | - | |
| Skovbrug | 94,8 | - | |
| Statistik | 91,1 | - | |
| Veterinærvidenskab | 93,4 | 95,1 | |
| Samfundsvidenskab | |||
| Eskimologi | 80,0 | - | |
| Etnografi-antropologi | 80,4 | 78,8 | |
| Europæisk etnologi | 84,9 | 85,7 | |
| Jura | 92,4 | 96,2 | |
| Kultursociologi | 83,2 | - | |
| Nordisk folkeminde | 87,5 | - | |
| Psykologi | 89,9 | 92,8 | |
| Samf.forvalt.stats. | 87,7 | - | |
| Samfundsvidenskab | 94,7 | 94,9 | |
| Sociologi | 84,1 | 80,8 | |
| Statsvidenskab | 93,1 | - | |
| Økonomi | 95,5 | 92,3 | |
| Sundhedsvidenskab | |||
| Farmaceut | 93,4 | 93,5 | |
| Folkesundhed | 93,2 | 92,3 | |
| Klinisk ernæring | 75,9 | - | |
| Lægemiddelvidenskab | 79,3 | - | |
| Lægevidenskab | 94,8 | 99,7 | |
| Sundhedsfaglig | 85,7 | - | |
| Tandlæge | 90,8 | 95,5 | |
| Teknisk videnskab | |||
| Landinspektør | 87,6 | - |
Note: Ingen udfyldning i 3. kolonne angiver, at beskæftigelsesfrekvensen er over 92 procent, som er gennemsnittet for alle uddannelser på landsplan. Grå udfyldning angiver at beskæftigelsesfrekvensen er under 92 procent.
På de dimensionerede uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden er relativt lav men beskæftigelsen relativt høj (gule uddannelser), forsøger Københavns Universitet at etablere nye bacheloruddannelser, som er beslægtede til de dimensionerede uddannelser, og som samtidig appellerer til både ansøgere og aftagere.
Københavns Universitet har samtidig fokus på at oprette nye uddannelser, der kan optage nogle af de ansøgere, som afvises på de meget søgte uddannelser. Eksempler herpå er uddannelser i ’Sundhed og it’ og ’Folkesundhed’, som optager ansøgere, der afvises på lægevidenskab, og fra 2011 bachelor i ’Husdyrvidenskab’, der skal optage afviste fra veterinær. Bacheloruddannelsen i ’Naturvidenskab og it’ og den forventede uddannelse i ’Climate Change’, vil ligeledes kunne optage ansøgere fra uddannelser med stor søgning.
Københavns Universitet har i flere år arbejdet med at øge søgningen til uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden og beskæftigelsen er relativt høj (grønne uddannelser). Det har Københavns Universitet blandt andet gjort gennem præ- rekrutteringsinitiativer, samt et såkaldt interessehjul, som Københavns Universitet har udviklet til at guide ansøgerne til at søge bredere og efter interesser.
For at styrke beskæftigelsesfrekvensen på uddannelser, hvor beskæftigelsen gennem en årrække (3-6 år) har været lav (røde uddannelser), har Københavns Universitet blandt andet iværksat projektet Indre marked, som har til hensigt at øge de studerendes mobilitet, således at studerende i højere grad tager kurser på andre fakulteter end deres eget og derved styrker deres kompetenceprofil. Det gælder også tværgående, temaorienterede kurser, som er åbne for studerende med forskellig faglighed for herigennem at styrke de studerendes samarbejdskompetencer og generiske kompetencer. Det bør desuden bemærkes, at en del af uddannelserne med lav beskæftigelsesfrekvens (røde uddannelser) er uddannelser, hvor en mulig karrierevej er at undervise på de gymnasiale uddannelser. Her kommer der ifølge OECD til at mangle uddannede i de kommende år.
Københavns Universitet er i tæt kontakt med aftagere om udvikling af uddannelserne på flere niveauer. F.eks. har rektor et rådgivningspanel, og Københavns Universitets uddannelser er dækket af knapt 40 aftagerpaneler, som løbende drøfter uddannelsernes udvikling. I forbindelse med universitetets uddannelsessatsning i 2010 har alle aftagerpaneler for første gang været samlet for at udarbejde scenarier for uddannelserne og give input til, hvordan uddannelserne kan udvikles i overensstemmelse med arbejdsmarkedets fremtidige behov. Aftagernes bidrag indgår, når Københavns Universitet i løbet af foråret 2011 går i gang med at udarbejde den kommende strategi, og bidragene indgår desuden i flere konkrete forsøgsprojekter i 2011, hvor både studerende, studienævnsmedlemmer, VIP’er og TAP’er deltager. Københavns Universitet sikrer desuden kontakt og samarbejde med aftagere i forbindelse med karrierevejledning, jobbank, JobLab-initiativer, ’tidlig og tæt’-fokus på karrierevejledning og alternative karriereveje.
Københavns Universitet oplyser, at universitet inddrager aftagerne i forbindelse med større reformarbejder eller udvikling af nye uddannelser. I starten af 2011 vil samtlige aftagerpaneler få tilsendt et særligt ’kit’, som kan anvendes i forbindelse med drøftelse af videreudviklingsmuligheder for de konkrete uddannelser, som er tilknyttet det enkelte panel. Eksempler på konkrete uddannelsesreformer er Kommunikation og IT på HUM, JobLab på LIFE og HUM samt Kubulus’ karrieremesser. Den aktuelle og meget gennemgribende studiereform på den juridiske uddannelse vil gælde for optaget i 2011. Reformen indfører problembaserede læringsprincipper, som styrker de studerendes kompetencer i forhold til arbejdsmarkedets forventninger til de juridiske kandidaters selvstændighed og problemløsningsevner. Der er i projektets første fase afholdt workshops med deltagelse af aftagere.
5.4 Konklusion
Københavns Universitet har i 2010 haft en vækst i antal optagne pr. 1/10 på 280 personer i forhold til optaget pr. 1/10 2009, svarende til en stigning på fem procent. Dette er lidt mindre end væksten for alle universiteterne samlet set, som var på 11 procent.
Københavns Universitet oplyser, at Københavns Universitet i 2010 har optaget flere studerende end nogensinde før, og at Københavns Universitet kun havde en ledig kapacitet efter 2. optagelsesrunde på 2 procent, svarende til 130 pladser. Til sammenligning var der på landsplan 3000 ledige pladser, og på nogle universiteter også en større ledig kapacitet.
Københavns Universitet har tilkendegivet, at der vil være mulighed for at øge kapaciteten. I udviklingskontrakten for 2011 har Københavns Universitet tilkendegivet, at universitetet vil øge optaget med 85 i 2011 i forhold til 2010, hvor Københavns Universitet optog 6.416 studerende.
Københavns Universitet fremhæver, at universitetssektoren som helhed i 2010 afviste færre ansøgere end i 2009. Københavns Universitet har fokus på at oprette nye uddannelser, der kan optage nogle af de ansøgere, som afvises på de meget søgte uddannelser.
Københavns Universitet har i flere år arbejdet med at øge søgningen til uddannelser, hvor optagelsessandsynligheden og beskæftigelsen er relativt høj (grønne uddannelser), blandt andet gennem præ-rekrutteringsinitiativer, samt et såkaldt interessehjul, som Københavns Universitet har udviklet, der skal guide ansøgerne til at søge bredere og efter interesser.
For at styrke uddannelser, hvor beskæftigelsen gennem en årrække (3-6 år) har været lav (røde uddannelser), har Københavns Universitet blandt andet iværksat projektet Indre Marked, som ved at give de studerendere bredere kompetencer har til hensigt at øge de studerendes mobilitet, således at studerende i højere grad tager kurser på andre fakulteter end deres eget og derved styrker deres kompetenceprofil.
Anvendelsen af ON-indikatoren
Københavns Universitet har generelt bemærket til ON-indikatoren, at denne nye model for vurdering af uddannelseskapacitet kombinerer optagelsessandsynligheden i 2009 med beskæftigelsen for nyuddannede i 2008. Hvis det forudsættes, at studerende med en kandidatuddannelse er normeret tid + 1 år om at færdiggøre studiet, og at modellen viser dem, som i 2008 var mellem 4-19 måneder om at finde beskæftigelse, viser modellen altså hvor god Københavns Universitet var i 2001 til at forudsige beskæftigelsen i 2008. Man kan sige, at modellen forudsætter en stabil beskæftigelses- og søgningssituation over ret mange år.
Det er således Københavns Universitets opfattelse, at ON-modellen er et her-og-nu billede, og at den ikke er en prognosemodel. Københavns Universitet finder, at den ikke kan bruges til at forudsige, hvad der bliver behov for i fremtiden. Det betyder også, at den kan være mindre egnet til at vurdere, hvor Københavns Universitet egentlig skal sætte ind i forhold til at øge optaget for at opfylde arbejdsmarkedets behov.
Mere specifikt bemærkes det, at det jo netop kan være adgangsbegrænsningen (og altså lav optagelsessandsynlighed) i et optagelsesår, der gør at beskæftigelsessandsynligheden er høj, når man måler på de samme personer 7-8 år senere. Hvis Københavns Universitet øger udbuddet af antal pladser, vil det påvirke det samlede nationale optag, da Københavns Universitet er 1. prioritet for mange ansøgere, og afviste ansøgere til Københavns Universitet fylder godt op andre steder.
Københavns Universitet mener, at det er relevant at spørge på sektorniveau, hvilke kompetencer, vi forventer, at samfundet får behov for i fremtiden. Hvis de enkelte universiteter isoleret indretter deres kapacitet strategisk ud fra ON-indikatoren, risikerer vi, at alle satser på at udvide de samme typer af uddannelser. Derved skabes et stort overudbud og derigennem arbejdsløshed indenfor nogle af de nuværende uddannelser med høj beskæftigelsesfrekvens og lav optagelsessandsynlighed (gule uddannelser).
Universitets- og Bygningsstyrelsen er enig i Københavns Universitets betragtninger om, at ON-indikatoren giver et her-og-nu billede. Det er derfor heller ikke hensigten, at den skal benyttes som prognosemodel. Formålet med ON-indikatoren er at vise den aktuelle optagelsessandsynlighed og den aktuelle beskæftigelse for de enkelte uddannelser. Begge tal er relevante i forbindelse med fastsættelse af antallet af studiepladser.
Københavns Universitet har netop udarbejdet en vejledning for kapacitetsfastsættelse på uddannelser. Formålet er at sikre, at antallet af studiepladser kan sættes så korrekt som muligt. Det sker ved årligt at gennemgå en række faktorer (antal VIP, fysiske rammer, beskæftigelse mv.), for at se om antallet af studiepladser kan sættes op (eks. de gule uddannnelser) eller ned (de røde uddannelser). Her kan ON-indikatoren være et nyttigt redskab.
ON-indikatoren er for Universitets- og Bygningsstyrelsen ikke det eneste, eller det endegyldige svar på, om en uddannelse matcher samfundets behov, men et oplæg til dialog med universiteterne. ON-indikatoren identificerer - forudsat rimeligt konstante optag og beskæftigelsesmønstre - uddannelser, hvor der ser ud til at være udfordringer. Fordelen ved ON-indikatoren er, at den på en meget direkte måde kobler noget relevant for samfundet (nyuddannedes beskæftigelse) med et værktøj som påvirker dette, og som universiteterne har i værktøjskassen (antallet af studiepladser).
Universitets- og Bygningsstyrelsen ser positivt på Københavns Universitets tilkendegivelse om, at universitetet vil øge optaget, samt Københavns Universitets initiativer for at øge optaget af afviste ansøgere gennem oprettelse af beslægtede uddannelser. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil følge resultaterne af Københavns Universitets arbejde for at styrke beskæftigelsesfrekvensen, blandt andet gennem Københavns Universitets indre marked, som har til formål at give de studerende bredere kompetencer.
Universitets- og Bygningsstyrelsen er enig i, at den aktuelle beskæftigelse påvirkes af optaget for 6 år siden, og at der kan være en pointe i at gøre en overvejelse på sektorplan (samfundsplan) for at undgå de potentielle uhensigtsmæssigheder, som Københavns Universitet påpeger. Det er dog fortsat Universitets- og Bygningsstyrelsens vurdering, at en dialog med udgangspunkt i ON-indikatoren er meget relevant, men at det er nødvendigt at se udviklingen i ON-indikatoren over flere år for at kunne anvende den som grundlag for egentlige politiske initiativer. Styrelsen mener dog, at det er tydeligt, at Københavns Universitet har en opgave i for nogle fag at genoverveje indholdet, så uddannelserne bedre matcher samfundets behov.